Helhedsplan for Hejls

Transkript

1 Christiansfeld Kommune Juni 2004

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Beskrivelse af Hejls...3 Historie...4 Hejls Landevej...4 Boliger...6 Erhverv...7 Handel...7 Rekreativ forbindelse...7 Grønne træk og udsigter...8 Nye og ubenyttede boligområder...9 Bevaringsværdige bygninger...10 Hejls Kirke...10 Planlægning...11 Lokalplaner...11 Kommuneplanrammer...11 Regionplanen for Sønderjyllands Amt...12 Ideskitse for byudvikling i Hejls...13 Opstramning af Hejls Landevej...14 Den grønne plads...14 Markering af rekreative hovedforbindelser...15 Beplantning og grønne træk ved byens kant...15 Ny bebyggelse på Vargårdevej...16 Alternativt forslag til bebyggelse i Dyrelundparken...16 Skitseforslag til bebyggelse på Kirkemarken...17 Kortbilag Bykort Registreringskort Kort over bevaringsværdige bygninger Kort over lokalplaner og kommuneplanrammer Kort over anden planlægning Ideskitse til helhedsplan 1

3 Baggrund Ifølge Kommuneplan for Christiansfeld Kommune er det byrådets hensigt at udarbejde lokalplaner for Hejls, Taps, Fjelstrup og Stepping bl.a. med det formål at overføre disse landsbyer til byzone. Der er tidligere udarbejdet lokalplaner for Sjølund og Taps. Byrådet i Christiansfeld Kommune følger med Helhedsplan for Hejls op på disse intentioner om at planlægge de større landsbyer i kommunen. I forlængelse af helhedsplanen udarbejdes en lokalplan, hvorefter Christiansfeld Kommune overtager planlægningsforpligtelsen fra Sønderjyllands Amt. Med denne helhedsplan er det ligeledes intentionen at få dannet et grundlag for fremtidig udvikling, der samtidig bevarer de kvaliteter, Hejls har i dag. Helhedsplanen afgrænses således: Kort over Hejls By, 1: Afgrænsning Nuværende rammeafgrænsning 2

4 Beskrivelse af Hejls Kommuneplan for Christiansfeld Kommune opdeler byerne i kommunen i en centerby og en række lokalbyer. Christiansfeld er kommunens centerby. Som lokalbyer er Hejls udpeget sammen med Sjølund, Fjelstrup, Stepping og Taps. I lokalbyerne skal den private som offentlige service så vidt muligt bevares ved til stadighed at have mulighed for boligbyggeri samt mulighed for etablering af mindre erhvervsvirksomheder. Sammen med Fjelstrup og Stepping må Hejls anses for at være en af kommunens største og vigtigste landsbyer. Ved helhedsplanens udarbejdelse bor der omtrent 1000 mennesker i Hejls. Hejls har en særegen struktur, der består af 3 dele, Kirkebyen sydligst, Midtbyen og Nordbyen nordligst. Kun Kirkebyen omfattes af helhedsplanen. Hejls er beliggende på kanten af et stort landskabeligt plateau, med kirken markant placeret på det højeste punkt med udsigt ud over Hejls Nor. Kirken kan ses fra store områder syd og vest for noret. Udsigt over Hejls Nor fra Hejls Kirke 3

5 Landsbyens oprindelige struktur Historie Hejls by er opstået omkring Hejls Landevej. De eksisterende bygninger fra før 1940 er alle placeret langs Hejls Landevej, Vargårdevej og Hejls Kirkevej. Vejene og bebyggelsen har, sammen med Hejls Kirke, udgjort den oprindelige landsbystruktur. Kolding Sydbane har desuden været en væsentlig færdselsåre i byen i perioden fra dens etablering i 1911 og indtil nedlæggelsen i Helt op til slutningen af 70 erne har byens oprindelige struktur været fastholdt og udbygget. Senere er denne struktur blevet udvidet med to nye boligområder. Det ene område ligger i den østlige del af Hejls med ankomst fra Engvej. Det andet område ligger mod sydvest, mellem byen og kirken. Hertil ankommer man fra Hejls Stationsvej. Området spiller i øvrigt en særlig rolle i Danmarks historie, da Hejls Sogn og færgestedet ved Hejls Nor mellem 1864 og 1921 udgjorde grænsen mellem Danmark og Tyskland. Hejls Landevej Fra vest ankommer man til Hejls ad Hejls Landevej, som snor sig smukt ind igennem byen. Vejens snoede forløb er visse steder understreget af et flot kig mod et hus eller en indrammende beplantning langs vejen. Bevægelse igennem byen med synslinier Ankomst og kig ind mod byen fra vest 4

6 Kærgård Ved indkørslen til byen fører vejen på venstre side forbi Kærgård, der er en af områdets bevaringsværdige gårde. På højre side ses først Hejls Skole og derefter Hejls præstegård. På begge sider af vejen ligger her byens erhvervsområde med blandt andet Hitsa-Hejls og Hejls Elinstallatør ud mod Hejls Landevej. Umiddelbart herefter kører man igennem byens centrale område, hvor blandt Brugsen og Hejls Kro ligger. Hejls Præstegård Brugsen 5

7 Vejen slår et sving og løber forbi enkelte boliger hen mod byens grønne plads og tilkørsler til byens boligområder. Længere mod syd kører man langs en række villaer og byens plejehjem og videre mod Hejlsminde. Byens grønne plads Midt i byen fører Vargårdevej ud af byen mod øst og Overbyvej fører til Midtby og Overby, der ligger som en forlængelse af Hejls mod nord. Boliger Hejls er som udgangspunkt en landsby, der er opstået langs de trafikale årer, landevejen og jernbanen. Dog er byen senere udvidet med boligområder, der har lagt sig op af den oprindelige struktur. Man ankommer til boligområderne fra landevejen ad 3 ankomstveje, Hejls Stationsvej, Engvej og Hejls Kirkevej. De tre veje støder alle til landevejen lidt syd for byens midtpunkt og udgør et andet knudepunkt i byen med adgang til byens boligområder. Senere tilbyggede boligområder 6

8 Erhverv Flere virksomheder, deriblandt Hitsa-Hejls, Hejls Smedie og Hejls Entrepenøren, har etableret sig i den vestlige del af byen og danner tilsammen et erhvervsområde. I 1986 blev arealet omkring Søren Jessensvej nord for Hejls Landevej lokalplanlagt som byens erhvervsområde. I den forbindelse blev ekstra arealer nord for de eksisterende virksomheder udlagt til erhvervsformål, således at Hejls havde en fremtidig rummelighed til erhvervsformål. Erhvervsbygninger i byens vestlige ende Hitsa-Hejls og erhvervsområdet Handel Hejls Landevej og Vargårdevej danner det kryds, der er byens midtpunkt. Her ligger Brugsen, Hejls Kro, Gl. Smedie og tankstationen. Kroen forventes ombygget til boliger i den nærmeste fremtid. Idrætspladsen Rekreativ forbindelse Efter jernbanens nedlæggelse, er jernbanetracéet omdannet til en sti, der går gennem byen, kun afbrudt af enkelte boliger. Stien fungerer som rekreativ hovedåre. Den tager sit udgangspunkt ved Hejls Skole, idrætsplads og tennisbane og fortsætter gennem byen og videre ud igennem den sydlige ende af byen til Hejls Nor. Denne sydlige ende er samtidig del af en national cy- 7

9 kelrute, der fører gennem byen og ud langs Overbyvej. En krydsende sti fungerer ligeledes som rekreativ forbindelse. Den løber fra Hejls Præstegård til Hejls Kirke og krydser jernbanetracéet ved hjørnet af idrætspladsen. Med den fremtidige udbygning af det nye boligområde Kirkemarken vil denne forbindelse også komme til at fungere som rekreativ hovedåre igennem byens boligområde. Desuden løber her en regional cykelrute forbi kirken og videre på stien før den forbindes med den nationale rute. Stier, friarealer og beplantning i Hejls Den nedlagte jernbanes tracé fungerer i dag som sti Grønne træk og udsigter Beplantning langs kanten af byen indgår i kommuneatlasset som bevaringsværdig beplantning, der medvirker til at definere afgrænsningen af Hejls mod det åbne land. Der er udlagt grønne arealer langs åen og omkring kirken, der friholdes for bebyggelse som overgang mod boligbebyggelsen og det åbne landskab. Ved den sydlige indkørsel til Hejls fungerer åen som adskillelse mellem land og by en slags byport. Der er udsigt mod Hejls Nor fra flere højt beliggende steder i den sydlige ende af byen. Et væsentlig grønt element i Hejls er den grønne plads i krydset mellem Hejls Landevej og Hejls Stationsvej. Pladsen består af et græsareal med en granitbrønd. Kirken set fra syd fra åen 8

10 Nye og ubenyttede boligområder I 2000 blev der vest for byen er udlagt et stort, nyt boligområde Kirkemarken, hvor enkelte boliger er begyndt at skyde op. Området er på 5,6 ha og giver således en mulighed for en betragtelig udvidelse af byen mod vest. Vejadgang til Kirkemarken foregår ad en forlængelse af Hejls Stationsvej, der således med tiden bliver en væsentlig trafikal hovedåre i byen. Enkelte områder i den eksisterende by ligger ubenyttede hen. Det gælder særligt et boligområde midt i byen, der er lokalplanlagt i Området henligger i stadig i dag som en uplejet grønning. Desuden står enkelte grunde ubebyggede hen, særligt en enkelt grund over for byens grønne plads. Her er anlagt en stor nyttehave. Bolig- og erhvervsområder, der endnu ikke er udnyttet Det nyudlagte boligområde, Kirkemarken 9

11 Bevaringsværdige bygninger Næsten alle bygninger i Hejls fra før 1940 er bevaringsværdige. Meget bevaringsværdige er flere stuehuse og gårdanlæg. I kommuneatlasset for Christiansfeld Kommune fremgår det, at Ballegård ved Hejls fra omkring 1820, der bærer præg af rokoko, og Klostergård i Hejls, er bygninger med høj bevaringsværdi. De bygninger i Hejls, der ifølge kommuneatlasset har en høj eller middel bevaringsværdi er vist på kortet. Bevaringsværdig bygning, Hejls Landevej 38 Hejls Kirke I den sydvestlige ende af byen ligger den fredede Hejls Kirke. Den består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn med trappehus. Koret er opført af kvadre, skibet af rå kampesten og tårnet af munkesten. Kirken er hvidkalket med blytag. Den ligger smukt på en bakketop omgivet af kampestensdiger med udsigt over Hejls Nor. Hejls Skole Hejls Kirke Kort over bevaringsværdige bygninger 10

12 Planlægning Kort over kommuneplanrammer og lokalplaner Lokalplaner Den efterfølgende lokalplan vil erstatte følgende eksisterende lokalplaner: Lokalplan 4.29, Boligområde i Hejls By, Muldtoften, Dette område er i dag fuldt udbygget. Lokalplan 4.42, Erhvervsområde ved Hejls, Søren Jessensvej, Det nordlige område i lokalplanen er stadig ikke bebygget. Lokalplan 4.50, Institutions- og boligområde i Hejls, Engløkke, Området er i dag fuldt udbygget. Lokalplan 4.89 for et boligområde i Hejls, Området er fuldt udbygget. Lokalplan 4.95 for et boligområde i Hejls, Dette område er stadig ubebygget. Lokalplan og kommuneplantillæg 19 for et boligområde i Hejls, Dette er et nyt udlagt boligområde, hvor indtil nu 2 huse er bygget. Kommuneplanrammer Helhedsplanens område afgrænses i store træk af disse eksisterende rammer, beskrevet i Kommuneplanen for Christiansfeld Kommune: 04.B.1. Lokalby, 25 %, 1 etage, 8,5 m 04.B.2. Boligformål 25 %, 1 etage, 5 m 04.B.3. Boligformål, 25 %, 1 etage, 5 m 04.B.4. Bolig- og institutionsformål, 30 %, 1 etage, 8,5 m 04.B.5. Boligformål - findes i lokalplan 4.107, 25/30 %, 6,5/8,5 m 04.D.1. Offentlige formål skole, idrætsanlæg mm, 25 %, 2 etager, 8,5 m 04.D.2. Offentlige formål centerfunktion i Hejls, 25 %, 2 etager, 8,5 m 04.D.4. Offentlige formål kirke 04.E.1. Erhvervsformål, 40 %, 1 etage, 8,5 m 11

13 Regionplanen for Sønderjyllands Amt Områder, hvor regionplanen har indvirkning: Hejls Kirke På nær erhvervsområdet og et område øst for Hejls Landevej er hele byen omfattet af en zone for kirkelandskab. Desuden er et areal i 300 meters radius omfattet af en kirkebyggelinie. Områderne umiddelbart omkring kirken er fredede. Kystnærhedszone Arealerne syd for den linie, der dannes af Hejls Landevej og dens forlængelse i Vargårdevej, er omfattet af kystnærhedszonen. Kort over anden planlægning Kirkebyggelinie Kystnærhedszone Cykelruter Kulturpræget landskab Et område omkring Hejls Landevej med blandt andet Hejls Kro og Hejls Præstegård er markeret som kulturpræget landskab. Cykelruter En regional cykelrute løber igennem Hejls langs Hejls Kirkevej og Hejls Stationsvej. En national rute løber langs jernbanetracéet, Hejls Stationsvej, Hejls Landevej, Vargårdevej og Overbyvej. Beskyttet vandløb International naturbeskyttelse Hele området umiddelbart syd for Hejls er et område for international naturbeskyttelse. Beskyttet vandløb Vandløbet, der afgrænser byen mod syd, er beskyttet. 12

14 Helhedsplan for Hejls Ideskitse for byudvikling i Hejls Med baggrund i registrering og analyse af Hejls er der udarbejdet en ideskitse for, hvordan den fremtidige byudvikling kan foregå. Ideskitsen tager udgangspunkt byens eksisterende struktur, der er beskrevet i analysen. Udviklingen sker dermed i respekt for byens nuværende kvaliteter. 13

15 Helhedsplan for Hejls Opstramning af Hejls Landevej Hejls Landevej har et smukt forløb igennem byen. Vejen snor sig og præsenterer byen godt, særligt fra den vestlige side. Forløbet kan med enkle virkemidler forbedres, hvor vejrummet opleves svagt, fx ved beplantning som anvendes til opstramning af vejforløbet. Som vist i idéskitsen foreslås en markering af synslinierne gennem byen ved beplantning enkelte steder og friholdelse af andre strækninger. Brugsen set fra Vargårdevej Uheldigvis er et af de svage byrum i Hejls området ved byens midtpunkt, hvor Hejls Landevej slår sit største sving. Området indeholder bl.a. Brugsen og en tankstation. Ved Brugsen og tankstationen vil en række af træer langs Hejls Landevej markere vejsvinget og samtidig sløre indtrykket af bilerne på Brugsens parkeringsplads og tankstationens udstilling af brugte biler. Ejendommen ud for Hejls Kirkevej anvendes i dag til nyttehave og er ikke hegnet mod Hejls Landevej. For at understrege den i øvrigt harmoniske landevej savner denne ejendom en bebyggelse eller som minimum en afgrænsende beplantning. Afgrænsningen kan eksempelvis etableres som en blanding af hæk og en række træer. Den grønne plads Mellem Hejls Kirkevej og Hejls Stationsvej ligger byens grønne plads ud til Hejls Landevej. Pladsen er i dag omhegnet af hæk på alle sider undtaget den sydlige. Skitse af forløbet langs Hejls Landevej med den grønne plads, nyttehaven og Brugsen Idéskitsen viser en alternativ anvendelse af pladsen, der i højere grad integreres i byens puls som en del af gaderummet. Pladsen vil opleves som en pause i vejens forløb og vil kunne anvendes som byens mødested. Hækken omkring pladsen fjernes og der etableres en træbeplantning på pladsens vestlige side, som ryg mod de bagvedliggende boliger. Fortovet føres 14

16 ind over pladsen som en sti, hvorved pladsen vil blive mere aktiv og livlig. Dette understreges yderligere ved at placere eksempelvis en petanquebane eller lignende aktivitet på pladsen i tillæg til den eksisterende granitbrønd. Nyttehaven over for byens grønne plads Den grønne plads set fra nord Markering af rekreative hovedforbindelser Byens to stier starter ved Hejls Skole og Hejls Præstegård og forbinder hele den vestlige del af byen med de offentlige faciliteter. Stierne er i dag markeret med belysning og beplantning. I forbindelse med en belysning af stierne foreslås det, at udarbejde retningslinier for en ensartet anvendelse af belysningsarmaturer i byen. En konsekvent, ensartet belysning af henholdsvis stier, veje og parkeringsarealer vil forstærke byens identitet og sammenhæng. I dag opleves denne sammenhæng ikke, da stort set hvert boligområde, sti og vej har sine helt egne armaturer. Det bør overvejes at etablere en tydeligere sammenhæng mellem den nordlige og den sydlige del af stien i det nedlagte jernbanetracé. Dette kan eventuelt gøres ved at stien ledes via byens grønne plads og markeres med ensartet belysning. En mere omfattende løsning er at genetablere den manglende del af stien gennem de bebyggede ejendomme, hvilket dog ikke anses som en realistisk mulighed. Området ned til vandløbet, der er friholdt for bebyggelse Beplantning og grønne træk ved byens kant I kommuneatlasset indgår flere beplantningsrækker som bevaringsværdige på grund af deres funktion som afskærmning mellem by og land. Omkring kirken og langs åen i byens sydlige afgrænsning friholdes grønne områder for kulturbeplantning og bebyggelse. De friholdte grønne områder medvirker til at markere overgangen mellem land og by og disse træk skal bevares og forstærkes. Åen fungerer som en naturlig afgrænsning af byen mod syd og det bør den fortsat gøre. Ligeledes kan beplantning indgå som et element til at afgrænse byen andre steder. 15

17 Helhedsplan for Hejls Ny bebyggelse på Vargårdevej Ved ankomst til byen fra øst ad Vargårdevej møder man på sin venstre side 4-5 boliger, før byen omgiver én på begge sider. Både fra syd og vest præsenterer byen sig mere helstøbt og naturligt. For at give et mere intakt indtryk af ankomsten til byen er der i idéskitsen vist en bebyggelse langs den nordlige side af Vargårdevej med 3-4 boliger. Herved dannes en mere helstøbt ankomst til byen. Desuden integreres alléen til den nordligt liggende gård som en del af byens velkomst. Skitseforslag til bebyggelse ved Vargårdevej Alternativt forslag til bebyggelse i Dyrelundparken I 1998 blev boligområdet Dyrelundparken lokalplanlagt. Området ligger i dag stadig som en uplejet grønning omgivet af villabebyggelse. Ankomst til området skal ske fra Dyrelundvej, der ender blindt ned mod området. I dag er denne tilgang lukket med beplantning, og kun en lille åbning i beplantningen leder ind på området. Det er i lokalplanen vist et eksempel på en bebyggelse af området med dobbelthuse. Idéskitsen viser et alternativt forslag til at bebygge området med fritliggende enfamiliehuse. Det foreslås samtidig at tilrette vejadgangen, så Dyrelundvej gives en krumning så den fortsættes naturligt og ender i en vendeplads med stiforbindelse til Hejls Landevej. Dette medfører at stien mellem Dyrelundvej og Engvej forlægges en smule som vist på illustrationen. Skitseforslag til bebyggelse i Dyrelundparken Dyrelundparken set fra ankomstsiden 16

18 Kirkemarken set fra nord Skitseforslag til bebyggelse på Kirkemarken Der pågår en udstykning af et nyt boligområde - Kirkemarken - nord for kirken, der indtil videre kun er bebygget med et par huse. Området mellem boligområdet og kirken er friholdt for bebyggelse. Den nuværende lokalplan angiver en overordnet struktur for området, men indeholder ingen illustrationsplan. Helhedsplanen viser en alternativ udformning af den resterende del af områdets vejføring, der tager højde for de eksisterende landskabstræk. Derved opleves området i højere grad som et sammenhængende boligområde. Sidevejene er alle forbundet til stamvejen i retning syd-nord, og der gives mulighed for en fortsættelse af stamvejen, hvis det på lang sigt viser sig nødvendigt. Sidevejene afsluttes af vendepladser med stiforbindelser ud af området til byens øvrige stisystem. Skitseforslag til bebyggelse på Kirkemarken 17