Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.

Transkript

1 Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Udviklingen i børnetal, den demografiske udvikling og udviklingen med befolkningstilvækst i de store byer medfører, at vi skal gentænke hvordan de kommunale midler benyttes. Ikke bare i forhold til den kommende budgetperiode, men også i det længere perspektiv. Derfor har bestyrelsen i dagtilbudsdistrikt Isefjord valgt at indsende et høringssvar, der omhandler dagtilbuddenes rolle i dette perspektiv og med særlig sigte på den læringsmæssige sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Det første vi fra bestyrelsens side ønsker er, at de politiske beslutninger vil være udtryk for en langsigtet strategi og ikke blot en sikring af økonomien i den forestående budgetperiode. Det andet ønske er, at det må blive et bærende princip i budgettilrettelæggelsen, at der investeres dér, hvor investeringen vil have mest effekt og ikke automatisk der, hvor problemer manifesterer sig. Et eksempel på dette princip kan være, at når et uacceptabelt stort antal unge dropper ud af ungdomsuddannelserne, så forstærkes indsatsen i udskolingsafdelingerne og på ungdomsuddannelserne. Altså groft sagt princippet om mere af det samme. Det er alternativet til denne mere af det samme tænkning vi kort vil præsentere i det følgende. Nedenstående funktion beskæftiger sig med det forventede udbytte af en investering på forskellige stadier af et barns eller den unges liv.

2 Det fremgår, at en investering på 1 kr. i et vuggestuebarn, vil give et afkast på fire kr. set i et livslangt perspektiv, mens en investering på en krone i et jobtræningsforløb vil give et afkast på ca. 80 øre. Ovenstående kurve kaldes Heckmans kurve og er opkaldt efter den amerikanske økonom og nobelpristager James Heckman. Hvad er baggrunden for, at Heckman når frem til ovenstående funktion? Vi vil i det følgende pege på to vigtige forhold, der kan bidrage til en forklaring af de effekter, som Heckmans kurve er et udtryk for. Det første forhold illustreres bedst med nedenstående blokdiagram. Blokdiagrammet viser sammenhængen mellem lav-, mellem-, og højkvalitetsskoler og lav-, mellem-, og højkvalitetsdagtilbud. Især den sidste gruppering er interessant, altså den gruppering, der viser sammenhængen mellem skoler af forskellig kvalitet og højkvalitetsdagtilbud. Der er nærmest ingen effektforskel. Hvis børn har gået i højkvalitetsdagtilbud, så er det i praksis lige meget hvilken skole de efterfølgende kommer i. De vil, uanset skolevalg, klare sig godt. Børnene har lært at lære og de holder af at lære. Hvad kræver det så, hvis et dagtilbud skal kvalificere sig til at være et højkvalitetsdagtilbud?

3 Effektive daginstitutioner er karakteriserede ved, at følgende fem områder er fremtrædende træk ved institutionens virke: Kvaliteten af det verbale samspil mellem voksen og barn. Viden om og forståelse for læreplan. Viden om hvordan små børn lærer. Voksnes færdigheder i at støtte børn i at løse konflikter. At hjælpe forældre i at støtte børns læring derhjemme. Ovenstående blokdiagram og oversigten over de fem vigtigste parametre ved højkvalitetsdagtilbud er gengivet efter Edward Melhuish, der er engelsk forsker ved Oxford University. Det næste diagram illustrerer udviklingsbaner. Det tankevækkende ved det diagram er, at efter 1. skoleår ligger udviklingsbanerne stabilt i forhold til hinanden. Der er ikke længere baner der krydser. Fokuseringen på barnets læringsmæssige udviklingsbaner skal i hovedsagen adresseres i dagtilbuddene. Det er der, at effekten er størst.

4 Er vi der, hvor vi kan konstatere, at vi i overvejende grad har højkvalitetsdagtilbud i Holbæk Kommune? Nej, lang fra. Rapporterne fra tilsynsbesøg i alle kommunens dagtilbud viser, at vi i forhold til at kunne klassificere os selv som højkvalitetsdagtilbud har et stykke vej endnu. Vi er ikke højkvalitetsdagtilbud, men det er det vi bør være og det er det den politiske ambition med dagtilbudsområdet bør være. Er vi på vej? Ja og nej. Ja fordi læring er i dén grad blevet sat på den pædagogiske dagsorden og nej fordi arbejdet frem imod at øge kvaliteten i dagtilbuddene ikke understøttes budgetmæssigt. Byrådet har gennem en årrække besluttet budgetter på dagtilbudsområdet, der på ingen måde står mål med ambitionerne i børne- og ungepolitik. Budgettildelingen har ligget konstant lavt i forhold til de kommuner vi normalt sammenligner os med. Der har ikke gennem de seneste år været en bevægelse i K4 tallene, der kunne indikere en ændring af strategien i den økonomiske ressourcetildeling mellem skole og dagtilbud eller mellem dagtilbud på tværs af K4. Efter vores mening mangler der en forståelse for det store potentiale, der ligger i dagtilbuddene i forhold til børns og unges livslange læring. Følgende to oversigter illustrerer vores synspunk og i særlig grad, hvis ressourceforbruget på hhv. dagtilbudsområdet og skoleområdet holdes op imod Heckmankurven.

5 Det ovenstående er skrevet ud fra ønsket om en politisk og dermed også økonomisk stillingtagen til, hvad der bør være dagtilbuddenes rolle i barnets og den unges livslange læring. Vi har fuld forståelse for de budgetmæssige udfordringer, som Holbæk Kommune står overfor i årene fremover. Vi er enige i princippet om kvalitet frem for organisering. Der skal ses på bæredygtighed både i økonomisk og i faglig forstand. Der skal forsøges med nye og anderledes måder at bedrive ledelse på. Der skal fortsat ses på muligheder indenfor digitalisering og fokus skal være på mere effektive arbejdsgange. Der er formodentlig også gevinster at hente ved at fortsætte arbejdet hen mod mere tværfagligt samarbejde og dermed bevæge sig væk fra den silotænkning, der stadig i en vis grad karakteriserer de forskellige sektorer. En gentænkning af den nuværende distriktsstruktur er også et oplagt område at gå ind i. Vi vil gerne takke for den ramme, som Holbæk i Fællesskab indtil nu har skabt om arbejdet med de kommende budgetter. Det er rart, at være med til at designe båden, når vi nu skal sejle i den sammen.