FORskeR forum. 155 mio. i skuffen DM S DJØF S JA S DF S DDD S. november Budgettal. 155 mio. til regulering af taxametre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORskeR forum. 155 mio. i skuffen DM S DJØF S JA S DF S DDD S. november 2008 219. Budgettal. 155 mio. til regulering af taxametre?"

Transkript

1 DM S DJØF S JA S DF S DDD S FORskeR forum november IDA kontra AC 3 Ingeniører vil forhandle udenom AC-paraplyen og den fælles akademiker-overenskomst 155 mio. i skuffen Studenteroptaget faldt drastisk i år sammenlignet med året forud. Det betyder, at statens budgetterede taxameter-udgifter i 2009 falder drastisk, helt præcist med 155 mio. kr. Det afslører et notat fra Videnskabsministeriet, som samler op på universiteternes indberetninger af forventet STÅ-produktion. Men ministeriet har ikke givet oplysningerne om de 155 mio. videre til Folketingets universitets-forhandlere, så millionerne kunne indgå som korrektion til det finanslovsforslag, som Regeringen lagde frem for et par måneder siden. Oppositionen er ikke præsenteret for dette konkrete tal på forventede mindre-udgifter, fortæller den radikale forhandler Marianne Jelved, der netop nu sidder i forhandlinger om finanslov Det er da interessant, hvis der er 155 mio. ekstra at spille med, men de ville nu komme i spil før eller siden. Ministeren kan ikke gemme dem, og de kan heller ikke gå tilbage i Finansministerens kasse. Det er nemlig en klar aftale i forhandlingskredsen om universitets-finansloven, at uforbrugte midler skal indgå i spillet. Millionerne ville altså under alle omstændigheder komme frem på forhandlingsbordet spørgsmålet er bare, hvornår, til hvad og hvornår de kan udløses. Og det sidste er der ikke enighed om lige nu. 155 mio. til regulering af taxametre? Oplysningen om en forventet besparelse på 155 mio. på udbetaling af stå-taxametre falder sammen med et voksende krav om, at taxametrene for humaniora og samfundsvidenskab reguleres. DJØF m.fl. har sammen med en række erhvervsorganisationer foreslået et løft på 8000 kroner allerede til næste år og det ville koste - kunne betale for taxameter-forhøjelse. Men Helge Sander bringer ikke millionerne i spil 370 millioner ekstra på finansloven. 155 mio. ville finansiere halvdelen af en taksameterforhøjelse allerede i 2009?, lyder spørgsmålet til Jelved. Jeg vil ikke forpligte mig på, at bringe de 155 mio. ind i det spil på nuværende tidspunkt, svarer Jelved. I forhandlingerne er det foreløbig aftalt som minimum at der laves en analyse af taxameter-taksterne, som så kan danne baggrund for en takstregulering. Men det er da rigtigt, at så kan takstreguleringen først ske i 2010 og ikke allerede i Politikerne slutter finanslovsforhandlingerne d. 7. november. Budgettal Der kan herske nogen usikkerhed om de 155 mio. som budgettal. I Universitetsstyrelsen peger man på, at universiteterne har været meget konservative i deres forventninger. Vi har tidligere selv lavet de prognoser, men i år har vi bedt universiteterne om selv at gøre det, og det er der kommet nogle lidt lavere prognoser ud af. Om der ligger noget politisk i det, ved jeg ikke, siger kontorchef Rudolf Straarup. Universiteterne kan fremstillet sig mere udsultede end de i virkeligheden er. Så spørgsmålet er, om budgettalene holder, spørger Straarup: Vi ved det ikke, hvis det viser sig at universiteterne har lavet bevidst konservative vurderinger, så bliver det jo ikke sådan, siger han. lah/jø Se side 8-11 Galathea-3 fejrer sig selv 5 Men der er ingen planer om evaluering af projektet, og om pengene kunne være brugt bedre Ranking og bevillinger 4 Ministeren praler af, at Danmark har to universiteter i top-100. Men han vil ikke betale hvad det koster at blive deroppe, siger KU-dekan Regeringen: Rumforskning 8 Forslag: 75 mio. alene til rumforskning og kun 100 mio. til universiteternes basisforskning i 2009 Lavt optag giver lavvande 10 Universiteterne prøver at agere roligt, mens de kan se frem til minus på 155 mio. i taxameterindtægter næste år TEMA: Autoritetslister faggrupper 12 - har siden januar lavet lister over tidsskrifter, som det giver point at publicere i og især over højniveautidsskrifter, som tæller ekstra Dørvogterne 14 DOKUMENTATION: Se navnene på dem, der har vurderet tidsskrifter på dit fagfelt Forsker med flotte ben 18 Konkurrencen om universitetskarriere er benhård med mobning og brødnid og hygge. UNG FORSKER Vi var alle grådige 23 Økonomer og journalister forsømte deres rolle som vagthunde før den store økonomiske krise, siger økonom, som fik tæsk for at advare i årevis Wiki-viden og wikipedianere 26 Folkelig konsensusviden? Halvsvar på alt? Eller lige så godt som Gyldendals leksikon? Akademiske badedyr 31 Folk tror, at universitetslærere holder fri, når de studerende har ferie. Men der er jo papers, som skal skrives

2 Medlemsblad for DM s universitets-ansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisnings- og forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt JAs, DFs og DDDs undervisnings- og forskningsansatte. Leder Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1-sektorforskning Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark (ansvarshav. for dette nummer) Seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, Dyrlægeforeningen xxx, JA Journalist Lasse Højsgaard Red. leder Jørgen Øllgaard Af Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark og Kirsten Pilegaard, DDD Matthæus og globaliseringsmilliarderne Redaktionens adresse: forskerforum Nimbusparken Frederiksberg Telefon: Fax: forskerforum udkommer 9 gange om året. Bladet udkommer den første uge i hver måned. Næste deadline: 21. november 2008 Se de seneste nyheder på Øvrige adresser: DM Nimbusparken Frederiksberg Tlf DJØF Gothersgade 133 PB Kbh. K Tlf PharmaDanmark Rygaards Allé Hellerup Tlf JA Jordbrugsakademikerne Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Dyrlægeforeningen Emdrupvej 28A 2100 København Ø Tlf Oplag: Grafisk Produktion: Poul Rømer Design Tlf Tryk: Datagraf NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har (Matth. 25, 29). Selv om Statsministeren har udtalt, at religion fylder for meget i det offentlige rum, kan mekanismen tilsyneladende godt bruges, når der skal fordeles forskningsmidler. Regeringen chokerede universiteternes topledelser midt i oktober med sit udspil til, hvordan Globaliseringsmilliarder skal fordeles: Kun procent til universiteternes frie basisforskning og resten til politisk styrede satsninger. Hvor universiteterne regnede med, at mindst 50 pct. skulle ind ad fordøren til basisforskning, så vil Anders Fogh og Lars Løkke kun slippe pct. I penge regnede universiteterne med mindst 500 mio. i 2009, men nu har de kun udsigt til 100. (Og i 2010 regnede universiteterne med mindst 1000 mio. men har nu kun udsigt til 350 mio). Med chokudspillet er det seneste års forhandlinger om fordelingsprincipper (via fx autoritetslister, se tema s ) gjort illusorisk, fordi der kun er småpenge at fordele. Så slagsmålet mellem de gamle universiteter og de nye om fordelingsmekanikken blev for en stund sat i stå, fordi der simpelthen ikke var penge at skændes om. Men Regeringen kommer forhåbentlig ikke igennem med sit udspil i de intense forhandlinger i Folketinget som foregår lige nu. Jesper Langballe har belært regeringen om, at lignelsen om de betroede talenter ikke skal tages for pålydende. Både opposition og Dansk Folkeparti er imod fordelingen og Socialdemokraterne har sammen med AC krævet 60 % basismidler og de radikale har krævet 70 %. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har (Matth. 25, 29) Formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede kalder udspillet for en ond drøm, men helt overraskende kan det nu ikke være. Med accepten af udviklingskontrakter, der klart udtrykker vilje til øget konkurrenceudsættelse af basismidler, ligger rektorerne som de har redt. Ser man på de kontrakter, som dekanerne frivilligt har lavet og den måde man er i gang med at opfinde de mest besynderlige måder at opgøre forskningskvalitet på, så bliver man virkelig forskrækket. Baggrunden er selvfølgelig Universitetsloven fra 2003, som i høj grad tillader ministeriel detailstyring og diktat af udviklingskontrakterne. Derfor skal Universitetsloven ikke blot justeres. Den skal grundlæggende ændres, så universiteterne får friheden tilbage og så de ansatte og studerende får deres indflydelse tilbage. Den fornemme placering med Københavns Universitet og Århus Universitet blandt verdens top- 100 er jo ikke skabt af den nye universitetslov nok nærmere på trods. Men en revision er ikke løsningen på alle universiteternes problemer. Krigen mellem de store og små universiteter om forskningsmidlernes fordeling i forhold til undervisnings og forskningskvalitet har splittet Rektorkollegiet. Denne konflikt kan universiteterne ikke selv løse. Her kræves politisk styring, for selvfølgelig skal vi have både god undervisning og god forskning på alle universiteterne. Underskriftindsamlingen blandt de universitetsansatte har rundet næsten 6500 underskrifter med krav om en universitetslov, der sikrer adgang uanset økonomisk formåen, sikrer medindflydelse og akademisk frihed, sikrer forskningsfrihed, sikrer ressourcer og sikrer den forskningsbaserede undervisning. Mere langballificering, tak! Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført) 2 FORskerforum Nr. 219 november 2008

3 Anslag mod akademisk fælles-overenskomst Ingeniørerne kræver at få deres egen overenskomst og egen forhandlingsret udenom AC. Men ACs formand mener ikke, at arbejdsgiverne hopper på den model at offentligt ansatte ingeniører kan gøre krav på højere løn end de AC-overenskomster, som er indgået, forklarer Lars Bytoft. IDAs krav om egen overenskomst kan være en bombe under AC, fordi særvilkår for ingeniører vil slå den akademiske fællesoverenskomst for humanister, scient er m.fl. i stykker. Og resultatet kan være, at også andre grupper fx læger og DJØF ere vil kræve at få deres egen overenskomst, hvorved der er lagt op til stor lønrivalisering mellem forskellige offentligt ansatte akademikere. IDA-formand Lars Bytoft Ingeniørforeningen IDA kan have lagt en bombe under den fælles AC-overenskomst for alle akademiske statsansatte. IDA har nemlig meldt sig ud af AC og nu markerer IDAs formand for første gang åbent, at IDA arbejder for at få sin egen ingeniør-overenskomst og at man også ønsker overtage den forhandlingsret, som AC har i dag: I dag har AC forhandlingsretten, også på ingeniørområdet, ja. Men lad os nu se, om det også er sådan fremover, siger IDA-formand Lars Bytoft. IDA har allerede været i uformel kontakt med dem, som er med til at indrette forhandlingssystemet for stat, kommuner og regioner. Og jeg har da en forventning om, at vi i 2011 får mulighed for at få vores selvstændige ingeniør-overenskomst, ved at ingeniør-området løftes ud af ACsystemet Har IDA en skuffeaftale med Lars Lykke Rasmussen og Finansministeriet om en særlig IDA-overenskomst, hvorved den nuværende AC-fælles-overenskomsten slås i stykker? Som sagt: Vi har været i uformel kontakt med forhandlerne på områderne for stat, kommuner og regioner. Fællesoverenskomst løntrykker IDA-formanden forklarer udmeldelsen med ACs manglende evne til at forhandle resultater på ingeniør-området: Ingeniører har stemt nej til to af de sidste tre overenskomster, så IDAs ønske er, at ingeniører får deres egen overenskomst på det offentlige område. AC-overenskomsten har altså været løntrykkende for ingeniører. Vi mener, at ingeniører står så stærkt på arbejdsmarkedet og endnu stærkere i fremtiden, hvor der vil blive mangel på ingeniører, IDA: Branche-organisation eller fagforening? Nogle hævder, at IDA nu lægger sig om til at være en service- eller branche-organisation for ingeniører, fordi hovedparten af medlemmerne er privatansatte, og at fagforeningsaspektet skal nedtones? Jeg vil hellere sige, at der er andre, som opfører sig som fagforeninger i gammeldags forstand, hvor det at lave kollektive overenskomster er den eneste måde at lave aftaler på, af hensyn til lavtlønsgrupper m.m. Vi er mere åbne overfor individuelle aftaler, hvor vi går efter at sikre medlemmerne så høj en løn, som det nu er muligt. Men det betyder ikke, at vi opgiver at være interesseorganisation, og det har vi da også fortalt bl.a. repræsentanterne for delegert-forsamlingerne, svarer IDA-formanden. AC-formand Sine Sunesen: ACs formand er dog slet ikke bekymret over ingeniør-formandens udmelding: IDA-ingeniørerne har allerede deres egen overenskomst; det er bare AC som forhandler den! IDA skal også få lov at fremsætte deres egne overenskomstønsker og få dem præsenteret til sidst i overenskomstforhandlingerne, når fællesoverenskomsten er på plads. Men reelt har de ingen indflydelse på forløbet, og de vil bare få en kopi af det, som er forhandlet for det offentlige akademikerområde. Med udmeldelsen får de altså ikke flere muligheder ved at køre solo, tværtimod, siger Sine Sunesen, som var fagforenings-sidens chefforhandler ved de sidste overenskomstforhandlinger. Men vil arbejdsgiverne ikke have en fordel ved at kunne spille forskellige akademiker-grupper ud mod hinanden ved at give ingeniørerne en særstilling? Den tankegang og del og hersk holder slet ikke i praksis. Jeg tror slet ikke Finansministeren ville overveje at imødekomme IDAs AC-formand Sine Sunesen ønske. Der er ingen arbejdsgivere, som vil belønne grupper, som går solo. Spredte forhandlinger og mange overenskomster vil kun være et irritationsmoment. Arbejdsgiverne arbejder tværtimod for at samle forhandlingerne, siger hun og slutter: Lars Bytoft stiller bedre forhandlings-udsigter i sigte for at berolige en gruppe offentligt ansatte, der med rette er bekymrede for, hvordan de nu skal få deres interesser varetaget, når IDA går solo udenfor AC. Det er et forsøg på at kvæle intern kritik. -medlemmer der med rette er bekymrede. Intern kritik i IDA Internt i IDA har offentligt ansatte IDAgrupper for nylig kritiseret IDAs topledelse for udmeldelsen af AC, fordi man hermed har sat sig udenfor indflydelse i AC, som skal forhandle overenskomten for En delegeret-udtalelse fra forsamlinger, som repræsenterer IDA-medlemmer kalder det helt utilfredsstillende, at der ikke er udarbejdet en gennemtænkt plan for, hvordan de offentligt ansatte IDA er skal få deres interesser varetaget udenfor AC? Hertil svarer IDA-formanden: Der ligger en gennemtænkt plan, som er kommunikeret ud, og heri indgår, at der skal gennemføres strategiske forhandlinger om, hvordan man samarbejder med organisationerne under AC-strukturen, forklarer Bytoft. Og de beløb som spares i kontingent til AC 7 mio. kr. skal reinvesteres i IDAsystemet, så vi får en styrkelse af de lokale tillidsfolk og en styrket central forhandlingskompetence inden for IDA samt bedre lobbyvirksomhed m.m. jø forskerforum Nr. 219 november

4 Sander: DMU kan ikke sige nej AU: Men forskere kan sige nej til at udføre myndighedsopgaver Danmarks Miljøundersøgelser er ikke en sektorforskningsinstitution, men en del af Aarhus Universitet. På trods heraf så skal universitet frivilligt indgå en aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening med Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Og når DMU har indgået en sådan aftale, så er DMU selvfølgelig forpligtet til at leve op til denne aftale. DMU kan altså ikke sige nej til udføre ønsket myndighedsbetjening. Henrik Sandbech Det fortæller videnskabsministeren i et svar til Folketingets Videnskabsudvalg (svar september). Helge Sander modsiger således DMU-direktør Henrik Sandbech, som i FORSKERforum 218 hævdede, at DMU kan sige nej, og at DMU faktisk i nogle tilfælde har sagt nej inden for de sidste par år. Sandbech ville dog ikke oplyse, hvad DMU har sagt nej til at udføre. Hvis der bliver politiseret: Gå til din chef Videnskabsministeren blev også bedt om at forholde sig til, om der er tale om uafhængig forskningsbaseret myndighedsbetjening, når udkast til myndighedsrapport bliver sendt til kommentering hos opdragsgiveren før offentliggørelse. Ministeren svarer, at DMU formelt har forskningsfrihed og skal sikre, at der altid udøves en uafhængig, selvstændig og perspektivrig forskning. Men ministeren tilføjer så, at der kan være saglige grunde til at gennemse en rapport før offentliggørelse. Der er altså ikke noget, der forhindrer en dialog mellem det pågældende ministerium og universitetet. Men ministeriet kan ikke kræve adgang til at rette i en rapport eller kræve indflydelse på resultatet eller konklusioner: Et fagministerium kan heller ikke stille krav om eller på forhånd forpligte DMU til at levere et bestemt resultat, konstaterer ministeren. Men hvad skal forskerne så gøre, hvis det alligevel skulle ske, at embedsmænd kræver ændring af ikke-faglig, men politisk karakter? Ministeren svarer, at kontrakter bør indeholde klare retningslinier for forpligtelser og rettigheder i tilfælde af misligholdelse. Men hvis en forsker oplever, at der politiseres, bør vedkommende kontakt sin overordnede, så danne kan foretage det fornødne i sagen. AU: En forsker kan sige nej til en opgave Prorektor for videnspredning Søren Elkjær Frandsen understreger, at sektorforskerne på linje med universitetsforskerne har pligt til at stå fast på deres faglighed, men de kan også under særlige omstændigheder sige nej til at udføre en opgave: En forsker i sektorforskningen og i øvrigt også på universitetet har metode- og teori-frihed, men kan jo pålægges bestemte opgaver af lederen. Og på AU er det sådan, at en forker i konkrete tilfælde kan sige nej til at udføre en opgave, hvis han ikke kan se sig selv i kommissoriet eller hvis han ikke mener, at opgaven kan løses inden for den givne (tids-ramme). Til at udføre konkrete myndighedsopgaver er det så ledelsens opgave at strikke en ramme og et team sammen. Og DMUs ledelse har åbenbart vurderet i det konkrete tilfælde med braklægnings-notatet, at man godt kunne sige ja til opgaven. Aarhus Universitet er netop nu i gang med en undersøgelse af forretningsgange og kvalitetssikringen af myndighedsrådgivningen ved DMU, men det afvises, at undersøgelsen er fremprovokeret af miljøjournalist Kjeld Hansens kritik. Evalueringen forventes færdig omkring årsskiftet. jø GALATHEA-3 Stor præsentation af De foreløbige resultater tyder på, at Galathea-3 ekspeditionen har været anstrengelserne værd og mere til. Danmark har fået en stærkere profil i havforskningen. Og der er opstået samarbejdsrelationer mellem for- Kigger Kronprinsen mon langt efter en evaluering af Galathea-projektet 4 FORskerforum Nr. 219 november 2008

