Maj BygSoL. Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2006. BygSoL. Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006"

Transkript

1 Maj 2006 BygSoL Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

2 INDHOLD: FORORD 3 ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE 4 VIDENPRODUKTER 4 ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET 5 LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV 7 EVALUERING 11 SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV 11 ORGANISATION 12 BYGSOL-SEMINAR MARTS ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV 20 STRATEGI FOR MAINSTREAMING 22 INTERNATIONALT 24 INTERNATIONAL KONFERENCE BYGGERIET UNDER ANKLAGE 24 IMPLEMENTERINGSPROGRAM 31 OVERSIGT 31 PROCESPLANLAGNING AF BYGGEPROCESSER 37 2

3 FORORD Redegørelse for første trimester 2006 dækker perioden 1. januar 31. april Taastrup, maj 2006 Henriette Hall Andersen og Allan Dam Projektleder Projektkoordinator BygSoL BygSoL Teknologisk Institut Teknologisk Institut 3

4 ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE BygSoL: VIDENPRODUKTER I perioden er der blevet arbejdet med undervisnings- og formidlingsmaterialer, som omhandler nogle af de mest aktuelle ledelsesprincipper i byggebranchen på alle organisationsniveauer og som alle berører kadencepunktet i BygSoL-projektet og dagens byggeri: Samarbejdet! BygSoL-projektet står over for at skulle formidle projektets resultater og gennemføre udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, faglærere og tillidsfolk. Derfor er der til denne opgave arbejdet med udkast til et arbejdshæfte, der både kan tjene som grundlag for formidling, og som undervisningsmateriale i uddannelsesforløbene. Formidlingsmaterialet som danner grundlag for Arbejdshæftet: BygSoL om samarbejde og læring har følgende og foreløbige disposition: - Implementering og ledelse af læreprocesser - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde Med henblik på læring er det tanken med Arbejdshæftet: - at tage ved lære af de erfaringer, som allerede er gjort i BygSoL - at lære fra sig igen ved at rejse og besvare de spørgsmål omkring disse temaer, som ligger tættest på byggepladsens organisering Med Arbejdshæftet forsøges også opfyldt flere ambitioner: - at komme rundt om emnerne i en aktuel teoretisk tilgang - at selektere og vende den aktuelle teori til en relevans for byggepladsens praktikere - at forenkle stoffet i sprog og form Til forståelse af de særlige præmisser, der gælder for fælles læring på byggepladsen for de professionelle aktører ingeniørerne og arkitekterne har et sæt af læringsforståelser, og håndværkerne en anden. Den læringsmodel, som er udarbejdet for BygSol, tager dette med i den daglige praksis. Vigtige nøglebegreber i den sammenhæng er dialog, refleksion og tid til refleksion. Til forberedelsen af udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, undervisere og tillidsfolk (som beskrevet i forrige trimester) ligger nu udkast klar til gennemførelse af lederforløbet, der er gengivet på side 5 og 6. Som en vigtig del af forløbet er BygSoL s strategi for erfaringsopsamling og vidensopbygning forsøgt inddraget, og tænkt som grundlag for forankring og videreførelse af byggebranchens mere systematiske måde at arbejde med opsamling af erfaring og deling af viden. Endeligt udkast til udviklings-og uddannelsesforløb for undervisere og tillidsrepræsentanter vil ligge klar i løbet af 2. trimester

5 ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET Det nye lederskab Fra oktober til december 2006 vil BygSoL, i samarbejde med Teknologisk Institut, Handelshøjskolen i København, Erhvervsakademi Vest og Erhvervsakademi Nordsjælland, udbyde et nyt uddannelsesforløb for byggeriets ledere, specielt branchens mange mellemledere. BygSoL-projektet giver nu byggeriets ledere en enestående mulighed for indblik i en ny ledelsesstil, der introducerer en ny måde at tænke og handle på. Tilgangen til det nye lederskab og et nyt grundlag for de sociale relationer i organisationen, bygger på filosofien. Fordi filosofien kan løfte det faglige perspektiv op på et højere plan, hvor det er muligt at sammenligne fagligheder, og fordi filosofien radikalt stiller spørgsmålet om sammenhængen mellem faglighed og eksistens, mellem professionalisme og livsudfoldelse. Som leder får du på uddannelsen et nyt beredskab til at agere og arbejde i fællesskab med andre mennesker, på en måde der er logisk og pragmatisk i en ny rammeforståelse af processer, sammenhænge, strukturer og problemer. Der vil blive knyttet an til det strategiske felt og den praksis, der er defineret organisatorisk og teknisk. Uddannelsen giver også lederen redskaber til at identificere, forstå, fortolke, vurdere, forandre og skabe begivenheder og deres forløb. Erfaringsopsamling og vidensopbygning Da erfaringsopsamling og vidensopbygning er byggebranchens akilleshæl lægges der både under og efter uddannelsesforløbet stor vægt på erfaringsudveksling. BygSoL-projektet vil inden sin afslutning etablere et vidensforum, hvorfra hele projektets arsenal af erfaringer og resultater bredt kan formidles og forankres i byggeriet, herunder et netværk, der opdaterer genereret viden om byggebranchens læreprocesser og vidensbehov. Der vil derfor efter afslutning af modulerne blive tilbudt et opfølgende seminar i januar 2007, og uddannelsespartnerne i BygSoL vil efterfølgende stå til rådighed med vejledning og feedback for ledere og virksomheder. Prisen for disse ydelser vil afhænge af partnerskabets projektøkonomi til den tid. Forløb og praktik Uddannelsesforløbet gennemføres som intensiv undervisning i 3x2 dage over en periode på 2 til 3 måneder med mellemliggende øvelser/opgaver i praksis. Da uddannelsesforløbet i første omgang bliver gennemført som udviklingsforsøg kan det gennemføres til en favørpris på kr Prisen gælder hele forløbet og dækker bl.a. omkostninger til professionelt undervisningsmateriale og forplejning. Gennemgående undervisere vil være professor Ole Fogh Kirkeby fra Center for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen og HD er i Organisation og Ledelse Dorthe Ingerslev fra Erhvervsakademiet Nordsjælland. Gæsteoplægsholdere vil i samarbejde med deltagerne blive inddraget i den udstrækning det er muligt. Gennemgående kursusledere vil være projektkoordinator Allan Dam, BygSoL-Teknologisk Institut og uddannelseskonsulent Brita Keller, Erhvervsakademiet Nordsjælland. For nærmere oplysning Kontakt Teknologisk Institut, BygSoL, tlf.: Yderligere information 5

6 Modul 1 Modul 2 Modul 3 1. dag Byggeriet som arbejdsplads Introduktion - Introduktion af uddannelse og præsentation af deltagere - De sidste årtiers udvikling af arbejdspladsen - Introduktion til ledelse af projekt og proces Globalisering - Videnssamfund - Teknologi og arbejdsorganisering - Uddelegering af ansvar og kompetencer Praktik - Metoder til management, lederskab og organisation - Nye samarbejdsformer - Ledelseserfaringer - Praktisk case 2. dag Læring og ledelse i projektsammenhæng Arbejde og læring - Læring som individuelt og kollektivt mål - Læring som udvikling af medarbejderkompetencer og som ledelsesstrategi - Livslang læring Projektledelse - Projekt som ledelses og organisationsstrategisk funktion - Selvudvikling og lederskab - Projektet som begivenhed Praktik - Hvor der handles, der ledes - Læring med effekt på bundlinien - Projektledelses-modeller i lyset af autonomi og kontrol - Workshop: Projektledelse Team og ledelse, lederen som coach Vidensdeling-og ledelse Krop og viden Team som organisation - Den historiske baggrund i håndværket og i laugssystemet - Teamwork og coaching - De nye teknologiers rolle - Teams i forskellige sektorer og brancher Teamledelse - Historie og strategisk indhold - Typologier og metoder - Ledelsesopgaver i spændingsfeltet mellem kontrol, selvbestemmelse og selvkontrol Praktik - Coaching filosofi versus psykologi - Coaching erfaringer - Workshop om teamledelse Vejledning og coaching Kommunikation - Grundlaget for at forstå andre mennesker - Sprogets rolle i lederskabet - Begreber om organisatorisk fællesskab - Ledervejledning og dialogformer Virksomhedskultur - Human Ressource management - Facilities Management (FM) - Lean Construction - Nøgletalssystemer - Værdiledelse - Kontraktstyring Praktik - Konflikt som ressource - Coaching via fish bowl - Arbejdsbegrebet i det kapitalistiske industrisamfund - Lederskab, intelligens og følelser - Social intelligens og social fantasi Anerkendelse - Anerkendelse filosofisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt - Forholdet mellem arbejdsliv og privatliv Praktik - Videndeling og lederskab i byggeriet - Redskaber til erfaringsopsamling og vidensdeling i praksis Begivenhedsledelse som grundlag for en ny ledelsesstil Ledelse og organisering - Forholdet mellem økonomi, teknologi, sociale og værdimæssige dimensioner - Identitetsperspektiver for medarbejderen, personen og mennesket Begivenhedsledelse - Dømme-og handlekraft i praksis - Personlig udvikling og selvformning - Nye kontrol-teknologier med fokus på selvkontrol Praktik - Den refleksive praktiker - Tjek på teamet et teamudviklingsværktøj - Evaluering af kursusforløb og praktisk case - Udlevering af kursusbevis - Workshop om praktisk case - Midtvejsevaluering Dato 3-4. oktober oktober november 2006 Sted Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut Taastrup KURSUSMATERIALE: Indhold: BYGSOL-ARBEJDSPAPIRER OM SAMARBEJDE OG - Implementering og ledelse af læreprocesser LÆRING - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde 6

7 LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV DET NYE AMU OG EFTERUDDANNELSE AF FAGLÆRERE Konferencen i Middelfart: Bedre byggeri-bedre uddannelser blev fulgt op på et møde i Århus den 7. februar Frank Tonsberg, direktør for EUC Nordvestsjælland, startede med at byde velkommen, og var glad for at se den interesse, der var for mødets emne. Han konkluderede, at skolernes rolle ændres i fremtiden, hvor vi skal være mere aktive partnere i kompetenceudviklingen, og vi skal være til stede på virksomheden. Vi skal også kende læreprocesserne, ikke kun på skolen, men også på den enkelte virksomhed. Frank forsatte med at stille spørgsmålet: Hvad er det så skolerne kan gøre? Nogle af svarene kan være: Øge vores kendskab til læreprocesser på arbejdspladsen Kompetencenær udvikling er en skolesag, ikke kun en lærersag Tæt samarbejde mellem undervisere, konsulenter og virksomhederne Videndeling skal styrkes i samarbejde mellem skolerne/ lærerne og virksomhederne Partnerskab om læring i arbejdslivet bør indgå som et strategiområde på den enkelte skole/ skolesamarbejde Virksomhedernes medarbejdere er ikke kunder, men samarbejdspartnere Etablering af formelle netværk og partnerskaber Afklaring og afstemning af forventninger til partnerskaberne En forudsætning for partnerskab er bedre kendskab til hinanden Vi skal sætte fokus på vore egne kompetencer: Hvad kan vi? Hvad mangler vi? Fokus på efteruddannelse af faglærerne. Hvad har EUC Nordvestsjælland så gjort i den retning. Vi har i de sidste 7-8 år deltaget i en række projekter, der skal fremme læringen inden for byggeriet. Det startede med BygAttac, BygLOK og videre med BygSoL. Derudover har vi stået for tre efterfølgende TUP projekter, hvor vi er startet med en læring om praksisnære undervisningsprincipper til i dag, hvor vi vil tage springet og bringe lærerne ud til virksomhederne. Frank Tonsberg sluttede med et ønske om, at disse efteruddannelser af faglærerne ville blive til noget, så alle parter vil få gavn af uddannelsen. Chefkonsulent for BAI, Bill De Place, startede med at belyse, at der er ca der bruger BAI s efteruddannelse om året. Rollefordelingen og arbejdsopgaver er fordelt således at efteruddannelsesudvalgene tager sig af: Produkterne Kompetencebehov Uddannelsesbehov 7

8 Og skolerne tager sig af: Valg af udbud Markedsføring Oplysning, rådgivning og dialog i forhold til det lokale erhvervsliv Kursusdesigning Undervisningsplanlægning og formidling Brug af faglige kompetencer Brug af pædagogik Kvalitetssikring og evaluering af undervisningen Bill forklarede at faglærerne som regel er ansat på snævre faglige kompetencer, så det er nødvendigt at efteruddanne lærerne, hvis de skal medvirke som praksisnære aktører, i det felt der er mellem skolen og virksomheden. Hvilke kompetencer er det så lærerne skal besidde? Det er bl.a.: Uddannelsessælger Rådgiver Coacher Kursusdesigner Sparringspartner med virksomheden Bill mente at det er vigtigt at lærerne er krumtapper i disse forløb, ellers sker der ikke noget. Bill sluttede med at hentyde, at der kunne ligge en mulighed i at kombiansætte lærerne, så de var ansat halvt hos skolen og halvt i virksomheden. Bill har søgt om penge i UVM, til at financier denne efteruddannelse. Hvis dette bliver negativt, må vi sammensætte en efteruddannelse ud fra de eksisterende kompetencebeskrivelser der findes i øjeblikket. Steen Elsborg berettede om en undersøgelse han har foretaget i nogle virksomheder inden for byggeriet. Hovedkonklusionen er klar. Der er i dag et stort uudnyttet potentiale for at gennemføre efteruddannelse i sektoren. Både virksomhederne og håndværkerne kan se behovet for at efteruddanne sig. Men der er meget få der tager initiativ til at gøre noget ved det, og der er kun få der kender mulighederne i det Ny AMU system. Undersøgelsens perspektiv er, hvilke former for efteruddannelse der er behov for, inden for Bygge- og anlægsområdet og hvordan der skabes et udbytterigt samspil om kompetenceudvikling mellem håndværkere, virksomhed og skoler? Til det første svares der, at det skal være relevante, spændende og brugbare kurser, og at: Indholdet skal tage afsæt i dagligdagen og herfra tilføre nyt Kurserne skal være intensive, der skal stilles krav til deltagerne Formen i sig selv skal motivere håndværkere er uvant med at sidde stille Underviserne skal være fremme i skoene Underviserne skal også pædagogisk kunne håndtere de mange forskellige situationer, som altid opstår 8

9 Helt centralt skal kurserne tage afsæt i nuet og i fremtiden ikke i fortiden. Til det andet, er det op til faglærerne og skolen at geare sig til at gå i dialog med virksomhederne, og at designe læringsforløb, der både tager afsæt i og understøtter deltagernes praksislæring. På sigt vil det medføre et forpligtende partnerskab mellem skole og virksomhed, til gavn for begge parter. Virksomhederne synes at muligheden for lønrefusion er et stort aktiv, men det der åbner dørene i virksomhederne er oplevelsen af kvalitet, fleksibilitet og medindflydelse. Konklusionen fra konferencen i Middelfart den 16. november 2005 var, at fremtidens faglærere skal kunne: Skabe og vedligeholde god kontakt til virksomheder Afdække behov og muligheder for læring i virksomheder Designe læringsforløb Gennemføre praksisbaseret undervisning Hvordan kan det tænkes organiseret? Det kunne være en gruppe af interesserede skoler og faglærere der sammensættes nationalt eller regionalt og danner et netværk. Derefter udvælges der nogle virksomheder, der er indstillet på at gå ind i et aktivt samarbejde om læring i virksomheden. Derefter afholdes der nogle indledende arbejdsseminarer med deltagelse af lærere, virksomhedsrepræsentanter, skoleledere og konsulenter. Studiegrupper kan eventuelt sammensættes på tværs af skolerne med eksempelvis 4 lærere i hver, som tildeles en vejledergruppe bestående af en skoleleder og en konsulent fra projektet. Efteruddannelsen af faglærerne kunne organiseres som splitkurser med konsulenter som observerende coaches. Disse kurser kunne se således ud: 1. modul: Indgå og vedligeholde virksomhedskontakt 2. modul: At tilrettelægge fleksible undervisningsforløb 3. modul: At gennemføre fleksible undervisningsforløb 4. modul: At forankre i virksomheden og på skolen Dokumentation og systematisk evaluering integreres i alle moduler. Formålet med mødet i dag er, at få diskuteret og kvalificeret det videre forløb, så det giver et overblik over muligheden for at rekruttere lærere til efteruddannelsen, og sikre en ledelsesmæssig opbakning og derved medvirke til en organisatorisk forankring af projektet. Hvordan kan man på fornuftig vis udforme en delmængde, en pilotudgave eller et forstudie til denne efteruddannelse af faglærere? Uddrag af dialogen: Hospitanttjeneste er en oplagt mulighed Vi kan lære af de steder vi sender vores elever. Hvad vil man se på, når man kommer i virksomhederne, og hvad lægger de vægt på? 9

10 Der skal gerne blive et samspil mellem de grupper vi ønsker der gennemgår en uddannelse. Foruden efteruddannelsen af lærerne, ønsker vi også uddannelse for mellemledere, medarbejderne og tillidsfolk. Det vil være en god idé med efteruddannelse for lærerne inden for hospitant tjeneste og coaching. Lærerne kan danne teams som skal på en længere uddannelse, der organiseres over en længere periode. dvs. mere tyngde i uddannelsen EUC Nordvestsjælland aftaler nærmere med BygSoL og BAI om det videre forløb, og påbegynder på baggrund af skolernes tilbagemelding allerede nu rekruttering af lærere til efteruddannelsesforløbet. 10

11 EVALUERING SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV På baggrund af slutevalueringer- og resultater kan følgende konkluderende perspektiv drages: BygSoL er teambaseret udvikling: Forløbene har vist, at når medarbejderne får gode indflydelsesmuligheder, så tager en væsentlig majoritet det som en positiv mulighed for at præge deres egen arbejdssituation og går ind i det med engagement og medansvar for udviklingen. Det skal sikres, at denne majoritet får gode betingelser. Alle samarbejdspartnere skal med fra begyndelsen og må give håndslag på at medvirke aktivt for at BygSoL tænkningen realiseres på pladsen. Det skal også sikres, at samarbejdet mellem håndværkere og ledelse vedvarende i byggesagen gives selvstændig opmærksomhed. Grundig introduktion af nye medarbejdere er central i den henseende, og megen og konstruktiv dialog er afgørende for at bevare og udvikle den nødvendige atmosfære. Forløbene peger endvidere på, at det i fremtiden kunne være perspektivrigt at etablere strategisk sammenhæng mellem tre mødetyper på pladsen: Nemlig sjakmøder afholdt ugentligt, hvor ledere ikke deltager, formandsmøder ligeledes afholdt ugentligt og så BygSoL-stormøder afholdt hver anden, tredje eller fjerde uge. BygSoL er kompetenceudvikling i praksis: Forløbene peger på, at BygSoL-processen er kompetenceudviklende og forløbene er dermed yderst perspektivrigt i forhold til den igangværende transformering af ikke mindst AMU fra kursusbaseret undervisning til praksisnær kompetenceudvikling. Stien er ved at blive trådt. Forløbene peger på, at BygSoL s fremtidige rolle skal deles mellem i det daglige at understøtte det eksisterende læringsrum/ den uformelle læring på arbejdspladsen og på møderne udfordre praksislæringen gennem tematiserede input og diskussioner, der tager udgangspunkt eller perspektiveres i konkrete problemstillinger fra arbejdsdagen. Og det kræver en eller anden form for undersøgende eller coachende tilstedeværelse med jævne mellemrum i den daglige byggeproces. Forløbet peger også på, at BygSoL skal blive bedre til løbende at bevidstgøre om kompetenceudviklingen og måske endda afsluttende implementere praktiske øvelser i de lærte? Der er brug for et udvidet partnerskab: Der er behov for, at BygSoL træder mere i karakter og videreudvikler sin tænkning fra at være leverandør af uddannelsesydelser til at blive kompetencepartner ved i samarbejdet at indgå som ligeværdig forhandlingspartner med særligt ansvar for at fastholde udviklingslogikken. Og der er behov for at virksomhederne gør det samme; ændrer sin tænkning fra kunde til kompetencepartner. BygSoL skal blive en udfarende og krævende kompetencepartner, der fokuserer på at understøtte og udfordre det daglige læringsrum i arbejdet og som igennem hele forløbet fastholder udviklingsfokuseringen. Der er brug for en mellemlederuddannelse: Alle parter peger på, at årtiers eller århundredes vaner om at lederen i byggebranchen som den envejskommunikerende og bestemmende skal ændres for at BygSoL's potentialer skal kunne realiseres. Håndværkerne peger på behovet for lederudvikling og ledere på alle niveauer peger også selv på behovet for at håndtere uddelegering af ansvar samtidig med at der forventes en coachende indsats. Der er tale om fundamentalt nye lederkompetencer og det kræver målrettet uddannelse. Det vil være oplagt at integrere dette i det videre forløb af BygSoL. 11

12 ORGANISATION BYGSOL-SEMINAR MARTS 2006 Fra forandring til forankring Af Bent Barnardi BygSoLs seminar 31. marts samlede 50 deltagere, hvor hele spektret fra forandring til forankring blev diskuteret Styregruppens bud på fremtiden for de høstede BygSoL-erfaringer Formidling og forankring af BygSoL var temaet for styregruppens afdeling på seminaret. Divisionsdirektør Bjørn Lykke Jensen, Teknologisk Institut, indledte med en kort historisk gennemgang af Teknologisk Institut og dets rolle gennem mere end 100 som et nytænkende væsen. Jensens indlæg var illustreret med dejlige, gamle billeder smat enkelte nye, der dokumenterer, at der er sket meget på 100 år, men ikke alle steder. Uden at agitere begrundede Bjørn Lykke Jensen, hvorfor BygSoL hører hjemme og fortsat bør høre hjemme på Teknologisk Institut. Han citerede instituttets grundlægger og direktør fra 1906 til 1950, Gunnar Gregersen: Instituttet skal bidrage til at bringe den nyeste viden i arbejde uden unødvendige videnskabelige svinkeærinder. Byggeledere skal på græs Med billedet af en ko med kæde om halsen oppe på storskærmen slog faglig sekretær i Konstruktørforeningen Jacob Ravn Thomsen til lyd for, at den gamle byggeleder-type bør sendes på græs. Jacob Ravn Thomsen trak linierne skarpt op. - Nogle tror på nye metoder til en bedre styring af byggeprocessen med kortere byggetid, større indtjening, færre arbejdsulykkes og højere kvalitet som nogle af fordelene. Andre er ligeglade og siger det går jo meget godt, som det går i dag., forklarede Jacob Ravn Thomsen. Han ønsker ikke at afskaffe de gamle byggeledere - kun deres type og adfærd. - Byggeriet skal udvikles. Det kan gøres ved at udvikle byggelederne. Konstruktørskolerne har en vigtig rolle i udviklingen, sagde Thomsen og fortalte, at der er stor interesse blandt foreningens medlemmer for den viden, som BygSoL og Lean Construction har. Derfor er der allerede dannet et konstruktør-netværk, som fem skoler deltager i, forklarede Jacob Ravn Thomsen og dokumenterede dermed, at BygSoL allerede er forankret på uddannelsesinstitutionerne inden for konstruktør-faget. - De unge synes, det er sjovt med dynamik, men vi skal osse ha fat i de gamle. Efteruddannelse er vigtig. Skab et pres nedefra for at få adgang til efteruddannelse, opfordrede han og fortsatte med endnu er opfordring: - Hent byggeledere ind udefra. Gerne kvinder med fagligheden i orden! Jacob Ravn Thomsen efterlyste konkretisering og lagde ikke skjul på, at han selv har svært ved at forklare, hvad BygSoL indtil nu har ført til. Han nævnte dog de positive resultater af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen BB20 på Bispebjerg i København som et godt eksempel, der osse har imponeret Arbejdsmiljøinstituttet. - Efteruddannelse - det skal til, når behovet er der, sluttede Jacob Ravn Thomsen. Og viste på skærmen, at hans ko endnu står på græsmarken og venter på den gamle byggeleder-type. 12

