EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2010"

Transkript

1 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 010 er der stillet to opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets netsted. Sættene er mærket 1STX101-FYS/A og STX101-FYS/A, og findes på adressen %0skriftlige%0opgavesaet%0stx%0og%0hf.aspx. Sættene vil nedenfor blive behandlet hver for sig, dog med nogle fælles generelle kommentarer. Opgavekommissionen bag opgavesættene til årets skriftlige prøve i fysik (stx) bestod af Jette Rygaard Poulsen (formand), Kim Bertelsen, Nils Kruse, Frank Borum og Gert Hansen. Fagkonsulent Martin Schmidt har været tilknyttet opgavekommissionen. Begge opgavesæt indeholdt 15 spørgsmål, herunder opgaver indenfor emnet Fysik i det 1. århundrede, som i år omhandler De dynamiske stjerner. I sæt 1 drejer det sig om opgave 4 Gasflaske med oxygen og opgave 5 Gliese 876, mens det i sæt er opgave 6 Bellatrix. Også til næste år vil emnet for Fysik i det 1. århundrede være De dynamiske stjerner.. Censorernes bedømmelse af kvaliteten af årets opgaver På censormødet diskuterer fysikcensorerne de to sæt som helhed inden karakterfastsættelsen for de enkelte besvarelser. Hensigten er dels at etablere det bedst mulige grundlag for en ensartet bedømmelse af besvarelserne, dels at rådgive opgavekommissionen med hensyn til det fremtidige arbejde. Drøftelsen sker på basis af censorernes indberetning af deres umiddelbare bedømmelse af et antal besvarelser og en samling skriftlige kommentarer til såvel de enkelte spørgsmål som til sættene som helhed. Under rettearbejdet indberetter censorerne deres umiddelbare bedømmelse af et antal besvarelser. Hvert af de 15 spørgsmål tildeles her et pointtal mellem 0 og 10. I år udgør disse indberetninger en stikprøve på næsten 100 % af samtlige besvarelser. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen central styret rettenorm, som fastlægger pointfradraget for bestemte fejltyper. Pointtallene fra stikprøven kan benyttes til at vurdere sværhedsgraden af de enkelte spørgsmål. Spørgsmål med pointtal 8-10 må således opfattes som umiddelbart lette, pointtal 6-8 svarer til mere sammensatte spørgsmål, mens spørgsmål med pointtal under 6 kræver, at eksaminanden kan bruge eller opstille mere komplicerede modeller for den foreliggende situation. Pointtallene for denne prognose er i det følgende angivet som elevscore. De skriftlige censorer har endvidere vurderet de enkelte spørgsmål på en skala med fem Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 1/14

2 gradueringer: Uegnet spørgsmål (-), Ringe spørgsmål (-1), Middelgodt (0), Velegnet (+1) og Meget velegnet (+). Vurderingerne er angivet under de enkelte sæt. 3. Censorernes bemærkninger til besvarelserne af sæt elever var til eksamen i dette sæt, hvilket blot var 0 % af det samlede antal elever til eksamen i fysik A, stx. Censorerne vurderede jf. skalaen ovenfor i alt 13 spørgsmål i sæt 1 til 1,0 eller derover og spørgsmål til mellem 0 og 1. Gennemsnittet af censorernes bedømmelser af sæt 1 er 1,3. Som tallene viser, var censorerne generelt tilfredse med de stillede opgaver. De spørgsmål, som censorerne vurderede som særligt gode spørgsmål var 1b, 6b og 6c. 1. Afbrænding af peanuts Spørgsmål 1a (Elevscore: 9,6 point) handler om afbrænding af peanuts. Ud fra den frigivne energi og varigheden skal den gennemsnitlige effekt ved forbrændingen bestemmes. Spørgsmålet er sættets mest simple, og langt de fleste elever regner det da også uden problemer. Enkelte elever overser, at energien er angivet i kj, og får derfor en faktor 1000 galt i svaret. En del elever argumenterer i spørgsmålet alene ud fra enheder som J = W s, og andre blander enheder og størrelser sammen i opskrivningen af formeludtrykket. Ingen af delene er tilfredsstillende, selvom det korrekte svar opnås. Den gode besvarelse vil typisk indeholde en formel for sammenhængen mellem energi og effekt, tal indsat med enheder og et facit med enhed og et passende antal betydende cifre. Spørgsmål 1b (Elevscore: 7,9) handler om nyttevirkningen, når den frigivne energi fra peanutten benyttes til opvarmning af en dåse med vand. Her kommer både formlen Q = c m T og begrebet nyttevirkning i spil. Langt de fleste elever forstår, at både vand og dåse opvarmes, men en del elever glemmer, at vand og aluminium har forskellige varmekapaciteter. Andre elever benytter Databogens værdi for den specifikke varmekapacitet af aluminium angivet pr mol og ikke pr kg. Det anses for tilfredsstillende, hvis denne værdi divideres med molarmassen for aluminium. I øvrigt har forskellige udgaver af Databogen forskellige værdier af den specifikke varmekapacitet for aluminium. Dette giver selvfølgelig ikke anledning til nedsat pointtal.. Rullende fortov Spørgsmål a (Elevscore: 6,5) indeholde en (t,v)-graf, som skal anvendes til at bestemme en tilnærmelsesvis konstant acceleration. Den gode besvarelse indeholder en forklaring om, at det er hældningen af tangenten til (t,v)-grafen til t = 5 s, der angiver accelerationen, og dermed at formlen a = v kan anvendes til indsættelse af aflæste punkter. t Det er glædeligt, at stort set alle elever vedlægger bilaget, hvorpå de aflæste punkter er afmærkede. Det skal dog bemærkes, at den gode besvarelse indeholder omhyggelige aflæsninger af to punkter, som ligger langt fra hinanden på tangenten og en beregning af a Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 /14

3 med korrekt håndtering af enheder. Det er ikke tilfredsstillende at aflæse punkter på grafen alene, og slet ikke hvis aflæsningen sker i området tæt på v-aksen. En typisk fejl er, at eleven kun aflæser ét punkt på grafen og derfor indirekte antager, at tangenten går gennem (0,0), hvilket jo ikke er tilfældet i denne opgave. Spørgsmål b (Elevscore 8.0) drejer sig om samme graf som i a, men nu skal det rullende fortovs længde bestemmes ved brug af arealet under grafen. Spørgsmålet lægger klart op til, at eleven skal tælle tern under grafen, hvilket langt de fleste elever da også gør med fuldt pointtal til følge. Også i denne opgave benytter rigtig mange elever bilaget til at vise aflæsninger. Hvorvidt eleven finder arealet under grafen ved at tælle tern eller ved at integrere hastighedsfunktionen i tre etaper, er selvfølgelig underordnet. Men mange af de elever, som begiver sig ud i integration, får lavet fejl undervejs. Typiske fejl er, at eleverne overser akseinddelingen eller tror, at arealet blot er under grafen og derfor ikke helt ned til t-aksen. Nogle elever beregner strækningen ved brug af formler for konstant acceleration og konstant fart, men glemmer så begyndelsesfarten. 3. Gynge Spørgsmål 3a (Elevscore: 4,8 point) er en åben opgave, hvor eleverne selv skal tildele passende værdier til relevante fysiske størrelser. Besvarelsen skal ledsages af en redegørelse for de relevante antagelser, hvilket rigtig mange elever faktisk også gør. Tilsyneladende er det blevet helt gængs at nævne, at der ses bort fra ydre kræfter så som luftmodstand og gnidning i lejer. Nogle elever beskriver dette som et lukket system, hvilket selvfølgelig er helt i orden. Første del af spørgsmålet behandles lettest ved energibevarelse i tyngdefeltet, og en del af eleverne forklarer denne ganske overbevisende. Der gives fornuftige bud på værdier for højdeforskellen mellem top og bund, men nogle elever angiver blot maksimalhøjden og glemmer, at gyngen nok ikke når jorden i midterpositionen. Yderst få noterer, at massen udgår af regnestykkerne. En del elever regner spørgsmålet ved brug af formlerne for svingende pendul. Metoden giver let anledning til nogle forkerte antagelser, og generelt er det en noget mere usikker vej at gå. De mindre gode besvarelser indeholder antagelser om jævn cirkelbevægelse, frit fald eller harmonisk svingning med fjederkonstant. 4. Gasflaske med oxygen Spørgsmål 4a (Elevscore 6,7) er en forholdsvis enkel beregning af trykket i en gasflaske med en ideal gas, når temperaturen stiger voldsomt. Den gode besvarelse indeholder en forklaring, om at både stofmængden og rumfanget kan formodes at være konstant, hvorfor forholdet mellem temperatur og tryk er konstant. Den typiske fejl i forbindelse med anvendelse af idealgasloven er, at omregningen mellem C og K glemmes. Det er i denne opgave ikke helt tilfredsstillende blot at antage værdier for stofmængden og rumfanget eller densiteten, selvom de selvfølgelig udligner hinanden i den efterfølgende udregning. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 3/14

4 5. Gliese 876 Spørgsmål 5a (Elevscore 7,8) er en simpel beregning af den udstrålede effekt fra en stjerne. Det er bemærkelsesværdigt, at en del elever slet ikke forsøger at besvare hverken dette spørgsmål eller de efterfølgende to spørgsmål i opgaven. I princippet er det blot et spørgsmål om anvendelse af afstandskvadratloven. Mange elever synes dog ikke at kende denne, så deres besvarelser får let præg af, at de har fundet en formel over passende størrelser, hvorefter omskrivningen sker med anvendelse af et CASværktøj. Med korrekte omskrivninger og udregninger giver dette selvfølgelig fuldt point alligevel. I flere besvarelser er potensen 10 4 glemt, og stjernen udstråler ifølge elevernes svar derfor kun 4,73 W. Det kan undre, at så lav en effekt ikke giver anledning til en kommentar fra eleverne. Spørgsmål 5b (Elevscore 6,8) handler om den kinetiske energi for partikler i stjernens overflade, men stiller krav om forudgående anvendelse af Wiens forskydningslov. At spørgsmålet derfor har to skridt, udgør en forhindring for nogle elever. I opgaven optræder nogle 10-tals potenser og præfixer, der for nogle elever fører til fejlberegninger med en åbenlyst forkert overfladetemperatur til følge. Desværre forbliver også disse værdier ukommenteret i de fleste tilfælde. Spørgsmål 5c (Elevscore 6,5) handler om anvendelse af gravitationsfeltet omkring stjernen til bestemmelse af dens masse. De elever, der slipper lettest igennem beregningerne af 4π r stjernemassen, kender formlen a = for en jævn cirkelbevægelse og forbinder denne T med gravitationsloven: 4π r = G M T. Det anses ikke for tilfredsstillende at beregne farten v i r den jævne cirkelbevægelse og efterfølgende benytte formlen v = GM uden forklaringer og r udledning. Nogle elever får det rigtige facit ud fra en færdig formel, som de indsætter korrekt i, men helt uden forklaring, hvilket heller ikke er tilfredsstillende. Til den gode besvarelse hører en figur og en argumentation for den samlede kraft på planeten med en sammenligning af massen af denne stjerne med Solens masse. Typiske fejl er glemte eksponenter og simple regnefejl. 6. Bueskydning Spørgsmål 6a (Elevscore 8,9) er i princippet en meget simpel kraftanalyse. Næsten alle elever bestemmer korrekt tyngdekraften på dunken, men kun få elever bemærker, at den samlede kraft må være nul. Til den gode besvarelse hører bemærkninger herom, samt en forklaring om at den søgte kraft på buen er af samme størrelse som tyngdekraften på dunken. I danske fysikopgaver regnes normalt med, at tyngdeaccelerationen er 9,8 m/s, og man kan derfor ikke ukritisk overtage en anden værdi for g, indbygget i et IT-værktøj. Spørgsmål 6b (Elevscore 5,9) giver et datasæt med massen af vand og dunk og tilhørende værdier for svingningstiden, når dunken sættes i svingninger. Ud fra datasættet skal man vise, at fjederkonstanten er 90 N/m. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 4/14

5 I den gode besvarelse argumenterer eleven for den valgte model og tegner en graf med datapunkter, som vises at følge den valgte model. Det er oplagt, at anvende lineær regression på et (m,t )-datasæt og bestemme fjederkonstanten ud fra grafens hældning, gerne ved hjælp af et IT-værktøj. Resultatet af regressionen med korrekte enheder skal fremgå af besvarelsen, ligesom det klart tæller positivt, at grafen kommenteres og er forsynet med korrekte betegnelser, enheder mv. Det er derimod ikke en fyldestgørende besvarelse, når fjederkonstanten alene beregnes ud fra ét eller flere datasæt fra tabellen. Spørgsmål 6c (Elevscore 3,8) er, som det fremgår af elevscoren og som forventet, et af sættets sværeste spørgsmål. Spørgsmålet er opbygget af tre deludregninger, så flere elever kan lave noget af besvarelsen, uden dog at blive færdige. De elever, der her får en fuld pointscore, har korrekt beregnet pilens begyndelsesfart ved brug af energibevarelse i skuddet, hvorefter de har argumenteret for uafhængighedsprincippet og benyttet dette til at bestemme skuddets vandrette længde. Mange elever udregner pilens faldtid korrekt, men er ikke i stand til gøre noget ved energidelen af opgaven og kan således ikke kommen videre, fordi de mangler begyndelsesfarten. Andre elever kommer et pænt stykke vej i beregningen af begyndelsesfarten, men overser at skuddet er vandret, og at pilen dermed ikke skal op i luften. Typiske fejl er at forudsætte, at fjederkraften fra buen på pilen er konstant, eller at beregne pilens acceleration ved hjælp af fjederkraften og Newtons. lov. Flere mindre gode besvarelser tager udgangspunkt i den potentielle energi i tyngdefeltet, og ikke i oplagret energi i buen. 7. Verdens største accelerator Spørgsmål 7a (Elevscore 9,1) er et spørgsmål, hvor eleverne skal vise, at protonerne i LHC bevæger sig med en fart nær lysets fart. Spørgsmålet er i sig selv meget simpelt og handler om jævn bevægelse, men mange elever gør det unødigt kompliceret. Omkredsen af røret er givet, men alligevel regner rigtig mange elever først radius af cirklen ud for dernæst at regne tilbage til omkredsen. Undervejs sker der ofte afrundinger af tallene, og nogle elever ender således med at få en fart, som er over lysets fart uden overhovedet at kommentere dette. I den gode besvarelse regnes der med fem cifre, og der sammenlignes med den uafrundede tabelværdi af lysets fart fra et opslagsværk. Spørgsmål 7b (Elevscore 5,9) handler om den elektriske strøm som protonerne udgør i banen rundt i LHC. Det kan være svært at koble begrebet strømstyrke med protoner i LHC, men det går alligevel forholdsvis uproblematisk for langt de fleste elever. Derimod glemmer rigtig mange elever at protonernes ladning er én elementarladning, mens andre fejlagtigt antager at tiden for et protongennemløb er 1 s. Spørgsmål 7c (Elevscore 3,) er et forklar spørgsmål. I den gode besvarelse beregnes en Q- værdi for den angivne kernereaktion ud fra partiklernes masse, hvorefter det samlede energiunderskud skal sammenlignes med to protoners kinetiske energi ved fuld drift. Der stilles i spørgsmålet ikke krav om beregning af Q-værdien, og elever der laver overvejelser over masserne får derfor også fuldt pointtal. Flere af de mindre gode besvarelser viser ikke at der indgår to protoner i regnskabet før reaktionen, og glemmer således de to protoners hvilemasse. Med hensyn til hvorvidt processen kan finde sted, betyder dette ikke noget - og Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 5/14