5 Kronprins Frederik var omkranset af videnskabsminister Sander og undervisningsminister Haarder på forreste række, da Galathea-3 holdt præsentationsfest fejrer sig selv fortsat uden evaluering forskning fra 180 mio. s Galathea-3. Men Videnskabsministeriet vil ikke lave en evaluering af projektet skerne og Søværnet. Sådan lød videnskabsminister Helge Sanders refleksion over ekspeditionen halvandet år efter, at den sluttede. Det skete ved en stor konference, hvor mange af projekterne lavede song-and-dance over deres deltagelse i det 200 mio. kr s dyre projekt. Det handlede om nye fiskearter, ålens hemmeligheder, kviksølvforurening ud for Sydafrikas kyst, iskoldt dna i ost og vaskepulver, kulstof i havet m.m. Nul debat Der var ikke indlagt plads i programmet til debat. For udenforstående, som ikke var med på sejlturen, lignede konferencen faktisk en familie-sammenkomst med hilsner og klap på skuldrene og opdatering blandt folk, som ikke har set hinanden i nogen tid. Ikke overraskende var der tilsyneladende stor tilfredshed blandt de forskere, som deltog i ekspeditionen. Havforskeren Kathrine Richardson svømmede rundt som en fisk i vandet. Og i Jyllands-Posten, som var hovedaktør i projektet, kaldes det da også en succes blandt de fleste af deltagerne, uden at sætte navne på mindretallet. Hvis der var lidt malurt, så handlede det formidlingen, som minister Sander strejfede i sin velkomst: Det primære formål var at styrke dansk forskning. Men formidlingen var også et formål, så der kan skabes interesse for og indblik i naturvidenskaben. Men formidlingen har været til debat, og ikke alle synes, at det var godt nok Videnskabsministeriet: Ingen samlet evaluering af Galathea-3 Ingen på konferencen fortalte om fiaskoer. Og der var heller ingen, som stillede spørgsmål ved, om de 80 mio. kr. statspenge ud af de samlede udgifter på mio. var givet rigtigt ud, dvs. om de kunne være brugt bedre på andre former for forskning. Og det finder vi måske aldrig ud af, for der er ingen planer evaluere projektet i sin helhed, fortæller Videnskabsministeriets departementschef Uffe Toudal Petersen. Nej. Videnskabsministeriet har ingen planer om en evaluering af forskningsdelen. Nu skal forskerne selv have muligheder for at bearbejde de mange data, og så kan forskningsrådssystemet og universiteterne vurdere resultaterne på hver deres områder. Men det vil ikke være rimeligt at evaluere data allerede nu, halvandet år efter ekspeditionsslut. God og banebrydende forskning var et af ekspeditionens hovedformål. Et andet succeskriterium var formidlingen: Det kan da godt være, at vi om nogle år vil samle op på, hvor mange videnskabelige artikler, ekspeditionen har kastet af sig, forklarer departementschefen. Det tredje succeskriterium var formidling til offentligheden og uddannelsessystemet, som skulle skærpe interessen for naturvidenskaberne og få de unge væk fra gadehjørnerne. Men det er ikke Videnskabsministeriets sag, derimod Undervisningsministeriets. Projektet udenfor kategori Er det ikke ulogisk, at der ikke blev sat præcise succeskriterier op for Galathea-ekspeditionen og at projektet slet ikke skal evalueres, når der hersker evalueringsmani på alle andre områder? Det ville ikke være rimeligt. Videnskabsministeriet kræver jo heller ikke evaluering af forskningsrådenes projekter. Og Galathea kan siges at være udenfor kategori (cykelsprog for ekstremt svære bjergstigninger, red.). Det er så enestående og komplekst et projekt, at der ikke kan sættes evalueringskriterier op, som vil give mening, siger Uffe Toudal Petersen. Er udenfor kategori ikke bare en omskrivning af, at projektet er fredet, fordi det for Regeringen er et politisk profilerings-stunt, med kronprinsen i spidsen? Nej, hov. Det er et ledende spørgsmål. Det er altså ikke fordi kronprinsen var med. Det vil som sagt ikke give mening at evaluere det samlet på nuværende tidspunkt. Er Videnskabsministeriet slet ikke interesseret i at vide, om 80 mio. forskningspenge kunne anvendes bedre ud på andre måder og er ministeriet ikke bange for, at Rigsrevisionen vil stille det spørgsmål? Det giver ikke mening at lave en samlet evaluering. Projektet kan jo ikke gøres om. Og der er jo ikke for nærværende planer om at lave en ny ekspedition. Og vi er altså ikke bange for Rigsrevisionen, slutter departementschefen. jø forskerforum Nr. 219 november

6 Politikerne og ranking Videnskabsministeren er stolt, når to danske universiteter lander i top-100, men han forstår slet ikke, hvad der skal til for at komme derop, siger KU-dekan KU fik et stort løft på årets THE-QS verdensranking fra nr. 93 til nummer 48: Men ranking er altså ikke noget vi går alverden op i. Vi har besluttet, at vi ikke skal lade vores aktiviteter og humør afhænge af det. Men man kan selvfølgelig spørge, hvad andre kan bruge ranking til, spørger KUs humaniora-dekan Kirsten Refsing og giver selv en slags svar: Jeg kan komme i tvivl om, hvorvidt politikerne interesserer sig for ranking og for grundforskning, andet end i festtalerne. Hvis politikerne virkelig interesserede sig, så ville de sætte sig ind i, hvad der bringer universiteter i top-100. Hun kalder det paradoksalt, når videnskabsminister Helge Sander midt i oktober i en forskningspolitisk debat (i DR-Deadline) roste dansk forskning og danske universiteter for, at der skam er to universiteter KU og Aarhus blandt verdens top-100 samtidig med, at samme Sander foreslår, at universiteterne stort set ikke skal have nye basismidler fra Globaliseringspuljen: På den ene side siger Sander hvor er vi fantastiske, men på den anden side forstår han slet ikke, at forudsætningen for topplaceringerne er en stærk basisforskning. For en ting er bombesikkert: Hvis der ikke tilføres flere basismidler, så vil vi rasle nedad ranglisterne, siger KU-dekanen. Politikerne mangler forståelse for blue-skies-forskning Der er noget helt galt i politikernes forskningsplanlægning. For hver krone, som Regeringen vil give i nye penge til universiteternes basis, så vil man give ni til strategisk forskning. Det vidner om manglende forståelse for grundforskningens betydning, når de tror, at de kan styre sig frem til verdensklasse, siger hun. Grundforskning eller blue-skies-forskning er søgende proces, hvor man først bagefter, når man når de uventede resultater, kan formulere det spørgsmål, som man har fundet svaret på! Det er det fantastiske ved grundforskning, at man ikke på forhånd kender nytten eller afløbet af den i praksis, forklarer hun. Og KU-dekanen har et ekstra hjertesuk: Videnskabsministeren er tydeligvis meget interesseret i naturvidenskab og teknik. Men han siger aldrig noget om humaniora og samfundsvidenskab, og disse hovedområder er helt usynlige når der deles bevillinger eller ph.d.-stipendier osv. ud. Jeg kan godt komme i tvivl om Videnskabsministeren overhovedet tænker på, at der er noget, som hedder humaniora og samfundsvidenskab, siger Kirsten Refsing. Der er noget helt galt i politikernes forskningsplanlægning. For hver krone, som Regeringen vil give i nye penge til universiteternes basis, så vil man give ni til strategisk forskning. Det vidner om manglende forståelse for grundforskningens betydning, når de tror, at de kan styre sig frem til verdensklasse Dekan Kirsten Refsing Worldranking: KU op som nummer 48 Refsing har det sidste år været formand for KUs arbejdsgruppe vedrørende ranking. Og KU tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nummer 48 på den verdensranking, som TI- MES HIGHER EDUCATION offentliggjorde d. 9. oktober. Også Aarhus sprang mange pladser frem fra nr. 114 til nr. 81. Derimod ligger DTU stabilt på nr. 133 mod 130 sidste år. (se KUs højdespring kan forklares ved, at universitetets ry (reputation) er blevet bedre blandt internationale akademikere (peerreview ere). Men hvad der virkelig tæller er, at der tilsyneladende er kommet mange flere lærere pr. student. Få studenter pr. lærere tæller godt i rankingen. Og indfusioneringen af Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet i 2007 var i den forstand en gevinst, for her er der under 10 studenter pr. lærer, mens den samme ratio på det humanistiske område er 21 studenter pr. lærer. På faktoren student / lærer opnår KU max-score 100 bedre end rankingens topscorer Harvard! Til gengæld scorer KU lavere på antal citationer pr. fuldtidslærer - måske fordi forskerne på LIFE og PHARMA publicerer mindre end forskerne på det gamle KU, men den virkelige årsag kender kun dem, der har udarbejdet ranglisterne, siger Refsing. Aalborg nu tilmeldt Blandt de danske universiteter er KU, AU, DTU og SDU tilmeldt rankingen. I Aalborg er man skeptiske overfor den og har hidtil slet ikke været tilmeldt THE-QS rankingsystem: Rankinger kan altså få konsekvenser for studenternes søgning til os og for bevillingersgivernes holdning til os og til vores bevillinger. Og nu har vi tilmeldt os systemet, selvfølgelig fordi vi også mener, at vi kan komme ind blandt de 500 bedste universiteter i verden, forklarer prorektor Hanne Kathrine Krogstrup: Hun forklarer, at ranking er bruges på to måder: Den ene måde er at den udlægges politisk negativt for os, for Danmark ligger jo højt på listen, så vi har ingen grund til at hyle over dårlige bevillinger, siger hun. Den anden måde er, at der lægges op til, at ranking er kan indgå på nationalt plan, når der skal fordeles ressourcer mellem universiteterne. Og så bliver Aalborg jo nødt til at dokumentere, at vi ikke er et regionsuniversitet. Derfor er vi nødt til at gå med på THE-QS-rankingen jø 6 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

7 Rankingfup Dagbladet BØRSEN offentliggjorde ranking over de danske universiteter, hvor DTU blev nummer et. DTU havde selv lavet den Amatørarbejde. Æbler og pærer. Fusk. Politisk spin. Dumpet hvis det var et studenterarbejde. Videnskabelig uredelighed. Kritikken er haglet ned over en universitetsranking, som dagbladet BØRSEN offentliggjorde i slutningen af september: BØRSEN University scorecard er et nyt mål for kvaliteten på de danske universiteter. Offentliggørelsen var behændigt placeret, så rankingen kunne ligge på politikernes bord, da forhandlingerne om fordelingen af Globaliseringsmilliarder og nye fordelingsnøgler skulle gå i gang. En af kritikerne er professor Peter Ingwersen fra Biblioteksskolen: Rankingen manipulerer, når den for eksempel sammenligner KU-humanioras og DTU- teknisk videnskabs forskellige fakultetsområder for at se, hvem der har fået flest citationer. Det kan man ikke, for de har forskellige forsknings- og publikationsprofiler. Samtidig er BØRSENs score-opgørelser konstrueret sådan, at de begunstiger DTUs mono-fakul tære struktur. DTU i top og rankingen var lavet af DTU Det var DTU, som stod bag BØRSENs analyse og ikke overraskende indtog DTU førstepladsen på ranglisten. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet lander på de næste pladser, og KU i midten. Nummer sjok blandt de otte er RUC, fulgt af IT-Universitetet og Handelshøjskolen CBS og Aalborg. BØRSENs ranking blev mødt af protester fra de andre universiteter, fordi den ikke er baseret på kvalitet, men på politik. På indikatoren student / vip ratioen indtager DTU f.eks. en suveræn førsteplads med 3 studerende pr. lærer, mens CBS i den anden ende har 19 studerende pr. lærer. Placering på den indikator afhænger af bevillinger, og her er DTU åbenlyst forkælet af Regeringen, lyder indvendingen. Aalborg-rektor Finn Kjærsdam var ikke interviewet af BØRSEN, og han har kun en kommentar: Hvad man gør internt på hvert universitet for at måle best-practise, må man selv om. Men jeg troede, at det hørte til god dannelse blandt universiteterne, at man ikke ligger og måler hinanden i offentligheden på hjemmelavede kriterier. (Kilde: Børsen) Spin og selvbestaltede kriterier BØRSEN offentliggørelse af rankingen blev beskyldt for at være spin til fordel for DTU og erhvervslivet. DTU-rektor Lars Pallesen sagde det lige ud: Politikerne bør beslutte, hvad vi har brug for, og så støtte de universiteter, der er dygtige til de ting, og som ligger højt på ranglisten. Og rankingen kunne se som første trin i et lobbyarbejde, for erhvervsinteresser og arbejdsgiverne i DANSK INDUSTRI fik i de følgende uger spalteplads i BØRSEN til at fortælle politikerne, at offentlige forskningsmillioner bør placeres, hvor de gør nytte for erhvervslivet. Men BØRSENS rankingliste er helt selvbestaltet. Kriterierne er arbitrære. Og data er så ubehjælpsomme, at du ikke kunne bestå en eksamen på Aalborgs basisuddannelse, hvis du præsterede sådan noget, siger Aalborgs prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, der tilfældigvis er ekspert i evalueringssystemer. Hun er ikke imponeret over BØRSENs ranking. Hvad er motivet til at offentliggøre sådan noget. Hvor og blandt hvem har kriterierne været diskuteret? På DTU og i BØRSENS redaktion? Det kunne være interessant at vide. BØRSENs motiv til rankingen Susanne Tholstrup er redaktør for BØR- SEN University Scorecard. Hun forklarer, at det er BØRSEN som har fastlagt kriterierne efter oplæg og debat med DTUs analyseafdeling ViTi, som så indhentede data som underleverandør. Hvad var BØRSENS motivering for at lave denne ranking? Dansk forskningspolitik står på BØR- SENS agenda. Kriterierne er opstillet efter de succeskriterier, som Regeringen har opstillet i Globaliseringsrådet, dvs. at det offentlige skal støtte forskning, som gavner erhvervslivet. DTU-ViTi lavede oplægget, men beslutningen om den endelige udformning var BØR- SENS redaktions, forklarer hun. BØRSEN har de sidste par år afvist at offentliggøre læserbreve med korrektioner til rankingen? CBS indsendte et kæmpelangt læserbrev, hvor der stod noget i, som ikke var sandt. Der blev anført oplysninger, som BØRSEN ikke kunne stå inde for og som ikke ville holde i forhold til presselovgivningen. Men BØRSEN har da ikke ansvar for, hvad CBS kommer med af indvendinger i et læserbrev? CBS s motivation til at gå ind var, at man ville have BØRSEN at bruge deres kriterier i stedet for dem, vi brugte. Vi har forklaret CBS, hvordan sagen hænger sammen i masser af s. Og vi bad CBS om at forkorte deres læserbrev.. Partsindlæg fra DTU? Hvor er kildekritikken på BØRSEN, når de samme, som har lavet oplægget til rankingen og indhentet data, bliver nr. 1 på rankingen? Det ser selvfølgelig lidt uheldigt ud, at det netop er DTU, som lander øverst. Men jeg synes, vi har været kildekritiske. Vi har jo arbejdet sammen med DTU-ViTi før, så vi stoler på deres troværdighed. Og når DTU lander øverst er det fordi de er stærkest ud fra de fastlagte kriterier, svarer redaktøren. Men er BØRSENS ranking troværdig kan man ikke læse det som et partsindlæg fra DTUs side? Nu er DTU-ViTi som sagt et selvstændigt center, som bl.a. lever af at lave benchmarking internationalt. Og det er som sagt BØR- SEN, som i sidste ende fastlagde kriterierne ikke DTU-ViTi. Undrer det ikke BØRSEN, at THE-QS internationale ranking placerer KU som nr. 48 og DTU som nr. 133 helt modsat BØRSENS ranking? De to rankinger er jo ikke lavet ud fra samme kriterier. Og man skal jo lægge mærke til, at DTU blandt de tekniske universiteter ligger meget højt internationalt, slutter hun. CBS-ekspert: Fup Fra RUC s og CBS s side blev der protesteret mod BØRSENs opgørelsesmetoder allerede sidste år, men protesterne blev ikke hørt. BØRSEN nægtede også at offentliggøre læserbreve om sagen, fortæller specialkonsulent Leif Hansen, som har ansvaret for CBSs forskningsanalyse. Altså, kun svar i den forstand, at de siger, at de gør det på deres måde og CBS på en anden. Hun vil ikke diskutere deres metode. Hvad er BØRSENS motivation for at gå ind med en ranking? Det ved jeg faktisk ikke. DTU har en interesse i at lave en beregning, som får dem højt op på listen. Det kan man højt og larmende se af deres sidste beregningsformel, hvor DTU får flere point point for at ligge nr. 4 blandt de naturvidenskabelige fakulteter, end dem der ligger nr. 1 på det sundhedsvidenskabelige felt. Det er da indlysende fup. jø FORskeRforum Nr. 219 november

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Formål : At belyse fagfolks/forskersamfundets synspunkter på universitetets aktuelle vilkår (herunder økonomi) og de verserende

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 64 O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./. Hermed

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Referat af møde i ULA tirsdag d. 9. juni fra kl

Referat af møde i ULA tirsdag d. 9. juni fra kl Referat af møde i ULA tirsdag d. 9. juni fra kl. 13.00-17.00 Til stede: Per Dahl (lokalklub 8), Thomas Vils Pedersen (lokalklub 16), Ole Busck (lokalklub 12), Niels Poulsen (lokalklub 13)) Olav Bertelsen

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SDC, 1. juni 2010, kl. 17.15-19.30 på Aarhus Universitet. Nils O. Andersen (KU) havde meldt afbud.

Referat af bestyrelsesmøde i SDC, 1. juni 2010, kl. 17.15-19.30 på Aarhus Universitet. Nils O. Andersen (KU) havde meldt afbud. REFERAT Referat af bestyrelsesmøde i SDC, 1. juni 2010, kl. 17.15-19.30 på Aarhus Universitet Morten Laugesen Specialkonsulent Dato: 07. juni 2010 Side 1/5 Til stede: Lauritz B. Holm-Nielsen (fmd.), Martin

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 19. marts 2013 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl.16.00 Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Til medlemmerne af IT- Universitetets bestyrelse Direktionen Direkte tlf.: 7218 5074 E-mail: johanne@itu.dk Journalnr.: - 14. april 2009 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 8. september 2004 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. 30. september 2014

Bestyrelsesmøde REFERAT. 30. september 2014 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 30. september 2014 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Carsten Koch, Klaus Nørskov, Michael Egelund, Niels Peter Møller, Jesper Würtzen, Kirsten Jensen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl

Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl. 13.00-17.00 Til stede: Jørgen Staun (lokalklub 1), Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Ole Busck (lokalklub 12), Niels Poulsen

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Det talte ord gælder Kære nye studerende! Rigtig hjertelig velkommen til Københavns Universitet! Hvis jeg nu siger: Pladderaber! Landkrabber!

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere