Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Transkript

1 Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Værløse Naturplejeforening - Koklapperne Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder Græsningsselskab Lodsejer Landmand Kommune Amt Statsskoven CHR Forsikring Veterinær kontrol, etc. Dyr Naturareal Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 1

2 Dette notat er udarbejdet i samarbejde med Værløse Naturplejeforening - Koklapperne som 1. fase i demonstrations- og pilotprojekt for græsnings-selskaber og finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv, DFFE. Naturkonsulentfirmaet Natur & Landbrug - forestår projektledelse og projektudførelse. Området ved Præstesø Det 6 ha store område, som Værløse Naturplejeforening Koklapperne afgræsser, er vist på kort (Figur 1) og beskrevet botanisk. På historiske kort ( ) er den lave del af fold-området vist som grøftet eng/mose med en enkelt tørvegrav i den sydligste del af mosen. Den nordlige del af det lave område, og som er uden for Koklappernes fold, udgøres ligeledes af grøftet eng/mose og et par mere tørre marker. Den sydlige del af folden er vist som skrånende terræn. Hele mosedelen er afdrænet med åbne grøfter, og en afvandingsgrøft til Søndersø er etableret. I første halvdel af 1900-tallet er området nord for foldene blevet stærkt påvirket af tørvegravning. I midten af 1990-erne gennemførte Værløse Kommune sammen med Københavns Amt et naturgenopretningsprojekt med hævning af vandstanden, hegning og etablering af et fugletårn. Området, der før hed Villemosen, har nu sø, eng og mose og kaldes herefter Præstesø. Efter hegning blev området afgræsset med Søgårdens får en del år. Der er et læskur på området, som kan åbnes op til dyrene. Hele Koklappernes område er udlagt som 3-beskyttet natur (mose, eng og sø) bortset fra noget af det høje areal mod vest. Det tyder på, at Københavns Amt ikke har vurderet skrænt-områderne som værende overdrev, dvs. områder, der har været under fælles afgræsning i historisk tid og som ikke senere har været opdyrket ved pløjning ikke vært i omdrift. Dette på trods af at der her er både plantearter, svampe, skrånende terræn og store sten, som indikerer, at området ikke har været omlagt, men afgræsset. Området er udlagt som SFL (Særlig Følsom Landbrugsområde), men er uden landbrugspligt. Det område, naturplejeforeningen afgræsser, er opdelt i to folde en vestfold og en østfold. På vestfolden er der relativ åbent og træfrit, mens østfolden for en stor del består af et gammelt pilekrat, dvs. den er relativ lysåben. Dyrene har adgang til hele området. Da der har været gravet tørv i mosen med store tørvegrave mod syd og vest, er det ikke muligt at lade dyrene afgræsse til vandkant mod syd og sydvest, men kun mod nord og mod øst, dvs. uden for Koklappernes område. Derfor er der rørskov langs foldens nordside ud mod vandet. Dyrene forsynes med ledningsvand ved fangfolden, som er etableret mod sydvest. Den del, Koklapperne afgræsser, ejes af Forsvarets Bygningstjeneste 1. og hører under Flyvestation Værløse. Plejeaftalen er indgået med Værløse Kommune som mellem instans. 1 Dette areal sælges sammen med andre store naturområder på Flyvestation Værløse og selve Nordlejren med virkning fra 1. januar Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 2

3 Figur 1. Områder og områdebetegnelser i de to folde, der afgræsses af Værløse Naturplejeforening Koklapperne. Røde pile: Eksisterende adgangssteder. Gule pile: Forslag til nye adgangssteder. Området afgrænses mod syd af Amtets hovedsti nr. 10, mod vest af stien langs Sandets erhvervsområde, mod nordvest af en privat parcel, som afgræsses med får og heste, mod nord af selve Præstesø og mod vest af en tørengsfold, der afgræsses med Søgårdens får (kommunalt projekt). Området omkring Præstesø kan fremvise mange former for naturpleje: Fåreafgræsning, høslæt omkring den retablerede fortidsmindehøj, Enigshøj, sommerkvægafgræsning ved Koklapperne og helårsafgræsning med Galloway kvæg Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 3

4 mellem sti nr. 10 og trådhegnet ind til Flyvestation Værløse ved naturplejeforeningen Naturturplejelaug Laanshøj. Værløse Naturplejeforening - Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne blev etableret i 2002 med første græsningssæson i Foreningen består af 26 medlemmer, hvoraf nogle ikke aftager kød. Der var kødmedlemmer til 7 kvier i 2004, idet nogle medlemmer aftager mere end ¼ kvie. Foreningen har udflugter til kvægholderen een gang om året. Formanden for naturplejeforeningen er Irene Lillelund, Sækkedamsvej 145, 3500 Værløse, Foreningens kontaktperson til nærværende demonstrationsprojekt er Jane Lindum, Violvej 22, 3500 Værløse, Jane Lindum er også medlem af Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite for Værløse & Herlev. Foreningen har en hjemmeside Foreningens medlemmer tilser dagligt dyrene ifølge en turliste. Inspektionen afsluttes med at skrive i en log-bog, som er fysisk til stede ved folden. Det er også muligt at give beskeder og berette om oplevelser på foreningens hjemmeside. Web-masteren sætter tilsendte billeder ind. Der er fælles arbejdsdage og aftener, hvor der bekæmpes Kæmpe Bjørneklo på arealet, slås stor nælde, slås under hegnet og hygges. Der slås også kulturflygtningen høj tidselkugle, som lokalt fylder en del i området. Foreningen rummer flere ressourcepersoner. Således har foreningen bl.a. medlemmer, der ved noget specielt om fugle, botanik, pasning af køer, opsætning og drift af hjemmeside, logistik i forbindelse med slagtning af køerne og afhentning af kød. Foreningen har også medlemmer, der er vilde med at slå med le, enkelte har indkøbt waders til inspektion af hegnet hvor det går gennem mosebund og nogle bruger deres ekspertise til pasning af det elektriske hegn. Dyrene Området afgræsses af 7 kvier af racerne Angus og Simmentaler. Der er to racer ud fra ønsket om forskellig fedtmarmorering i kødet. Dyrene får vand ved fangfolden, men har også adgang til søvand. Dyrene kommer ofte ud i det nord-vestligste hjørne med mose, men færdes ellers ikke meget i de mere sumpede områder før sidst på sæsonen. Dyrene græsser ikke til vandkanten på grund af tørvegrave. Dyrene er meget fredelige. De ejes, leveres og afhentes af Niels Poulsen, Fanefjordsgade 149, 4792 Askeby, Møn Information om naturplejeforeningen Naturplejeforeningens hjemmeside giver god information om foreningens virke. Den har også været medvirkende til, at flere har henvendt sig til foreningens medlemmerne om hjælp til etablering af nye græsningselskaber, senest en gruppe borgere fra Slagslunde. Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 4

5 Naturplejeforeningen har en tavle i A4-format, der informerer om naturplejen og kontaktpersoner. Desuden har foreningen en lille A4-folder om medlemsskab til omdeling. Der har været to offentlige ture til området i Den ene tur var arrangeret af naturvejlederen fra Københavns Amt, Jens Hæstrup, i forbindelse med at Københavns Amt har udarbejdet en folder og en hjemmeside om kogræsserselskaber i amtet ( Derudover har naturplejeforeningen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite og Naturplejelaug Laanshøj haft en tur: Store Naturdag på Sandet Vilde planter og Naturplejeforeninger. Her deltog også en repræsentant fra Værløse Kommune. Begge ture resulterede i nye medlemmer af naturplejeforeningen. Derudover har der ikke været arrangeret informationsture. Adgang Naturplejeforeningens folde er, sammen med den private fårefold mod nord samt selve søen og de kommunalt ejede folde omkring søen, omgivet af et stisystem. Mod syd er det Amtets hovedsti nr. 10, der slutter sig til stien vest og nord om Søndersø og til det kommunale stisystem rundt om Præstesø. Der er adgang til stisystemet både fra bebyggelsen Daløs Park, fra Kr. Værløsevej og flere steder fra Kr. Værløses erhvervsområde, ligesom der er adgang til området per bil ad Sandet. Der er adgang til folden gennem en trappestente direkte fra sti 10. Denne er placeret hvor der er naturlig adgang gennem området til fugletårnet. Der er ingen adgang til foldene fra øst og vest, så man kan ikke komme gennem folden, men kun ind og ud samme sted. Der er dog et ganske godt overblik over foldene fra stierne umiddelbart op til området på de tre sider. Foreliggende information om naturen Københavns Amt (upubliceret floralister fra 2002). Botaniske undersøgelser i Søndersøområdet. Ornis Consult A/S. Københavns Amt har kun analyseret de områder, der er karakteriseret som 3 beskyttet vådbundsnatur. Derfor er området benævnst a ikke analyseret (jvf. Figur 1). Til gengæld er der en floraliste fra en del af området benævnt Høslæt?. VÆRLØSE NATURGRUPPE (upubl.). Inventering af Præstesø/Villemose i 1993 inden vandstandshævningen. Denne analyse kan anvendes til vurdering af, om der var arter i 1993, som mangler nu. VÆRLØSE NATURGRUPPE og DOF (upubl.). Løbende overvågning og optælling af fuglelivet ved Præstesø. Koklapperne (upubl). Ufuldstændig floraliste fra Besigtigelse Området er besigtiget sammen med naturplejeforeningens kontaktperson Jane Lindum. Den 10. september 2004 blev der gennemført botaniske registreringer af Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 5

6 naturkonsulent og biolog Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug. Der blev undersøgt fem områder (område a til e, jvf. Figur 1) samt et supplerende område umiddelbart øst for foreningens plejeaftale, men som er velegnet til høslæt. Det supplerende område har centralt et artsrigt område med lavere vegetation og omgivet har højstaudeeng. På skrænten mod sti 10 er der flere områder med overdrevspræget vegetation ( hotspots ). Dette supplerende areal ejes af Forsvarets Bygningstjeneste. Fremtid Mulige aktiviteter i tilknytning til demonstrationsprojektet: Det er ønskeligt at få lavet følgende tiltag og eksperimenter: Periodevis frahegning af dele af overdrev (område a), så blomsterne kan ses af medlemmerne og andre - og nogle af dem evt. kan sætte frø. Slåning af et område med ager-tidsel/horse-tidsel og stor nælde på skrænten (område b) for at se, om det har effekt på artsdiversiteten. Slåning af et område med mose-bunke på det lave stykke (område c), for at se om det har effekt på artsdiversiteten. Kan ønskede arter spire og etablere sig i foldene? Forsøg med etablering af en let genkendelig art fra naboområdet. Andre emner for fremtiden: Naturplejeselskabet vil gerne have flere ture om botanik, planternes økologi og reaktion på drift. Det bliver der rådet bod på gennem dette projekt, idet der arrangeres en offentlig tur i hhv og 2006, hvor der bliver lavet PR for græsningsselskabet og flere medlemmer. På turene vil der også blive lagt vægt på effekten af afgræsningen. Ved sammenligning til ikke afgræssede områder i nabolaget kan ses hvad der sker, hvis der ikke afgræsses. Der sammenlignes desuden til helårsafgræsning, fåreafgræsning og høslæt. PR mv. aftales mellem Natur & Landbrug og bestyrelsen for Naturplejeforeningen Koklapperne. Det er målet at de tørre dele af området optages af Københanvs Amt som 3 beskyttet natur med overdrevsvegetation. Området er botanisk overdrev, men dets græsningshistorie kan evt. afdækkes sammen med Værløse Museum. Hovedlågen ved sti 10 efterlades åben om vinteren, når der ikke er dyr i folden af hensyn til offentlighedens adgang til folden. Det korte græs og terrænet er velegnet til ski og kælk. Lågen åbnes så man tydeligt kan se, at det ikke er tilfældigt, at den står åben. Der er kun een indgang til foldene for offentligheden. Det bør overvejes sammen med Værløse Kommune om der skal etableres flere stenter/låger. Vedrørende informationsskilt ved folden vil det være fordelagtigt at have to skilte et når dyrene er i folden og et andet, når dyrene ikke er i folden. Skiltene kan være en del af dette projekts info-arbejde. Natur & landbrug aftaler PR mv. med bestyrelsen. Etablering af høslætlaug sammen med Naturplejeforeningen Laanshøj, Smedjegruppen m.fl. på Værløse museum. Det potentielle høslætområde er dels området mellem granskoven og stien vest for Søndersø, dels et område syd for Søndersø tilhørende Københavns vandforsyningsselskab, Københavns E. Et høslætlaug kan etableres som et projekt til genetablering af høslæt som det Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 6

7 foregik i gamle dage på Værløse egnen. Der tages udgangspunkt i gamle billeder og ressourcepersoner på Værløse Museum. Forsøg med lokalt hø som artsvektor. Der er gode muligheder for at sikre indvandring af nye arter i områdets overdrev, idet der er meget artsrige områder velegnet til høslæt langs Søndersøs sydside. Københavns E er velvillig indstillet over for at der her tages høslæt. Høslæt er en kærkommen naturpleje for disse områder og vil - fodret som hø således både være til gavn for overdrevsområderne, hvor det hentes, og for overdrevsområderne ved Præstesø, hvor det bruges som foder. Særlige arter mm. Af særlige arter fra området bør nævnes arter, der indikerer trykvand som blågrå siv, top-star, vand-karse og tykbladet ærenpris. Vinget perikum bør eftersøges i områder med trykvand. Dertil kommer kærarter som kær-svovlrod, langbladet ranunkel og arter tilknyttet overdrev som stivhåret borst, blåhat, stor knopurt, blå-klokke, gul snerre, høst-borst, vår-vikke og flere vokshatte (små svampe). Plejemål for græsningsselskabet Værløse Naturplejeforening - Koklapperne kan stile mod en række plejemål: Bekæmpe kæmpe-bjørneklo ved gennemgang af området ved forårsklargøring og ved første slåning under hegn. Alle kæmpe bjørneklo graves op efter anvisning. Bekæmpe haveplanten høj tidselkugle ved slåning inden blomstring og massiv eftergræsning. Successivt inddrage mere areal i område b og c med slåning af ager-tidsel/horsetidsel og stor nælde henholdsvis mose-bunke. Eksperimentet med slåning bør om muligt udføres i slutningen af maj og i slutningen af august, så der skabes lys og etableringsmuligheder til den øvrige vegetation og nyvækst til kreaturerne, så de også kan spise de nye skud fra planten. Der levnes vinterstandere til fugle, bl.a. stillits. Det bør undersøges, om det er muligt at få adgang til egnede maskiner, så der kan slås et større areal, da mose-bunke er meget tung at slå med le. Sikring af en kraftig og tidlig afgræsning på overdrevsområdet (område a) for at så mange næringsstoffer som muligt fjernes herfra, specielt neden for fangfolden. Dette for at fremme en mere alsidig plantebestand. Der kan i forsommeren opsættes midlertidige hegn på de botanisk bedste dele af overdrevet for at se planterne blomstre og bestemme dem. Afhugning af horse-tidsel og stor nælde neden for fangfolden tidligt på sæsonen. Udvide med høslæt på arealer i nærheden, der rummer mange overdrevsarter, og derved øge den samlede artsrigdom i området. Naturplejeforeningen kan derfor forsøge at få flere med interesse for høslæt som historisk fænomen med i foreningen. Det at området er opdelt i to folde kan udnyttes naturplejemæssigt, så afgræsningstrykket bidrager til at løse konkrete naturplejtiltag. Værløse Naturplejeforening - Koklapperne kan sætte sig vidensmål: Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 7

8 Lære at genkende nogle eller alle de registrerede arter og at finde flere arter til listen. Lære at genkende arter, der bør nyde fremme (konkurrence-svage arter) og arter, der ikke bør nyde fremme (kulturarter, konkurrence-stærke og næringsbegunstigede arter), såkaldte plus og minus arter. Vurdere om det er sandsynligt at få indvandring af flere plantearter til området gennem fodring med hø fra naboarealet, ved at undersøge arealerne langs Søndersø for at se om der er overdrevsarter, der ikke forekommer inden for foldene. Lave lister over iagttagne svampe, fugle, pattedyr, padder, snog og insekter. Foreningen kan søge penge hos kommunen til guider på disse fagområder til endagsture, hvis det er emner ud over hvad foreningens ressourcepersoner formår. Beskrive områdets driftshistorie sammen med Værløse Museum. PR-mål for græsningsselskabet Værløse Naturplejeforening - Koklapperne kan udbrede kendskabet til græsningsselskabet og konceptet og derved få flere medlemmer hvis det ønskes eller være inspirator til en tilsvarende forening ved: at afholde offentlige møder og ture, hvor natureffekter fremvises sammen med naturkonsulent fra Natur & Landbrug at opdateret info-tavle at skrive i lokalaviserne, Værløse Nyt og Kajs Avis, om resultater at få lokal TV (Kanal Sjælland) ud en arbejdsdag, hvor medlemmerne demonstrerer og fortæller om hvad de laver at gøre området mere tilgængeligt med flere stenter/låger. Natur & Landbrug drøfter strategi vedrørende medlemsantal og mere synlighed omkring natureffekterne med græsningsselskabet på et bestyrelsesmøde. Naturkonsulent og biolog Anna Bodil Hald den 16. dec Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 8

9 Bilag 1 Planteregistrering i foldene ved Præstesø Området blev besøgt i begyndelsen af september, og arterne i fem områder blev registreret. Desuden blev området mellem stien og granskoven inspiceret for at se efter områder, hvorfra nye arter kan komme til foldene. De analyserede områder og deres betegnelse fremgår af Figur 1. De tre områder (a, b og c) afgrænses mod øst af stien ned til fugletårnet: Område a består af overdrevet langs sti 10 og suppleret med det flade stykke i nordvest ind mod naboeng. Området omkring fangfolden er ikke medtaget. Område b består af den nederste del af skrænten mellem sti til fugletårn og træerne med læskur. Område c består af den lave del af tørengen mellem sti til fugletårn og lågen ind til nabofold mod nord. Område d består af den vinter oversvømmede del af den yderste trekant mod nordøst. Område e består af et trykvandspræget område. Område Høslæt blev kun inspiceret, dvs. her foreligger ikke en egt. artsliste. I forbindelse med registreringen blev der for hvert område lavet en planteliste med angivelse af point i forhold til deres forekomst på området i en firedelt hyppighed: om de enkelte arter var udbredt forekommende og dominerende i vegetationen, dvs. udgjorde hoveddelen af vegetationsbiomassen (point = 4) om de var udbredt forekommende uden at være dominerende (point = 3) om de forekom meget spredt i området (point = 2) om de kun forekom med et enkelt eller få individer (point = 1) Der er i alt fundet 134 arter af karplanter. Artsliste er vedlagt som Bilag 1. Dertil kommer registrering af brune frøer, heksering, kæmpe støvbold og vokshatte i område a. Vokshattene er blevet bestemt 2 til at være snehvid vokshat (Hygrocybe virginea), papegøjevokshat (Hygrocybe psittacina) og voksgul vokshat (Hygrocybe ceracea). Af de i alt fundne 134 karplanter i området var 4 kulturgræsser, 2 kultururter, 16 var naturligt forekommende græs-arter, 102 var naturligt forekommende urter og 10 var star-, siv- eller karsporer-arter (Figur 2A). Planterne kan også opdeles på arter, der forekommer i eng/kær, overdrev og andet, der bl.a. er arter, der forekommer på forstyrrede næringsrige områder (ruderater), kulturarter og forvildede have-arter. En sådan opdeling viste, at der i området blev fundet 67 arter tilhørende eng/kær, 33 arter fra overdrev og resten var andre arter. Antal arter i disse artsgrupper fremgår af Figur 2B. Foldene er karakteriseret ved at der kun er få kulturgræsser og urter (Figur 2A). Hvor de forekommer er det primært på de tørreste områder, nemlig område a og b. 2 Bestemt af Rasmus Ejrnæs. Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 9

10 De lavt liggende områder (område c, d og e) har flest star- og siv-arter. Overdrevsområdet (område a) har flest arter i alt, herunder flest overdrevsarter (som er plus arter i naturplejesammenhæng) (Figur 2B), men også flest arter, der ikke hører til på overdrev (ruderat- og kulturarter). Ruderat- og kulturarter må betegnes som minus arter i naturplejesammenhæng. Område b, der er beliggende på overgangen mellem det tørre og det fugtige, indeholder arter fra både det tørre, det fugtige og ruderat arter. Antal arter ss nu ng ku kg Antal arter ruderat, kutlur etc. overdrev eng/kær 0 a b c d e 0 a b c d e Områder Præstesø Områder Præstesø 2A 2B 70 Ruderat arter mm. Akkumuleret antal arter a b c d e Områder Præstesø Point 2 Point 1 Point 3 Point 4 Antal arter a b c d e Områder Præstesø Point 4, 3 eller 2 Point 1 2C 2D Figur 2. Figur 2A og 2B: Antal arter fordelt på artsgrupper. ss: Star- og siv-arter; nu: Naturligt forekommende urter; ng: Naturligt forekommende græs-arter; ku: Kultururter; kg: Kulturgræsser. Figur 2C: Arter fordelt på områder og efter point. Figur 2D: Arter tilhørende kategori Ruderat, kultur etc. afbildet efter deres betydning i vegetationen i de enkelte områder. Planternes fylde i vegetationen blev registreret i form af points. Arter med point = 4 fylder mest, mens arter med point 1 kun forekommer med et enkelt individ eller få individer. I alle områder udgør arter, der har fået point = 4 eller 3 op til 10 arter (Figur 2C). Når der er tale om naturpleje skal det selvfølgelig være de naturligt forekommende arter, der dominerer, og det vil oftest være naturgræsser. Det er de arter, der udgør langt den største del af den plantemasse, der er tilgængelig for dyrene. Derfor er det vigtigt, at der blandt disse ikke er for mange arter, som dyrene Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 10

11 vrager som f.eks. mose-bunke. Sammen med de mest udbredte arter udgør de sporadisk forekommende arter (point 1) ca arter i alle områderne (Figur 2C). En større forskel mellem områderne udgøres af arter, der har fået point = 2, dvs. arter, der forekommer i større mængde, og som karakteriserer området botanisk. Ruderat- og kulturarter (minus arter) fylder mest i de tørre områder (Figur 2D), mens disse arter er mere sporadisk forekommende i de mest fugtige områder (flere af disse arter med point = 1 i område d og e end i øvrige områder). Eksperimenter og analyser (forslag til Værløse Naturplejeforening Koklapperne) Slåning af et område med ager-tidsel og stor nælde på skrænten for at se, om det har effekt på artsdiversiteten. Slåningen er indledt i et 10 x 10 m felt i efteråret Feltet sammenlignes med tilsvarende uslået område. Slåning bør om muligt foretages både i slutningen af maj i slutningen af august. Slåning af et område med mose-bunke på det lave stykke, for at se om det har effekt på artsdiversiteten. Slåningen er indledt i et 10 x 10 m felt i efteråret Feltet sammenlignes med tilsvarende uslået område. Slåning bør om muligt foretages både i slutningen af maj i slutningen af august. Kan nye ønskede arter spire og etablere sig? Forsøg med etablering fra frø fra naboområdet af en let genkendelig, naturmæssig uproblematisk enårig art. Dette forsøg er sat i værk tre steder i 2004 (jvf. Figur 1). Hvor kommer arterne fra? Arterne kan kun komme fra frøbanken eller fra omgivelserne. Det er usandsynligt, at der kommer nye arter fra frøbanken. Fra omgivelserne kan vådbunds- og overdrevsarterne komme fra øvrige moseområder rundt om Præstesø og Søndersø henholdsvis overdrevsarealerne langs sti 10. En botaniktur til disse områder vil afsløre, hvilke eng- og overdrevsarter, der findes i disse områder, og som ikke forekommer i Koklappernes folde. Turen kan laves som et offentligt arrangement inkl. børn. Artslisterne fra Københavns Amts undersøgelse 3 kan anvendes i denne sammenhæng. Den årlige botaniktur til Koklappernes område kan som et af sine formål have at iagttage arterne og finde nye arter. Naturkonsulent og biolog Anna Bodil Hald 16. dec Københavns Amt (upubliceret floralister fra 2002). Botaniske undersøgelser i Søndersøområdet. Ornis Consult A/S. Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 11