Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Sprog Natur Personlige kompetencer Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Kultur Krop og bevægelse Dagplejen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side Mål og principper for læreplaner.. side Læring og læringsmiljøer side De seks læringstemaer side Dokumentation og opfølgning... side Godkendelse og evaluering side 5 2. Pædagogiske mål for dagplejens læreplan 2.1 Barnets alsidige personlige udvikling side Sociale kompetencer... side Sprog.. side Krop og bevægelse side Naturen og naturfænomener. side Kulturelle udtryksformer.. side Børn med særlige behov... side Dokumentation 4.1 Synliggørelse af det pædagogiske arbejde.. side Evaluering 5.1 Evalueringsmodel for dagplejens bestyrelse..side BIKVA-modellen..side Bilag 6.1 Loven om pædagogiske læreplaner.. side Bekendtgørelsen...side 15 2

3 1. Indledning I Ballerup Kommunes dagpleje er der ansat 1 leder, 5 tilsynsførende pædagoger, heraf 1 souschef, og 58 dagplejere. Dagplejerne arbejder i teams á 6-8 dagplejere og er tilknyttet en legestue i distriktet, hvor de kommer 1-2 gange om ugen. Dagplejens leder og tilsynsførende pædagoger har til huse på Rådhuset. Dagplejepædagogikkens styrke er barnets tilknytning til et hjemligt miljø, hvor nærvær, omsorg, tryghed og tid beskriver tilsammen dagplejen. Dagplejens pædagogik bygger på de hjemlige værdier, den lille børnegruppe, overskuelighed, lavt støjniveau, dagligdagsaktiviteter, læreplaner og tæt forældrekontakt. Det pædagogiske arbejde i dagplejehjemmet er baseret på, at dagplejerne har ansvaret for en lille børnegruppe, og at dagplejeren selv i stor udstrækning deltager i planlægning af det daglige praktiske og pædagogiske arbejde med børnene. Dagplejeren har frihed til at tage beslutninger og handle inden for dagplejens mål og rammer. De tilsynsførende er uddannede og erfarne pædagoger, som i kraft af interesse og viden om det pædagogiske arbejde med voksne og børn er ansat til at sikre kvaliteten gennem tilsyn, supervision, coaching og pædagogisk udvikling. De tilsynsførende har ansvaret for, at den enkelte dagplejer og grupper af dagplejere arbejder ud fra fælles mål og værdier, ligesom det er tilsynet, der har ansvaret for, at kvaliteten i det enkelte dagplejehjem lever op til kommunens standard. De tilsynsførende pædagoger har en særlig udfordring. På den ene side skal de varetage myndighedsopgaven med at sikre at værdier, regler og kvalitetsmål bliver indfriet. På den anden side skal de supervisere på en sådan måde, at den enkelte dagplejer bevarer sit særpræg og sin egen udvikling. Lederen af dagplejen er den overordnede koordinator af dagplejen. Udfordringen er at skabe en fælles kultur og forståelse på tværs af de mange individuelle enheder. Det selvstændige spillerum og de store frihedsgrader er en afgørende del af motivationen og kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Der sættes fokus på kompetencer. Kompetencer betegner personlige evner som ansvarsbevidsthed, engagement, kommunikationsevne og samarbejdsevne, som kan bruges i relationer til kollegaer og børnenes forældre. Værdigrundlaget og de fælles kvalitetsmål skal være afklarede, således at der ligger mål og principper for eksempelvis læreplaner. 3

4 1.1 Mål og principper for læreplaner Pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene er ikke en selvstændig ny lov, men en tilføjelse til lov om Serviceloven. Serviceloven er fra 1998, og med den fik vi for første gang en lov, der beskriver, hvad samfundet forventer sig af dagtilbuddene. I Serviceloven står der, at dagtilbuddene skal give børnene omsorg og fremme deres udvikling, trivsel og selvstændighed. Det er stadigvæk det væsentlige også med de pædagogiske læreplaner, men det nye er, at dagtilbuddene skal udarbejde en læreplan, der er målrettet børn i alderen 0-5 år. Regeringen har vedtaget, at alle dagtilbud med børn i alderen 0-5 år skal udarbejde og implementere en pædagogisk læreplan i år Med dagtilbud forstås kommunale og selvejende daginstitutioner, puljeordninger og kommunal dagpleje. Regeringens formål med indførelse af læreplaner er: At sikre ensartethed i alle dagtilbud At sikre, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde At dagtilbuddenes mål bliver synlige for brugere, politikere, kommune og andre interessenter At sikre implementeringen af læreplaner ved bestyrelsens indflydelse, som skal evaluere læreplanerne At forpligte alle ansvarlige niveauer; Folketinget, kommunalbestyrelsen, forældrebestyrelsen og dagtilbuddets medarbejdere. 1.2 Læring og læringsmiljøer Serviceloven fastsætter nogle værdier for det pædagogiske arbejde. Læring er det nye kodeord, og med de pædagogiske læreplaner lægges der op til en præcisering af, at dagtilbuddene lærer børnene noget. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan man vil arbejde med et givent emne, og på hvilken måde man vil understøtte og udfordre børns læring. De pædagogiske læreplaner skal skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sig selv og verden at kende. Der skal sættes fokus på de børn, der har særlige behov. Bekendtgørelsen forklarer loven og fastlægger principper og mål for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Af den fremgår det, at der med de pædagogiske læreplaner skal arbejdes systematisk og kvalificeret med børns læring i dagtilbuddene. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. De skal formulere mål og delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. 4

5 1.3 De seks læringstemaer Den pædagogiske læreplan skal ifølge loven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Og den skal behandle temaerne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Det grundlæggende i de seks temaer er refleksionen og overvejelserne over den læring og udvikling, der finder sted mellem børnene indbyrdes og mellem børn og voksne i dagtilbuddene. At få alle seks temaer i spil og tilpasse læreplanen de børn, voksne, forældre og personale, den skal gælde for, er den store udfordring. 1.4 Dokumentation og opfølgning At dokumentere handler ikke om at vurdere hvert enkelt barns læring inden for de seks temaer. Meningen med dokumentationen er at gøre status over det pædagogiske arbejde. Er målene, som man har formuleret, nået? Hvilke erfaringer har man gjort sig undervejs? Hvad er lykkedes, og hvad er ikke lykkedes? Spørgsmålene giver anledning til vigtige pædagogiske diskussioner og større bevidsthed om egen rolle, faglighed og værdier. Som dagtilbud skal man beskrive og vurdere det arbejde, der foregår i forhold til børnenes læreprocesser, men også i forhold til personalets læreprocesser. Man kan tage notater, bruge historiefortællingen, bruge skemaer, tage billeder og video af lærings- og projektforløb, bruge børnenes tegninger og udstillinger af deres arbejde mv Godkendelse og evaluering Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Og det er forældre- og kommunalbestyrelsen, der skal godkende den pædagogiske læreplan. En gang om året skal forældrebestyrelsen ifølge loven evaluere den pædagogiske læreplan med henblik på eventuel revision. Forældrene får mere indflydelse på det, der skal foregå i dagtilbuddene. Forældrebestyrelsen skal med udgangspunkt i dokumentationen være med til at vurdere, om de mål, man har formuleret i den pædagogiske læreplan blandt andet i forhold til de seks læringstemaer, er blevet nået. Evalueringen kan stille spørgsmålstegn ved, om der er noget, man vil gøre anderledes eller fokusere mere på fremover. 5

6 2. Pædagogiske mål for dagplejens læreplan 2.1 Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter lydhørhed og medlevende voksne, som på en gang vil barnet noget og samtidig anerkender, værdsætter og involverer sig i barnets engagementer i hverdagen. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. I det lille nære dagplejemiljø med få voksne og en lille børnegruppe er der gode og store muligheder for at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Der lægges især vægt på at støtte barnets selvopfattelse og selvværd. I dagplejen har de voksne et medansvar for barnets udvikling og trivsel samt for relationen til barnet. Det ansvar skal tages alvorligt ved hele tiden at reflektere over, hvordan de voksne møder barnet. At se tingene ud fra barnets vinkel dvs. hvad er dets motiv for at handle, som det gør. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At barnet skal føle sig værdsat og værdifuldt, hvilket giver mulighed for at acceptere sig selv med alle de følelser og handlinger, som barnet indeholder. Giver plads for alle de følelser barnet har. Viser barnet, at man forstår og anerkender dets udryk for følelser. Giver støtte, opmuntring og ros. Den voksne kan ved hjælp af få ord støtte barnet i fortællingen, så det bliver en god oplevelse for barnet. Ser det enkelte barn, d.v.s. sørger for, at det enkelte barn bliver set i gruppen ved fx at sige goddag og farvel til hinanden med navns nævnelse. Stiller krav i forhold til det enkelte barn. Det vil sige, at barnet er selvhjulpent ved fx spisning, af og påklædning samt andre gøremål. 6

7 2.2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles gennem deltagelse i flere forskellige fællesskaber og gennem relationer til andre mennesker med fokus på omsorg, respekt og nærvær. Børn har brug for voksne omkring sig, der anerkender og respekterer dem som de er, og samtidig støtter dem i at forstå og skabe kontakt til andre. I dagplejen skal børn have mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov, samtidig med at de udvikler evnen til at forstå andre ved at hjælpe og drage omsorg for hinanden samt indgå i fælles dialog, legeaktiviteter og daglige gøremål. Børn skal opleve at høre til, være en del af, og være med til at skabe fællesskaber igennem samvær med andre børn og voksne. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. Udvikler evnen til at forstå andre ved at hjælpe og drage omsorg for, tage hensyn til, vente på og lytte til hinanden. Støtter venskaber og kammeratskaber blandt børnene Bruger anerkendende sprog. Giver tid til fordybelse i legen. At skabe et læringsrum, hvor børnene bliver inddraget og opmuntret til at deltage aktivt i fællesskabet gennem samvær med andre børn og voksne. Skaber glæde ved samvær. Lader børnene deltage i daglige gøremål og opleve at have indflydelse på deres egen hverdag. Inddrager og opmuntrer børnene til at være aktive deltagere i alle dagens aktiviteter. Støtter børnene i selv at løse konflikter med andre. 7

8 2.3 Sprog Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan man udtrykke sine meninger, følelser og behov - og derigennem handle. Børn skal møde voksne, der lytter og forstår dem og støtter dem i at sætte ord på deres meninger og følelser. Kan man kommunikere nuanceret - med ord, mimik og kroppen - kan man lettere forstå og skabe kontakt til andre. Det at kommunikere, udtrykke og forklare sig er fundamentet for læring. I dagplejen skal der både tales, lyttes og stilles spørgsmål. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer og blive støttet i at udvikle deres ordforråd. Sproget giver mulighed for at forstå og få viden om omverdenen. Børn skal støttes i at sætte ord og begreber på det, der foregår i dagligdagen og skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem legen, og den samtale, der opstår omkring daglige gøremål. Barnet skal opleve, at der lyttes opmærksomt og anerkendende til dets fortællinger om følelser og oplevelser. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At børnene udvikler og tilegner sig sproget gennem hverdagens aktiviteter i samspil med andre børn og voksne. Skaber situationer, hvor børnene i ro kan udtrykke sig og blive lyttet til. Oplever en kultur, hvor børnene taler sammen og bruger det verbale sprog til at kommunikere og løse problemer. Udvikler ordforråd og begreber ved at sætte ord på det man gør, eller det man ser, fx når der skiftes og pusles, når der tages tøj af og på, når der spises eller gås tur, når der krammes og leges. At børnene udvikler fortællekompetence gennem samtaler og historier og udvikler sproglig kreativitet Fortæller historier for børnene og lader børnene fortælle deres historier. Læser bøger, rim og remser og giver børnene mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, billedsprog, dans, leg, sanglege og teater. 8

9 2.4 Krop og bevægelse Læring og kommunikation sker med hele kroppen og alle sanserne. Det lille barns kropsopfattelse og bevægelse styrkes og udvikles gennem dets kropslige og sanselige tilgang til verden og sig selv. Derfor er det af stor betydning, at børn fra starten stimuleres til at bruge deres krop, så de udover at blive logisk tænkende også kan blive kreative, musiske, følsomme og socialt forstående mennesker. Det er vigtigt, at man kan sanse, hvad der sker omkring én, for at forstå og handle derefter. Vi voksne må være bevidste om, hvor stor en rolle, vi indtager over for børnene med de kropssignaler, vi udsender. I dagplejen skal vi give børn tid og rum til udfoldelser med udgangspunkt i barnets motoriske funktionsniveau. Barnet støttes og får bevægelsesudfordringer, som vedrører dagliglivets færdigheder og handlinger. Barnet får styrket dets fysiske sundhed ved at lægge vægt på sund og alsidig ernæring, hygiejne og bevægelse. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At børnene skal tilegne sig kendskab til kroppen, dens betydning og muligheder. At give børnene udfordringer på deres individuelle niveau, både fysisk, psykisk og socialt, så de styrker deres selvværd og positive selv-opfattelse. Bruger og udvikler de eksisterende inde og udeområder i dagplejehjemmene og legestuerne, så børnene får størst mulig glæde af faciliteterne. Skabe god gulvplads til at bevæge sig på, og viser børnene, at det er naturligt at lege og røre ved hinanden. At børnene får mange bevægelseserfaringer og lyst til at bevæge sig i dagligdagen. Opsøger legepladser og naturområder, der er udfordrende for børnenes almene motoriske og fysiske færdigheder. Giver tid og ro til selv at prøve at klæde sig af og på, spise selv m.m. At forebygge livsstilssygdomme give børnene gode sunde kost-, motionsog hygiejnevaner. Efterlever kostpolitikken og retningslinjerne fra hygiejneprojektet. 9

10 2.5. Naturen og naturfænomener Børn skal have kendskab og respekt for naturen, naturfænomener og miljøet så tidligt som muligt. Børn skal omgås voksne, som har interesse, respekt, viden og glæde ved natur og miljø. Den voksne skal være med til at skabe grundlaget for, at børn udvikler forståelse og glæde ved natur og miljø, dvs. den natur som mennesker lever i og har ansvaret for. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente viden og erfaringer med dyr, planter og naturmaterialer. I dagplejen skal børnene ud i naturen, da det er vigtigt for børn at opleve lys, lyde, luft, farver, dyr og planter. Alt sammen kan opleves og erfares i nærmiljøet eller på planlagte ture, til fx skov, Zoologiskhave, legepladser og haver. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At børn med alle deres sanser skal lære naturen at kende og opleve den som et rum for leg og fantasi, samt gøre sig mange forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener ved at udforske denne verden. Følger årstiderne og opleve opdager regn, sne og sol samt mærker kulde og varme. Tale og læse om dyr og lære at behandle dem med respekt. Giver børnene mulighed for at lege med vand, sand og mudder. Drager erfaringer med vand, jord, ild og luft. Så og plante i legestuernes haver. At børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt og forståelse for miljøet Giver tid til fordybelse. Rydder op efter sig i naturen. Tager vare på naturen ved at spare på ressourcerne som fx vand, el mv.. 10

11 2.6 Kulturelle udtryksformer Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer musik, teater, bøger, film, billeder etc. - møder vi forskellige fortolkninger af vores tilværelse. Jo flere kulturelle udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. I Dagplejen skal børnene have mulighed for og tilskyndelse til at eksperimentere med forskellige udtryksformer. Forudsætningen for denne kreativitet er naturligvis, at børnene har voksenstøtte, materialer, tid og rum til at udfolde sig på. Dagplejegrupperne har også mulighed for at invitere skabende kunstnere til at inspirere børnene inden for billedkunst, dans, teater, musik, sang og rytmik mv.. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At børnene får mulighed for at møde og bruge et bredt spekter af kulturelle udtryksformer - både visuelt, kropsligt og sprogligt. Børnene skal opleve musik og dans i mange forskellige genrer. Bruger biblioteket mht. bøger, billeder og film. Samarbejde med musikskolen. Eksperimentere med forskellige farver, former og materialer, gerne naturmaterialer. At børn er rummelige, nysgerrige og tør se, mærke og anerkende andre kulturer. Opleve børneteater og cirkus samt seværdigheder. Deltage i lokale kulturarrangementer for småbørn, fx dagplejedag, kulturnetværk og børnefestival. Vægte de danske traditioner. Stifte bekendtskab med andre kulturer og traditioner, fx mad, musik, skikke mv.. 11

12 3. Børn med særlige behov Et af målene med indførelse af de pædagogiske læreplaner er at give alle børn lige livsbetingelser. Derfor skal arbejdet med at tilpasse læringsmuligheder og udfordringer til børn med særlige behov have en særlig opmærksomhed. Målene er ens for alle børn. Det er ikke alene barnet, som har behovet og problemerne, men dets omgivelser og de betingelser og muligheder, børnene har. Børn med særlige behov kan fx være børn med fysiske handicap, børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser og børn med problematiske opvækstforhold. Disse børn kræver en speciel indsats og støtte. Dagplejen giver omsorg, tryghed, tid og nærvær. Det har alle børn brug for. Der er børn, hvis særlige behov netop er ekstra omsorg, tryghed, tid og nærvær, og der er børn, hvis særlige behov er af mere fysisk karakter. For nogle børn vil det være gavnligt at komme i dagpleje, hvor barnet passes af en voksen i en lille gruppe, der tilfredsstiller det enkelte barns særlige behov. Mens det for andre børn gælder, at deres behov kræver en anden form for ekspertise til at støtte og udvikle børnene. Udvikling af kompetencer, anerkendelse, rummelighed og inkluderet pædagogik er hjørnestenene i dagplejens pædagogik, som bygger på en varm, tæt og tillidsfuld relation mellem barn og voksen. Anerkendelse er en forudsætning for en udviklingsproces, der skaber et helt menneske, som accepterer sig selv og udvikler modstandskraft til at klare de mange udfordringer, man som barn møder i denne verden. Rummelighed og inklusion betyder accept af forskellighed og en særlig indsats til de sårbare børn, dvs. en samlet pædagogik som inkluderer alle børn. Mål Hvad vil vi opnå? Principper Hvordan gør vi det? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse? At anerkende barnet. At se barnet som én, der er noget særligt. At skabe anerkendelse af sig selv - at tro på sig selv. Er nærværende i den tætte relation til barnet og ser barnets aktiviteter i børnehøjde. Går med i legen. - Lytter, fanger budskabet og følger op. Planlægger aktiviteter, der udvikler barnets selvværd/kompetencer. At give plads til at barnet oplever at være en del af fællesskabet. At inddrage alle børn på deres egne præmisser og betingelser. Flytter fokus fra barnet til den lille gruppe. Skriver fortællinger om barnet, der viser, at det reagerer forskelligt; viser glæde, tilfredshed, føler sig værdsat og anerkendt. Planlægger rummelige aktiviteter, hvor alle børn kan deltage. 12

13 4. Dokumentation Dokumentation kan antage mange forskellige former er fx, når dagplejerne vælger et udsnit fra den teoretiske eller praktiske pædagogik og synliggør dette for omverdenen. Dokumentation skal både fortælle noget om det enkelte barn og om børnegruppen samt om dagplejens mål og det pædagogiske arbejde og værdier. Som udgangspunkt planlægges dokumentation som en naturlig del af et aktivitetsforløb eller et projekt. Udarbejdelsen af dokumentation skal være en aktivitet på lige fod med den aktivitet, man ønsker at dokumentere. 4.1 Synliggørelse af det pædagogiske arbejde i dagplejen Pædagogisk dokumentation er et arbejdsredskab for dagplejerne. Pædagogisk dokumentation er en lærende arbejdsproces, hvor der iagttages, bearbejdes, reflekteres og præsenteres for børn, kolleger, forældre og andre interessenter. Refleksionen blandt dagplejerne hjælper til at skabe fælles forståelse af børnenes lærings- og udviklingsprocesser. Der er metodefrihed i dokumentations arbejde. Idéer til at dokumentere arbejdet kan være: optage en video af gruppens handlinger tage fotos af gruppens aktivitetsforløb skrive observationer og iagttagelser af børn, fortælling af små historier, forløbsbeskrivelser, handleplansskemaer og metodeskemaer notere og indsætte ting eller billeder i barnets mappe, barnets bog eller barnets kuffert lave plancher af barnets/børnenes aktiviteter og handlinger med tekst og illustrationer udstille det færdige produkt børnene har lavet (fx et billede, en tegning, en skulptur, en historie, et eventyr eller et teater) lave tavler, infopjecer mv.. Det handler om at finde fokus i dokumentationen og tage stilling til perspektivet. Vil man dokumentere barneperspektivet? Vil man dokumentere voksenperspektivet? Vil man dokumentere processerne? Det er vigtigt, at der en fælles forståelsesramme på leg, læring, udvikling, trivsel mv., som man dokumenterer ud fra. En køreplan for dokumentation af læreplaner kan fx være: præcisering af det tema, der skal dokumenteres beskrivelse af den aktuelle børnegruppe beslutning om perspektivet for dokumentationen udvælgelse af redskaber til dokumentationen fordeling af ansvar ved konkret udførelse synliggørelse / evaluering Dokumentation har en berettigelse i forhold til at fortælle et udsnit af en hverdag, der ellers ville være skjult. Den er med til at sætte fokus på det, børnene er optaget af, arbejder med, lærer og oplever i dagplejen. 13

14 5. Evaluering af dagplejens læreplan For at sikre implementeringen af arbejdet med læreplanerne, skal forældrebestyrelsen godkende og evaluere læreplanen og arbejdet med den én gang om året for at vurdere, om læreplanen skal revideres. At arbejde med evaluering betyder, at medarbejderne i dagplejen arbejder med at undersøge og dokumentere udvalgte fokusområder i den pædagogiske praksis med henblik på at tydeliggøre den pædagogiske læringsproces. 5.1 Evalueringsmodel for dagplejens bestyrelse Der er flere evalueringsmodeller at vælge imellem. Man skal være bevidst om, at når der vælges en model, er der altid noget andet, der fravælges. Den model dagplejen vil introducere for brugerbestyrelsen, er BIKVA-modellen. BIKVA er betegnelsen for BrugerInddragelse i KVAlitetsvurdering. 1 Modellen skal både dække proces og resultat og kan tilgodese både dokumentation og udvikling af kompetencer. Formålet med evalueringsmodellen er, at der gennem brugerinddragelse opnås en sammenhæng mellem brugernes forståelse og dagplejens indsats. Betragtninger er, at brugere besidder en viden, som kan bidrage til udviklingen af implementering af læreplaner. Værdier og kommunikation er en afgørende rolle for udviklingen i dagplejen, og i BIKVA-modellen indgår både de fagproffessionelle logikker og brugernes værdier og perspektiver. Evalueringsprocessen er bottom-up- og læringsorienteret. 5.2 BIKVA-modellen skitseres i 3 trin: 1. Forældrebestyrelsen i dagplejen definerer evalueringens problemstillinger og vurderer dagplejens årsberetning og indsats ud fra egne oplevelser og fortolkninger. 2. Dagplejere, pædagoger og leder konfronteres med forældrebestyrelsens udsagn. Opgaven er at vurdere de rejste problemstillinger og forholde sig konstruktivt til forældrebestyrelsens udsagn/kritik. 3. Der skal løbende være dialog og udvikling med forældrebestyrelsen, og evalueringen skal følges op til handling. Ad 1. Forældrebestyrelsen skal ud fra egne betragtninger komme med sit syn på dagplejens dokumenterede mål og handleplan for, hvordan læreplaner i praksis kan implementeres i dagplejen. Dette kan ske med åbne spørgsmål og dialog med efterfølgende referat. Referatet inddeles efter læreplanens temaer. Ad 2. Det næste skridt, der skal tages, er inddragelse af dagplejere og pædagoger. Det foregår efter samme principper som med brugerne. Forskellen er, at der ikke er åbne spørgsmål, men der tages i stedet udgangspunkt i materialet fra brugernes synsvinkel og interesser. Dagplejerne og de tilsynsførende pædagoger konfronteres med brugernes udsagn. Brugernes udsagn fungerer som input til en læringsproces, hvor dagplejerne og pædagoger skal reflektere over brugernes udsagn og give deres vurderinger og egen forståelse af indsatsen. Dialog med leder foregår efter samme principper. 1 Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup: Nye veje i evaluering 14

15 Ad 3. Der er flere muligheder for at bearbejde problemstillingerne, som skal føre til en ændret og mere reflekteret dagligdag. Leder skal være tovholder og sørge for, at der vil blive arbejdet videre med problemstillingerne på flere niveauer. Leder skal koordinere, italesætte og skabe rum for refleksion. Der skal skabes fælles mening og mål ud fra de seks temaer. Forudsætningen for fælles mening og mål er, at der opnås en fælles forståelse for de forskellige aktørers holdninger, meninger og værdier. Politikere og brugere informeres via dagplejens årsplan. BIKVA-modellen er en responsiv evaluering, dvs. at den fører frem til en ny forståelse, skaber mening og reflekterer i forhold til egen indsats i hverdagen. Læring og udvikling er målet i BIKVA-modellen. Det er de sociale processer, aktiviteterne, viden, værdier og visioner, som er i centrum. Det handler ikke om at producere resultater, men om at finde forståelige mønstre, retninger og mening med vore gøremål. Fokus er derfor ikke rettet mod det at træffe valg, men på meningsfrembringelse. BIKVA-evalueringsmodellen giver denne mulighed for en flertydighed. Den er ikke fastlåst med "sande" og "rigtige" udsagn. 15

16 5. Bilag 5.1 loven om pædagogiske læreplaner 5.2. bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 5.1 Loven (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret senest ved 2 i lov nr af 19. december 2003, foretages følgende ændring: 1 1. Efter 8 indsættes: 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½- 2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal ledde frem imod jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold og overordnede mål for læring i dagtilbuddene. Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision. Loven træder i kraft den 1. august Bekendtgørelsen Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner I medfør af 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Formål og principper for læringen i dagtilbud 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens 8. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. 16

17 Kapitel 2 Temaer og mål i pædagogiske læreplaner 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: 1. Barnets alsidige og personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anvendes andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre temaer. 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.), herunder aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. For aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan, der tages hensyn til de to aldersgrupper. Stk. 3. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejehjem i kommunen eller kommunens distrikter. Dagplejelignende puljeordninger kan enten følge den kommunale dagplejes pædagogiske læreplan for alle dagplejelignende puljeordninger i kommunen eller kommunens distrikter. Kapitel 3 Ansvar for udarbejdelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dagtilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene. Stk. 2. dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan, jf. lovens 8 a, stk. 3, 1. Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision, jf. lovens ½ 8 a, stk. 3, 2. Stk. 4. I de tilfælde hvor en selvejende daginstitution ikke har en forældrebestyrelse, er det bestyrelsen som varetager godkendelsen og evalueringen. I forhold til en puljeordning uden bestyrelse skal puljeordningen tage stilling til, hvordan forældrene foretager godkendelsen og den årlige revision. Kapitel 4 Ikrafttrædelse 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Socialministeriet den 25. juni