6 eleverne kan altså også her vise, at reaktionen kan ske ved kollisionen, men svaret er selvsagt ikke tilstrækkeligt til fuldt pointtal. Selvom bestemmelse af Q-værdien må regnes for at være en standardproblemstilling i skriftlig fysik, har alt for mange elever vanskeligheder med denne beregning. En del af forklaringen findes nok i, at en af de dannede partikler er en antiproton, hvis masse eleverne ikke umiddelbart kan finde i Databogen. En del af eleverne regner korrekt på Q-værdien, men glemmer fortegnet og regner med at reaktionen er energifrigivende. 4. Censorernes bemærkninger til besvarelserne af sæt 141 elever var til eksamen i dette sæt, hvilket var over 80 % af det samlede antal elever til eksamen i fysik A, stx. Censorernes vurdering af de 15 spørgsmål lå alle imellem 1 og, hvor 6c, 7a og 7b fik højeste score, mens 3a med 1,1 lå lavest. Gennemsnittet af censorernes bedømmelse af sæt er 1,4 og viser dermed en generel tilfredshed hos censorer med de stillede opgaver. 1. Sutteflaske Spørgsmål 1a (Elevscore: 9,5 point) er en simpel beregning af effekt ud fra omsat energi i et givet tidsrum. Det forventes at eleven opskriver en formel med symboler og indsætter de angivne størrelser med enheder for at beregne en korrekt størrelse med enheden W. Det klarer langt de fleste elever fint. Men der er dog nogle, som opskriver formlen med enheder i stedet for symboler eller blot et udtryk kun med tal. Enkelte elever bemærker at mælken modtager al den frigivne energi, hvilket tæller positivt i helhedsindtrykket. Spørgsmål 1b (Elevscore: 6,3) trækker på kernestof, der typisk er gennemgået tidligt i forløbet, mens analysen af situationen tydeligvis er så krævende, at eleverne må trænes i dette stofområde senere i forløbet. I de korrekte besvarelser, regner eleverne typisk opgaven ved først at finde stålets modtagne energi, beregne den resterende energi, som mælken modtager, og endelig beregne massen. Andre opstiller en samlet energiligning og løser denne med hensyn til massen. De to metoder anses for at være lige gode. Besvarelserne af denne opgave afslører, om eleverne har lært om antal betydende cifre, hvilket mange hold tydeligvis også har. Databogen håndteres fint, idet langt de fleste finder den specifikke varmekapacitet for stål. Desværre er der rigtig mange elever, der ikke løser denne opgave korrekt. Det kniber med at oversætte opgaveformuleringen til en passende fysisk model af situationen. Således går nogle ud fra, at mælken og stålet modtager lige meget energi, mens andre sætter summen af stålets og mælkens energiændringer til nul. Dette giver en negativ masse, uden af det vækker undren, idet fortegnet blot ændres. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 6/14

7 . Airbus Spørgsmål a (Elevscore: 9,5) er en meget enkel opgave, og næsten alle elever får tæt på 10 point her. De fleste elever overvejer ikke valg af værdi for tyngdeaccelerationen. Mange vælger 9,8 m/s, hvor enkelte henviser til, at et SAS-fly nok holder i Danmark. Af de elever, som bruger TI-interactive eller et andet ITværktøj, anvender alt for mange ukritisk den indbyggede værdi for g. Et sådant valg bør noteres eksplicit og med en begrundelse. Andre får et forkert resultat, fordi beregningen foretages med enheden ton og ikke mton (metric ton) se eksemplet til højre. Her er facit angivet med seks cifre, hvilket er alt for mange. Eleverne skal vide, at til en fuldstændig besvarelse hører afrunding af facit til et passende antal cifre. Spørgsmål b (Elevscore: 8,6) er en simpel kraftanalyse, som alligevel giver problemer for en del elever. Til en fuldstændig besvarelse hører kommentarer til størrelse og retning for kraften fra motoren og gnidningskraften samt tyngdekraften og den tilhørende normalkraft, noget som flere klarer med en simpel figur. En figur eller en forklarende tekst kunne ofte hjælpe med til at undgå de typiske fejl: Nogle lægger motorkraft og gnidningskraft sammen, mens andre (også) lægger tyngdekraften til, uden at overveje kræfternes retning. I denne opgave forventes eleven at kunne vurdere rimeligheden i størrelsen af accelerationen. Resultater, som er en faktor 1000 for små eller store, bør give anledning til en bemærkning. Spørgsmål c (Elevscore 7.1) løses simpelt ved integration med et IT-værktøj, der giver den ønskede fart, når flyet letter. Mange elever klarer fint integrationen og får det rigtige tal, som det ses i eksemplet til højre. Men dette er samtidig langt fra en tilfredsstillende besvarelse. Til den gode besvarelse hører en argumentation for, at resultatet faktisk er slutfarten, idet integralet giver v, og begyndelsesfarten er 0 m/s. Som i eksemplet undlader alt for mange at afslutte anvendelsen af IT-værktøjet med en sammenhængende tekst, hvori resultatet med enheder og korrekt antal cifre indgår. 3. Skilift Spørgsmål 3a (Elevscore: 5,4) indeholder en kraftanalyse i to dimensioner, og som forventet er dette vanskeligt for eleverne. Forklaringen til kraftanalysen bør omfatte en figur med pile, som repræsenterer de relevante kræfter. På figuren indlægges en retvinklet trekant, der anvendes til at bestemme størrelsen af centripetalkraften. Dette viser sig at være vanskeligt for mange elever. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 7/14

8 Elementære fejl i trekantsberegninger ses alt for ofte. Nogle elever benytter sig af færdige r formler som T = π eller F C =FT tan( α), hvilket ikke er tilfredsstillende, med g tan( α ) mindre der argumenteres for formlerne. 4. Diodelys Spørgsmål 4a (Elevscore 9,5) klares fint af langt de fleste elever. Alligevel er der hos flere elever usikkerhed i håndtering af præfikser, hvor fx 0,00135 W omregnes til 1,35 kw. I den gode besvarelse bemærkes, at den lave omsatte effekt 1,4 mw er karakteristisk for lysdioder. Spørgsmål 4b (Elevscore 5,8) tester sammen med spørgsmål a) den elementære ellære. Eleverne skal kende Ohms lov, vide at strømstyrken er den samme i alle komponenter i det viste kredsløb samt kende det samlede spændingsfald over serieforbundne komponenter. Opgaven indeholder en graf, hvor det forventes, at eleverne aflæser spændingsfaldet over en diode med tilstrækkelig nøjagtighed højst 0,1 V fra,9 V. Til højre ses et eksempel på en fejlfyldt aflæsning. Grafen tilfører opgaven en ekstra repræsentation, som giver problemer for nogle elever, der tror, at de aflæser spændingsfaldet over resistoren. Mange går en lidt besværlig omvej via formlen for resistorer i serie: R = R samlet R = 6000Ω Ω = 00Ω 4 diode Nogle elever beregner diodens resistans som hældningen af (U,I)-grafen, hvilket er en væsentlig fejl. 5. Solneutrinoer Spørgsmål 5a (Elevscore 5,6) er opdelt i to underspørgsmål, hvor opskrivning af reaktionsskemaet klares fint af de fleste elever. Det er glædeligt, at mange begrunder deres svar med bevarelse af nukleontal, ladning og leptontal. Overraskende mange har efterfølgende problemer med at bestemme m for beta + -henfaldet ud fra atommasserne, idet der mangler en eller to elektroner i regnskabet. En del af de gode besvarelser indeholder beregninger som disse: m = m Be + m m B = m Be 4m + m ( m B 5 m ) = kerne ( 4 ) e kerne ( 5 ) atom ( 4 ) e e atom ( 5 ) 8 8 ( Be) + m m ( B) matom 4 e atom 5 hvorefter Q-værdien nemt beregnes. Derefter skal der eksplicit gives en forklaring, hvor eleven i den gode besvarelse fortæller, at energien, J fordeles på de tre reaktionsprodukter, og at en del af neutrinoerne vil have en energi større end 1, J. e Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 8/14

9 6. Bellatrix Spørgsmål 6a (Elevscore 8,7) Er en simpel indsættelsesopgave, som de fleste da også regner stort set korrekt. Desværre er flere elever ikke omhyggelige nok og laver ikke uvæsentlige fejl med enheden for bølgelængden eller 10 er potenserne, mens andre sjusker med værdien for konstanten, m K. Spørgsmål 6b (Elevscore 8,) klarer de fleste elever simpelt ved at indsætte i formlen L I = og bestemme afstanden R, men det er tankevækkende at det ofte sker med en 4 π R SOLVE-kommando. I en del af besvarelserne angives facit med alt for mange cifre. Spørgsmål 6c (Elevscore 4,5) er et langt vanskeligere spørgsmål end 6b, idet flere formler skal kombineres, blandt andet formlen for gravitationskraften fra et andet fagområde end De dynamiske stjerner. Stefan Boltzmanns lov skal omskrives, så stjernens radius indgår i arealet. Meget få elever forudsætter i deres forklaring, at Bellatrix har form som en kugle, hvilket må siges at høre med til den gode besvarelse. Mange elever har endvidere problemer med at finde den rigtige radius for Bellatrix og bruger i stedet afstanden udregnet i spørgsmål b) eller finder en passende værdi ud fra oplysninger om stjernens overfladetemperatur ofte uden nærmere forklaring. I de mindre gode besvarelser optræder banale fejl i beregninger med kvadratrod eller anden potens, ligesom konstanter helt forsvinder fra formlerne. Generelt er fejlene i opgave 6 af en sådan karakter, at de ofte fører til helt absurde resultater, som desværre meget sjældent kommenteres af eleven. 7. Kanoner på Dronningens Bastion Spørgsmål 7a (Elevscore 7,3) handler om simpel bevarelse af bevægelsesmængde i én dimension. I den gode besvarelse argumenteres for bevarelse af bevægelsesmængden, og en ligning opstilles: p = p 0 = m v + m v, før efter kanon hvorefter kanonens fart beregnes med en kommentar til fortegnene for de to hastigheder. Da facit, 1,90 m/s, angives i opgaven, er kravet til argumentation skærpet. Nogle elever inddrager slet ikke begrebet bevægelsesmængde og forsøger uden held at løse opgaven ud fra energibetragtninger eller Newtons 3. lov. Spørgsmål 7b (Elevscore 4,5) om kanonens rekylbevægelse op ad den skrå rampe var overraskende vanskeligt for mange elever. Strategien med de simpleste beregninger er at gå ud fra bevarelse af mekanisk energi og bruge den beregnede højdeforskel til at finde strækningen for kanonens bevægelse på skråplanet. Eleverne med denne fremgangsmåde havde kun i få tilfælde problemer med at gennemføre beregningerne korrekt. Andre elever valgte at tage udgangspunkt i accelerationen i skråplanets retning, a = g sin( 5 ). Enten beregnes strækningen ud fra v kanon kugle kugle v = a s eller tiden bringes i spil ud fra v( t) v + a t, 0 1 og strækningen beregnes med s( t) = a t + v0 t. Dette er mere kompliceret og fører ofte til fejl, hvor den hyppigste er forkert fortegn på accelerationen. = 0 Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 9/14

10 Fortegnsfejl ses også hyppigt hos en tredje gruppe elever, som bruger kraftens arbejde 1 A = Ftyn s sin(5 ) og arbejdssætningen A = Ekin = 0 m vkanon. Her indsætter enkelte elever kuglens fart, mens andre har problemer med vinklen mellem kraften og bevægelsesretningen. Korrekte beregninger vil i alle tre tilfælde give fuldt pointtal. Enkelte elever forsøger sig med formlerne for skråt kast, hvilket selvfølgelig ikke fører til et fornuftigt resultat. I mange tilfælde ville en figur og en forklarende tekst formodentlig lette vejen til en korrekt løsning af opgaven. Spørgsmål 7c (Elevscore 5,3) drejer sig om et vandret kast, og spørgsmålet er derfor ret enkelt for de elever, der er fortrolige med dette. Her benyttes uafhængighedsprincippet, faldtiden 1,56 s beregnes for den lodrette bevægelse, og til slut bestemmes afstanden til nedslagspunktet med s( t) v t. = kugle Mange elever omtaler ikke uafhængighedsprincippet, og endnu færre nævner, at bevægelsen i lodret retning sker med konstant acceleration og i vandret retning med konstant fart. En del elever laver en skitse af situationen, og næsten alle, som gør det, har en korrekt forståelse af problemstillingen. Desværre omtaler alt for få elever i deres forklaring, at de ser bort fra luftmodstanden. Selvom opgaveteksten angiver, at kanonen affyres vandret, misforstår nogle elever opgaven og tror, at kuglen affyres med vinklen 5, oftest nedad. En del elever har åbenbart en samling af formler for det skrå kast til anvendelse i forskellige specialtilfælde, men kun få har overblikket til at løse opgaven ad den vej. Nogle af de elever, som anvender formlen for banekurven, kommer helskindet igennem, men også her gælder, at en fyldestgørende besvarelse kræver forklaringer af de anvendte formler. Rigtig mange elever vælger at anvende en formel for maksimal skudlængde og indsætter en skudvinkel på 5. Denne beregning giver selvsagt et helt forkert resultat. Eksemplet til højre illustrerer en del af de typiske fejl: En færdig formel anvendes forkert og uden argumentation. Opgaven oversættes ikke til en korrekt model. Der indsættes ikke talværdier for g og v 0. og til slut kommenteres det helt urealistiske resultat ikke. Vi ved at når kanonen affyre fra skråplan affyre den kugle af i vandret retning, det vil sige at hvis kanonen står vandret vil hældning være 5 grader. For at finde det sted hvor kanonkuglen rammer bruges følende formel for kast i skrå plan: g y = x tan( α) x + y 0 cos ( α) v 0 Da man skal finde hvor langt ude kanonkuglen rammer skal y = 0. g 0 = x tan(5) x + 1m cos (5) v 0 x = 46,899 m Den vandrette afstand fra kanon til der hvor den rammer vandet er 46,9 meter. 5. Generelle bemærkninger til besvarelserne Elevernes forklaring Der er fortsat elever, som unødigt bruger tid på helt eller delvist at skrive opgavens formulering ind i besvarelsen. Det må man bestemt råde eleverne fra. Specielt af hensyn til de svagere elever må man opfordre til, at eleverne prioriterer at uddrage den relevante Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /14

11 information af opgaven og inddrager denne i forklaringen. Det kan fx bestå i relevante fysiske størrelser, nævnt ved navn, og/eller deres symbol samt værdien, hvis den er kendt. Samtidig må man, hvor dette giver mening, kraftigt opfordre til, at der laves en figur af den beskrevne situation som et element til den gode forklaring eller et skridt på vejen til løsningen af opgaven. Opgaverne Skilift og Kanoner på Dronningens Bastion fra sæt er gode eksempler på, hvor vigtig en figur kan være for besvarelsen af en opgave. Endelig kan man i besvarelsen begrunde valget af den anvendte model og diskutere modellens forudsætninger og begrænsninger. Gode eksempler er Sutteflaske, hvor man i b) ser bort fra varmeudveksling med omgivelserne og opgaven Kanoner på Dronningens Bastion, hvor der i flere situationer ses bort fra friktion. Stort set enhver beregning skal ske, ved at den relevante formel skrives op, og værdier for de fysiske størrelser indsættes, hvorefter der foretages en beregning. Resultatet skal altid angives med et passende antal cifre og en enhed. Samlet set skal besvarelsen ledsages af en forklaring i form af tekst og figurer med det formål at tydeliggøre eksaminandens tankegang. Brugen af CAS-værktøjer Samlet set er der i år mange udmærkede besvarelser med gode forklaringer i forbindelse med brug af CAS-værktøjer både lommeregnere og generelle PC-baserede værktøjer som TI- Interactive, TI-Nspire, Maple eller MathCad. Og antallet af elever, som anvender CASværktøjer, er fortsat stigende. Langt de fleste elever kan håndtere de mest nødvendige redskaber såsom SOLVE-funktionen. De IT-værktøjer, som inkluderer enhederne i beregningerne, er også en god hjælp til de elever, som behersker teknikken. For de elever der ikke behersker teknikken bliver besvarelserne desværre ofte meget mangelfulde og svære at læse. Der er stadig stor variation i kvaliteten af besvarelser med CAS-værktøjer ofte markant fra det ene hold til det andet. Det må være et væsentligt led i arbejdet med de skriftlige opgaver, at eleverne undervises i den korrekte brug af CAS-værktøjet i besvarelsen af fysikopgaver, ikke mindst for PC-baserede værktøjer. Eleverne skal i det daglige trænes i, at det indbyggede maskinsprog ikke kan stå alene, men skal suppleres med indledning, forklaring med formler og konklusion alt sammen formuleret i normal faglig terminologi. For eksempel er det en uskik, at skrive 10 er potenser som 7E-5 eller 7*10^-5 i stedet for Især med de PCbaserede CAS-værktøjer er eleverne fristede til at overlade for meget til maskineriet. Når man anvender en SOLVE-funktion, må man i den tilhørende forklaring gøre rede for de enheder, der indgår i beregningen og i resultatet, ligesom resultatet af en regression som i opgaven Bueskydning altid skal angives med korrekte enheder. Det er god skik at afslutte anvendelsen af et CAS-værktøj med en konklusion som i Bueskydning: Det er hermed vist at fjederkonstanten er 90 N/m. Alt for ofte forledes de lidt svagere elever til at stole for meget på de resultater, der kommer ud af CAS-værktøjet. Det kan give facit med forkert eller helt manglende enhed, hvilket anses for en alvorlig mangel. Andre gange ser man forkerte beregninger helt uden dokumentation, hvor det er umuligt at følge tankegangen i besvarelsen, der derfor vurderes som meget utilfredsstillende. Da eleverne i matematik ikke arbejder med enheder, skal de i fysikundervisningen lære, hvordan CAS-værktøjet kan inkludere enhederne i beregningerne. En stor del af eleverne bruger ikke de indbyggede enheder og konstanter og får derfor ikke det fulde udbytte af CASværktøjet. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /14

12 Især når en besvarelse fremstilles i et PC-værktøj, undlader eksaminanden ofte at tegne de nødvendige ledsagende figurer. Her kan det være nødvendigt og praktisk at ty til en lavteknologisk håndtegnet figur til støtte for forklaringen til løsningen af opgaven. 6. Foreløbig statistik På censormødet foretages en opgørelse af resultaterne, som er sammenfattet i nedenstående statistik på basis af holdene i det almene gymnasium. I alt var 361 eksaminander til eksamen i sæt 1 mens 141 eksaminander var til eksamen i sæt. Statistikken er foreløbig, idet den officielle statistik, som fremstilles af UNI C, først kommer senere på året. Sæt 1 Karakter I alt Antal Pct. 0,6 1, 13,3 16,6 9,6 17, 10,5 100,0 Karaktergennemsnittet for disse eksaminander blev 6,0. Sæt Karakter I alt Antal Pct. 0, 8,9 8,6 18,3 6,0 4,5 13,5 100,0 Karaktergennemsnittet for disse eksaminander blev 6,8. Alle Karakter I alt Antal Pct. 0,3 9,6 9,5 18,0 6,7 3,0 1,9 100,0 Karakterfordelingen for alle eksaminander er vist i diagrammet nedenfor Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 010 1/14

13 Som i de tidligere år var karaktergennemsnittet højere for drengene end for pigerne. Karaktererne opdelt på køn er kun kendt fra karakterprognosen, hvor drengene i gennemsnit fik 7,3, mens pigerne i gennemsnit fik 6,1. I lighed med sidste år foreligger der også en karakteropgørelse opdelt på valghold fra B- til A- niveau (1054 eksaminander) og på treårige studieretningshold med fysik-a (606 eksaminander). Fordelingen ses i diagrammet: Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /14

14 Valgholdenes karaktergennemsnit var 6,7, mens det for studieretningsholdene var 6,6. I modsætning til sidste år viser statistikken for 010, at studieretningsholdene klarede sig lige så godt som valgholdene til den skriftlige prøve. 7. Afsluttende bemærkninger Der har nu tre år været afholdt ordinær skriftlig prøve i fysik efter reformen, og dermed findes nu i alt otte opgavesæt på ministeriets hjemmeside. Opgaverne stilles på baggrund af kernestoffet for fysik-a, der sammen med opgavesættene giver indtryk af indhold og omfang af prøven. Med reformen er prøvetiden øget med en time til 5 timer, og det skal pointeres, at et opgavesæt ikke er blevet forlænget tilsvarende. Dermed er der forbedret mulighed for, at eksaminanderne har tid til at give gode og fyldestgørende forklaringer til deres besvarelse. I formuleringen af opgaverne er der enkelte steder eksplicit stillet krav om at gøre rede for de gjorte antagelser eller til tegning af en figur. Det fritager ikke eksaminanderne fra det generelle krav om, at besvarelsen af en opgave skal ledsages af forklaring og argumenter, der tydeliggør tankegangen i løsningen af opgaven. Erfaringerne fra de første tre års prøver i fysik A efter reformen kan med fordel blive inddraget i fysikfaggruppernes løbende diskussion af undervisningen. Grundlaget for elevernes besvarelser af opgaverne i den afsluttende prøve lægges for en del elever i fysik B- undervisningen, og derfor bør alle skolens fysiklærere og ikke kun årets fysik A-lærere inddrages i arbejdet. På den enkelte skole anbefales det, at arbejdet med undervisningen på fagets højeste niveau koordineres, så de indhøstede positive og negative erfaringer gives videre, når den ene lærer afløser den anden. Mange yngre kollegaer kan være overladt til selv at finde ud af tilrettelæggelsen af undervisningen og eksamenskravene, herunder også praktiske forhold som kravene til fx Databogen. Man skal desuden være opmærksom på at nyere, gængse lærebøger ikke nødvendigvis omfatter hele kernestoffet som fx. Q-værdi i kernereaktioner og fotonens bevægelsesmængde. Brugen af CAS-værktøjer herunder den grafiske lommeregner i undervisningen er fortsat et oplagt emne for det kollegiale samarbejde. Det er vigtigt, at man i undervisningen med eleverne diskuterer, hvordan man kan dokumentere IT-baserede metoder og resultater i opgavebesvarelser. På A-niveau bør brugen af faciliteter som fx regression og numerisk løsning inddrages i det løbende arbejde med opgaver, eksperimenter og rapporter. I relation til den skriftlige prøve er dokumentationen for grafer et særligt problem. Tegning af en graf, på mm-papir eller andet relevant funktionspapir, eller en omhyggelig skitse af grafvinduet fra en grafregner med angivelse af grænserne er næsten altid en god støtte for en argumentation. Jette Rygaard Poulsen Formand for opgavekommissionen Martin Schmidt Fagkonsulent i fysik (stx) og astronomi Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /14

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2009

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2009 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 009 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 009 er der stillet et opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets

Læs mere

Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014

Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen December 2014 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx)

Læs mere

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 2011 er der stillet to opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger side

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen Januar 2013 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Ministeriet for Børn og Undervisning Center for, Prøver. Eksamen og Test februar 2014 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx)

Læs mere

Fysik Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017

Fysik Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017 Fysik 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2017 Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Fysik 2014 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014

Fysik 2014 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Fysik 2014 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2015 Indhold 1. Indledende bemærkninger side 3 2. Censorernes bemærkninger

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik fredag den 19. maj 2017, mens den anden prøve først er placeret tirsdag den 30. maj 2017. Flertallet af

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Fysik A stx, august 2017

Fysik A stx, august 2017 Bilag 98 Fysik A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver

Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver Det skal tydeligt fremgå af besvarelsen hvilken tankegang, der ligger bag løsningen. Dvs. fyldestgørende og præcis forklaring, men samtidig så kort

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2008 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg Matematik B Højere Teknisk Eksamen Projektoplæg htx113-mat/b-11011 Udleveres mandag den 1. december 011 Side 1 af 10 sider Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Gokartkørsel. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere