EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING"

Transkript

1 EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING 5. JANUAR 2011

2 Kontakt Spørgsmål til denne evaluering kan rettes til: Senior manager, Johan Toft Sørensen, tlf Konsulent, Mogens Holm, tlf Quartz+Co Quartz+Co er et af Nordens førende konsulentfirmaer inden for strategi og forretningsudvikling. Blandt vores kunder er en række af de største virksomheder i Norden og adskillige offentlige organisationer i Danmark. Quartz+Co er resultatet af en fusion mellem Copenhagen Consulting Company (Quartz+Co) og Quartz Strategy Consultants gennemført pr. 1. august Tilsammen har vi nu flere end 130 konsulenter fordelt på tre kontorer i henholdsvis København, Stockholm og Oslo, hvilket sikrer, at vores kunder fremover vil kunne trække på en endnu bredere erfaringsbase samt en øget industrispecifik og funktionel viden. Quartz+Co arbejder i dag for nogle af de største og førende virksomheder i Norden herunder blandt andre Maersk, Novo Nordisk, Vestas, Carlsberg, Bestseller, DSB, Arla, DONG, LEGO, Coloplast, Telenor, TINE, IKEA, SAS, COOP, Ratos og Göteborgs Energi. Vi løser også opgaver for en lang række organisationer i den offentlige sektor herunder Københavns Kommune, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Transportministeriet, DSB og Banedanmark samt for interesseorganisationer som fx Fødevare & Landbrug, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi m.fl. Hovedparten af vores omsætning kommer fra kunder, som vi har tætte og langvarige relationer med. Vi arbejder med en høj grad af kundeinvolvering i vores projekter, og vi er endvidere ofte involveret i at implementere de løsninger, som vi anbefaler. Det betyder, at vi har stor erfaring med, hvad der skal til for, at løsninger også kommer til at fungere i praksis herunder hvilke kompetencer, organisatoriske og procesmæssige set-up, systemmæssige forudsætninger samt ledelsesmæssige kræfter, der skal være til stede for at skabe den ønskede forandring. 2 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

3 INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning Formål og baggrund Evalueringsmetode og datagrundlag Sammenfatning af evalueringsresultater Perspektivering Evalueringsmetode og datagrundlag Telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse Dybdegående interview om udvalgte byggesager Afregningsformer i vinterbyggeriet Kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning Udbredelsen af forskellige afregningsformer i vinterbyggeriet Byggeproces, pris og kvalitet Afregningsformens påvirkning af samarbejde om vinterforanstaltninger Afregningsformens påvirkning af mængde og type af vinterforanstaltninger Innovation i brug af vinterforanstaltninger Afregningsformens påvirkning af byggeriets kvalitet og arbejdsmiljø Parternes evne til at vurdere og tilrettelægge vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Entreprenørens risikohåndtering ved fast pris som afregningsform Afregningsformens effekt på omkostningerne til vinterbyggeri Konsekvenser i forhold til sæsonudjævning Afregningsformens betydning for bygherrens incitament til vinterbyggeri Afregningsformens påvirkning på sæsonledighed Bilag 1. Om vinterbekendtgørelsen og forsøgsordningen Bilag 2: Spørgeskema til screeningsinterview Bilag 3. Interviewguide til de personlige interview Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

4 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 FORMÅL OG BAGGRUND Quartz+Co har på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemført en evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning 1. Efter aftale med opdragsgiver er evalueringen tilrettelagt med henblik på at belyse, hvordan forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger bidrager til at opfylde vinterbekendtgørelsens overordnede formål herunder Bidrager til at vinterforanstaltninger anvendes så fornuftigt som muligt af hensyn til byggeprocessens effektivitet og byggeriets pris og kvalitet Understøtter at der sker en innovation inden for vinterforanstaltninger Påvirker sæsonudjævningen (og dermed produktiviteten) i byggeriet Vinterbekendtgørelsen har til formål at understøtte, at der bliver bygget om vinteren (dvs. i perioden fra 1. november til 31. marts) til trods for dårligt vejr. Vinterbekendtgørelsen pålægger derfor byggevirksomheder og bygherrer at foretage de nødvendige vinterforanstaltninger på byggepladsen, så et byggeri kan holdes i gang. Således skal byggearbejder, der ikke er afsluttet i vinterperioden gennemføres uanset vejrliget. Der findes dog en "ulempegrænse", så pligten til at videreføre arbejdet fraviges, hvis byggeriet ikke kan holdes i gang med sædvanlige vinterforanstaltninger. Bekendtgørelsen er yderligere beskrevet i bilag 1. BOKS 1.1 Årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Ved vinterforanstaltninger forstås de vejrligsforanstaltninger, det er nødvendige at udføre for at fortsætte byggearbejdet. Der sondres i vinterbekendtgørelsen mellem årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger. De årstidsbestemte foranstaltninger dækker over foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen vurderes nødvendige at iværksætte i perioden 1. november til 31. marts med henblik på at opretholde byggeaktiviteten, fx byggepladsbelysning. For denne type foranstaltninger er det muligt at estimere et forbrug. Årstidsbestemte foranstaltninger skal derfor planlægges af entreprenøren og normalt være indeholdt i entreprenørens tilbud. De vejrligsbestemte foranstaltninger dækker over foranstaltninger, der kun iværksættes såfremt, det aktuelle vejrlig påkræver det, fx saltning, snerydning og inddækning. Betalingen for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan enten påhvile bygherre eller entreprenør afhængig af hvilken betalingsform, der vælges. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over eksempler på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Vinterbekendtgørelsen finder anvendelse på entreprisearbejder, der udføres i vinterperioden. I forhold til byggearbejder finder vinterbekendtgørelsen anvendelse på både nybyggeri og renoveringsarbejder. Det er dog en forudsætning, at bruttoetagearealet af byggearbejderne udgør minimum 1 Det vil sige 4 i bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

5 500 kvadratmeter. Indendørs arbejder er ligeledes omfattet af reglerne, uanset bruttoetagearealets størrelse. Dette gælder dog under forudsætning af, at der er udført vandtæt tag/etageadskillelse. Såfremt entrepriseopgaven vedrører et anlægsarbejde, er vinterbekendtgørelsens anvendelsesområde defineret ud fra udgifterne, som skal udgøre DKK 4 mio. eksklusive moms eller mere (når der ses bort fra andet jord-, blødbunds- og belægningsarbejder). Vinterbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om fordelingen af de økonomiske byrder mellem byggevirksomhed og byggeherre i forhold til vinterforanstaltninger. Hovedreglen i Vinterbekendtgørelsen (Bek. 3) er, at bygherren skal beskrive, hvilke vinterforanstaltninger der skal foretages. Som hovedregel vil bygherrens betaling for disse foranstaltninger variere efter den faktiske anvendelse. I 2006 blev bekendtgørelsen tilføjet en forsøgsordning (Bek. 4), som giver bygherrerne mulighed for at indhente tilbud på entreprenørens samlede arbejde inklusive vinterforanstaltninger, når arbejdet overstiger DKK 3 mio. eksklusive moms ved den enkelte hoved- eller fagentreprise eller DKK 20 mio. ved hovedentrepriser. Det vil sige, at tilbuddet fra entreprenøren indeholder en fast pris på vinterforanstaltninger således, at prisen for bygherren ikke påvirkes af entreprenørens faktiske forbrug som følge af vejrliget. Baggrunden for at etablere forsøgsordningen var en forventning om, at indgåelse af fastpriskontrakter om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ville give entreprenøren et incitament til at bruge vinterforanstaltninger i et omfang, der sikrer den laveste pris på byggeriet og have et incitament til at bruge ressourcer på at søge efter nye og mere effektive vinterforanstaltninger. Begge dele til gavn for vinterbyggeriet og ønsket om at sikre størst mulig sæsonudjævning i byggeriet. Forsøgsordningen var i første omgang gældende i perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2010, men er efterfølgende blevet forlænget til at gælde til den 28. april EVALUERINGSMETODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringen har til formål at afdække, hvordan de forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger bidrager til at opfylde vinterbekendtgørelsens overordnede formål. Der sondres i evalueringen mellem tre primære afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, henholdsvis fast pris i tilbud ( 4), forhandlet fast pris og efter regning (vintertilbudsliste). Disse begreber er nærmere præciseret i boksen nedenfor. Boks 1.2. Afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Der sondres i evalueringen mellem tre hovedformer for afregning af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger - Efter regning (vintertilbudsliste). Dette begreb dækker over de situationer, hvor vejrligsbestemte vinterforanstaltninger afregnes i henhold til det faktiske forbrug på grundlag af en vintertilbudsliste med enhedspriser for definerede ydelser. Dette betragtes i byggebranchen som den traditionelle måde at afregne vejrligsbestemte vinterforanstaltninger på. - Fast pris i tilbud ( 4). Dette begreb dækker de situationer, hvor udgifter til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i entreprenørens tilbud som en samlet fast pris således, at entreprenøren bærer hele risikoen for vintervejrliget - Fast pris forhandlet. Dette begreb dækker over de situationer, hvor entreprenør og bygherre efter gennemført licitation har forhandlet sig frem til en fast pris på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Typisk 5 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

6 er der i disse tilfælde afleveret en vintertilbudsliste med enhedspriser og stipulerede mængder, som forhandlingen tager udgangspunkt i. Herudover kan der i praksis yderligere forekomme en række afregningsformer, fx løbende fastprisaftaler efterhånden, som der bliver brug for nye vinterforanstaltninger eller afregning efter forbrug af timer, materialer og materiel (uden brug af vintertilbudsliste). Disse aftaleformer belyses ikke nærmere i nærværende evaluering, da de efter vores vurdering kun forekommer i mindre omfang i de typer af byggerier, der er omfattet af vinterbekendtgørelsen. Evalueringen er struktureret omkring tre temaer: (1) kendskab til og udbredelse af forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, (2) afregningsformens effekt på byggeproces, innovation, pris og kvalitet, og (3) afregningsformens effekt på sæsonudjævningen i byggebranchen. Evalueringens datagrundlag er tilvejebragt gennem en telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 80 mellemstore og store entreprenører og bygherrer samt dybdegående interview med en række entreprenører og bygherrer om 26 byggesager, der er gennemført under forskellige afregningsformer. De gennemførte interview har haft til formål at Etablere et overblik over virksomhedernes kendskab til og anvendelse af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning og andre afregningsformer i forbindelse med vinterbyggeri Indsamle oplysninger om virksomhedernes generelle vurderinger af konsekvenserne ved at bruge forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger i byggeriet. Identificere relevante byggesager under forskellige afregningsformer til de dybdegående personlige interview De dybdegående interview har haft til formål at afdække konkrete erfaringer fra byggesager, hvor der er benyttet forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger herunder erfaringer med afregningsformens indvirkning på blandt andet Samarbejde mellem parterne og administrative opgaver i relation til vinterforanstaltninger Anvendelse af typer og mængder af vinterforanstaltninger Fremme af innovation i vinterforanstaltningerne Pris og omkostninger til vinterforanstaltninger Påvirkning af arbejdsmiljø Sæsonudjævning i byggeriet Der er redegjort nærmere for evalueringens datagrundlag i kapitel 2. Der knytter sig en række metodiske usikkerheder til den benyttede metode og evalueringens datagrundlag, som der skal tages særlig højde for ved fortolkning af undersøgelsens resultater, jf. boksen nedenfor. 6 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

7 Boks 1.3 Metodiske usikkerheder Vurderinger påvirket af eksterne forhold Den usædvanligt strenge vinter i 2009/2010 har medført flere omkostninger til vinterforanstaltninger og flere lukninger af byggepladser end tidligere år, hvor Danmark har oplevet en række relativt milde vintre (dog med flere tilfælde af ekstrem nedbør/regn). Samtidig har den aktuelle økonomiske krise påvirket byggebranchen markant og øget priskonkurrencen på markedet betragteligt. Dette kan påvirke respondenternes vurdering af fordele og ulemper ved forsøgsordningen om fastprisaftaler på vinterforanstaltninger. Vi har i de gennemførte interview lagt vægt på at afdække betydningen af disse forhold for respondenternes besvarelse. Udvælgelse af respondenter til telefoninterviews Der er udvalgt i alt 80 virksomheder til telefoninterview. Der er redegjort nærmere for udvælgelsen af disse virksomheder i kapitel 2. Det er Quartz+Co's vurdering, at de indsamlede besvarelser fra telefoninterview er repræsentative i forhold til den målgruppe vi ønsker at undersøge, dvs. mellemstore og store byggevirksomheder og entreprenører, der er underlagt vinterbekendtgørelsens bestemmelser og har mulighed for at benytte bekendtgørelsens forsøgsordning. Udvælgelse af respondenter til dybdegående interviews I forhold til de udvalgte byggesager er det ligeledes vores vurdering, at de valgte sager udgør et godt udgangspunkt for at forstå konsekvenserne på vinterbyggeriet af forskellige afregningsformer. Vi ser dog en risiko for, at der ved udvælgelsen af 4-sager har været en bias. Baggrunden herfor er, at der ikke foreligger et samlet overblik over de byggesager, der er gennemført efter 4. Derfor er de undersøgte 4 sager i vid udstrækning identificeret gennem dialog med byggeriets parter (herunder Dansk Byggeri, Dansk Bygherreforening og Vinterkonsulenterne). Heri ligger en risiko for, at de udvalgte 4 sager ikke er repræsentative, men sager som parterne er blevet bekendte med, fordi der har været problemer og konflikter i forløbet. Dette betyder konkret, at konklusioner og vurderinger om konfliktpotentialet ved anvendelse af 4 skal anvendes med forsigtighed. Validitet Den valgte evalueringsmetode er i høj grad baseret på data, der tilvejebringes gennem interview med respondenter. Det gælder både data fra telefoninterviews og de dybdegående interviews. Resultaterne fra evalueringen kan derfor være påvirket af, at respondenterne ikke i alle tilfælde svarer ærligt. Dette gælder fx spørgsmål, hvor et givet svar ville kunne sætte respondenten i et negativt lys. I de dybdegående interviews har vi forsøgt at imødegå dette på flere forskellige måder. For det første er alle respondenter blevet garanteret anonymitet. For det andet har vi, i videst mulig udstrækning, afdækket de byggesager, der er udvalgt til nærmere undersøgelse gennem interview med både bygherre og entreprenør. Der har derfor i de fleste tilfælde været to parter til at vurdere effekten af den valgte afregningsform på byggeriets proces og endelige resultat. Endelig har vi lagt vægt på en kritisk interviewteknik, hvor respondenten er blevet bedt om at begrunde og eksemplificere sine svar. Quartz+Co har i evalueringsforløbet samarbejdet med Vinterkonsulent Bent Kofoed, der har bistået med kvalitetssikring af spørge- og interviewrammer og med fortolkning af de indsamlede data. Quartz+Co er dog alene ansvarlig for de vurderinger og konklusioner, der fremgår af nærværende rapport. 1.3 SAMMENFATNING AF EVALUERINGSRESULTATER Nedenfor gives en kort opsummering af evalueringens resultater. Evalueringsresultaterne og de data, der ligger til grund herfor, er nærmere beskrevet i kapitel 3 til 5. 7 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

8 Kendskab til forsøgsordningen og udbredelse af afregningsformer i vinterbyggeriet (kapitel 3) Undersøgelsen har vist, at der er et stort kendskab til muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger (forsøgsordningen), men kendskabet er overfladisk. Mange af de adspurgte er således ikke bekendte med, at der er tale om en forsøgsordning. Undersøgelsen har samtidig vist, at forsøgsordningen er relativt udbredt blandt de adspurgte entreprenør og byggevirksomheder, men at der også benyttes andre former for fastprisaftaler vedrørende vinterforanstaltninger, fx forhandlet fast pris, hvor entreprenør og bygherre efter gennemført licitation har forhandlet sig frem til en fast pris på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Forhandlet fast pris forekommer både blandt private og offentlige bygherrer. Disse resultater skal tolkes med nogen forsigtighed. For det første er der tale om en forholdsvis lille stikprøve. For det andet skal resultaterne ses i lyset af, der på entreprenørsiden i mange tilfælde er gennemført interviews med tilbudschefer, hvis besvarelser formodentligt ikke udelukkende er udtryk for gennemførte projekter, men også dækker projekter, som virksomheden har afgivet tilbud på, men som ikke nødvendigvis er vundet og gennemført i den pågældende virksomhed. De dybdegående interview bekræfter dog billedet fra telefonundersøgelsen. Mange af de interviewede giver således udtryk for, at muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbuddet vinder frem og i nogen grad har fortrængt afregningsformen forhandlet fast pris. Afregningsformens indvirkning på byggeproces, pris og kvalitet (kapitel 4) Undersøgelsen har vist, at udbud med fast pris på vinterforanstaltninger (forsøgsordningen) reducerer de administrative opgaver vedrørende vinterforanstaltninger især for bygherre, men også i nogen grad for entreprenøren. Fastprisaftaler synes imidlertid samtidig at begrænse samarbejde og dialog mellem bygherre og entreprenør om tilrettelæggelsen af vinterforanstaltninger, da bygherre og rådgiver indtager en mere tilbagelænet rolle. En begrænsning af dialogen mellem byggeriets parter om vinterforanstaltninger kan potentielt set være problematisk i forhold til at sikre en god proces omkring planlægning og tilrettelæggelse af de rette vinterforanstaltninger. Samtidig ses en række eksempler på, at anvendelsen af 4 kan føre til principielle konflikter mellem parterne ved ekstraordinære vintre. Især i projekter hvor der samtidig er fastsat stramme/ufleksible krav til tidsplaner. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, om dette er en følge af afregningsformen, eller om det skyldes en bias i udvælgelse af byggesager. I de undersøgte byggesager er der tydelige indikationer på, at fast pris på vinterforanstaltninger skaber incitamenter for entreprenøren til at økonomisere/spare mere på vinterforanstaltningerne men ikke på et sådant niveau, at der i alvorlig grad gås på kompromis med byggeriets kvalitet eller arbejdsmiljø. Samtidig er der gode eksempler på, at fastprisaftaler, 4 og forhandlet fast pris, giver entreprenøren et større incitament til løbende optimering af vinterbyggeriet, mens effekten på produktinnovation fremstår mindre tydelig. Gennemgangen af byggesager har vist, at i de projekter, der er udbudt efter forsøgsordningen, er der ofte budgetteret med (urealistiske) lave beløb til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Dette har i kombination med en hård vinter som i 2009/2010 resulteret i større udgifter end budgetteret for flere entreprenører. Den konstaterede budgetteringspraksis for vinterforanstaltninger under bekendtgørelsens 4 skyldes, at den samlede pris på vinterforanstaltninger med anvendelsen af forsøgsordningen bliver til et konkurrenceparameter i udbuddet, hvilket har givet entreprenørerne et incitament til at konkurrere på vinteren. Den konstaterede prisdumping vurderes i høj grad at skyldes den aktuelle markedssituation. 8 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

9 Interviewene har også vist, at mange entreprenører ikke har haft erfaring med eller fokus på at prisfastsætte den risiko, der følger af vejrliget (dvs. estimere de nødvendige mængder), men at branchen er inde i en læringsproces, hvor især erfaringerne fra vinteren 2009/10 har medført, at branchen er blevet mere bevidst om den risiko der følger med vintervejrliget, når der indgås fastpriskontrakter. Især entreprenørerne finder det uhensigtsmæssigt, at forsøgsordningen gør vinteren til et konkurrenceparameter og overvælter en stor og vanskeligt styrbar risiko på entreprenøren. Bygherrerne er mere, men ikke entydigt, positive overfor forsøgsordningen. Enkelte entreprenører og bygherrer har positive erfaringer med forhandlet fast pris på vinterforanstaltninger på baggrund af en vintertilbudsliste, idet denne afregningsform sikrer, at begge parter foretager en reel risikovurdering af vinterforanstaltninger i byggeriet og reducerer graden af prisdumping. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at entreprenørens forhandlingsposition er væsentligt styrket, når der er indgået en kontrakt om byggeriet. Samlet set peger de hidtidige erfaringer med bekendtgørelsens 4 både på forhold, der er positive i forhold til vinterbekendtgørelsens overordnede formål (økonomisering med vinterforanstaltninger, optimering og innovation af vinterbyggeriet) og forhold, der potentielt kan være problematiske i forhold til at sikre et velfungerende vinterbyggeri (reduceret samarbejde om vinterforanstaltninger, tendens til at budgettere med få midler til vinterforanstaltninger). Dette billede skal dog ses i lyset af, at forsøgsordningen kun har været gældende i en begrænset periode, hvor der samtidig har været betydelige konjunkturudsving og udsving i vintervejrliget. Afregningsformens indvirkning på sæsonledighed (kapitel 5) Samlet set vurderes det, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger virker positivt i forhold til på bygherres tilskyndelse til at igangsætte byggeri om vinteren. Der er dog ikke fundet grundlag for at konkludere, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger bidrager til at reducere sæsonledigheden. Hovedparten af de interviewede peger på, at mange andre forhold vurderes at spille en mere væsentlig rolle i forhold til sæsonledigheden, fx konjunkturer, ønsker til tidspunktet for ibrugtagning af det pågældende byggeri/anlæg mv. 9 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

10 2. EVALUERINGSMETODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringens datagrundlag er tilvejebragt gennem en telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 80 mellemstore og store entreprenører og bygherrer samt dybdegående interview med en række entreprenører og bygherrer om 26 byggesager, der er gennemført under forskellige afregningsformer. Figur 2.1: Evalueringsmodel Fase 1 (2-3 dage) Fase 2 (1 uge) Fase 3 (3 uger) Fase 4-5 (1½ uge) Anvender forsøgsordningens 4 Entreprenør Bygherre Byggesag Projektinitiering Survey/ screening Segmenteret udvælgelse Vurderinger Erfaringer Vinterforanstaltninger Økonomi Byggeaktivitet Komparativ analyse/ afrapportering Anvender andre aftaleformer Entreprenør Bygherre Byggesag Telefoninterview med entreprenører og bygherrer Interessenthåndtering Dybdegående personlige interviews med entreprenører og bygherrer om byggesager I dette kapitel beskrives den benyttede evalueringsmetode og evalueringens datagrundlag. 2.1 TELEFONBASERET SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Et væsentligt element i evalueringen har været gennemførelse af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 60 byggevirksomheder og 20 bygherrer med henblik på at Etablere et overblik over virksomhedernes kendskab til og anvendelse af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning og andre afregningsformer i forbindelse med vinterbyggeri Indsamle oplysninger om virksomhedernes generelle vurderinger af konsekvenserne ved at bruge forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger i byggeriet. Identificere relevante byggesager under forskellige afregningsformer til de dybdegående personlige interview (jf. nedenfor). Idet Vinterbekendtgørelsen kun gælder for større ny- om- eller tilbygninger (500 m2 bruttoetageareal eller mere), og der tillige er fastsat minimums beløbsgrænser for, hvornår bekendtgørelsens forsøgsordning kan anvendes (DKK 4 mio. eksklusive moms ved den enkelte stor- eller fagentrepri- 10 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

11 se eller DKK 20 mio. eksklusive moms ved hovedentrepriser) er det valgt kun at inddrage entreprenørvirksomheder med mere end 20 ansatte samt større, professionelle bygherrer i evalueringen. Som det fremgår af figuren nedenfor var der i 2008 ca bygge- og anlægsvirksomheder med mere end 20 ansatte. De byggevirksomheder, der inddrages i screeningen, udgør således i størrelsesordenen 3-4% af den samlede population. Figur 2.2: Ansatte i danske bygge- og anlægsvirksomheder Primært fokus for analysen Antal arbejdssteder Antal ansatte Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Udvælgelsen af byggevirksomheder og bygherrer til den telefonbaserede spørgeskemaundersøgelse er foretaget med afsæt i nogle primære segmenteringskriterier, som der ved udvælgelsen er sikret en spredning i. For byggevirksomheder er der sikret en spredning i (1) antal ansatte og (2) om der er tale om en bygge- eller anlægsvirksomhed. Som nævnt fokuseres der i analysen kun på bygge- og anlægsvirksomheder, hvor der er mere end 20 ansatte, grundet forsøgsordningens beløbsgrænser. For bygherrer er der valgt at sikre spredning i, om der er tale om en offentlig, offentligt støttet eller privat bygherre. Til identifikation af bygge- og anlægsvirksomheder er der anvendt NNXplus, som er en national virksomhedsdatabase. Til identifikation af bygherrer er bl.a. den gældende medlemsliste for Bygherreforeningen anvendt. Herudover er de via de telefoniske interviews identificeret en række yderligere relevante bygherrer. På den baggrund blev der identificeret en bruttoliste på 110 bygge- og anlægsvirksomheder samt 80 bygherrer, som dannede grundlaget for udvælgelse af respondenter til de efterfølgende telefoninterview. I tabellen nedenfor er angivet den faktiske fordeling af telefoninterview med entreprenører på henholdsvis virksomhedens størrelse og fordelt på bygge- og anlægsvirksomheder. 11 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

12 Figur 2.3: Fordeling af telefoninterviews entreprenører (N=60) Fordelt på størrelse arbejdsplads Fordelt på bygge- og anlægsvirksomheder N Over 1000 ansatte ansatte ansatte ansatte N Primært anlæg Byggeog anlæg Bygge Som det fremgår af figuren er der gennemført i alt 80 telefoniske interview med bygge- og anlægsvirksomheder. Hovedparten af de interviewede virksomheder har enten ansatte (22 ud af 60 entreprenører) eller ansatte (25 ud af 60 entreprenører). De interviewede virksomheder har gennemsnitligt 285 ansatte. Der er endvidere sikret en spredning i hvorvidt, der er tale om bygge- eller anlægsvirksomheder. I figuren nedenfor er angivet den faktiske fordeling af telefoninterview med bygherrer i forhold til, om der er tale om stat og kommune, en offentligt støttet bygherre (dvs. den almennyttige boligsektor) eller privat bygherre. Figur 2.4: Fordeling af telefoninterviews bygherrer (N=20) Privat 40% 45% Stat og kommune 15% Offentligt støttet Som det fremgår af figuren er der gennemført i alt 20 telefoniske interview med bygherrer, hvoraf 45% er stat og kommuner, 15% udgøres af offentligt støttede bygherrer og 40% er private bygherrer. Det spørgeskema, der er benyttet til de telefoniske interview er gengivet i rapportens bilag DYBDEGÅENDE INTERVIEW OM UDVALGTE BYGGESAGER Et andet væsentligt element i evalueringen har været gennemførelse af dybdegående personlige interview med byggevirksomheder og bygherrer, der har erfaring med vinterbyggeri under hen- 12 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

13 holdsvis forsøgsordningens 4 og andre kontraktformer. Der er udvalgt sager, der er gennemført med såvel offentlige, offentligt støttede og private bygherrer. Formålet med de dybdegående interview er at afdække konkrete erfaringer fra byggesager, hvor der er benyttet forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger herunder afregningsformens indvirkning på blandt andet Samarbejde mellem parterne og administrative opgaver i relation til vinterforanstaltninger Anvendelse af typer og mængder af vinterforanstaltninger Fremme af innovation i vinterforanstaltningerne Pris og omkostninger til vinterforanstaltninger Påvirkning af arbejdsmiljø Sæsonudjævning i byggeriet Der er i udvælgelsen af byggesager sikret en spredning i (1) afregningsformer for vinterforanstaltninger og (2) typen af bygherre på projektet. Herudover har følgende udvælgelseskriterier har været styrende for, om det var relevant at medtage en byggesag i evalueringen Byggesagen skal være omfattet af forsøgsordningens beløbsgrænser. Dvs. projekter, hvor arbejdet overstiger DKK 3 mio. eksklusive moms ved den enkelte stor- eller fagentreprise eller DKK 20 mio. ved hovedentrepriser. Byggeriet skal være tilrettelagt således, at der har været væsentlig byggeaktivitet i vinterperioden, og at der er udført vinterforanstaltninger i forbindelse hermed. Byggeprojekter, hvor udvendige arbejder i al væsentlighed er afsluttet før vinterperioden, er som udgangspunkt ikke interessante for analysen Byggesagen skal så vidt muligt være afsluttet I tabellen nedenfor gives et overblik over fordelingen af antal sager i henhold til afregningsform og typen af bygherrer. 13 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

14 Bygherre Figur 2.5: Fordeling af dybdegående interview om byggesager (N=26) Afregningsform Privat Fast pris i udbudsmateriale Fast pris efter forhandling Vintertilbudsliste Nybyg, 25 mio. (09/10) Anlæg, 4,3 mio. (09/10) Nybyg, 19,8 mio. (09/10) Nybyg, 110 mio. (08/10) Nybyg, 92 mio.* (07/08) Nybyg, 100 mio. (08/10) Renov., 6 mio. (09/10) Anlæg, 28 mio. (09/10) Anlæg, 24 mio. (08/09) Offentligt støttet Nybyg, 55 mio. (09/10) Renov. 68 mio. (09/10) Renov., 55 mio. (09/10) Nybyg, 51,7 mio. (09/10) Renov., 100 mio. (08/09) Renov., 30 mio. (09/10) Nybyg, 8,3 mio. (08/09) Offentlig Renov., 21 mio. (09/10) Anlæg, 41 mio. (08/09) Anlæg, 8 mio. (09/10) Anlæg, 19 mio. (08/09) Nybyg, 15,5 mio. (09/10) Renov., 80 mio.** (09/10) Nybyg, 35 mio. (09/10) Anlæg, 55 mio. (09/10) Nybyg, 17 mio. (09/10) Nybyg, 9 mio. (09/10) = Byggesag hvor entreprenør er interviewet = Byggesag hvor bygherren er interviewet = Byggesag hvor begge parter er interviewet * Partnering ** Byggesag ikke afsluttet Det ses af figuren, at der er gennemført interview om i alt 26 byggesager heraf 10 sager der er gennemført med afregningsformen fast pris i udbudsmaterialet ( 4), 5 sager der er gennemført under afregningsformen fast pris efter forhandling og 11 sager, der er gennemført under afregningsformen regningsarbejde (vintertilbudsliste). Det fremgår endvidere af tabellen, at det for ca. 50% af alle byggesagerne er lykkedes at gennemføre interview med såvel bygherre og entreprenør om den samme byggesag. I de øvrige sager er der gennemført interview med enten bygherre eller entreprenør. Dette skyldes primært, at den ene part ikke har ønsket at medvirke i evalueringen eller af praktiske årsager ikke har haft mulighed for at afsætte tid til et interview. Ud for hver byggesag er det endvidere angivet, om der er tale om nybyggeri, renovering eller anlægsbyggeri. Endvidere er angivet den samlede entreprisesum og start- og slutår for byggeriet. De dybdegående interview har typisk haft en varighed af omkring 2 timer og er gennemført med afsæt i en interviewramme, der er tilsendt respondenten inden interviewet. Der er i tilrettelæggelsen af interviewet lagt vægt på, at komme til at tale med de byggeledere og projektchefer, der har haft ansvar for de konkrete byggerier. Den interviewguide, der er benyttet til de dybdegående interview, er gengivet i rapportens bilag Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

15 3. AFREGNINGSFORMER I VINTERBYGGERIET I dette kapitel redegøres nærmere for evalueringens resultater vedrørende kendskabet til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning samt udbredelsen af de forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i byggeriet. 3.1 KENDSKAB TIL VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING Der er med afsæt i de gennemførte telefoninterview foretaget en afdækning af kendskabet til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning ( 4). Undersøgelsen har vist, at blandt både entreprenørerne og bygherrerne er et betydeligt kendskab til forsøgsordningen, jf. figuren nedenfor. Figur 3.1 Spørgsmål: Har du kendskab til forsøgsordningen omkring vinterforanstaltninger ( 4) som er en del af vinterbekendtgørelsen? Ja Nej Bygherre 80% 20% 20 Entreprenør 62% 37% 60 Ved ikke (2%) Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 80% af de adspurgte bygherrer har kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning 60% af de adspurgte entreprenører har kendskab til forsøgsordningen De dybdegående interview har vist, at entreprenører og bygherrer oftest kun har et overfladisk kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning. Dette kommer til udtryk på følgende vis Kun få af de interviewede er klar over, hvornår forsøgsordningen er startet, eller hvornår den udløber. Mange er ikke klar over, at der er tale om en forsøgsordning, som udløber i foråret 2011 Nogle respondenter har aldrig hørt om Vinterbekendtgørelsens forsøgsordning, men kender til muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbudsmaterialet Der er kun begrænset kendskab til de juridiske muligheder og begrænsninger omkring afregningsformer for vinterforanstaltninger, der følger af vinterbekendtgørelsen 15 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

16 3.2 UDBREDELSEN AF FORSKELLIGE AFREGNINGSFORMER I VINTERBYGGERIET Med henblik på at få et indtryk af i hvilket omfang fast pris i tilbuddet (forsøgsordningen) anvendes i forhold til andre afregningsformer er der også med afsæt i de telefoniske interview foretaget en afdækning af den faktiske udbredelse af forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger. Undersøgelsen har vist, at løbende afregning med afsæt i en vintertilbudsliste fortsat er den dominerende afregningsform blandt store og mellemstore entreprenører og bygherrer. Det ses dog samtidig, at forsøgsordningen er relativt udbredt i byggeriet, jf. figuren nedenfor. Figur 3.2 Spørgsmål: Hvor ofte anvender du følgende kontraktformer? Altid Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Løbende afregning 24% 45% 16% 10% 5% 80 Forsøgsordning 18% 38% 16% 29% 80 Fast pris forhandling 8% 18% 29% 45% 1% 80 Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 24% af de adspurgte altid aftaler løbende afregning for vinterforanstaltninger med udgangspunkt i en vintertilbudsliste. Yderligere 45% svarer, at de ofte benytter denne afregningsform 18% af de adspurgte svarer, at de ofte benytter fast pris i tilbuddet (forsøgsordningen). Yderligere 38% svarer, at de indimellem benytter denne afregningsform 1% af de adspurgte svarer, at de altid forhandler en fast pris på vinterforanstaltninger. Yderligere 8% gør det ofte og 19% indimellem Det ses altså af de gennemførte telefoninterview, at forsøgsordningen er den næst mest udbredte afregningsform blandt de interviewede virksomheder. Disse resultater skal tolkes med nogen forsigtighed. For det første er der tale om en forholdsvis lille stikprøve. For det andet skal resultaterne ses i lyset af, at der særligt for entreprenørernes vedkommende er gennemført mange interviews med tilbudschefer, hvis besvarelser formodentligt ikke udelukkende er udtryk for gennemførte projekter, men også dækker projekter, som virksomheden har afgivet tilbud på, men som ikke nødvendigvis er vundet og gennemført i den pågældende virksomhed. De dybdegående interview bekræfter dog billedet fra telefonundersøgelsen. Mange af de interviewede giver således udtryk for, at muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbuddet vinder frem, og i nogen grad har fortrængt afregningsformen forhandlet fast pris. 16 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

17 4. BYGGEPROCES, PRIS OG KVALITET I dette kapitel redegøres nærmere for de evalueringsresultater, som vedrører afregningsformernes betydning for byggeprocesser samt byggeriets pris og kvalitet. De spørgsmål, som ønskes besvaret, er følgende Hvordan påvirker afregningsformerne samarbejdet mellem entreprenør og bygherre om vinterforanstaltninger (samarbejdets karakter, tvister og uenigheder og administrative opgaver) Bidrager afregningsformen til, at der anvendes de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger, og tages der andre initiativer, der kan afbøde vintervejrliget? Påvirker afregningsformen arbejdsmiljøet på byggepladsen og byggeriets endelige kvalitet? Bidrager afregningsformen til at fremme innovation omkring brug og tilrettelæggelse af vinterforanstaltninger? Hvilken økonomisk risiko påfører afregningsformen entreprenøren? Bidrager afregningsformen til at reducere ekstraomkostningerne ved at bygge om vinteren? Evalueringsresultaterne er som nævnt baseret på hhv. telefoninterviews med 80 entreprenører og byggevirksomheder samt dybdegående interviews med bygherrer og entreprenører om 26 byggesager. I forbindelse med de dybdegående interviews er respondenterne blevet bedt om at vurdere en række udsagn vedrørende fastprisaftaler for vinterforanstaltninger. Det vil sige, at aftaleformerne fast pris i tilbud ( 4) og fast pris forhandlet i de gennemførte telefoninterviews er vurderet under ét. I de dybdegående interviews har der været fokus på yderlige at afdække respondenternes vurderinger og erfaringer med de forskellige aftaleformer. 4.1 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING AF SAMARBEJDE OM VINTERFORANSTALT- NINGER Det er undersøgt om valg af afregningsform for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger påvirker samarbejde mellem parterne og de administrative opgaver, der knytter sig til afregning af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om anvendelsen af fastprisaftaler reducerer omfanget af "bøvl" og tvister vedrørende vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler om vinterforanstaltninger efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. 17 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

18 Figur 4.1 Udsagn: Anvendelsen af fastprisaftaler reducerer omfanget af "bøvl" og tvister vedrørende vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler, hvor der afregnes efter vintertilbudsliste 58% 15% 16% 4% 8% Helt enig delvist enig hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at en stor del af respondenterne er enige i, at fastprisaftaler reducerer bøvl og tvister mellem parterne. Boks 4.2 Administrativt bøvl som en barriere for vinterbyggeri I Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse fra 2004 peges der blandt andet på administrativt bøvl i forbindelse med traditionel omkostningsbaseret afregning for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, som en af de barrierer, der hindrer mere vinterbyggeri. Der sondres i analysen mellem tre former for bøvl Kasseagtig tænkemåde når vinterforanstaltninger tilrettelægges og gennemføres Usikkerhed om dokumentation af gennemførte vinterforanstaltninger Usikkerhed om betaling af vinterforanstaltninger Det vurderes, at dette bøvl gør bygherren mere tilbageholden med at gennemføre vinterbyggeri. En overgang til fastpriskontrakter mellem entreprenører og bygherrer om vinterforanstaltninger forventes at reducere disse problemstillinger. De dybdegående interview synes kun delvist at bekræfte dette billede. Der er stor enighed om, at der generelt set er mere administrativt arbejde i forbindelse med vinterforanstaltninger ved løbende afregning for både entreprenør (dokumentation) og bygherre (godkendelse og stillingtagen til). De administrative opgaver kan tage ressourcer og fjerne fokus fra "kritiske veje og fremdrift" på byggemøderne. På baggrund af de gennemførte interview vurderes det, at anvendelsen af fastprisaftaler om vinterforanstaltninger indebærer en væsentlig administrativ lettelse med størst effekt på bygherresiden. Fast pris indebærer således, at bygherren ikke i samme omfang skal bruge ressourcer på at kontrollere og godkende forbruget af vinterforanstaltninger. Også entreprenøren oplever en lettelse, da han ikke længere skal bruge ressourcer på at dokumentere omfanget af vinterforanstaltninger over- 18 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

19 for bygherre. Entreprenøren har dog stadig brug for af hensyn til den interne økonomistyring at registrere omfanget af forbrugte vinterforanstaltninger. Der er ligeledes en generel opfattelse af, at der opstår færre dagligdags uoverensstemmelser mellem bygherre og entreprenør ved fast pris på vinterforanstaltninger (klar ansvarsforhold). Der er dog en række eksempler på, at anvendelsen af fast pris på vinterforanstaltninger i tilbuddet (forsøgsordningen) kan føre til mere principielle konflikter mellem parterne ved ekstraordinære vintre. I figuren nedenfor er de 26 byggesager, der er gennemgået, opdelt i forhold til graden af konflikt mellem bygherre og entreprenør om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Figur 4.3 Konflikter i de analyserede byggesager Ingen konflikt Fast pris i udbudsmaterialet Fast pris forhandlet Regningsarbejde Ingen signifikante uenigheder Uenigheder løst bilateralt Hvem af parterne bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Har entreprenøren ret til tidsfrists forlængelse som følge af en ekstra ordinær hård vinter (2009/10) Hvem af parterne bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Det faktiske forbrug af vinterforanstaltninger var genstand for forhandling Uenigheder løst via mægling Principiel uenighed, om de aftalte tidsfrister stadigt er gældende, når vinteren er ekstraordinær hård (2009/10) Ingen konstaterede uenigheder Uenighed om det økonomiske ansvar for årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Højt konfliktniveau Det fremgår af figuren, at der især i de sager, der er gennemført efter forsøgsordningen (fast pris i tilbuddet), har været en del uenigheder, der enten er løst bilateralt eller via mægling. Det drejer sig især om uenigheder om Hvem af parterne der bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Uenighed om hvorvidt entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse som følge af en ekstra ordinær hård vinter De dybdegående interviews har samtidig vist, at anvendelsen af forsøgsordningen betyder, at samarbejdet og dialogen mellem bygherre og entreprenør om vinterforanstaltninger bliver mere begrænset, da fx bygherre og rådgiver indtager en mere tilbagelænet rolle. I hovedparten af de sager, hvor vinterforanstaltninger er afregnet efter en vintertilbudsliste, har der, i såvel planlægningen som undervejs i byggeriet, generelt været et tættere samarbejde og dialog mellem bygherre og entreprenør om vinterforanstaltninger. I de fleste 4-sager er det derimod vurderingen blandt både bygherrer og entreprenører, at samarbejdet har været mere be- 19 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

20 grænset/bygherre har haft en mere tilbagetrukket rolle. Dette skyldes, at ansvaret for vinterforanstaltninger nu ligger entydigt på entreprenøren. Bygherre blander sig kun, hvis der er forhold, som ikke er i orden. Boks 4.4 Betydningen af samarbejde mellem entreprenør og bygherre En stor del af indsatsen for at holde et byggeri i gang vinteren over, uden at det giver væsentlige gener for prisen, kvaliteten, arbejdsmiljøet og byggeriets fremdrift, ligger i planlægningsstadiet, der går forud for selve opstarten af byggeriet. Herudover spiller planlægningen og samarbejdet omkring vinterbyggeriet på den enkelte byggeplads lige så stor en rolle, og det kræver en aktiv indsats af alle parter, der er involveret i byggeriet, hvis alle skal have positivt udbytte af den særlige vinterindsats. [ ] Det er vigtigt, at vinterbyggeriet f.eks. ved byggemøder informeres, koordineres og aftales, med det fælles mål, at alle skal have gevinst ved at arbejde i et veltilrettelagt vinterbyggeri Kilde: Vinterkonsulenterne Særligt entreprenørerne peger på, at dialog undervejs i projektet er centralt for at skabe succes omkring anvendelsen af vinterforanstaltninger. De peger på, at fælles risikovurdering samt kontinuerligt og tidlig fokus på fremdrift og kritiske veje i byggeriet er vigtige elementer i et succesfuldt vinterbyggeri. Den relativt mindre grad af dialog omkring vinterforanstaltninger kan have som konsekvens, at uenigheder, der kunne være løst ved pragmatiske løsninger på lavest mulige niveau, eskaleres til mere principielle uenigheder. Såvel bygherre som entreprenør opnår en administrativ besparelse ved brug af fastpris som afregningsform, da der herved er færre opgaver i forbindelse med dokumentation og godkendelse af faktisk forbrug af vinterforanstaltninger. Der er således stor enighed om, at der generelt set er mere administrativt arbejde i forbindelse vinterforanstaltninger ved løbende afregning for både entreprenør (dokumentation) og bygherre (godkendelse). 4.2 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING AF MÆNGDE OG TYPE AF VINTERFORAN- STALTNINGER Det er undersøgt om valg af afregningsform for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger påvirker de mængder og typer af vinterforanstaltninger, der benyttes i byggeriet. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger i byggeriet sammenlignet med aftaler, hvor der afregnes efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. 20 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger 29. oktober 2014 - Bent Kofoed Siden sidst Vinterbekendtgørelsen - ingen ændringer siden 18. maj. 2011 Vinterkonsulenterne er neutral rådgiver på området vinterbyggeri og vejrlig

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-245.287 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 9. juni 2004

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-245.287 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 9. juni 2004 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-245.287 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Jørgen Egholm) 9. juni 2004 K E N D E L S E Per Aarsleff A/S (advokat Hans-Peter Jørgensen, Århus) mod 1. Fyns Amt 2. Odense

Læs mere

Udbredelse af Nøgletal - Mulighederne for større udbredelse af anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem i kommuner og regioner

Udbredelse af Nøgletal - Mulighederne for større udbredelse af anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem i kommuner og regioner Udbredelse af Nøgletal - Mulighederne for større udbredelse af anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem i kommuner og regioner Afrapportering af projektet Kommunale og regionale bygherres brug af nøgletal

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter Kort om mig - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter - Siden 2003, 35 Boligsager efter 116. - Geografi: Region Midtjylland

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser Sådan laver du et miniudbud Håndværkerydelser Miniudbud Som indkøber skal du gennemføre et miniudbud, hvis arbejdet/leverancen overstiger en værdi på 50.000 kroner ekskl. moms, eller hvis du skal have

Læs mere

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse v/manager, Betina Nørgaard 1. november 2013 Agenda Udgangspunktet for Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING COPENHAGEN 2010 Udarbejdet af Epinion for Erhvervs- og Byggestyrelsen November 2010 COPENHAGEN AARHUS SAIGON Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Rapportens

Læs mere

Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts

Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts 1. Indledning Kapitel 1 Generelle bemærkninger Ved Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 995 af 6.

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning og vilkår for udbud Vejledning og vilkår for udbud Indhold 1. Indledning... 2 Udbyder... 2 Hosted løsning eller In-house-løsning... 2 Tidsplan... 2 2. Udbudsbetingelser... 3 Behandling af spørgsmål... 4 Vedståelsesfrist...

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts

Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts Side 1 af 12 VEJ nr 9458 af 28/09/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 29-09-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Den fulde tekst Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Noter fra møde den 15.01.2015 og møde den 21.01.205

Noter fra møde den 15.01.2015 og møde den 21.01.205 Noter fra møde den 15.01.2015 og møde den 21.01.205 Emne Kommentarer den 15.01.2015 TOHV bemærkning til kommentarer den 15.01.2015 Budget og besparelser Materiel og materialer Hvad er det årlige beløb

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere