Regionsvalg: Læg ikke din stemme i hænderne på EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionsvalg: Læg ikke din stemme i hænderne på EU"

Transkript

1 FOLK i Nr. 8 Nov. dec BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Foto: Ali Nabulsi Læs i øvrigt Lederen af Ditte Staun Kommune- og regions - valget er også et EU-valg Side 2 EU giver millionstøtte......som mælkebønder ikke ønsker! Side 3 Luftens ansatte er dødtrætte af EUs regler EUs egen undersøgelse viser, at reglerne er livsfarlige Side 3 Økonomiske trusler gav irsk ja EU og den irske regering fik traktaten vedtaget Side 4 EU, klima og ulande en potentiel succeshistorie? EUs forslag er utilstrækkelige Side 4 Den globale opvarmning og EU Replik af Niels I. Meyer Side 4 Kom med til strategikonference Folkebevægelsen samles 30. januar i Odense Side 6 Dette er årets sidste nummer. Folk i Bevægelse vender tilbage i februar i det nye år. Redaktionen ønsker alle læsere glædelig jul og et godt nytår! Sundhedsvæsenet er et at de vigtigste områder, som regionerne har ansvar for. Derfor er EUs direktiv på området meget aktuelt ved regionsvalget 17. november. Regionsvalg: Læg ikke din stemme i hænderne på EU EU har stor indflydelse på sundhedsområdet og med EU-kommissionens forslag til et patientdirektiv vil unionen få endnu mere magt over sundheden Af Louise Lading Clausen, Bruxelles På papiret vil direktivet give alle patienter ret til behandling i hele EU på hjemlandets regning. Det lyder måske umiddelbart godt, Klæd os på......til EU-modstandens nye udfordringer EU-parlamentsvalget gik jo godt. Men vi fik ikke indsamlet alle de penge, valgkampen kostede. Dermed har vi stadig en gæld, som vi hurtigst muligt bør have væk, så vi står bedst muligt men patientdirektivet vil i realiteten kun være til gavn for dem, der har overskud til at finde den relevante information om behandling og har penge nok til at kunne lægge ud for den. ved f.eks. en kommende undtagelsesafstemning. Derfor opfordrer Styrelsen til at give at give et ekstraordinært bidrag på giro eller vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr nr Se mere på side 6 Direktivet indebærer nemlig et forudbetalingsprincip, hvor patienten selv skal kunne lægge ud for sin behandling i udlandet. Dertil kommer alle ekstraudgifter såsom rejse og hotelophold, som patienten helt selv skal betale for. På den måde skaber EU altså et A- og B-hold på sundhedsom - rådet. Forslaget fra Kommissionen udgør en stor risiko for det danske sundhedssystem. Ikke alene vil princippet om lige og gratis adgang til behandling blive under - mineret. Overførslen af skattekroner til udlandet vil også dræne sundhedssektorens budget og dermed forringe kvaliteten af behandlingen i Danmark. Regionerne vil desuden ikke kunne kontrollere ind- og udstrømningen af patienter, fordi EU pålægger, at man ikke må indføre en forhåndsgodkendelsesordning. Dette vil gøre det meget svært at planlægge, organisere og finansiere et effektivt og passende sundhedsvæsen. Forslaget lægger endvidere op til, at EU-kommissionen vil skulle sætte kvalitets- og sikkerhedsstandarder på sundhedsområdet. Det betyder, at EF-domstolen i fremtiden kan komme til at afgøre, om et medlemslands standarder eventuelt er for høje og dermed konkurrenceforvridende, hvilket vi har set i forbindelse med Lavaldommen. Når danskerne skal stemme til regionsvalget den 17. november, bør de derfor tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter deres kryds: Stem på en kandidat, der er kritisk over for EUs voksende magt på sund heds - området ellers lægger du din stemme i hænderne på EU! Skal EU bestemme over sundhed? Det er overskriften på forsiden af en ny folder fra Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL i forbindelse med EUs patientdirektiv og regionsvalget. Bestil den på telefon eller hvor der er en kampagneside om emnet.

2 2 Folk i Bevægelse nr. 8/2009 LEDER Kommunal- og regionsvalget er også et EU-valg Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU (og radikal spidskandidat til kommunalvalget, Skive) Luftens ansatte er dødtrætte af EU s regler. Sådan lyder en af overskrifterne i det nummer af Folk i Bevægelse, du sidder med i hånden. Luftens ansatte er som bekendt ikke de eneste; jeg nævner i flæng: Bygningsarbejdere, små- og mellemstore virksomheder og landmænd (jo, landmændene er også trætte af EUs kontrol og umyndiggørelse). Det svinger meget, hvor bevidste enkelte faggrupper er om, at de regler, som gør deres hverdag unødigt bureaukratisk, kommer fra EU. Én gruppe af mennesker, som vi måske ikke altid tænker på, når vi tænker på EUs alt for store indflydelse, er lokalpolitikerne altså vores repræsentanter i det lokale og regionale demokrati. De burde være mere højlydt dødtrætte af EU. Vi ved godt, at det lokale folkestyre er under stærkt pres fra Christiansborg. Tendensen er klar: Flere og flere beslutninger, der rettelig hører hjemme i kommunal - bestyrelserne, tages på Christiansborg. Det skyldes dels, at folketingsflertallet frygter forskellighed og føler sig kaldet til at gøre noget, hver gang en sag om f.eks. toiletforhold på folkeskoler bliver blæst op i medierne. Men det skyldes også, at de keder sig. Folketingspolitikerne, altså. De keder sig, fordi langt de fleste beslutninger, som også i henhold til Grundloven burde tages på Christiansborg i stadig stigende omfang tages i Bruxelles. Ud over at påvirke indirekte ved at skubbe til en entydig centralisering begrænser EU-reglerne også direkte kommunalpolitikernes og regionsrådenes muligheder for at de tage beslutninger, som vælgerne pålægger dem og som er nødvendige for at sikre f.eks. lokal beskæftigelse, udvikling af landdistrikter og kvalitet i et sund - heds væsen for alle. Både lokale og regionale politikere er meget optaget af at øge den lokale beskæftigelse. Kommunerne hverken må eller skal give erhvervsstøtte, men mulighederne for at gøre noget aktivt begrænses yderligere af bl.a. EUs regler for udbud, som ikke tillader hensyn til lokal beskæftigelse. Derudover har vi bl.a. i sagen fra Vaxholm i Sverige set, hvordan en utilsigtet konsekvens af udbudsreglerne kan blive underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Det var næppe den svenske kommunalbestyrelses hensigt, at renoveringen af den lokale skole skulle betyde underbetaling af lettiske bygningsarbejdere og lægge en bombe under det nordiske overenskomstsystem. Et andet stort emne for os herude på det, som nogle lidet flatterende kalder den rådne banan, er udviklingen i landdistrikterne. Her bor faktisk en stor del af befolkningen, og vi har masser af muligheder, som vi kunne udnytte meget bedre og effektivt, hvis vi ikke sendte skatteydernes penge til Bruxelles for at få en klat af dem tilbage som bureaukratiske ordninger. Ordningerne tager ikke udgangspunkt i de lokale behov, ønsker og forskelle, men er udformet bag et skrivebord af nogen, som tror virkeligheden er den samme i Toscana som i Thy. Lokale ildsjæle og iværksættere bruger uanede ressourcer på at skubbe, mase og presse projekter ind i en skabelon og på at effektvurdere, afrapportere og blive kontrolleret... Kommunalbestyrelsernes arbejde er begrænset på mange andre måder, som pladsen her slet ikke rækker til Foto: Karl-Johan Hjertström at afdække. Der er dog stadig en del reel beslutningskompetence tilbage. Mere grelt står det til med regionsrådene, som er be - grænset af f.eks. den måde EUs regionale fonde er skruet sammen på og af unionens regler for erhvervsudvikling mv. Men vigtigst af alt betyder det forslag til patientdirektiv, som du kan læse om på forsiden af denne avis, at det bliver umuligt at planlægge sygehusområdet for regionspolitikerne. Med fjernelse af forhåndsgodkendelsen for behandling i udlandet og med en åbning for udenlandske patienter, vil det simpelthen blive umuligt at planlægge ordentligt. Danske Regioner har da også kritiseret direktivet, men som bekendt er EU ikke særlig modtagelig over for kritik. Så forslaget er stadig på bordet i samme skadelige form. Opgaven frem mod kommunal- og regionsvalget er at synliggøre, at EUs alt for store indflydelse går ud over det lokale demokrati. Opfordringen herfra skal være: Tag Folkebevægelsens folder om EUs indflydelse på sundhedsområdet med under armen til vælgermøder, på arbejdspladsen og til familie tam-tam og bring EU ind i valgkampen, så vi den 17. november får valgt politikere, der også vil knokle og lave larm på de bonede gulve i København og Bruxelles for det lokale demokrati. Nyt fra Parlamentet Af Maj Aslett-Rydbjerg, Ib Roslund m.fl. Absurd budgetforslag godkendt 22. oktober vedtog parlamentet EUs budget for Landbrugs - støtten fylder fortsat knap 40 procent af budgettet, som bl.a. giver de europæiske mælkebønder 300 millioner euro ekstra. Det er ikke kun mælkebønderne, der kan se frem til flere penge, det gælder også EU-politikerne selv, som nu skal have flere penge at rejse rundt for. Parlamentet har givet sin tilslutning til et fuldstændig absurd budget, der udbetaler milliarder af kroner til landbrugsstøtten. For eksempel gives der 2,3 milliarder til de europæiske tobaksproducenter, fortæller MEP Sørens Søndergaard. Samtidig stemte parlamentet imod et forslag om at stoppe eksportstøtten. Det forslag kunne ellers have hindret EU i at eksportere sin overskudsproduktion til de fattige landes markeder. I sommer blev der lavet om på reglerne for rejsepengene, som skulle forhindre, at EU-politikerne kunne score flere hundredetusinde om året på at tage en flyver fra København til Bruxelles. Samtidig er antallet af medlemmer af parlamentet blevet mindre. Derfor er det ubegribeligt, at et flertal af parlamentet stemte for flere midler til rejsepengene, kommenterer Søren Søndergaard. Rådet tabte styrkeprøve På oktober-sessionen skulle EUparlamentet have stemt om godkendelse af Rådets regnskab for Men da det gik op for Rådet, at Budgetkontroludvalgets ordfører, Søren Søndergaard, stadig havde solidt flertal for sin indstilling om at forkaste regnskabet, kom der bevægelse i tingene. På trods af, at Rådet i næsten et år har nægtet at mødes officielt med Budgetkontroludvalget og at svare på udvalgets og ordførerens spørgsmål, så blev der i begyndelsen af oktober afholdt et møde og oversendt nogle svar om end indirekte. På den baggrund er parlamentets endelig afgørelse blevet udskudt til november-sessionen, den november. Det forventes, at Søren Søndergaard vil forsøge at samle flertal for en meget kritisk udtalelse, som ganske vist godkender regnskabet, men som stiller nogle meget præcise betingelser til Rådets regnskabsførelse fremover. Internettet ingen adgang! EU-parlamentet og ministerrådet kan ikke blive enige om, hvordan og i hvilket omfang borgernes rettigheder og friheder skal beskyttes, når det gælder adgangen til internettet. Striden står om et enkelt ændringsforslag, som parlamentet vedtog ved andenbehandlingen af den såkaldte Telekommunika - tions pakke i maj måned. Ved afstemningen støttede et flertal uden om de store grupper det omstridte ændringsforslag, som blandt andet var fremsat af den politiske gruppe, som Søren Søndergaard er tilknyttet i EU-parlamentet. Ændringsforslaget sigter på at beskytte ytringsfriheden og siger i al enkelthed,... at der ikke må indføres nogen begrænsninger for slutbrugernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder uden domstolenes forudgående afgørelse især i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om ytrings- og informationsfrihed, medmindre den offentlige sikkerhed er truet, hvor en afgørelse da kan træffes efterfølgende. I Kommissionens oprindelige udkast er der lagt op til en model, hvor borgerne kan fratages retten til at have adgang til internettet, uden at denne beslutning underlægges almindelige retsprincipper. Adgangen til internettet kan f.eks. blive fjernet, hvis man tre gange har forbrudt sig mod ophavsretten (f.eks. piratkopiering). Parlamentets ændringsforslag har til hensigt at sikre, at begrænsning af adgang til internettet ikke sker vilkårligt, men derimod på - kræ ver en kendelse fra domstolen. Ændringsforslaget vil også sikre det, der hedder net-neutralitet, dvs. at private internetudbydere ikke kan begrænse, hvilke hjemmesider borgerne har adgang til. I Tyskland har to store internetudbydere (BT og Deutsche Telekom) begrænset deres kunders adgang til Skype, som udbyder gratis eller billige opkald over internettet. Det er ikke svært at gætte, hvorfor BT og Deutsche Telekom som udbyder fastnet og mobiltelefoni har lukket for Skype, og der er selvsagt mange i EU-parlamentet som gerne så, at de ovennævnte begrænsninger gennemføres. I disse dage forgår forhandlingerne mellem ministerrådet og parlamentet på højtryk bag lukkede døre i det såkaldte Forligsudvalg. Forhandlingerne forventes afsluttet den 4. november. Tag i praktik i EU-parlamentet på Folkebevægelsens kontor Vi søger to praktikanter inden for områderne kommunikation, klima og ulande. Praktikperioden er som udgangspunkt fra 1. februar til 1. juli 2010 (de præcise datoer kan justeres i forholdt til eventuelle eksaminer). Ansøgningsfristen er den 11. december Ansøgning og CV sendes per mail til Læs mere om praktikken på

3 Folk i Bevægelse nr. 8/ Ajour Traktatsag til Højesteret Østre Landsret afviste 28. oktober, at borgere kan have interesse i en sag om, hvorvidt Lissabon-traktaten tager mere magt fra Danmark, end grundloven tillader. Ole Krarup og de 38 borgere, som har anklaget regeringen for grundlovsbrud, anker nu sagen til Højesteret. folkebevaegelsen.dk EU giver millionstøtte som mælkebønder ikke ønsker Vi ønsker ikke direkte økonomisk støtte, men at kvotesystemet erstattes af at udbud følger efterspørgsel, siger Kjartan Poulsen fra de danske mælkeproducenter, der demonstrerede i Bruxelles Af Ib Roslund 19. oktober var mælkebønder med 900 traktorer fra hele EU samlet til demonstra - tion i Bruxelles, da EUs landbrugsministre holdt møde. På Kommissionens forslag vedtog ministrene at give ca. 300 millioner euro i støtte til mælkebønderne i 2010 heraf 10 millioner til de danske mælkeproducenter, hvilket de danske medier beskrev som en bonus mælkebønderne kunne se frem til. Bonus? Nej, nærmere bagslag. EMB (mælkeproducenternes europæiske paraplyorganisation, red.) og Landsforeningen af Danske Mæl ke producenter (LDM) har hele tiden sagt, at vi ikke ønsker direkte økonomisk støtte. Vi ønsker at opbygge et system til at afløse kvoterne, så udbud og efterspørgsel følges ad, forklarer Kjartan Poulsen, som er økologisk mælkeproducent, medlem af bestyrelsen for LDM og deltager i demonstrationen i Bruxelles. Det, vi har forlangt, er styring i stedet for kaos. Et frit marked med verdenshandel er en illusion, da kravene til de europæiske bønder er langt højere med hensyn til miljø og dyrevelfærd end i resten af verden og milevidt foran i Danmark. Derfor kan vi ikke sælge vore varer til samme pris. Hvis vi som forbrugere ønsker at have en høj standard i EU eller Danmark, må vi som producenter også forlange, at vi ikke skal konkurrere mod varer fra lande med en lavere standard. Derfor demonsterer vi for retfærdighed. For når man stiller krav, må man også stille sikkerhed, siger Kjartan Poulsen og afviser, at Tusinder af mælkebønder demonstrerer imod landbrugsstøtte i Bruxelles, hvor EUs landbrugsministre beslutter at fortsætte støtten. Foto: EMB mælkeproducenterne har fået, hvad de ville have. Men kommisionen er dog blevet presset til at flytte sig, så man nu etablerer et udvalg der skal komme med forslag til, hvad der skal afløse kvotesystemet, konstaterer han dog. Det er bemærkelsesværdigt, at EU oftest foretrækker privatiseringer, hvor befolkningerne er bekymret for dem, men afviser dem, når folk på gaden ønsker dem, bemærker talsperson for Folkebevægelsen mod EU Ditte Staun. Luftens ansatte er dødtrætte af EUs regler EUs hviletidsregler for flybesætninger gør flytrafik livsfarlig for såvel passagerer som ansatte. Det viser EUs egen undersøgelse, men EU vil ikke ændre noget. Nu siger piloter og kabinepersonale stop Af Ib Roslund Træthed er årsagen til op til 20 pct. af de menneskelige fejl i forbindelse med ulykker i flytrafikken. Derfor har flybesætningerne og piloternes fagforeninger i Europa kæmpet for en forsvarlig lovgivning på området i 11 år. Og i 2006 vedtog EU en lovgivning. Men den er ikke videnskabeligt baseret, og den er utilstrækkelig. På typisk EU-manér vedtog man nogle regler, som der først bagefter skulle gennemføres videnskabelige undersøgelser af virkningen af. Nu er resultatet af EUs undersøgelse kommet i form af Moebusrapporten, som bare lægges væk med beskeden Vi har ikke tænkt os at ændre reglerne!, forklarer Verner Lundtoft Jensen, der er formand for Cabin Union Denmark. Moebus-rapporten, som kom i september 2008, konkluderede, at EUs nuværende træthedsregler ikke er egnet til formålet og skal ændres for at sikre at passagerer og besætningsmedlemmer er tilstrækkeligt beskyttet mod træt - hedsrelaterede sikkerhedsrisici. Uacceptabelt, overstiger rimelige grænser og giver mulighed for høj koncentration af arbejde... lyder eksperternes domme over EUs lovgivning. EUs regler tillader en gennemsnitslig arbejdsuge på 60 timer, hvilket nedsætter flypersonalets reaktionstid drastisk. Førhen har reglerne i Danmark sat en grænse på 45 timer om ugen, og de nye overenskomster i Danmark siger 42 timer. Men flyselskaber som Transavia er ikke dækket af overenskomst og følger EUs regler, hvilket presser den øvrige branche. 14 foreninger for flypersonale i Danmark var derfor med, da flypersonalets organisationer i hele EU gennemførte en fælles aktionsdag den 5. oktober under overskriften Dead Tired! Safe flight rules now! (Dødtrætte! Sikre luftfartsregler nu!). I mange lande demonstrerede personalet i lufthavnene, men i Danmark gennemførtes en vellykket medieoffensiv, som straks fik den danske trafikminister til at indkalde organisationerne til møde om sagen. Det er lidt uhyggeligt at tænke på, at der er skrappere regler for chaufførers arbejdstid, siger Verner Lundtoft Jensen, som fortsat vil arbejde for at nye og bedre regler til gavn for såvel personale som passagerer. Læs mere om Dead Tired-kampagnen på internettet: Tjekkisk traktatforsinkelse Tjekkiets forfatningsdomstol udskød 27. oktober sin afgø - relse, om Lissabon-traktaten strider mod tjekkisk lovgivning til 3. november dvs. efter EU-topmødet sidst i oktober. Præ sident Vaclav Klavs kan dermed ikke underskrive, og et ekstraordinært topmøde overvejes derfor i november. Euobserver.com m.fl Islandsk flertal mod euro 24. oktober blev der offentliggjort en islandsk meningsmåling, hvor 70 pct. ikke ønsker indførelse af euroen. 15. september viste en måling, at 50 pct. ikke ønskede EUmedlemskab, hvilket kun 33 pct. vil stemme for. eunews.blogspot.com Giftforbud trods EU Et flertal i Folketinget vil nu forbyde hormonforstyrrende stoffer i produkter rettet mod børn, selvom Danmark risikerer en sag ved EF-domstolen for ulovlig handelshindring. Det har Folkebevægelsen opfordret til ved flere lejligheder, folkebevaegelsen.dk Sejr i Trekronergade Mere end to måneders konflikt om overenskomstdækning af polske arbejdere på et byggeri i Trekronergade i Valby har givet det ønskede resultat: En overenskomst, så polakkerne ikke arbejder som løntrykkere. Fagbladet 3F EU-nummerplader Fra og med 12. oktober har danskerne skullet vælge mellem danske nummerplader og EU-nummerplader ved registrering af køretøjer. Folkebevægelsen opfordrer til at fravælge EU-nummerpladen. Den danske stat burde slet ikke bruge skattekroner på EUs higen efter at ligne en stat, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen. folkebevaegelsen.dk

4 4 Folk i Bevægelse nr. 8/2009 Økonomiske trusler gav irsk ja EU-Kommissionen og den irske regering fik truet, manipuleret og bestukket sig til et ja til Lissabon-traktaten, som irerne i første omgang havde afvist sidste år Af Ib Roslund Den irske premierminister Brian Cowen har mildt sagt fået en solid håndsrækning af EU-Kommissionens formand José Manue Barroso. Foto: Kommissionen REPLIK REPLIK 2. oktober 2009 stemte 67,1 pct. af de irske vælgere ja til den Lissabon-traktat, som 53,4 pct. havde stemt nej til 12. juni sidste år. Valgkampen har været et lærestykke i manipulation, trusler og misbrug af skattemidler. EU- Kommissionen har brugt en formue på en massiv propagandakampagne, og kommissionsformand Barroso har ligefrem forsøgt at bestikke vælgere. Irerne skulle for enhver pris presses til at stemme ja, når de nu ikke kunne snydes for den folkeafstemning, som alle vi andre i EU er afskåret fra, konstaterede Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard. Kommissionens formand og næstformand José Manuel Barroso og Margot Wallström havde turneret rundt i Irland i flere omgange, og søndagen før afstemningen indrykkede Kommissionen farvestrålende annoncetillæg i alle landets aviser. I Limerick havde Barroso lovet 110 millioner kroner til beskæftigelseshjælp til irere, som havde mistet deres arbejde på en nedlagt amerikansk computerfabrik. Regeringen og ja-sidens plakater sagde blandt andet Mit job afhænger af Europa og Ja til jobs og gjorde det til et valg mellem ruin eller økonomisk genopretning. Truslerne mod erhvervslivet og beskæftigelsen blev fremført så voldsomt, at stemningsbilledet talte om, at de erhvervsdrivende var klar til at flytte ved et nej, selvom økonomiske eksperter påpegede, at der ikke var hold i ja-sidens trusler. Sammenligner man årsager til, at folk stemte ja ved de to afstemninger, er det da også først og fremmest det vil hjælpe irsk økonomi, som er gået frem. 9 pct. angav denne grund i 2008, mens 23 pct. angav den i 2009, hvilket fremgår af EUs egen meningsmåling det såkaldte Eurobarometer. Folk stemte for økonomisk genopretning og arbejdspladser ikke for Lissabon-traktaten, konstaterede talspersonen for irske Peoples Movement Patricia McKenna. EU, klima og ulande en potentiel succeshistorie? EU foreslår 50 mia. euro som højeste akkumulerede forslag til international bistand til ulandene i kampen imod klimaændringer. Det er en begyndelse men langt fra nok til at gøre ulandene i stand til at bekæmpe og tilpasse sig klimaforandringer Af Ditte Buch Herskind, Bruxelles 327 milliarder kroner. Så meget vil Den Afrikanske Union kræve i kompensation fra verdens rigeste lande på december måneds klimatopmøde i København 1. Kompensationen skal udbetales, fordi verdens rigeste lande forurener så meget, at det skader de afrikanske landes miljø. Men der er grænser for, hvor hårdt udviklingslandenes forhandlere kan agere over for industrilandene på spørgsmålet om fordelingen af omkostninger ved kampen imod klimaforandringer. Ulandenes forhandlere står traditionelt svagt under internationale forhandlinger med de rige lande, fordi de ikke har samme forhandlingskapacitet og ressourcer i de pågældende ministerier. Ofte kan de slet ikke stille med lige så mange kvalificerede folk i deres delegationer som de rige lande. Hvis forhandlinger bryder sammen, er udviklingslandene dem, som rammes hårdest. Verdensbanken vurderer, at bare de afrikanske lande vil lide under 80 procent af de problemer, som klimaforandringerne medfører. Mange har kystliggende byer og lavtliggende landbrugsområder, som er særligt udsatte for forhøjede vandstande REPLIK: I anledning det forestående klimatopmøde i København kommenterer professor emeritus Niels I. Meyer her EUs indsats på klimaområdet: Den globale opvarmning og EU Af Niels I. Meyer, professor emeritus ved DTU EU har i en årrække fungeret som drivkraft for en international klimaindsats ved at lægge pres på de øvrige industrilande og ved at udmelde officielle mål. I EU-kommissionens energipakke fra januar 2007 opstilles således mål, som gælder for år De betegnes ofte som målene: 20 pct. reduktion af CO 2 -udslippet i forhold til 1990, 20 pct. af energiforbruget dækket af vedvarende energi og 20 pct. forbedring af energieffektiviteten i EU har også været pioner med hensyn til at indføre bindende udslipskvoter for en væsentlig del af den energiintensive industri (inklusive el-selskaberne). Meget tyder imidlertid på, at det kommer til at give store problemer at blive enige om detaljerne i den interne fordeling af forpligtelserne mellem medlemslandene for den næste fase fra 2012 til Disse vanskeligheder har allerede skadet EUs rolle som international drivkraft på klimaområdet. Det næste problem er, at Kommissionens opstillede mål er for svage i forhold til den seneste udvikling af den globale opvarmning. Med henvisning til de nyeste data argumenterer klimaeksperten James Hansen fra NASA for, at CO 2 -koncentra - tionen skal stabliliseres på højst 350 ppm inden udgangen af dette århundrede og helst inden 2050, hvor målet hidtil har været 450 ppm. Det nye mål er efterfølgende blevet støttet af bl.a. formanden for IPCC (Pachauri). Den nuværende koncentration i atmosfæren ligger på ca. 387 ppm. Hvad angår EUs industrielle kvotesystem har det langt fra levet op til formålet. Kvoterne har været for gavmilde, og samtidig har de forskellige industriselskaber fået foræret kvoterne gratis. Desværre ser det ikke ud til, at EU har taget ved lære af erfaringerne, idet det er lykkedes at udvande EUs kvotesystem så meget, at det heller ikke i næste fase efter 2012 ser ud til at få den nødvendige effekt på bekæmpelsen af den globale opvarmning. En afgørende faktor for et godt resultat ved COP15 i København i december er, at de rige lande forpligter sig til at yde det nødvendige økonomiske bidrag til en udviklingsfond for u-landene på teknolo gi - området. Der er behov for mindst 100 milliarder dollars pr. år i ekstra penge. Desværre har EU, hvad det angår, spillet poker ligesom de andre industrilande og kun nævnt helt utilstrækkelige beløb for EUs vedkommende. Endelig er der skabt usikkerhed om EUs støtte til en fortsættelse af Kyoto-aftalen ved klimamødet i Bangkok i begyndelsen af oktober. EU har på mange måder spillet sig rollen som international drivkraft for klimahensyn af hænde. Denne sørgelige udvikling vil gøre det endnu sværere at opnå enighed om de nødvendige modtræk mod den globale opvarmning ved klimatopmødet i København i december i år. Uddybende tekster til nærværende korte kommentar kan findes i nedenstående to referencer. Referencer 1. Niels I. Meyer: Den globale opvarmning og EU, Kritisk Debat, 2. Juni 2009 (www.kritiskdebat.dk) 2. Niels I. Meyer: SAMTALER på en anden måde, forlaget Tiderne Skifter, september 2008.

5 Folk i Bevægelse nr. 8/ Greenpeace i aktion for EU-støtte til klimaindsats i ulandene. Foto: Greenpeace / Eric de Mildt og tropiske storme. Mange er sær - ligt udsatte for ændrede mønstre i regnfald, som kan lede til udvidelsen af ørkenområder. En stor mæng de udviklingslande ligger i tropiske regioner, hvor problemer med hede vil blive øget og skabe øget grobund for mange forskellige sygdomme. FN har påvist, at flere flygter på grund af naturkatastrofer end som følge af krig og konflikt. I 2008 var der godt 30 millioner klimaflygtninge. Mange naturkatastrofer skyldes forandringer i klimaet, og dem vil der komme flere af. Udviklingsøkonomier er også mere afhængige af eksport af landbrugsprodukter, som kan lide stor skade ved klimaforandringer. Dertil kommer, at udviklingslande har signifikant færre ressourcer til at tilpasse sig de sociale, økonomiske og økologiske ændringer, som finder sted på grund af klimaforandringer 2. Derfor må industrilandene sætte seriøst ind med reduktioner af drivhusgasudledningen og investeringer i klimatilpasning i ulandene, og her spiller EU en vigtig rolle. Fattige lande burde ideelt set løse egne klimaproblemer, en meningsfuld løsning på disse problemer kræver reelt internationalt samarbejde for at gøre det globale ressourceforbrug og den interna - tionale handel miljømæssigt bæredygtigt. De rige lande har en juridisk forpligtelse under klimakonventionen UNFCCC, såvel som en moralsk forpligtelse til at finde løs - nin ger på klimaproblematikken i ulande. Med deres overforbrug af ressourcer 3 er de direkte ansvarlige for mange af de regionale og globale miljøproblemer, vi oplever i dag 4. Penge tages fra udviklingsbistand... EU anerkender nu endelig sine forpligtelser og har i processen frem til klimatopmødet fremlagt en treleddet løsningsmodel, baseret på national og international finansiering, samt et udvidet marked for CO 2 5. EU estimerer, at ulandene behøver 100 mia. euro om året frem til 2020 for at forhindre en global temperaturstigning på mere end 2 grader 6. Kommissionen mener ud fra dette regnestykke at kunne udlede, at international finansiel støtte bør udgøre mellem 22 og 50 mia. euro, hvor hvert lands bidrag baseres på dets ansvar for udledningsniveauet og dets evne til at betale. Dernæst konkluderer EU-Kommissionen, at dette leder EUs bidrag til et sted imellem 2 mia. euro og 15 mia. euro om året fra 2013 frem til , mens andre industrialiserede lande og avancerede udviklingslande såsom Kina og Indien bidrager med den resterende mængde. Men dette forslag kritiseres mange steder fra for at mangle ambition på klimaområdet og for at lægge en for stor byrde på fattige ulande. Fra flere organisationer anses et årligt bidrag på 35 mia. euro for at være et mere realistisk bud 8. Særligt bekymrende er det, når Kommissionen foreslår at lade en del af bistanden til tilpasningsarbejdet komme fra allerede igangsatte udviklingsprojekter (ODA). På kort sigt risikerer det at betyde en total omallokering af ressourcer fra andre udviklingsprojekter, som i forvejen mangler ressourcer. Det er desværre set før, at en formodentlig tilførsel af ressourcer i virkeligheden er en omstrukturering af budgettet. Hvis EU, i stedet for at fokusere på en handelspolitik som i værste fald er protektionistisk, i bedste fald bare kortsynet, gav ulandene adgang til markeder på lige vilkår og støttede opbygningen af sam- fund på renere og mere bæredygtige teknologier, ville behovet for støtte til klimatilpasningsprojekter i verden over endda mindskes. EU bør leve op til de forpligtelser, som EU nu selv anerkender og som bestemt ikke er umulige for ulandenes og vores egen skyld. Seneste nyt: EU uenige om klimafinansieringen Kort før sidste linje blev skrevet i bladet her, mødtes EUs finansministre for bl.a. at blive enige om, hvor meget EU vil give til klimaindsatsen i ulandene. Trods mange måneders forhandlinger blev de ikke enige, hvilket bekymrer Green peace, Folkekirkens Nød - hjælp og mange andre. 1 Politiken, Ahmed Hussen: Principles of environmental economics pp på per capita basis 4 Peter Singer & Joseph Stiglitz 5 Climate change: Commission sets Folkebevægelsens klimakampagne Temaavis, temaside på internettet og deltagelse i demonstration og workshops Miljø og klima har altid været vigtigt for Folkebevægelsen mod EU, og vi vil lave en række ting i forhold til klimatopmødet den december i København. Vores EU-parlamentariker Søren Søndergaard indgår i parlamentets klimaforhandlingsgruppe. Og vi vil udgive en uddelingsavis og lave en kampagneside på vores hjemmeside om temaet med et kritisk fokus på EUs klimapolitik og på hvordan EU be - FARVEL MALDIVERNE? EU svigter de fattige lande på mange måder. For eksempel ved at acceptere en global temperaturstigning på 2 grader selvom bl.a. Maldiverne og ø-statens indbyggere vil blive over svømmet ved blot 1,5 graders stigning. Foto: Brian Knutsen out global finance blueprint for ambitious action by developing nations, 10. sept Climate change: Commission sets out global finance blueprint for ambitious action by developing nations, 10. sept Og mellem 500 mio. euro til 2,1. mia euro fra som led i en fast start plan. 8 International Charity Christian Aid & Oxfam grænser Danmarks muligheder i den sammenhæng. Folkebevægelsen mod EU indgår også i en demonstration 12. december (se mere om på hjemmesiden og vil være aktive på andre måder i forbindelse med klima forum. Vi vil bl.a. formentlig afholde nogle workshops sammen med Afrika Kontakt. Ungdom mod EU har i øvrigt også lavet en særlig folder om klima og havde en helsides annonce i Information i forbindelse med årets studiestart. Forretningsudvalget har nedsat et åbent adhoc-udvalg omkring kampagnen og aktiviteterne i forbindelse med klimatopmødet. Vil du med i udvalget, så send en mail til Vil du i øvrigt vide mere og/eller have tilsendt materialer, så ring eller se mere på LKB ungdomshjørnet Ungdom mod EU efter landsmødet Ud på uddannelsesstederne og landstræf til foråret lyder nogle af ambitonerne fra den nye landsledelse Af Rina Ronja Kari, tidl. talsperson for Ungdom mod EU Lørdag den 17. oktober afholdt Ungdom mod EU sit årlige landsmøde. Humøret var naturligvis helt i top, og det var en sand fornøjelse at snakke om, hvad der er sket det sidste år: I Ungdom mod EU har vi været med til at sikre Folkebevægelsen mod EU en fortsat plads i EU-parlamentet, og det er vi stolte af! Deltagerantallet var ganske vist ikke så stort til landsmødet, men til gengæld var debatlysten der. Det helt store spørgsmål drejede sig om, hvordan vi skal organisere os fremover, når vi ikke kan forvente at få folkeafstemninger sær - lig tit. Der var mange gode bud, og specielt blev det understreget, at vi har et stort behov for at komme ud på gymnasierne og hjælpe med at uddanne den danske ungdom, så de faktisk ved noget om EU og om EU-modstanden. EU-parlamentsvalget viste nemlig helt tydeligt, at der er rigtig mange unge, som ikke kender til EU-modstanden, men som samtidig godt kan se det fornuftige i EU-modstand, lige så snart de får det præ senteret. Derfor vil en af de helt store opgaver være det næste år, at vi skal ud på gymnasierne. Der skal tages kontakt til gymnasielærerne, specielt samfundsfagslærerne, og vi skal forsøge at sikre, at alle der har samfundsfag i gymnasiet også får en god indsigt i, hvorfor nogle er EU-modstandere. Vi håber, at vi kan etablere et samarbejde med Europæisk Ungdom, så vi kan tilbyde en pakke i fællesskab. Samtidig var der store ønsker om, at vi oftere mødes på landsplan. Derfor har den nye landsledelse fået til opgave at arrangere et landstræf til foråret, hvor vi blandt andet skal fortsætte diskussionen af vores organisering. Der blev naturligvis også valgt en ny landsledelse. Der er sket store udskiftninger, idet 4 ud af de 7 fra sidste landsledelse valgte ikke at genopstille, til gengæld er der kommet nye håbefulde folk ind, og vi har store forventninger til dem. Desværre har vi i skrivende stund ikke fået svar på vores an - søg ning om penge fra Dansk Ungdoms Fællesråd, men vi forventer endeligt svar i slutningen af oktober/start november. Vi krydser fingre. Men uanset hvad, så skal vi gerne runde de 300 betalende medlemmer også i år, og derfor gav vi hinanden hånd på, at alle går tilbage til deres lokalforeninger og deres byer og giver den en ekstra skalle, så vi får alle medlemmerne i hus og dermed kan lave mange flere fede ting til næste år.

6 6 FORRETNINGS- UDVALGET Folk i Bevægelse nr. 8/2009 Kom med til strategikonference Politisk diskussion i Vejle om traktat-modstanden i EU og EU-modstanden i Danmark Fortsat brug for støtte Forretningsudvalgets møde i Vej le den 24. oktober var præget af po litisk debat. Helge Rørtoft-Madsen indledte med et oplæg om den dan ske retssag mod regeringen for grundlovsbrud i forbindelse med ratificeringen af Lissabon-traktaten. MEP Søren Søndergaards oplæg fulgte tråden op med at beskrive bl.a. situationen efter det irske traktat-ja, omkring tyske traktatsager og den tjekkiske præsidents hidtidige benspænd mod traktaten samt mulighederne for et eventuelt britisk regeringsskifte og dermed en britisk traktat-afstemning, inden traktaten er endegyldigt på plads i hele EU. Diskussionerne kom også ind på situationen for de EU-kritiske bevægelser efter sommerens parlamentsvalg og JuniBevægelsens nederlag, som medførte nedlæggelse af JuniBevægelsen. Mødet fastholdt planen for økonomisk genopretning, som skal gøre Folke - bevægelsen helt gældfri inden udgangen af Karina Rohr Sørensen og Rina Ronja Kari redegjorde for efter - årets kampagner på henholdsvis sundheds- og klimaområdet. Og mødet besluttede at genoprette et udgiftsneutralt Komitenyt. NE/IR Valgkampen kostede mere, end vi nåede at samle ind. Derfor har vi brug for mere støtte, så økonomien kan blive god og kampdygtig igen til nye slag mod EU Folkebevægelsens klare og nød - vendige fremgang ved valget kostede. Selvom økonomien er mindre belastet nu, end den har væ - ret efter flere af de tidligere valg, så er der huller, der skal fyldes op. Vi skal hurtigst muligt sunde os, så vi kan klare kommende udfordringer så som indsatsen for at bevare undtagelserne. I år er der indtil videre pr. 21. oktober kommet kroner ind, hvilket er pænt. Men Bog-tips Catharina Sørensen m.fl. (red.): Berettet for eftertiden centrale aktørers erindring om Danmark i EU På baggrund af en seminarrække som EU-Kommissionen og EUparlamentet gennemførte i sammen med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har redaktørerne Catharina Sø - rensen, Mette Buskjær Christensen og Thomas Christensen udvalgt otte erindringer. Til trods for de EU-kritiske bevægelsers betydninger for bl.a. det danske nej til Maastricht i 1992 og til euroen i 2000, så er der ingen repræsentanter for bevægelserne i bogen selv om såvel Drude Dahlerup som Jens-Peter Bonde deltog i seminarrækken. Dog er det glædeligt at læse Ivar Nørgaards moderat kritiske betragtninger. Herunder hans bekymringer for demokratiet i EU: Jeg tror bestemt ikke, at man kan få det demokratiske underskud slettet ved at give mere magt til Europa-Parlamentet. Jeg tror kun, at man kan får det demokratiske underskud mindsket det har desværre ikke dækket alle valgkampens udgifter, så vi må fortsætte indsamlingen. Du kan give Folkebevægelsen mod EU direkte støtte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr kontonr Styrelsen takker for de mange bidrag. PG/IR ved at føre så meget magt som mu ligt tilbage til det nationale parlament. 202 sider. EU-Kommissionen og DIIS Niels Okking: Jens Okking virkeligheden er alle tings prøve I samtaler med sin ældste søn fortæller skuespilleren Jens Okking om sit livs mange oplevelser herunder om tiden i EU-parlamentet. Hertil blev han valgt ind på JuniBevægelsens liste, men skiftede over til Folkebevægelsens gruppe. Det sidste nævnes desværre ikke, men den stigende EU-modstand der uundgåeligt medførte skiftet udtrykkes meget klart. Derfor er bogen med til at berige det samlede billede man også kan få af for eksempel Torben Lunds erindringer Hjertesager. 208 sider. 250 kroner. JP/Politikens Forlag Folkebevægelsens medlemmer diskuterer strategi den 30. januar Af Svend Erik Christensen, Komiteudvalget NYT FRA KOMITEERNE Quiz på Europamesse Europanævnet afholdt igen i år Europamesse, hvor institutioner, organisationer og partier kan præsentere deres syn på forskellige EU-spørgsmål. Folkebevægelsen deltog både med EU-parlamentariker Søren Søndergaard og en bod på messen, som især vanen tro blev besøgt af tusinder af gymnasieelever. De unge besøgende fik mulighed for at deltage i en lille quiz, hvor de bl.a. blev spurgt om 30, 60 eller 80 pct. af dansk lovgivning kom fra EU, om 20, 40 eller 60 pct. af islændingene var imod EUmedlemskab, om irerne skulle Nye materialer en hilsen fra Kampagneudvalget Efter en rigtig god valgkamp er vi nu gået i gang med at planlægge det videre arbejde. Efter valgkampen er kassen ret tom. Heldigvis har vi fået mulighed for at få betalt nogle materialer fra EU-parlamentet. Det betyder, at der allerede nu ligger en folder om sundhed, og at der kommer en avis om klimaet. Intet kommer gratis, og slet ikke Efter parlamentsvalget i juni er der behov for, at Folkebevægelsen mod EU tager bestik af fremtiden og lægger sporene for arbejdet de kommende år. Meget har ændret sig det sidste halve års tid. Folke - bevægelsen gik styrket ud af parlamentsvalget, men vi er også blevet den eneste spiller på den banehalvdel, da JuniBevægelsen har opløst sig selv. Lissabontraktaten, som efter alt at dømme træder i kraft ved årsskiftet, giver EU Parlamentet en ny rolle. Derfor holdes der en strategikonfererence lørdag den 30. januar i Odense. Der er fra flere sider fremkommet ønske om at Folkebe væ gelsens medlemmer mødes inden det ordinære landsmøde i oktober Baggrunden er et ønske om, at Folkebevægelsens medlemmer sætter sig sammen og drøfter, hvor dan valgsejren kan omsættes til yderligere fremgang for Folkebevægelsen, og hvordan Folkebevægelsen skal forholde sig til den (EU)-po - litiske virkelighed de kommende år frem til parlamentsvalget i Derfor har forretningsudvalget besluttet at afholde en strategikonference. Den er åben for alle Folkebevægelsens medlemmer og holdes lørdag den 30. januar 2010 i Odense. Der bliver også inviteret gæster fra bl.a. den hedengangne JuniBevægelse. Deltagerne i centrum På strategikonferencen sættes deltagerne i centrum. De bliver aktivt involveret i diskussionen og udviklingen af strategien. Der kommer ikke så mange forkromede oplæg fra talerstolen. Formen understøtter, at medlemmerne snakker sammen, og at der bliver lagt vægt på en søgende konference, således at forskellige ideer/indfaldsvinkler kan komme frem. Det sker ved, at arbejdet foregår i mindre stemme for 1., 2. eller 3. gang om traktaten, og om EU ville reducere CO 2 -udslippet med 20, 40 eller 60, fra EU-parlamentet. Det betyder, at når vi får penge derfra til at trykke materialer, så er der en meget lang liste af ting, der skal opfyldes. Det er således ikke en fejl, at der ikke er noget kryds-n logo på materialerne, og det er faktisk med vilje, at der står afsender GUE/NGL. Det er alt sammen krav fra parlamentet. Vi vil opfordre jer til alligevel at komme ud med de flotte materialer. RRK fora og ved på andre måder at lægge op til aktiv inddragelse af deltagerne. De mindre fora kan drøfte forskellige emner. Der skal være et indledende oplæg med indspark til debatten. Det skal stille spørgsmål og ikke komme med løsninger. Som afslutning på konferencen bliver der en opsamling på diskussionen, der opsummerer nogle pejlemærker, som forretningsudvalget skal arbejde videre med det næste år og som skal være udgangspunkt for et strategioplæg til landsmødet i oktober Tilmeld dig i dag! Tilmeld dig allerede i dag. Prisen er 100 kr. som også dækker frokost. Der ydes ikke rejserefusion. Men det kan være, at din komite yder rejserefusion. Tilmelding til Folkebevægelsens sekretariatet, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K. er 15. januar. Se mere om konferencen på Folkebevægelsens hjemmeside. når FN anbefalede 40 pct. (svarene er hhv. 80, 60, 2 og 20). Foto: Jesper Morville Vejledning om testamente Hvorfor oprette testamente? Hvordan fordeles en arv? Hvordan oprettes et testamente? Folkebevægelsen har lavet en lille pjece, som besvarer disse spørgsmål og giver to eksempler på, hvordan du kan udforme et testamente. Du kan bestille pjecen på telefon eller hente og læse den på Folkebevægelsens hjemmeside - klik på Støt os / Giv bidrag og find det derpå nederst på siden.

7 Folk i Bevægelse nr. 8/2009 KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 25. januar KØBENHAVN JYLLAND SJÆLLAND OG ØERNE Københavnsudvalget Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg indkalder til juleak - tion på Kultorvet i København fredag den 27. november kl Der uddeles materialer, glögg og æbleskiver. Der vil være taler og musikalsk underholdning ved bl.a. Nisser mod Union (Røde Horn) og Leif Monnerup. Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg holder årsmøde i Bryghuset (3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, København), Trekronergade 26 i Valby mandag den 23. november kl Der er spisning fra kl (pris 35 kroner). Tilmelding seneste 20. november til Jørgen Bentzen telefon På dagsordenen er bl.a.: beretning, regnskab, fremtidige aktiviteter og valg af nyt Københavnsudvalg. Alle medlemmer af Folkebevægelsen er velkomne. Hver komite har fem medlemmer med stemmeret, men husk at årskontingentet på 275 kroner skal være betalt. Nordvest Folkebevægelsen mod EUs komite i København NV holder medlemsmøde onsdag den 25. november kl i Bogcafeen, Frederikssundsvej 64 i København. Valby Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Valby, Sydvest og på Frederiksberg indkalder til medlemsmøde onsdag den 25. november kl i Valby Kulturhus, kantinen, Valgårdsvej 4-8 i Valby Esbjerg Folkebevægelsen mod EUs Esbjergkomite holder generalforsamling hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg fredag den 12. februar kl med spisning kl Kl er der offentligt møde. Fra kl er der fest, forrygende lotteri og musik ved lokale musikanter. Der er fri adgang til det offentlige møde og festen. Sønderjylland Generalforsamling i Den Sønderjyske Folkebevægelse i Nygadehuset, Nygade 25 i Aabenraa onsdag den 25. november kl Status og det fremtidige arbejde. Vel mødt! Kontakt også mhp. kørsel: Povl Kristensen, Haslev Komitemøde i Folkebevægelsen mod EU i Haslev på Haslev Bib - liotek, Jernbanegade 62 i Haslev mandag den 7. december kl med planlægning af kommende aktiviteter og jule - hygge. Hillerød Nordsjælland mod EU inviterer alle interesserede til et åbent debatmøde med medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød tirsdag den 1. december kl Slagelse Privathospitaler får hjælp fra EU Debatmøde tirsdag den 10. november kl på Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3 i Slagelse, mødelokale 1. Socialrådgiver Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU lægger op til debat om EUs sundheds - direktiv. Arr.: Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland. Alle er velkomne! Generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland tirsdag den 10. november kl på Slagelse Bibliotek, Sten stuegade 3 i Slagelse, møde - lokale 1. STOCKHOLM-PROGRAMMET: Vejen til Fort Europa? informationsmøde om grænsekontrol, overvågning og underminering af borgerrettighederne i EU OPLÆG af Tony Bunyan, Statewatch, London PANEL med bl.a. Bjørn Elmquist (advokat og formand for Retspolitisk forening), Niels Erik Hansen (leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination) og Søren Søndergaard (medlem af EU-parlamentet). SØNDAG DEN 22. NOVEMBER KL MØDELOKALET, STUDIESTRÆDE 24, INDGANG FRA GÅRDEN Frivillig entré: 20 kr. Arrangør: Folkebevægelsen mod EU Tony Bunyan. Foto: Oneiro FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 25. januar Vi vil helst have stoffet fremsendt som Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. 254 nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den april kunne det konstateres, at der i det forløbne år var skaffet lige knap 200 nye medlemmer. Fra og med landsmødet til 21. oktober 2009 er der kommet i alt 254 nye medlemmer fra: SJÆLLAND & ØER 123 Albertslund 4 Allerød 1 Ballerup 3 Borup 1 Brøndby 1 Dianalund 1 Dragør 1 Faxe 2 Faxe Ladeplads 1 Frederiksberg 5 Frederikssund 4 Frederiksværk 1 Ganløse 1 Greve 1 Haslev 1 Hedehusene 1 Helsingør 1 Hellerup 1 Hillerød 1 Holbæk 1 Hundested 1 Hvidovre 1 Højby 2 Høng 1 Hørsholm 1 Radiokalender Folkets Radio i Aalborg Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz Torsdag kl samt fredag kl Studievært: Gitte Thomsen. EU i hverdagen Albertslund Nærradio Hver tirsdag kl sendes udsendelsen EU i hverdagen på Ishøj 1 Karrebæksminde 1 Kastrup 1 Kokkedal 1 Korsør 1 København K 8 København N 11 København NV 4 København S 9 København SV 1 København Ø 4 København V 4 Køge 2 Lyngby 1 Melby 1 Roskilde 2 Ringsted 6 Skibby 3 Slagelse 4 Smørum 2 Snekkersten 1 Sorø 1 Søborg 1 Taastrup 1 Valby 8 Vanløse 1 Vemmelev 1 Vordingborg 1 Værløse 1 Ølsted 1 LOLLAND, FALSTER OG ØER 5 Bandholm 1 Nakskov 1 Nykøbing F 1 Stokkemarke 2 Bornholm 4 Nexø 2 Østerrmarie 2 FYN & ØER 23 Faaborg 1 Kerteminde 1 Middelfart 3 Nyborg 1 Odense C 4 Odense N 2 Odense SV 1 Odense SØ 1 Odense V 1 Rudkøbing 1 Ryslinge 1 Svendborg 4 Tranekær 1 Ørbæk 1 JYLLAND 99 Alingåbro 1 Auning 2 Balderslev 1 Beder 1 Billund 1 Braming 1 Brønderslev 1 Bylderup-Bov 2 Børkop 2 Dronninglund 1 Engesvang 1 Esbjerg N 2 Esbjerg V 4 Fjerritslev 1 Frederecia 4 Frederikshavn 2 Galten 1 Gistrup 2 Graasten 1 Hadsten 1 Hadsund 1 Hasselager 1 Herning 2 Hirtshals 1 Albertslund Nærradio, der kan høres i Storkøbenhavn på mhz 94,5. Studievært: Jan Vogel. Kontakt ham på Hjallerup 1 Hjøring 2 Hobro 1 Holest 1 Hornslet 1 Horsens 1 Hundested 1 Højbjerg 1 Låsby 1 Nibe 2 Nordborg 1 Nørresundby 2 Pandrup 1 Ribe 1 Ringkøbing 1 Silkeborg 1 Skanderborg 1 Skive 1 Skørping 1 Spjald 1 Sydals 1 Sæby 2 Sønderborg 1 Tilst 1 Trige 1 Tønder 1 Vejen 1 Vejle 1 Viborg 1 Viby 1 Vodskov 2 Aabenraa 2 Åbyhøj 1 Aalborg 6 Århus C 8 Århus V 3 Århus N 3 Århus V 2 Årre 1 EUdebat-redaktionen i Helsingør Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl Der sendes på Lokalradio Hel sing - ørkanalen FM 92,8 MHz, Teledanmark Hybrid 95,2 MHz, Stofa-kabel Helsingør 94,6 MHz. Internet: Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: Station 2000 Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet og velfærden? Er svaret nej, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig spørgsmålene. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden eller hvor du nu er. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen et halvt år for kun 20 kroner. På et halvt år op til landsmødet den april fik vi knap 200 nye medlemmer. Og vi har fortsat fokus på indsatsen for nye medlemmer. Fra landsmødet og til 21. oktober har vi fået 254 nye medlemmer. Og vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-siden har stærke økonomiske kræfter bag sig, når den går i offensiven for at afskaffe en undtagelse (eller flere). EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi over for de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Giv et medlemskab i julegave Hvis du kontakter os, kan vi melde folk ind fra en given dato som f.eks. 24. dec og sende dig et pænt gavekort, som viser, at du har givet et medlemskab til vedkommende. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Dato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Magasinpost UMM Bladnr FOLK i Nr. 8 Nov. dec D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Klima - forandringer smelter den grønlandske indlandsis og truer hele kloden. Foto: Steen Andersen com EU saboterer klimaforhandlingerne Bliver klimatopmødet en fiasko, så bærer EU en stor del af ansvaret Af Henrik Bang Andersen, Bruxelles Under klimaforhandlingerne i oktober i Bangkok talte EUs svenske formandskab for at droppe Kyoto-aftalen og dermed også de gamle forpligtelser, som udgør en vigtig del af rammen for klimaforhandlingerne. Årsagen skyldes ifølge EU, at man ønsker én samlet aftale i december, som også omfatter USA, der aldrig har underskrevet Kyoto. Forhandlingerne frem mod en aftale i København foregår i to sideløbende spor dels under Kyoto-protokollen og dels under den samlede klimakonvention. Kyoto-sporet binder de rige lande til en samlet reduktion på fem pct. af deres CO 2 -udledninger i perioden Konventionssporet dækker alle lande, inklusive USA, som ikke har tiltrådt Kyoto og som aldrig kommer til at gøre det. En endelig aftale i Kø - ben havn forudsætter således side lø - ben de fremskridt i de to forhandlingsspor. Målet har derfor været at Kyotoprotokollen skulle fortsætte sammen med en ekstra aftale, hvor USA og de store ulande, som Kina, kobles på. EUs udspil kan formentlig formindske afstanden mellem EU og USA, men udspillet har mødt hård kritik af ulandene, som nu kritiserer EU for at løbe fra sine løfter og for at udvande en ny aftale. EUs udspil, kun 60 dage før topmødet i København, risikerer at underminere det, vi allerede har. At droppe Kyoto og satse på at få det bedste ind i en ny aftale, som EU siger, at de ønsker, er ganske enkelt for risikabelt. Ikke alene vil det tage år at forhandle en helt ny aftale. Hvis den skal være bindende for landene, vil den også skulle ratificeres af landenes parlamenter. Med Kyoto tog det otte år, før tilstrækkeligt mange lande havde gennemført den proces, så aftalen kunne træde i kraft. Hvis Kyoto-landene forpligter sig til en ny runde nedskæringer under Kyoto, kan det ske uden en ratifikationsproces. Under forhandlingerne blokerede EU desuden for et nyt tekstforslag fra bl.a. Brasilien, Ecuador, Indien og Filippinerne om beskyttelsen af naturlige skove. Det hindrede dog ikke Kommissionen i at udsende en pressemeddelelse umiddelbart efter forhandlingerne i Bangkok, hvori EU endnu engang udråbte sig selv til lederen i kampen mod klimaforandringerne. Det må være Folkebevægelsens opgave at sikre, at såfremt en klimatopmødet i København bliver en fiasko, så skal det være klart for alle og enhver, at EU bærer en stor del af dette ansvar.

Kandidater til forretningsudvalget

Kandidater til forretningsudvalget Kandidater til forretningsudvalget til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 26.-27. november 2005 på Stengård Skole, Triumfvej 1 i Gladsaxe Forretningsudvalget er Folkebevægelsen mod EUs politiske ledelse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kandidater til forretningsudvalget. til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre

Kandidater til forretningsudvalget. til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Kandidater til forretningsudvalget til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Henrik Guldborg Bøge, (årgang 1980), Medlem af Enhedslistens Europagruppe og Internationale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU

Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg 26.-27. oktober 2013 Mads Barbesgaard, født 1988.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

Indkaldelse til årsmøde

Indkaldelse til årsmøde Kig & Lyt EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund ISSN0908-7311 Nr.1 22. årgang marts 2014 Redaktion: Court Østerberg redaktionen@kigoglyt.com Peter Fuglsang formanden@kigoglyt.com Carl Rosschou webmaster@kigoglyt.com

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2010 Karina Rohr Sørensen Generalforsamlingen 2010 Indhold: - Generalforsamlingen den 12. februar - Årsplan 2009 - Garagesalg den 8. maj 2010 - Husk lokalkontingent

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 23. maj 2007. HELGE SANDER / Susanne Mahler Bekendtgørelse nr. [xxx] af 23. maj 2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auktion over landsdækkende tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 3410-3800 MHz 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere