BØRNEHAVEN BREDSTRUPSGADE

Transkript

1 BØRNEHAVEN BREDSTRUPSGADE AFTALE JANUAR

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem XX og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer om for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2

3 Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3

4 3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Charlotte Vognsen Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 5,95 Pædagogmedhjælpere 1,68 PGU/PAU 2,00 Øvrigt personale Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 0 Børn 3 til 6 år 88 I alt 88 Pædagogiske/ faglige profil Vi lægger vægt på følgende pædagogiske principper: - Børnehaven skal være et værdifuldt og stimulerende supplement til hjemmet. - Der skal i huset være et nærværende og trygt miljø. - Vi ønsker at styrke børnenes selvværd, ved accept og opmuntring. - Vi vil være troværdige i vores tilgang til barnet, så barnet føler sig respekteret. - Vi vil stimulere barnet i udviklingen af egne kompetencer. - Vi vil skabe en empatisk børnekultur. Dette sker gennem pædagogisk vejledning/planlagte aktiviteter, leg, oplevelser og fordybelse. Vi prioriterer, at barnet som udgangspunkt skal lære at lære ved hjælp af: - Læring på egen hånd. - Læring ved efterligning - Læring i fællesskaber. - Læring gennem samtale. Fælles for alle fire læringsformer og læring i det hele taget, er at det kræver engagerede voksne. Det er vigtigt, at vi som personale begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Ligesom vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativer og interesser ind på de områder, det kræves for, at de kan udvikle de færdigheder og den viden, der er nødvendig for at tilpasse sig i et fællesskab. 4

5 Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer børnene bringer op. Ligesom vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem til at føre deres projekter ud i livet. Vores tilgang er, at vi beskriver og forklarer det de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring. Vi bevæger os hele tiden indenfor den nærmeste udviklingszone, og bakke op omkring barnets initiativer. Derudover arbejder vi målrettet på at lette overgangen fra børnehave til skole, igennem leg og læring i dagligdagen Børnehaven Bredstrupsgades røde tråd er at skabe rammer, der sikrer sociale, trygge og selvstændige børn. I Børnehaven tilgodeser vi det enkelte barns behov, interesser og baggrund, ved at skabe gode relationer til børnene, deres forældre og ikke mindst personalet imellem. Et hus hvori der en god atmosfære, har stor betydning for den daglige trivsel hos alle Økonomi Tabel over budget 2012 for Børnehaven Bredstrupsgade 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv Midler til støtte omregnet til helårs effekt Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er, at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene, Delmål 1. At læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af fællesskabets evne til at inkluderer alle børn i et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø. Initiativer/aktiviteter De fysiske rammer analyseres for at vurdere, om de i tilstrækkelig grad understøtter børns mulighed for leg i mindre grupper, samt i det store fællesskab. Fokus på personalets adfærd i forhold til om de i tilstrækkelig grad medleger, guider, skærmer, inspirerer børnenes leg og deres indbyrdes relationer. Der vil i perioden være fokus på aktiviteter, der understøtter børnenes sociale og sproglige kompetencer. For derigennem at skabe et inkluderende miljø, et børnemiljø hvor der er plads til alle. Succeskriterier Børnene etablerer venskaber og får kendskab til betydningen her af. Børnene udviser interesse for at indgå i fællesskaber. At børnemiljøet appellerer til leg og hyggeligt samvær. Børnene udviser omsorg for andre og føle empati. At indsatsen vil afspejles i børnehavens indretning ude og inde. Kontinuerlig evaluering på relations arbejde ICDP. 6

7 Delmål 2. Målet er at alle børn udvikler sociale kompetencer i et inkluderende og lærende miljø. Initiativer/aktiviteter Skabe læringsrum der støtter børnenes oplevelse af tryghed og tillid i relationen til andre Ex. arbejde med mindre børnegrupper samt fællesture til idrætshal, til stranden, på bondegårdsbesøg, Opfordre/udfordre børnene til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser for at udvikle deres sociale forståelse og tolerance for andre. Vi vil videreudvikle på vores tema poser/kasser/vogne med henblik på at understøtte barnets sociale kompetencer. Introducere Har du spurgt en kammerat først der har til formål at styrke børns evne til at se og bruge hinandens ressourcer for at blive en god og hjælpsom ven. Succeskriterier Børnene etablerer venskaber og får kendskab til betydningen her af. Børnene udviser interesse for at indgå i fællesskaber. Børnene kan/tør udtrykke sig i fællesskabet. Børnene udviser omsorg for andre og føle empati. Børnene lærer at aflæse kropssprog. Delmål 3. Målet er at børnenes sproglige kompetencer bliver styrket i et inkluderende og lærende miljø. Initiativer/aktiviteter Vi vil etablere et fagligt arbejdsrum/fortællehule for børn og voksne, hvor der er fokus på det gode sprogmiljø gennem leg, læring og udvikling. Vi vil skærpe opmærksomheden på organisering af aktiviteter ved professionel tilstedeværelse i samling, i arbejdet med mindre børnegrupper samt ved at ophøje rutinesituationer til stjernestunder. Ex i garderoben- på badeværelset- og ved spise situationer. 7

8 Vi vil videreudvikle på vores tema poser/kasser/vogne med henblik på at understøtte barnets sprog udvikling. Skabe fælles voksenkultur der kan være med til at understøtte, opbygge og sætte fokus på sprogstrategier gennem vidensdeling i institutionen ex på personalemøder og pædagogmøder. Succeskriterier Børnene har et godt sprogligt fundament Børnene mestrer det talte sprog og kropssprogets betydning. Børnene kan udtrykke sig gennem et nuanceret sprog Børnene er sprogligt livsparate Børnene har tilegnet sig interesse for læse og skrivefærdigheder 8

9 5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøde mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7. Evaluering af aftalen/aftalerne for Dagtilbuddene kan vælge at evaluere aftalerne ud fra de mål, der har været i spil i dagtilbuddet. Mål Tema: Børn og matematikkens mange sprog Målet er, at børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. Initiativer 1. Arbejde med matematiske temaer (antal, former, sammenhænge og rum) 2. Skabe fysiske rammer med tydelige muligheder for at arbejde med matematik (ude og inde) 3. Synliggør matematikken i hverdagen. 4. Ved hjælp af læringsstile skal vi udforske matematikkens mange sprog. I Børnehaven Bredstrupsgade vil vi arbejde med, at understøtte bevidstheden hos den voksne, så vi sætter de rigtige begreber på, når vi understøtter børnenes matematiske kunnen. Vi skal tænke matematik ind i forskellige læringsstile. Vi vil i naturen finde vi ting der kan bruges til leg og læring, sten, pinde, kogler og blade osv. 9

10 Ting vi kan vi tælle, måle, lægge til og trække fra. Ved hjælp af forskellige læringsstile, skal vi udforske matematikkens mange sprog. Vi vil inddrage naturen og nogle af de materialer der ligger der. F.eks. kan man hoppe, hinke, slå koldbøtter, klappe, osv. når man skal lære at tælle. Sige ønsker du et ¼ æble? Og ikke: vil du have det skåret i både. Der skal arbejdes med begreber som størst/mindst og længst /kortest og foran/bagved osv. Vi skal arbejder bevidst med sproget og forsøge at inddrage kroppen. Vi skal bevidst bruge begreber, børnene senere vil kunne nikke genkende i skolen. Vi skal være mere bevidst i vores sprogbrug. Tænke mere i tal, ordbilleder og begreber. Hvilket alt sammen gavner børnene, og letter overgangen til skolen. Vi har et fast punkt på personalemøderne der hedder Leg og Læring. Her udveksler vi erfaringer, bliver præsenteret for f. eks nye spil, bøger og sange/sanglege o. lign. Initiativernes betydning for børnenes læring. I nedenstående beskrives de tre fælles succeskriterier i forhold til det fælles udviklingsmål og initiativer. Vi har arbejdet ud fra de beskrevne succeskriterier. 1. At børnene bruger matematikken i hverdagen. 2. At børnene fordyber sig og selv eksperimenterer med matematikken. 3. At børnene viser lyst og glæde ved at deltage i de planlagte aktiviteter. Forløbet med at bruge matematikken i dagligdagen, har haft rigtig stor betydning for vores børns læring. Vi kan se på børnenes leg, at der er tydelige spor af tegn på læring. Når vi ex. ser to 3 årige sidde og tælle blade i skovbunden sortere den efter størrelse, eller når de sammen finder kopper i køkkenet og her tæller båd kopper, tallerkner og kander uden at der står en voksen og siger: hvor mange kopper er der nu? Dette er tydelige tegn på de forbyder sig, samt bruger matematikken helt naturligt i dagligdagen. Det er vores oplevelse at børnene har været/er yderst motiveret for den form for læring. Det være sig både i planlagte forløb ex. Bevægelsesuge med fokus på matematik og/i bevægelse. Temauger med matematik og natur i fokus. -Samlings stund med fokus på matematik, -Udendørs aktiviteter med lege der understøtter matematikkens forunderlige verden osv. På legepladsen er der lavet hinke feltet med tal. Her har børnene mulighed for at sætte bevægelse/rytme på talrækken, hvilket har stor betydning når vi taler læringsstile. Ligeledes kan de se tal når de går op og ned af vores mange trapper, i dette trapperum har børnene været optaget af at lære talrækken forfra og bagfra. Det er det utrolig vigtig, at de voksne netop har øje for at stille de rigtig spørgsmål. Spørgsmål der understøtter og udfordre børnenes matematiske kunnen. Netop det at de voksne er fagligt bevidste om, hvad det er de ønsker at lære børnene, via deres kommunikation med dem er en afgørende faktor. Vi kan derfor konstatere at: Når børnene er sammen med engagerede voksne, der viser lyst og glæde, har det en afsmittende virkning på børnene deltagelse, samt lyst til at udforske i alle sammenhænge. Kan der skabes læringsrum i mindre gerne aldersopdelte børnegrupper, er dette helt klart en stor fordel for børnenes tilegnelse af viden. 10

11 11