Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
|
|
- Christoffer Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU blev den 26. oktober orienteret om de mest centrale faglige resultater ved folkeskolens prøver. Udvalget får her resultaterne igen, suppleret med resultater for de nationale test, overgang til ungdomsuddannelse, chancelighed, trivsel og fravær, så der gives en samlet status for resultaterne for folkeskolen i København. Resultaterne fra de nationale test er præsenteret i separat notat, som ikke må offentliggøres, idet resultaterne i henhold til folkeskoleloven er fortrolige. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Asger Hermansen For så vidt angår faglige resultater med videre for specialområdet henvises til særskilt notat herom vedlagt denne sag. Forvaltningen forventer at kunne forelægge BUU sag om skoler på faglig handlingsplan ved udvalgets møde den 13. marts Ny metode til beregning af karaktergennemsnit for folkeskolens prøver Fra 2018 har Undervisningsministeriet ændret på måden de enkelte elevers gennemsnit beregnes på. Elevernes resultater fra folkeskolens afgangseksamen baserer sig på et gennemsnit af elevens karakterer i syv obligatoriske prøver i 9. klasse. I modsætning til den tidligere beregningsmetode indgår de udtrukne prøvefag i elevernes karaktergennemsnit, og de enkelte prøvediscipliner i skriftlig dansk (retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling) og skriftlig matematik (matematik med og uden hjælpemidler) udgør hver især en samlet karakter. Deres vægt i det samlede gennemsnit bliver derfor mindre. Herudover skal eleverne have aflagt alle prøver for at få beregnet et karaktergennemsnit. Den ændrede beregningsmetode medfører et højere karaktergennemsnit, når metoden benyttes på de seneste fem års resultater samt at den enkelte skoles gennemsnit kan variere mere fra år til år. På den baggrund vil forvaltningen i vurderingen af skolernes faglige udvikling fremover fokusere på de enkelte prøver frem for det samlede gennemsnit. Ændringen medfører også, at der fremover benyttes et nyt nøgletal, der angiver andel elever, som aflægger samtlige obligatoriske prøver. Fagligt indhold og Kvalitet Gyldenløvesgade København V EAN nummer
2 Folkeskolens afgangseksamen Det skal desuden fremhæves, at folkeskoleloven er ændret, så folkeskolens prøver nu betragtes som en eksamen. Dette betyder i praksis, at en elev for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal have aflagt samtlige obligatoriske prøver og opnå et samlet gennemsnit på mindst 02. Elever, som ikke består, modtager i stedet for et eksamensbevis et prøvebevis. Elevernes karaktergennemsnit har betydning for deres retskrav på optag på en ungdomsuddannelse (Gymnasiet 5, HF 4 og for EUD 02 i henholdsvis dansk og matematik) Ny beregningsmetode og sammenlignelighed over år af gennemsnit ved folkeskolens prøver Beregningsmetoden for det samlede gennemsnit af folkeskolens prøver er som angivet ændret. Forvaltningen har på den baggrund beregnet de seneste års samlede gennemsnit efter den nye metode, så resultaterne i indeværende notat er sammenlignelige. Resultaterne kan dermed ikke sammenholdes med forvaltningens tidligere notater og opgørelser for folkeskolens prøver. Faglighed Folkeskolens prøver Karaktergennemsnittet i København ved folkeskolens afgangseksamen ligger relativt stabilt over en treårig periode efter en større stigning fra 2014 til Det samme gør sig gældende for karaktergennemsnittet i hele landet. Udregningsmetoden betyder, at København i de seneste tre år har ligget på niveau med landsgennemsnittet. Af årets resultater fremhæver forvaltningen desuden følgende: Udviklingen fra 2017 til 2018 viser en nedgang i tre ud af fire fagdiscipliner i dansk. Særligt i læsning og retskrivning er der en tilbagegang. På landsplan ses der også et fald i disse to fagdiscipliner. I skriftlig fremstilling i København ses en mindre fremgang, mens hele landet går en smule tilbage. Side 2 af 12
3 I de matematiske discipliner ses der i matematik med hjælpemidler en markant fremgang. København har i en periode haft svage resultater i matematik sammenlignet med resten af landet, men i den nævnte fagdisciplin nærmer det Københavnske gennemsnit sig nu resten af landet differencen mellem København og hele landet er således reduceret fra 0,7 karakterpoint i 2014 til 0,3 karakterpoint i I matematik uden hjælpemidler ligger gennemsnittet i København relativt stabilt over en fireårig periode, mens det over den samme periode er faldet en smule i hele landet; København ligger imidlertid stadig en del under resten af landet i denne fagdisciplin. Den fælles prøve i naturfag (Biologi, geografi og fysik/kemi), som erstatter den tidligere prøve i fysik/kemi, ligger på niveau med Efter en markant stigning fra 2014 til 2015 ligger andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik i København relativt stabilt. Der er stadig et stykke op til landsgennemsnittet, der efter et fald i 2017 er steget en smule i De tosprogede elevers karaterer ligger stabilt dog ses et fald i gennemsnittet for piger på 0,2 karakterpoint. Det skal samtidig bemærkes, at de tosprogede elever har haft en positiv udvikling i matematik i forhold til resultaterne i 2017 og samlet set siden Tabel 1: Karaktergennemsnit, folkeskolens afgangseksamen Karaktergennemsnit København 6,85 7,16 7,35 7,35 7,26 Hele landet 7,05 7,32 7,34 7,35 7,25 Side 3 af 12
4 Tabel 2: Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin: Karaktergennemsnit Dansk, mundtlig København 7,8 7,8 8,1 8,1 7,8 Hele landet 7,7 7,8 7,9 7,9 7,9 Dansk, læsning København 6,1 6,0 6,5 6,1 5,6 Hele landet 6,4 6,3 6,7 6,4 5,9 Dansk, retskrivning København 5,5 6,5 6,7 6,7 6,4 Hele landet 6,1 7,2 7,0 7,0 6,7 Dansk, skriftlig fremstilling København 6,3 6,4 6,4 6,0 6,2 Hele landet 6,6 6,5 6,5 6,4 6,3 Tabel 3: Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin: Karaktergennemsnit Matematik med hjælpemidler København 5,5 6,1 6,1 5,9 6,6 Hele landet 6,2 6,9 6,7 6,5 6,9 Matematik uden hjælpemidler København 6,0 6,4 6,4 6,5 6,4 Hele landet 6,7 7,2 7,0 6,9 6,9 Engelsk, mundtlig København 7,5 7,7 7,9 8,1 8,1 Hele landet 7,6 7,7 7,9 7,8 7,9 Fysik/Kemi, Biologi og Geografi København ,5 7,7 Hele landet ,6 7,7 Tabel 4: Andelen af elever, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver i 9. klasse Andel elever med alle prøver i 9. klasse København 89,7 % 91,6 % 89,1 % 89,9 % 92,1 % Hele landet 93,2 % 92,7 % 92,0 % 91,9 % 93,2 % Kilde: Styrelsen for It og Læring, almenelever Side 4 af 12
5 Undervisningsministeriet har oplyst, at sammenligning af karakterer fra år til år skal ske med en vis varsomhed. Ud over faglig fremgang eller tilbagegang kan en del af ændringen i resultaterne bl.a. også skyldes ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler eller ændrede faglige mål. Kompetencedækning Med reformen af folkeskolen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. I den forbindelse indgik den daværende regering en aftale med KL om fuld kompetencedækning i Kompetencedækningen er både på landsplan og i København steget siden 2016/17 i København med 3,3 procentpoint fra 83,6% til 86,9% og på landsplan med 1,6 procentpoint fra 85,1% til 86,7%. Figur 1: Kompetencedækningen i fagene samlet 100% 95% 90% 85% 80% 75% 80,3% 79,3% 81,6% 81,1% 84,9% 83,2% 85,1% 83,7% 86,9% 86,7% København Hele landet 70% Kilde: Styrelsen for It og Læring, almen- og specialskoler (alle klassetrin) Side 5 af 12
6 Figur 2: Kompetencedækningen i fag med bundne prøver 100% 95% 93% 97% 96% 99% 97% 90% 87% 88% 87% 80% 77% 75% 80% København Hele landet 70% 60% Geografi Biologi Engelsk Matematik Dansk Fysik/kemi Kilde: Styrelsen for It og Læring, almen- og specialskoler (alle klassetrin) Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Positiv udvikling i antallet, der vælger en ungdomsuddannelse Der er i lighed med de foregående år en positiv udvikling i antallet af elever, som går på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Her viser tallene for elever 15 måneder efter de forlod skolen en stigning fra 82,6 pct. for årgangen 2012/13 til 86,7 pct. for den årgang, der forlod folkeskolen efter skoleåret 2016/17. Lille fald i andel af elever, som vælger en erhvervsuddannelse Blandt de fire nationale mål for erhvervsuddannelserne hedder det, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i For København var tallet for ,6 pct. og i 2017 er tallet 11,0 pct., og andelen, som vælger en erhvervsuddannelse, er således faldet med lidt over 2 procentpoint i perioden. Side 6 af 12
7 Tabel 5: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel i gymnasial uddannelse Andel i erhvervsfaglig uddannelse Andel i anden ungdomsuddannelse Andel i ungdomsuddannelse i alt Kilde: BUF, almen- og specialelever Andel fra 9. klasse i 2013 (i alt unge) Andel fra 9. klasse i 2014 (i alt unge) Andel fra 9. klasse i 2015 (i alt unge) Andel fra 9. klasse i 2016 (i alt unge) Andel fra 9. klasse i 2017 (i alt unge) 68,0 % 68,5 % 71,9 % 73,7 % 73,6 % 13,6 % 13,8 % 12,0 % 11,5 % 11,0 % 1,1 % 1,6 % 1,9 % 1,3 % 2,2 % 82,6 % 83,9 % 85,7 % 86,5 % 86,7 % Chancelighed - Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I dette afsnit ses primært på karaktergennemsnittet for et- og tosprogede drenge og piger. Desuden indgår enkelte spørgsmål fra trivselsundersøgelsen fordelt efter elever med henholdsvis dansk/vestlig og ikke-vestlig baggrund. I gennemsnittet ved folkeskolens prøver er det stadig de etsprogede piger, der har det højeste gennemsnit, herefter følger de etsprogede drenge, så de to tosprogede piger. Samlet ligger de to sproggrupper stabilt, men for de tosprogedes vedkommende dækker tallet over et mindre fald hos pigerne sammenholdt med resultatet i Det skal samtidig bemærkes, at de tosprogede elever har haft en positiv udvikling i matematik i forhold til resultaterne i 2017, og at udviklingen siden 2014 samlet set har indsnævret gabet mellem et- og tosprogede fra 2,1 karakterpoint til 1,7 karakterpoint i matematik med hjælpemidler og fra 2,3 til 1,8 i matematik uden hjælpemidler. Der er endnu ikke beregnet socioøkonomisk reference til resultaterne for Når resultaterne foreligger, vil indeværende notat blive opdateret, hvilket forventes at ske primo Side 7 af 12
8 Tabel 6: Karaktergennemsnit, folkeskolens afgangseksamen fordelt på et/tosprogede og køn: Karaktergennemsnit Etsprogede 7,5 7,8 7,9 8,0 7,8 Etsprogede piger 7,6 8,1 8,2 8,3 8,2 Etsprogede drenge 7,3 7,6 7,7 7,8 7,5 Tosprogede 5,7 5,9 6,2 6,2 6,1 Tosprogede piger 5,9 6,2 6,5 6,5 6,3 Tosprogede drenge 5,5 5,6 6,0 5,9 5,9 Kilde: BUF, almen- og specialelever Tabel 7: Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin fordelt på et/tosprogede: Karaktergennemsnit Dansk, læsning Etsprogede 6,9 6,8 7,3 7,0 6,5 Tosprogede 4,7 4,4 5,1 4,7 4,0 Dansk, mundtlig Etsprogede 8,3 8,4 8,7 8,7 8,4 Tosprogede 6,8 6,6 6,9 7,0 6,7 Dansk, retskrivning Etsprogede 6,1 7,2 7,5 7,5 7,0 Tosprogede 4,3 5,2 5,5 5,4 5,2 Dansk, skriftlig fremstilling Etsprogede 6,9 7,0 6,9 6,6 6,7 Tosprogede 5,0 5,2 5,5 5,1 5,2 Kilde: BUF, almen- og specialelever Tabel 8: Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin fordelt på et/tosprogede: Karaktergennemsnit Matematik med hjælpemidler Etsprogede 6,2 7,0 6,9 6,8 7,1 Tosprogede 4,1 4,6 4,7 4,4 5,4 Matematik uden hjælpemidler Etsprogede 6,9 7,2 7,2 7,4 7,0 Tosprogede 4,6 5,0 5,0 5,0 5,2 Kilde: BUF, almen- og specialelever Side 8 af 12
9 Tabel 9: Andelen af almenelever med mindst 2 i både dansk og matematik: Andel elever med mindst København 85,1 % 90,2 % 89,9 % 89,0 % 89,1 % Hele landet 90,1 % 92,9 % 92,7 % 90,9 % 91,6 % Kilde: Styrelsen for It og Læring, almenelever. Trivsel fordelt efter elevernes baggrund Nedenfor er vist resultater fra den nationale trivselsundersøgelse for eleverne fra klasse for henholdsvis elever med dansk og vestlig baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund. De to spørgsmål er valgt, da de er centrale i undersøgelsen og bredt karakteriserer elevernes generelle trivsel. Rådata vedrørende resultater for 2018 er endnu ikke gjort tilgængelige af Undervisningsministeriet, sådan at forvaltningen kan opgøre dem inden for kategorierne et- og tosprogede, men resultaterne vil blive medtaget i en opdateret version af dette notat. Tabel 10: Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse for eleverne fra klasse fordelt på et/tosprogede: Elever fra klasse Er du glad for din skole? Andel, der svarer Tit + Meget tit Etsprogede 71,3 % 75,4 % 78,0 % - Tosprogede 67,6 % 70,7 % 72,5 % - Er du blevet mobbet i dette skoleår? Andel, der svarer Sjældent + Aldrig Etsprogede 90,2 % 92,8 % 93,1 % - Tosprogede 83,8 % 88,4 % 89,2 % - Kilde: BUF, almen- og specialelever Den generelle stigning i andelen af elever, som følger en ungdomsuddannelse ses også blandt de tosprogede elever, som i perioden har haft en fremgang på i alt 1,5 procentpoint. Tabel 11: Andel af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse fordelt på et- og tosprogede elever Andel af elever i ungdomsuddannelse Andel fra 9. klasse i 2015 Andel fra 9. klasse i 2016 Andel fra 9. klasse i 2017 Etsprogede 87,2 % 87,7 % 88,0 % Tosprogede 83,1 % 84,4 % 84,6 % Side 9 af 12
10 Kilde: BUF, almen- og specialelever Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Den nationale trivselsmåling Hovedtrækkene i trivselsmålingen i København såvel som i resten af landet tegner et overordnet billede af, at eleverne er glade for at gå i skole. Efter en stigning fra 2015 til 2017 viser målingen i 2018 imidlertid en nedgang i skoleglæden for de yngste elever, mens andelen for de ældste elever ligger på det samme niveau som i Andelen af elever, der sjældent eller aldrig bliver mobbet, har ligget relativt stabilt de seneste tre år for de ældste elever. Tabel 12: Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse for eleverne fra klasse: Elever fra klasse Er du glad for din skole? Andel, der svarer Ja, meget København 71,3 % 71,7 % 74,4 % 72,7 % Hele landet 71,1 % 72,0 % 73,7 % 72,1 % Tabel 13: Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse for eleverne fra klasse: Elever fra klasse Er du glad for din skole? Andel, der svarer Tit + Meget tit København 70,1 % 74,0 % 76,4 % 75,9 % Hele landet 71,9 % 76,0 % 77,4 % 77,5 % Tabel 14: Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse for eleverne fra klasse: Elever fra klasse Er du blevet mobbet i dette skoleår? Andel, der svarer Sjældent + Aldrig København 88,1 % 91,4 % 91,9 % 91,4 % Hele landet 89,1 % 91,6 % 91,9 % 91,5 % Side 10 af 12
11 Elevfravær Samlet for såvel landet som held og for København ses over perioden en stigning på 1,1 procentpoint i elevernes fravær. I København har tallet i de seneste tre år dog været stabilt. Elevfravær København 6,4 % 6,8 % 6,9 % 6,9 % 7,0 % Hele landet 5,3 % 5,3 % 5,5 % 5,6 % 5,9 % Figur 3: Elevfravær 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 6,8% 6,9% 6,9% 7,0% 6,4% 5,3% 5,3% 5,5% 5,6% 5,9% København Hele landet Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Skoleoptag Tabel 15 viser, at i de seneste fem år har forældrene valgt at indskrive % af børnehaveklasseeleverne på deres egen distriktsskole. Der ses desuden et lille fald i andelen, som indskriver deres børn på privatskole. Øvrige børn indskrives på en anden offentlig skole (anden folkeskole end grunddistriktsskolen, herunder folkeskoler beliggende i andre Side 11 af 12
12 kommuner). Af figur 4 ses en tiltagende tendens til, at eleverne bliver på den folkeskole, de er indskrevet på. Tabel 15: Optag af børn i 0. klasse: Optag af børn i 0. klasse Grunddistriktsskolen 61 % 61 % 61 % 62 % 62 % Privatskole 23 % 23 % 23 % 23 % 22 % Anden skole 15 % 16 % 17 % 15 % 16 % Kilde: BUF, grunddistriktsoptag pr. 5. september på almenskoler (KMD elev) Figur 4: Tilgang og afgang af elever i løbet af skoleforløbet 8% 7% 6% 5% 5,5% 5,6% 5,5% 4,7% 4,5% 4% Udsivning af elever 3% 2% 3,7% 3,5% 3,6% 3,3% 3,8% Indsivning af elever 1% 0% 2013 til til til til til 2018 Kilde: BUF, almenskoler Side 12 af 12
Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereBilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereSådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereDette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 1. november 2018 Tendenser på specialområdet Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Vigerslev Alles Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereRoskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Læs mereKvalitetsrapport for Højdevangens Skole
Kvalitetsrapport 2017 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport 2016/2017
Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Brønshøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereFolkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvantitativ evaluering af 2:2 modellen
13. januar 2019 Kvantitativ evaluering af 2:2 modellen Måleparametre i den kvantitative evaluering er udvalgt på baggrund af allerede tilgængeligt materiale, eksempelvis fra kvalitetsrapporterne. Derudover
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune
KVALITETSRAPPORT 2016/2017 Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens formål og indhold... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mere