Frank Aaen kræver aftalen om Nordsø-olien genforhandlet. Aftalen har foreløbigt kostet samfundet 76 mia. kr.

Transkript

1 Juni 2011 Medlemsblad for Enhedslisten Olien skal genforhandles Frank Aaen kræver aftalen om Nordsø-olien genforhandlet. Aftalen har foreløbigt kostet samfundet 76 mia. kr. Side 8 Årsmøde i topform 300 delegerede og hundredvis af gæster var til et årsmøde, som varslede topform hos Enhedslisten inden det kommende folketingsvalg Side Portræt: Bjarke fra PROSA s3 Blå 2020-plan s4-5 Rød 2020-plan s7 Politikernes luksuspensioner s9 Du betaler til atomkraft s10 Sommerlejr s24

2 foto: MaRK KNUDSEN/MONSUN»Olieselskaberne har tjent alt for meget. De multinationale selskaber skal bidrage mere. Og så skal skattelettelserne til de rigeste boligejere stoppes«en ny regering skal også genvælges Der er gode chancer for et regeringsskifte. Vi håber på rent rødt flertal. Så kan vi stoppe afviklingen af efterlønnen og afvise radikales asociale økonomiske politik, der ligner Liberal Alliances alt for meget. En ny regering vil være et stort fremskridt, men vil den også forandre hverdagen for danskerne så markant, at den kan regne med genvalg? For det mål må vi sætte os allerede nu. Det kræver mere end én valgperiode at rette op på VKO s nedbrydning af værdier og solidarisk velfærd. Atomkraft støttes med millioner af skattekroner Hvert år poster de danske skatteydere over 100 mio. kr. i EU s atomkraft, de fleste af os uden at vide det. Det skal der gøres op med, mener EU-parlamentsmedlem Søren Søndergaard. s10-11 Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto: Frank Aaen Fotograf: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Næste deadline: den 12. juli kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Der er særligt to områder, hvor vi mener, S-SF s planer er for svage: 1) Beskæftigelsen. Jeg tror, det afgørende succeskriterium for en ny regering er en markant nedbringelse af arbejdsløsheden. Derfor er det afgørende, at S-SF vil investere os ud af krisen i stedet for at bespare - men deres initiativer er for små og kortvarige. Derfor vil vi arbejde for, at vores grønne beskæftigelsesplan kommer på den nye regerings dagsorden, finansieret ved en aktivering af pensionsmilliarderne (uden at forringe pensionerne). Flere i arbejde vil på den måde gavne både klimaet og den offentlige økonomi. 2) Velfærden. Her er vores bekymring, at S-SF s økonomiske rammer for velfærden er for stramme. Derfor vil vi komme med forslag til at finde flere penge. Et hovedkrav vil være en genåbning af aftalen om Nordsøolien. Som vi har dokumenteret, har olieselskaberne tjent alt for meget. Det skal ændres. De multinationale selskaber, også de danske, skal bidrage mere. Og så skal skattelettelserne til de rigeste boligejere stoppes. For at gøre det socialt retfærdigt foreslår vi, at en kommission skal arbejde på sagen. Indtil da skal de eksisterende skatter følge løn- og prisudviklingen. Enhedslisten har mange andre forslag til finansiering - også forslag, som S-SF trods deres udmeldinger vil kunne tilslutte sig. Særligt vil vi stille krav om beskæftigelse og velfærd, både fordi det er retfærdigt, men også fordi man ikke skal tro, at verdensøkonomien automatisk vil trække Danmark ud af krisen. Og tænk bare tanken: Rød stue kommer til, den skuffer og så kommer VKO + Liberal Alliance til fadet. Det scenarium kan ødelægge enhver nattesøvn og må for alt i verden forhindres. Frank Aaen MF for Enhedslisten Lighed giver bedre samfund To engelske professorer har efter grundige undersøgelser påvist det, vi på venstrefløjen vidste i forvejen: Økonomisk lighed skaber bedre samfund. Henrik Bang Andersen fra Mellemfolkeligt Samvirke rapporterer. s16-17 Fokus: Brønshøj-Vanløse Igen i år er der lagt på bålet til rød Sankt Hans-fest i Utterslev Mose. Lars Hostrup har besøgt Enhedslisten i Brønshøj-Vanløse, som er blandt initiativtagerne til arrangementet. s25 Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Karl Johnsen (ansv.), Simon Halskov (redaktør), Sarah Glerup, Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix Kasper Rasmussen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 foto: Simon Halskov/rød+grøn Opråb fra it-folket Arbejdskonflikten i CSC har udviklet sig dramatisk i de seneste måneder, og som faglig konsulent i it-forbundet PROSA befinder Bjarke Friborg sig midt i orkanens øje. En position, som den garvede venstrefløjsaktivist er yderst bekendt med Simon Halskov Rød+Grøn Hundredvis af it-folk og sympatisører fra andre fagforbund er samlet ved CSC i Valby. Med taler, skilte, tilråb og bannere viser de deres utilfredshed med den grove behandling, CSC i månedsvis har udsat deres ansatte for. I april meldte ledelsen ud, at de ansatte skulle oplære it-folk fra Indien, Belgien, Storbritannien og Danmark så de kunne overtage deres eget arbejde. Et overenskomststridigt tiltag af hidtil usete dimensioner, mener Bjarke Friborg. - Alene det, at oplære folk til at tage konfliktramt arbejde, er oplagt overenskomststridigt og noget, man ikke forpligtet til, når man er medlem af en fagforening. Da 33 ansatte gik hjem i frustration over at skulle oplære konfliktbrydere, blev af dem oven i købet fyret. Rutineret aktivist I den faglige kamp med CSC kan Bjarke trække på ca. 20 års erfaring med politisk aktivisme. I 1994 meldte han sig som 21-årig ind i Enhedslisten, og samtidig boede han i Norge, hvor han knoklede for Rød Valgalliance (det nuværende Rødt). - I 11 år var jeg superakti- vist. Med til alle demonstrationer, med til det hele. Jeg var redaktør af partiets medlemsavis i fire år, og som internationalt ansvarlig arbejdede jeg meget sammen med internationale aktivister. Noget af det, jeg laver i PROSA, er at få udenlandske it-folk med, og her kan jeg bestemt bruge min erfaring fra Norge, fortæller Bjarke. En uhørt grov ledelse Selvom han har protesteret mod mange urimeligheder gennem årene, betragter Bjarke CSC s behandling af de ansatte som usædvanlig grov: - CSC startede med et krav om 30 pct. reallønnedgang. Siden har de fyret tillidsfolk, importeret udenlandsk arbejdskraft i en konfliktsituation og oplært strejkebrydere, fortæller Bjarke, som mener at konflikten enten vil vise, hvordan man knækker en fagforening, eller holde arbejdsgiverne fast på at behandle deres ansatte ordentligt. Oplevelser for livet Selvom konflikten med CSC tager hårdt på de implicerede, glæder Bjarke sig over den entusiasme, som de ansatte er gået ind i konflikten med, hvilket han forklarer således: - Det handler om at engagere folk. Få dem til at stole på sig selv og tænke over, hvad der er på spil. Ikke at gøre ting på vegne af dem, men at gøre ting sammen med dem og mærke sammenholdet. De her folk, som er i konflikt med CSC, får en oplevelse for livet på godt og ondt, slutter Bjarke. Bjarke Friborg er 38 år og arbejder som faglig konsulent i PROSA. Medlem af Enhedslisten siden 1994 og kontaktperson i Ballerup-afdelingen i Bjarke kommer oprindeligt fra Tønder men bor nu i København sammen med sin hustru Shahrzad, deres datter Amanda og stedsønnen Arian. Rød+Grøn Juni

4 foto: Istock photo Blå 2020-plan vil forværre krisen Økonomi Ifølge regeringen mangler der 47 mia. kr. i statens kasse i Men hvem skal nu betale - og hvordan er Finansministeriets regnedrenge kommet frem til tallene? Peter Nielsen politisk-økonomisk medarbejder Genopretningspakken fra maj 2010 skaffer ifølge regeringen 24 mia. kr. Reformpakken skal skaffe de resterende 23 milliarder. De vigtigste elementer i reformpakken handler om tilbagetrækningsalder: Efterlønsalderen sættes gradvist op fra 2014, og efterlønnen afskaffes helt i Pensionsalderen sættes gradvist op fra 2019, således at den i 2040 runder 70 år. Desuden er der kun SU i fem år til studerende på videregående uddannelser og ingen SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser. Og så skal der effektiviseres i forsvaret. Øvrige elementer i pakken er, at væksten i det offentlige forbrug reduceres til godt 0, 5 pct. om året, hvilket er en tredjedel af niveauet i de seneste 10 år. For at nedbringe de offentlige udgifter, indføres et nyt udgiftspolitisk regime med bindende udgiftslofter i hele den offentlige sektor. Tillige prioriteres væksten i det offentlige forbrug til sundhed, uddannelse og forskning. Samtidig med alle disse besparelser videreføres skattestoppet. Omfattende regneøvelse Reformpakken er et stort regnestykke, der bygger på en lang række forudsætninger om fremtidens økonomiske udvikling. Regeringen forventer eksempelvis, at den private beskæftigelse øges med pga. reformpakken og normaliserede konjunkturer. Det sidstnævnte betyder, at krisen er overstået og ikke kommer igen. Man kan sige meget om reg- 4 Rød+Grøn Juni 2011

5 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011 nedrengene i Finansministeriet, men de er grundige, og hvis man har tid til at læse deres tykke rapport, kan man studere de mere detaljerede forudsætninger for regnestykket. Det er afslørende læsning. Det forudsættes eksempelvis, at BNP vokser med 2 pct. om året og det private forbrug med 2,4 pct. om året. Økonomerne er også meget optimistiske på de arbejdsløses vegne, for i krystalkuglen falder ledigheden fra de nuværende 4 pct. til 3,4 pct. og holder sig på dette niveau gennem hele forløbet. Lønkvoten falder fra godt 67 pct. i dag til 64 pct. i 2015 og holder sig så på dette niveau. Det betyder ikke, at reallønnen falder, men at væksten i økonomien tilfalder lønmodtagerne i mindre grad end i dag, sådan at lønninger kommer til at udgøre en mindre del af den samlede økonomi. Olieprisen falder i Reformpakken til omkring $100 allerede i år og holder sig på dette niveau alle årene. Usympatisk politik Pakken indebærer, at den laveste tilbagetrækningsalder stiger med 10 år frem til Det vil ramme svage og nedslidte hårdt. De manglende 47 mia. kr. svarer i øvrigt helt præcist til regeringens skattelettelser i Desuden vil det fortsatte skattestop og topskattelettelsen i 2014 udhule skattegrundlaget yderligere. Hullet i statskassen er med andre ord lavet af regeringen selv. Der er også i pakken en klar opprioritering af det private forbrug, som vil vokse flere gange hurtigere end det offentlige forbrug. I 2020 vil det private forbrug således være 24 pct. større end i dag, mens det offentlige forbrug vil være stagneret. Den lave vækst i det offentlige forbrug, med prioritering af sundhed, undervisning og forskning, vil føre til markante nedskæringer på andre områder i den offentlige sektor, for alene udgifterne til ældreomsorg vil vokse markant i de kommende år. Fagligt værdiløs Men pakken vil ikke kun forøge privatisering, nedskæringer, nedslidning og ulighed. De forudsætninger, som reformpakken hviler på, er nemlig meget urealistiske, så resultatet af pakken vil være meget værre end i regeringens overoptimistiske verdensbillede. For hvor skal de private jobs og hermed de mange skattemilliarder komme fra? Forudsætningerne om høj vækst alle årene i BNP og det private forbrug er meget urealistiske. Den gennemsnitlige vækst i 00 erne var under 1 pct., og væksttendensen fremover er endnu lavere. Højkonjunkturen i midt- 00 erne skyldtes primært boligboblen, faldende renter og store lønstigninger. De kommende år byder på præcis det modsatte. Det mest sandsynlige er, at den økonomiske krise fortsætter, og at reformpakken vil gøre krisen endnu dybere. Forliget om reformpakken I midten af maj blev der indgået forlig om en reformpakke. Regeringen indgik først forlig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om tilbagetrækningsdelen. Hovedelementerne i forliget er, at efterlønnen begrænses til tre år og efterlønsalderen hæves fra 60 år i dag til 64 år i Pensionsalderen hæves fra 65 år i dag til 67 år i Herefter hæves efterløns- og pensionsalder i takt med levealderen med maksimalt et år hvert femte år fra hhv og Desuden indføres en seniorførtidspension på op til fem år fra 2014 for nedslidte personer med mange år på arbejdsmarkedet bag sig. Herefter indgik regeringen forlig med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om den resterende del af reformpakken. Der sker nedskæringer i fleksjobordningen, effektiviseres for 2 mia. kr. i forsvaret og SU en begrænses til normeret tid. Hertil kommer reduktion af Danmarks bidrag til EU med 1 mia. kr. om året fra 2014 og indførelse af optjeningsprincipper for modtagelse af velfærdsydelser i et omfang, der giver godt 130 mio. kr. i 2020 og en lille mia. kr. på længere sigt. Sammen med genopretningspakken giver forligene ifølge regeringen 47,7 mia. kr. i Og så er der også penge til at indføre øget toldkontrol ved de danske grænser, hvilket har været Dansk Folkepartis slagnummer gennem forhandlingerne. Rød+Grøn Juni

6 Kort nyt 1. maj på Tahrir-pladsen Ca deltog, da Egyptens uafhængige fagforeninger for første gang nogensinde arrangerede 1. maj på Tahrir-pladsen i Cairo. En vigtig begivenhed i demokratiseringen af det egyptiske samfund, mener Inger V. Johansen, udsendt for European Left. - Det var især fagforeningsmedlemmer og venstrefløj, der samledes på pladsen, og i langt mindre grad de unge, der førte an i revolutionen. Disse var og er stadig overvejende uorganiserede, siger Inger og nævner samtidig, at situationen er blevet mere spændt mellem de etablerede kræfter og den demokratiske opposition i Egypten. Tillykke det blev femlinger foto: rød+grøn Lokalafdelingen på Nørrebro er nu blevet til fem forskellige afdelinger. Der var simpelthen for mange medlemmer til at rumme dem i en enkelt afdeling tilhængere på Facebook Enhedslisten har en velbesøgt side på Facebook. Da nummer meldte sig under de røde faner på siden, var det værd at fejre. Nummer viste sig at være Mikkel Mikjær Christensen, der er iværksætter, programmør og tekstforfatter. Mikkel kom derfor et smut forbi Christiansborg, hvor han fik en flaske rom med hjem. Mikkel kvitterede ved at melde sig ind i partiet. 37 mandater til Enhedslisten I Ekstra Bladet kunne du i maj læse, at Enhedslisten ville få 37 mandater, hvis antallet af tilhængere på Facebook afgjorde valget. Næppe realistisk eller demokratisk, men et muntert tankeeksperiment. På Humedia.dk kan du se, hvordan alle mandaterne ville fordele sig, hvis Facebook lå til grund for valget. Du kan desuden følge partiet på facebook.com/enhedslisten. Linda Hansen Rød+Grøn For mindre afdelinger på landet må det være det ultimative luksusproblem: Vores afdeling har for mange medlemmer, lød det nemlig fra Enhedslisten på Nørrebro. Men det var et reelt problem, for med mange medlemmer er det let for den enkelte at drukne i mængden, og det viste sig at være svært f.eks. at rekruttere til afdelingens arbejdsudvalg. Enhedslisten havde 5922 medlemmer den 30. maj 2011 Derfor har nørrebroerne, der havde 525 medlemmer at tage sig af, i lang tid debatteret muligheden for at dele sig op. Det blev til en anbefaling om at dele afdelingen i fem. I anbefalingen hed det bl.a.:»i en mindre afdeling har folk større tilhørsforhold end i en stor afdeling. En stor afdeling kan virke fjern og uvedkommende«. Nørrebro Park og de fire andre Kun en af de nye afdelinger har fået navn. Det er Nørrebro Park afdeling. De øvrige navne er kun arbejdstitler, for det er rimeligt nok medlemmerne af de nye afdelinger, der får fornøjelsen af at navnegive dem. Følg med i navngivningen og meget andet på noerrebro.enhedslisten.dk. 6 Rød+Grøn Juni 2011

7 foto: Niels Sigaard / sigaardsfoto.dk Fair Løsning 2020 et fint oplæg med plads til forbedringer Tre dage efter VKOR s aftale om voldsomme forringelser af bl.a. efterløn, pension og SU, kom S of SF med deres bud på en 2020-plan. Og selvom Enhedslisten ikke kan tilslutte sig alle forslagene, ser fremtiden uden tvivl lysere ud i S-SF-planen Simon Halskov Rød+Grøn Det var en sort dag, da VKO s studehandel med Det Radikale Venstre kom i hus. Især var det skuffende, at de radikale kom med i aftalen om massive forringelser af bl.a. efterlønsordningen, mod til gengæld at se igennem fingre med DF s nye indvandrerstramninger. I det lys var det opløftende, da S og SF få dage efter præsenterede deres 2020-plan. Og selvom centrale dele af planen er stik imod Enhedslistens politik, var der grund til at rose Socialdemokraterne og SF s fokus på at bekæmpe arbejdsløshed og investere i uddannelse. - Alt i alt har Socialdemokraterne og SF fremlagt et rigtig godt forhandlingsoplæg, som markerer en klar forskel mellem rød og blå blok. Det skal de have ros for, selvom der er nogle tidsler, der skal luges ud i, fastslog Johanne Schmidt-Nielsen efter lanceringen af planen. Konkret indsats for jobs Den røde plan udmærker sig særligt i forhold til arbejdsløshed og uddannelse. Begge dele områder, hvor regeringspartierne i den grad har ladet stå til gennem de seneste år. - Socialdemokraterne og SF s udspil indeholder - i modsætning til regeringens plan - ambitiøse mål for at nedbringelse af arbejdsløsheden. Og ikke mindst konkrete initiativer til hvordan det skal ske, forklarer Johanne. Uddannelse er også et bærende element i Fair Løsning 2020, og da Enhedslisten ligeledes ønsker at sætte uddannelse højt på dagsordenen, er partiet ifølge Johanne også positivt stemt over for denne del af planen: - Vi er helt enige med S og SF i, at det er nødvendigt at satse på uddannelse både til børn, unge og voksne. Igen et område, som regeringen fuldstændig svigter. Tidsler skal luges ud Johanne fremhæver dog også vigtige kritikpunkter. Enhedslisten er imod øget arbejdstid, og S og SF s planer om lav vækst i det offentlige forbrug fra 2016 er meget problematiske. - Socialdemokraterne og SF lægger op til en vækst i det offentlige forbrug, der er lavere end under Anders Fogh og Lars Løkke. Det vil vi arbejde imod, for det vil uundgåeligt betyde nedskæringer i kernevelfærden, sagde Johanne og uddybede: - Det er et spørgsmål om fordeling. Skal den vækst, som vi vil opleve i de kommende år, bruges til et stigende privatforbrug - eller skal vi prioritere flere pædagoger på stuerne og flere besøg af hjemmehjælperen? Den diskussion må vi tage i rød blok, hvis vi vinder valget, siger Johanne og slår samtidig fast, at Enhedslisten kræver at få indflydelse på alle politikområder, hvis oppositionen vinder valget. Rød+Grøn Juni

8 foto: wikimedia Nordsø-olien skal genforhandles Hvert år går det danske samfund glip af milliarder, fordi fortjeneste på Nordsø-olien er røget direkte i kasserne hos de store olieselskaber Shell, Mærsk og Chevron. Enhedslisten kræver aftalen genforhandlet, så snart en ny regering træder til Eva Flyvholm Politisk medarbejder om Nordsø-olien, så gaveboden lukkes, og hæve beskatningsandelen, så olieressourcerne bidrager mere til samfundet. olieselskabernes indtjenin g på Nordsøen har været fire gange større end forventet, selvom olien tilhører det danske samfund. - Det er helt urimeligt, at store olieselskaber har høstet en ekstra bonus på 76 milliarder på vores olie. Det er rimeligt nok, at de får en betaling for at hente olien op. Men at de skal forgyldes på denne her måde, er ude af proportioner, siger Frank. Den politiske aftale om olien blev indgået i 2003 af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og betyder, at vi har solgt rettighederne til olien langt billigere end andre lande. - Det er de samme fire partier, der lige har skåret ned på almindelige menneskers velfærd, som også har ansvaret for, at store olieselskaber har fået en fuldstændig vild overbetaling, der har kostet statskassen milliarder, siger Frank Aaen. Enhedslisten vil genforhandle aftalen Læs mere, download Nordsø-rapporten, se medieomtalen, og send en opfordring om genforhandling af Nordsø-aftalen på enhedslisten.dk/olietyveriet Gigantisk overbetaling til olieselskaber På grund af de høje oliepriser har der været gode tider i Nordsøen - især for olieselskaberne. En ny rapport fra Enhedslisten afslører, at Mærsk, Shell og Chevron fra er blevet overbetalt med 76 milliarder for at udvinde Nordsø-olien. Med andre ord en årlig bonus på ca. 10 milliarder kr. efter skat. Det skyldes, at forventningerne til olieprisen var sat alt for lavt i det såkaldte middelscenarium, da Nordsøaftalen blev lavet i Resultatet er, at Hvis du kunne tænke dig et oplæg om Nordsø-olien i din lokalafdeling, så skriv til rune.stahl@ft.dk og eva.flyvholm@ft.dk. Milliarder kan hentes til grøn energi Det danske samfund får en meget mindre del af indtægten fra vores olieforekomster end et naboland som Norge. Vi kunne få langt mere ud af olieressourcerne i Nordsøen. Enhedslisten har lavet beregninger, der viser, at ved at hæve den danske beskatning til 80 procent, ville vi fremover kunne få ekstra 2-3 milliarder ind om året, som kunne investeres i vedvarende grøn energi. I øjeblikket er gennemsnitsbeskatningen på Nordsø-olien under 65 procent, og aftalen løber frem til Aftalen om Nordsø-olien kan og skal genforhandles. Ingen politikere kan byde befolkningen at fortsætte gaveboden 30 år endnu. Det vil blive et hovedkrav fra Enhedslisten til en kommende regering, siger Frank Aaen. En genforhandling af aftalen er oplagt i 2012, fordi det er planlagt, at sta- 8 Rød+Grøn Juni 2011

9 »Det danske samfund får en meget mindre del af indtægten fra vores olieforekomster end et naboland som Norge. Vi kunne få langt mere ud af olieressourcerne i Nordsøen«foto: Folketinget Luksuspensioner og borgerlig slingrekurs Et næsten samlet folketing forkastede Enhedslistens forslag om at afskaffe politikernes særligt gode pensionsvilkår. Få dage senere ville V, K, O og R alligevel gerne fjerne privilegierne bare ikke for dem selv ten næste år skal indtræde som partner med olieselskaberne i DUC. Nordsø-partierne fedt betalt Det hører med til historien om Nordsøaftalen, at Mærsk, som tjener milliarder på Nordsø-olien, har et usædvanligt tæt forhold til de borgerlige partier. A.P. Møller - Mærsk er en af de helt store bidragsydere til partiernes valgkampe og kun til partier, der er med i aftalen om Nordsø-olien. Vi ved, at de radikale har fået i støtte i år. Vi ved også, at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative får støtte fra Mærsk. Men de vil ikke oplyse hvor meget. Samtidigt sidder topledelsen i Mærsk i netværksgrupper med borgerlige politikere og nogle af de topembedsmænd, som var med til at forhandle aftalen, og Mærsk har givet gaver for hundredtusinder af kroner til ministre og deres ægtefæller. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sagt, at aftalen minder om noget fra en bananrepublik, så der er på alle måder god grund til at tage den op til eftersyn. Simon Halskov Rød+Grøn Enhedslisten fik ikke opbakning til at gribe ind overfor politikernes luksuspensioner og det såkaldte eftervederlag. Socialdemokraterne og SF stemte for at bevare folketingsmedlemmernes og ministrenes gyldne pensioner, i stedet for at få samme pensionsalder som resten af danskerne. De to partier havde ellers tidligere støttet forslaget om at ændre i reglerne om eftervederlag. Det skuffer Per Clausen. - At de borgerlige partier stemmer for at bevare deres privilegier, kan efterhånden ikke komme som en overraskelse. Men at også Socialdemokraterne og SF vil være med til at bevare politikernes mulighed for at hæve eftervederlag, selvom de har fået job, det er jeg ærligt talt skuffet over. Forslaget om ændring af reglerne for eftervederlag ville forhindre, at politikere, der træder ud af folketinget, kan få to års eftervederlag uanset om de får et andet og højt betalt job. Vender på en tallerken Blot to dage efter at have nedstemt forslagene, trak Det Radikale Venstre et lignende forslag om en ændring af folketingsmedlemmernes pension op af hatten, da de forhandlede tilbagetrækningsreformen på plads med VKO. Inden dagen var omme, erklærede Dansk Folkeparti ligeledes, at ville arbejde for en normalisering af folketingsmedlemmers pensionsalder, og kort efter meldte Konservative og Venstre sig også i koret. Ændring gælder kun nyvalgte Da Reformpakken 2020 efterfølgende blev offentliggjort, kunne man læse, at den nye aftale blot hæver pensionsalderen for folketingsmedlemmer til 62 år, og at den fremadrettet vil følge efterlønsalderen. Samtidig gælder denne ændring gælder kun for medlemmer, der blev valgt ind efter 1. januar Dermed kan topfolkene fra forligspartierne fortsat hæve folketingspension fra den dag de fylder 60. Lars Løkke kan altså trække sig tilbage som 60-årig og nyde de kr., som skatteyderne giver ham i årlig pension. - Det er simpelthen så usmageligt at se en flok velbjærgede partiledere smile om kap, fordi de har sablet efterlønnen ned, mens de har sikret sig, at de stadig selv kan trække sig tilbage med en klækkelig pension, når de er 60 år, lød det ærgerligt fra Johanne Schmidt-Nielsen efter lanceringen af Reformpakken Rød+Grøn Juni

10 Danske skattey betaler for atomk»atomkatastrofen i Japan afslører hulheden i alle de flotte ord om udvikling, fornyelse, modernisering og velstand. Virkeligheden er, at atomkraft er en dødsensfarlig energiform, som aldrig kan gøres sikker«600 mio. kr. på fire år. Det må danske skatteydere punge ud til EU s program for at udbrede atomkraft, selvom Danmark har vedtaget at droppe a-kraften. Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU er vred. Han kalder til kamp mod atomkraft. Tiden er moden, siger han Jeppe Rohde Rød+Grøn - De danske skatteydere er blevet sat til at bidrage rundhåndet til det projekt, som vi selv har sagt nej til. I perioden forventes det danske bidrag at nå op på over 600 millioner kroner. Sådan siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU om de mange millioner, 10 Rød+Grøn Juni 2011 foto: Maibritt Kerner / Rød+Grøn der hvert år går fra Danmark til EURATOM. Ikke mange er bekendte med EURATOM, men det bør vi blive, mener Søndergaard. Han mener, at netop den viden og folkeligt pres kan være med til at gøre en ende på atomkraft i Europa. Alle EU-lande er automatisk med i EURATOM, der tilsammen modtager milliardbeløb fra medlemslandene hvert år. De mange penge anvendes bl.a. til forskning og udvikling af atomkraft og giver fordelagtige lån til bygning og udbygning af atomkraftværker. Men det skal være slut, siger Søndergaard. Farligt, asocialt og kortsigtet - Atomkatastrofen i Japan afslører hulheden i alle de flotte ord om udvikling, fornyelse, modernisering og velstand. Virkeligheden er, at atomkraft er en dødsensfarlig energiform, som aldrig kan gøres sikker, siger Søndergaard. Han peger på tre stærke argumenter for at afskaffe atomkraften. - For det første, så er atomkraft en farlig energikilde. Og jeg mener: Rigtigt farlig. Det kan lægge landområder øde. Nu havde svenskerne i årtier et atomkraftværk i Barsebäck, og hvis det var gået galt, så kunne man have risikeret at måtte evakuere hele Storkøbenhavn, og der ville ikke kunne bo mennesker i flere årtier. Faren ved atomkraft er simpelthen for stor. - For det andet er der affaldsproblemet. Atomaffaldet vil stadig være livsfarligt om mange hundrede år, og vi kan ikke være bekendt at efterlade skidtet til vores oldebørn og deres efterkommere. - Atomkraftværkerne er afhængige af uran, som er en begrænset ressource. Hvis vi droppede at udvikle de vedvarende energikilder, ville vi blive fuldstændigt afhængige af et råstof, som der i virkeligheden ikke findes ret meget af. Det ville meget let kunne udvikle sig til store og blodige krige, hvis vores energiforsyninger var afhængige af det samme begrænsede råstof. Timingen er god For Søndergaard er der ingen tvivl om, at timingen for at slippe af med atomkraft er helt rigtig. Udslippet fra det japanske

11 Enhedslisten mener dere raft Fukushima-værk har f.eks. fået den ellers atomglade tyske stat til at udfase atomkraft. Og selvom verdens energiforbrug stadig stiger heftigt, er Søren Søndergaard overbevist om, at tiden arbejder imod atomkraft. - Atomkraft er faktisk en rigtig dyr energikilde. Hvis man blot skal overholde basale sikkerhedskrav, er der enorme følgeudgifter i form af konstant opdatering af værkerne, store beredskabsplaner, opbevaring af atomaffaldet og så videre og så videre. Det koster nogle penge at udvikle de vedvarende energiformer, men når vi først har fundet ud af hvordan vi gør, så er det jo ganske gratis for tid og evighed. Danmarks støtte til EU s forskning og udvikling af atomkraft er steget kraftigt de senere år. Det sker, selvom Danmark for mere end 20 år siden har besluttet ikke at ville indføre atomkraft. Enhedslisten kræver, at Folketinget indstiller støtten eller udtræder af EURATOM-traktaten. EURATOM-traktaten skal revideres, så den bruges til at afvikle atomkraft. Hvis en revision ikke er mulig, bør Danmark melde sig ud af EURATOM-traktaten. Alternativet er, at Danmark via EU er med til at fremme og udbygge atomkraften i EU og Europa, hvilket er helt uacceptabelt. Pengene skal i stedet bruges på udvikling af vedvarende og bæredygtige energikilder, som sol, vind og vand. EU OG ATOMKRAFTEN Danmark blev ikke kun medlem af EF i 1973, men altså også af EURATOM. EURATOM har næsten ikke været diskuteret i Danmark, selv om vi betaler til forskning og udvikling af atomkraft, og selv om formålet med EURATOM har været i strid med dansk energipolitik siden 1985, da Folketinget besluttede, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning. I traktaten for EURATOM erklærer de underskrivende parter bl.a. at kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag samt at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til modernisering af teknikken samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand. I 2008 var Danmarks bidrag til EURATOM 84,5 millioner danske kroner (11,3 mio. euro). I perioden forventes det danske bidrag til EURATOM-samarbejdet at nå op på i alt ca. 605 millioner kr. Ud af EU s samlede forskningsbudget går 2,9 mia. euro til energiforskning, og af disse 2,9 mia. euro går kun en lille del til forskning i energieffektivisering og vedvarende energi. 30 pct. af EU s energi kommer fra atomkraft. Der er i dag over 100 atomkraftværker i EU, og 17 nye er under opbygning. EU investerer hvert år flere milliarder i fremme af atomkraft. Atomkraft er en væsentlig del af EU s energistrategi frem mod Mens Danmark og andre lande afviser atomkraften, og Tyskland vil afvikle den i de kommende årtier, så er både Frankrig, Storbritannien og Finland i gang med at bygge nye reaktorer. foto: Wikimedia Rød+Grøn Juni

12 foto: Istock photo Undervisning eller kaffeslabberas? Der råbes på mere dokumentation og flere tests, særligt når blå blok taler om uddannelsespolitik. Men er det virkelig det, der skal til for at skabe dygtige og selvstændigt tænkende elever? re ideologisk projekt. Et projekt, hvor mistillid til offentlige instanser og besparelser på offentlige områder går hånd i hånd. Andreas Halskov Adjunkt ved Egå Gymnasium De er ikke, hvad de har været, de unge mennesker. Det står sløjt til med sprogtilegnelsen i børnehaven, de lærer ikke hvad de bør i folkeskolen og har ikke de kompetencer, der efterlyses, når de siger farvel til udskolingen. Og så har de sandt for dyden ikke styr på deres nutids-r og sammensatte substantiver, når de starter i gymnasiet og på videregående uddannelser. Diskursen er ikke til at tage fejl af; at dømme efter den offentlige og politiske debat om Pisa-tests, børnehavesvigt mv., står det grelt til i det danske skolevæsen. To spørgsmål trænger sig på hos politikerne og angiveligt også hos Familien Danmark: hvorfor står det så grelt til, og hvis skyld er det? De efterfølgende linjer vil ikke give svar på de ovenstående spørgsmål, men vil i stedet forsøge at tilbagevise spørgsmålene som forfejlede udslag af et stør- Fra arbejdstid til undervisningstid Den mest udskældte gruppe af undervisere har i de seneste år unægtelig været folkeskolelærerne, som oplever at skulle indfri stadigt flere krav om dokumentation og inklusion og samtidig spare på ressourcerne. Her skal det dog handle om gymnasielærerne, en gruppe som ny- 12 Rød+Grøn Juni 2011

13 »Gymnasielærerne oplever, at de skal bevise, at de faktisk laver noget. At de ikke blot driver den af til møder og kaffeslabberas«andreas Halskov ligt er blevet kritiseret for at undervise for lidt. Jeg vil forsøge at tilbagevise to af tidens mest hårdnakkede (om end implicitte) påstande: At gymnasielærere laver for lidt, og at den danske gymnasieuddannelse kan sammenlignes med tilsvarende uddannelser i Frankrig og USA, hvor underviserne har flere konfrontationstimer pr. uge. Antallet af undervisnings- eller rettere konfrontationslektioner varierer fra fag til fag, lærer til lærer. Dette skyldes, at de enkelte fag er forskellige og at nogle fag har en større rettereduktion end andre (eleverne laver f.eks. jævnligt opgaver i matematik og engelsk, mens der ikke er en skriftlig dimension i idræt på C-niveau). Var det ikke for tidens forstemmende politiske debat, ville det være dubiøst at skulle forklare sådanne forhold. Desværre er tonerne ikke til at tage fejl af uskønne som de er og gymnasierne synes at svare uskønt igen, bl.a. ved at fjerne apparatopstilling i fag som fysik, kemi og mediefag (og give løn, men ikke timer, for denne del af lærernes arbejde). Tværfaglighed og møder Andre dele af arbejdet er under hårdere beskydning, og gymnasielærerne oplever (dog i mindre grad end deres folkeskolefæller), at de skal bevise, at de faktisk laver noget. At de ikke blot driver den af til møder og kaffeslabberas. Problemet med disse kritiske toner er ikke kravet at de skal undervise men snarere dét, at man samtidig gennem de seneste gymnasiereformer har øget kravene til tværfaglighed og anden arbejde på tværs af de enkelte fag og fakulteter. Hvordan, turde man spørge, skal en engelsklærer lave et tværfagligt forløb med en kemi- og musikunderviser, uden at holde møder med de andre medvirkende lærere? Er disse møder, i givet fald, ikke også en del af engelsklærerens arbejde? Og skal arbejdet ikke påskønnes og aflønnes som sådan? Testresultater vs. selvstændig tænkning Tidens politiske debat, særligt fremført af regeringspartierne (men desværre med genlyd i dele af den røde blok), er kritisk overfor alle dele af den danske undervisningssektor. På alle niveauer insinueres eller hævdes det sågar højlydt, at lærerne arbejder (dvs. underviser) for lidt. I lande som Frankrig og USA er det noget ganske andet, lyder det. Både ja og nej. Disse landes curriculum-tradition, med sin harmoniserede undervisning og multiple choice-prøver, skaber muligvis bedre testresultater, så man kan måle og profilere sig overfor andre lande. Men at det skulle skabe klogere, mere selvstændige individer, vil jeg stille mig stærkt tvivlende overfor. De må gerne kunne deres Kong Christian stod vej højen mast, men de danske elever skal først og fremmest kunne tænke og agere selvstændigt. Og lur mig, om ikke det er netop dét, vores undervisningsmodel fordrer. Nyt fra folketinget Hjemkald diktatorernes ordener For nyligt stillede Enhedslisten forslag om, at officielle danske ordener fremover kun hænges på statsoverhoveder i lande, der er demokratiske og respekterer menneskerettighederne. Det sker efter de seneste måneders fokus på Mellemøsten, som har demonstreret, at der er god grund til at få styr på de danske ordener. - Få dage før Bahrains konge beordrede angreb på fredelige demonstranter og længe efter, at anklagerne om styrets brug af tortur blev almindelig kendt modtog han Storkorset af Dannebrogsordenen, fortæller udenrigsordfører Frank Aaen og uddyber: - Det er et helt vanvittigt signal at sende fra Danmark. Derfor skal vi tilbagekalde ordenen og forhindre, at der bliver begået lignende fejl i fremtiden. Enhedslisten foreslog derfor Folketingets øvrige partier, at Udenrigspolitisk Nævn fremover skal være inde over, hver gang officielle danske ordener og medaljer uddeles. Desværre fik forslaget ikke opbakning fra nogen af Folketingets partier, hvilket både undrer og skuffer Frank Aaen. - Både Dansk Folkeparti og SF har tidligere været ude og sige, at vi skulle se på sagen, men når det kom til stykket, ville ingen af partierne være med. Kig os endelig i kortene Enhedslisten lægger som det første parti alle sine regnskaber frem og bryder dermed med det hemmelighedskræmmeri, der præger dansk partistøtte. Samtidig opfordrer Enhedslisten alle andre partier til at gøre det samme. - Alene mistanken om, at man kan købe sig til indflydelse, er ødelæggende for demokratiet. Mon ikke Venstre lytter lidt mere til den erhvervsmand, der foreslår lavere selskabsskat og samtidig smider en million i partistøtte om året, end til den murer, der er ramt af dagpengeforringelserne? Og hvis der ikke er noget at skjule, hvorfor så holde det hemmeligt, spørger Johanne Schmidt-Nielsen. Rød+Grøn Juni

14 Valget kommer! Ikke mere falsk alarm. Valget kommer stensikkert til efteråret. Læs her, hvordan du kan komme helt op i valgkampsgear Stine Brix Valgkampsmedarbejder Efter en sommerferie med sangria, solbriller og sand mellem tæerne kan det være tungt at komme helt op i toppen af lygtepælene med Enhedslistens valgplakater. Ikke desto mindre skal vi stå på spring, så snart Lars Løkke hopper ud af cykelbukserne efter sin tur med Team Rynkeby til Paris. 14 Rød+Grøn Juni 2011 Tre uger med fuld smæk De fleste af Enhedslistens afdelinger har en detaljeret plan for, hvordan de tre uger, som Lars Løkke forventes at afsætte til valgkampen, skal forløbe. En god håndfuld afdelinger har også allerede ringet eller skrevet rundt til deres medlemmer for at høre, om de vil give en hånd med. Hos Enhedslisten på Østerbro har valgkampsgruppen netop afsluttet en rundringning. Mads Melin, som deltog på et kursus som valgkampsorganizer sidste år, har stået for det: - De fleste tager rigtigt godt imod, når vi ringer og vil gerne være med til at lave valgkamp. - Hos os kan man hjælpe med at husstandsomdele, hænge plakater op eller dele materiale ud på gaden. Vi er 100 pct. klar til valget, forsikrer Mads. Silkeborg-valgkamp siden januar Men hvorfor egentlig vente på, at Lars Løkke nosser sig sammen? Den 1. august er der præcis 99 dage til, at Lars Løkke allersenest må afholde folketingsvalg. Og der kan meget vel være endnu færre dage. I Enhedslisten Silkeborg gider man ikke vente: - Vi gik i gang i januar. Vores mål er at lave 100 aktiviteter inden valgkampen, og vi er allerede halvvejs nu, fortæller en stolt Christian Juhl. Enhedslistens medlemmer og afdelinger kan sagtens føre stilen fra Silkeborg videre. Punkt et er at lave en holdbar plan for, hvordan du og din afdeling kommer op af liggestolen på den anden side af sommerferien. Vil du lave valgkamp men ved ikke, hvor du skal gå hen? Ring til din lokale kontaktperson. Du finder telefon og mail på enhedslisten.dk/deltag/ lokalafdelinger

15 Den 1. august er der præcis 99 dage til, at Lars Løkke allersenest må afholde folketingsvalg. Og der kan meget vel være endnu færre dage til valget SUF er klar til valgkamp Enhedslistens samarbejdspartner, Socialistisk Ungdomsfront, melder sig klar til det forestående valg SUF og Enhedslisten laver en ungdomsvalgkampagne henvendt til teknisk skoleelever, gymnasieelever og unge førstegangsvælgere. I SUF har vi det sidste år arbejdet benhårdt på at forberede den fælles ungdomskampagne. Vi glæder os til at fyre op for den største, vildeste og sjoveste valgkamp nogensinde. Vi har lavet plakater, foldere, flyers, hjemmeside og har valgkampsaktivister over hele landet, som er klar til at gå på gaden og sikre Enhedslisten et godt valg. Vores Anne Marie Engtoft SUF s valgkampsgruppe valgkampsaktivister, som i SUF hedder valgkampsninjaer, glæder sig til sammen med Enhedslisten at lave kampagne ude lokalt. Hvis jeres lokalafdeling ikke allerede er i kontakt med den lokale SUF-gruppe, så skriv til valgkamp@ungdomsfront.dk. Det, vi håber at samarbejde med Enhedslisten om ude i landet, er selvfølgelig at hænge valgplakater op den første dag, når valget er udskrevet og sammen tage bringe vores valgkamp ud på gaden. SUFs lokalgrupper er allerede i fuld gang med at lave lokale planer. Tag en snak med dem, så vi kan styrke det lokale samarbejde. Hvis du er indskrevet på et uddannelsessted og gerne vil have valgmaterialer derud, når der bliver udskrevet valg, kan du også skrive til valgkampsgruppen. I SUF sover vi med støvlerne på og glæder os bare til Lars Løkke udskriver valget! Aktiviteter frem mod valget Skriv under for en ny aftale om Nordsøolien Enhedslisten skød en underskriftsindsamling i gang på årsmødet. Kravet er at aftalen om Nordsøolien genforhandles, så det danske samfund kan få en større andel af overskuddet fra vores alle sammens naturressourcer. Du kan: Skriv under på enhedslisten.dk/olietyveriet Send linket til dine venner Print et ark til underskrifter ud og tage det med, hvor du kommer Sommerkampagne: I juni og juli kører Enhedslisten også en kampagne om Nordsø-olien. Du kan: Dele materiale ud sammen med din lokale afdeling Få en stak flyers og smide ind af brevsprækken hos dine naboer Skolestartskampagne med SUF: Ungdomsarbejdsløshed SUF og Enhedslisten laver en kampagne målrettet til unge. Vi deler materiale ud på ungdomsuddannelser om job og praktikpladser til unge. Kampagnen finder sted fra omkring midten af august. Du kan: - Kontakte SUF og få fat i en bunke materialer til din skole Rød+Grøn Juni

16 Lige samfund er bedre samfund Richard Wilkinson og Kate Pickett leverer i deres faglitterære bestseller The Spirit Level: Why Equality is Better for Everyone et overvældende bevis for, at samfund med små indkomstforskelle og økonomisk lighed er langt bedre end samfund, hvor nogle er rige og andre fattige Henrik Bang Andersen Mellemfolkeligt Samvirke At økonomisk ulighed er skidt for samfundet, er der næppe mange læsere af dette blad, som er et sekund i tvivl om. Heldigvis er det dog ikke kun Enhedslisten, som er optaget af økonomisk omfordeling. Det gælder åbenbart også noget så usandsynligt som den britiske epidemiologiforskning (en forskningsdisciplin, som beskæftiger sig med sygdomme og helbredsforhold i befolkningen), hvor Richard Wilkinson og Kate Pickett er professorer. Lighed betyder lykkelighed The Spirit Level fremfører på sin vis en teori om det gode samfund, men ikke som vi kender det fra den politiske filosofi. I stedet for at fabulere abstrakte principper for det retfærdige og det gode, har forfatterne taget udgangspunkt i de konkrete samfundsproblemer, som de fleste formentlig mener bør begrænses, hvis samfundet skal være velfungerende. Bogen er en statistisk analyse af forekomsten af kriminalitet, misbrug, teenagegraviditeter, levealder, mangel på social mobilitet, psykiske sygdomme, fedme, analfabetisme osv. i 21 velstående lande, heriblandt Danmark. Antallet af disse problemer sammenligner forfatterne med indkomstforskellene i de 21 lande. Med adskillige grafer baseret på et imponerende korpus af empirisk data, som bl.a. er indsamlet fra forskellige FN-organer, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), OECD og Verdensbanken, viser forfatterne, at forekomsten af sundhedsmæssige og sociale problemer er langt højere i lande med stor økonomisk ulighed end i lande med mindre økonomisk ulighed. De lande, der præsterer dårligst, og som altså karakteriseres af stor ulighed, er blandt andet USA, Portugal og England. Japan er det land, hvor forekomsten af sundhedsmæssige og sociale problemer er lavest, efterfulgt af de skandinaviske lande hvoraf Danmark ligger i bunden. I Skandinavien skyldes ligheden som bekendt en fordelingspolitik baseret på høje skatter og høje sociale ydelser. I Japan skyldes det, at indkomstforskellene er meget mindre end i de øvrige lande i analysen. Lighed gavner alle Nu vil nogen måske tro, at grunden til, at USA og England ligger i bunden indenfor de nævnte områder skyldes, at fattigdommen er mere udpræget i disse lande. Men pointen er, at ulighed ikke kan reduceres til kun at være de fattiges problem. Koncentrationen af problemer er ganske vist størst blandt de dårligst stillede, men resultaterne viser, at ulighed betyder, at problemerne spreder sig til de øvrige grupper og dermed bliver alles problem. Sammenligner man folk fra forskellige lande men fra samme sociale gruppe, viser det sig, at det er de personer, der lever i mere lige samfund, der klarer sig bedst. Det gælder også, selvom man tilhører gruppen af the super-rich. En rig persons liv i et ulige samfund er langt mere påvirket af sociale problemer som vold og tyveri end en rig person i et lige samfund, hvor folk stoler på hinanden og deltager mere i fællesskabet. Det er graden af lighed i samfundet, som er det afgørende og ikke gennemsnitsindkomsten og væksten. Velstandsniveauet når tilsyneladende et punkt, hvor øget vækst ikke længere tilbringer samfundet flere fordele hverken objektive (f.eks. længere levetid) eller subjektive (f.eks. lykke). Den sociale status Årsagen til at lighed er afgørende for et velfungerende samfund, finder Wilkinson og Pickett i en slags psykosocial teori om status og anerkendelse, som bl.a. låner fra den franske sociolog Pierre Bourdieus teori om særligt den symbolske kapital og vold. De ulige samfund er langt mere kompetitive og hierarkiske, hvorfor social status har stor betydning. I økonomisk ulige samfund er det med pengene, man viser omverdenen sin status. Derfor er Wilkinson og Pickett særligt kritiske overfor konsumerismen, som de mener både er årsag til den grove udnyttelse af verdens ressourcer og klimaet - samt en stribe sundhedsmæssige og sociale problemer. Har man f.eks. ikke råd til at købe sig til en livsstil, der afspejler en høj social status, så udløser det ifølge forfatterne socialt stress. Denne stress kan vise sig i form af depression, stofmisbrug, trøstespisning, eller at man stjæler sig til den livsstil, man ikke har råd til. Hvor materiel fattigdom er et alvorligt problem i udviklingslande, så er det, ifølge Wilkinson og Pickett, ikke fattigdomen i sig selv, som er problemet for de dårligst stillede i de rige lande. Det største problem er den lave sociale status, som ofte antager en form for eksklusion. Det drejer sig bl.a. om familier, hvor børnene aldrig deltager i klassekammeraternes fødselsdage, fordi forældrene ikke har råd til at sende barnet af sted med en gave. Konkurrencen og den sociale stress ud- 16 Rød+Grøn Juni 2011

17 »Koncentrationen af problemer er ganske vist størst blandt de dårligst stillede, men resultaterne viser, at ulighed betyder, at problemerne spreder sig til de øvrige grupper og dermed bliver alles problem«løser, ifølge Wilkinson og Pickett, en generel mistillid til samfundet. En af deres grafer viser således, at også tillid går hånd i hånd med den økonomiske ulighed, som igen udløser en række sundhedsmæssige problemer. F.eks. viser forskning, at relationen til andre mennesker er lige så afgørende for ens levealder og helbred som rygning er. Ulighed på dagsorden Siden udgivelsen i 2009 har The Spirit Level pustet nyt liv i debatten om ulighed, særligt i England efter 13 år med New Labour og deres Tredje Vejs deregulering og moderne innovation til at skabe vækst. Op til det britiske valg sidste år bekendte både Premiereminister David Cameron og Labour-lederen Ed Miliband sig til bogens resultater, som bl.a. den liberale højborg, The Economist, har beskrevet som grundig evidens, der er svær at bestride. Anderledes ser det dog ud efter valget, og efter at Camerons favorit-tænktank Policy Exchange, samt andre højrefløjskampagner, har gjort alt for at miskreditere bogens resultater. Også i Sverige har bogen vakt opsigt blandt andet hos Socialdemokraternas leder, Mona Sahlin, som flittigt refererede til bogen under valget til Riksdagen. The Spirit Level har selvfølgelig også skabt begejstring på venstrefløjen f.eks. blandt medlemmer af den europæiske venstrefløj i EU-parlamentet (GUE/NGL), som betragter bogen som en videnskabelig begrundelse for velfærds- og omfordelingspolitikker, samt et vigtigt bidrag til videreudviklingen af venstrefløjen. Bogens bidrag til venstrefløjen er, at den - sammen med den skæve måde, som krisen har ramt befolkningen på - skaber mulighed for igen at få sat ulighed øverst på dagsordnen. Ulighed og fattigdom Wilkinson og Pickett beviser, at man er nødt til at fokusere på at mindske de sociale og økonomiske forskelle, hvis man virkelig vil gøre noget for de dårligst stillede. Samtidig rejser de kritik af særligt de europæiske socialdemokratiske partier, som i et årti har været præget af Blairs og Schröders Third Way/Neue Mitte og forestillingen om ulighed som en dynamo, der skaber vækst, og gennem en magisk trickle down-effekt hæver den generelle levestandard. Selvom Danmark hører til blandt de mest lige samfund, så har vi også vores problemer. Uligheden er blevet større over de sidste år, og undersøgelser viser, at de velstillede lever 10 år længere end de lavtlønnede. Politikerne vil dog gerne tale om de fattigste. Men langt sjældnere hører man dem tale om at mindske uligheden. Det sker dog en gang i mellem men oftest i en variant af Peter Mandelsons we [New Labour] are intensely relaxed about people getting filthy rich. I 2005 forklarede daværende Socialminister Eva Kjær Hansen (V), at uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for det skaber dynamik i samfundet. Stort set samme ord blev gentaget i februar af SF s gruppeformand Ole Sohn, da han skulle forklare, hvorfor SF ikke vil regulere overførselsindkomsterne i takt med de ekstra lønstigninger fra Fair Løsnings øgede arbejdstid. Du kan læse mere om The Spirit Level og Richard Wilkinsons bevægelse for et mere lige samfund på equalitytrust.org.uk. Rød+Grøn Juni

18 Årsmøde 2011 Tre dejlige diskussionslystne dage Det var et parti i medvind, der holdt årsmøde på Nørrebro. Masser af deltagere, nye medlemmer og gode meningsmålinger. Oveni fik vi ny politik på tre vigtige områder: Den offentlige sektor, psykiatrien og socialt udsatte boligområder Linda Hansen Rød+Grøn 18 Rød+Grøn Juni 2011 Flere end 500 mennesker deltog på Enhedslistens 22. årsmøde. Det var tre dage med fuld knald på fest, politiske diskussioner og en følelse af optimisme og gejst. Det gennemsyrede de fleste diskussioner, at det er valgår. Sætningen vi er klar til valg, blev gentaget om og om fra talerstolen. Vi er også uenige Årsmødet behandlede et af de kontroversielle spørgsmål i det forgangne år i Enhedslisten. Nemlig Hovedbestyrelsens beslutning om at bakke op om den militære indsats i Libyen. Et stort antal delegerede indtog talerstolen og fik tildelt 1½ minut til at argumentere for deres synspunkt. En tæt afstemning om årsmødets holdning viser, at partiet er delt på spørgsmålet, men at vi er i stand til at diskutere sobert og rumme uenighed. Årsmødet udstikker retningen Det er Enhedslistens øverste myndighed, der samles, når årsmødet finder sted. De flere end 300 delegerede vedtager vores politik på nye og gammelkendte områder, og dem skal partiet så arbejde efter. I år blev der vedtaget tre hovedforslag. Det første handlede om den offentlige sektor. Nej, fanden tager de sidste - Det handler jo dybest set om: Hvad er det for et samfund vi vil have? Lars Løkkes og Pia Kjærsgaards samfund med nedskæringer, bureaukrati og kontrol, hvor enhver er sin egen lykkes smed og fanden tager de sidste. Eller et samfund der bygger på velfærd, lighed og solidaritet? Sådan sagde folketingskandidat Finn Sørensen, da han skulle forklare, hvorfor forslaget

19 Årsmøde 2011 om den offentlige sektor er så vigtigt. Forslaget handler nemlig om at gøre det modsatte af, hvad Cepos, borgerligt orienterede økonomiske vismænd og Lars Løkke siger: At bruge investeringer i den offentlige sektor til at skabe vækst, arbejdspladser og en bedre sygehuse og institutioner til os alle sammen. Det er en stor opgave, som vi skal påtage os, sagde Finn. - Vi vil bruge den offentlige sektor offensivt til at skabe beskæftigelse, velfærd og demokrati. - Det er derfor vi vil gøre op med dogmet om, at den offentlige sektor ikke må vokse hurtigere end den private. Det er derfor vi vil gøre op med dogmet om, at den offentlige sektor ikke må engagere sig i produktion og finansvæsen selvom det burde være indlysende for enhver efter den krise vi befinder os i, at hvis man vil have tryghed i samfundets økonomi og beskæftigelse, så skal man ikke overlade styringen til bankerne og de multinationale. Finn lagde også vægt på, at vi ikke kun skal slås med de borgerlige om, hvordan den offentlige sektor skal forvaltes. S og SF skal også blive klogere og undlade at forfalde til lavvækst, nedskæringer og de smarte management-metoder, som mange offentligt ansatte mærker i deres hverdag. Finn sagde: - Det er meget nødvendigt, at vi tager den diskussion, og lige nu er det kun Enhedslisten og enkelte fagforbund der rejser den. - Hver eneste gang man accepterer centralisering, privatisering og udlicitering af offentlige ydelser og kerneområder, så flytter man magt og penge til de store kapitalinteresser og begrænser befolkningens mulighed for at øve indflydelse på samfundets udvikling. Psykiatripolitik for mennesker Det har været en lang og arbejdskrævende proces. Men resultatet er, at Enhedslisten nu har en sammenhængende psykiatripolitik, der skal være pejlemærket for vores arbejde for mennesker med alvorlige psykiske problemer. Målet i vores nye politik er, at mennesker med psykiske problemer skal komme sig og få et liv uden sygdom. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på andre metoder end medicinering, når psykiske problemer skal behandles. Nye arbejds- og behandlingsmetoder skal afprøves, så der bliver flere muligheder for at vælge behandling. Og valgmuligheder er et væsentlige punkt i vores psykiatripolitik. Der skal ske en demokratisering af behandlingen, så brugeren har bedre mulighed for at træffe informerede frie valg. Det kan bl.a. ske ved at sikre brugerne uvildig bistand. Renovering frem for nedrivning Intet årsmøde uden jer Tak til de superseje aktivister fra SUF, der puklede før, under og lidt efter årsmødet. I er limen, der holder det hele sammen. I arbejder benhårdt og har endda overskud til at smile, iklæde jer fjollede hatte og være dejlige at arbejde sammen med. Tak, tak, tak fra hele Enhedslisten! Enhedslisten har nu en vedtaget en politik for udsatte boligområder. Dem, som VKO beskriver som ghettoer, der skal ryddes med en bulldozer. Enhedslisten arbejder i stedet for en menneskelig løsning: Et opgør med den fattigdom, der ligger til grund for de problemer, der er i nogle boligområder. Hovedtanken i vores nye boligpolitik er, at problemer med arbejdsløshed, fattigdom og sygdom ikke forsvinder, fordi man river nogle bygninger ned. Det er nødvendigt at gribe fat ved roden af problemerne i dette tilfælde de såkaldte fattigdomsydelser, f.eks. 450-timersreglen og loftet over kontanthjælp. Der skal også gøres op med den stigmatisering, som opleves, når man bor i et socialt udsat område. Det skal bl.a. ske ved at sikre gode skoler, aktiviteter, der styrker fællesskabsfølelsen, kriminalitetsbekæmpelse og retshjælp. Generelt betragter Enhedslisten den almene boligform som en glimrende, spekulationsfri måde at bo på. Desværre har årene med VKO ramt den almene boligsektor hårdt. Landsbyggefonden, der er en form for fælles opsparing for almene boliger, er blevet drænet. Det skal stoppes omgående, og pengene skal føres tilbage til fordel for de almennyttige boligområder, der trænger til renovering og social indsats. Vedtagelser, udtalelser og andre årsmødepapirer kan findes på enhedslisten.dk/aarsmoede2011 Rød+Grøn Juni

20 Årsmøde 2011 Årsmødet i billeder Årsmødets ene olietønde klædt i grønt En delegeret lytter opmærksomt til en af talerne Johanne i tilskuerens rolle Et velfortjent hvil i liggestolen Årsmødepapirerne granskes 20 Rød+Grøn Juni 2011