13 Samarbejde betaler sig - Bygningsarbejderne skal med i beslutningerne. Det vil give byggeriet et løft, indledte konsulent Sidse Buch, Bygge-, Anlægs- og Træindustriens Kartel (BAT) sit indlæg. - At samarbejde betaler sig, har vi allerede set, og BAT forventer, at de deltagende virksomheder vil bruge erfaringerne, også efter projektets afslutning. Og vi forventer, at projektet vil gøre en forskel, sagde Sidse Buch, inden hun opstillede BATs model for forankring i ledelsen i byggeriet. Ledelsen på alle niveauer skal blive bedre til at tænke strategisk og langsigtet Mellemlederlaget skal uddelegere ansvar frem for at kontrollere og udstikke ordrer Bygningsarbejderne skal være parate til at påtage sig det nødvendige ansvar - og for forankring i uddannelsessystemet Nye kurser i lærlingeuddannelserne Nye kurser i efteruddannelsessystemet Når virksomhederne begynder at efterspørge kurser skal de være klar. På den måde bliver BygSoL-principperne flyttet fra et projekt til en naturlig del af byggeriet De faglige folk skal klædes på Lærerstaben skal uddannes De første kurser er allerede udviklet BAT vil gøre en indsats for at sprede BygSoL-erfaringerne gennem fagblade, kurser og via mund-til-mund-metoden. Om BygSoLs fremtid sagde Sidse Buch, at afslutningen på projektet helst ikke skal betyde afslutningen på at tænke nede fra og op. BygSoL bør Ikke blot være en engangsforestilling! BygSoL-erfaringerne skal bringes videre gennem virksomhedernes ledelser, uddannelsessystemet og spredes blandt bygningsarbejdere og virksomheder. Fokus på livslang læring Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, lagde ud med at slå fast, at Teknologisk Institut er en god ramme for BygSoL. - Og BygSoL bør forankres på Teknologisk Institut. Michael Nielsen mener, der primært bør fokuseres på læring på byggepladsen. Lean Construction, last planner og tværgående samarbejde er ved at vinde indpas på nogle områder i byggeriet. - Men LEAN er kun ét af mange tankesæt. Brug flere! opfordrede Michael Nielsen, der osse søgte at se byggeriet i globaliseringens lys. Fremover vil konkurrencen på byggepladserne ikke stå mellem jyske og københavnske håndværkere, men mod nogle, der taler anderledes. Derfor er kompetence vigtig, sagde Michael Nielsen. Dansk Byggeri-direktøren mener, at læring skal flyttes ud på byggepladserne, men Michael Nielsen betragter en byggeplads som en flygtig organisation. - Læring er ikke bare to driblinger og en scoring. Derfor skal der fokus på livslang læring og udvikling af kompetencer, men virksomhederne mangler rådgivning om, hvordan man kan uddanne på byggepladserne. - Læring på byggepladsen skal gøres til en del af produktionsprocessen og forankres som en del af produktionsvirkeligheden, og uddannelsesinstitutionerne skal gøre sig klar til at 13

14 tilbyde byggepladslæring og have som succeskriterium at gennemføre undervisning på byggepladserne, sagde Michael Nielsen, der også mener, at erfaringerne fra BygSoL skal indarbejdes i efteruddannelsessystemet såvel det offentlige via Byggeriets Uddannelser som via private udbud. Fra Michael Nielsens synspunkt har Lean-tankegangen svært ved at få fodfæste hos de udførende virksomheder i det danske byggeerhverv, og BygSoL har svært ved at skabe varig ændring ud over udviklingsfasen. - Erkend at Lean-tankegangen er et af flere relevante bud på udviklingen af byggeriets produktion og gør viden om Lean-construction tilgængelig for virksomheder på forskelligt ledelsesniveau, foreslog Michael Nielsen og fastslog, at der er behov for generelt at styrke ledelseskompetencen i byggeriet. Forankring skal efter Michael Nielsens mening ske i virksomhederne og i uddannelsessystemet. - Men også ved, at byggeriets aktører ændrer værdier, holdninger og kultur. I den måde vi planlægger byggeri - som en del af værdikæden. Horisontalt ved planlægning af projekt og produktion. Vertikalt ved produktionskoordinering i byggeprocessen. Og ved at tænke i nye produkter og processer fx systemleverancer og nyindustrialisering, sagde Michael Nielsen. Hans vision for forankring af BygSoL-erfaringerne rummer et eller flere videncentre. - Jeg ser Lean-construction DK, Teknologisk Institut og uddannelsesinstitutionerne i videncenter-roller, sluttede Michael Nielsen. BygSoL er inde i sit sidste år Det er næsten som en fætter og kusine-fest at være til BygSoL-seminar. De fleste kender hinanden, men hvem er det nu lige, der sidder derovre ved Fætter Gert? Og de to dér, var da vist ikke med sidst! Og, åh nej! Ham havde jeg helt glemt. Han er altid så kedelig! Men kusinerne fra Fyn er der krudt i. Det bliver spændende at høre, hvad de nu har gang i! En hurtig runde med håndtryk i lokalet. Go dag, go dag. - Sæt jer hos dem, I ikke ser så tit, opfordrer fætter Steen, der som altid er toastmaster. Det gør vi så, og festen - undskyld..! seminaret er i gang. Selv om der er meget at glæde sig over, er det ikke nogen fest. BygSoL er inde i sit sidste år. Og der er meget, der skal nås inden lukketid. Uddannelser i verdensklasse Projektkoordinator Allan Dam, Teknologisk Institut, lagde i en slags status hårdt ud med at betegne BygSoL som en dannelsesrejse for teoretikere og praktikere, for virksomheder og uddannelsesinstitutioner. - BygSoL er en ny tilgang til og forståelse af uddannelse og læring, konkluderede Allan Dam efter en skematisk gennemgang af de forskellige elementer i en BygSoL-byggeproces. Regeringens Globaliseringsråd har sat uddannelse på dagsordenen - oven i købet Uddannelser i verdensklasse. 1. Vi skal lære at kunne forholde os til andre, som vi i den sidste ende ikke deler faglighed og verdensbillede med. 2. Løsningen er ikke at omdanne uddannelsessystemet til erhvervslivets korte uddannelseskurser. 3. Vi skal udvikle nye undervisningsformer og bedre forståelse af langsigtede læringsforløb. Vi skal være verdensmestre i læring. 4. Vi skal have viden om, hvordan praksis ser ud, og hvordan den forandrer sig. Undervisere og forskere skal på efteruddannelse i praksis. 14

15 5. Vi skal have fokus på nye fagligheder og opprioritere ledelsesdimensionen. Allan relaterede Globaliseringsrådets visioner til BygSoL og fastslog, at byggepladsen er læreplads for både byggefolk, undervisere og forskere. Fra forandring til forankring Teknologisk Institut og BygSoL har naturligvis forventninger om, at det tre-årige forløb sætter sig spor - blandt andet ved forankring af uddannelse og institutioner. Der er allerede planlagt kurser for mellemledere, faglærere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og lærlinge i efteråret 2006 med diverse organisationer og institutioner som arrangører. - For ledere i byggeriet er der i efteråret planlagt et kursus- og uddannelsesforløb med tre moduler: 1. Introduktion til ledelse. Projekt & Proces 2. Team & ledelse. Lederen som coach 3. En anerkendende kultur. Begivenhedsledelse og handlekraft, oplyste Allan Dam. Byggeakademiets vinterskole-forløb er foreløbigt planlagt til og med 2008 med støt stigende krav og fagligt niveau. Erfaringer skal anvendes BygSoLs projektansvalige, Pernille Walløe, gennemgik herefter BygSoL-processens evalueringsfase og betonede det vigtige i, at erfaringer skal anvendes i resten af forløbet og i kommende forløb - på ethvert projekt, i virksomheden, hos partnerne og i BygSoL. - Det specielle ved byggeriets natur er, at sjak forlader pladsen, og nye kommer til. Derfor skal der foretages evalueringer løbende, sagde Pernille Walløe og understregede, at data og interviews skal behandles hurtigst muligt, så sjakkene kan få tilbagemeldinger, inden de forlader pladsen. Blandt de data, der kan indsamles i evalueringsfasen nævnte Pernille Walløe: nøgletal, ulykkesfrekvenser, mangler, overholdelse af tidsfrister og økonomi. Pernille Walløe anbefalede at anvende Logical Framework Approach, der er en metode til systematisk at planlægge og monitorere projekter, som grundlag for evalueringen. Projektet lukker, men ideen lever! Projektkoordinator og proceskonsulent Henriette Hall-Andersen inviterede både til grill-party og julegave-uddeling, da hun fremlagde planerne for den resterende del af BygSoL-perioden. Selv om BygSoL formelt er i sit sidste leveår, har BygSoL en vision, der rækker frem mod år Visionen vil blive temaet ved et grill-party, når vejret er blevet bedre, lovede Henriette Hall-Andersen. - Viden-netværket og EU s 7. rammeprogram bliver taget op, til efteråret -høsttiden med kartofler og lavthængende frugter, fortsatte hun. Og om forankring i branchen og på uddannelsesinstitutioner lovede Henriette Hall-Andersen med stor omsorg for BygSoL, at når året og BygSoLs tid rinder ud ved juletid, skal stafetten gives videre. Børn skal sendes hjemmefra, men forældrene er der altid. Sådan er det osse i BygSoLfamilien. Og fætre og kusiner kan man vel osse støtte sig til! 15

16 Workshops om værdier Efter frokostpausen samlede deltagerne sig i to workshop-grupper. Eftermiddagen blev anvendt til oplæg fra BygSoL-aktører og gruppevise debatter om forankring. Fælles tegnestue Workshop 1 fik blandt andet et oplæg fra arkitekt Lisbet Wolters, Kobra Arkitekter i Herning, der fortalte om praktiske forsøg i projekteringsfasen.med udgangspunkt i det veloverståede boligbyggeri Dalgasparken og den igangværende nyopførelse og renovering af boliger til handicappede, Bytoften. Lisbet Wolters erfaringer om samarbejde er, at der skal formuleres konkrete mål, det skal aftales, hvor meget der skal investeres i samarbejdsformen, succeskriterierne skal formuleres, og der skal være nogle spilleregler for, hvad der skal gøres, når noget brænder på. - For at få et samarbejde til at fungere skal alle bidrage med deres egen viden, tage ansvar for fremskridt i processen, man skal være forberedt og deltage aktivt, og man skal være engageret og holde fokus, sagde Lisbet Wolters. Herning-folkene har arbejdet som team på de to byggepladser i mere end tre år. - Oplevelsen af at være et team skyrkes ved at udbygge et godt tillidsforhold, ved at fastholde person-sammensætningen i teamet, ved at fastlægge et niveau for entreprisesummen, som derefter er fælles mål for alle parter, gennem en kreativ proces og ved at workshopforløbet bruges til at fastlægge byggeriets rammer, så der er et fælles udgangspunkt for projekteringen, forklarede Lisbet Wolters. Kommunikation er et nøgleord i samarbejdet. I Herning har parterne etableret en fælles tegnestue, hvor leveranceteamet har fælles fysiske rammer, hvor der arbejdes seriøst med tidsplanen ved hjalp af gule sedler i mange farver. Et af målene er at reducere den tid, der bruges på mails, breve, tegningsrettelser, principielle godkendelser et cetera. Tre succeskriterier Projektleder René Lynge Pedersen, HP-Gruppen, og faglærer Finn Pedersen, EUC Nord, berettede med afsæt i lokale projekter om nordjyske BygSoL-erfaringer. - Tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og tilfredse samarbejdspartnere er vore succeskriterier, sagde René Lynge Pedersen, og uddybede, at god kvalitet, der er afleveret til tiden uden fejl og mangler giver tilfredse kunder og fastholder og styrker HP-Gruppens renommé. - Tilfredse medarbejdere styrker firma-ånden, er mere engagerede og tænker på helheden. Og når samarbejdspartnere er tilfredse, styrkes det tværfaglige samarbejde, sagde René Lynge Pedersen. HP-Gruppen har anvendt BygSoL-principper ved byggerier i Skagen og Sæby i 2005 og i år. Resultatet af processen gøres således op: Direkte aftaler med underentreprenører. Forståelse for at aftaler overholdes. Vigtigheden i en korrekt kommunikation. Større ansvar til svendene. Tættere samarbejde. Færre fejl og mangler. Øget sikkerhed og bedre arbejdsmiljø. Tilfredse kunder. 16

17 HP-Gruppens erfaringer føres videre i kommende byggerier i blandt andet Hjørring og Lønstrup. Alvor, sandhed og flid Medarbejderen er virksomhedens vigtigste ressource og står i centrum for opgavevaretagelse og udvikling. - Vi fokuserer på til stadighed at have rette m/k på rette plads til rette tid til den rette løn, forklarede administrerende direktør Bent Johnsen, Hans Ulrik Jensen A/S, i sit workshopoplæg omværdibaseret ledelse, erfaringsopsamling og videndeling. Når alvor og sandhed forenes med flid, nås målet, er mottoet for den 28 år gamle entreprenør-virksomhed i Auning på Djursland. Bent Johnsen forklarede, at Hans Ulrik Jensen A/S i samarbejde med firmaets medarbejdere har defineret de grundlæggende værdier, der skal præge virksomheden i fremtiden. Alle medarbejdere har givet mindst tre bud på, hvad han/hun mente, var grundlaget for virksomhedens holdninger, værdier og kulturtræk. - Hans-Ulrik Jensen A/S har et ønske om af omverden at blive opfattet for blandt andet arbejdsomhed, grundighed og flid, sagde Bent Johnsen. Den ambitiøse virksomhed vil være hovedleverandør til byggeriet i Danmark. Missionen er succesfuldt byggeri, og virksomhedens vision er intet mindre end at være Danmarks bedste arbejdsplads i målt på arbejdsglæde. Det vil tiltrække den bedste og mest kvalitetsorienterede arbejdskraft - Vi vil skabe en moderne miljøcertificeret virksomhed entreprenør-virksomhed, der har fokus på de gamle håndværkstraditioner, hvor kvaliteten og stoltheden over håndværket er i højsædet. Virksomheden vil sikre en kultur baseret på sunde værdier og dialog, der sikrer, at ansvar og kompetence kan delegeres ud til det yderste bæredygtige led. Medarbejderen er medbestemmende. En sådan kultur skabes gennem ledelse, sagde Bent Johnsen blandt andet.. En øgning af den værdiskabende tid på arbejdspladsen på mindst 15 % er et af målene. Et andet at gå fra akkordløn til kvalifikationsløn for yderligere at sikre kvaliteten i arbejdet. Blandt virksomhedens fælles værdigrundlag er: at evnen til at udføre et stykke godt arbejde konstant udvikles at være åbne og vise fortrolighed. at være troværdige og konsekvente at være retfærdige og rimelige - Intet kan følge med tilliden. Den er hurtigere end noget andet - hurtigere end Internettet. Når der er tillid, forstår vi hinanden bedre, tilgiver og er kreative og åbne i omgangen med hinanden, sagde Bent Johnsen. Pregnanthouse Hans Ulrik Jensen A/S har i 2005 indledt et samarbejde med Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Arkitektskolen i Århus om et udviklingsprojekt. Projektet har tilkoblet flere firmaer, blandt andre Exners Tegnestue, Kuben, Velfac, Jytas og Betonelement, der arbejder med en helt ny boligtype, der kombinerer det bedste fra de eksisterende, kendte boligtyper og introduceres i Fra august optager Hans Ulrik Jensen A/S et hold lærlinge, der får mulighed for at Dygtiggøre sig i IT, projektering, tegningslæsning, budgetlægning, og byggestyring samtidig håndværker-uddannelsen 17

18 Virksomheden starter et nyt lærlingeprojekt, blandt andet med investering i et lærlingehus, hvor lærlingene tilrettelægger og styrer alt lige fra projektering, planlægning til udførelse og indretning. Overskuddet fra salg af lærlingehuset tilfalder lærlingeforeningen og blive anvendt på studieture til blandt andet Prag, Wien og Rom. Der vil være mulighed for at bo i lærlingehuset under uddannelsen. De kommende lærlinge kommer på 2-3 måneders udveksling i Irland eller New Zealand. Gør det helhjertet I Workshop 2 fortalte sikkerhedskoordinator Stig Christensen fra NCC A/S om et af tidens mest spændende boligprojekter, BB20 på Bispebjerg Bakke i København, der er tegnet af billedkunstneren, professor Bjørn Nørgaard og kommer til at bestå af 11 bygninger med tilsammen 135 lejligheder. - Hvis man vil BygSoL, så skal man gøre det helhjertet, proklamerede Stig Christensen, inden han dokumenterede, hvordan sikkerhedsarbejdet foregår på BB20. Dagsorden og referat fra et sikkerhedsmøde / mønsterrunde på BB20 består punkt for punkt af et foto og en beskrivelse af et problem, en løsning og et notat om, hvem der er ansvarlig for at løse problemet og en tidsfrist. Problemet er desuden markeret med en farvekode. Rød er en alvorlig fejl, der skal afhjælpes straks. Gul er mindre problemer eller irritationsmomenter, mens grøn ligefrem kan være et eksempel på et godt tiltag på byggepladsen. Meget detaljeret, men åbenbart effektivt. Arbejdsmiljøinstituttet konkluderede efter en omfattende undersøgelse i 2005, at sikkerheden på BB20 var betydeligt bedre, end de havde forventet. Der var tre gange så megen fokus på sikkerhed, som de havde regnet med. Men selv om, der står nul ulykker og meget få fejl i statistikken, mener Stig Christensen, at byggebranchen måler forkert. - Virkeligt alvorlige tæt-på-ulykker registreres ikke. Dem har vi haft 21 af på BB20. Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet, men lærer af fejlene og gør alt for at undgå dem fremover, sagde Stig Christensen. På BB20 fejres det med lagkage eller grill-party, når 100 dage er forløbet uden ulykker. - Men der er ingen garanti. Fire timer efter at vi havde fejret et helt år uden ulykker, skete der en snuble-ulykke på en trappe, fortalte Stig Christensen. For at en hændelse skal kunne tælle med i statistikken som en arbejdsulykke, skal den medføre mindst en dags fravær. Stig Christensen nævnte eksempler på medarbejdere, der er vendt tilbage til byggepladsen efter at have været på hospitalet for at få lagt en brækket arm i gips. Sikkerhed prioriteres højt i BygSoL-processen - også af håndværkerne. Stig Christensen fortalte, at 71 af 79 medarbejdere frivilligt deltog i et BygSoL-møde.. NCC præmierer gode ideer til forbedringer og gode billeder fra byggepladsen. - Alle midler gælder, hvis det fremmer formålet, sagde Stig Christensen og opfordrede til at lytte til medarbejderne og til at holde aftaler. Aftaler, der ikke holdes, straffes med mistillid. Det kan være nødvendigt at justere regler og forskrifter. Et godt eksempel er alkoholpolitiken på BB20. Det var forbudt at drikke på byggepladsen, men der blev fundet mange ølflasker uden for hegnet. Derfor står revurdering af alkohol-politikken på dagsordenen for næste sikkerhedsmøde. Kraftig reduktion af procestid Claus Baumann og Jacob Houmøller fra Skanska A/S fortalte om et konkret eksempel på effekten af projekteringsmøder. Efter første møde, lignede det et byggeforløb på 35 uger, men det lykkedes at reducere forløbet til 20 uger - en uge mindre, end bygherren krævede. 18

