FORskeR forum. 155 mio. i skuffen DM S DJØF S JA S DF S DDD S. november Budgettal. 155 mio. til regulering af taxametre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORskeR forum. 155 mio. i skuffen DM S DJØF S JA S DF S DDD S. november 2008 219. Budgettal. 155 mio. til regulering af taxametre?"

Transkript

1 DM S DJØF S JA S DF S DDD S FORskeR forum november IDA kontra AC 3 Ingeniører vil forhandle udenom AC-paraplyen og den fælles akademiker-overenskomst 155 mio. i skuffen Studenteroptaget faldt drastisk i år sammenlignet med året forud. Det betyder, at statens budgetterede taxameter-udgifter i 2009 falder drastisk, helt præcist med 155 mio. kr. Det afslører et notat fra Videnskabsministeriet, som samler op på universiteternes indberetninger af forventet STÅ-produktion. Men ministeriet har ikke givet oplysningerne om de 155 mio. videre til Folketingets universitets-forhandlere, så millionerne kunne indgå som korrektion til det finanslovsforslag, som Regeringen lagde frem for et par måneder siden. Oppositionen er ikke præsenteret for dette konkrete tal på forventede mindre-udgifter, fortæller den radikale forhandler Marianne Jelved, der netop nu sidder i forhandlinger om finanslov Det er da interessant, hvis der er 155 mio. ekstra at spille med, men de ville nu komme i spil før eller siden. Ministeren kan ikke gemme dem, og de kan heller ikke gå tilbage i Finansministerens kasse. Det er nemlig en klar aftale i forhandlingskredsen om universitets-finansloven, at uforbrugte midler skal indgå i spillet. Millionerne ville altså under alle omstændigheder komme frem på forhandlingsbordet spørgsmålet er bare, hvornår, til hvad og hvornår de kan udløses. Og det sidste er der ikke enighed om lige nu. 155 mio. til regulering af taxametre? Oplysningen om en forventet besparelse på 155 mio. på udbetaling af stå-taxametre falder sammen med et voksende krav om, at taxametrene for humaniora og samfundsvidenskab reguleres. DJØF m.fl. har sammen med en række erhvervsorganisationer foreslået et løft på 8000 kroner allerede til næste år og det ville koste - kunne betale for taxameter-forhøjelse. Men Helge Sander bringer ikke millionerne i spil 370 millioner ekstra på finansloven. 155 mio. ville finansiere halvdelen af en taksameterforhøjelse allerede i 2009?, lyder spørgsmålet til Jelved. Jeg vil ikke forpligte mig på, at bringe de 155 mio. ind i det spil på nuværende tidspunkt, svarer Jelved. I forhandlingerne er det foreløbig aftalt som minimum at der laves en analyse af taxameter-taksterne, som så kan danne baggrund for en takstregulering. Men det er da rigtigt, at så kan takstreguleringen først ske i 2010 og ikke allerede i Politikerne slutter finanslovsforhandlingerne d. 7. november. Budgettal Der kan herske nogen usikkerhed om de 155 mio. som budgettal. I Universitetsstyrelsen peger man på, at universiteterne har været meget konservative i deres forventninger. Vi har tidligere selv lavet de prognoser, men i år har vi bedt universiteterne om selv at gøre det, og det er der kommet nogle lidt lavere prognoser ud af. Om der ligger noget politisk i det, ved jeg ikke, siger kontorchef Rudolf Straarup. Universiteterne kan fremstillet sig mere udsultede end de i virkeligheden er. Så spørgsmålet er, om budgettalene holder, spørger Straarup: Vi ved det ikke, hvis det viser sig at universiteterne har lavet bevidst konservative vurderinger, så bliver det jo ikke sådan, siger han. lah/jø Se side 8-11 Galathea-3 fejrer sig selv 5 Men der er ingen planer om evaluering af projektet, og om pengene kunne være brugt bedre Ranking og bevillinger 4 Ministeren praler af, at Danmark har to universiteter i top-100. Men han vil ikke betale hvad det koster at blive deroppe, siger KU-dekan Regeringen: Rumforskning 8 Forslag: 75 mio. alene til rumforskning og kun 100 mio. til universiteternes basisforskning i 2009 Lavt optag giver lavvande 10 Universiteterne prøver at agere roligt, mens de kan se frem til minus på 155 mio. i taxameterindtægter næste år TEMA: Autoritetslister faggrupper 12 - har siden januar lavet lister over tidsskrifter, som det giver point at publicere i og især over højniveautidsskrifter, som tæller ekstra Dørvogterne 14 DOKUMENTATION: Se navnene på dem, der har vurderet tidsskrifter på dit fagfelt Forsker med flotte ben 18 Konkurrencen om universitetskarriere er benhård med mobning og brødnid og hygge. UNG FORSKER Vi var alle grådige 23 Økonomer og journalister forsømte deres rolle som vagthunde før den store økonomiske krise, siger økonom, som fik tæsk for at advare i årevis Wiki-viden og wikipedianere 26 Folkelig konsensusviden? Halvsvar på alt? Eller lige så godt som Gyldendals leksikon? Akademiske badedyr 31 Folk tror, at universitetslærere holder fri, når de studerende har ferie. Men der er jo papers, som skal skrives

2 Medlemsblad for DM s universitets-ansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisnings- og forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt JAs, DFs og DDDs undervisnings- og forskningsansatte. Leder Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1-sektorforskning Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark (ansvarshav. for dette nummer) Seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, Dyrlægeforeningen xxx, JA Journalist Lasse Højsgaard Red. leder Jørgen Øllgaard Af Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark og Kirsten Pilegaard, DDD Matthæus og globaliseringsmilliarderne Redaktionens adresse: forskerforum Nimbusparken Frederiksberg Telefon: Fax: forskerforum udkommer 9 gange om året. Bladet udkommer den første uge i hver måned. Næste deadline: 21. november 2008 Se de seneste nyheder på Øvrige adresser: DM Nimbusparken Frederiksberg Tlf DJØF Gothersgade 133 PB Kbh. K Tlf PharmaDanmark Rygaards Allé Hellerup Tlf JA Jordbrugsakademikerne Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Dyrlægeforeningen Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Oplag: Grafisk Produktion: Poul Rømer Design Tlf Tryk: Datagraf NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har (Matth. 25, 29). Selv om Statsministeren har udtalt, at religion fylder for meget i det offentlige rum, kan mekanismen tilsyneladende godt bruges, når der skal fordeles forskningsmidler. Regeringen chokerede universiteternes topledelser midt i oktober med sit udspil til, hvordan Globaliseringsmilliarder skal fordeles: Kun procent til universiteternes frie basisforskning og resten til politisk styrede satsninger. Hvor universiteterne regnede med, at mindst 50 pct. skulle ind ad fordøren til basisforskning, så vil Anders Fogh og Lars Løkke kun slippe pct. I penge regnede universiteterne med mindst 500 mio. i 2009, men nu har de kun udsigt til 100. (Og i 2010 regnede universiteterne med mindst 1000 mio. men har nu kun udsigt til 350 mio). Med chokudspillet er det seneste års forhandlinger om fordelingsprincipper (via fx autoritetslister, se tema s ) gjort illusorisk, fordi der kun er småpenge at fordele. Så slagsmålet mellem de gamle universiteter og de nye om fordelingsmekanikken blev for en stund sat i stå, fordi der simpelthen ikke var penge at skændes om. Men Regeringen kommer forhåbentlig ikke igennem med sit udspil i de intense forhandlinger i Folketinget som foregår lige nu. Jesper Langballe har belært regeringen om, at lignelsen om de betroede talenter ikke skal tages for pålydende. Både opposition og Dansk Folkeparti er imod fordelingen og Socialdemokraterne har sammen med AC krævet 60 % basismidler og de radikale har krævet 70 %. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har (Matth. 25, 29) Formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede kalder udspillet for en ond drøm, men helt overraskende kan det nu ikke være. Med accepten af udviklingskontrakter, der klart udtrykker vilje til øget konkurrenceudsættelse af basismidler, ligger rektorerne som de har redt. Ser man på de kontrakter, som dekanerne frivilligt har lavet og den måde man er i gang med at opfinde de mest besynderlige måder at opgøre forskningskvalitet på, så bliver man virkelig forskrækket. Baggrunden er selvfølgelig Universitetsloven fra 2003, som i høj grad tillader ministeriel detailstyring og diktat af udviklingskontrakterne. Derfor skal Universitetsloven ikke blot justeres. Den skal grundlæggende ændres, så universiteterne får friheden tilbage og så de ansatte og studerende får deres indflydelse tilbage. Den fornemme placering med Københavns Universitet og Århus Universitet blandt verdens top- 100 er jo ikke skabt af den nye universitetslov nok nærmere på trods. Men en revision er ikke løsningen på alle universiteternes problemer. Krigen mellem de store og små universiteter om forskningsmidlernes fordeling i forhold til undervisnings og forskningskvalitet har splittet Rektorkollegiet. Denne konflikt kan universiteterne ikke selv løse. Her kræves politisk styring, for selvfølgelig skal vi have både god undervisning og god forskning på alle universiteterne. Underskriftindsamlingen blandt de universitetsansatte har rundet næsten 6500 underskrifter med krav om en universitetslov, der sikrer adgang uanset økonomisk formåen, sikrer medindflydelse og akademisk frihed, sikrer forskningsfrihed, sikrer ressourcer og sikrer den forskningsbaserede undervisning. Mere langballificering, tak! Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført) 2 FORskerforum Nr. 219 november 2008

3 Anslag mod akademisk fælles-overenskomst Ingeniørerne kræver at få deres egen overenskomst og egen forhandlingsret udenom AC. Men ACs formand mener ikke, at arbejdsgiverne hopper på den model at offentligt ansatte ingeniører kan gøre krav på højere løn end de AC-overenskomster, som er indgået, forklarer Lars Bytoft. IDAs krav om egen overenskomst kan være en bombe under AC, fordi særvilkår for ingeniører vil slå den akademiske fællesoverenskomst for humanister, scient er m.fl. i stykker. Og resultatet kan være, at også andre grupper fx læger og DJØF ere vil kræve at få deres egen overenskomst, hvorved der er lagt op til stor lønrivalisering mellem forskellige offentligt ansatte akademikere. IDA-formand Lars Bytoft Ingeniørforeningen IDA kan have lagt en bombe under den fælles AC-overenskomst for alle akademiske statsansatte. IDA har nemlig meldt sig ud af AC og nu markerer IDAs formand for første gang åbent, at IDA arbejder for at få sin egen ingeniør-overenskomst og at man også ønsker overtage den forhandlingsret, som AC har i dag: I dag har AC forhandlingsretten, også på ingeniørområdet, ja. Men lad os nu se, om det også er sådan fremover, siger IDA-formand Lars Bytoft. IDA har allerede været i uformel kontakt med dem, som er med til at indrette forhandlingssystemet for stat, kommuner og regioner. Og jeg har da en forventning om, at vi i 2011 får mulighed for at få vores selvstændige ingeniør-overenskomst, ved at ingeniør-området løftes ud af ACsystemet Har IDA en skuffeaftale med Lars Lykke Rasmussen og Finansministeriet om en særlig IDA-overenskomst, hvorved den nuværende AC-fælles-overenskomsten slås i stykker? Som sagt: Vi har været i uformel kontakt med forhandlerne på områderne for stat, kommuner og regioner. Fællesoverenskomst løntrykker IDA-formanden forklarer udmeldelsen med ACs manglende evne til at forhandle resultater på ingeniør-området: Ingeniører har stemt nej til to af de sidste tre overenskomster, så IDAs ønske er, at ingeniører får deres egen overenskomst på det offentlige område. AC-overenskomsten har altså været løntrykkende for ingeniører. Vi mener, at ingeniører står så stærkt på arbejdsmarkedet og endnu stærkere i fremtiden, hvor der vil blive mangel på ingeniører, IDA: Branche-organisation eller fagforening? Nogle hævder, at IDA nu lægger sig om til at være en service- eller branche-organisation for ingeniører, fordi hovedparten af medlemmerne er privatansatte, og at fagforeningsaspektet skal nedtones? Jeg vil hellere sige, at der er andre, som opfører sig som fagforeninger i gammeldags forstand, hvor det at lave kollektive overenskomster er den eneste måde at lave aftaler på, af hensyn til lavtlønsgrupper m.m. Vi er mere åbne overfor individuelle aftaler, hvor vi går efter at sikre medlemmerne så høj en løn, som det nu er muligt. Men det betyder ikke, at vi opgiver at være interesseorganisation, og det har vi da også fortalt bl.a. repræsentanterne for delegert-forsamlingerne, svarer IDA-formanden. AC-formand Sine Sunesen: ACs formand er dog slet ikke bekymret over ingeniør-formandens udmelding: IDA-ingeniørerne har allerede deres egen overenskomst; det er bare AC som forhandler den! IDA skal også få lov at fremsætte deres egne overenskomstønsker og få dem præsenteret til sidst i overenskomstforhandlingerne, når fællesoverenskomsten er på plads. Men reelt har de ingen indflydelse på forløbet, og de vil bare få en kopi af det, som er forhandlet for det offentlige akademikerområde. Med udmeldelsen får de altså ikke flere muligheder ved at køre solo, tværtimod, siger Sine Sunesen, som var fagforenings-sidens chefforhandler ved de sidste overenskomstforhandlinger. Men vil arbejdsgiverne ikke have en fordel ved at kunne spille forskellige akademiker-grupper ud mod hinanden ved at give ingeniørerne en særstilling? Den tankegang og del og hersk holder slet ikke i praksis. Jeg tror slet ikke Finansministeren ville overveje at imødekomme IDAs AC-formand Sine Sunesen ønske. Der er ingen arbejdsgivere, som vil belønne grupper, som går solo. Spredte forhandlinger og mange overenskomster vil kun være et irritationsmoment. Arbejdsgiverne arbejder tværtimod for at samle forhandlingerne, siger hun og slutter: Lars Bytoft stiller bedre forhandlings-udsigter i sigte for at berolige en gruppe offentligt ansatte, der med rette er bekymrede for, hvordan de nu skal få deres interesser varetaget, når IDA går solo udenfor AC. Det er et forsøg på at kvæle intern kritik. -medlemmer der med rette er bekymrede. Intern kritik i IDA Internt i IDA har offentligt ansatte IDAgrupper for nylig kritiseret IDAs topledelse for udmeldelsen af AC, fordi man hermed har sat sig udenfor indflydelse i AC, som skal forhandle overenskomten for En delegeret-udtalelse fra forsamlinger, som repræsenterer IDA-medlemmer kalder det helt utilfredsstillende, at der ikke er udarbejdet en gennemtænkt plan for, hvordan de offentligt ansatte IDA er skal få deres interesser varetaget udenfor AC? Hertil svarer IDA-formanden: Der ligger en gennemtænkt plan, som er kommunikeret ud, og heri indgår, at der skal gennemføres strategiske forhandlinger om, hvordan man samarbejder med organisationerne under AC-strukturen, forklarer Bytoft. Og de beløb som spares i kontingent til AC 7 mio. kr. skal reinvesteres i IDAsystemet, så vi får en styrkelse af de lokale tillidsfolk og en styrket central forhandlingskompetence inden for IDA samt bedre lobbyvirksomhed m.m. jø forskerforum Nr. 219 november

4 Sander: DMU kan ikke sige nej AU: Men forskere kan sige nej til at udføre myndighedsopgaver Danmarks Miljøundersøgelser er ikke en sektorforskningsinstitution, men en del af Aarhus Universitet. På trods heraf så skal universitet frivilligt indgå en aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening med Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Og når DMU har indgået en sådan aftale, så er DMU selvfølgelig forpligtet til at leve op til denne aftale. DMU kan altså ikke sige nej til udføre ønsket myndighedsbetjening. Henrik Sandbech Det fortæller videnskabsministeren i et svar til Folketingets Videnskabsudvalg (svar september). Helge Sander modsiger således DMU-direktør Henrik Sandbech, som i FORSKERforum 218 hævdede, at DMU kan sige nej, og at DMU faktisk i nogle tilfælde har sagt nej inden for de sidste par år. Sandbech ville dog ikke oplyse, hvad DMU har sagt nej til at udføre. Hvis der bliver politiseret: Gå til din chef Videnskabsministeren blev også bedt om at forholde sig til, om der er tale om uafhængig forskningsbaseret myndighedsbetjening, når udkast til myndighedsrapport bliver sendt til kommentering hos opdragsgiveren før offentliggørelse. Ministeren svarer, at DMU formelt har forskningsfrihed og skal sikre, at der altid udøves en uafhængig, selvstændig og perspektivrig forskning. Men ministeren tilføjer så, at der kan være saglige grunde til at gennemse en rapport før offentliggørelse. Der er altså ikke noget, der forhindrer en dialog mellem det pågældende ministerium og universitetet. Men ministeriet kan ikke kræve adgang til at rette i en rapport eller kræve indflydelse på resultatet eller konklusioner: Et fagministerium kan heller ikke stille krav om eller på forhånd forpligte DMU til at levere et bestemt resultat, konstaterer ministeren. Men hvad skal forskerne så gøre, hvis det alligevel skulle ske, at embedsmænd kræver ændring af ikke-faglig, men politisk karakter? Ministeren svarer, at kontrakter bør indeholde klare retningslinier for forpligtelser og rettigheder i tilfælde af misligholdelse. Men hvis en forsker oplever, at der politiseres, bør vedkommende kontakt sin overordnede, så danne kan foretage det fornødne i sagen. AU: En forsker kan sige nej til en opgave Prorektor for videnspredning Søren Elkjær Frandsen understreger, at sektorforskerne på linje med universitetsforskerne har pligt til at stå fast på deres faglighed, men de kan også under særlige omstændigheder sige nej til at udføre en opgave: En forsker i sektorforskningen og i øvrigt også på universitetet har metode- og teori-frihed, men kan jo pålægges bestemte opgaver af lederen. Og på AU er det sådan, at en forker i konkrete tilfælde kan sige nej til at udføre en opgave, hvis han ikke kan se sig selv i kommissoriet eller hvis han ikke mener, at opgaven kan løses inden for den givne (tids-ramme). Til at udføre konkrete myndighedsopgaver er det så ledelsens opgave at strikke en ramme og et team sammen. Og DMUs ledelse har åbenbart vurderet i det konkrete tilfælde med braklægnings-notatet, at man godt kunne sige ja til opgaven. Aarhus Universitet er netop nu i gang med en undersøgelse af forretningsgange og kvalitetssikringen af myndighedsrådgivningen ved DMU, men det afvises, at undersøgelsen er fremprovokeret af miljøjournalist Kjeld Hansens kritik. Evalueringen forventes færdig omkring årsskiftet. jø GALATHEA-3 Stor præsentation af De foreløbige resultater tyder på, at Galathea-3 ekspeditionen har været anstrengelserne værd og mere til. Danmark har fået en stærkere profil i havforskningen. Og der er opstået samarbejdsrelationer mellem for- Kigger Kronprinsen mon langt efter en evaluering af Galathea-projektet 4 FORskerforum Nr. 219 november 2008

5 Kronprins Frederik var omkranset af videnskabsminister Sander og undervisningsminister Haarder på forreste række, da Galathea-3 holdt præsentationsfest fejrer sig selv fortsat uden evaluering forskning fra 180 mio. s Galathea-3. Men Videnskabsministeriet vil ikke lave en evaluering af projektet skerne og Søværnet. Sådan lød videnskabsminister Helge Sanders refleksion over ekspeditionen halvandet år efter, at den sluttede. Det skete ved en stor konference, hvor mange af projekterne lavede song-and-dance over deres deltagelse i det 200 mio. kr s dyre projekt. Det handlede om nye fiskearter, ålens hemmeligheder, kviksølvforurening ud for Sydafrikas kyst, iskoldt dna i ost og vaskepulver, kulstof i havet m.m. Nul debat Der var ikke indlagt plads i programmet til debat. For udenforstående, som ikke var med på sejlturen, lignede konferencen faktisk en familie-sammenkomst med hilsner og klap på skuldrene og opdatering blandt folk, som ikke har set hinanden i nogen tid. Ikke overraskende var der tilsyneladende stor tilfredshed blandt de forskere, som deltog i ekspeditionen. Havforskeren Kathrine Richardson svømmede rundt som en fisk i vandet. Og i Jyllands-Posten, som var hovedaktør i projektet, kaldes det da også en succes blandt de fleste af deltagerne, uden at sætte navne på mindretallet. Hvis der var lidt malurt, så handlede det formidlingen, som minister Sander strejfede i sin velkomst: Det primære formål var at styrke dansk forskning. Men formidlingen var også et formål, så der kan skabes interesse for og indblik i naturvidenskaben. Men formidlingen har været til debat, og ikke alle synes, at det var godt nok Videnskabsministeriet: Ingen samlet evaluering af Galathea-3 Ingen på konferencen fortalte om fiaskoer. Og der var heller ingen, som stillede spørgsmål ved, om de 80 mio. kr. statspenge ud af de samlede udgifter på mio. var givet rigtigt ud, dvs. om de kunne være brugt bedre på andre former for forskning. Og det finder vi måske aldrig ud af, for der er ingen planer evaluere projektet i sin helhed, fortæller Videnskabsministeriets departementschef Uffe Toudal Petersen. Nej. Videnskabsministeriet har ingen planer om en evaluering af forskningsdelen. Nu skal forskerne selv have muligheder for at bearbejde de mange data, og så kan forskningsrådssystemet og universiteterne vurdere resultaterne på hver deres områder. Men det vil ikke være rimeligt at evaluere data allerede nu, halvandet år efter ekspeditionsslut. God og banebrydende forskning var et af ekspeditionens hovedformål. Et andet succeskriterium var formidlingen: Det kan da godt være, at vi om nogle år vil samle op på, hvor mange videnskabelige artikler, ekspeditionen har kastet af sig, forklarer departementschefen. Det tredje succeskriterium var formidling til offentligheden og uddannelsessystemet, som skulle skærpe interessen for naturvidenskaberne og få de unge væk fra gadehjørnerne. Men det er ikke Videnskabsministeriets sag, derimod Undervisningsministeriets. Projektet udenfor kategori Er det ikke ulogisk, at der ikke blev sat præcise succeskriterier op for Galathea-ekspeditionen og at projektet slet ikke skal evalueres, når der hersker evalueringsmani på alle andre områder? Det ville ikke være rimeligt. Videnskabsministeriet kræver jo heller ikke evaluering af forskningsrådenes projekter. Og Galathea kan siges at være udenfor kategori (cykelsprog for ekstremt svære bjergstigninger, red.). Det er så enestående og komplekst et projekt, at der ikke kan sættes evalueringskriterier op, som vil give mening, siger Uffe Toudal Petersen. Er udenfor kategori ikke bare en omskrivning af, at projektet er fredet, fordi det for Regeringen er et politisk profilerings-stunt, med kronprinsen i spidsen? Nej, hov. Det er et ledende spørgsmål. Det er altså ikke fordi kronprinsen var med. Det vil som sagt ikke give mening at evaluere det samlet på nuværende tidspunkt. Er Videnskabsministeriet slet ikke interesseret i at vide, om 80 mio. forskningspenge kunne anvendes bedre ud på andre måder og er ministeriet ikke bange for, at Rigsrevisionen vil stille det spørgsmål? Det giver ikke mening at lave en samlet evaluering. Projektet kan jo ikke gøres om. Og der er jo ikke for nærværende planer om at lave en ny ekspedition. Og vi er altså ikke bange for Rigsrevisionen, slutter departementschefen. jø forskerforum Nr. 219 november

6 Politikerne og ranking Videnskabsministeren er stolt, når to danske universiteter lander i top-100, men han forstår slet ikke, hvad der skal til for at komme derop, siger KU-dekan KU fik et stort løft på årets THE-QS verdensranking fra nr. 93 til nummer 48: Men ranking er altså ikke noget vi går alverden op i. Vi har besluttet, at vi ikke skal lade vores aktiviteter og humør afhænge af det. Men man kan selvfølgelig spørge, hvad andre kan bruge ranking til, spørger KUs humaniora-dekan Kirsten Refsing og giver selv en slags svar: Jeg kan komme i tvivl om, hvorvidt politikerne interesserer sig for ranking og for grundforskning, andet end i festtalerne. Hvis politikerne virkelig interesserede sig, så ville de sætte sig ind i, hvad der bringer universiteter i top-100. Hun kalder det paradoksalt, når videnskabsminister Helge Sander midt i oktober i en forskningspolitisk debat (i DR-Deadline) roste dansk forskning og danske universiteter for, at der skam er to universiteter KU og Aarhus blandt verdens top-100 samtidig med, at samme Sander foreslår, at universiteterne stort set ikke skal have nye basismidler fra Globaliseringspuljen: På den ene side siger Sander hvor er vi fantastiske, men på den anden side forstår han slet ikke, at forudsætningen for topplaceringerne er en stærk basisforskning. For en ting er bombesikkert: Hvis der ikke tilføres flere basismidler, så vil vi rasle nedad ranglisterne, siger KU-dekanen. Politikerne mangler forståelse for blue-skies-forskning Der er noget helt galt i politikernes forskningsplanlægning. For hver krone, som Regeringen vil give i nye penge til universiteternes basis, så vil man give ni til strategisk forskning. Det vidner om manglende forståelse for grundforskningens betydning, når de tror, at de kan styre sig frem til verdensklasse, siger hun. Grundforskning eller blue-skies-forskning er søgende proces, hvor man først bagefter, når man når de uventede resultater, kan formulere det spørgsmål, som man har fundet svaret på! Det er det fantastiske ved grundforskning, at man ikke på forhånd kender nytten eller afløbet af den i praksis, forklarer hun. Og KU-dekanen har et ekstra hjertesuk: Videnskabsministeren er tydeligvis meget interesseret i naturvidenskab og teknik. Men han siger aldrig noget om humaniora og samfundsvidenskab, og disse hovedområder er helt usynlige når der deles bevillinger eller ph.d.-stipendier osv. ud. Jeg kan godt komme i tvivl om Videnskabsministeren overhovedet tænker på, at der er noget, som hedder humaniora og samfundsvidenskab, siger Kirsten Refsing. Der er noget helt galt i politikernes forskningsplanlægning. For hver krone, som Regeringen vil give i nye penge til universiteternes basis, så vil man give ni til strategisk forskning. Det vidner om manglende forståelse for grundforskningens betydning, når de tror, at de kan styre sig frem til verdensklasse Dekan Kirsten Refsing Worldranking: KU op som nummer 48 Refsing har det sidste år været formand for KUs arbejdsgruppe vedrørende ranking. Og KU tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nummer 48 på den verdensranking, som TI- MES HIGHER EDUCATION offentliggjorde d. 9. oktober. Også Aarhus sprang mange pladser frem fra nr. 114 til nr. 81. Derimod ligger DTU stabilt på nr. 133 mod 130 sidste år. (se KUs højdespring kan forklares ved, at universitetets ry (reputation) er blevet bedre blandt internationale akademikere (peerreview ere). Men hvad der virkelig tæller er, at der tilsyneladende er kommet mange flere lærere pr. student. Få studenter pr. lærere tæller godt i rankingen. Og indfusioneringen af Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet i 2007 var i den forstand en gevinst, for her er der under 10 studenter pr. lærer, mens den samme ratio på det humanistiske område er 21 studenter pr. lærer. På faktoren student / lærer opnår KU max-score 100 bedre end rankingens topscorer Harvard! Til gengæld scorer KU lavere på antal citationer pr. fuldtidslærer - måske fordi forskerne på LIFE og PHARMA publicerer mindre end forskerne på det gamle KU, men den virkelige årsag kender kun dem, der har udarbejdet ranglisterne, siger Refsing. Aalborg nu tilmeldt Blandt de danske universiteter er KU, AU, DTU og SDU tilmeldt rankingen. I Aalborg er man skeptiske overfor den og har hidtil slet ikke været tilmeldt THE-QS rankingsystem: Rankinger kan altså få konsekvenser for studenternes søgning til os og for bevillingersgivernes holdning til os og til vores bevillinger. Og nu har vi tilmeldt os systemet, selvfølgelig fordi vi også mener, at vi kan komme ind blandt de 500 bedste universiteter i verden, forklarer prorektor Hanne Kathrine Krogstrup: Hun forklarer, at ranking er bruges på to måder: Den ene måde er at den udlægges politisk negativt for os, for Danmark ligger jo højt på listen, så vi har ingen grund til at hyle over dårlige bevillinger, siger hun. Den anden måde er, at der lægges op til, at ranking er kan indgå på nationalt plan, når der skal fordeles ressourcer mellem universiteterne. Og så bliver Aalborg jo nødt til at dokumentere, at vi ikke er et regionsuniversitet. Derfor er vi nødt til at gå med på THE-QS-rankingen jø 6 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

7 Rankingfup Dagbladet BØRSEN offentliggjorde ranking over de danske universiteter, hvor DTU blev nummer et. DTU havde selv lavet den Amatørarbejde. Æbler og pærer. Fusk. Politisk spin. Dumpet hvis det var et studenterarbejde. Videnskabelig uredelighed. Kritikken er haglet ned over en universitetsranking, som dagbladet BØRSEN offentliggjorde i slutningen af september: BØRSEN University scorecard er et nyt mål for kvaliteten på de danske universiteter. Offentliggørelsen var behændigt placeret, så rankingen kunne ligge på politikernes bord, da forhandlingerne om fordelingen af Globaliseringsmilliarder og nye fordelingsnøgler skulle gå i gang. En af kritikerne er professor Peter Ingwersen fra Biblioteksskolen: Rankingen manipulerer, når den for eksempel sammenligner KU-humanioras og DTU- teknisk videnskabs forskellige fakultetsområder for at se, hvem der har fået flest citationer. Det kan man ikke, for de har forskellige forsknings- og publikationsprofiler. Samtidig er BØRSENs score-opgørelser konstrueret sådan, at de begunstiger DTUs mono-fakul tære struktur. DTU i top og rankingen var lavet af DTU Det var DTU, som stod bag BØRSENs analyse og ikke overraskende indtog DTU førstepladsen på ranglisten. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet lander på de næste pladser, og KU i midten. Nummer sjok blandt de otte er RUC, fulgt af IT-Universitetet og Handelshøjskolen CBS og Aalborg. BØRSENs ranking blev mødt af protester fra de andre universiteter, fordi den ikke er baseret på kvalitet, men på politik. På indikatoren student / vip ratioen indtager DTU f.eks. en suveræn førsteplads med 3 studerende pr. lærer, mens CBS i den anden ende har 19 studerende pr. lærer. Placering på den indikator afhænger af bevillinger, og her er DTU åbenlyst forkælet af Regeringen, lyder indvendingen. Aalborg-rektor Finn Kjærsdam var ikke interviewet af BØRSEN, og han har kun en kommentar: Hvad man gør internt på hvert universitet for at måle best-practise, må man selv om. Men jeg troede, at det hørte til god dannelse blandt universiteterne, at man ikke ligger og måler hinanden i offentligheden på hjemmelavede kriterier. (Kilde: Børsen) Spin og selvbestaltede kriterier BØRSEN offentliggørelse af rankingen blev beskyldt for at være spin til fordel for DTU og erhvervslivet. DTU-rektor Lars Pallesen sagde det lige ud: Politikerne bør beslutte, hvad vi har brug for, og så støtte de universiteter, der er dygtige til de ting, og som ligger højt på ranglisten. Og rankingen kunne se som første trin i et lobbyarbejde, for erhvervsinteresser og arbejdsgiverne i DANSK INDUSTRI fik i de følgende uger spalteplads i BØRSEN til at fortælle politikerne, at offentlige forskningsmillioner bør placeres, hvor de gør nytte for erhvervslivet. Men BØRSENS rankingliste er helt selvbestaltet. Kriterierne er arbitrære. Og data er så ubehjælpsomme, at du ikke kunne bestå en eksamen på Aalborgs basisuddannelse, hvis du præsterede sådan noget, siger Aalborgs prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, der tilfældigvis er ekspert i evalueringssystemer. Hun er ikke imponeret over BØRSENs ranking. Hvad er motivet til at offentliggøre sådan noget. Hvor og blandt hvem har kriterierne været diskuteret? På DTU og i BØRSENS redaktion? Det kunne være interessant at vide. BØRSENs motiv til rankingen Susanne Tholstrup er redaktør for BØR- SEN University Scorecard. Hun forklarer, at det er BØRSEN som har fastlagt kriterierne efter oplæg og debat med DTUs analyseafdeling ViTi, som så indhentede data som underleverandør. Hvad var BØRSENS motivering for at lave denne ranking? Dansk forskningspolitik står på BØR- SENS agenda. Kriterierne er opstillet efter de succeskriterier, som Regeringen har opstillet i Globaliseringsrådet, dvs. at det offentlige skal støtte forskning, som gavner erhvervslivet. DTU-ViTi lavede oplægget, men beslutningen om den endelige udformning var BØR- SENS redaktions, forklarer hun. BØRSEN har de sidste par år afvist at offentliggøre læserbreve med korrektioner til rankingen? CBS indsendte et kæmpelangt læserbrev, hvor der stod noget i, som ikke var sandt. Der blev anført oplysninger, som BØRSEN ikke kunne stå inde for og som ikke ville holde i forhold til presselovgivningen. Men BØRSEN har da ikke ansvar for, hvad CBS kommer med af indvendinger i et læserbrev? CBS s motivation til at gå ind var, at man ville have BØRSEN at bruge deres kriterier i stedet for dem, vi brugte. Vi har forklaret CBS, hvordan sagen hænger sammen i masser af s. Og vi bad CBS om at forkorte deres læserbrev.. Partsindlæg fra DTU? Hvor er kildekritikken på BØRSEN, når de samme, som har lavet oplægget til rankingen og indhentet data, bliver nr. 1 på rankingen? Det ser selvfølgelig lidt uheldigt ud, at det netop er DTU, som lander øverst. Men jeg synes, vi har været kildekritiske. Vi har jo arbejdet sammen med DTU-ViTi før, så vi stoler på deres troværdighed. Og når DTU lander øverst er det fordi de er stærkest ud fra de fastlagte kriterier, svarer redaktøren. Men er BØRSENS ranking troværdig kan man ikke læse det som et partsindlæg fra DTUs side? Nu er DTU-ViTi som sagt et selvstændigt center, som bl.a. lever af at lave benchmarking internationalt. Og det er som sagt BØR- SEN, som i sidste ende fastlagde kriterierne ikke DTU-ViTi. Undrer det ikke BØRSEN, at THE-QS internationale ranking placerer KU som nr. 48 og DTU som nr. 133 helt modsat BØRSENS ranking? De to rankinger er jo ikke lavet ud fra samme kriterier. Og man skal jo lægge mærke til, at DTU blandt de tekniske universiteter ligger meget højt internationalt, slutter hun. CBS-ekspert: Fup Fra RUC s og CBS s side blev der protesteret mod BØRSENs opgørelsesmetoder allerede sidste år, men protesterne blev ikke hørt. BØRSEN nægtede også at offentliggøre læserbreve om sagen, fortæller specialkonsulent Leif Hansen, som har ansvaret for CBSs forskningsanalyse. Altså, kun svar i den forstand, at de siger, at de gør det på deres måde og CBS på en anden. Hun vil ikke diskutere deres metode. Hvad er BØRSENS motivation for at gå ind med en ranking? Det ved jeg faktisk ikke. DTU har en interesse i at lave en beregning, som får dem højt op på listen. Det kan man højt og larmende se af deres sidste beregningsformel, hvor DTU får flere point point for at ligge nr. 4 blandt de naturvidenskabelige fakulteter, end dem der ligger nr. 1 på det sundhedsvidenskabelige felt. Det er da indlysende fup. jø FORskeRforum Nr. 219 november

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Sander vil belønne de bedste forskere

Sander vil belønne de bedste forskere Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15 15. september 2014 J.nr. 043-1 JS/BF REFERAT Emne: Dato og tidspunkt: Sted: Referent: Møde i Syddansk Universitets bestyrelse Mandag den 15. september 2014, kl. 15 Bestyrelseslokalet, Odense Adelige Jomfrukloster,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

DeIC escience komité møde

DeIC escience komité møde Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Pengetanke til erhvervslivet

Pengetanke til erhvervslivet DM s DJØF s JA s DF s DDD s Marts 2008 212 Lønstigning til lektorer 3 Årets overenskomst gav generel lønstigning til alle lektorer samt mulighed for docenttillæg (Foto: PolFoto) Ministerier politiserer

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Til Rysensteens bestyrelse. Referat af ordinært bestyrelsesmøde 26. marts 2008

Til Rysensteens bestyrelse. Referat af ordinært bestyrelsesmøde 26. marts 2008 Til Rysensteens bestyrelse Referat af ordinært bestyrelsesmøde 26. marts 2008 Til stede: Ingo Østerskov (IØ), Frans Gregersen (FG), Cecilia Lonning(CL), Mette Davidsen- Nielsen (MD), Peter Hess (PH), Iben

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012 CBS Danske Erhvervsjurister Den 14. november 2012 Lønforhandlingen en udfordring. 2 Tag initiativet Vi skal turde forhandlingen vi får ikke noget, med mindre vi tør bede om det! 3 INDHOLD De tre forhandlingsniveauer

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere