Maj BygSoL. Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2006. BygSoL. Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006"

Transkript

1 Maj 2006 BygSoL Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

2 INDHOLD: FORORD 3 ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE 4 VIDENPRODUKTER 4 ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET 5 LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV 7 EVALUERING 11 SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV 11 ORGANISATION 12 BYGSOL-SEMINAR MARTS ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV 20 STRATEGI FOR MAINSTREAMING 22 INTERNATIONALT 24 INTERNATIONAL KONFERENCE BYGGERIET UNDER ANKLAGE 24 IMPLEMENTERINGSPROGRAM 31 OVERSIGT 31 PROCESPLANLAGNING AF BYGGEPROCESSER 37 2

3 FORORD Redegørelse for første trimester 2006 dækker perioden 1. januar 31. april Taastrup, maj 2006 Henriette Hall Andersen og Allan Dam Projektleder Projektkoordinator BygSoL BygSoL Teknologisk Institut Teknologisk Institut 3

4 ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE BygSoL: VIDENPRODUKTER I perioden er der blevet arbejdet med undervisnings- og formidlingsmaterialer, som omhandler nogle af de mest aktuelle ledelsesprincipper i byggebranchen på alle organisationsniveauer og som alle berører kadencepunktet i BygSoL-projektet og dagens byggeri: Samarbejdet! BygSoL-projektet står over for at skulle formidle projektets resultater og gennemføre udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, faglærere og tillidsfolk. Derfor er der til denne opgave arbejdet med udkast til et arbejdshæfte, der både kan tjene som grundlag for formidling, og som undervisningsmateriale i uddannelsesforløbene. Formidlingsmaterialet som danner grundlag for Arbejdshæftet: BygSoL om samarbejde og læring har følgende og foreløbige disposition: - Implementering og ledelse af læreprocesser - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde Med henblik på læring er det tanken med Arbejdshæftet: - at tage ved lære af de erfaringer, som allerede er gjort i BygSoL - at lære fra sig igen ved at rejse og besvare de spørgsmål omkring disse temaer, som ligger tættest på byggepladsens organisering Med Arbejdshæftet forsøges også opfyldt flere ambitioner: - at komme rundt om emnerne i en aktuel teoretisk tilgang - at selektere og vende den aktuelle teori til en relevans for byggepladsens praktikere - at forenkle stoffet i sprog og form Til forståelse af de særlige præmisser, der gælder for fælles læring på byggepladsen for de professionelle aktører ingeniørerne og arkitekterne har et sæt af læringsforståelser, og håndværkerne en anden. Den læringsmodel, som er udarbejdet for BygSol, tager dette med i den daglige praksis. Vigtige nøglebegreber i den sammenhæng er dialog, refleksion og tid til refleksion. Til forberedelsen af udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, undervisere og tillidsfolk (som beskrevet i forrige trimester) ligger nu udkast klar til gennemførelse af lederforløbet, der er gengivet på side 5 og 6. Som en vigtig del af forløbet er BygSoL s strategi for erfaringsopsamling og vidensopbygning forsøgt inddraget, og tænkt som grundlag for forankring og videreførelse af byggebranchens mere systematiske måde at arbejde med opsamling af erfaring og deling af viden. Endeligt udkast til udviklings-og uddannelsesforløb for undervisere og tillidsrepræsentanter vil ligge klar i løbet af 2. trimester

5 ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET Det nye lederskab Fra oktober til december 2006 vil BygSoL, i samarbejde med Teknologisk Institut, Handelshøjskolen i København, Erhvervsakademi Vest og Erhvervsakademi Nordsjælland, udbyde et nyt uddannelsesforløb for byggeriets ledere, specielt branchens mange mellemledere. BygSoL-projektet giver nu byggeriets ledere en enestående mulighed for indblik i en ny ledelsesstil, der introducerer en ny måde at tænke og handle på. Tilgangen til det nye lederskab og et nyt grundlag for de sociale relationer i organisationen, bygger på filosofien. Fordi filosofien kan løfte det faglige perspektiv op på et højere plan, hvor det er muligt at sammenligne fagligheder, og fordi filosofien radikalt stiller spørgsmålet om sammenhængen mellem faglighed og eksistens, mellem professionalisme og livsudfoldelse. Som leder får du på uddannelsen et nyt beredskab til at agere og arbejde i fællesskab med andre mennesker, på en måde der er logisk og pragmatisk i en ny rammeforståelse af processer, sammenhænge, strukturer og problemer. Der vil blive knyttet an til det strategiske felt og den praksis, der er defineret organisatorisk og teknisk. Uddannelsen giver også lederen redskaber til at identificere, forstå, fortolke, vurdere, forandre og skabe begivenheder og deres forløb. Erfaringsopsamling og vidensopbygning Da erfaringsopsamling og vidensopbygning er byggebranchens akilleshæl lægges der både under og efter uddannelsesforløbet stor vægt på erfaringsudveksling. BygSoL-projektet vil inden sin afslutning etablere et vidensforum, hvorfra hele projektets arsenal af erfaringer og resultater bredt kan formidles og forankres i byggeriet, herunder et netværk, der opdaterer genereret viden om byggebranchens læreprocesser og vidensbehov. Der vil derfor efter afslutning af modulerne blive tilbudt et opfølgende seminar i januar 2007, og uddannelsespartnerne i BygSoL vil efterfølgende stå til rådighed med vejledning og feedback for ledere og virksomheder. Prisen for disse ydelser vil afhænge af partnerskabets projektøkonomi til den tid. Forløb og praktik Uddannelsesforløbet gennemføres som intensiv undervisning i 3x2 dage over en periode på 2 til 3 måneder med mellemliggende øvelser/opgaver i praksis. Da uddannelsesforløbet i første omgang bliver gennemført som udviklingsforsøg kan det gennemføres til en favørpris på kr Prisen gælder hele forløbet og dækker bl.a. omkostninger til professionelt undervisningsmateriale og forplejning. Gennemgående undervisere vil være professor Ole Fogh Kirkeby fra Center for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen og HD er i Organisation og Ledelse Dorthe Ingerslev fra Erhvervsakademiet Nordsjælland. Gæsteoplægsholdere vil i samarbejde med deltagerne blive inddraget i den udstrækning det er muligt. Gennemgående kursusledere vil være projektkoordinator Allan Dam, BygSoL-Teknologisk Institut og uddannelseskonsulent Brita Keller, Erhvervsakademiet Nordsjælland. For nærmere oplysning Kontakt Teknologisk Institut, BygSoL, tlf.: Yderligere information 5

6 Modul 1 Modul 2 Modul 3 1. dag Byggeriet som arbejdsplads Introduktion - Introduktion af uddannelse og præsentation af deltagere - De sidste årtiers udvikling af arbejdspladsen - Introduktion til ledelse af projekt og proces Globalisering - Videnssamfund - Teknologi og arbejdsorganisering - Uddelegering af ansvar og kompetencer Praktik - Metoder til management, lederskab og organisation - Nye samarbejdsformer - Ledelseserfaringer - Praktisk case 2. dag Læring og ledelse i projektsammenhæng Arbejde og læring - Læring som individuelt og kollektivt mål - Læring som udvikling af medarbejderkompetencer og som ledelsesstrategi - Livslang læring Projektledelse - Projekt som ledelses og organisationsstrategisk funktion - Selvudvikling og lederskab - Projektet som begivenhed Praktik - Hvor der handles, der ledes - Læring med effekt på bundlinien - Projektledelses-modeller i lyset af autonomi og kontrol - Workshop: Projektledelse Team og ledelse, lederen som coach Vidensdeling-og ledelse Krop og viden Team som organisation - Den historiske baggrund i håndværket og i laugssystemet - Teamwork og coaching - De nye teknologiers rolle - Teams i forskellige sektorer og brancher Teamledelse - Historie og strategisk indhold - Typologier og metoder - Ledelsesopgaver i spændingsfeltet mellem kontrol, selvbestemmelse og selvkontrol Praktik - Coaching filosofi versus psykologi - Coaching erfaringer - Workshop om teamledelse Vejledning og coaching Kommunikation - Grundlaget for at forstå andre mennesker - Sprogets rolle i lederskabet - Begreber om organisatorisk fællesskab - Ledervejledning og dialogformer Virksomhedskultur - Human Ressource management - Facilities Management (FM) - Lean Construction - Nøgletalssystemer - Værdiledelse - Kontraktstyring Praktik - Konflikt som ressource - Coaching via fish bowl - Arbejdsbegrebet i det kapitalistiske industrisamfund - Lederskab, intelligens og følelser - Social intelligens og social fantasi Anerkendelse - Anerkendelse filosofisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt - Forholdet mellem arbejdsliv og privatliv Praktik - Videndeling og lederskab i byggeriet - Redskaber til erfaringsopsamling og vidensdeling i praksis Begivenhedsledelse som grundlag for en ny ledelsesstil Ledelse og organisering - Forholdet mellem økonomi, teknologi, sociale og værdimæssige dimensioner - Identitetsperspektiver for medarbejderen, personen og mennesket Begivenhedsledelse - Dømme-og handlekraft i praksis - Personlig udvikling og selvformning - Nye kontrol-teknologier med fokus på selvkontrol Praktik - Den refleksive praktiker - Tjek på teamet et teamudviklingsværktøj - Evaluering af kursusforløb og praktisk case - Udlevering af kursusbevis - Workshop om praktisk case - Midtvejsevaluering Dato 3-4. oktober oktober november 2006 Sted Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut Taastrup KURSUSMATERIALE: Indhold: BYGSOL-ARBEJDSPAPIRER OM SAMARBEJDE OG - Implementering og ledelse af læreprocesser LÆRING - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde 6

7 LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV DET NYE AMU OG EFTERUDDANNELSE AF FAGLÆRERE Konferencen i Middelfart: Bedre byggeri-bedre uddannelser blev fulgt op på et møde i Århus den 7. februar Frank Tonsberg, direktør for EUC Nordvestsjælland, startede med at byde velkommen, og var glad for at se den interesse, der var for mødets emne. Han konkluderede, at skolernes rolle ændres i fremtiden, hvor vi skal være mere aktive partnere i kompetenceudviklingen, og vi skal være til stede på virksomheden. Vi skal også kende læreprocesserne, ikke kun på skolen, men også på den enkelte virksomhed. Frank forsatte med at stille spørgsmålet: Hvad er det så skolerne kan gøre? Nogle af svarene kan være: Øge vores kendskab til læreprocesser på arbejdspladsen Kompetencenær udvikling er en skolesag, ikke kun en lærersag Tæt samarbejde mellem undervisere, konsulenter og virksomhederne Videndeling skal styrkes i samarbejde mellem skolerne/ lærerne og virksomhederne Partnerskab om læring i arbejdslivet bør indgå som et strategiområde på den enkelte skole/ skolesamarbejde Virksomhedernes medarbejdere er ikke kunder, men samarbejdspartnere Etablering af formelle netværk og partnerskaber Afklaring og afstemning af forventninger til partnerskaberne En forudsætning for partnerskab er bedre kendskab til hinanden Vi skal sætte fokus på vore egne kompetencer: Hvad kan vi? Hvad mangler vi? Fokus på efteruddannelse af faglærerne. Hvad har EUC Nordvestsjælland så gjort i den retning. Vi har i de sidste 7-8 år deltaget i en række projekter, der skal fremme læringen inden for byggeriet. Det startede med BygAttac, BygLOK og videre med BygSoL. Derudover har vi stået for tre efterfølgende TUP projekter, hvor vi er startet med en læring om praksisnære undervisningsprincipper til i dag, hvor vi vil tage springet og bringe lærerne ud til virksomhederne. Frank Tonsberg sluttede med et ønske om, at disse efteruddannelser af faglærerne ville blive til noget, så alle parter vil få gavn af uddannelsen. Chefkonsulent for BAI, Bill De Place, startede med at belyse, at der er ca der bruger BAI s efteruddannelse om året. Rollefordelingen og arbejdsopgaver er fordelt således at efteruddannelsesudvalgene tager sig af: Produkterne Kompetencebehov Uddannelsesbehov 7

8 Og skolerne tager sig af: Valg af udbud Markedsføring Oplysning, rådgivning og dialog i forhold til det lokale erhvervsliv Kursusdesigning Undervisningsplanlægning og formidling Brug af faglige kompetencer Brug af pædagogik Kvalitetssikring og evaluering af undervisningen Bill forklarede at faglærerne som regel er ansat på snævre faglige kompetencer, så det er nødvendigt at efteruddanne lærerne, hvis de skal medvirke som praksisnære aktører, i det felt der er mellem skolen og virksomheden. Hvilke kompetencer er det så lærerne skal besidde? Det er bl.a.: Uddannelsessælger Rådgiver Coacher Kursusdesigner Sparringspartner med virksomheden Bill mente at det er vigtigt at lærerne er krumtapper i disse forløb, ellers sker der ikke noget. Bill sluttede med at hentyde, at der kunne ligge en mulighed i at kombiansætte lærerne, så de var ansat halvt hos skolen og halvt i virksomheden. Bill har søgt om penge i UVM, til at financier denne efteruddannelse. Hvis dette bliver negativt, må vi sammensætte en efteruddannelse ud fra de eksisterende kompetencebeskrivelser der findes i øjeblikket. Steen Elsborg berettede om en undersøgelse han har foretaget i nogle virksomheder inden for byggeriet. Hovedkonklusionen er klar. Der er i dag et stort uudnyttet potentiale for at gennemføre efteruddannelse i sektoren. Både virksomhederne og håndværkerne kan se behovet for at efteruddanne sig. Men der er meget få der tager initiativ til at gøre noget ved det, og der er kun få der kender mulighederne i det Ny AMU system. Undersøgelsens perspektiv er, hvilke former for efteruddannelse der er behov for, inden for Bygge- og anlægsområdet og hvordan der skabes et udbytterigt samspil om kompetenceudvikling mellem håndværkere, virksomhed og skoler? Til det første svares der, at det skal være relevante, spændende og brugbare kurser, og at: Indholdet skal tage afsæt i dagligdagen og herfra tilføre nyt Kurserne skal være intensive, der skal stilles krav til deltagerne Formen i sig selv skal motivere håndværkere er uvant med at sidde stille Underviserne skal være fremme i skoene Underviserne skal også pædagogisk kunne håndtere de mange forskellige situationer, som altid opstår 8

9 Helt centralt skal kurserne tage afsæt i nuet og i fremtiden ikke i fortiden. Til det andet, er det op til faglærerne og skolen at geare sig til at gå i dialog med virksomhederne, og at designe læringsforløb, der både tager afsæt i og understøtter deltagernes praksislæring. På sigt vil det medføre et forpligtende partnerskab mellem skole og virksomhed, til gavn for begge parter. Virksomhederne synes at muligheden for lønrefusion er et stort aktiv, men det der åbner dørene i virksomhederne er oplevelsen af kvalitet, fleksibilitet og medindflydelse. Konklusionen fra konferencen i Middelfart den 16. november 2005 var, at fremtidens faglærere skal kunne: Skabe og vedligeholde god kontakt til virksomheder Afdække behov og muligheder for læring i virksomheder Designe læringsforløb Gennemføre praksisbaseret undervisning Hvordan kan det tænkes organiseret? Det kunne være en gruppe af interesserede skoler og faglærere der sammensættes nationalt eller regionalt og danner et netværk. Derefter udvælges der nogle virksomheder, der er indstillet på at gå ind i et aktivt samarbejde om læring i virksomheden. Derefter afholdes der nogle indledende arbejdsseminarer med deltagelse af lærere, virksomhedsrepræsentanter, skoleledere og konsulenter. Studiegrupper kan eventuelt sammensættes på tværs af skolerne med eksempelvis 4 lærere i hver, som tildeles en vejledergruppe bestående af en skoleleder og en konsulent fra projektet. Efteruddannelsen af faglærerne kunne organiseres som splitkurser med konsulenter som observerende coaches. Disse kurser kunne se således ud: 1. modul: Indgå og vedligeholde virksomhedskontakt 2. modul: At tilrettelægge fleksible undervisningsforløb 3. modul: At gennemføre fleksible undervisningsforløb 4. modul: At forankre i virksomheden og på skolen Dokumentation og systematisk evaluering integreres i alle moduler. Formålet med mødet i dag er, at få diskuteret og kvalificeret det videre forløb, så det giver et overblik over muligheden for at rekruttere lærere til efteruddannelsen, og sikre en ledelsesmæssig opbakning og derved medvirke til en organisatorisk forankring af projektet. Hvordan kan man på fornuftig vis udforme en delmængde, en pilotudgave eller et forstudie til denne efteruddannelse af faglærere? Uddrag af dialogen: Hospitanttjeneste er en oplagt mulighed Vi kan lære af de steder vi sender vores elever. Hvad vil man se på, når man kommer i virksomhederne, og hvad lægger de vægt på? 9

10 Der skal gerne blive et samspil mellem de grupper vi ønsker der gennemgår en uddannelse. Foruden efteruddannelsen af lærerne, ønsker vi også uddannelse for mellemledere, medarbejderne og tillidsfolk. Det vil være en god idé med efteruddannelse for lærerne inden for hospitant tjeneste og coaching. Lærerne kan danne teams som skal på en længere uddannelse, der organiseres over en længere periode. dvs. mere tyngde i uddannelsen EUC Nordvestsjælland aftaler nærmere med BygSoL og BAI om det videre forløb, og påbegynder på baggrund af skolernes tilbagemelding allerede nu rekruttering af lærere til efteruddannelsesforløbet. 10

11 EVALUERING SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV På baggrund af slutevalueringer- og resultater kan følgende konkluderende perspektiv drages: BygSoL er teambaseret udvikling: Forløbene har vist, at når medarbejderne får gode indflydelsesmuligheder, så tager en væsentlig majoritet det som en positiv mulighed for at præge deres egen arbejdssituation og går ind i det med engagement og medansvar for udviklingen. Det skal sikres, at denne majoritet får gode betingelser. Alle samarbejdspartnere skal med fra begyndelsen og må give håndslag på at medvirke aktivt for at BygSoL tænkningen realiseres på pladsen. Det skal også sikres, at samarbejdet mellem håndværkere og ledelse vedvarende i byggesagen gives selvstændig opmærksomhed. Grundig introduktion af nye medarbejdere er central i den henseende, og megen og konstruktiv dialog er afgørende for at bevare og udvikle den nødvendige atmosfære. Forløbene peger endvidere på, at det i fremtiden kunne være perspektivrigt at etablere strategisk sammenhæng mellem tre mødetyper på pladsen: Nemlig sjakmøder afholdt ugentligt, hvor ledere ikke deltager, formandsmøder ligeledes afholdt ugentligt og så BygSoL-stormøder afholdt hver anden, tredje eller fjerde uge. BygSoL er kompetenceudvikling i praksis: Forløbene peger på, at BygSoL-processen er kompetenceudviklende og forløbene er dermed yderst perspektivrigt i forhold til den igangværende transformering af ikke mindst AMU fra kursusbaseret undervisning til praksisnær kompetenceudvikling. Stien er ved at blive trådt. Forløbene peger på, at BygSoL s fremtidige rolle skal deles mellem i det daglige at understøtte det eksisterende læringsrum/ den uformelle læring på arbejdspladsen og på møderne udfordre praksislæringen gennem tematiserede input og diskussioner, der tager udgangspunkt eller perspektiveres i konkrete problemstillinger fra arbejdsdagen. Og det kræver en eller anden form for undersøgende eller coachende tilstedeværelse med jævne mellemrum i den daglige byggeproces. Forløbet peger også på, at BygSoL skal blive bedre til løbende at bevidstgøre om kompetenceudviklingen og måske endda afsluttende implementere praktiske øvelser i de lærte? Der er brug for et udvidet partnerskab: Der er behov for, at BygSoL træder mere i karakter og videreudvikler sin tænkning fra at være leverandør af uddannelsesydelser til at blive kompetencepartner ved i samarbejdet at indgå som ligeværdig forhandlingspartner med særligt ansvar for at fastholde udviklingslogikken. Og der er behov for at virksomhederne gør det samme; ændrer sin tænkning fra kunde til kompetencepartner. BygSoL skal blive en udfarende og krævende kompetencepartner, der fokuserer på at understøtte og udfordre det daglige læringsrum i arbejdet og som igennem hele forløbet fastholder udviklingsfokuseringen. Der er brug for en mellemlederuddannelse: Alle parter peger på, at årtiers eller århundredes vaner om at lederen i byggebranchen som den envejskommunikerende og bestemmende skal ændres for at BygSoL's potentialer skal kunne realiseres. Håndværkerne peger på behovet for lederudvikling og ledere på alle niveauer peger også selv på behovet for at håndtere uddelegering af ansvar samtidig med at der forventes en coachende indsats. Der er tale om fundamentalt nye lederkompetencer og det kræver målrettet uddannelse. Det vil være oplagt at integrere dette i det videre forløb af BygSoL. 11

12 ORGANISATION BYGSOL-SEMINAR MARTS 2006 Fra forandring til forankring Af Bent Barnardi BygSoLs seminar 31. marts samlede 50 deltagere, hvor hele spektret fra forandring til forankring blev diskuteret Styregruppens bud på fremtiden for de høstede BygSoL-erfaringer Formidling og forankring af BygSoL var temaet for styregruppens afdeling på seminaret. Divisionsdirektør Bjørn Lykke Jensen, Teknologisk Institut, indledte med en kort historisk gennemgang af Teknologisk Institut og dets rolle gennem mere end 100 som et nytænkende væsen. Jensens indlæg var illustreret med dejlige, gamle billeder smat enkelte nye, der dokumenterer, at der er sket meget på 100 år, men ikke alle steder. Uden at agitere begrundede Bjørn Lykke Jensen, hvorfor BygSoL hører hjemme og fortsat bør høre hjemme på Teknologisk Institut. Han citerede instituttets grundlægger og direktør fra 1906 til 1950, Gunnar Gregersen: Instituttet skal bidrage til at bringe den nyeste viden i arbejde uden unødvendige videnskabelige svinkeærinder. Byggeledere skal på græs Med billedet af en ko med kæde om halsen oppe på storskærmen slog faglig sekretær i Konstruktørforeningen Jacob Ravn Thomsen til lyd for, at den gamle byggeleder-type bør sendes på græs. Jacob Ravn Thomsen trak linierne skarpt op. - Nogle tror på nye metoder til en bedre styring af byggeprocessen med kortere byggetid, større indtjening, færre arbejdsulykkes og højere kvalitet som nogle af fordelene. Andre er ligeglade og siger det går jo meget godt, som det går i dag., forklarede Jacob Ravn Thomsen. Han ønsker ikke at afskaffe de gamle byggeledere - kun deres type og adfærd. - Byggeriet skal udvikles. Det kan gøres ved at udvikle byggelederne. Konstruktørskolerne har en vigtig rolle i udviklingen, sagde Thomsen og fortalte, at der er stor interesse blandt foreningens medlemmer for den viden, som BygSoL og Lean Construction har. Derfor er der allerede dannet et konstruktør-netværk, som fem skoler deltager i, forklarede Jacob Ravn Thomsen og dokumenterede dermed, at BygSoL allerede er forankret på uddannelsesinstitutionerne inden for konstruktør-faget. - De unge synes, det er sjovt med dynamik, men vi skal osse ha fat i de gamle. Efteruddannelse er vigtig. Skab et pres nedefra for at få adgang til efteruddannelse, opfordrede han og fortsatte med endnu er opfordring: - Hent byggeledere ind udefra. Gerne kvinder med fagligheden i orden! Jacob Ravn Thomsen efterlyste konkretisering og lagde ikke skjul på, at han selv har svært ved at forklare, hvad BygSoL indtil nu har ført til. Han nævnte dog de positive resultater af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen BB20 på Bispebjerg i København som et godt eksempel, der osse har imponeret Arbejdsmiljøinstituttet. - Efteruddannelse - det skal til, når behovet er der, sluttede Jacob Ravn Thomsen. Og viste på skærmen, at hans ko endnu står på græsmarken og venter på den gamle byggeleder-type. 12

13 Samarbejde betaler sig - Bygningsarbejderne skal med i beslutningerne. Det vil give byggeriet et løft, indledte konsulent Sidse Buch, Bygge-, Anlægs- og Træindustriens Kartel (BAT) sit indlæg. - At samarbejde betaler sig, har vi allerede set, og BAT forventer, at de deltagende virksomheder vil bruge erfaringerne, også efter projektets afslutning. Og vi forventer, at projektet vil gøre en forskel, sagde Sidse Buch, inden hun opstillede BATs model for forankring i ledelsen i byggeriet. Ledelsen på alle niveauer skal blive bedre til at tænke strategisk og langsigtet Mellemlederlaget skal uddelegere ansvar frem for at kontrollere og udstikke ordrer Bygningsarbejderne skal være parate til at påtage sig det nødvendige ansvar - og for forankring i uddannelsessystemet Nye kurser i lærlingeuddannelserne Nye kurser i efteruddannelsessystemet Når virksomhederne begynder at efterspørge kurser skal de være klar. På den måde bliver BygSoL-principperne flyttet fra et projekt til en naturlig del af byggeriet De faglige folk skal klædes på Lærerstaben skal uddannes De første kurser er allerede udviklet BAT vil gøre en indsats for at sprede BygSoL-erfaringerne gennem fagblade, kurser og via mund-til-mund-metoden. Om BygSoLs fremtid sagde Sidse Buch, at afslutningen på projektet helst ikke skal betyde afslutningen på at tænke nede fra og op. BygSoL bør Ikke blot være en engangsforestilling! BygSoL-erfaringerne skal bringes videre gennem virksomhedernes ledelser, uddannelsessystemet og spredes blandt bygningsarbejdere og virksomheder. Fokus på livslang læring Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, lagde ud med at slå fast, at Teknologisk Institut er en god ramme for BygSoL. - Og BygSoL bør forankres på Teknologisk Institut. Michael Nielsen mener, der primært bør fokuseres på læring på byggepladsen. Lean Construction, last planner og tværgående samarbejde er ved at vinde indpas på nogle områder i byggeriet. - Men LEAN er kun ét af mange tankesæt. Brug flere! opfordrede Michael Nielsen, der osse søgte at se byggeriet i globaliseringens lys. Fremover vil konkurrencen på byggepladserne ikke stå mellem jyske og københavnske håndværkere, men mod nogle, der taler anderledes. Derfor er kompetence vigtig, sagde Michael Nielsen. Dansk Byggeri-direktøren mener, at læring skal flyttes ud på byggepladserne, men Michael Nielsen betragter en byggeplads som en flygtig organisation. - Læring er ikke bare to driblinger og en scoring. Derfor skal der fokus på livslang læring og udvikling af kompetencer, men virksomhederne mangler rådgivning om, hvordan man kan uddanne på byggepladserne. - Læring på byggepladsen skal gøres til en del af produktionsprocessen og forankres som en del af produktionsvirkeligheden, og uddannelsesinstitutionerne skal gøre sig klar til at 13

14 tilbyde byggepladslæring og have som succeskriterium at gennemføre undervisning på byggepladserne, sagde Michael Nielsen, der også mener, at erfaringerne fra BygSoL skal indarbejdes i efteruddannelsessystemet såvel det offentlige via Byggeriets Uddannelser som via private udbud. Fra Michael Nielsens synspunkt har Lean-tankegangen svært ved at få fodfæste hos de udførende virksomheder i det danske byggeerhverv, og BygSoL har svært ved at skabe varig ændring ud over udviklingsfasen. - Erkend at Lean-tankegangen er et af flere relevante bud på udviklingen af byggeriets produktion og gør viden om Lean-construction tilgængelig for virksomheder på forskelligt ledelsesniveau, foreslog Michael Nielsen og fastslog, at der er behov for generelt at styrke ledelseskompetencen i byggeriet. Forankring skal efter Michael Nielsens mening ske i virksomhederne og i uddannelsessystemet. - Men også ved, at byggeriets aktører ændrer værdier, holdninger og kultur. I den måde vi planlægger byggeri - som en del af værdikæden. Horisontalt ved planlægning af projekt og produktion. Vertikalt ved produktionskoordinering i byggeprocessen. Og ved at tænke i nye produkter og processer fx systemleverancer og nyindustrialisering, sagde Michael Nielsen. Hans vision for forankring af BygSoL-erfaringerne rummer et eller flere videncentre. - Jeg ser Lean-construction DK, Teknologisk Institut og uddannelsesinstitutionerne i videncenter-roller, sluttede Michael Nielsen. BygSoL er inde i sit sidste år Det er næsten som en fætter og kusine-fest at være til BygSoL-seminar. De fleste kender hinanden, men hvem er det nu lige, der sidder derovre ved Fætter Gert? Og de to dér, var da vist ikke med sidst! Og, åh nej! Ham havde jeg helt glemt. Han er altid så kedelig! Men kusinerne fra Fyn er der krudt i. Det bliver spændende at høre, hvad de nu har gang i! En hurtig runde med håndtryk i lokalet. Go dag, go dag. - Sæt jer hos dem, I ikke ser så tit, opfordrer fætter Steen, der som altid er toastmaster. Det gør vi så, og festen - undskyld..! seminaret er i gang. Selv om der er meget at glæde sig over, er det ikke nogen fest. BygSoL er inde i sit sidste år. Og der er meget, der skal nås inden lukketid. Uddannelser i verdensklasse Projektkoordinator Allan Dam, Teknologisk Institut, lagde i en slags status hårdt ud med at betegne BygSoL som en dannelsesrejse for teoretikere og praktikere, for virksomheder og uddannelsesinstitutioner. - BygSoL er en ny tilgang til og forståelse af uddannelse og læring, konkluderede Allan Dam efter en skematisk gennemgang af de forskellige elementer i en BygSoL-byggeproces. Regeringens Globaliseringsråd har sat uddannelse på dagsordenen - oven i købet Uddannelser i verdensklasse. 1. Vi skal lære at kunne forholde os til andre, som vi i den sidste ende ikke deler faglighed og verdensbillede med. 2. Løsningen er ikke at omdanne uddannelsessystemet til erhvervslivets korte uddannelseskurser. 3. Vi skal udvikle nye undervisningsformer og bedre forståelse af langsigtede læringsforløb. Vi skal være verdensmestre i læring. 4. Vi skal have viden om, hvordan praksis ser ud, og hvordan den forandrer sig. Undervisere og forskere skal på efteruddannelse i praksis. 14

15 5. Vi skal have fokus på nye fagligheder og opprioritere ledelsesdimensionen. Allan relaterede Globaliseringsrådets visioner til BygSoL og fastslog, at byggepladsen er læreplads for både byggefolk, undervisere og forskere. Fra forandring til forankring Teknologisk Institut og BygSoL har naturligvis forventninger om, at det tre-årige forløb sætter sig spor - blandt andet ved forankring af uddannelse og institutioner. Der er allerede planlagt kurser for mellemledere, faglærere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og lærlinge i efteråret 2006 med diverse organisationer og institutioner som arrangører. - For ledere i byggeriet er der i efteråret planlagt et kursus- og uddannelsesforløb med tre moduler: 1. Introduktion til ledelse. Projekt & Proces 2. Team & ledelse. Lederen som coach 3. En anerkendende kultur. Begivenhedsledelse og handlekraft, oplyste Allan Dam. Byggeakademiets vinterskole-forløb er foreløbigt planlagt til og med 2008 med støt stigende krav og fagligt niveau. Erfaringer skal anvendes BygSoLs projektansvalige, Pernille Walløe, gennemgik herefter BygSoL-processens evalueringsfase og betonede det vigtige i, at erfaringer skal anvendes i resten af forløbet og i kommende forløb - på ethvert projekt, i virksomheden, hos partnerne og i BygSoL. - Det specielle ved byggeriets natur er, at sjak forlader pladsen, og nye kommer til. Derfor skal der foretages evalueringer løbende, sagde Pernille Walløe og understregede, at data og interviews skal behandles hurtigst muligt, så sjakkene kan få tilbagemeldinger, inden de forlader pladsen. Blandt de data, der kan indsamles i evalueringsfasen nævnte Pernille Walløe: nøgletal, ulykkesfrekvenser, mangler, overholdelse af tidsfrister og økonomi. Pernille Walløe anbefalede at anvende Logical Framework Approach, der er en metode til systematisk at planlægge og monitorere projekter, som grundlag for evalueringen. Projektet lukker, men ideen lever! Projektkoordinator og proceskonsulent Henriette Hall-Andersen inviterede både til grill-party og julegave-uddeling, da hun fremlagde planerne for den resterende del af BygSoL-perioden. Selv om BygSoL formelt er i sit sidste leveår, har BygSoL en vision, der rækker frem mod år Visionen vil blive temaet ved et grill-party, når vejret er blevet bedre, lovede Henriette Hall-Andersen. - Viden-netværket og EU s 7. rammeprogram bliver taget op, til efteråret -høsttiden med kartofler og lavthængende frugter, fortsatte hun. Og om forankring i branchen og på uddannelsesinstitutioner lovede Henriette Hall-Andersen med stor omsorg for BygSoL, at når året og BygSoLs tid rinder ud ved juletid, skal stafetten gives videre. Børn skal sendes hjemmefra, men forældrene er der altid. Sådan er det osse i BygSoLfamilien. Og fætre og kusiner kan man vel osse støtte sig til! 15

16 Workshops om værdier Efter frokostpausen samlede deltagerne sig i to workshop-grupper. Eftermiddagen blev anvendt til oplæg fra BygSoL-aktører og gruppevise debatter om forankring. Fælles tegnestue Workshop 1 fik blandt andet et oplæg fra arkitekt Lisbet Wolters, Kobra Arkitekter i Herning, der fortalte om praktiske forsøg i projekteringsfasen.med udgangspunkt i det veloverståede boligbyggeri Dalgasparken og den igangværende nyopførelse og renovering af boliger til handicappede, Bytoften. Lisbet Wolters erfaringer om samarbejde er, at der skal formuleres konkrete mål, det skal aftales, hvor meget der skal investeres i samarbejdsformen, succeskriterierne skal formuleres, og der skal være nogle spilleregler for, hvad der skal gøres, når noget brænder på. - For at få et samarbejde til at fungere skal alle bidrage med deres egen viden, tage ansvar for fremskridt i processen, man skal være forberedt og deltage aktivt, og man skal være engageret og holde fokus, sagde Lisbet Wolters. Herning-folkene har arbejdet som team på de to byggepladser i mere end tre år. - Oplevelsen af at være et team skyrkes ved at udbygge et godt tillidsforhold, ved at fastholde person-sammensætningen i teamet, ved at fastlægge et niveau for entreprisesummen, som derefter er fælles mål for alle parter, gennem en kreativ proces og ved at workshopforløbet bruges til at fastlægge byggeriets rammer, så der er et fælles udgangspunkt for projekteringen, forklarede Lisbet Wolters. Kommunikation er et nøgleord i samarbejdet. I Herning har parterne etableret en fælles tegnestue, hvor leveranceteamet har fælles fysiske rammer, hvor der arbejdes seriøst med tidsplanen ved hjalp af gule sedler i mange farver. Et af målene er at reducere den tid, der bruges på mails, breve, tegningsrettelser, principielle godkendelser et cetera. Tre succeskriterier Projektleder René Lynge Pedersen, HP-Gruppen, og faglærer Finn Pedersen, EUC Nord, berettede med afsæt i lokale projekter om nordjyske BygSoL-erfaringer. - Tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og tilfredse samarbejdspartnere er vore succeskriterier, sagde René Lynge Pedersen, og uddybede, at god kvalitet, der er afleveret til tiden uden fejl og mangler giver tilfredse kunder og fastholder og styrker HP-Gruppens renommé. - Tilfredse medarbejdere styrker firma-ånden, er mere engagerede og tænker på helheden. Og når samarbejdspartnere er tilfredse, styrkes det tværfaglige samarbejde, sagde René Lynge Pedersen. HP-Gruppen har anvendt BygSoL-principper ved byggerier i Skagen og Sæby i 2005 og i år. Resultatet af processen gøres således op: Direkte aftaler med underentreprenører. Forståelse for at aftaler overholdes. Vigtigheden i en korrekt kommunikation. Større ansvar til svendene. Tættere samarbejde. Færre fejl og mangler. Øget sikkerhed og bedre arbejdsmiljø. Tilfredse kunder. 16

17 HP-Gruppens erfaringer føres videre i kommende byggerier i blandt andet Hjørring og Lønstrup. Alvor, sandhed og flid Medarbejderen er virksomhedens vigtigste ressource og står i centrum for opgavevaretagelse og udvikling. - Vi fokuserer på til stadighed at have rette m/k på rette plads til rette tid til den rette løn, forklarede administrerende direktør Bent Johnsen, Hans Ulrik Jensen A/S, i sit workshopoplæg omværdibaseret ledelse, erfaringsopsamling og videndeling. Når alvor og sandhed forenes med flid, nås målet, er mottoet for den 28 år gamle entreprenør-virksomhed i Auning på Djursland. Bent Johnsen forklarede, at Hans Ulrik Jensen A/S i samarbejde med firmaets medarbejdere har defineret de grundlæggende værdier, der skal præge virksomheden i fremtiden. Alle medarbejdere har givet mindst tre bud på, hvad han/hun mente, var grundlaget for virksomhedens holdninger, værdier og kulturtræk. - Hans-Ulrik Jensen A/S har et ønske om af omverden at blive opfattet for blandt andet arbejdsomhed, grundighed og flid, sagde Bent Johnsen. Den ambitiøse virksomhed vil være hovedleverandør til byggeriet i Danmark. Missionen er succesfuldt byggeri, og virksomhedens vision er intet mindre end at være Danmarks bedste arbejdsplads i målt på arbejdsglæde. Det vil tiltrække den bedste og mest kvalitetsorienterede arbejdskraft - Vi vil skabe en moderne miljøcertificeret virksomhed entreprenør-virksomhed, der har fokus på de gamle håndværkstraditioner, hvor kvaliteten og stoltheden over håndværket er i højsædet. Virksomheden vil sikre en kultur baseret på sunde værdier og dialog, der sikrer, at ansvar og kompetence kan delegeres ud til det yderste bæredygtige led. Medarbejderen er medbestemmende. En sådan kultur skabes gennem ledelse, sagde Bent Johnsen blandt andet.. En øgning af den værdiskabende tid på arbejdspladsen på mindst 15 % er et af målene. Et andet at gå fra akkordløn til kvalifikationsløn for yderligere at sikre kvaliteten i arbejdet. Blandt virksomhedens fælles værdigrundlag er: at evnen til at udføre et stykke godt arbejde konstant udvikles at være åbne og vise fortrolighed. at være troværdige og konsekvente at være retfærdige og rimelige - Intet kan følge med tilliden. Den er hurtigere end noget andet - hurtigere end Internettet. Når der er tillid, forstår vi hinanden bedre, tilgiver og er kreative og åbne i omgangen med hinanden, sagde Bent Johnsen. Pregnanthouse Hans Ulrik Jensen A/S har i 2005 indledt et samarbejde med Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Arkitektskolen i Århus om et udviklingsprojekt. Projektet har tilkoblet flere firmaer, blandt andre Exners Tegnestue, Kuben, Velfac, Jytas og Betonelement, der arbejder med en helt ny boligtype, der kombinerer det bedste fra de eksisterende, kendte boligtyper og introduceres i Fra august optager Hans Ulrik Jensen A/S et hold lærlinge, der får mulighed for at Dygtiggøre sig i IT, projektering, tegningslæsning, budgetlægning, og byggestyring samtidig håndværker-uddannelsen 17

18 Virksomheden starter et nyt lærlingeprojekt, blandt andet med investering i et lærlingehus, hvor lærlingene tilrettelægger og styrer alt lige fra projektering, planlægning til udførelse og indretning. Overskuddet fra salg af lærlingehuset tilfalder lærlingeforeningen og blive anvendt på studieture til blandt andet Prag, Wien og Rom. Der vil være mulighed for at bo i lærlingehuset under uddannelsen. De kommende lærlinge kommer på 2-3 måneders udveksling i Irland eller New Zealand. Gør det helhjertet I Workshop 2 fortalte sikkerhedskoordinator Stig Christensen fra NCC A/S om et af tidens mest spændende boligprojekter, BB20 på Bispebjerg Bakke i København, der er tegnet af billedkunstneren, professor Bjørn Nørgaard og kommer til at bestå af 11 bygninger med tilsammen 135 lejligheder. - Hvis man vil BygSoL, så skal man gøre det helhjertet, proklamerede Stig Christensen, inden han dokumenterede, hvordan sikkerhedsarbejdet foregår på BB20. Dagsorden og referat fra et sikkerhedsmøde / mønsterrunde på BB20 består punkt for punkt af et foto og en beskrivelse af et problem, en løsning og et notat om, hvem der er ansvarlig for at løse problemet og en tidsfrist. Problemet er desuden markeret med en farvekode. Rød er en alvorlig fejl, der skal afhjælpes straks. Gul er mindre problemer eller irritationsmomenter, mens grøn ligefrem kan være et eksempel på et godt tiltag på byggepladsen. Meget detaljeret, men åbenbart effektivt. Arbejdsmiljøinstituttet konkluderede efter en omfattende undersøgelse i 2005, at sikkerheden på BB20 var betydeligt bedre, end de havde forventet. Der var tre gange så megen fokus på sikkerhed, som de havde regnet med. Men selv om, der står nul ulykker og meget få fejl i statistikken, mener Stig Christensen, at byggebranchen måler forkert. - Virkeligt alvorlige tæt-på-ulykker registreres ikke. Dem har vi haft 21 af på BB20. Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet, men lærer af fejlene og gør alt for at undgå dem fremover, sagde Stig Christensen. På BB20 fejres det med lagkage eller grill-party, når 100 dage er forløbet uden ulykker. - Men der er ingen garanti. Fire timer efter at vi havde fejret et helt år uden ulykker, skete der en snuble-ulykke på en trappe, fortalte Stig Christensen. For at en hændelse skal kunne tælle med i statistikken som en arbejdsulykke, skal den medføre mindst en dags fravær. Stig Christensen nævnte eksempler på medarbejdere, der er vendt tilbage til byggepladsen efter at have været på hospitalet for at få lagt en brækket arm i gips. Sikkerhed prioriteres højt i BygSoL-processen - også af håndværkerne. Stig Christensen fortalte, at 71 af 79 medarbejdere frivilligt deltog i et BygSoL-møde.. NCC præmierer gode ideer til forbedringer og gode billeder fra byggepladsen. - Alle midler gælder, hvis det fremmer formålet, sagde Stig Christensen og opfordrede til at lytte til medarbejderne og til at holde aftaler. Aftaler, der ikke holdes, straffes med mistillid. Det kan være nødvendigt at justere regler og forskrifter. Et godt eksempel er alkoholpolitiken på BB20. Det var forbudt at drikke på byggepladsen, men der blev fundet mange ølflasker uden for hegnet. Derfor står revurdering af alkohol-politikken på dagsordenen for næste sikkerhedsmøde. Kraftig reduktion af procestid Claus Baumann og Jacob Houmøller fra Skanska A/S fortalte om et konkret eksempel på effekten af projekteringsmøder. Efter første møde, lignede det et byggeforløb på 35 uger, men det lykkedes at reducere forløbet til 20 uger - en uge mindre, end bygherren krævede. 18

19 - En så voldsom reduktion kan kun lade sig gøre på grund af fællesskabsfølelse, fordi partnerne ikke hakker på hinanden, men siger: Vi når det til tiden! fortalte Skanskabyggelederne. Det er deres erfaring, at procestiden kan afkortes voldsomt, når man udnytter underentreprenørernes specialviden. Når en tømrer forvandles til Jens Projektleder Morten Christensen, Jakon A/S, der står for moderniseringen af Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup, havde et par gode eksempler på, hvordan fællesskabsfølelsen for et byggeri kan opbygges og bevares. - Hold møder og sammenkomster væk fra byggepladsen. I civilt tøj bliver en tømrer pludseligt til Jens, og dermed er faggrænserne nedbrudt. Efteruddannelse var et af de mest anvendte ord på seminaret. Morten Christensen sammenfattede de mange meninger, ønsker og kommentarer til tre ord: - BygSoL er efteruddannelse. Første netværk er dannet Mødeleder Steen Elsborg, Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, bad på det afsluttende plenum om svar på tre centrale spørgsmål: Hvad har vi hørt, lært og hvordan kommer vi videre? Forinden havde alle deltagere i små grupper diskuteret emnerne: Hvad er der brug for at netværke om? Og hvordan skal det ske? En af grupperne svarede straks, at dens deltagere allerede i løbet af eftermiddagen havde dannet et netværk. De vil mødes til et grill-party og diskutere, hvordan de kan komme videre med netværksarbejdet fra direktionsgang til byggeplads. Andre deltagere fandt dette initiativ så spændende, at de opfordrede til at gøre netværket åbent. Blandt de øvrige ideer, der kom frem på plenum, var et ønske om at BygSoL-erfaringerne og de gode historier - blandt andet om, hvordan man går fra hierarki til team, gøres synlige. 19

20 ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV I en mainstreaming af BygSoL bliver hovedhjørnestenen på den ene side at gøre op med byggeriets ensidige fokusering på selve udførelsen af byggeopgaven og dennes hidtidige og simple organisering og på den anden side, at parterne i højere grad lærer sig flere ledelsesog lærekompetencer. Det gælder også om at videreudvikle samarbejdskompetencer i værdiskabelsen (vertikalt såvel som horisontalt). Og som fundament for en mere systematisk opsamling af viden og læring mellem planlæggende og udførende enheder, vil BygSoL-projektet medvirke til: - at forankre og udbygge BygSoL s vidensnetværk med en målsætning om at sætte en selvbærende proces i gang, hvor byggeriets innovation indenfor samarbejde, lederskab og læring, bliver båret af dynamiske, netværksbaserede partnerskaber mellem byggeerhvervet og byggeriets uddannelses- og videninstitutioner. - at skabe et viden-og læringsnetværk, der kan interagere i teoretiske, sociale og praktiske eksperimenter om nye tilgange til samarbejdsformer og byggeprocesser, et nyt lederskab og et nyt medarbejderansvar, som samlet set kan bidrage til en øget innovation baseret på en normativ arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitiskpolitisk udvikling. Som afslutning på BygSoL gennemføres en ugelang campus, der veksler mellem konferencer og workshops, hvor hovedtemaerne bliver branchens praksisfællesskab, teamudvikling og strategiske partnerskaber. BygSoL-projektets udviklede, og på det tidspunkt gennemførte udviklingskurser for ledere, undervisere og tillidsfolk vil særskilt blive samlet op i denne uge. Ideen er at skabe et varigt og dynamisk eksperimentarium, hvori teoretikere og praktikere, medarbejdere og virksomheder, skoler og universiteter kan interagere og skabe ny viden. Videnskabelse og deling af viden skal efterfølgende ske på såvel arbejdspladsen som ved deltagelse på kurser og konferencer. Eksperimentariet vil arbejde på en helt ny måde, hvor det handler om at anskue og udvikle den enkelte virksomhed og arbejdsplads som et permanent aktivt læringsrum ved at orientere samarbejdet mod videndeling og læring i fællesskab. I hverdagen drejer det sig om afgrænsede aktiviteter, der udbygges med læring og erfaring. Tilegnelsen sker systematiseret på arbejdspladsen og gennem brug af det ordinære uddannelsessystem. Samarbejdets udbud af efteruddannelse skal ske i en forståelse, der kobler skolebaseret undervisning og arbejdspladsrelateret læring. Der bliver tale om efteruddannelse, hvor uddannelsen integreres i organisationsudviklingen af arbejdspladsen. Efteruddannelsesaktiviteterne og organisationsudviklingen bliver gensidige forudsætninger for hverandre, hvor det konkrete og til hverdagen tæt koblede udgangspunkt bliver fælles afsæt for alle branchens aktører. 20

Uddannelsesforløb. specielt for ledere. Fra oktober til december 2006 vil BygSoL, i samarbejde med Teknologisk Institut, Handelshøjskolen i

Uddannelsesforløb. specielt for ledere. Fra oktober til december 2006 vil BygSoL, i samarbejde med Teknologisk Institut, Handelshøjskolen i BygSoL BygSoL Nyhedsbrev Samarbejde og Læring i Byggeriet Nr. 7 Medbestemmelse øger produktiviteten Indhold: Leder Når planlægning, samarbejde og gensidig forståelse er i top, forbedres produktiviteten.

Læs mere

Hans Ulrik Jensen A/S søger kvalitetsorienteret medarbejder

Hans Ulrik Jensen A/S søger kvalitetsorienteret medarbejder Hans Ulrik Jensen A/S søger kvalitetsorienteret medarbejder En Værdibaseret ledet håndværkvirksomhed i Østjylland Værdisæt for Hans Ulrik Jensen A/S Hans Ulrik Jensen A/S har i samarbejde med firmaets

Læs mere

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere STRATEGISK BYLEDELSE for politikere 1 STRATEGISK BYLEDELSE FOR POLITIKERE strategisk byledelse for politikere er et nyt tværfagligt kompetenceudviklingsprogram, som sætter fokus på strategisk lederskab

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller noget helt femte, har du brug for modtagernes

Læs mere

Værdibaseret workshopprojektering

Værdibaseret workshopprojektering Værdibaseret workshopprojektering Lean Construction DK Lisbet Wolters Workshopbaserede byggeprocesser siden 2001. Workshopprojektering på boligprojekter, skoler, erhvervsdomiciler Workshops hvad er det?

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre Byggeriets Industrilederuddannelse til dig der vil videre Skyd genvej til de nødvendige kompetencer Betonindustrien har mange mellemledere, som i det daglige tager store beslutninger, gennemfører forhandlinger

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere