Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 for Øresundsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014

2 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst... 4 Særligt for specialskolerne... 5 Faglighed... 6 Indledning... 6 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket... 6 Ungdomsuddannelse... 8 Indledning... 8 Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse... 8 Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse... 9 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket... 9 Chancelighed Indledning Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Trivsel Indledning Elevfravær Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Tillid og attraktivitet Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Attraktiv arbejdsplads Indledning Sygefravær Medarbejdertrivsel Styr på Økonomien Budgetoverholdelse Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering

3 Indledning Kvalitetsrapport 2014 for Øresundsskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigere i rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledes beskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliver afslutningsvist præsenteret. De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten I 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen pejlemærker for den københavnske folkeskole efter en høringsrunde med stor tilfredshed med de fem nye pejlemærker. I februar 2014 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget en justering af ét af pejlemærkerne, så det bedre afspejler ønsket om det ligeværdige samarbejde mellem forældre og skole samt fokus på forældrenes ressourcer. De samlede pejlemærker er udarbejdet med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejder hen mod fælles mål. Pejlemærkerne er i høj grad i sammenfaldende med de tre nye nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Pejlemærkerne giver en københavnsk vinkel på målene og er derfor fortsat anvendt til at strukturere den del af kvalitetsrapporten, som handler om oplevet og faglig kvalitet. Med folkeskolereformen er der samtidig kommet nye nationale krav til kvalitetsrapporten. De betyder bl.a., at der er krav om færre data i rapporten, og den er derfor blevet forenklet yderligere i forhold til tidligere år. Der er samtidig nogle af de nye data, der endnu ikke er klar i Det gælder fx resultater fra den kommende obligatoriske trivselsmåling i hele landet, hvor der i efteråret 2014 først gennemføres et pilotforsøg. Datamæssigt er 2014 derfor et overgangsår. Indholdet i Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapporten er som nævnt struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng med firefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune). Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er vist nedenfor: 2

4 Oplevet kvalitet Faglig kvalitet Styr på Økonomien Attraktiv Arbejdsplads Pejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis Faglig Kvalitet. De fem pejlemærker er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. 3

5 Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien og Attraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med et afsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolens kvalitetsrapport 2014 har følgende opbygning og overskrifter: 1. Faglighed 2. Ungdomsuddannelse 3. Chancelighed 4. Trivsel 5. Tillid & Attraktivitet 6. Attraktiv arbejdsplads 7. Styr på Økonomien 8. Nøgletal 9. Skolens samlede faglige vurdering Under hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels at forvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et større bureaukrati omkring dataindsamling, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gøre kvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som en del af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt, og de metodiske og tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst Skolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk via kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse. Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef og skoleleder, som i sidste ende munder ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen aftaler områdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højere grad end tidligere bidrager til, at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen giver områdechef og skolechef input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som praktiseres gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion over områdeledelser og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale, der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbende vurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt af indsatserne. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven 4

6 ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Det drøftes i dialogen mellem områdechef og skolens ledelse, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for skolen. Særligt for specialskolerne En lang række af de data, der benyttes til at dokumentere kvaliteten på almenområdet giver ikke mening at anvende på specialområdet. Denne problemstilling søges imødekommet af to forskellige tilgange. 1. Skolerne beskriver kvalitativt, hvordan de arbejder på at nærme sig de politisk besluttede pejlemærker. Disse beskrivelser fremgår af denne kvalitetsrapport. 2. Der arbejdes videre på et udviklingsprojekt, der, med udgangspunkt i specialskolernes individuelle karakteristika, forsøger at skabe kvantitative indikatorer for specialskolerne. Dette har bl.a. resulteret i særlige udgaver af elevtrivselsmålingen Københavnerbarometeret i Da udviklingsprojektet endnu ikke er i mål, og der bl.a. mangler data for elevernes faglige progression, vil de ovennævnte kvalitative beskrivelser være medvirkende til at dække pejlemærkerne. 5

7 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Indledning Det københavnske pejlemærke Faglighed er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Bestyrelsen på Øresundsskolen har udarbejdet nedenstående principper for arbejdet med læringsmål: Øresundsskolen skal være kendetegnet ved sin målrettede faglige indsats, der sætter det enkelte barn i centrum samtidig med at have fokus på dets evne til at indgå i et socialt fællesskab. Der skal skabes balance mellem stærk omsorg for barnet, i den udsatte position det er i, og målrettet udvikling af dets potentialer. Omsorg og udvikling ses ikke som modsætninger, men som følgesvende, der er afhængige af hinanden. Der arbejdes med kvalitative elevplaner, hvor der sker en forældreinddragelse, og interne periodeplaner som ledelse og medarbejdere er i dialog omkring. Læringsmål for det enkelte barn udformes med udgangspunkt i Folkeskolelovens Fælles Mål, i Københavns Kommunes pejlemærker, og i elevens kompetencer. Forståelsen af barnets livsduelighed og udviklingen af denne er en væsentlig faktor for alt arbejde med læringsmål. Redskaber: Redskaberne er et godt skole-hjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og understøtter barnets læring. Barnets naturlige motivation og drivkraft for at samarbejde og lære er det bærende, og barnets egne ønsker og valg ses som en vigtig forudsætning. En kompetent tværfagligt sammensat personalegruppe, der mestrer at sætte læringsmål, gennemføre læringsforløb og evaluere. Elevplanen beskriver, hvor barnets væsentlige læringsmål er. Den er drøftet grundigt med forældrene, og udarbejdet i et kvalificerende tværfagligt samarbejde af medarbejderne på Øresundsskolen. Elevplanen udarbejdes i henhold til de vedtagne principper og den evalueres og bearbejdes hvert år. 6

8 Beskrivelse af elevplaner, periodeplaner og faglig support og uddannelse: Arbejdet med elevplanen og læringsmålene for hver enkelt elev er i fokus. I arbejdsredskabet periodeplaner arbejder vi med 4 årlige, hvor der er en stor detaljeringsgrad af læringsmålene, og vi konstruerer progressionstrapper for at gøre målene særlig konkrete og målbare. Vi har indledt et udviklingssamarbejde med lektor Ida Mundt fra UCC som underviser medarbejderne i arbejdet med læringsmål, og med læringskonsulenterne fra Københavns Kommune, som understøtter arbejdet. Vi arbejder samtidig med optimering af teamsamarbejdet med samme konsulenter, for at skabe synergi mellem lærere, ergoterapeuter og pædagoger og pædagogmedhjælpere. 7

9 Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Indledning Dette afsnit indeholder tal, der viser, hvilken uddannelsesmæssig vej de københavnske elever går efter afslutningen af 9. klasse. Afsnittet består af to tabeller, der henholdsvis viser, hvor elever befandt sig 3 måneder og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. De nye nationale datakrav har bevirket, at skæringsdatoen for elevernes placering ændres i dette års Kvalitetsrapport (fra 11 måneder til 3 måneder og fra 23 måneder til 15 måneder). Det betyder bl.a., at der i 2014-udgaven af rapporten ikke findes sammenligningstal, og at tallene er trukket pr. 23. september for at kunne overholde tidsplanen i det københavnske styringsårshjul. Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 3 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2013/14 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 0,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 0,0 Andel i ungdomsuddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter ,0 0 0,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan ,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 0 0,0 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8

10 Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 15 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2012/13 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 0,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 3 60,0 Andel i ungdomsuddannelse 3 60,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 40,0 0 0,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan 5 100,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 0 0,0 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. På tabellen over 3 måneder efter afslutning af 9. klasse er der en stor del af eleverne, som vil være i gang med 10.klasse eller en anden forberedende og udviklende aktivitet, hvormed det især er elevernes placering efter 15 måneder, som er retvisende for, hvorledes den enkelte skoles elever klarer sig i uddannelsessystemet. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Alle Øresundsskolens elever visiteres videre i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Ved en meget grundig vejledningsproces vurderer forældre, UU vejleder og skolen hvilket STU tilbud eleven vil profitere bedst af. I vejledningsprocessen indgår en pædagogisk-psykologisk vurdering, notater fra fysioterapeut/ergoterapeut og talepædagog, og elevplanen som lærere og pædagoger har udarbejdet. Alle skolens elever har brug for det treårige forløb inden voksenlivet med de udfordringer det indebærer for et menneske med udviklingshæmning. I det faglige arbejde med eleverne, indgår begrebet mestring og læring af livsduelighed, som et mål der sættes i alle elevplaner fra klassetrin. I udskolingsårene fokuseres på mestring af et ungdomsliv, og på det kommende skoleskifte. Mange af skolens elever bliver i 9. eller 10. skoleår visiteret til et klubtilbud på LAVUK, hvor de møder et bredt ungdomsmiljø og mange fritidstilbud, som kan løfte dem ind i et kommende voksenliv. 9

11 Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Indledning Det københavnske pejlemærke Chancelighed er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Skolens elevsammensætning er multikulturel. I erkendelse af dette arbejder vi med en meget differentieret samarbejdsform. Målet er at skabe en meget tæt skolehjemkontakt for at give eleverne de optimale udviklingsbetingelser. Skolens forældregruppe har alle det til fælles at være forældre til et barn med udviklingsvanskeligheder, og vi oplever ikke en generel forskel på det at være barn fra et hjem som er etsproget eller tosproget. Men der kan være store forskelle på hvordan hjemmene håndterer deres barns vanskeligheder, og der kan være både sproglige og kulturelle barrierer for hvor godt vores samarbejde lykkes, ligesom elevernes sociale baggrund kan have betydning for hvordan barnet bakkes op i hjemmet. Vores mål og vores handleplaner for det enkelte barn tager primært udgangspunkt i barnets kompetencer, men vi arbejder også med hele elevens sociale liv. På Øresundsskolen betyder ordet inklusion at være en del af et fællesskab, at kunne være i en gruppe, have kammerater og opleve sammen. Vi arbejder med elevernes kendskab og ageren i det omgivende samfund, det kan være alt fra at kunne være i det offentlige rum, bruge offentlige transportmidler, deltage i indkøb, gå på udstillinger, i biografen osv. 10

12 Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Indledning Det københavnske pejlemærke Trivsel er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at kunne dokumentere udviklingen inden for dette mål, er det i forbindelse med folkeskolereformen besluttet, at der fremover skal gennemføres en obligatorisk, national trivselsmåling. Derfor vil der fra 2015 være nye data, der afdækker elevtrivslen på skolen. Elevfravær Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet Skolens gennemsnit Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom Elevfravær i alt Skoleåret ,2,1 13,5 20,7 Skoleåret ,8 2,8 14,2 22,8 Til sammenligning har de københavnske folkeskoleelever i skoleåret i gennemsnit et samlet fravær på 11,6 dage. OBS: Det samlede elevfravær kan i for nogle skoler være minimalt højere end de tre kategorier (ekstraordinær frihed, ulovligt fravær og sygdom) lagt sammen. Det skyldes, at den gamle opgørelsesmetode lagde bekymrende fraværsdage oveni de andre kategorier. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Trivslen er i top, men vi mangler et godt barometer der kan måle det. Vores elevråd arbejder med Undervisningsmiljøvurderinger som bliver lagt ind på skolens hjemmeside. Det er også via elevrådet, at vi får elevernes ønsker og forventninger til et godt skoleliv. Vi har desværre et stort elevfravær, og i vores elevgruppe, er der også en del elever med kroniske sygdomme, og elever som har et særligt nedsat immunforsvar. Vi har i skoleåret også haft flere langtidssyge elever. 11

13 Det korte fravær er dog også for stort og vi har sat flere initiativer i gang. Ved et barns udebliven fra skole uden kontaktopkald fra forældrene ringer vi straks til hjemmet og spørg til fraværet. Samtidig bruger en del tid på at snakke fravær ved skole-hjemsamtalerne. Vores mål er at få det samlede fravær sænket. 12

14 Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Forældresamarbejde Vi har en tradition for at afholde en årlig temaaften for forældrene til børnene på Øresundsskolen. I 2014 har det drejet sig om handicapforståelse og krav til skolen og til barnets læringsmål. Det er altid gode aftner med mange interesserede og deltagende forældre. Skolen er åben for forældrene, og det er altid velkomment at komme og være med en dag eller nogle timer, for at se og være med i dagens aktiviteter. Status på forældresamarbejdet Vores meget tætte daglige kontakt og kommunikation med forældrene sikrer i høj grad, at vi får en god og tæt forældreopbakning omkring vores arbejde. Vi afprøver i øjeblikket nye it-tekniske veje, hvor vi sender billeder og film med eleven hjem for at vise elevens oplevelser på skolen, og elever låner et kamera og filmer hjemme for at kunne vise og fortælle om deres familieliv henne på skolen. 13

15 Attraktiv arbejdsplads Det er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top. Indledning Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor er sygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, er gennemført i foråret Den næste trivselsmåling gennemføres efter planen i Derfor er afsnittet med data fra trivselsmålingen identisk med afsnittet i sidste års kvalitetsrapport. Sygefravær Sygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i Københavns Kommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2011 er ligeledes opgjort i dagsværk. Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Opgjort i dagsværk Kort sygefravær 5,7 4,6 5,4 Langt sygefravær 4,8 1,0 2,7 Sygefravær i alt 10,5 5,6 8,1 I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i alt i 2013 til sammenligning på 13,4 dagsværk. Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,2 dagsværk i Medarbejdertrivsel Spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7. Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres 2013 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,9 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 5,9 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 5,4 14

16 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,42. Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding 2013 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 6,0 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,6 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 4,9 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, du udfører? 4,16. 15

17 Styr på Økonomien For at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en høj kvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget i kvalitetsrapporten. Budgetoverholdelse Nedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist som over/underforbrug i procent af samlet bevilling. Et negativt tal er således udtryk for et overforbrug, mens et positivt tal er udtryk for et underforbrug. En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes som problematisk. En negativ afvigelse på mere end 2 procent kræver, at der udarbejdes handleplan for afvikling af gælden. Et negativt resultat er ikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan og afdrager på sin gæld. Budgetoverholdelse Budgetoverholdelse 2013 Graden af budgetoverholdelse 2,9 % 16

18 Nøgletal Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 92 Heraf specialklasseelever 92 Tosprogsprocent på skolen 60,9 % Antal elever pr. lærer 2,3 Antal klassetrin på skolen 10 Antal klasser i alt 12 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 7,7 Nøgletal pr. 5. september

19 Skolens samlede faglige vurdering Fyrtårnsmodellen I skolens samlede faglige vurdering holder vi fokus på den opgave, vi har påtaget os, og på grundfortællingen om hvordan vi har tænkt os at udfylde opgaven. Vi kalder vores model for Fyrtårnsmodellen. Forstået på den måde, at vores faglighed og virke skal lyse op og kunne ses på lang afstand af andre en os selv, og vi har en lang række klare pejlemærker, så man både internt og eksternt ved hvor vi er, hvad vi kan og hvor vi er på vej hen. Vores mission Øresundsskolen skal tilbyde specialundervisning og specialfritidspædagogik af høj faglig kvalitet til handicappede børn og unge i Københavns Kommune. Skole og fritidstilbud drives som en samlet enhed bestående af lærere, pædagoger, ergoterapeuter og pædagogmedhjælpere. Ledelsen handler ud fra en fælles ledelsesstil, som lægger vægt på synlig, resultatorienteret og udviklingsorienteret ledelse i overensstemmelse med Øresundsskolens kultur og med barnet i centrum. Ledelsen skal gå forrest. Den skal forberede og sikre, at organisationen forandrer og udvikler sig i takt med de krav, forældre, samfund, den politiske og administrative kontekst i Københavns Kommune stiller til en moderne specialskole. Vores organisatoriske strategi Strategien, der skal gøre visionen til virkelighed, er overordnet at skabe en organisation med skole og fritidstilbud, hvor medarbejdernes forskellige kompetencer udnyttes til fælles bedste. Arbejdsformen er teamsamarbejde, og der skal være tydelige synergieffekter i det daglige arbejde, hvor de forskellige faggrupper arbejder tæt sammen. Strategien er at have konstant fokus på det faglige arbejde ved bevidst planlægning og gennemførelse af opgaverne omkring og sammen med eleverne. Der arbejdes med individuelt differentierede elevplaner og interne periodeplaner, som ledelse og medarbejdere er i dialog omkring. Der skal skabes balance mellem stærk omsorg for barnet, i den udsatte position det er i, og målrettet udvikling af dets potentialer. Omsorg og udvikling ses ikke som modsætninger, men ses som følgesvende, der er afhængige af hinanden. Det er ledelsens opgave og ansvar at sikre, at mål nås og planer gennemføres. 18

20 Ledelsen skal bedrive strategisk ledelse og sætte organisationen i stand til at varetage opgaver og nå navngivne mål inden for de ressourcemæssige rammer, der er givet. Der skal være fokus på udvikling, planlægning og opfølgning. Ledelsen skal håndtere personalespørgsmål, tidsopgørelser, arbejdsskemaer m.m. korrekt og til tiden i henhold til aftaler og regler Vores vision Fagligt Øresundsskolen skal gennem innovation og nytænkning udvikle sig til og kendes som et fagligt fyrtårn i Danmark på det specialpædagogiske område, der arbejder med elever med svære fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Øresundsskolen skal være kendetegnet ved sin målrettede faglige indsats, der sætter det enkelte barn i centrum samtidig med at have fokus på dets evne til at indgå i et socialt fællesskab. Øresundsskolen skal gøre det tydeligt for eleven og dennes familie, hvad han eller hun har med sig fra skolen. Altså hvordan barnet har udviklet sig individuelt og socialt gennem den pædagogiske indsats på skolen og fritidstilbuddet. Øresundsskolen skal være en attraktiv arbejdsplads for de ansatte, hvor faglig udvikling vægtes højt, og hvor godt arbejdsmiljø, medindflydelse og gennemsigtighed i ledelsesbeslutninger er i højsædet. Implementering af Folkeskolereformens tre klare mål og Københavns Kommunes 5 pejlemærker: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Og pejlemærkerne: 1. Faglighed: Alle elever skal være dygtigere 2. Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse 3. Chancelighed: betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud. 4. Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives 5. Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger Folkeskolen Grundlaget for implementeringen og gennemførelse af reform og pejlemærker sker gennem et systematisk arbejde med underliggende detailområder. 19

21 Handleplaner og særlige indsatsområder i forhold til FSR I FSR implementeringsplanen har vi især fokuseret på: Bevægelse og idræt: Skoledagen er pr. august struktureret med et fast bevægelsesbånd hver dag fra kl i alle klasserne. Skolens pædagoger står for planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne som understøttende undervisning Tværfagligt samarbejde: Øresundsskolens pædagogiske personale består af lærere, ergoterapeuter, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der samarbejdes tværfagligt omkring alle elever, og skolens resursecenter yder yderligere tværfaglighed sammen med medarbejderne fra Børnecenter København. I praksis begynder skoledagen med lærere, ergoterapeuter og pædagogmedhjælpere kl Pædagoger møder ind til kl i klasserne og deltager i klassernes skoletid resten af dagen. Alle pædagoger har desuden mindst 54 timer i en fleksibel pulje, med det mål at kunne have understøttende undervisning i klasserne. Skolens 4 ergoterapeuter er i fast skema i en klasse alle skoledage indtil kl og derefter har de resursehold på tværs af klasserne. Faglig fordybelse og udvikling af læringsmål: Lærere, pædagoger og ergoterapeuter deltager i et fælles udviklingsprojekt med adjunkt Ida Mundt fra UCC i Målet med projektet er at udvikle metoder og modeller til at kunne få en skarp fokusering på det enkelte barns læringsmål. Skolens bestyrelse inddrages i arbejdet og udformer principper. Københavns Kommunes faglige fyrtårne, konsulenter, er hyret til en naturfaglig satsning i skoleåret Udvikling af det tværfaglige teamsamarbejde: Skolen har iværksat et udviklingsprojekt kaldet Teamsamarbejdsplatform med det mål at opkvalificere det tværfaglige teamsamarbejde. I projektet benytter vi en erhvervspsykolog og Københavns Kommunes læringskonsulenter. Projektet gennemføres over et antal kursustimer til alle lærere, pædagoger og ergoterapeuter, og derefter opfølgningsmøder med læringskonsulenterne. Elevplaner og periodeplaner Vi arbejder med en kvalitativ udvikling af elevplanerne, som skolebestyrelsen sammen med personalet har udarbejdet principper for. Samtidig arbejdes der med periodeplaner som et internt arbejdsredskab. Lærerne udarbejder disse 4 gange årligt og fremlægger planen for undervisningen af det enkelte barn/klasse for ledelsen. 20

22 I elevplanerne opstilles de overordnede mål for undervisningen og der evalueres på elevernes udbytte af undervisningen, og i periodeplanerne arbejdes der med mål for kortere projekter og indsatser. Skolehjemsamarbejdet I skoleåret gennemføres et forsøgsprojekt i 2 klasser hvor elever bliver tilbudt en ipad til låns. Målet er at afprøve ipaden som hjælpemiddel i at understøtte strukturering og visualisering af elevernes dag, og som en del af læringsplatformen i fag som læsning, matematik, natur og teknik. ipad en kan bringes med hjem og er derved også med til at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen arbejder på en udformning af nye principper for skole-hjemsamarbejde. Fokus på faglig læring Dansk og læsning I 2014/2015 fastholder vi projektet lydbilledlæsning. Målet er stadig at flere elever bliver læsere, og der sker en testning, så resultaterne kan evalueres. Skolen har en læsevejleder og en tegnediktatvejleder. Desuden gennemføres en læseuge hvert år. Matematik: Skolen er påbegyndt et satsning på det naturfaglige område, og en lærer er på vej i funktionen matematikvejleder. Sprog Engelsk fra 1. klasse forsøges implementeret fra 1. klassetrin, og der arbejdes med fortolkning af Fælles mål. Musik Vi fokuserer endnu mere på det musiske område. Udover de faste morgensamlinger i klasserne, er der morgensang for alle hver onsdag. Der er resursehold i rytmik, musical og performance og undervisning i spil på instrumenter, klaver, fløjte guitar, tromme m.m. Sundhed Alle elever tilbydes sund eftermiddagsmad. Som en del af gennemførelsen af FSR har skolen fået bevilget midler til at etablere en frugt/madordning. Ordningen bliver etableret som en opgave, der løses i de enkelte klasser, med elevinddragelse hvor det er muligt f.eks. ved indkøb, ved gulerodsskrælning eller bagning. 21