Skolerne skal sikre, at eleverne får bedre kostvaner. Men det kræver forældreopbakning, hvis kommunens skoler skal gøre en aktiv indsats Holstebro/5

Transkript

1 5 Skolerne skal sikre, at eleverne får bedre kostvaner. Men det kræver forældreopbakning, hvis kommunens skoler skal gøre en aktiv indsats Holstebro/

2 25 Kostvaner skal forbedres i skolerne 30 Elevrådsformand på Naur-Sir Skole, Ida Guldbrandt Kjær, spiser med, når skolen to gange om ugen serverer mad. Drømmen er at vi kan servere mad hver dag og på sigt få inddraget børnene i madlavningen, siger Claus Bach, formand for Naur-Sir skoles forældrebestyrelse. Foto: Sine Bach Jakobsen Kun otte ud af 22 adspurgte folkeskoler i Holstebro Kommune har en nedskreven kostpolitik. Det til trods for at kommunen i mange år har fokuseret på sundhed i skolerne og ikke mindst de sidste år opfordret skolerne til en øget indsats. Af: Sine Bach Jakobsen Der blev spillet spil og grovædt, siger Elevrådsformand på Naur-Sir Skole, Ida Guldbrandt Kjær, og fortæller, hvordan turen i kirken bagefter bar tydeligt præg af, at de havde fået alt for meget sukker. Sidste dag inden juleferien var bare en af de dage, hvor sukkeret fik sin plads på skoleskemaet. Inden sommerferien var scenariet det samme, og de mange fødselsdage i klassen blev også fejret med kage og slik Chipsposer, hjemmelavede småkager, bland selv slik og halvanden liters colaflasker. Sidste skoledag inden jul blev brugt på hygge i klasserne. Alle havde snacks med hjemmefra. En fast tradition på hele skolen På Naur-Sir skole greb man ind overfor det høje sukkerindtag i skolen og lavede en kostpolitik, hvor slik og kage blev forbudt i hverdagen. Danske skolebørn spiser for usundt Side 2 af 7

3 Sukkerindtaget hos danske skolebørn er generelt for stort, viser en landsdækkende undersøgelse på knap 5000 skolebørn i alderen år. Det er dog ikke kun sukkerindtaget, der er et problem. Skolebørnene spiser også for lidt frugt og grønt og springer hovedmåltider over. Det resulterer i overvægtige børn og unge men går også ud over caries, trivsel og indlæring. Skolebørns dårlige kostvaner kan forbedres ved en større indsats på skolerne i forhold til faget hjemmekundskab, madordninger, frugtordninger og en generel kostpolitik. Kun otte ud af 22 adspurgte folkeskoler i Holstebro Kommune har ligesom Naur-Sir Skole en kostpolitik. Skolerne møder udfordringer i forhold til, hvorvidt kostvaner er et privat anliggende eller et samfundsmæssigt problem. De dårlige kostvaner har sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte. Flere studier peger på en sammenhæng mellem kosten og børns indlæring. Det oplevede man også før kostpolitikken på Naur-Sir skole. Der var dage, hvor lærerne synes at eleverne var trælse at undervise, fordi de havde fået for meget sukker, siger Skoleleder på Marianne Fløe Hestbjerg. Mangel på morgenmad eller frokost giver også problemer i forhold til læring, da hjernen har brug for brændstof for at kunne fungere. Børnenes dårlige kostvaner resulterer også i en øget risiko for overvægt. Skolebørnsundersøgelse viste, at én ud af ti skolebørn allerede var overvægtig eller fed. Det er en uheldig udvikling, da overvægten er svær at slippe af med, når den først er der Skolebørnsundersøgelsen 2010 Knap 5000 skolebørn mellem år fra hele landet deltog. - 76,5 procent spiser frugt og/eller grønt dagligt procent spiser slik og chokolade dagligt procent drikker sodavand med sukker dagligt procent af spiser morgenmad to gange om ugen eller sjældnere procent spiser frokost to hverdage om ugen eller sjældnere. Se mere på Kommunen skal sikre en indsats på skolerne Rapporten Skolebørnsundersøgelsen 2010 lægger op til, at kommune skal sikre, at alle skoler har og efterlever en politik for sundhedsfremme. I Holstebro Kommune udarbejdede man i 2010 Fællesgrundlag for kosten for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune. Her lægges op til at skolerne bl.a. overvejer, hvordan eleverne får en sund og nærende kost, når de er i skole, hvordan man får mere frugt og grønt, og hvad der må serveres ved festlige lejligheder. På mange skoler i kommunen har man allerede lavet forskellige tiltag. En rundspørge på 22 af folkeskolerne viste, at 14 skoler har frugtordninger, der er med til at sikre børnene frugt hver dag. Man kan fra skolens side søge tilskud fra EU til en sådan ordning, og det har flere af skolerne benyttet sig af. Det bliver mange steder fulgt til dørs med frivillige frugttanter, der kommer og skærer frugten ud. En lignende ordning har også kørt på Naur-Sir skole, men er i øjeblikket sat

4 på stand-by, da det er et omstændigt arbejde. Det kræver at man hvert halve år skal søge tilskud, men også at man hele tiden har frivillige til at hjælpe med udskæringen, siger skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg. For at en frugtordning skal fungere, kræver det derfor, at der er stor opbakning fra både forældre og børn. Økonomien udfordrer madordninger Det samme gør sig gældende i forhold til madordning, hvor eleverne får mulighed for at få serveret mad på skolen to eller flere gange om ugen. En sådan ordning har 13 ud af de 22 adspurgte skoler. På Nørrelandsskolen har man haft kantine i mange år, men den måtte lukke ned fordi omkostningerne var for store. Det springende punkt er økonomien, siger skoleleder fra Nørrelandsskolen, Solveig Mogensen og fortæller, at de sidenhen har forsøgt med mad udefra, men de unge mennesker gider ikke spise det. På Nørrelandsskolen håbede man på i forbindelse med den obligatoriske madordning i børnehaver at kunne lave et samarbejde med børnehaven og på den måde få en kantine op at køre igen. Men den obligatoriske madordning i børnehaverne blev efter en stor landsdækkende debat lavet om til et frit valg for forældrebestyrelsen. Og her fandt man ikke opbakning i børnehaven, der ellers kunne have sikret et stabilt driftsgrundlag for en kantine. Mange steder lykkedes det med madordninger i projektfasen, men når det går over i daglig drift, så lukker de ned, siger skoleleder på Nørrelandsskolen Solveig Mogensen Den sunde hverdag Opbakning fra forældre har også været en udfordring flere steder i forbindelse med kostpolitikker. Otte ud af 22 adspurgte skoler i kommunen har en nedskreven kostpolitik. Kostpolitikkerne omhandler fx krav om sunde madpakke, krav om at børnene spiser morgenmad inden de møder i skole og retningslinjer i forhold til uddeling ved fødselsdage. Vi oplevede, at vores børn kom hjem og havde fejret fødselsdag med kage og slik en hel uge, fortæller Claus Bach, formand for forældrebestyrelsen på Naur-Sir skole. Man udarbejdede derfor en kostpolitik, som man kaldte Den sunde hverdag. Det er netop pointen at hverdagen skal være sund, men at der til fester og ved særlige anledninger er plads til lidt usundt, siger han. En anden vigtig del af politikken var, at ændringen skulle ske nedefra. Børnene skulle selv lære at tage ansvar for deres sundhed, så de ikke bare oplevede flere løftede pegefingre. Underskriftindsamling for juleslik Kostpolitikken blev i første omgang mødt forskelligt både fra forældre og børn. Flere forældre mente, at kosten var et privat anliggende, som skolen ikke skulle blande sig i. Informationen var måske får dårlig siger skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg. Bestyrelsen have arbejdet med det i lang tid, men glemte at forældrene ikke havde samme viden. Specielt restriktionerne i forhold til uddeling af kage til fødselsdage var et problem blandt flere forældre og større børn. Det løste sig med tiden, da man efterhånden fandt sunde alternativer til kagen, så børnene stadigvæk blev fejret. De mindre klasser, der ikke har prøvet andet, savner ikke kage ved fødselsdagene siger Skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg, som glæder Side 4 af 7

5 sig over, at man har fået etableret en ny kultur på skolen. Elevrådsformand Ida Guldbrandt Kjær er enig i, at Den sunde hverdag er en god ide. Hun har selv skippet fredags-pålægschokolademaden. Men nogle gange kunne hun da godt ønske, at de kunne hygge med lidt usundt i skolen. Den mening deler flere af de store elever på skolen. Sidste år lavede eleverne underskriftindsamling, for at få deres juleafslutnings-slik tilbage. Det resulterede i en ny tradition, hvor julemanden kom rundt i klasserne med lidt sødt til den sidste skoledag. På den måde får eleverne lidt sødt, men uden at det tager overhånd som før, hvor de selv medbragte siger skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg. Antal tegn: 7708 Valdemar er i gang med sidste finish af jordbærsalaten. Foto: Sine Bach Jakobsen Hjemkundskab fylder for lidt på skoleskemaet Kun fire ud af 22 adspurgte folkeskoler i Holstebro Kommune tilbyder obligatorisk hjemkundskab i to år, som læseplanen fra undervisningsministeriet lægger op til. Det kan derfor være svært at nå målet om, at eleverne bliver i stand til at agere i eget liv i forhold til sundhed og livskvalitet Af: Sine Bach Jakobsen I dag skal vi lave dip, siger hjemkundskabslærer Anita Sørensen. Hendes sjette klasse har endnu ikke fundet sig helt til ro, og en kæk elev siger: Skal vi så have chips til? Men i dag er chipsene byttet ud med gulerod, agurk og cherrytomater. De to forskellige dips bliver kyndigt bedømt på udseende, duft, konsistens og smag. Den her er bedst, fordi der er lidt mere kryddersmag siger Maja og de andre bakker hende op i, at dippen med forskellige krydderurter er den bedste. Lisa mener dog ikke at de hjemmelavede dip kan hamle op med KIMS Holiday. Der er dog ingen klager over, at Sourcream and Onionchipsene er skiftet ud med stænger af grønt. I stedet for slik og chips om fredagen og lørdagen så laver vi også sådan noget dip med agurk og gulerod derhjemme, siger Maja og mener, det er en god ide, når man gerne vil spise sundt og se godt ud i bikini. 325 Sundhed og livskvalitet Hjemkundskab er ikke bare et fag, hvor man skal lave mad. Aspekter som

6 sundhed, kultur og samfund skal ifølge målene fra undervisningsministeriet også indgå i undervisningen. Ikke mindst sundhed set i forhold til livskvalitet er blevet et vigtigt punkt i timerne set i lyset af skolebørns dårlige kostvaner. På langt de fleste skoler i Holstebro Kommune har eleverne ligesom Naur-Sir Skole obligatorisk hjemkundskab i 6. klasse enten to eller tre timer om ugen. Kun fire ud af de 22 adspurgte skoler tilbød obligatorisk undervisning i mere end et år, selv om undervisningsministeriet i deres læseplan lægger op til et forløb på to år med to timer ugentligt. Hjemkundskabslærer på Naur-Sir skole Anita Sørensen mener også, at hun skal være varsom, når hun laver årsplanen, for at kunne komme omkring hele faget. Eleverne skal jo først til at lære de forskellige teknikker, siger hun og fortæller at den første periode frem mod jul bliver brugt på basiskendskab til madlavning. Først herefter kan vi begynde på andre ting, som fx at de kan forholde sig til det sunde valg. Mesterværk i køkkenet Tilbage i køkkenet præsenterer Anita dagens næste opgave, jordbærsalat med mynte. Mynten hakkes, skallen fra appelsin rives og saften presses. Det hele ender i en gryde med lidt sukker. En skarp lugt af appelsin spreder sig i køkkenet. To piger er ved at anrette tallerknerne fint med jordbær, og lynhurtigt går der konkurrence i anretningen. Valdemar og Mikkel har ikke tænkt at lade sig slå ud af pigernes kreativitet. Mikkel placerer jordbærerne på tallerknerne i et fint mønster, og Valdemar topper retten med appelsinlagen fra gryden. Som enhver anden tv-kok rækker han skeen frem: Vil du smage? Det smager helt vildt godt. Inden tallerknerne når på bordet, placerer Valdemar et lille mynteblad på toppen af hver ret. Nu ser det bare godt ud siger han tilfreds med sit lille mesterværk. De andre ved bordet er mere skeptiske og skæver til jordbærsalaten med appelsinlage og mynte. Valdemar er dog ikke i tvivl og løfter lidt appelsinlage op på teskeen: Især det her, det giver en god, lækker smag. Tiden begrænser faget Hjemkundskabslærer Anita Sørensen kunne godt tænke sig at hjemkundskab fyldte noget mere på skoleskemaet eller fx blev tilbudt som valgfag syvende klasse, ligesom nogle skoler i kommunen gør. Skoleleder på Naur-Sir skole Marianne Fløe Hestbjerg ser dog ikke mulighed for, at faget kan udvides. Hun henviser til, at man i Holstebro kommune kører på minimum timeantal, og i den sammenhæng bliver hjemkundskab ikke prioriteret højt. Faget får fokus andre steder, siger hun og fortæller, at de forsøger at få kost og sundhed tænkt ind i fag som ex dansk, matematik og natur/teknik. Holstebro Kommunes Skolechef, Arvid Lisbjerg, afviser også at obligatorisk hjemkundskab kan få mere plads på skemaet på skolerne og henviser til, at det er den enkelte skole, der afgør, hvordan de kører med valgholdende. En ægte krydderurtekender Eleverne i køkkenet er nu nået til sidste opgave, blindtest af krydderurter. Maja sidder klar med et hvidt og blåt viskestykke for øjnene. Jacob placerer en lille stilk i hendes hånd, og Maja Side 6 af 7

7 dufter lynhurtigt til den og svarer uden tvivl Det er persille. Samme hurtige svar falder ved de næste to stilke karse, basilikum. Det er ikke første gang, Maja har arbejdet med krydderurter. Min mor har en opskrift på tomatsovs derhjemme, hvor man skal bruge en masse forskellige krydderurter. Jakob er dog knap så sikker, da han får viskestykket for øjnene: Jeg kender kun karse. Han forsøger dog alligevel at føle og dufte sig frem til svaret. Men ganske som han forudså, var hans kendskab til de små grønne duske ikke helt så stort. Men han genkender dog duften af mynte, for den havde de jo lige brugt i jordbærsalaten. Anslag: 5134 I alt