INTERNE RETNINGSLINJER

Transkript

1 INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover kan du følge nedenstående link ) Love full&q=serviceloven&activesolution=http%3a%2f%2fkommunekoncept.dk Politikker og strategier Væsentlig litteratur, hvor du kan supplere din viden : Vidensportal / Kontaktperson, Social og pædagogisk håndbog tpersonshndbog.pdf Det gode efterværn / Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn, Socialstyrelsen Social Fokus, december 2012 / Efterværn, Overgang til voksenlivet Kort fortalt, en praktisk guide / Socialstyrelsen Håndbog om Barnets Reform / Børn i risiko / Øyvind Kvello METODE / FAGLIG PRAKSIS Overgangen fra barn til voksen er en vanskelig periode for alle unge. For udsatte unge og i særlig grad for unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, kan overgangen til voksenlivet være særlig svær. Mange anbragte unge står ved overgangen til voksentilværelsen med en lang række udfordringer, der afspejler sig i ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringe fysisk sundhed, dårlige skolekundskaber, risiko for misbrug, psykiske lidelser og ikke mindst markant ringe chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed opnå selvforsørgelse. Viden dialog handling 1

2 Med Barnets Reform er kravene styrket til at forberede og forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. Der skal nu ske en målrettet indsats allerede fra det fyldte 16. år, og for anbragte unge er støttemulighederne udvidet efter det fyldte 18. år. FOKUS skal være på, at den unge får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed og trivsel samt at den unge forberedes til et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse. 1 Forberedelse til voksenlivet fra det 16. år For at forberede udsatte unge så godt som muligt til livet som voksen, skal forvaltningen i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år angive konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Ved fastsættelse af mål skal der indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit fyldte 16. år. Formålet med bestemmelsen er at sikre en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 140 stk. 3. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. 6 måneder før anbragte unges 18. år Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen træffe afgørelse om behov for efterværn og i givet fald hvilke typer foranstaltninger, der påtænkes iværksat. Til brug for afgørelsen skal forvaltningen i samarbejde med den unge udarbejde en revideret handleplan. Forvaltningens afgørelse om efterværn skal være begrundet og skriftlig, og der skal gives klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen af indhaveren af forældremyndigheden og den unge. 68 stk. 12 Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. År træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelsse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Skift af handlekommune Den unge får som 18 årig selvstændig opholdskommune i den kommune, hvor den unge bor jf. Retsikkerhedslovens 9a. Derfor sker der nogle gange et skift af handlekommune, når en ung, der er anbragt udenfor hjemmet, fylder 18 år. For at sikre stabilitet og koordinering omkring den unge samt sikre, at den unge ved, hvad der skal ske fremover, er det vigtigt, at de involverede kommuner tidligt indleder 1 Håndbog om Barnets Reform Viden dialog handling 2

3 et samarbejde omkring den unge og den unges efterværn. Den kommune, der har revideret handleplanen 6 måneder før, den anbragte unge fylder 18 år, og truffet afgørelse om efterværn, skal oversende handleplanen, afgørelsen om efterværn samt anmode om, at ny opholdskommune overtager handleforpligtelsen ved det fyldte 18. år. Oversendelsen af handleplanen og andre relevante sagsakter forudsætter den unges samtykke. Ved afgørelse om efterværn jf. Servicelovens 76 stk. 3 skal der gives mellemkommunalt refusionstilsagn jf. Retssikkerhedslovens 9c, til ny opholdskommune. Den reviderede handleplan skal hjælpe den nye opholdskommune med at vurdere den unges behov for efterværn. En afgørelse truffet af den hidtidige opholdskommune 6 måneder før, den unge fylder 18 år jf. Servicelovens 68 stk. 12 er ikke juridisk bindende for den nye opholdskommune. Den tidligere opholdskommune kan således ikke forpligte den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal, på baggrund af den tidligere reviderede handleplan, inden for 30 dage træffe afgørelse om støtte efter Servicelovens 76 ( efterværn). Hvis den nye opholdskommune beslutter at iværksætte efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan. Denne handleplan skal opfylde de almindelige krav til handleplaners indhold. 2 Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den nye handlekommune får de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen på et så tidligt tidspunkt som muligt, så der er grundlag for en kontinuerlig indsats uden udnøvendige brud. Retssikkerhedslovens 9 a. Opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog 9 b. Stk. 2. Et barn eller en ung under 18 år har samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk Et barn eller en ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret. Stk. 3. Et barn eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune. Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter integrationslovens 10, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens 4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. 2 Se retningslinje vedr. handleplan Viden dialog handling 3

4 Afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune. Stk. 5. En ung under 18 år, der selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig opholdskommune. Stk. 6. Forældremyndighedens indehavers opholdskommune kan, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år giver samtykke. Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune uanset 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter 76 a i lov om social service. 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter 76 a i lov om social service ophold i en boform omfattet af 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social service, denne pligt. 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse. Servicelovens 68 Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, jf. 76 a, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Efterværn for årige Støtte i form af efterværn skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Der skal således være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse, herunder blandt andet uddannelse og beskæftigelse. HVEM har mulighed for efterværn Unge, der indtil det 18. år har haft fast kontaktperson, samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umidelbart inden det fyldte 18. år, er omfattet af bestemmelserne om efterværn. Muligheden for efterværn foreligger fra den unges 18. år til det fyldte 23. år. Det er en forudsætning, at støtten i form af efterværn må anses for at være af væsentlig betydning for den unge, og at der skal være udsigt til en positiv udvikling af den unge i perioden med efterværn. Det er ikke et krav, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Der vil godt kunne gives efterværn til en ung, selv om den unge også efter det fyldte 23. år vil have behov for støtte efter Viden dialog handling 4

5 voksenreglerne. Der er alene tale om et tilbud til den unge. Iværksættelse af efterværn forudsætter således samtykke fra den unge. HVILKEN type efterværn kan den unge få Der kan iværksættes forskellige former for støtte som led i efterværn afhængigt af den unges behov for støtte. Unge, der har haft en kontaktperson indtil det 18. år Har en ung indtil det 18. år haft en fast kontaktperson, skal forvaltningen tilbyde at opretholde eller genetablere ordningen, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for gennem en fast kontaktperson at yde vejledning og bidrage med tryghed til unge, der også efter det fyldte 18. år har behov herfor. Kontaktpersonen kan endvidere bidrage med at sikre, at den unge fastholdes i et godt forløb. Unge, der har været anbragt med eller uden samtykke umiddelbart inden det 18. år Forvaltningen kan tilbyde unge, der har været anbragt umiddelbart inden det 18. år følgende typer af efterværn, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af den unges behov for støtte Opretholdelse af ophold på anbringelsessted. Den unge kan tilbydes fortsat ophold uden for hjemmet, enten på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted Fast kontaktperson. Den unge,der hidtil har været anbragt uden for hjemmet, kan tilbydes en fast kontaktperson Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Den unge kan tilbydes ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Der kan eksempelvis være tale om unge, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, hvor de kan være i ferier, weekender og lignende. I forbindelse med udslusningsordningen er det vigtigt, at den unge har eller får et netværk. Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dette både under og efter anbringelsen. Det er hensigten, at udslusningsophold strækker sig fra 1 2 dage til 2 3 uger af gangen. Ordningen kan, afhængigt af den unges behov, fungere i en længere periode. Andre former for støtte. Hvis en ung har behov, som ikke er omfattet af ovennævnte typer efterværn, har forvaltningen mulighed for at iværksætte andre former for støtte. Bestemmelsen giver eksempelvis mulighed for at bevilge psykologsamtaler, lave og anvende netværks- og samtalegrupper eller oprette mødesteder for tidligere anbragte. Bestemmelsen giver også mulighed for at yde prævention til den unge. Viden dialog handling 5

6 Særligt for unge, der har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år Forvaltningen skal tilbyde den unge, der har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det 18. år, en kontaktperson. Den unge har ret til en kontaktperson uanset forvaltningen skønner, at der er behov eller ej. Den unges ret til en kontaktperson bortfalder dog i den eller de perioder, den unge eventuelt tilbydes et døgnophold som led i efterværnet, idet det forudsættes, at personalet på anbringelsesstedet i den periode varetager samme funktion som en kontaktperson. Når den unge ikke længere har døgnophold på et anbringelsessted, har den unge ret til en kontaktperson. Hvis den unge tidligere har haft en kontaktperson, som den unge har tillid til, og som har haft en positiv effekt for den unge, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den tidligere kontaktperson, så vidt muligt fortsætter med at være kontaktperson. Unge, der er omfattet af denne bestemmelse, er også omfattet af de øvrige bestemmelser i Servicelovens 68 og 76. Retten til en kontaktperson efter 76 stk. 5 må ikke erstatte mere egnede indsatser, med mindre den unge selv ønsker dette. Bevilling af kontaktperson kan også kombineres med andre relevante typer efterværn. Flesksibelt efterværn Unge, der har været anbragt umiddelbart inden det 18. år, skal, når det kan lade sig gøre, have mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt. Besøgene skal være kortvarige, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året, eksempelvis i forbindelse med ferier og højtider. Den unge har ikke krav på at kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Bestemmelsen er, i det omfang det er muligt, en ret, som den unge har, og er således ikke afhængig af forvaltningens vurdering af, om den unge har et behov eller ej. Den unges ret afhænger af, om det er muligt. Der kan være tilfælde, hvor anbringelsessteder ikke længere eksisterer, eller hvor det af andre grunde ikke er praktisk muligt med besøg eksempelvis på sikrede afdelinger eller skibsprojekter. Der kan også være situationer, hvor hensynet til nuværende anbragte gør det uhensigtsmæssigt / umuligt at lade den unge besøge det hidtidige anbringelsessted. Forvaltningen skal, uanset om der er truffet afgørelse om fleksibelt efterværn, tage stilling til, om der er behov for mere omfattende efterværnsforanstaltninger efter Servicelovens 76 stk. 3 Varighed Støtte i form af efterværn skal ophøre, når det ikke længere opfylder formålet under hensyn til den unges behov for støtte eller senest, når den unge fylder 23 år. Forvaltningen skal i forbindelse med revision af handleplanen vurdere, om der fortsat er behov for efterværn. Etablering / genetablering af efterværn Forvaltningen har mulighed for at genetablere efterværn indtil den unges 23. år, hvis: Viden dialog handling 6

7 Den unge fortryder at have afvist støtte Forvaltningen har givet afslag på efterværn, og den unges situation ændrer sig. Forvaltningen har truffet afgørelse om ophør af efterværn efter Servicelovens 76 stk. 6 og støtttebehovet opstår igen. Forvaltningen kan således på et hvilken som helst tidspunkt, inden den unge fylder 23 år, tilbyde en tidligere anbragt ophold på enten det tidligere eller et nyt anbringelsessted, hvis der vurderes at være behov for det, og betingelserne er opfyldt. Et eventuelt tilbud om etablering af kontaktperson forudsætter ikke, at rollen som kontaktperson nødvendigvis varetages af den samme person som tidligere. Klageadgang Den unge har adgang til at klage over forvaltningens afgørelse jf. Servicelovens 167. Det er forvaltningens opgave at informere den unge om klageadgang samt vejlede yderligere om klagen, hvis der er brug for det. Opsættende virkning Klage over en afgørelse om, at anbringelse jf. Servicelovens 76 stk. 3 nr. 1 ikke skal opretholdes, har opsættende virkning jf. Retssikkerhedslovens 72 stk. 3. Det samme gælder for afgørelser om valg af opholdssted og ændring af opholdssted som led i efterværn jf. Retssikkerhedslovens 72 stk. 2. Det betyder, at sådanne afgørelser som udgangspunkt ikke kan gennemføres, før klagen har været behandlet ved Ankestyrelsen. I særlige tilfælde kan forvaltningen dog alligevel beslutte at gennemføre en afgørelse straks i henhold til Service lovens 72 stk. 3 f.eks. hvis det er nødvendigt af hensyn til den unges sundhed eller udvikling. 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, på et anbringelsessted, jf. 66, opretholdes, 2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted og 4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis 1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, 2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller 3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen. Viden dialog handling 7

8 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller 76 a, stk. 2. Med afsæt i ovenstående er der følgende praksis: UNGETEAMET: Senest når den unge er 17½ år afholder rådgiver en samtale med den unge ( børnesamtale). Det vurderes fra sag til sag, om det er en god ide, at forældrene deltager. Det gør forældrene oftest. Formålet med samtalen er en drøftelse af, hvad handleplanen for efterværn skal indeholde. Derefter medtages handleplanen på teammøde, og der træffes afgørelse. Rådgiver udarbejder en skriftlig afgørelse, som sendes til den unge og forældrene sammen med handleplanen og klagevejledning. Afgørelsen har stor betydning. Uanset den unge ikke ønsker en indsats ved det 18. år, har den unge ret til at få genetableret efterværn senere og frem til det fyldte 23. år. BØRNE- OG FAMILIETEAMET / BØRNEOMRÅDET: Rådgiver skal oversende sagen til ungeteamet ved det fyldte 16. år, hvis det vurderes, at sagen ikke vil kunne afsluttes ved det fyldte 18. år. Rådgiver foretager denne vurdering ved drøftelse på teammøde. Fra Ungeteamets side er der et ønske om, at sagen overgives ved et overleveringsmøde mellem afgivende og modtagende rådgiver. Sagen opdateres / ajourføres og man foretager rådgiverskift i DUBU. Der findes et særligt skema til brug ved overlevering fra Børne- og familieteamet til Ungeteamet af 52 og 76 sager, som Ungeteamet ønsker, at man benytter. Benyttes dette skema vil der i forbindelse med overgivelsen af sagen være et overblik i forhold til: Forældremyndighedsindehaver / kontaktoplysninger Hvor opholder den unge sig p.t. ( navn på opholdssted / plejefamilie ) Ajourført 50 undersøgelse Viden dialog handling 8

9 Ajourført handleplan Ajourført journal / Bevillinger fremgår Er sagen indberettet til Ankestyrelsen for året ved anbringelse? Er der taget stilling til forældreegenbetaling ved anbringelse? Er der der taget stilling til forældreegenbetaling ved forebyggende foranstaltninger? Er der tilbud om kontaktperson 54 ved anbringelsen? BØRNE- OG FAMILIETEAMET / HANDICAPOMRÅDET: Lige omkring det 16. år medtager rådgiver sagen på samarbejdsmøde mellem Ungeteamet, Voksenhandicap og Børne- og familieteamets handicapgruppe. Møderne afholdes ca. hver 3. måned. På møderne vurderes, hvilket team sagerne skal behandles i. Det afklares, om sagen skal beholdes til det 18. år og overgives til Voksenhandicap, eller om den skal overgives til Ungeteamet ved det fyldte 16. år. De sager, man beholder i gruppen, har man mulighed for at give efterværn, hvis den unge bor hos en plejefamilie. Ved overlevering af sager til Ungeteamet ønskes samme skema benyttet som ved Børnegruppens overlevering. Se ovenfor. KOMPETENCE / ANSVAR Når der træffes afgørelse om efterværn: Ungeteamet: Visitator har kompetencen. Bevilling sker typisk ved drøftelse af sagen på teammøde, hvor visitator deltager. Børne- og familieteamet / Børnegruppen og handicapgruppen: Bevilling af efterværn foregår typisk ved drøftesle af sagen på teammøde, hvor afdelingsleder deltager. Afdelingsleder har kompetencen. For handicapgruppens vedkommende bliver det fremadrettet koordinators kompetence. HUSK ALTID Det er vigtigt, at det formuleres tydeligt, hvad der er formålet med efterværnet, ellers bliver opfølgningen vanskelig. Indsatsfanen opdateres i DUBU, når der er truffet afgørelse Jeg vil klare mig selv er en sætning der ofte går igen blandt de unge. Men ofte er det en proces at nå dertil, hvor man klarer sig selv. Søg i den proces altid dialogen med den unge og vær lydhør overfor den unges holdninger. Efterværn giver kun mening, når den unge føler sig set og forstået. Ungdomsårene er forbundet med store og krævende udfordringer. At skulle vælge uddannelse, venner, stil og tage mere og mere ansvar for sig selv og fremtiden kan være overvældende. Ungdomsårene kan være særligt vanskelige, hvis man har haft svære og måske voldsomme oplevelser og erfaringer tidligt i sit liv hvilket gør sig gældende for mange af de unge, du vil komme i berøring med. Hold dig opdateret i forhold til det, der rører sig omkring de unge, så du kender deres verden. Hold dig opdateret i forhold til dine kommunikative evner. Viden dialog handling 9

10 Er du ny i ansættelsen, så husk at gøre brug af mentor ordningen Viden dialog handling 10