Skolebestyrelsen på Dansborgskolen vil udtale sig om følgende:

Transkript

1 Dansborgskolen Sollentuna Allé Hvidovre Tlf.: Mail: dansborg@hvidovre.dk d. 18. november 2013 Det skal indledningsvis anerkendes at Hvidovre Kommune har valgt at sætte ambitiøse mål for arbejdet med inklusion. Set i et samfundsmæssigt og menneskeligt perspektiv mener vi, at tolerance og forståelse er forudsætningen for et demokratisk samfund med plads til alle. Udgangspunktet må være et fællesskab hvor diversitet og mangfoldighed ses som en styrke. Arbejdet med inklusion understøtter et sådant samfunds og menneskesyn og er med til at rykke vores grænsedragning mellem det almene og det specielle. En udvikling som gennem de seneste 1020 år har skabt et normalitetsbegreb som menneskeligt og samfundsmæssigt set er for snævert og ekskluderende. Når det er sagt, vil vi også forholde os kritiske til det satte ambitionsmål for inklusion. Det er fint at sende et tydeligt signal, men det er essentielt at se på praksis og vurdere om vi vitterlig formår, at skabe de rette rammer for det enkelte barn og fællesskabet. Vi er med på, at der kan udvikles kompetencer, erfaringer og viden i skolen og at skolesystemet kan geares anderledes for at klare inklusionsopgaven bedre, men det må hele tiden være med lydhørhed overfor de erfaringer som høstes undervejs. Det må være visionen om inklusion og ikke måltallet som skal være vores ledestjerne. Skolebestyrelsen på Dansborgskolen vil udtale sig om følgende: Definitionen på inklusion i høringsmaterialet o Et bredere inklusionsperspektiv skal medtænkes o En problematisk og uetisk italesættelse Det opnåede resultatmål for Dansborgskolen o Vejen til inklusion o Balance i klasseværelset Økonomi og styring o Overordnede betragtninger vedr. økonomimodellen o Præmisserne for økonomimodellen o Overgangsordningen og konsekvenserne for Dansborgskolen Evaluering af inklusionsarbejdet Fritidshjem og økonomi? 1

2 Definitionen på inklusion i høringsmaterialet Et bredere inklusionsperspektiv skal medtænkes Skolebestyrelsen på Dansborgskolen vil gerne påpege, at vi finder de definitioner af inklusionsbegrebet der henvises til i høringsmaterialet som utilstrækkelige. Denne uklarhed i høringsmaterialet og i politikernes beslutningsgrundlag vanskeliggør efter vores vurdering skolebestyrelsens mulighed for at føre tilsyn med og sikre kvaliteten af arbejdet med inklusion på skolen. På Dansborgskolen arbejder vi ud fra definitionen på reel inklusion, som anvendes hos bl.a. Rasmus Alenkjær (2008, 2012). Se model nedenfor. Vi har således et ønske om, at alle børn oplever sig som reelt inkluderede på alle 3 parametre: Socialt Læringsmæssigt Fysisk Den definition der ligger til grund for inklusionsgraderne på skolerne i Hvidovre Kommune lyder: Et barn defineres som inkluderet, når hovedparten af dets undervisning og hovedparten af barnets fritidstilbud i løbet af et skoleår sker i almenområdet. Barnet kan godt samtidig modtage specialundervisning. (Høringsmaterialet, s.2). Hermed er det kun den fysiske inklusion der er taget højde for. Vi anerkender, at dette gøres for at kunne opstille en operationel model for monitorering af inklusionsarbejdet. Men det er os magtpåliggende at påpege, at det kan være stærkt problematisk, hvis der ikke anlægges et bredere perspektiv når rammerne for og arbejdet med inklusion skal vurderes og evalueres. Vi opfordrer derfor kraftigt til at sammenholde måltal for inklusion samt at overveje muligheder for at supplere og/eller kvalificere inklusionsmålinger med de gode tanker som foldes ud i inklusionsfolderen, hvor Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn og unge oplever at de er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de bliver set, anerkendt, og værdsat, som de unikke personer, de er. (bilag 1 fra sagsfremstillingen). Her kunne DCUM s trivselsmålinger for eleverne medtænkes. En problematisk og uetisk italesættelse Det skal hertil pointeres, at vi finder det uetisk, at der i høringsmaterialet, særligt i bilag 3, men også i det øvrige materiale nævnes forskellige handicapgrupper eller diagnostiske sammensætninger, der udpeges som eksempler på børn, der formodentlig fortsat ikke bør/kan inkluderes. 2

3 Vi henstiller til, at Hvidovre Kommune alene henholder sig til vejledningen til bekendtgørelse 9082 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kap.4, hvori der står, at Henvisning til specialundervisning der ikke er af foreløbig karakter forudsætter, at der er foretaget en pædagogiskpsykologisk vurdering af eleven, jf. 12, stk. 2, i folkeskoleloven. Baggrunden for kravet om en pædagogiskpsykologisk vurdering er, at elevens behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige. Den pædagogiskpsykologiske vurdering og forslag til foranstaltning giver således skolelederen et sagligt solidt grundlag til at træffe beslutninger om iværksættelse, fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand. Dette har således intet at gøre med konkrete handicaps eller diagnoser med en vurdering af barnets funktionsniveau. Det opnåede resultatmål for Dansborgskolen Vejen til inklusion Som det fremgår af høringsmaterialets bilag 2 har Dansborgskolen opnået sit resultatmål for inklusion. Der er mange faktorer som gør, at Dansborgskolen har haft, og har, god succes med at skabe inkluderende miljøer: Vilje til at inkludere, selvtyrende team gennem 10 år, prioritering af tid til holddannelse og støtteindsatser, innovative og kreative løsninger i dagligdagen, LP modellen, et stærkt Ressourcecenter, læringsstile, Cooperative Learning, tværfagligt netværk og meget andet. Vi vil gerne understrege at Dansborgskolens inklusionsgrad er opnået gennem hårdt, målrettet og professionelt arbejde hos skolens pædagogiske personale og har på mange måder kostet blod, sved og tårer. Det har også krævet elevernes og forældrenes forståelse og accept for det inkluderende arbejde. Det har været og er det stadigvæk for alle parter på Dansborgskolen en hård proces, som kvalitetsløftet og den ny økonomimodel vil give bedre og mere acceptable vilkår. Balance i klasseværelset Skolebestyrelsen har især drøftet det vi kalder balancen i klasseværelset. Denne balance drejer sig om, på den ene side, at børn med særlige behov der er inkluderede i almenklasser oplever sig reelt inkluderede. Men den drejer sig også om, på den anden side, at de andre børn, der ikke har særlige behov også oplever sig reelt inkluderede. Med tilstrømningen til private grundskoler og friskoler er det os magtpåliggende, at sørge for, at alle børn på skolen trives og er reelt inkluderede: socialt, læringsmæssigt og fysisk. Derfor er det vigtig for os, at sikre rammerne for inklusion dels ved at arbejde med de særlige børn og deres muligheder, men også ved at arbejde med de almindelige børn, klassefællesskaberne, forældrefællesskaberne omkring klasser, på årgangene og på hele skolen. Dette gøres i dialog mellem lærere, børn, forældre, skolebestyrelse og skoleledelse. Her ser vi i dag for knappe ressourcer til understøttelsen af dette arbejde i forhold til: skolehjemsamarbejde med de almindelige børn og forældre. 3

4 tid til at skoleledelsen kan følge lærerteamene på vej i deres processer med klasser, grupper og enkeltbørn skolens fysiske rammer til arbejdet med holddeling og gruppearbejde. at inddrage eksterne fagligheder ud over PPR (f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter). Økonomi og styring Overordnede betragtninger vedr. økonomimodellen Skolebestyrelsen ved Dansborgskolen er overordnet set positivt indstillet overfor den nye økonomimodel, hvor budgettet til specialundervisning decentraliseres til de enkelte skoler. Det vil i forhold til situationen i dag gøre hele processen med inkluderende tiltag mere fleksibel og rettidig (forebyggende og foregribende i stedet for indgribende). For det andet er den nye økonomimodel også i overensstemmelse med et helt centralt princip inden for økonomistyringen, nemlig at den der bestiller musikken også betaler herfor. Skolebestyrelsen skal dog samtidig i forhold til den nye økonomimodel for specialområdet udtrykke et par bekymringspunkter. Præmisserne for økonomimodellen For det første forekommer det ulogisk, at man i budgettildelingsmodellen såvel som i fordelingen af inklusionsgraden tager udgangspunkt i elevtallet for det enkelte skoledistrikt og ikke i det aktuelle elevtal på skolerne. Det medfører forkerte budgettildelinger på de enkelte skoler på baggrund af misvisende elevtal. Således indgår Danborgskolen i budgettildelingsmodellen med et elevtal på 566, mens der reelt går ca. 730 elever på skolen (en forskel i underkanten af 30%!). Omvendt er der skoler, f.eks. Engstrand, som uretmæssigt får tildelt for mange penge i økonomimodellen pga., at de fremstår med et meget højere elevtal, end der reelt går på skolerne. Afvigelserne mellem skoledistrikternes elevtal og de reelle elevtal er så store, at man i økonomimodellen bør tage udgangspunkt i de reelle elevtal på skolerne. Set i lyset af den nyligt vedtagne budgetfordelingsmodel for skolerne i Hvidovre, hvor beregningerne netop tager udgangspunkt i de reelt indskrevne elever på skolerne (pr. 5/9), virker det underligt, at det samme ikke skal gøre sig gældende på det specialiserede område. Herudover kan man ved at tage udgangspunkt i skoledistrikternes elevtal og ikke skolernes reelle elevtal komme til at skabe en uheldig incitamentsstruktur over for ikkedistriktsbørn på de enkelte skoler. Det vil således i snæver forstand være omkostningsfrit at ekskludere disse. Overgangsordningen og konsekvenserne for Dansborgskolen For det andet skal skolebestyrelsen udtrykke sin modstand mod den valgte indfasningsmodel. Hvis der overhovedet skal være en indfasningsmodel, bør udligningsprocenten nedtones kraftigt procentuelt. Der er således ikke tale om meget indfasning af en ny økonomimodel, når hele 66 % af merinklusionen udlignes i det første år. Det får også den konsekvens, at Langhøjskolen, som ellers på mange parametre er sammenlignelig med Dansborgskolen, får en budgettildeling efter den nye økonomimodel i 2014/2015, som er 80 % højere end Dansborgskolens. Dette, kombineret med at Dansborgskolen isoleret set også taber penge på fordelingen af enkeltintegrationsmidler i den nye økonomimodel i forhold til i dag, indebærer, at skolebestyrelsen anbefaler, at man genovervejer indfasningsmodellen og dens 4

5 udligningsniveau. I den forbindelse ønsker skolebestyrelsen at gøre opmærksom på, at en indfasningsmodel helt grundlæggende straffer de skoler, som med rettidig omhu allerede og inden etableringen af den nye økonomimodel praktiserer en gennemgående inkluderende tilgang i relationen til sine elever. Evaluering af inklusionsarbejdet Vi er bekymrede for, at forvaltningen først nu er ved at udarbejde ny procedure for revisitation (Høringsmaterialet, s. 5). Vi kunne ønske den forelå nu, så det var en samlet plan vi kunne tage stilling til. Det er vigtigt at følge op på de børn som udsluses til almenundervisningen og sikre at de befinder sig i hensigtsmæssige læringsmiljøer i forhold til deres behov. Vi er bekymrede for, at forvaltningen først nu er ved at udarbejde et nyt tilsynskoncept (Høringsmaterialet, s. 6), da vi er optagede af, at man med denne plan får kvalitetssikret både mere fleksible tilbud til inkluderede børn og klasser med inkluderede børn på skolen, men også at disse har den fornødne specialisering i forhold til den reelle inklusion af barn og andre børn i klassen (Høringsmaterialet, s. 8). Vi kunne ønske, at følgegruppen til inklusion også inddragede forældre. Fx via SKOK. Endelig er vi bekymrede for hvorvidt de 98% er et mål at stræbe efter, eller om det er uhensigtsmæssigt højt sat. Det er derfor vigtigt, at evaluere inklusionsprocessen, og herunder vurdere om inklusionsgraden er realistisk og giver børnene de bedste mulige vilkår for deres læring. Især når det på sigt er hensigten, at medtænke de børn som nu er placeret i segregerede tilbud udenfor kommunen i de 98%. Fritidshjem og økonomi? Selvom spørgsmålet om strukturen på klub og fritidshjemområdet ikke er endelig politisk behandlet, mener vi dog, at det er på sin plads med en bemærkning som relaterer sig til det scenarie, at skole og fritidshjem samles i én organisation. Som situationen er nu bevilliges enkeltintegrede midler til skoler og fritidshjem hver for sig. I den nye budgetmodel for det specialiserede område er det, så vidt vi kan se, kun på skoleområdet at de enkeltintegrerede midler decentraliseres. Vi opfordrer derfor til, at der formuleres kommentarer og overvejelser om hvordan enkeltintegrerede midler for fritidsdelen bevilliges hvis fritidshjem og skole samles i én organisation. Venlig hilsen skolebestyrelsen Dansborgskolen 5