Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Transkript

1 Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet. Der er dog erhvervet yderligere arealer helt frem til Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning øst til vest. Den deles i en østlig og en vestlig del af Klitvejen, som er den samlende vejforbindelse mellem plantagerne i området. Hede- og naturarealerne er primært beliggende i den nordlige og vestlige del af området. Plantagen er på 1122 ha, hvoraf 155 ha ubevoksede naturarealer er omfattet af dette afsnit. Korsø Plantage er en af de yngre plantager, primært erhvervet efter 2. verdenskrig. Plantagen ligger syd for Hjardemål Klitplantage og Vullum Sø, afgrænses mod syd af Hanstholmvejen, og gennemskæres i den østlige ende af Klitvejen, der forløber nord-syd. Arealerne omkring Vullum Sø indgår i en langsigtet plan om magelæg med lokale lodsejere med henblik på naturgenopretning af søen. Plantagen er på i alt 848 ha, hvoraf 289 ha naturarealer er omfattet af dette afsnit. Det totale antal hektar omfattet af afsnittet er således 444. Hjardemål Klitplantage: Afd og Korsø Klitplantage: Afd. 1220, 1221, 1223, 1229, 1235, 1237, 1238, 1253, 1254a, 1255, Oversigtskort 1

2 1.2 Geologi og jordbund Hele Hjardemål plantage og det meste af Korsø plantage ligger på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund, i havbugten mellem Hanstholmen og Bulbjerg. Korsø Plantage er anlagt på Hjardemål øen, hvor jordbunden under flyvesandet udgøres af fedt kalkholdigt moræneler. Der findes derudover ferskvandstørv, smeltevandssand og havaflejet sand enkelte steder. Hjardemålknudens overflade, hvor en del af dette afsnits naturarealer ligger, er en kompliceret mosaik af jordarter. I Hjardemål Klitplantage er grundvandet generelt højtliggende. Korsø Knude er dækket af et lag flyvesand. Korsø Knude rejser sig markant når man kommer fra vest 1.3 Landskab Områderne ligger på flade klitsletter, med svage aftegninger af parabelklitter. Derudover er den stejle kystskrænt i den nordvestlige del og selve Korsø Knude de mest markante landskabselementer. Vullum Sø samler de mange grøfter der blev gravet da plantagerne blev anlagt, og vandet løber videre sydpå ad Kløv Å til Limfjorden. 1.4 Plantagen (ikke relevant) 1.5 Naturen Dele af naturarealerne er af stor national og international betydning. Der er således udpeget 2 EU- Habitatområder i området, og arealerne ved Korsø Knude og Flyvklit er derudover omfattet af en fredningskendelse. Det er især den næringsfattige karakter af Vullum sø og den lavtvoksende, kalkelskende overdrevsvegetation på knuden der er naturmæssigt interessante. Vullum Sø er delvis afvandet, men rummer et rigt fugleliv. Af særlige interessante og/eller plejekrævende arter kan nævnes: Hedepletvinge 2

3 Hvidgrå draba, bakke-fnokurt, kær-fnokurt, plettet gøgeurt, klokke-ensian, kransnålalger sp., spæd mælkeurt, loppe-star, rundbladet soldug, stivhåret kalkkarse, engelsød, lav skorsoner Rørdrum, dobbeltbekkasin, skægmejse, toppet lappedykker, rørhøg, vibe, grågås Der er en stor fast bestand af kronvildt i plantagerne, som også benytter de åbne arealer til foruagering. Derudover raster trane, sædgås, enkeltbekkasin og tredækker ved Vullum Sø. Naturarealer, Hjardemål Klitplantage og Korsø Plantage: Ager Hede Sø Eng Mose Slette Overdrev Andet nåletræ Bjergfyr I alt ha På længere sigt er det planlagt at lave et større naturgenopretningsprojekt omkring Vullum Sø. 1.6 Friluftsliv Der går ikke afmærkede vandreruter gennem områderne. Der er således rig mulighed for selv at tilrettelægge sin vandretur for den der søger fred og ro. 1.7 Kulturmiljø Da området var dækket af hav i oldtiden, findes der ingen fortidsminder fra denne tid. Hustomter og hjulspor (hulveje) findes spredt rundt om på arealerne. 1.8 Bygninger (ikke relevant) 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): 3

4 Særligt beskyttelsesområde, skovtilplantning uønsket, søer med skærpet målsætning, vandløb med basismålsætning: karpefiskevand (B3), store områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De store klitheder plejes jævnligt 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Arealerne omkring Vullum Sø er omfattet af EU-Habitatområde nr. 23: Vullum Sø. Udpegningsgrundlaget er sommerfuglearten Hedepletvinge og 6 naturtyper, hvoraf en er prioriteret (2140*: Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)). Det anses for at være af særlig stor betydning at 4

5 den rødlistede sommerfugl hedepletvinge yngler i området, at selve Vullum Sø er af høj kvalitet, og at rigkærene også er af fin kvalitet. Korsø Knude er omfattet af EU-Habitatområde nr. 187: Korsø Knude. Udpegningsgrundlaget er 5 naturtyper, hvoraf en er prioriteret (2140*: Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)). Det er især den botaniske betydning af de kalkrige overdrev på skrænten der anses for særlig værdifuld. 2.3 Fredninger og vildtreservater Områderne omkring Korsø Knude er omfattet af Fredningsnævnets deklaration nr af 2. juli Fredningens formål er at bevare området i uforandret naturtilstand. Fredninger 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke udpeget naturskov i området. 2.5 Forsøg Der er ikke anlagt forsøg i området. 2.6 Pyntegrønt Der er ikke udlagt arealer til dyrkning af juletræer eller pyntegrønt i området. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i både Korsø og Hjardemål plantager er udlejet til jagtkonsortier. Der er ikke muligheder for fiskeri i Vullum sø. 5

6 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Landskabet på de flade klithedearealer og skrænterne skal bevares åbent, og tilgroning med buske og træer skal hindres. Der tilstræbes på længere sigt at skabe en mere glidende overgang mellem de åbne arealer og plantagerne. Gennem magelæg er det på sigt planen at erhverve flere arealer omkring Vullum Sø, og genskabe dele af dens historiske udstrækning. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering (ikke relevant) 3.3 Natur Det overordnede mål for naturplejen er at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet. Ligeledes skal plejen ske i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningskendelsen. Betingelserne for de sjældne og plejekrævende arter der findes i området skal således så vidt muligt bevares og forbedres. Dette skal ske gennem pleje og diverse andre tiltag der øger arternes chancer for overlevelse. Eutrofieringen af de næringsfattige søer og vådområder er dog en trussel der er vanskelig at pleje sig ud af. Der henvises til detaljerede plejeplaner for enkeltområder i bilag xx. 3.4 Friluftsliv Der er ikke planer om yderligere tiltag for friluftslivet. I forbindelse med en eventuel fremtidig naturgenopretning af Vullum sø er der dog potentiale for naturstier og naturvejledningsfaciliteter. 3.5 Kulturmiljø De få kulturminder skal fortsat plejes og bevares. 3.6 Køb og salg Der foreligger langsigtede planer om magelæg omkring Vullum Sø, med henblik på at erhverve tilstrækkeligt til at kunne påbegynde et naturgenopretningsprojekt. 6