Thorild Vrang Bennett Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen Notat

Transkript

1 Vegetationsovervågning i Høstemark og Tofte Skov i Lille Vildmose 2013 Thorild Vrang Bennett Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen Notat

2 Kolofon Dokumenttitel Forfattere Korrekturlæsning Kunde Kontaktperson Ansvarlig ved HabitatVision Medarbejdere ved HabitatVision Vegetationsovervågning i Høstemark og Tofte Skov i Lille Vildmose 2013 Thorild Vrang Bennett, Erik Aude, Nikolaj Sass Ebsen Lennarth Skov Espersen Aage V. Jensen Naturfond Jakob Heilmann-Clausen Erik Aude Thorild Vrang Bennett, Ditte Grube Barild, Nikolaj Sass Ebsen og Marie Lindgren Årstal 2014 Dokumenttype Internt teknisk kundenotat Notatnummer Forsidefoto Femradet ulvefod fotograferet i Lille Vildmose august 2013 (Bredsig Syd) 1

3 Indholdsfortegnelse Kolofon... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Resumé... 3 Feltarbejde... 4 Indtastning... 5 Opsummering af resultater... 5 Høstemark Skov, lysåben natur... 9 Tofte Skov, lysåben natur Høstemark Skov, skovnatur Tofte Skov, skovnatur Referencer Kortbilag Kort 1: Høstemark Kort 2: Tofte Fodposer dannet af hjortegræsset bøg, Tofte Vesterskov. 2

4 Resumé HabitatVision har fra 5-8. august 2013 moniteret 170 prøvefelter i Lille Vildmose. Felterne var udlagt i Tofte og Høstemark Skov og var fordelt på både lysåben natur og skovområder. Moniteringen blev udført efter den tekniske anvisning for Novana-programmets overvågning af terrestriske habitatnaturtyper med enkelte ændringer (opmåling af flere levende træer, men ingen opmåling af dødt ved og ingen prøvetagning). Feltarbejdet blev udført efter prøvefelternes naturtype, således at metodikken for Novana-skovovervågning blev fulgt i skovbevoksede prøvefelter og den lysåbne metodik blev fulgt i lysåbne prøvefelter. Prøvefelterne var udlagt med 5 felter i hvert af 34 delområder, fordelt på såvel lysåbne somskovdækkede delområder. Der viste sig at ligge et enkelt prøvefelt med lysåben natur i tre af de skovdækkede delområder og et enkelt skovdækket prøvefelt i et lysåbent delområde. Disse fire afvigende felter er ikke regnet med i opsummeringerne for delområderne i den følgende tekst, men data er indsamlet og afleveret for alle 170 felter. Feltdata er efter indtastning blevet kvalitetssikret til en høj standard for at sikreoverensstemmelse mellem de afleverede data og de faktiske observationer. Dette gælder både for målinger og artsbestemmelser. Der blev registreret i alt 306 arter, hvoraf 5 er laver og svampe, der registreres som Novana-skovindikatorarter, mens resten er planter. Der blev registreret 11 forskellige habitatnaturtyper, der enten udgjorde et helt prøvefelt eller indgik i mosaikforekomster i prøvefelter. Mange af felterne kunne dog ikke henføres til en habitatnaturtype. De registrerede habitatnaturtyper omfatter elle-, bøge-, birke- og egeskove samt eng, mose, overdrev og hede. Der er høje naturværdier i de undersøgte områder, men især skovområderne rummer unik og bevaringsværdig natur. Ellesump i Tofte Bøge. 3

5 Feltarbejde Konsulentfirmaet HabitatVision A/S har i august 2013 overvåget 170 prøvefelter i Høstemark og Tofte Skov. Følgende personer deltog i overvågningen: Erik Aude, Thorild Vrang Bennett, Ditte Grube Barild, Nikolaj Sass Ebsen og Marie Lindgren samt to anonyme hjælpere (en feltassistent og en praktikant). Feltarbejdet blev udført fra 5. til 8. august Overvågningen er gennemført efter den tekniske anvisning ( TA ) for overvågning af terrestriske naturtyper som anvendes i Novana-programmet (Fredshavn m.fl. 2012), dog med enkelte forskelle: 1) Der blev opmålt flere træer, idet der i skovfelter blev registreret levende træer med DBH (diameter i brysthøjde) ned til 10 cm i hele 15 meter-cirklen. Normalt i Novana registreres træer over 10 cm i DBH i 5 m-cirklen, mens kun træer med DBH over 40 cm registreres i resten af 15 m-cirklen, altså fra 5 til 15 m radius. 2) Dødt ved blev ikke registreret under vegetationsmoniteringen, men blev i stedet opmålt af Jacob Heilmann-Clausen i forbindelse med svamperegistreringen. 3) Der blev ikke foretaget prøvetagning, hverken udtagning af prøver til laboratorieanalyser eller feltmålinger i vand. Novana-overvågningen af et prøvefelt omfatter tre delelementer med samme centrum: Et kvadrat med sidelængde på 50 cm, en cirkel med radius på 5 m (herefter kaldet 5 m-cirklen) og en cirkel med radius på 15 meter (15 m-cirklen). Den store cirkel bruges kun til registrering af specielle skovdata (træer, indikatorarter m.m.), mens 5 m-cirklen er fælles for overvågningen af skove og lysåben natur. Inden for 5 m-cirklen bliver alle plantearter og dækningen af vedplanter registreret. I kvadratet foretages en pinpointanalyse i de lysåbne naturtyper, og vegetationshøjden måles, mens der kun laves en artsliste i skovene. De vigtigste forskelle mellem data fra overvågning af lysåben og skovnatur er altså: Pinpointanalyse og måling af vegetationshøjde udføres kun i lysåbne felter; skovfelterne omfatter til gengæld en 15 m-cirkel med registrering af skovstrukturer samt opmåling af træer; desuden måles lysforholdene (kronedækningen) i skovfelter. Den taksonomiske præcision følger også TA en, både hvad angår registrering af mosser i specifikke naturtyper og detaljeringsgraden ved bestemmelse af øvrige planter. Kravene for artsbestemmelse af mosser i bestemte naturtyper, der har relevans for registreringerne i denne overvågning, er: Tørvemosser i habitatnaturtype 7120 og 91D0, bladmosser voksende på jorden i 9110 samt udvalgte indikatorarter i alle skovtyper (jf. TA). I de øvrige registrerede naturtyper i denne opgave er der kun krav om registrering af hhv. bladmos, tørvemos og levermos. Når artsantal sammenlignes på tværs af naturtyper, skal der derfor ses bort fra artsbestemte mosser. Prøvefelternes naturtype er bestemt til habitatnaturtype eller hovednaturtype (fx 7200 = kalkmose eller 9100 = skov). Naturtypen bestemmes efter 5 m-cirklen i lysåben natur og 15 m-cirklen i skovnatur. I nogle felter er der noteret mosaikforekomst af flere naturtyper. Typebestemmelsen er foretaget ved hjælp af habitatnøglen og habitatbeskrivelserne, der er udgivet som Appendiks 4a og 4b til TA-N3 (Fredshavn m.fl. 2011). Mange af de overvågede felter kunne ikke henføres til en habitatnaturtype. Der blev overvåget 170 på forhånd udvalgte prøvefelter, som blev opsøgt med håndholdt GPS. Centrum af prøvefelterne blev markeret med en ufarvet træpæl banket ned i jorden, så den rager ca. 5 cm op over overfladen, men kan være skjult under vegetationen. Felterne var fordelt på 34 delområder med hver 5 felter, se kortbilag. De fleste delområder lå i skov (22), mens 12 var lysåbne. Prøvefelterne blev dog vurderet enkeltvis, sådan at lysåbne felter altid blev registreret efter metodikken for lysåbne naturtyper, uanset om de lå i et i øvrigt skovklædt delområde, og omvendt for skovdækkede felter i lysåbne delområder. 4

6 Ramme til pinpointanalyse med tormentil, pille-star og blåtop, Åbningerne, Tofte. Indtastning Vegetationsdata, vegetationshøjder m.m. er indtastet i TurboVeg og afleveret som udtræk i regnearksformat, mens trædata er indtastet direkte i Excel-regneark. Alle data er nøje kvalitetssikret, herunder er de blandt andet kontrolleret for overensstemmelse med feltskemaerne og gennemset for underlige arter. Opsummering af resultater Der er indsamlet vegetationsdata fra 170 prøvefelter inddelt i 34 delområder (se tabel 1), fordelt med 65 felter i Høstemark og 105 felter i Tofte-området. 62 felter lå i lysåben natur og 108 felter i skov. I de felter, som bestod af skovnatur, er der indsamlet data på levende træer i 15 m-cirklen. Hvert delområde indeholdt som udgangspunkt 5 felter, men i 4 delområder viste et enkelt felt sig at være en afvigende type, altså et lysåbent felt i et skov-delområde eller et skovdækket felt i et lysåbent delområde. Disse afvigende felter er udeladt af statistikken for delområderne, og de nedenstående afsnit omhandler derfor kun 166 felter (se tabel 2). 5

7 Tabel 1: De overvågede delområder, fordelt på områder (Høstemark/Tofte) og typer (lysåben/skov). Skov/lys Områdenavn Delområdenavn Antal felter Lys Høstemark Bredsig Nord 5 Lys Høstemark Bredsig Syd 5 Lys Høstemark Engestoften 5 Lys Høstemark Første Rimme 5 Lys Høstemark Rudolfs Plads 5 Lys Tofte Hestefolden NV 5 Lys Tofte Hestefolden SØ 5 Lys Tofte Indkastet 5 Lys Tofte Syd for Bønderskov Øst 5 Lys Tofte Vestgabet 5 Lys Tofte Østgabet 4 (+ 1 skov) Lys Tofte Åbningerne 5 Skov Høstemark Bjælkehytten S 5 Skov Høstemark Bjælkehytten Ø 5 Skov Høstemark Ellehalen Vest 5 Skov Høstemark Fodervejen C 5 Skov Høstemark Fodervejen N 5 Skov Høstemark Høstemark Mose N 5 Skov Høstemark Ødums graner N 5 Skov Høstemark Ødums graner S 4 (+ 1 lysåben) Skov Tofte Bøgebakken 5 Skov Tofte Bønderskov V 4 (+ 1 lysåben) Skov Tofte Bønderskov Ø 5 Skov Tofte Elleskoven 4 (+ 1 lysåben) Skov Tofte Engskoven 5 Skov Tofte Kamrene 5 Skov Tofte Langsig 5 Skov Tofte Skelhus 5 Skov Tofte Tofte Bøge 5 Skov Tofte Vesterskov N 5 Skov Tofte Vesterskov S 5 Skov Tofte Vesterskov V 5 Skov Tofte Østerskov N 5 Skov Tofte Østerskov S 5 I alt: 2 områder 34 delområder 166 (+ 4 afvigere) 6

8 Tabel 2: Opsummering af antal delområder og antal prøvefelter i disse, fordelt på fire inddelinger: Høstemark lysåbne felter, Tofte lysåbne felter, Høstemark skovfelter og Tofte skovfelter. De fire afvigende prøvefelter er udeladt. Antal delomr. Lys Skov I alt Antal felter Lys Skov I alt Høstemark Høstemark Tofte Tofte I alt I alt I alt blev der registreret 306 arter i forbindelse med moniteringen, heriblandt 39 træer og buske, 6 dværgbuske, 22 halvgræsser og 35 græsser. Overordnet blev der fundet en række værdifulde arter hvoraf følgende kan fremhæves: 18 arter af star, plettet gøgeurt (den eneste fredede art i undersøgelsen), hjertegræs og hønsebær i store mængder. I skovfelterne blev der registreret 12 Novana-indikatorarter for skovnatur, hvoraf 3 er rødlistede laver. Der blev registreret endnu en rødlistet art, liden steffensurt (rødlistestatus: NT). Der blev registreret 11 forskellige habitatnaturtyper i prøvefelterne, se tabel 3. Tabellen præsenterer den primære naturtype i felterne, men der er hyppigt også registreret en sekundær naturtype, som indgår i en naturtypemosaik inden for 5 m- eller 15 m-cirklen. Der er ofte tale om en mosaik af lysåben og skovnatur, eftersom mange af skovarealerne er forholdsvis åbne. En række af prøvefelterne kunne ikke henføres til en specifik habitatnaturtype, men kun til en hovednaturtype (fx 6200, overdrev) eller blot til 0000, ikke en habitatnaturtype. Koden 0000 er eksempelvis brugt til at betegne nyligt ryddede arealer, der endnu ikke har udviklet sig til en definerbar naturtype. Ud over de anførte naturtyper i tabellen blev hovednaturtypen 6400, fersk eng, registreret som del af en naturtypemosaik. De fire afvigende felter, som ikke er vist i tabel 3, tilhørte hovednaturtyperne 0000 (2 stk.), 7200 og Naturtype 9120 med almindelig hvidmos, blåbær og ørnebregne, Ødums graner S, Høstemark. 7

9 Tabel 3: Habitatnaturtyper registreret i de overvågede felter, med angivelse af antal prøvefelter med hver naturtype. Der kan være flere naturtyper sekundært til stede i et felt; her er kun opsummeret feltets primære type. Bemærk at typenumre der ender på 00 ikke er en habitatnaturtype, men en hovednaturtype inden for naturtypenummereringen. Habitatnaturtype (i prøvefelter) Høstemark Lysåbne Tofte Lysåbne Høstemark Skov Tofte Skov 0000 Ikke en hab.-type Tør hede Overdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Sur mose Nedbrudt højmose Kalkmose Skov Bøg på mor Bøg på mor med kristtorn Bøg på muld Ege-blandskov Stilkege-krat D0 Skovbevokset tørvemose E0 Elle- og askeskov Sum Total I de efterfølgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra delområderne, som er opdelt i fire hovedgrupper efter de to typer og to områder, det vil sige hhv. lysåben natur og skovnatur i hhv. Høstemark Skov og Tofte Skov, jf. tabel 1 og 2. Både primære og sekundære naturtyper er taget i betragtning i opsummeringen af hvilke habitatnaturtyper, der er registreret i delområderne. Gennemsnitsværdier for delområderne er beregnet for 4 eller 5 prøvefelter af samme type, idet de afvigende felter er udeladt. Antallet af arter er opsummeret for de samme 4 eller 5 felter pr. delområde, og hvis ikke andet er nævnt er eventuelle artsbestemte mosser, laver og svampe udeladt, sådan at kun plantegrupper der er registreret i alle naturtyper er talt med og artsantallene dermed kan sammenlignes på tværs af naturtyper og delområder. 8

10 Høstemark Skov, lysåben natur I de fem lysåbne delområder i Høstemark (se tabel 4) blev der i alt registreret 138 plantearter. Tre af delområderne indeholder veletableret lysåben natur, som er registreret som værende omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (overdrev og eng) ifølge kort på Danmarks Arealinformation. De to nordligste af de lysåbne delområder, Bredsig Nord og Bredsig Syd, har derimod været dækket af granplantage frem til 2004 og er dermed i et yngre successionsstadium, men indeholder allerede lysåbne, tørre habitatnaturtyper. Det største antal arter (65 stk.) blev fundet i delområderne Rudolfs Plads og Engestoften. Dette artsantal overgås kun af enkelte af skov-delområderne. I de fem prøvefelter i delområdet Rudolfs Plads blev der registreret forskellige naturtyper hvoraf habitatnaturtypen 6410, tidvis våd eng, blev registreret i 3 felter, mens et felt var en blanding af 6230, surt overdrev og 4030, tør hede, og det sidste felt var en blanding af eng- og mosenatur som ikke kunne henføres til en habitatnaturtype. Der blev fundet flere værdifulde arter som fx plettet gøgeurt, almindelig månerude og djævelsbid samt 7 halvgræsser, hvilket er det næsthøjeste antal arter af halvgræsser registreret i et lysåbent delområde. Rudolfs Plads rummer det største antal af særligt følsomme positivarter (**-arter) i denne overvågning, idet der her er fundet hele 7 arter, som er enten meget følsomme eller ekstremt følsomme over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden (jf. Fredshavn & Ejrnæs 2009). Engestoften, hvor det samlede artsantal svarer til Rudolfs Plads, indeholder også stort set de samme naturtyper, dog uden islæt af hede og uden dværgbuske. Artslisten omfatter lige så mange halvgræsser, men færre interessante arter med stjerne-star som en vigtig undtagelse, der kun er registreret i dette delområde. Her er omtrent det samme antal positiv-arter i gennemsnit pr. prøvefelt, men tilsammen færre særligt følsomme positivarter end i Rudolfs Plads. Felterne i delområdet Første Rimme indeholder også tørre naturtyper, men det ene felt fremstår mere fugtigt med en mosaik af surt overdrev (6230) og tidvis våd eng (6410). I alt blev der registreret 60 arter i delområdet, heraf 5 særligt følsomme positivarter, blandt andet hjertegræs, der kun blev registreret i dette delområde. Bredsig Nord og Bredsig Syd, som blev ryddet for omtrent 9 år siden, fremstår med overdrevsagtig natur og hede på tør bund, stort set uden bemærkelsesværdige arter og med kun 40 fundne arter i begge delområder. I Bredsig Syd er der registreret 2 særligt følsomme positivarter, hvoraf femradet ulvefod er den mest bemærkelsesværdige. Det er samme antal som i Engestoften, men der er kun halvt så mange positivarter (*+**) i alt i Bredsig Syd sammenlignet med Engestoften: 16 mod 31 (tallene er ikke vist i tabellen). Det er interessant at de to prøvefelter i Bredsig Nord, hvor der er registreret habitatnaturtype 4030, tør hede, ikke ligger i det lille område, der er indtegnet som 3-hede på Danmarks Arealinformation; de to prøvefelter i dette areal kan ikke henføres til en habitatnaturtype, men minder om surt overdrev. De to delområder er pletvist tilvokset med brombær og hindbær og har stadig forekomst af nåletræer enkeltstående eller i klynger, men de fremtræder generelt som lysåbne og næringsfattige. Både dækningen af vedplanter og antallet af træarter er stadig højere i Bredsig Nord og Bredsig Syd end i de øvrige lysåbne delområder i Høstemark. 9

11 Delområdenavn Bredsig Nord Bredsig Syd Engestoften Første Rimme Rudolfs Plads Tabel 4: Opsummering af de lysåbne delområder i Høstemark, middelværdier og samlede artsantal. Antal prøvefelter Habitatnaturtyper Vegetationshøjde, middel (cm) 32, , Dækning af dværgbuske (m² i 5 m-cirkel) 8,7 0,2 0 0,73 2,4 Dækning af buske og træer < 1 m (m² i 5 m-cirkel) 6,4 1,4 0 0,4 0,2 Dækning af buske og træer > 1 m (m² i 5 m-cirkel) 15 2,4 0 0,5 0 Dækning af buske og træer i alt (m² i 5 m-cirkel) 21,4 3,8 0 0,9 0,2 Dækning af vandflade (m² i 5 m-cirkel) ANTAL ARTER INDDELT I GRUPPER: Nåletræ/løvtræ/busk Dværgbuske Halvgræsser Græsser Siv/frytler Andre urter + lianer Tørvemos, ubestemt Bladmos, ubestemt Lav, ubestemt (kun bægerlav) Sum af ovenstående artsgrupper Antal *+**-arter (pr. felt) 2 4,6 8,4 13,8 11,6 13,2 Antal **-arter (i alt) Fredede arter Invasive arter (Novana-liste) Habitatnaturtyper registreret i området. Ikke alle felter kan henføres til en af de nævnte typer. 2 Positivarter (*) og særligt følsomme positivarter (**) jf. Fredshavn & Ejrnæs Første Rimme med nedbidte tjørnebuske. Høstemark Mose N i baggrunden. 10

12 Tofte Skov, lysåben natur I Tofte blev der overvåget 7 delområder med lysåben natur (se tabel 5), hvor der i alt blev registreret 136 plantearter. Flere af delområderne (Østgabet, Åbningerne og dele af Hestefolden SØ) har været bevokset med træer, hovedsageligt nåleplantage, som er blevet ryddet inden for de seneste 2-3 år. Til gengæld har delområderne Hestefolden NV, Indkastet, Vestgabet og Syd for Bønderskov Øst en lang historik som lysåbne (at dømme ud fra ortofotos), og disse delområder er registreret som 3-beskyttet natur: Vestgabet og dele af Østgabet er 3-mose, mens Syd for Bønderskov Øst, Hestefolden NV, Indkastet og dele af Hestefolden SØ er 3-eng ifølge Danmarks Arealinformation. Der blev, til forskel fra Høstemark, ikke registreret tørre habitatnaturtyper i de lysåbne prøvefelter i Tofte, men udelukkende eng- og mosenatur. Det var dog så tørt på tidspunktet for vegetationsovervågningen, at der ikke var åben vandflade i et eneste prøvefelt. Østgabet og Åbningerne er nyligt ryddede områder i et tidligt successionsstadie, men hvor nogle felter allerede kan henføres til habitatnaturtyperne 7120, nedbrudt højmose samt 6410, tidvis våd eng. Store partier med blottet jord er dækket af nåle og stubbe fra nåletræsrydningen. Der forekommer en del bjergrørhvene og noget hindbær, men også arter som hører til næringsfattig sur bund som rødknæ, lyng-snerre og pille-star. I Østgabet findes fugtige partier med registrering af klokkelyng, tørvemos og vandnavle. Der blev registreret relativt få arter i disse to nyligt ryddede delområder, hhv. 37 og 38 plantearter. Hestefolden NV og Hestefolden SØ består primært af naturtypen nedbrudt højmose (7120) og pletter med tidvis våd eng (6410). Blåtop og bjerg-rørhvene dominerer de fleste steder og den gennemsnitlige vegetationshøjde er over 40 cm. Til trods for den ugunstige vegetationshøjde blev der fundet følgende interessante arter: Grøn star, hirse-star, almindelig star, eng-viol og et enkelt felt med tørvemos (Sphagnum fimbriatum). Hestefolden SØ var det mest artsrige, lysåbne delområde i Tofte med 64 registrerede plantearter i alt, heraf 8 halvgræsser. Kun et enkelt andet delområde (med skovnatur) rummer lige så mange halvgræsser. Hestefolden SØ har tidligere været dækket af træer i blokke af forskellig art og alder (både nåle- og løvtræer) og er blevet ryddet på forskellige tidspunkter siden Denne variation i historien kan medvirke til det høje artsantal, men da der også er værdifulde arter til stede, er der tale om et reelt naturindhold og ikke kun om et midlertidigt højt artsantal efter en række indgreb. Prøvefelterne i Vestgabet kan alle henføres til 7120, nedbrudt højmose med mosaik-islæt af 6410 og sur mosenatur. Området havde den højeste gennemsnitlige vegetationshøjde på 57 cm, men stadigvæk med forekomst af tre forskellige arter af tørvemos. Alle prøvefelter i delområdet Indkastet kunne henføres til 6410, tidvis våd eng, med 48 registrerede arter, heraf fem halvgræsser som fx grøn star, gul star s.lat. (dvs. artsgruppen omkring gul star), hirse-star og almindelig star. Delområdet Syd for Bønderskov Ø indeholder samme naturtyper som Vestgabet og Indkastet (6410 og 7120), men med flere arter (53 stk.), heraf flere bemærkelsesværdige som fx trævlekrone, hirse-star, mosebølle og katteskæg. En enkelt særligt følsom positivart, nemlig tormentil, blev observeret i alle lysåbne delområder i Tofte. 11

13 Delområdenavn Hestefolden NV Hestefolden SØ Indkastet Syd for Bønderskov Øst Vestgabet Østgabet Åbningerne Tabel 5: Opsummering af de lysåbne delområder i Tofte, middelværdier og samlede artsantal. Antal prøvefelter Habitatnaturtyper Vegetationshøjde, middel (cm) 40,8 45,8 44, ,5 2 Dækning af dværgbuske (m² i 5 m-cirkel) ,4 0,6 <0,1 <0,1 Dækning af buske og træer < 1 m (m² i 5 m-cirkel) <0,1 <0,1 0,1 <0,1 0,4 0,1 <0,1 Dækning af buske og træer > 1 m (m² i 5 m-cirkel) ,1 0 0,2 0 0,2 Dækning af buske og træer i alt (m² i 5 m-cirkel) <0,1 <0,1 10,2 <0,1 0,6 0,1 0,3 Dækning af vandflade (m² i 5 m-cirkel) ANTAL ARTER INDDELT I GRUPPER: Nåletræ/løvtræ/busk Dværgbuske Halvgræsser Græsser Siv/frytler Andre urter + lianer Tørvemos, ubestemt Bladmos, ubestemt Sum af ovenstående artsgrupper Antal *+**-arter (pr. felt) 2 9,4 10,2 8,2 11 7,2 7 6,6 Antal **-arter (i alt) Fredede arter Invasive arter (Novana-liste) Habitatnaturtyper registreret i området. Ikke alle felter kan henføres til en af de nævnte typer. 2 Positivarter (*) og særligt følsomme positivarter (**) jf. Fredshavn & Ejrnæs Nyligt ryddet område med naturtype 6410 under udvikling, Åbningerne, Tofte. 12

14 Høstemark Skov, skovnatur Langt den største del af de undersøgte skovarealer i Høstemark indeholder meget værdifuld skovnatur, som vidner om lang kontinuitet. I de 8 delområder (se tabel 6) blev der i alt registreret 132 arter, medregnet mosser i de relevante naturtyper samt Novana-skovindikatorarterne af mos, lav og svampe. Bemærk at der i de følgende afsnit bruges ordene skovarter eller skovplanter om karplanter, der har skove som foretrukket habitat, men med undtagelse af træer som selv kan danne højskov. Desuden nævnes gammelskovsindikatorer, som er plantearter der har vist sig at være knyttet til skovområder med en lang, ubrudt skovhistorie (Wulf 2003). Den mest udbredte skovnaturtype i Høstemark (jf. tabel 3) var habitatnaturtypen 91E0, der officielt hedder elle- og askeskov og kan være domineret af rød-el og/eller ask, men som her i Høstemark udgjordes af ellesump uden store asketræer. Derudover forekom der skovbevokset tørvemose, 91D0, som typisk domineres af dun-birk med indslag af rød-gran, og endelig habitatnaturtype 9120, bøgeskov på morbund med selvsået kristtorn. Nogle prøvefelter kunne ikke henføres til en habitatnaturtype, det gælder for eksempel arealer domineret af sitka-gran eller lærk. Der er ifølge Danmarks Arealinformation spredte pletter i skoven af 3-mose, som især udgør en stor del af Høstemark Mose N og Bjælkehytten S. Ellehalen Vest viste sig at indeholde flest arter som vidner om lang skovkontinuitet samt flest arter i alt. Der blev således registreret 61 arter i alt (fraregnet epifytter og svampe), hvilket er det største antal arter i Høstemark Skov. Derudover indeholdt Ellehalen Vest med 15 gammelskovsindikatorer det største antal arter som har vist sig at forekomme i gamle skove (Wulf 2003), flest skovplanter (27 stk.), flest arter som indikerer nøglebiotoper i skove (11 stk.) og flest Novana-skovindikatorarter (7 stk.). Her er registreret 3 rødlistede arter, hvoraf 2 er Novana-indikator-laver og den sidste er liden steffensurt. Delområdet indeholder habitatnaturtyperne 91E0, elle- og askeskov, og 9120, bøg på morbund med kristtorn. Delområdet Høstemark Mose N består af habitatnaturtypen 91D0, skovbevokset tørvemose, med forholdsvist slanke, krogede dun-birk og rød-gran over en bund der typisk er dækket af blåtop. Den gennemsnitlige diameter af de opmålte træer er under 20 cm i brysthøjde, og der er ikke målt træer over 50 cm DBH (jf. tabel 6). Der blev kun registreret 43 arter i alt, og delområdet indeholdt færrest skovarter (9 stk.), kun 1 Novana-skovindikator og det laveste antal gammelskovsindikatorer (7 stk.). Til gengæld blev der registreret hele 7 arter af tørvemos, hvilket er det højeste antal i alle delområderne. Høstemark Mose N rummer også islæt af den lysåbne naturtype 7120, nedbrudt højmose. Dette delområde er det yngste af de undersøgte skovarealer i Høstemark, idet bevoksningens etableringsårstal er mellem 1966 og 1986, og arealet inden da har været lysåbent ifølge ortofotos. De andre undersøgte delområder i Høstemark går tilbage til 1890 (med yngre pletter). Denne aldersforskel, sammen med fraværet af store bøgestammer, kan bidrage til at forklare det lave antal af de forskellige skovindikatorarter i Høstemark Mose N. De øvrige delområder i Høstemark indeholder en blanding af naturtyperne 91D0, 91E0 og Naturtyperne er blandede inden for delområderne, og der er både tørre (9120) og fugtige typer (91D0, 91E0 eller islæt af lysåben mosenatur) i næsten alle delområderne. Bjælkehytten S og Fodervejen C udgøres dog hovedsageligt af ellesump (4 ud af 5 felter begge steder). Hvert enkelt delområde i Høstemark, med undtagelse af Høstemark Mose N, rummer enten temmelig tykke træstammer (DBH op til cm) eller store elletrunter, der vidner om bevoksningernes høje alder. Et felt i Ødums graner S indeholder det største antal elletrunter over 70 cm s bredde i Høstemark (8 stk. inden for 15 m-cirklen); dette overgås dog af mange felter i Tofte Skov. Tykkelsen af de største træer i Høstemark kan heller ikke konkurrere med Tofte Skov, hvor der er mange træer over en meter i diameter, men bevoksningerne i Tofte er også op til 100 år ældre. 13

15 Delområdenavn Bjælkehytten S Bjælkehytten Ø Ellehalen Vest Fodervejen C Fodervejen N Høstemark Mose N Ødums graner N Ødums graner S Tabel 6: Opsummering af de skovbevoksede delområder i Høstemark, middelværdier og samlede artsantal. Antal prøvefelter Habitatnaturtyper D D0 91D0 91E0 91E0 91E0 91E0 91E0 91D0 91E0 91E0 Dækning af dværgbuske (m² i 5 m-cirkel) 4,0 2,0 0,3 0,4 0,1 0,6 0,7 2,5 Dækning af buske og træer < 1 m (m² i 5 m-cirkel) 4,0 3,3 0,3 10,7 0,6 0,8 0,4 0,6 Dækning af buske og træer > 1 m (m² i 5 m-cirkel) 52,4 61,0 63,8 65,2 53, ,6 64,5 Dækning af buske og træer i alt (m² i 5 m-cirkel) 53,2 62,0 63,8 69,2 53,2 64,3 62,6 64,5 Dækning af vandflade (m² i 5 m-cirkel) Kronedækning (%) Træer med hulheder 1,4 2,2 1,4 0,6 1,6 1,2 1,6 2,3 Træer med rådne partier 1,2 1,8 1,2 1,2 3,6 0,4 1,8 3 Antal trunter > 70 cm 0,2 0,2 2 0,4 0,8 0 0,6 2,3 Stammeantal i 15 m-cirkel 17,4 17,8 19,2 17,6 28,6 32,6 32,2 19,3 DBH levende træer (cm) 32,2 37,1 34,6 36,6 25,8 19,6 26,1 33,7 Maks DBH levende træer (cm) ANTAL ARTER INDDELT I GRUPPER: Nåletræ/løvtræ/busk Dværgbuske Halvgræsser Græsser Siv/frytler Andre urter + lianer Tørvemos, ubestemt Bladmos, ubestemt Levermos, ubestemt Lav, ubestemt (kun bægerlav) Sum af ovenstående artsgrupper Antal *+**-arter (pr. felt) 2 12,6 11,8 15,8 10,8 11,8 12,8 8,6 13 Antal **-arter (i alt) Fredede arter Rødlistede arter (inkl. laver) Invasive arter (Novana-liste) Gammelskov, Wulf (skov) Novana (skov) Nøglebiotop (skov) Skov-karplanter Habitatnaturtyper registreret i området. Ikke alle felter kan henføres til en af de nævnte typer. 2 Positivarter (*) og særligt følsomme positivarter (**) jf. Fredshavn m.fl

16 Tofte Skov, skovnatur I Tofte Skov er der en majoritet af meget værdifulde bevoksninger med mange arter som vidner om meget lang skovkontinuitet. Der blev undersøgt 14 delområder (se tabel 7), og der blev fundet 195 arter inklusive artsbestemte mosser og Novana-indikatorarter af lav og svampe. De fleste delområder i Tofte Skov indeholder mere end én skovnaturtype. Elle- og askeskov, 91E0, er den mest udbredte habitatnaturtype og er repræsenteret i 11 af delområderne. Ligesom i Høstemark er naturtypen her repræsenteret af ellesump snarere end askeskov. Engskoven rummer de to egeskovstyper 9160, egeblandskov på rig, ofte fugtig bund og 9190, stilkegeskove og -krat på mager sur bund. Bøgeskovtyperne 9110 og 9120 (bøg på mor uden hhv. med kristtorn) findes især i de tre Vesterskov-delområder samt i enkelte felter og som mosaik i Østerskov S, Tofte Bøge og Elleskoven mens typen 9130, bøg på muld, kun er registreret i Tofte Bøge. Endelig er der registreret 91D0, skovbevokset tørvemose i få felter i Skelhus og Langsig. Bøgebakken er det eneste delområde helt uden habitatnaturtyper og har præg af plantage. De lysåbne naturtyper tidvis våd eng og kalkmose indgår i mosaik i skovfelterne. Der findes ifølge Danmarks Arealinformation 3-mose-områder hist og her i skovarealerne i Tofte Skov. Disse moseområder omfatter dele af Elleskoven, Engskoven, Vesterskov V, Østerskov og Bønderskov V og falder ofte sammen med hvor naturtypen 91E0 er registreret i denne undersøgelse. Der er også kortlagt små arealer med tør 3-natur, nemlig overdrev i Kamrene og lidt hede i Bønderskov V, men der er ingen prøvefelter i disse arealer. Mange af bevoksningerne i Tofte Skov har en imponerende lang kontinuitet, idet de angiveligt stammer fra De eneste delområder, der er etableret i 1900-tallet, er Bøgebakken (1929) og Skelhus (1948). En række delområder stammer fra slutningen af 1800-tallet: Elleskoven, Kamrene, Langsig og Østerskov N. Derudover er der mindre arealer med afvigende alder i flere delområder, men det er tydeligt på de ældste luftfotos (1945 og 1954) at der er skov med gamle træer især i de sydlige delområder samt Tofte Bøge, og at Bøgebakken er det mest forstligt prægede delområde. I Vesterskov Nord blev der registreret flest arter (98 arter ekskl. 15 artsbestemte mosser), flest halvgræsser (8 stk.), flest gammelskovsindikatorer (16 stk.) og flest positivarter (50 i alt og gennemsnitligt 19,4 pr. felt) samt 5 Novana-indikatorarter. En mindre del af artsrigdommen skyldes dog forekomsten af arter tilknyttet lysåbne voksesteder, som blev registreret langs en skovvej i et af prøvefelterne. I Tofte Bøge blev der ikke fundet helt så mange arter (63 stk.), men til gengæld flest Novana-skovindikatorarter (9 stk.), flest skovarter (30 stk.) og 3 rødlistede arter, heriblandt den eneste registrering af almindelig lungelav samt liden steffensurt. Både Vesterskov N og Tofte Bøge har mange arter der indikerer skov-nøglebiotoper (hhv. 11 og 10). I den anden ende af naturkvalitetsskalaen ligger Bøgebakken, der er en ensartet egebeplantning med for stærk plantagekarakter til at omfattes af en habitat-skovnaturtype. Her blev registreret færrest arter (26 stk.), færrest skovarter (13 stk.), færrest gammelskovsindikatorer (6 stk.) og kun 1 Novanaskovindikator. Forskellen mellem Bøgebakken og Vesterskov N/Tofte Bøge kan blandt andet forklares af bevoksningernes aldre, da de er etableret i hhv og 1780 (med nyere dele i Vesterskov N). Desuden er Bøgebakken tørt beliggende og relativt forblæst uden underskov, mens Tofte Bøge (og i mindre grad Vesterskov N) ligger lavt og fugtigt og dermed har mulighed for et mere optimalt skovklima, hvor blandt andet epifytiske mosser kan trives. Tofte Bøge omfatter det eneste prøvefelt i hele vegetationsmoniteringen, hvor der blev registreret vandflade i 5 m-cirklen, selv om mange andre skovfelter var fugtige, men uden åben vandflade. De to andre Vesterskov-delområder, Vesterskov V og Vesterskov S, har ligeledes et stort antal skovplanter (29 og 23), 5 Novana-indikatorarter samt hhv. 2 og 3 rødlistede arter inkl. liden steffensurt. 15

17 I delområdet Vesterskov V findes prøvefelterne med det største antal elletrunter over 70 cm s bredde inden for 15 m-cirklen, nemlig hhv. 18 og 13 trunter, samt et felt med 9 trunter, som deler tredjepladsen med et felt i Tofte Bøge. I Vesterskov N er målt det tykkeste træ i datasættet, en eg på 132 cm diameter i brysthøjde, samt den største ask (102 cm) og den største dun-birk (64 cm). Der kan være flere større træer uden for prøvefelterne, for eksempel blev en bøg passeret i Tofte Vesterskov vurderet på øjemål til en DBH på halvanden meter. Den største bøg i et prøvefelt blev målt til 121 cm DBH i Østerskov N. Disse mægtige træer vidner om skovens høje alder, både i absolut målestok og i sammenligning med Høstemark Skov, hvor det største opmålte træ havde en DBH på 78 cm. Tofte Bøge har med kun 8,8 stammer det laveste gennemsnitlige antal stammer over 10 cm DBH i 15 m- cirklen. Til gengæld har disse stammer den højeste middel-dbh på 65 cm. Dette gennemsnit dækker over prøvefelter med helt ned til 2 store træer i 15 m-cirklen, og hvor der ikke findes mellemaldrende stammer mellem 10 og 70 cm. Der kan altså være et problem med regenerationen i denne del af skoven, men dette skal undersøges på en større skala end de overvågede prøvefelter, der alene ikke er tilstrækkelige til at klargøre patch-dynamikken i tid og rum i en skov som Tofte Bøge eller til at forudsige hvad der vil ske, når de gamle bøgetræer går i forfald. Engskoven har det næsthøjeste artsantal (69 stk.) og det næsthøjeste antal gammelskovsindikatorer (15 stk.) samt det højeste antal arter af træer og buske (16 stk.). Dette delområde omfatter de eneste registreringer af habitatnaturtypen 9160, ege-blandskov, og de eneste felter med småbladet lind. Artslisten omfatter ud over skovarter også mange kærarter, og arter som kær-star, rørgræs og almindelig fredløs er udbredte på den fugtige skovbund, samtidig med at der stadig er typiske skovbundsarter som skovsyre og hvid anemone. Et felt i Langsig har rekorden i antal levende træer med rådne partier med hele 43, hvor ingen andre felter har over 8 stk. Det er et ekstremt felt med mange birketræer lige over 10 cm DBH, hvor de fleste er skadet af hjorte og dermed har udviklet rådne partier. Dette felt har også det største antal opmålte træstammer i alt (73 stk. i 15 m-cirklen). Bevoksningen i denne del af Langsig er fra 1981, og det er dermed den yngste bevoksning undersøgt i Tofte Skov. Resten af Langsig er væsentligt ældre (fra 1875) og består af skov der på samme tid både har større træer og er mere åben (har lavere dækning af vedplanter). Skelhus viser sig som et ungt skovareal ved en række faktorer: Antallet af opmålte stammer (med DBH over 10 cm) er højt, med et gennemsnit på 41 stammer pr. 15 m-cirkel, og stammernes middel-dbh er lav (22 cm). Samtidig er dette det eneste af skov-delområderne helt uden Novana-indikatorarter. Det sidste kan til dels forklares af træernes arts- og alderssammensætning: Der er mange birketræer og en del egetræer, men meget få større stammer og ingen bøgetræer. Det største opmålte træ er en rød-gran på 65 cm DBH og det næststørste er en eg på 55 cm. Der mangler altså de store, gamle træer som er typiske voksesteder for indikatorarterne, og der er ingen levesteder for de arter som foretrækker bøgetræer. De hyppigste indikatorarter på birketræer er birkeporesvamp og tøndersvamp. Færre af Novana-indikatorarterne er knyttet til egetræer end til bøgetræer, og de findes fortrinsvist på gamle egestammer. Fraværet af Novanaindikatorer på birk og eg i Skelhus tyder på at stammerne er unge såvel som slanke, og altså ikke gamle langsomtvoksende træer. Heller ikke de jordlevende indikatormosser blev fundet i Skelhus. Hvis man sammenligner Skelhus med Høstemark Mose N, som også er en ung bevoksning med mange birketræer, ser man at artsantallet er det samme (43 arter), men at Skelhus har flere skovplanter og gammelskovsindikatorer end Høstemark Mose N (hhv. 16 og 13 mod 9 og 7). Til gengæld har Høstemark Mose N flere positivarter (36 mod 18), en enkelt Novana-indikatorart og desuden forekomst af 7 arter af tørvemos, der tæller som nøglebiotopsarter, hvor Skelhus kun har 2 nøglebiotopsarter. 16

18 Delområdenavn Bøgebakken Bønderskov V Bønderskov Ø Elleskoven Engskoven Kamrene Langsig Skelhus Tofte Bøge Vesterskov N Vesterskov S Vesterskov V Østerskov N Østerskov S Tabel 7: Opsummering af de skovbevoksede delområder i Tofte, middelværdier og samlede artsantal. Antal felter Habitatnaturtyper 1-91E0 91E D0 91D E E0 91E E E0 91E0 91E0 91E0 91E0 Dækning af dværgbuske (m² i 5 m-cirkel) 0 0,8 0 3, ,1 1,2 0 <0,1 <0,1 Dækning af buske og træer < 1 m (m² i 5 m-cirkel) <0,1 0,6 0,3 1,2 0,5 0,7 0,8 0,2 0,2 0,5 7,1 0,8 0,7 0,3 Dækning af buske og træer > 1 m (m² i 5 m-cirkel) 69,2 59,5 54,8 66,5 62,0 54,2 48,6 66,0 52,0 71,0 49,0 75,3 43,2 57,8 Dækning af buske og træer i alt (m² i 5 m-cirkel) 69,2 59,5 54,8 66,8 62,0 54,2 48,9 66,0 52,0 71,0 50,0 75,3 43,2 57,8 Dækning af vandflade (m² i 5 m-cirkel) , Kronedækning (%) Træer med hulheder Træer med rådne partier 1,4 1,5 2,2 4 2,6 4,2 9,8 2,4 2,8 1,4 1,8 4,4 1,8 1,4 Antal trunter > 70 cm 0 2,8 0,6 1,5 0,2 2,6 0,2 0 2,6 0,6 3 8,4 1,8 0,6 Stammeantal i 15 m-cirkel 12,6 26,3 12,6 35,8 16,0 27,4 23,6 40,6 8,8 20,2 15,0 25,8 11,0 14,4 DBH levende træer (cm) 36,6 29,7 49,6 23,4 33,3 36,3 45,0 22,3 65,4 45,6 44,6 38,7 42,9 37,5 Maks DBH

19 Delområdenavn Bøgebakken Bønderskov V Bønderskov Ø Elleskoven Engskoven Kamrene Langsig Skelhus Tofte Bøge Vesterskov N Vesterskov S Vesterskov V Østerskov N Østerskov S ANTAL ARTER INDDELT I GRUPPER: Nåletræ/løvtræ/ busk Dværgbuske Halvgræsser Græsser Siv/frytler Andre urter + lianer Tørvemos, ubestemt Bladmos, ubestemt Levermos, ubestemt Lav, ubestemt (kun bægerlav) Sum af ovenstående artsgrupper Antal *+**-arter (pr. felt) 2 6,4 14,25 12,8 13,75 13,6 11,6 12,6 8, ,4 13,2 16,4 8,2 8 Antal **-arter (i alt) Fredede arter Rødlistede arter (inkl. laver) Invasive arter (Novana-liste) Gammelskov, Wulf (skov) Novana (skov) Nøglebiotop (skov) Skov-karplanter Habitatnaturtyper registreret i området. Ikke alle felter kan henføres til en af de nævnte typer. Tæt bestand af Novana-indikatorarten almindelig fladmos på bøgestamme, Tofte Bøge. 2 Positivarter (*) og særligt følsomme positivarter (**) jf. Fredshavn m.fl

20 Referencer Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2009: Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdirektivets lysåbne naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2011: Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper. - Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk Anvisning TA-N3 ver Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. 2008: Beregning af skovtilstand tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2012: Overvågning af terrestriske naturtyper. TA- N01, ver. 1, dateret Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet. Wulf, M. 2003: Preference of plant species for woodlands with differing habitat continuities. Flora 198:

21 Kortbilag Kort over de to områder, Høstemark og Tofte, med indtegnede delområder og numre på prøvefelter inden for delområder. Lysåbne delområder er markeret med gul kant omkring boksen med feltnumrene og skovdelområder med sort kant. Numrene på de afvigende felter (lysåbne i skov eller skov i lysåbent) er markeret med en asterisk. Baggrundskortet er ortofoto 2006, derfor er der trædække på nogle af de områder, der i dag er lysåbne. OBS: Farven på punkterne har ingen betydning i forbindelse med registreringen af vegetationen. Endeligt kortmateriale var ikke tilgængeligt ved udarbejdelsen af dette notat. Kort 1: Høstemark 20

22 Kort 2: Tofte 21