19 - En så voldsom reduktion kan kun lade sig gøre på grund af fællesskabsfølelse, fordi partnerne ikke hakker på hinanden, men siger: Vi når det til tiden! fortalte Skanskabyggelederne. Det er deres erfaring, at procestiden kan afkortes voldsomt, når man udnytter underentreprenørernes specialviden. Når en tømrer forvandles til Jens Projektleder Morten Christensen, Jakon A/S, der står for moderniseringen af Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup, havde et par gode eksempler på, hvordan fællesskabsfølelsen for et byggeri kan opbygges og bevares. - Hold møder og sammenkomster væk fra byggepladsen. I civilt tøj bliver en tømrer pludseligt til Jens, og dermed er faggrænserne nedbrudt. Efteruddannelse var et af de mest anvendte ord på seminaret. Morten Christensen sammenfattede de mange meninger, ønsker og kommentarer til tre ord: - BygSoL er efteruddannelse. Første netværk er dannet Mødeleder Steen Elsborg, Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, bad på det afsluttende plenum om svar på tre centrale spørgsmål: Hvad har vi hørt, lært og hvordan kommer vi videre? Forinden havde alle deltagere i små grupper diskuteret emnerne: Hvad er der brug for at netværke om? Og hvordan skal det ske? En af grupperne svarede straks, at dens deltagere allerede i løbet af eftermiddagen havde dannet et netværk. De vil mødes til et grill-party og diskutere, hvordan de kan komme videre med netværksarbejdet fra direktionsgang til byggeplads. Andre deltagere fandt dette initiativ så spændende, at de opfordrede til at gøre netværket åbent. Blandt de øvrige ideer, der kom frem på plenum, var et ønske om at BygSoL-erfaringerne og de gode historier - blandt andet om, hvordan man går fra hierarki til team, gøres synlige. 19

20 ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV I en mainstreaming af BygSoL bliver hovedhjørnestenen på den ene side at gøre op med byggeriets ensidige fokusering på selve udførelsen af byggeopgaven og dennes hidtidige og simple organisering og på den anden side, at parterne i højere grad lærer sig flere ledelsesog lærekompetencer. Det gælder også om at videreudvikle samarbejdskompetencer i værdiskabelsen (vertikalt såvel som horisontalt). Og som fundament for en mere systematisk opsamling af viden og læring mellem planlæggende og udførende enheder, vil BygSoL-projektet medvirke til: - at forankre og udbygge BygSoL s vidensnetværk med en målsætning om at sætte en selvbærende proces i gang, hvor byggeriets innovation indenfor samarbejde, lederskab og læring, bliver båret af dynamiske, netværksbaserede partnerskaber mellem byggeerhvervet og byggeriets uddannelses- og videninstitutioner. - at skabe et viden-og læringsnetværk, der kan interagere i teoretiske, sociale og praktiske eksperimenter om nye tilgange til samarbejdsformer og byggeprocesser, et nyt lederskab og et nyt medarbejderansvar, som samlet set kan bidrage til en øget innovation baseret på en normativ arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitiskpolitisk udvikling. Som afslutning på BygSoL gennemføres en ugelang campus, der veksler mellem konferencer og workshops, hvor hovedtemaerne bliver branchens praksisfællesskab, teamudvikling og strategiske partnerskaber. BygSoL-projektets udviklede, og på det tidspunkt gennemførte udviklingskurser for ledere, undervisere og tillidsfolk vil særskilt blive samlet op i denne uge. Ideen er at skabe et varigt og dynamisk eksperimentarium, hvori teoretikere og praktikere, medarbejdere og virksomheder, skoler og universiteter kan interagere og skabe ny viden. Videnskabelse og deling af viden skal efterfølgende ske på såvel arbejdspladsen som ved deltagelse på kurser og konferencer. Eksperimentariet vil arbejde på en helt ny måde, hvor det handler om at anskue og udvikle den enkelte virksomhed og arbejdsplads som et permanent aktivt læringsrum ved at orientere samarbejdet mod videndeling og læring i fællesskab. I hverdagen drejer det sig om afgrænsede aktiviteter, der udbygges med læring og erfaring. Tilegnelsen sker systematiseret på arbejdspladsen og gennem brug af det ordinære uddannelsessystem. Samarbejdets udbud af efteruddannelse skal ske i en forståelse, der kobler skolebaseret undervisning og arbejdspladsrelateret læring. Der bliver tale om efteruddannelse, hvor uddannelsen integreres i organisationsudviklingen af arbejdspladsen. Efteruddannelsesaktiviteterne og organisationsudviklingen bliver gensidige forudsætninger for hverandre, hvor det konkrete og til hverdagen tæt koblede udgangspunkt bliver fælles afsæt for alle branchens aktører. 20

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere