Rammeplan for Høje Gladsaxe Skole 1

Transkript

1 Rammeplan for Høje Gladsaxe Skole 1 1. Organisering af arbejdet omkring undervisningen formål som skal sikre, at eleverne bliver mødt med ensartede udfordringer i relation til det faglige niveau år for år. a) Teamsamarbejde 2. Styrkelse af det faglige niveau formål som skal sikre at elever af henholdsvis dansk og anden etnisk herkomst fortsat bedre kan indfri faglige krav i test og ved afgangsprøver. a) Pædagogisk Udviklingscenter b) Evaluering og dokumentation 3. Styrkelse af det faglige niveau formål som skal sikre at elever af anden etnisk herkomst fortsat bedre kan indfri faglige krav i test og ved afgangsprøver samt opnå et resultat på samme niveau, som skolens etsprogede elever. a) Dansk som andetsprog b) Sprogstøtteundervisning Område 1: Organisering af arbejdet omkring undervisningen og i SFO Der i skoleåret 06/07 oprettet et Koordinerende og Rådgivende udvalg KRO, hvor alle team er repræsenteret. Formålet er den fælles røde tråd i det pædagogiske arbejde samt rådgivning til skolens ledelse omkring det pædagogiske arbejde. Derudover rådgiver KRO skolens mødeleder m.h.t. dagsorden for PR. Skolen har årgangsteam: 0-1, 2,3,4,5,6, 7-9. I praksis fungerer disse team dog primært omkring enkelte årgange eller omkring de enkelte klasser. Hovedvægten af den pædagogiske indsats fungerer omkring de enkelte klasser. Der er en tendens til, at man i fagfordelingen søger at komme til, at arbejde sammen med dem man fungerer bedst sammen med. Teamene afleverer nu på 2 det år årsplaner, der også er lagt på skolens Personale-intra. Teamene finder det vanskeligt at arbejde med fleksibel planlægning. Der er stor variation i det enkelte teams håndtering af det faglige niveau. Nogle team har en meget tydelig fælles faglig profil. Andre team fremstår mere som en samling af enkelt individer, hvor den primære fælles indsats er omkring enkelt elever med vanskeligheder og socialisering af gruppen. Skolens ledelse har i skoleåret 06/07 indført systematiske team og TUS samtaler. Mål og succeskriterier Alle i teamet har klarhed over fælles ansvar og fælles opgaver At komme videre fra teamsamarbejde til teamlæring ved bevidst at arbejde med progressionen i samarbejdet og forstå at det er en kontinuerlig proces, hvor teamets niveau hele tiden ændre sig og man derfor skal være opmærksom på, hvor man er. At samarbejdet mellem lærere og pædagoger videreudvikles, og begge parter ser det positive i samarbejdet 1 I alle nedenstående områder dækker begrebet skole både skoledel og SFO-del. 1

2 At forældrene oplever, at der foregår et godt samarbejde mellem skole og SFO personalet Det enkelte team skal fremstå som et stærkt og fagligt velfungerende team overfor samarbejdspartnere og andre kollegaer Konkrete aktiviteter indenfor området Teamet drøfter, hvad der skal sættes i gang for at videreudvikle det professionelle team Lærer og pædagog samarbejdet skal beskrives i deres fælles årsplan for årgangen At lærere og pædagoger skaber traditioner og arrangementer sammen At lærer og pædagog får etableret et fleksibelt årgangsteam, som planlægger aktiviteter i fællesskab At der i 2009/10 afsættes tid til indskolingslørdag for lærere og pædagoger i lokalaftalen Ansvarlige: SFO-leder, viceinspektør, KRO Område 2: Styrkelse af det faglige niveau Området er inddelt i to optikker: 1. Det pædagogiske udviklingscenter 2. Evaluerings- og dokumentationskultur Det pædagogiske udviklingscenter Det faglige niveau har hidtil været funderet omkring den enkelte lærer eller det enkelte klasseteam. Det ER mange dygtige lærere og pædagoger på Høje Gladsaxe Skole! Der er dog et stort udviklingspotentiale i at få gjort disse mange kompetencer tilgængelige for andre end de nærmeste samarbejdspartnere. Den primære videndeling har hidtil fundet sted i én til én situationer. På nogle fagområder har Høje Gladsaxe Skole af forskellige årsager manglet frontløbere i en årrække. Der er derfor nu lavet en kompetenceudviklingsplan, hvor de væsentligste problemstillinger er imødegået; uddannelse af IT-vejleder, fysiklærere, Da2, læsevejledere mv. Ved at udvikle læringsmiljøet omkring det pædagogiske udviklingscenter gives en platform for disse frontløbere. Visioner for det pædagogiske udviklingscenter Elevernes læring En høj faglig udvikling hos skolens personale (lærere og pædagoger) og elever skal sikres ved konkret at udfordre sanser og udfordre nysgerrighed ved at sikre plads til fordybelse. Kvalificering af læreres og pædagogers forberedelse En høj faglig udvikling hos personale og elever skal sikres gennem udbuddet og rådgivningen omkring materialer ved at inspirere i læring, konkrete undervisningsforløb og i pædagogiske emner. 2

3 Skolens pædagogiske udvikling Fagteamet omkring det pædagogiske udviklingscenter er i besiddelse af kvalifikationer og kompetencer, der er i stand til bredt at kunne understøtte skolens forskellige læringsmiljøer og udvikling. Fagteamet omkring det pædagogiske udviklingscenter har faglig indsigt, er visionært, alsidigt, koordinerende og imødekommende. Fagteamet er løbende i dialog med skolens ledelse. Kompetenceudvikling Fagteamet omkring det pædagogiske udviklingscenter skal søge og give inspiration og på denne måde være på forkant med skolevæsenets udvikling. Mål Inspiration til andre lærere og pædagoger ud fra afprøvede forløb og processer lige fra konkret undervisning til pædagogiske udviklingsprojekter Det fysiske læringsmiljø i centret indrettes så fleksibelt at alle faglige funktionsgrupper kan få rum og mulighed til deres aktiviteter det fysiske rum skal kunne ændres over tid afhængig af aktivitet Der oprettes vidensstationer rundt om på skolen. Vidensstationernes levetid kan variere Der udarbejdes et årshjul for alle aktiviteter i det Pædagogiske udviklingscenter. Årshjulet offentliggøres på skoleintra Der udarbejdes en udviklingsbeskrivelse for hele området. Udviklingsbeskrivelsen skal indeholde o Visioner o Mål o Handleplan o Evaluering Udviklingsbeskrivelsen indgår i skolens pædagogiske udviklingsplan Udvikling af alle faglige funktionsområder så de lever op til udviklingsbeskrivelsen for området Konkrete aktiviteter indenfor området Oprettelse af database med undervisningsforløb til inspiration, videndeling og fokus på best practice Alle de faglige funktionsgruppers aktiviteter er implementeret i det fysiske rum Der er oprettet forskellige vidensstationer på skolen f.eks. it-vidensstationer og bogvidensstationer. Et faglokale er at betragte som en stationær vidensstation Områdets årsplan og årshjul findes i Skoleintra Udviklingsbeskrivelsen for området kan findes i skolens pædagogiske udviklingsplan Medarbejderne i fagteamet omkring området er specifik uddannet til at varetage netop deres funktion Der afholdes udviklingsmøder for teamet for gensidig videndeling og udvikling af området 3

4 Der afholdes arbejdsmøder med alle de faglige funktionsområder sideløbende med de fælles udviklingsmøder På Pædagogisk servicecenter findes et videnssted for pædagogik, didaktik og evaluering. I årshjulet for Pædagogisk servicecenter fremgår det hvornår der især skal inspireres og gives feed back til teamene og faglærerne Lærerne opsøger Pædagogisk servicecenter for at få vejledning og inspiration til deres daglige planlægning Der udarbejdes inspirationsmapper til forskellige faglige områder, som skal være til rådighed for lærerne i forbindelse med deres planlægning af undervisning. Mapperne findes på Pædagogisk udviklingscenter Pædagogisk udviklingscenter inspirerer mht. valg af undervisningsmetoder og evalueringsmetoder i den daglige undervisning. Vejledningen tager udgangspunkt i teamenes og faglærernes årsplaner og kan ske løbende gennem hele året På pædagogisk udviklingscenter oparbejdes en bank af viden omkring forskellige metoder, herunder et pædagogisk, didaktisk og evaluerings videnssted, hvor lærerne kan hente viden på egen hånd De faglige vejledere vil normalt være ansvarlige for det fagudvalg som naturligt hører til deres faglige funktion It-vejlederne afprøver forskellige virtuelle undervisningsforløb og videndeler efterfølgende via Pædagogisk udviklingscenter Der udarbejdes en pædagogiske strategier for alle funktionsområder. Strategierne skal indeholde de kommunale krav samt lokale udviklingsinitiativer. Strategierne indeholder o Visioner o Mål o Handleplan o Evaluering Læse-strategien rummer bl.a. faglig læsning og mindre læsehold med fokus forskellige læsestrategier Ansvarlige Skolens afdelingsleder for det pædagogiske læringsmiljø er hovedansvarlig for området. Medarbejderne af fagteamet er ansvarlige for deres specifikke faglige funktion samt for at løfte teamet og området samlet set herunder leve op til visioner og udviklingsbeskrivelse for området. Den kritiske succesfaktor som der især skal være fokus på, er en ændret kultur på området, hvor man går fra en lærer, et fag, en klasse, et bestemt tidspunkt på ugen til at tænke i team, årsnorm, børnegruppe osv. Der kan også blive tale om at ændre/tilpasse skolens organisering/struktur. Der kan til en hver tid søges hjælp og rådgivning hos kommunes konsulenter. Tidsplan , og forsat! 4

5 Evaluerings- og dokumentationskultur Høje Gladsaxe Skole har ikke en egentlig fælles evaluerings- og dokumentations kultur. Det har i høj grad været op til det enkelte teams/den enkelte lærers kultur på området (klasseeller årgang) om, hvis, hvordan evaluering og dokumentation har fundet sted. Nogle lærere og team har arbejdet med porto folio, logbøger mv., mens andre ikke har haft nogen form for skriftlighed omkring dette område. I team uden skriftlighed har man i nogen udstrækning evalueret mundtligt. Elevplanernes indtog har for dele af lærerkollegiet været oplevet som en kvalitetsnedgang og som en stor forøgelse af arbejdsbyrden. Mål og succeskriterier At skolen har en veldefineret evalueringskultur, som støtter den enkelte lærere og det enkelte team med dokumentering og evaluering At test, årsplaner og elevplaner indgår i teamets planlægning så det bliver dynamiske arbejdsmetoder, der giver et overblik over elevernes faglige niveau og kan være med til at understøtte den videre planlægning af undervisningen Skolen har en uddannet evalueringsvejleder, som er en del af fagteamet omkring det pædagogiske udviklingscenter (Vil gerne sætte én lærer i gang med uddannelsen i skoleåret 08/09) At udvikle dynamiske evalueringsmetoder til understøtning af den gode evaluering og dokumentationskultur At beskrive hvilken evaluering og dokumentationsmetoder, der skal bruges til at beskrive elevernes faglige udbytte af undervisningen At der kommer en progression gennem hele skoleforløbet på Høje Gladsaxe Skole i forbindelse med evaluering og dokumentation Kunne bruge resultaterne fra de nationale test, som et af flere evalueringsværktøjer i den fremadrettede undervisningsplanlægning Konkrete aktiviteter indenfor området At den pædagogiske ledelse deltager i teamsamtalerne som sparringspartner At afholde en pædagogisk weekend (februar 08) om evaluering og dokumentation, hvor vi fastlægger, hvordan vi vil arbejde videre på Høje Gladsaxe Skole Ansvarlige: Skolens viceinspektør, det lokale LUR og SFO-leder Tidsplan: Skoleårene 07/08 09/10 5

6 Område 3: Dansk som andetsprog og sprogstøtte Dansk som andetsprog: Der er iværksat en større efter/videre-uddannelses indsats indenfor området i skoleåret 2006/2007. Indsatsen vil fortsætte frem til 2009/2010. Indsatsen er lagt på to områder: Uddannelse af de lærere, der varetager da2 Generel uddannelse af de øvrige lærere Der er nu indført en ny struktur omkring undervisningen, hvor antallet af lærere der underviser i dansk som andetsprog er reduceret fra 25 til 10. Samtidig er der indført et minimums timetal for den enkelte lærer (dispenseret for én lærer frem til 08/09) på 8-10 lektioner a.h.t. det faglige niveau samt den fleksibilitet, som ligger til grund for, at lærerne kan overholde lovens intentioner om placering af da2. Der er indført en struktur, hvor der veksles mellem perioder med intensive kurser for enkelt elever/grupper af elever omkring et specifikt fagligt område samt perioder med kurser for grupper af elever med et tematiseret indhold. Det er skolens koordinator, der på baggrund af de visitationer teamene laver, fordeler elever eller grupper af elever til de respektive hold og perioder. Skolens koordinator for området har implementeret elevhandleplaner for den enkelte elev, der modtager da2, visitations skemaer, årsplan for området. Det er en opgave for koordinatoren at sikre, at relevant viden om området er tilgængelig på skoleintra. Sprogstøtte: Der søges nu skelnet mellem da2 og sprogstøtte undervisningen. Det vil på Høje Gladsaxe Skole sige, at sprogstøtte lærernes primære opgaver er at fjerne de sproglige barrierer for det tosprogede barns faglige progression ved at benytte elevens modersmål i undervisningen inden for et givet fagområde. Dette forudsætter følgende: a) lærerens sproglige forudsætninger modsvarer barnets b) lærerens faglige forudsætning modsvarer det fagområde, der skal undervises i c) samarbejde med den/de lærere, der har eleven i faget d) at der foreligger en sproglig vurdering af elevens modersmålsniveau, således at man sikre sig, at det rent faktisk er hensigtsmæssigt at eleven modtager undervisningen på modersmålet. Sprogstøtte læreren har derudover en meget vigtig opgave omkring interkulturel kompetence i forhold til enkelte elever/grupper af elever såvel et som tosprogede. Sprogstøttelærere har også en særlig opgave i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet. Skolens sprogstøtte lærere varetager denne opgave meget flot. De bidrager konstruktivt til en fremadrettet dialog med skolens forældre. Der er dog pt. barrierer i den struktur, man har valgt for de tosprogede lærere i kommunen. Deres arbejde og mulighed for at løfte ovenstående opgaver er reduceret på grund af denne struktur. Det er især vanskeligt for de tosprogede lærere at gennemføre et konsekvent samarbejde med elevernes øvrige lærere, idet den enkelte tosprogede lærer har et utal af samarbejdspartnere samt forpligtigelser på mange forskellige skoler. Det er således ikke alene den skoleleder, den enkelte lærer er tilknyttet, der leder og fordeler arbejdet for læreren. Læreren kan kaldes ud af de øvrige skoler og af kommunens konsulent for området. Der mangler en tydelig afklaring af kompetenceforholdet med konsulenten fra forvaltningen og den enkelte skoleleder. Lærerne oplever at få modstridende meldinger f.eks. om elev- og handleplaner. 6

7 Mål og succeskriterier At skolens da2 og sprogstøtte lærere har en veldefineret evalueringskultur. At test, handleplaner og elevplaner indgår i lærernes arbejde med den enkelte elev /grupper af elever så det bliver dynamiske arbejdsmetoder, der giver et overblik over elevernes faglige niveau og kan være med til at understøtte den videre planlægning af undervisningen At alle lærere, der underviser indenfor områderne har et kompetenceniveau svarende til linjefag At skolens tosprogede / flersprogede elever opnår et resultat ved afgangsprøven som er fuldt ud lige så godt, som deres etsprogedes klassekammerater At skolens undervisningsmaterialer og læringsmiljø understøtter elevernes sproglige progression At alle skolens elever bibringes en høj grad af interkulturel kompetence Ansvarlige: Koordinator for området og skoleleder Tidsplan: Struktur og uddannelsesniveau 2006/2008 Faglige niveau 2006/2011 7