UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE"

Transkript

1 UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af udfordringen I Lolland Kommune er der truffet politisk beslutning om, at alle elever inkluderes i den almene skole som minimum i indskolingen. I KL s statusanalyse ses et misforhold mellem, hvilke kompetencer hhv. lærerne og skolelederne mener, at lærerne bør besidde i forhold til det at inkludere elever med særlige behov. Det giver anledning til undren, at der ikke er overensstemmelse mellem læreres og skolelederes oplevelse af lærerkompetencer, der er inklusionsfremmende. Inklusionsfremmende lærerkompetencer er en del af de anbefalinger EVA peger på. EVA anbefaler, at Lolland Kommune arbejder med at styrke fagligheden i forhold til inklusionsbegrebet. I Lolland Kommune er der på baggrund af EVA anbefalingerne truffet beslutning om at etablere ressourcecentre på alle kommunens grundskoler med henblik på at samle fagligheden i enheder, der arbejder med et specifikt inklusionsfremmende sigte. Ressourcecentrene kan bestå af følgende ressourcepersoner: AKT vejleder Læsevejleder Matematikvejleder Pædagogisk IT vejleder PPR psykolog Læsekonsulent fra PPR Formålet med disse ressourcecentre er, at lærerne i højere grad kan indhente hjælp og viden blandt andet i 1 Side 1 af 11

2 forhold til inklusion. Etableringen af ressourcecentrene understøttes af datamaterialet i Statusanalysen, der generelt peger på, at lærerne ikke oplever ressourcepersonerne i skolen som tilgængelige. Derfor er formålet med ressourcecentrene, at ressourcepersonerne bidrager med perspektiver og sparring direkte i den praksis, hvori de pædagogiske udfordringer opleves. Ressourcecentret er således ikke rettet mod møder, hvor pædagogiske udfordringer drøftes af professionelle løsrevet fra praksis. Formålet er derimod, at lærerne støttes i den konkrete, praktiske arbejde med de pædagogiske udfordringer. Det betyder i praksis, at ressourcepersonerne er med i undervisningen med det formål at kvalificere læreren i det praktiske arbejde. Ressourcecentrene omfatter også eksterne ressourcepersoner såsom PPR psykolog eller læsekonsulent, der ligesom de interne ressourcepersoner deltager i undervisningen med henblik på, at lærerne tilegner sig kompetencer til eksempelvis at inkludere elever med særlige behov. Behovet for dette understøttes af datamaterialet fra Statusrapporten, der peger på, at lærerne ikke i samme grad som skolelederne mener, at de eksterne ressourcepersoner har fokus på at lærerne tilegner sig kompetencer til at inkludere elever med særlige behov. Formålet med ressourcecentrene er netop at overkomme denne problematik ved at flytte ressourcepersonerne ud i den praksis, hvor de efterspørges. KL s statusanalyse Det er nødvendigt at påpege den tætte sammenhæng mellem hhv. Handleplan A og B. KL s statusanalyse for inklusion tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechef, PPRmedarbejdere, skoleledere og lærere. Statusanalysen er inspireret af KL publikationen Brug paletten, der beskriver nogle elementer, som er vigtige i processen med at omlægge dele af specialundervisningen til en styrket almenundervisning. Publikationens pointe er, at kommunerne må anvende flere ting fra paletten for at lykkes med omlægningen. Der er ingen lette løsninger ingen indsatser, som kan stå alene. Statusanalysen omhandler følgende 7 temaer: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Lærerkompetencer 3. Visitation 4. Samarbejde på tværs af sektorerne 5. Styring og økonomi 6. Politisk ansvar holdning og kultur Side 2 af 11 2

3 7. Ledelsesansvar Denne handleplan tager udgangspunkt i tema 2, Lærerkompetencer. EVA handleplaner Anbefaling 15: Styrk den faglige indsigt i specialpædagogik Et løbende og bredt fokus på opkvalificering er en forudsætning for at almenlærerne kan løfte den specialpædagogiske opgave. Anbefaling 16: Fokuser på at sikre skoleledelserne opbakning til inklusion. En væsentlig forudsætning for succes er, at justeringer og nye tiltag sker i dialog med skolernes ledelse. Det er vigtigt, at skolerne føler ejerskab og medbestemmelse, så skolernes ledelse går forrest i arbejdet med inklusion. Anbefaling 18: Forbedre kommunikationen og dialogen om inklusion A) Der er behov for at få diskuteret og italesat formålet med og indholdet af den inkluderende undervisning. Der er en meget forskellig forståelse på skolerne af intentionen med og indholdet af de gruppeintegrerede tilbud. B) Det skal klargøres hvilke faglige og sociale mål, der skal stilles til de integrerede elevers udbytte af undervisningen, hvilken rolle støttelærer/speciallærer har i klassen og hvilket samarbejde, der kan etableres med specialcentret. Portfolio refleksioner og udfordringer med udgangspunkt i KL s statusanalyse for inklusion Hvorfor er der forskel på hhv. lærer og ledelse i spørgsmålet om, hvilke kompetencer, der er behov for, for at kunne inkludere? Hvad er det, der gør, at 30 % af lærerne ikke ved, hvilke elever de skal inkludere? Hvordan sikres lærerens læring i interaktionen med ressourcelærerne? 3 Side 3 af 11

4 ØNSKET TILSTAND JANUAR 2012 Beskriv den ønskede Skolerne har beskrevet og nogle steder iværksat det begyndende arbejde med etablering af ressourcecentre Skolerne følger den 3 årige uddannelsesplan, der har specifikt fokus på inklusion med henblik på opkvalificering af de pædagogiske medarbejdere Skolevæsnet i Lolland Kommune har opnået én fælles forståelse af Rasmus Alenkær s definition af inklusionsbegrebet. Rasmus Alenkær s definition: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. 1 ØNSKET TILSTAND 2014 Beskriv den ønskede At hver skole har etableret et ressourcecenter At skolerne har udviklet og implementeret ressourcecentre på skolerne At ressourcecentrene arbejder således, at mange af de udfordringer, der tidligere lå i specialundervisningen, nu løses i almenskolen. At en fælles forståelse af inklusionsbegrebet har ført til fælles ageren i den pædagogiske praksis INDSATSER Beskriv hvilke indsatser I gerne vil igangsætte for at nå den ønskede (Aktiviteter, aktører, tidsplan) Foreløbig tidsplan: Tid Opgave Ansvarlig August 2011 Deltagerne fra KL s inklusionsnetværk er konverteret til Inklusionsgruppen, der på overordnet niveau følger hhv. Handleplan A og B. Inklusionsgruppen består af følgende: Sektorchef Souschef 4 skoleledere 1 skolelærer 2 konsulenter PPR leder Sektor (Lissi) Skoleåret Skolerne har udviklet ressourcecentre Skoler 2012/2013 Januar februar Opfølgningsmøde med KL for Inklusionsgruppen Sektor (Lissi) 1 Alekær, Rasmus: Den inkluderende skole en grundbog, side 22 4 Side 4 af 11

5 årig kompetenceudviklingsforløb for pædagogiske medarbejdere i Lolland Kommunes grundskoler Sektor (Nathasja) 2012 Uddannelsesplan og lærerkompetencer medtages i Sektor (Nathasja) Inklusionsstrategien jf Handleplan B Løbende Opfølgningsmøder omkring inklusion med skolens ledelser Sektor (Lissi) DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR GENNEMFØRSEL DOKUMENTATION Beskriv hvordan I vil dokumentere effekten af jeres indsats. Hvad skal måles/iagttages/beskrives af hvem og hvornår SKOLER Hvordan udvikles ressourcecentrene til at varetage den praksisrettede læringsopgave, som de forventes overtid at kunne løfte? At ressourcecentrenes arbejde fører til den ønskede /resultat og at den almene pædagogiske praksis opkvalificeres. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen gennem kvalificeret og kontinuerlig vikardækning, særligt på mindre afdelinger, i forbindelse med det 3 årige kompetenceudviklingsforløb? Hvordan sikres det pædagogiske personales læring i interaktionen med ressourcecentrene? Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.4. Inklusion er faglighed og trivsel i folkeskolen: Antal elever henvist til specialklasser og specialskoler er i overensstemmelse med kvalitetskontraktmålet for 2014 Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud procentvis er øget i forhold til sidste år. Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.6. Helhed og sammenhæng skal hjælpe 95 % af eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparate 95 % af afgangseleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøver 5 Side 5 af 11

6 UDFORDRING B HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring B udfordring, vi kender årsagen til Beskrivelse af udfordringen Udfordringen er baseret på hhv. KL s Statusanalyse og EVA anbefalingerne i EVA rapporten Evaluering af ny skolestruktur, der i hovedtræk peger på, at folkeskolernes aktører har forskellig forståelse af inklusionsbegrebet både teoretisk og praktisk. Dette betyder, at det er vanskeligt både at forstå bevæggrundende for inklusion som et politisk indsatsområde i Lolland Kommune, samt at udmønte dette indsatsområde i praksis. Udfordringen retter sig på den ene side mod en lang række aktører i forskellige målgrupper og på den anden side bevæger udfordringen sig på tværs af målgrupperne både på et teoretisk og et praktisk plan. Det betyder, at inklusion på det teoretiske niveau må betragtes ud fra kommunens Sammenhængende Børne og Ungeploitik, hvori kommunen er systemisk orienteret og tager afsæt i dette som en platform for det teoretiske arbejde. Udgangspunkt for det praktiske arbejde bliver herefter dette teoretiske udgangspunkt.. Nedenstående illustration viser de forskellige målgrupper. 6 Side 6 af 11

7 Lærere SFO Skoleledelse Skolebestyrelse Skolesektor Politikere Elever Forældre Inklusion på det praktiske niveau Inklusion på det teoretiske niveau Udfordringen er formuleret således: Hvordan kan vi skabe åbne, dialogiske og målgrupperettede fora med henblik på igennem dialog at skabe en fælles forståelse og ejerskab omkring inklusion i Lolland Kommunes folkeskoler? I forlængelse af ovenstående har Lolland Kommune defineret, at fælles forståelse og ejerskab henviser til Rasmus Alenkærs definition på inklusion: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. 2 Det understreges, at der i Handleplan A og B er en nøje sammenhæng og at tiltag og handlinger vil overlappe de to handleplaner. I Handleplan A er det således noteret, at: Alle har e fælles forståelse af Alenkær s definition af Inklusion og det har ført til fælles ageren i den pædagogiske praksis 3. 7 Side 7 af 11

8 KL s statusanalyse EVAhandleplaner Tema 6: Politisk ansvar holdning og kultur Anbefaling 1: Sørg for klare og entydige udmeldinger Skolesektoren, skolechefer og afdelingsskoleledere skal tydeliggøre information til hinanden og medarbejderne Anbefaling 15: Styrk den faglige indsigt i specialpædagogik Et løbende og bredt fokus på opkvalificering er en forudsætning for at almenlærerne kan løfte den specialpædagogiske opgave. Anbefaling 16: Fokuser på at sikre skoleledelserne opbakning til inklusion. En væsentlig forudsætning for succes er, at justeringer og nye tiltag sker i dialog med skolernes ledelse. Det er vigtigt, at skolerne føler ejerskab og medbestemmelse, så skolernes ledelse går forrest i arbejdet med inklusion. Anbefaling 18: Forbedre kommunikationen og dialogen om inklusion A) Der er behov for at få diskuteret og italesat formålet med og indholdet af den inkluderende undervisning. Der er en meget forskellig forståelse på skolerne af intentionen med og indholdet af de gruppeintegrerede tilbud. B) Det skal klargøres hvilke faglige og sociale mål, der skal stilles til de integrerede elevers udbytte af undervisningen, hvilken rolle støttelærer/speciallærer har i klassen og hvilket samarbejde, der kan etableres med specialcentret. Portfolio refleksioner og udfordringer med udgangspunkt i KL s statusanalyse Hvorfor ved 33 % af lærerne ikke, om skolen har lokale/kommunale mål for inklusion? Hvorfor ved 54 % af lærerne og 18 % af skolelederne ikke, om målene for inklusion er skriftlige? Hvorfor er kun under halvdelen (46 %) af skolens lærere enige i skolens mål for inklusion? Hvilke behov er der for dialog om implementering af mål for inklusion mellem skolechefer og skoleledere, når Statusanalysen viser, at denne dialog er oplevet meget forskelligt af skolelederne? 8 Side 8 af 11

9 for inklusion ØNSKET TILSTAND JANUAR 2012 Beskriv den ønskede At de åbne, dialogiske og målgrupperettede fora er etableret for hovedparten af målgrupperne At der er afholdt mindst 1 møde i hovedparten af de åbne dialogiske og målgrupperettede fora At der i skoleledelsen er skabt fælles forståelse for inklusion både på det teoretiske og praktiske niveau ØNSKET TILSTAND PER HHV G 2014 Beskriv den ønskede Januar 2013 At der blandt de lokale aktører på skolerne er fælles forståelse i forhold til inklusion på hhv. det teoretiske og praktiske niveau Kommunikations og inklusionsstrategi er udarbejdet og arbejdet med implementering er påbegyndt. Januar 2014 At der i Lolland Kommunes skolevæsen er fælles forståelse og ejerskab til inklusion på hhv. det teoretiske og praktiske niveau INDSATSER Beskriv hvilke indsatser I gerne vil igangsætte for at nå den ønskede (Aktiviteter, aktører, tidsplan) Foreløbig tidsplan: Tid Opgave Ansvarlig maj 2011 Skolechef temamøde. 17. august 2011 Fremlæggelse af KLINK Handleplan A og B Inklusionsgruppen Orientering om det fremadrettede arbejde Forberedelse af tema til Storeledermøde d. 29. august august 2011 Handleplaner udarbejdet i KL s Inklusionsnetværk er punkt Sektor (Nathasja og Lissi) dagsordenen September 2011 Ydelseskataloget revideres Sektor 5. september udgave af Kvalitetsrapport er udarbejdet af skolerne Skoler herunder de parametre, der beskæftiger sig med inklusion september 2011 Justering af ydelseskatalog for vidtgående specialundervisning. Sektor (Tine, Bo og Lissi) Efterår 2011 Der afholdes pædagogisk møde på hver skole i efteråret 2011 med temaet Den inkluderende specialundervisning og sammenhæng med almenundervisningen. Skolesektoren er medarrangør. Skoler med deltagelse fra sektor samt PPR Projektet Mindre Specialundervisning er nu afsluttet der er Side 9 af 11 9

10 i den forbindelse udviklet TRIN på vejen til inklusion. Der arbejdes fortsat i praksis med de definerede 9 tegn fra projektet. De 9 tegn udgør hhv. 5 tegn på faglig inklusion og 4 tegn på social inklusion og disse indgår i de udvidede elevplaner for den vidtgående integrerede specialundervisning. Der afholdes skolebestyrelseskurser Skoler med deltagelse fra sektor 1. december 2011 Der har været afholdt mindst et møde i hovedparten af de Skoler (Nathasja, Lissi) dialogiske fora, hvor inklusionsstrategien er præsenteret 2012 Kommunikationsstrategi udarbejdes med fokus på EVAanbefaling 1 Sektor (Nathasja m.fl.) Der udarbejdes centralt en inklusionsstrategi, der knyttes op til inklusion som politisk indsatsområde i Sammenhængende børne og ungepolitik samt parametre omkring inklusion i Kvalitetsrapporten. Denne strategi har desuden til formål at give en klarer definition af inklusion teoretisk og praktisk samt at danne rammen for skolernes inklusionshandleplaner. Definitionen af inklusion tager udgangspunkt i den for Lolland Kommunes skolevæsen velkendte definition af Rasmus Alenkær. Det etablerede samarbejde med NVIE 4 omkring den fælles pædagogiske udvikling er specifikt målrettet at tydelig og fællesgøre inklusionsbegrebet samt definere, hvorledes dette mere konkret udmønter sig i praksis Skolerne har på baggrund af den udarbejdede inklusionsstrategi udarbejdet inklusionshandleplaner, der retter sig mod den praktiske del af opgaverne omkring inklusion. Skoler 10 Side 10 af 11

11 DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR GENNEMFØRSEL DOKUMENTATION Beskriv hvordan I vil dokumentere effekten af jeres indsats. Hvad skal måles/iagttages/beskrives af hvem og hvornår OVERORDNEDE UDFORDRINGER Hvordan skabes fælles forståelse og ejerskab i store og meget forskellige grupper? Hvordan arbejdes der med én fælles forståelsesramme under hensyntagen til forskellige holdninger og kulturer? Hvordan tydelig og synliggøres det, at det inkluderende pædagogiske arbejde i Lolland Kommune ikke er for at spare penge? SKOLER Hvordan arbejdes der med inkluderende undervisning i skolens fysiske rammer? Hvordan arbejdes der forældregruppens bekymring i forhold til inklusion? SEKTOR Hvordan får vi udarbejdet brugbare målgruppeanalyser, så de pædagogiske møder i disse grupper tilgodeser målgruppens interesser og behov? Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.4. Inklusion er faglighed og trivsel i folkeskolen: Antal elever henvist til specialklasser og specialskoler er i overensstemmelse med kvalitetskontraktmålet for 2014 Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud procentvis er øget i forhold til sidste år. Jf. kvalitetskontraktmål i Kvalitetsrapporten afsnit 9.6. Helhed og sammenhæng skal hjælpe 95 % af eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparate 95 % af afgangseleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøver 11 Side 11 af 11

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Den fælles inklusionsstrategi

Den fælles inklusionsstrategi 2013 Den fælles inklusionsstrategi - for børne- og ungeområdet Børne og ungeområdet Børne og ungeområdet Lolland Kommune 01-05-2013 0 1 DEN FÆLLES INKLUSIONSSTRATEGI... 4 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN SOM UDGANGSPUNKT...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere