1.1. Organisering Ændringer i projektets ram m ebetingelser Statistik på borgere og forløb i de tre regioner 8

Transkript

1 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH )RURUG 2 6DPPHQIDWQLQJ 3,QGOHGQLQJ Organisering Ændringer i projektets ram m ebetingelser 6 'HWUHUHJLRQHU Statistik på borgere og forløb i de tre regioner Region Københavns Vestegn Region Roskilde Am t Region Ringkøbing Am t Fællestræk for de tre regioner 15 *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQ Trappem odellen og redskaberne generelt Anvendelsen af redskaberne I ndsatsen for fam iliesam m enførte og ægtefælleforsørgede borgere Mentorordninger Det videre arbejde m ed system atisk erfaringsopsam ling 20.RPPXQLNDWLRQRJIRUPLGOLQJDIHUIDULQJHU Hjem m eside Elektronisk dialogkonference Nyhedsbrev Presse Fællesregionale sem inarer Pjecer Den sam lede form idling af erfaringer 25 5HJQVNDERJEXGJHW 26 (NVWHUQHYDOXHULQJ Registreringsskem aer 28 $IVOXWWHQGHEHP UNQLQJHU 30 %LODJ 32

2 2 )RURUG I forbindelse m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" skal der hvert år ved regnskabsaflæggelsen udarbej des en intern evaluering. Evalueringen udarbej des af proj ektsekretariatet i LO i tæt sam arbej de m ed KL og DA. Nærværende evaluering er således den anden interne evaluering af proj ektet. Evalueringen giver et billede af de centrale aktiviteter i proj ektet, en vurdering af de ram m er i fx lovgivningen, m an arbej der indenfor, sam t endelig en vurdering af, om der er behov for j usteringer, herunder hvilke indsatsom råder, der vil være centrale at sætte i fokus i det kom m ende proj ektår. Den første interne evaluering havde proj ektets startfase, herunder den lange proces m ed form ulering af succeskriterier og dannelse af sam arbej dsflader i fokus. Evalueringen frem hævede bl.a., hvor vigtigt netop etableringen af netværk og sam arbej de m ellem kom m uner og arbej dsm arkedets parter er for arbej det m ed den arbej dsm arkedsrettede integration. Af evalueringen frem gik det, at der i dette proj ektår ville være fokus på det konkrete arbej de m ed m odellen for den arbej dsm arkedsret t ede int egrat ionsindsat s. Nærværende evaluering vil derfor indeholde et særligt afsnit om erfaringer m ed arbej det m ed trappem odellen.

3 3 6DPPHQIDWQLQJ Proj ekt virksom hedsrettet integration, der er et 3-årigt sam arbej dsproj ekt m ellem LO, DA, KL og 13 kom m uner, afslutter m ed denne evaluering sit andet proj ektår. Proj ektet er organiseret i tre regioner, Region Københavns Vestegn, Region Ringkøbing Am t og Region Roskilde Am t, og arbej det i de tre regioner koordineres i hver region af en em bedsm andsgruppe m ed repræsentation fra de deltagende kom m uner, LO og DA s regionale konsulenter sam t KL og LO s proj ektleder. De tre regioner arbej der efter forskellige m ål og succeskriterier m ed redskaberne i trappem odellen. Målgrupperne i regionerne er forskellige, således at m an i Region Københavns Vestegn prim ært arbej der m ed kontanthj ælpsm odtagere m ens Region Ringkøbing Am t hovedsageligt arbej der m ed personer under int egrat ionsloven. Det m est anvendte redskab i alle regioner er virksom hedspraktikken, hvoraf størstedelen af forløbene er iværksat på private arbej dspladser. Derudover arbej des der i regionerne m ed forsøg m ed danskundervisning, introduktionsforløb for borgerne, m entorforløb, herunder uddannelse, og netværksskabelse på m ange niveauer. En afdækning af gruppen af fam iliesam m enførte, herunder er tilbud til ægtefælleforsørgede ligeledes i fokus. Form idling af erfaringer er en stor del af proj ektets m ål. Hj em m esiden form idler erfaringer, m aterialer og viden om aktiviteter til eksterne parter, og det kvartalsvise nyhedsbrev er ligeledes et ben i denne form idling. Pressearbej det skal derudover opprioriteres i det kom m ende proj ektår. Derudover udgiver proj ektet en pj eceserie m ed gode idéer og erfaringer fra proj ektet. Første pjece har handlet om etablering af lokalt sam arbej de m ellem kom m uner og arbej dsm arkedets parter, m ens næste pj ece, der udkom m er i j uni 2005, vil om handle tilbud til ægtefælleforsørgede. Der er i løbet af året lavet en system atisk opsam ling på erfaringer m ed arbej det m ed lovgivningen. Der rej ses i denne forbindelse en række problem stillinger, der relaterer sig til såvel den sam lede lovgivning som de enkelte redskaber. Et problem, der rej ses, er den kom plekse lovgivning, der adm inistrativt er m eget tung, et andet problem er m ålgrupper som fx kvinder over 40 år uden arbej dsidentitet og traum atiserede flygtninge. Det frem hæves således, at det første trin har stor værdi og bør prioriteres høj t for disse grupper. Endelig kan en problem stilling vedr. forventningsafstem ning i forbindelse m ed virksom hedspraktik rej ses. Det sidste proj ektår vil fokusere på forankring af proj ektet, og indsatsom råderne vil være særligt på danskundervisning og kom petenceafklaring.

4 4,QGOHGQLQJ "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er et 3-årigt udviklingsproj ekt, der er iværksat som et sam arbej de m ellem LO, DA og KL. Proj ektet, der er støttet gennem sats-pulj en af Ministeriet for Flygtninge, I ndvandrere og I ntegration, og har sit udgangspunkt i den 4-partsaftale om integration, der blev indgået m ellem regeringen, de kom m unale parter og arbej dsm arkedets parter i m aj Proj ektet blev iværksat pr. 1. m aj 2003, og denne evaluering dækker således perioden 1. m aj m aj Form ålet m ed proj ektet er at bidrage til en bedre og hurtigere integration af etniske m inoriteter på arbej dsm arkedet ved bl.a. at sætte fokus på, udvikle m etoder til sam t opsam le erfaringer om kring redskaberne i trappem odellen, herunder virksom hedspraktik, løntilskud og m entorordninger. Proj ektet har ligeledes som form ål at styrke sam arbej det og koordineringen m ellem arbej dsm arkedets parter og kom m unerne, udvikle forskellige sam arbej ds- og integrationsm odeller, afklare m yter og spørgsm ål sam t sprede erfaringer og succeshistorier. 2UJDQLVHULQJ LO varetager tovholder- og sekretariatsfunktionen i proj ektet, der er organiseret i 3 regioner. Der deltager i alt 13 kom m uner 1 i proj ektet, og i hver region deltager ligeledes LO og DA s regionale konsulenter og organisationer. Proj ektet er organiseret i 3 niveauer. På det centrale niveau koordineres og styres proj ektet i en central styregruppe m ed deltagelse af LO, DA, KL, I ntegrationsm inisteriet og Arbej dsm arkedsstyrelsen. I denne styregruppe har der i løbet af det forgangne proj ektår været en række udskiftninger fra Arbej dsm arkedsstyrelsens side 2. 1 I udgangspunktet deltog 14 kommuner, men Solrød Kommune sprang fra i projektets startfase. 2 Fuldmægtig Holger Spangsberg Kristensen og kontorchef Rene Rasmussen begge er udtrådt af gruppen, og Arbejdsmarkedsstyrelsen er nu repræsenteret ved fuldmægtig Anette Saskia Junge.

5 5 &HQWUDOVW\UHJUXSSH LO, KL, DA, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet 3DUWQHUVNDEVJUXSSH LO, DA, KL 5HJLRQDOHPEHGVPDQGV JUXSSH. EHQKDYQV9HVWHJQ Brøndby, Hvidovre, Rødovre og Glostrup kommuner, LO Storkøbenhavn, DA Region Hovedstaden, KL og LO 5HJLRQDOHPEHGVPDQGV JUXSSH5LQJN ELQJ$PW Ringkøbing, Skjern, Herning og Lemvig kommuner samt LO Ringkøbing Amt, DA Ringkøbing Amt, Kommuneforeningen, KL og LO 5HJLRQDOHPEHGVPDQGV JUXSSH5RVNLOGH$PW Roskilde, Køge, Vallø, Skovbo og Stevns kommuner, LO Roskilde Amt, DA Roskilde Amt, KL og LO /RNDOVW\UH JUXSSH Køge, Vallø, Skovbo og Stevns /RNDOVW\UH JUXSSH Roskilde /RNDOH.RRUGLQDWLRQVXGYDOJ På regionalt niveau er proj ektet i hver region organiseret i en regional em bedsm andsgruppe, der består af repræsentanter fra kom m unerne og LO og DA s regionale konsulenter, m ens en konsulent fra KL sam t LO s proj ektleder deltager som sekretær for em bedsm andsgrupperne. Endelig fungerer koordinationsudvalgene som lokale styregrupper, der skal sikre koblingen til kom m unernes integrationsog beskæftigelsespolitik. I Region Roskilde Am t har koordinationsudvalgene dog valgt at udlægge opgaven til 2 lokale styregrupper på em bedsm andsniveau, hvor LO og DA ligeledes er repræsenteret. I Region Roskilde Am t er der for LO s vedkom m ende pr. 1. august 2004 sket den ændring, at konsulent Steen Johansen er udtrådt af em bedsm andsgruppen og de lokale styregrupper. LO repræsenteres nu af form and for LO Roskilde Am t Jorun Bech i em bedsm andsgruppen, m ens hhv. Benny Frederiksen TI B, og Laila Jensen 3F repræsenterer LO i de to lokale styregrupper. Endvidere har Khalil Ahm ad ved årsskiftet overtaget Roskilde Kom m unes arbej de i proj ektet efter Ole Friis Andersen, og han deltager således i såvel den regionale em bedsm andsgruppe som den lokale styregruppe for Roskilde.

6 6 I region Københavns Vestegn er DA s regionale konsulent Arne T. Hansen, der i forvej en repræsenterer DA i Region Roskilde Am t, indtrådt som DA s repræsentant i Region Københavns Vestegn. QGULQJHULSURMHNWHWVUDPPHEHWLQJHOVHU Der er siden proj ektets begyndelse sket store ændringer i de om givelser og betingelser, der udgør ram m erne for proj ektet. For det første har det store fald i flygtningetallet m edført, at m ålgruppen for såvel den generelle integrationsindsats som for proj ektet har ændret sig m arkant. Siden 2002, hvor planlægningen af proj ektet blev påbegyndt, er antallet af opholdstilladelser m eddelt på asylom - rådet faldet fra i 2002 til i Sam tidig er antallet af fam iliesam - m enføringstilladelser faldet fra i 2002 til i Faldet af nyankom - ne er især m ærkbart i Region Ringkøbing Am t, der ikke som de øvrige regioner har en stor gruppe flygtninge og indvandrere, der er kom m et til landet før Dette ses ligeledes på fordelingen af borgere på integrationsydelse og kontanthj ælp i regionen, j f. afsnit 2.1. Endvidere har m odtagelsen af nytilkom ne flygtninge her været forsinket i en kom m une, hvilket yderm ere har påvirket proj ektarbej det. Det faldende flygtningetal har ligeledes m edført en ændret organisering af arbej det i flere kom m uner, hvor der nu synes at være en tendens til, at integrationsafdelinger lægges sam m en m ed beskæftigelsesafdelingerne. Et andet centralt punkt er opgave- og strukturreform en, der især i Region Ringkøbing Am t har taget m egen opm ærksom hed. Alle kom m uner skal her lægges sam m en, også indenfor proj ektet, og det praktiske forberedelsesarbej de har herm ed fyldt m eget også i em bedsm andsgrupperne. Det sam m e gør sig delvist gældende i Region Roskilde Am t. Det har været og er strategien i proj ektet at anvende sam m enlægningerne konstruktivt således, at de arbej dsform er, der er im plem enteret i de kom m uner, der deltager i proj ektet, ved sam m enlægningen overføres til de kom m uner, m an lægges sam m en m ed. På denne m åde sikres en erfaringsspredning fra proj ekt arbej det. Yderm ere fylder reorganiseringen af beskæftigelsesindsatsen og oprettelsen af j obcentre m eget i kom m unerne. Den ændrede kom m unal- og am tsstruktur har ligeledes m edført ændringer hos arbej dsm arkedets parter. LO planlægger ligeledes en ændring af det lokale og regionale system. Den ændrede struktur i LO behandles på ekstraordinær kongres den 11. j uni 2005, hvorefter der vil kunne iværksættes konkrete initiativer vedrørende forankringen af proj ektet i relation hertil. DA nedlægger endvidere pr. 1. j anuar 2006 det regionale system 3, og her pågår ligeledes overvej elser vedr. im plem entering og forankring af proj ektet. 3 Dette er dog ikke en følge af strukturreformen.

7 Afslut ningsvist kan det endvidere nævnes, at ændringer i den lovgivning, proj ekt et arbej der indenfor, herunder forsinkelser af lovgivningens ikraft t ræden i forhold til virksom hedspraktikken og ansættelse m ed løntilskud, ligeledes påvirker arbej det. 7

8 8 'HWUHUHJLRQHU De tre regioner fokuserer i arbej det på forskellige m etoder og aktiviteter, hvilket prim ært kan tilskrives organisering, kultur og strukturelle forhold, herunder m ålgruppe, arbej dsm arked og traditioner. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opm ærksom på, at regionerne net op er udvalgt ud fra deres forskelligheder, således at m an kunne opnå en række forskelligartede erfaringer m ed anvendelsen af redskaberne i relation til såvel store som sm å kom m uner, kom m uner der længe har m odtaget flygtninge, og kom m uner der stort set først har haft opgaven fra 1999, sam t i forhold til såvel flygtninge, fam iliesam m enførte sam t etniske m i- noriteter, der har været i Danm ark i en længere årrække. Der er i alle regioner gennem ført en m idtvej sstatus ved årsskiftet 04/ 05. Denne har været gennem ført således, at hhv. kom m unerne og arbej dsmarkedets parter i den enkelte region hver især har haft en drøftelse m ed hhv. KL og LO/ DA, hvorefter m an på m øde i den regionale em bedsm andsgruppe har haft en fælles evaluering. Midtvej sevalueringen har især m edført en endelig forventningsafstem - ning og klarhed over, hvad de forskellige parter kan bidrage m ed i proj ektet, hvilket har haft en positiv effekt på sam arbej det. Midtvej sevalueringen har endvidere sat fokus på aktiviteterne og de m ål, der er sat i proj ektet. 6WDWLVWLNSnERUJHUHRJIRUO ELGHWUHUHJLRQHU Der er i forbindelse m ed den forestående eksterne evaluering 4 indsam let data for deltagere i proj ektet pr. 31. decem ber Nedenstående vises et udsnit af disse data for de tre regioner. Det bem ærkes, at regionerne har opstillet forskellige m ålgrupper, succeskriterier og arbej der efter forskellige m etoder og m ål. Eksem - pelvis indgår alle borgere under integrationsloven i de 4 kom m uner region Ringkøbing Am t, m ens de øvrige regioner visiterer borgere til proj ektet. Nedenstående er derfor ikke et udtryk for en sam m enligning m ellem regionerne. Det kan derudover bem ærkes, at der i de første 4 m åneder af 2005 ligeledes er visiteret en lang række borgere til proj ektet, hvilket vil frem gå af den endelige evaluering, idet denne m åling først foretages pr. 31. decem ber Der er således en række aktiviteter og forløb, der ikke frem går af nedenstående. 4 Jf. afsnit 6 om den eksterne evaluering.

9 & & & & & 9 "!# #%$ (' )* % +, -./ -0 ( (' 2 ' (1* ' (' 2-1' Antal borgere i alt heraf integrationsydelsesm odtagere - heraf kontanthjælpsm odtagere - andet, herunder selvforsørgelse * 1 * Uoplyst forsørgelsesgrundlag for Ringkøbing og Lem vig Det frem går af tabel 1, at der pr. 31.decem ber 2004 var 273 aktive borgere i proj ektet. Regionernes forskellige m ålgrupper kom m er tydeligt til syne i tabellen, hvoraf det frem går, at Region Københavns Vestegn prim ært arbej der m ed kontanthj ælpsm odtagere, m ens den om vendte fordeling gør sig gældende i Region Ringkøbing Am t. Det er derfor m uligt i proj ektet at indhøste erfaringer m ed arbej det m ed de forskellige m ålgrupper for integrationsindsatsen. Tabel 2 giver en oversigt over de konkrete forløbstyper, og det frem går heraf, at virksom hedspraktikken er det m est anvendte redskab 5. Størstedelen af forløbene iværksættes på private arbej dspladser, idet 72 forløb er på private arbej dspladser, m ens 33 forløb er på offentlige arbej dspladser. Desforuden kan det bem ærkes, at der er et udviklingspotentiale i arbej det m ed den virksom hedsplacerede danskundervisning i kom binationsforløbene. 5 Det bemærkes, at der har været en række problemer med udfyldelsen af de registreringsskemaer, der ligger til grund for tabellerne, og der kan således være forskel på, hvordan man har forstået spørgsmålene, herunder hvad der er et kombinationsforløb.

10 & & & & & 10! %3 * -465 /%71 ' 8' -09 * : %; "!%# #%$ (' )* % +, -./ -0 ( (' 2 ' (1* ' (' -1' << Antal borgere i alt Antal nye virksom hedspraktikforløb - heraf offentlige arbejdspladser - heraf private arbejdspladser Antal nye job m ed løntilskud - heraf offentlige arbejdspladser - heraf private arbejdspladser Antal deltagere i danskundervisning - heraf fuld t id - heraf delt id - heraf integreret i prakt ik * 4* * 10* * Antal kombinationsforløb * Heraf udgør Roskilde Kom mune 16 nye forløb. * * Oplysningerne gælder kun for Roskilde Kom m une, da de øvrige kom m uner kun arbejder med private arbejdspladser i projektet. Ved 2 forløb er arbejdspladstypen uoplyst I det følgende gennem gås overordnet de centrale aktiviteter og fokusom råder i regionerne, m en for en m ere detalj eret gennem gang henvises til de kvartalsvise statusopgørelser, der er vedlagt som bilag. 5HJLRQ. EHQKDYQV9HVWHJQ Den regionale em bedsm andsgruppe har nedsat en opfølgningsgruppe, der består af en j obkonsulent fra hver af de 4 kom m uner. Opfølgningsgruppen har til ansvar at koordinere de fælles aftaler, der indgås m ed virksom heder, følge op på egne borgere på de pågældende virksom heder, sam t koordinere den øvrige indsats i forhold til uddannelsesforløb. Der laves løbende skriftlige tilbagem eldinger, bl.a. for at sikre, at LO Storkøbenhavn og DA Region Hovedstaden har m ulighed for at tage kontakt til relevante organisationer på en arbej dsplads, hvis der er behov herfor. Det vurderes som m eget værdifuldt, at opfølgningsgruppen har sikret et tæt sam arbej de og koordinering m ellem de 4 kom m uner på vestegnen. I sam arbej det m ellem kom m uner og virksom heder anvendes sam arbej dsaftaler som m etodisk indgangsvinkel. Succeskriteriet er 20 skriftlige aftaler, og der er ved udgangen af 2. proj ektår indgået 14 aftaler. Man drøfter m etoden i regionen i forhold til, om det er en fordel eller en barriere at indgå disse skriftlige aftaler m ed virksom hederne, og der er for nærværende ikke entydige tilbagem eldinger herpå. Der sam arbej des i proj ektet derfor ligeledes m ed en række virksom heder,

11 11 som m an ikke har skriftlige aftaler m ed, således at der i alt sam arbej des m ed 22 virksom heder. Aftalerne m ed virksom hederne følges op af skriftlige individuelle aftaler for den enkelte borger, hvor såvel borger som virksom hedens a- og b-side er m edunderskrivere. Dette har til form ål at sikre enighed om indholdet i de enkelte forløb sam t opbakning fra kolleger på arbej dspladsen. De fire kom m uner har indgået aftale m ed Brøndby Sprogcenter om et fælles introduktionsforløb for alle borgere i proj ektet. Forløbet indeholder en introduktionsdag, der følges op af en undervisningsdag hver af de 5 efterfølgende uger. Form ålet er at sikre borgerne en forståelse for arbej dspladskultur m.v. i kom bination m ed, at de er startet eller skal starte i en praktik. På kurset underviser ud over lærere fra sprogskolen ligeledes Charlotte Jakobsen som repræsentant fra LO. Det første intro-forløb om arbej dspladskultur er gennem ført m ed 11 borgere i m arts 2005, og evaluering fra Brøndby Sprogcenter afventes inden, de næste borgere sættes i gang i næste forløb. I forhold til uddannelse af m edarbej dere på arbej dspladserne har m an indgået aftale m ed Mentor Coaching om et 1½ dags m entorkursus for m entorer på de virksom heder, der har borgere fra proj ektet i forløb. LO Storkøbenhavn vil efterfølgende etablere netværk for m entorerne, der således får m ulighed for at drøfte problem stillinger, der relaterer sig til kolleger, m entée eller ledelse m ed andre m entorer i regionen. I netværket kan m entorer fra Region Roskilde Am t ligeledes indgå. Første hold m entorer blev uddannet på 1½ dags kursus den 21. februar og 2. m arts Der var 14 deltagere på kurset, heraf 10 kom m unale j obkonsulenter, der skal form idle kurset til virksom hederne, og 4 virksom hedsrepræsentanter. Kurset blev afsluttet m ed overrækkelse af m entor-certifikater og m entornåle til deltagerne, og LO-Link bragte en artikel om uddannelsen. Næste kursus var planlagt til at løbe af stablen den 27. april og 3. m aj 2005, m en kurset er udsat til efteråret, så m an kan sikre repræsentativ deltagelse fra virksom hedernes side, da kurset i denne om gang prim ært ville have været besat af deltagere fra kom m unerne. KL har som led i proj ektet afholdt tem adag om den aktive beskæftigelses- og integrationsindsats for m edarbej derne i kom m unerne i Region Københavns Vestegn. Der var i alt 45 deltagere på tem adagen, hvor der blev sat fokus på krav, m uligheder og dilem m aer i den aktive indsats, herunder trappem odellen. For at sikre erfar ingsudveksling på t værs af regionerne blev t em adagen afholdt i fællesskab m ed Region Roskilde Am t. Der er derudover i KL-regi afholdt kursus om økonom ien på integrationsom rådet for kom m unerne. LO og DA har afholdt m øde m ed organisationernes m edlem m er af de 4 koordinationsudvalg i regionen. På m ødet er det aftalt, at parterne og koordinationsudvalgsm edlem m erne inviterer virksom hederne i proj ektet til et fællesm øde den

12 m aj, hvor proj ektet drøftes. Form ålet er bl.a. at afsøge m ulighederne for at opstarte et virksom hedsnetværk. Derudover vil parterne tage initiativ til at lave en handlingsplan for forankringen af proj ektet m.v., der vil blive frem lagt for den regionale em bedsm andsgruppe senere på året. Denne handlingsplan vil erstatte den regionale integrationsaftale, parterne ifølge succeskriterierne skulle indgå, da denne m ed DA s nedlæggelse af det regionale system ikke længere er relevant 6. 5HJLRQ5RVNLOGH$PW Der er i proj ektet udviklet et kom petencekort, der afdækker borgernes form elle og uform elle kom petencer. Kortet anvendes til at visitere borgere fra kom m unerne til proj ektet, og er m ed til at sikre, at m atchet m ellem borgeren og virksom - heden sker på den bedst m ulige vis, således at der er overensstem m else m ellem virksom hedernes forventninger til borgeren og borgerens reelle kom petencer. Regionen har i årets løb arbej det m ed at udvikle en vurderingsnøgle til brug for evaluering på arbej dspladsen. I déen er, at borgeren vurderes efter 14 dage, m idtvej s og ved et forløbs afslutning, hvorm ed m an kan følge op på udviklingen i forløbet. Skem aet udfyldes i dialog m ellem virksom heden, borgeren og en m edarbej derrepræsentant eller m entor. Det har været centralt i drøftelserne m ellem parterne, at vurderingsnøglen anvendes i dialog m ellem virksom hed, borger og m entor/ tillidsrepræsentant, således at den ikke får karakter af en eksam en. Parterne er nået til enighed om en m odel, der er en videreudvikling af en m odel anvendt i et EU-proj ekt gennem ført i Frederikssund Kom m une. Denne sættes i anvendelse så snart det endelige layout er på plads. Der afholdes løbende m øder m ed de to virksom hedsnetværk i regionen, m en i begge dele af regionen overvej er m an det fortsatte sam arbej de i netværkene. Køge-om rådet har fået bevilliget m idler gennem koordinationsudvalget for Køge, Vallø, Skovbo og Stevns, og den regionale em bedsm andsgruppe har derfor valgt at anvende regionens resterende projektm idler for 2. proj ektår i Roskildeom rådet. Midlerne skal anvendes på en indsats for at revitalisere virksom hedsnetværket i Roskilde, bl.a. m ed henblik på at fastholde og øge sam arbej det m ed især de offentlige virksom heder. Der er derfor bl.a. igangsat et opsøgende arbejde på virksom hederne. Der er ligeledes fokus på sam arbej det m ellem virksom heder og kom m uner i virksom hedsnetværket i Køge, Vallø, Skovbo og Stevns, idet m an sporer en tendens til, at virksom hederne overvej er at trække sig fra sam arbej det. Forklaringen er, at virksom hederne ikke m odtager visiterede borgere fra kom m unerne så hurtigt som ventet, hvilket kan virke dem otiverende, hvis virksom hederne ikke kender årsagen hertil. En årsagsforklaring synes bl.a. at være, at det tager tid for kom m unerne at sikre det rigtige m atch m ellem den konkrete arbej dsplads og den ledige. Kom m unerne vurderer, at det generelt tager længere 6 Aftalen lå klar til underskrift, umiddelbart før DA ændrede sin struktur ultimo 2004.

13 13 tid at finde det rigtige m atch j o flere krav virksom heden har til den lediges kom - petencer. Herudover er kom m unerne, inden en borger sendes ud til en virksom - hed, nødt til at indkalde den ledige til sam tale m.h.p. at j ustere den individuelle kontrakt/ j obplanen, hvilket også tager tid. Problem stillingen understreger vigtigheden af, at der foretages en grundig forventningsafstem ning kom m unerne og virksom hederne im ellem, når der indledes et sam arbej de. En anden problem stilling synes ligeledes at være kom m unernes sam arbej de m ed JobØst, der varetager det virksom hedsrettede arbej de for kom m unerne. Det kan bem ærkes, at aftalen m ed JobØst er opsagt pr. 1. j anuar 2006 i forbindelse m ed sam m enlægning af kom m unerne og heraf følgende reorganisering. Regionen har udarbej det int erviewundersøgelsen Gider de overhovedet arbej - de?, hvor m an har interviewet 7 etniske m inoriteter om deres drøm m e, visioner og m otivationsfaktorer i forhold til arbej dsm arkedet 7. Undersøgelsen viser klart, at etniske m inoriteter m eget gerne vil arbej de, m en de gider ikke deltage i praktikker og proj ekter. Det kan af undersøgelsen udledes, at det er m eget vigtigt, at kom m unen i aft alen m ed borgeren, herunder konkret i handlingsplanen synliggør, at form ålet m ed en praktik er, at den er et skridt på vej en til et ordinært j ob og derm ed selvforsørgelse. Efter lang tids overvej else besluttede koordinationsudvalget i Solrød, at Solrød Kom m une trak sig fra proj ektet. Begrundelsen var, at de forventninger, Solrød gik ind i proj ektet m ed, ikke holdt, da m an forventede et sam let proj ekt i hele regionen, hvor kom m unerne arbej dede i fællesskab m ed etablering af virksom - hedsnetværk, inform ationsm øder m.v. Da m an i regionen valgte at dele sig op i tre lokale styregrupper, hvor Solrød stod alene, idet de ikke tog im od tilbuddet om at deltage i en af de to andre lokale styregrupper, valgte Solrød at prioritere andet arbej de i kom m unen. Kritikpunktet om kring opdelingen af regionen i to lokale proj ekter et centralt opm ærksom hedspunkt i partnerskabet, og LO i regionen har m eldt ud, at m an i løbet af det sidste proj ektår vil søge at sam le proj ektet i regionen bl.a. ved at inddrage fagforeninger og forbund i hele regionen i arbej det. Der er udarbej det lokale statusrapporter for proj ektet i begge dele af regionen 8. Rapporterne giver en status over den lokale organisering, tidsplan, m ålgruppe sam t m odeller og m etoder frem til hhv. august og decem ber HJLRQ5LQJN ELQJ$PW Regionen fokuserer på udvikling af en fælles m etode til integration, der som udgangspunkt skal danne grundlag for indsatsen i de 4 deltagende kom m uner, 7 Undersøgelsen kan ses på projektets hjemmeside 8 Statusrapporterne er vedlagt som bilag.

14 14 hvorefter m an vil søge at udbrede den til hele am tet. Metoden, der bygger videre på erfaringer fra tidligere proj ekter i regionen, er nedskrevet i Det gode integrationsforløb. Metoden har en system atiseret sagsbehandling som om drej ningspunkt og skitserer vej en fra m odtagelsen i kom m unen til en flygtning eller indvandrer er i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller andet, herunder pension. I m plem enteringen af m etoden i kom m unerne skrider frem ad, om end lidt langsom m ere end forventet, hvilket prim ært skyldes lavere flygtningetal, sam t fokus på sam arbej dsrelationer i den nye kom m unestruktur. En stor del af de flygtninge, m an m odtager, er endvidere børn, hvilket yderligere m indsker m ålgruppen for den arbej dsm arkedsrettede integrationsindsats. Den regionale em bedsm andsgruppe er i færd m ed at afdække indsatsen for fam i- liesam m enførte i regionen, herunder indkredse m ålgruppen ved anvendelse af Udlændingeinform ationssystem et (UI S). Sam tidig er m an ved at skabe en system atisk oversigt over, hvordan kom m unerne tager kontakt til de fam iliesam - m enførte, når de kom m er til kom m unen. Sigtet er at sikre en bedre og sam let system atisk indsats for m ålgruppen. Der arbej des m ed virksom hedsrettede sprogforløb i alle 4 kom m uner. Det kan bem ærkes, at Skj ern ikke har danskundervisningsforløb på virksom hederne, m en forløbene, der foregår på sprogskolen, er etableret, så der undervises i fagdansk. Skj ern har endvidere kom binationsforløb bestående af 3 dages dansk på sprogskole og 2 dages undervisning på Borris Landbrugsskole. Lem vig har startet aftenundervisning i sprog i form af 3 hold på VUC for personer i ordinært arbej de, virksom hedspraktik og løntilskud. LO og DA arbej der endvidere m ed et udspil om kring virksom hedsdansk i DA og LO s Dialogkam pagne organiseret som EU-socialfondsproj ekt blev droslet ned ved årsskiftet. Det lykkedes ikke at gennem føre de ønskede aktiviteter i virksom hederne efter den valgte m odel, der kun blev gennem ført på det overordnede organisatoriske niveau. Selve dialogkurserne har prim ært fundet sted i LOorganisationernes regi blandt udvalgte tillidsvalgte, og kurserne har her skabt større forståelse for integration i de organisatoriske baglande. Der er m ed stor tilfredshed fra Herning Kom m unes side afholdt et Dialog-kursus i sam arbej de m ellem Socialfondsproj ektet og Herning Kom m une, som skal danne baggrund for kom m unens interne personalepolitik på flygtninge- indvandrerom rådet. Frem over ønskes dialogen oprustet i sam arbej de m ed de 4 koordinationsudvalg. Kom m uneforeningen orient erer løbende om int egrat ionserfar inger i koordinat i- onsudvalgene. Herved spredes erfaringerne fra proj ektet til de kom m uner, der ikke er m ed. Endvidere orienterer de 4 kom m uner løbende i deres egne koordinationsudvalg. Der er den 19. august afholdt kursus af KUA, Herning Kom m unes uddannelsesafdeling, om nye ændringer i integrationsloven. På kurset deltog 20 m edarbej dere

15 15 fra de fire kom m uner, der er involverede i "Proj ekt virksom hedsrettet integration", sam t yderligere 20 m edarbej dere fra øvrige kom m uner i am tet 9. Form ålet herm ed var bl.a. at sikre en vidensdeling m ellem kom m unerne i am tet. Regionen har den 21. februar afholdt en stor inspirationskonference m ed 145 deltagere fra hele regionen. Form ålet m ed konferencen var at sprede erfaringer fra "Proj ekt virksom hedsrettet integration" og andre proj ekter i regionen til relevante sam arbej dspartnere sam t integrationsm inisteren, der i forbindelse m ed konferencen ligeledes skulle have besøgt en række virksom heder. Da konferencen lå på den nyudnævnt integrationsm inisters første arbej dsdag, m eldte m inisteren afbud, og m inisteren besøgte kom m uner og virksom heder i regionen den 2. m aj 2005, hvor hun bl.a. på virksom heden Hannels hørte om den virksom - hedsrettede indsats. Der er afholdt tem adag i erfa-netværket for j obkonsulenter om j obkonsulentens rolle som sælger den 9. m aj. På kurset, der var arrangeret af proj ektsekretariatet i sam arbej de m ed regionen, underviste Mads Skibdal, Com entor og Nina George, Håndværksrådet. Der deltog såvel j obkonsulenter fra de fire kom m uner i proj ektet sam t j obkonsulenter fra øvrige kom m uner i am tet, således at m an sikrer erfaringsspredning. Der planlægges erfa-møde om fam iliesam m enføring den 7. j uni, hvor KL deltager m ed oplæg om tilbudsm ulighederne til fam iliesam m enførte. Der er således stort fokus på erfaringsspredning og sam arbej de i regionen. Dette understøttes ligeledes i proj ektet af et nyhedsbrev, der udsendes af Kom m uneforeningen 6-12 gange årligt alt efter behov. ) OOHVWU NIRUGHWUHUHJLRQHU Der er til trods for de strukturelle betingelser, der påvirker arbej det i proj ektet, iværksat en lang række udviklingsaktiviteter i de tre regioner. Aktiviteterne i de tre regioner knytter sig tæt op på trappem odellen og de redskaber, der ligger i den. Trods de regionale forskelle synes det at være de sam m e redskaber, der er i anvendelse og lader til at have en virkning i forhold til de forskellige m ålgrupper. Således er der i alle regioner fokus på virksom hedspraktikken, der vurderes til at være en god indgangsvinkel til virksom hederne. Der er et generelt fokus på erfaringsspredning, og i alle regioner er det centralt, at sam arbej det inkluderer såvel kom m uner som arbejdsm arkedets parter. Disse netværksflader er således centrale at bevare, og erfaringerne herm ed er ligeledes beskrevet i pj ecen Gode idéer lokalt sam arbej de. 9 Det bemærkes, at deltagere fra kommuner, der ikke er med i projektet, selv betalte for forplejning.

16 16 *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det m ed trappem odellen. Partnerskabet har derfor valgt at sætte fokus på anvendelsen af trappem odellen ved en række tem adrøftelser, der gennem føres på m øde i de regionale em bedsm andsgrupper. Drøftelserne er strukturerede i en række forskellige tem aer, hvortil der er rej st en række spørgsm ål. (jf. bilag 9). Drøftelserne har for det første til form ål at få kom m u- nerne og arbej dsm arkedets parter til sam m en at diskutere redskaberne og anvendelsen heraf, således at der skabes en fælles forståelse af m etoder og m idler. For det andet er m ålet at sam le erfaringer og tilbagem eldinger på redskaberne. Der tegner sig en række generelle kom m entarer og problem stillinger, der gør sig gældende i alle regioner. Det nedenstående afsnit er udtryk for partnerskabets vurdering af de centrale tilbagem eldinger fra regionerne på såvel de system atiske drøftelser, som problem stillinger, der i øvrigt er rej st i alle regioner. 7UDSSHPRGHOOHQRJUHGVNDEHUQHJHQHUHOW Tilbudsm ulighederne i trappem odellen er kendte, idet de ligner det tidligere lovgrundlag, m en redskaberne vurderes at være m ere anvendelige, idet de er overskuelige at anvende i arbej det m ed virksom hederne. Lovgivningen synes at være én blandt flere årsager til, at m an nu tænker m ere virksom hedsrettet i kom m u- nerne, m en den virker dog adm inistrativt tung og rodet set i forhold til den tidligere lovgivning. Lovgivningen kan billedligt talt ses som en kinesisk æske, hvor m an, for at kunne iværksætte et forløb, skal have flere lovgivninger i spil på en gang. Dette er om stændeligt, kræver et stort overblik og ikke m indst tid, der tages fra den konkrete indsats. Et andet eksem pel er, at den adm inistration, der er forbundet m ed at forlænge et forløb, tager m egen tid for kom m unen, da det im - plicerer m ange blanketter og parter, der skal tages i ed. Løntilskuddet er besværligt at adm inistrere for kom m unerne, da lovgivningen gælder m ange forskellige m ålgrupper, fx både forsikrede ledige, skånej ob, fleksj ob m.v., hvilket gør det svært at holde styr på, hvilken sats der skal anvendes. Kom m unerne finder derim od de variable satser fordelagtige i den individuelt rettede indsats. Virksom hederne finder om vendt de variable satser forvirrende og vil hellere have et fast tilskud til de enkelte typer forløb og m ålgrupper. Endelig synes virksom hedsrevalideringen helt at drukne som redskab. Der er typisk m ange barrierer hos borgerne, og vej en til beskæftigelse er ofte lang. Borgeren skal forberedes m eget, og der er derfor brug for lange indledende og opkvalificerende forløb. Dette gælder både nytilkom ne og borgere, der ikke har været på arbej dsm arkedet i m ange år, og som derfor har m istet deres arbej dsidentitet. Oplæringsperioden rækker her typisk ud over 3 m åneder.

17 17 En række m ålgrupper synes at falde udenfor redskabernes anvendelsesom råde. Et eksem pel er kvinder over 40 år uden tidligere arbej dsm arkedstilknytning, hvortil der ikke synes at være tilstrækkeligt fleksible m uligheder. En større fleksibilitet i m uligheden for at lave forløb m ed fx færre tim er synes derfor relevant i særlige tilfælde, idet en problem stilling i dag ligger i, at m an har pligt til at deltage i 30 tim ers aktivitet Et andet eksem pel på borgere, der har behov for bl.a. m ere fleksible tilbud, er traum atiserede flygtninge, der ikke er i stand til at opfylde kravet om at gå direkte i danskundervisning og j ob eller gennem føre danskundervisningen på norm eret tid. En hertil relateret problem stilling er det ufleksible t ilskudssyst em vedrørende danskundervisningen i forbindelse m ed bl.a. m o- dultilskuddet, der bevirker at sprogcentrene får betaling pr. gennem ført m odul uanset, hvor lang tid, den enkelte har brugt på at gennem føre m odulet 10. Andre eksem pler er borgere der m angler såvel m otivation som j obidentitet. Det kan overvej es, om der bør etableres et yderligere trin på trappen, m en under alle om stændigheder er det vurderingen, at første trin på trappen, den aktive start, bør anvendes m ere, og herunder bør det anerkendes, at dette trin kan fylde m e- get i et forløb. Redskabet kan således for de ovennævnte m ålgrupper være ligeså godt og centralt, som virksom hedspraktikken kan være for andre m ålgrupper i indsatsen. Endvidere bør fleksibiliteten anerkendes og anvendes i høj ere grad. En konsekvens af redskabsviften og den øgede fokusering på virksom hedsvendte tilbud er, at kom m unerne er blevet m ere afhængige af sam arbej dspartnere, da der i indsatsen er en gensidig afhængighed m ellem kom m uner og virksom heder. Dette bygger ligeledes på en erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene. Form ålet m ed at sikre et fælles ej erskab m ellem parterne synes således at være opfyldt. $QYHQGHOVHQDIUHGVNDEHUQH Arbej det m ed den individuelle kontrakt og j obplaner er en velkendt arbej dsm etode i kom m unerne, idet m an i henhold til den tidligere lovgivning arbej dede m ed handlingsplaner. Det vurderes, at kont rakt en pædagogisk set har en god signalværdi, idet begge parter skriver under på den, hvilket giver en god forpligtelse for parterne, og sam tidig bibringer den m ere klarhed over, hvad et forløb indeholder, sam t hvad såvel m ilepæle som m ålet er. Virksom hedspraktik anvendes m ere end tidligere, og m an taler m ere direkte til virksom hederne, hvilket lovgivningen er m edvirkende årsag til. Det er dog drøftet, at det er vigtigt ikke at starte borgere i en virksom hedspraktik, hvis de evner at starte i et løntilskudsj ob Det er sam tidig vurderingen, at der er et behov for at gøre praktikkerne m ere fleksible, så de etableres m ed et lavere tim etal for at 10 Det vurderes derfor som positivt, at regeringen i sit integrationsudspil af d. 11. maj 2005 nævner dette som et område, der skal justeres.

18 18 fange m ålgrupper, der ikke m agter et forløb på fuld tid, sam t så sm å virksom heder ligeledes får m ulighed for at deltage i forløbene. Helt centralt står dog, at en grundig forventningsafstem ning m ellem kom m unen og virksom heden om, hvad form ålet m ed praktikken er, er afgørende for et vellykket forløb. Dette er ligeledes centralt for at sikre opbakning fra kollegerne, idet såvel erfaringer som undersøgelser viser, at der er stor opbakning fra kollegerne, hvis de kender og kan se form ålet m ed et forløb, således at der fx er sikkerhed for, at m ålet ikke er at erstatte et ordinært j ob. Herunder er det afgørende at alle parter, og derm ed også kollegerne, er klar over, hvor lang en tidsperiode forløbet strækker sig over, sam t hvad endem ålet er. Det er således vigtigt at inddrage m edarbej derrepræsentanter, og det er sam tidig afgørende at form idle, hvis m ålet ikke er et ordinært j ob m en i stedet opkvalificering. Der er en tendens til m odstand m od virksom hedspraktikken fra borgerne, da de fokuserer på at få et ordinært arbej de, hvor de får løn og kan forsørge sig selv. Derfor har de ofte svært m ed at se form ålet m ed praktikken, hvilket tydeliggør, at det er vigtigt, at kom m unerne gør det m eget klart, hvilken proces, praktikken er en del af, og at den således kan være et nødvendigt skridt på vej en til et ordinært j ob. Her er kontrakten et godt redskab til at sikre, at alle m ilepæle i et forløb står klart for alle parter. Det er blevet en form for prøvetid at starte i virksom hedspraktik eller løntilskud for derefter at kom m e i ordinært j ob, og redskaberne vurderes som gode m idler til at sikre ordinært arbej de. Der er en positiv dialog, hvis borgeren ikke kan blive på arbej dspladsen efter et afsluttet forløb, og det vurderes som positivt, at m an tvinges til at forholde sig til det. Det er dog vigtigt, at løntilskudspladserne ikke etableres på bekostning af ordinære j ob.,qgvdwvhqiruidplolhvdpphqi UWHRJ JWHI OOHIRUV UJHGHERUJHUH Flere kom m uner opprioriterer kontrakten til de selvforsørgende, da det nu er m u- ligt at give tilbud til denne gruppe efter integrationsloven, dog m ed undtagelse af vej ledning og opkvalificering. Der er enighed om, at det kan betale sig at iværksætte en m ålrettet indsats for de selvforsørgende, da denne gruppe typisk lærer dansk hurtigt og har en høj m otivation. Dette kan således være m ed til at sikre frem driften i den øvrige indsats. Det er drøftet, om form en, hvorpå m an kontakter gruppen, har betydning, idet m an i nogle kom m uner sender et brev m ed opfordring til at m øde op i kom m u- nen, når det passer den enkelte, m ens andre kom m uner har indkaldt til åbne inform ationsm øder, der ikke synes at have haft sam m e effekt i forhold til at etablere kontakt til m ålgruppen. Der er stort fokus på, hvordan m an kan indkredse m ålgruppen, sam t hvordan m an kan system atisere arbej det.

19 19 I nogle kom m uner opkvalificeres borgerne sideløbende m ed, at de ansættes i ordinære j ob. En problem stilling gør sig dog gældende, idet m an som nævnt ikke kan tilbyde vej ledning og opkvalificering til gruppen. Derm ed kan m an ikke iværksætte kom petenceafklaring m ed m indre, det er en del af en virksom hedspraktik. Dette sætter ligeledes grænser for den korteste vej til arbej dsm arkedet, da m an ikke kan opkvalificeres, fx m ed et truckkort, hvis det er det eneste, m an m angler for at kunne ansættes i et ordinært j ob. Gruppen af ægtefælleforsørgede, der ikke er om fattet af integrationsloven, har kun m ulighed for at deltage i danskundervisning, hvilket sætter begrænsninger for kom m unernes indsats for denne gruppe. Det synes fordelagtigt, hvis indsatsen også blev udvidet til at gælde denne gruppe. 0HQWRURUGQLQJHU Mentorordninger anvendes i de fleste kom m uner, og også dette redskab har m ange forskellige navne og udform ninger og er således et velkendt redskab. Der er generel enighed om, at det er et godt redskab, der letter indgangen til virksom heden, og det er derm ed m ed til at sikre fastholdelse på arbej dspladsen. Det er dog ofte såkaldte uform elle m entorforløb, hvor virksom heden ikke m odtager tilskud fra kom m unen, der etableres. Dette skyldes, at ordningen adm inistrativt vurderes som værende m eget tung. Et fast tilskud, eksem pelvis på baggrund af en gennem snitsvurdering af lønudgiften, ville således være at foretrække frem for tim eafregning, og det vurderes, at dette ville m edføre iværksættelse af flere forløb. Det er drøftet, at det ved system atiserede m entorforløb i større virksom heder er en fordel, hvis m entorerne tilbydes uddannelse af m aksim alt 2 dages varighed. Det er ligeledes erfaringen, at etablering af netværk m ellem m entorer, så m an kan sikre sparring om kring de spørgsm ål og problem stillinger m ed ledelse, kolleger og m entee, der kan opstå i hverdagen, er en god idé, og m entorerne giver tilbagem eldinger om, at det er m eget vigtigt for dem at have et sådant forum. 'HWYLGHUHDUEHMGHPHGV\VWHPDWLVNHUIDULQJVRSVDPOLQJ I det kom m ende projektår vil tem adrøftelserne i de regionale em bedsm andsgrupper fortsætte, således at erfaringerne m ed arbej det m ed trappem odellen kan indgå i den endelige evaluering af proj ektet. Et af de om råder, der vil blive sat særligt fokus på i den næste periode, er kom - petenceafklaring og partnerskabsaftaler m ellem kom m uner og virksom heder. Disse erfaringer vil ligeledes blive inddraget i pj ecer i serien Gode idéer.. (se afsnit 4.6.).

20 20.RPPXQLNDWLRQRJIRUPLGOLQJDIHUIDULQJHU Det er et centralt om drej ningspunkt i proj ektet at videreform idle erfaringer og viden til kom m uner, organisationer og arbej dspladser i andre regioner i landet. Denne kom m unikation sker såvel gennem sem inarer og konferencer, som gennem elektroniske kom m unikationsm idler m.v. Kom m unikationsform erne retter sig m od forskellige m ålgrupper og er derfor alle vigtige i det sam lede billede. +MHPPHVLGH Proj ektets hjem m eside er den eksterne inform ationskanal, hvor erfaringer fra proj ektet form idles til interesserede eksterne parter. Fra hj em m esiden, der opdateres løbende af proj ektsekretariatet, spredes således viden, erfaringer og relevante m aterialer fra proj ektet. Man kan således finde alt fra skabeloner til kom - petencekort, m etoden til Det gode integrationsforløb, interviewundersøgelsen Gider de overhovedet arbej de? til overheads fra konferencer. På hj em m esiden ligger ligeledes bl.a. nyhedsbrev og pj ecer fra proj ektet. På baggrund af henvendelser til proj ektsekretariatet, herunder tilm eldinger til nyhedsbrevet, vurderes det, at hj em m esiden anvendes m eget og derm ed når sit m ål om at sprede erfaringer fra proj ektet. Det er sam tidig en stor fordel at kunne henvise til, at m an kan følge proj ektet på hj em m esiden eller finde relevante m a- terialer her. Hj em m esiden kan findes på ektvirksom hedsrettetintegration.dk. (OHNWURQLVNGLDORJNRQIHUHQFH Den elektroniske dialogkonference er oprettet som debatforum for m edlem m erne af de t re regionale em bedsm andsgrupper, der grundet geografiske afst ande skulle have et forum til at udveksle erfaringer og drøfte problem stillinger, der gør sig gældende i alle regioner. Derudover fungerer konferencen som arkiv for dagsordener, referater og øvrige m aterialer. Den er således proj ektets interne dialogplatform, hvor interne m aterialer, der ikke skal være offentligt tilgængelige på hj em m esiden, bl.a. ligger. Konferencen fungerer dog ikke efter den oprindelige hensigt, idet m edlem m erne af de regionale em bedsm andsgrupper ikke anvender den til at debattere og erfaringsudveksle m ed hinanden på tværs af regionerne. Partnerskabet havde håbet, at debatten ville kom m e i gang efter det første fælles arrangem ent for alle tre regioner, da m an her fik ansigter på hinanden og derm ed et kendskab til, hvem m an skriver m ed. Dette m anglende kendskab havde været angivet som årsag til, at m an ikke skrev på konferencen. Derudover har m an fra partnerskabets side forsøgt at skabe liv på konferencen ved at sikre, at deltagerne havde en grund til at gå ind på den ved at gøre konferencen til det sted, hvor m an kan hente m aterialer fra de andre regioner.

21 21 Der er dog ikke kom m et m ere debat på e-konferencen, og det vurderes, at det for det første skyldes et m anglende behov, og for det andet en frem m edgj orthed overfor m ediet som et m iddel til at debattere m ed andre. Derudover skal det ikke underkendes, at det m anglede tætte kendskab og den deraf m anglende tillid til de personer, m an kan debattere m ed, har en indflydelse. Man har i partnerskabet besluttet ikke at iværksætte yderligere initiativer for at skabe dialog på e- konferencen. Konferencen fungerer derm ed hovedsageligt som arkiv, hvor m edlem m erne af de regionale em bedsm andsgrupper kan finde både referater m.v. fra deres egen region og fra de øvrige regioner, hvilket m edfører, at m an kan følge drøftelserne hos hinanden. 1\KHGVEUHY Proj ektets nyhedsbrev udkom m er hvert kvartal som ekstern opfølgning på den kvartalsvise statusrapport, der er intern for proj ektdeltagerne. Det form idler erfaringer og orienterer om aktiviteter i regionerne. Nyhedsbrevet ligger på proj ektets hj em m eside, og endvidere er der pr. 1. m aj 2005 tilm eldt 104 personer, der m odt ager nyhedsbrevet elekt ronisk. Desforuden om deles nyhedsbrevet t il konferencer m.v. Det vurderes, at nyhedsbrevet fungerer godt som en let tilgængelig form idling af erfaringer fra og viden om proj ektet. Dette vurderes bl.a. på baggrund af de henvendelser, sekretariatet m odtager på baggrund heraf. 3UHVVH Der er i den centrale styregruppe lagt en pressestrategi, m en selve pressearbejdet har ikke været prioriteret høj t, da m an har vægtet nødvendigheden af at have en god og subsistantiel historie at gå ud m ed. Proj ektet beskrives dog løbende i en række m edier, der knytter sig til de deltagende organisationer. Der har således været artikel i Danske Kom m uner om netværksdannelsen, der gerne vil følge op m ed endnu en historie, og endvidere har LO-Link skrevet en række artikler om proj ektet, senest en artikel om m entoruddannelsen i Region Københavns Vestegn og det første hold uddannede m entorer. Derudover er der fortalt om proj ektet i Orientering i P1 den 19. april ved interview m ed Marie-Louise Knuppert. DA orienterer ligeledes om proj ektet i relevante interne såvel som eksterne m edier, på konferencer m.v. Lokalt i regionerne er der en del historier om proj ektet i pressen. I sær Region Ringkøbing Am t vægter pressearbej det m eget. Der er enighed om, at der skal tænkes bredt i m ålgrupper. I ndtil nu har presseog inform ationsarbej det så at sige ram t egne rækker, idet m an i de anvendte m edier og kanaler prim ært har ram t kom m unale m edarbej dere sam t LO og DA s

22 22 egne folk. I den sidste proj ektperiode skal der fokuseres på den brede offentlighed sam t virksom heder og etniske m inoriteter. Fokus skal være på de gode historier, og budskabet skal være, at det virker at bruge trappem odellen system a- tisk. Strategien vil således være at få historier i de større aviser. ) OOHVUHJLRQDOHVHPLQDUHU Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at sprede erfaringer ikke blot til dele af landet, der ikke deltager i proj ektet, m en ligeledes på tværs af de deltagende regioner. Der afholdes derfor løbende tværgående sem i- narer, hvor som udgangspunkt de regionale em bedsm andsgrupper sam t relevante kolleger m ødes. Sem inarerne prioriteres som erstatning for den dialog og erfaringsudveksling, der ikke foregår på e-konferencen, da m an har fundet ud af, at den personlige kontakt og dialog fungerer bedre. 6HPLQDUGHQRNWREHU Det første fællesregionale sem inar blev afholdt den 7. oktober Form ålet m ed sem inaret var for det første, at deltagerne fra de tre regioner skulle m øde hinanden og få ansigter på. Derudover var form ålet, at de tre regioner skulle præsentere handlingsplaner og aktiviteter i deres respektive region for hinanden. Dette skulle både sikre et gensidigt kendskab sam t danne grundlag for inspiration og erfaringsudveksling. For det tredj e var hensigten, at m an i en række workshops skulle diskutere en række tem aer og problem felter, der gik på tværs i de tre regioner. Sidst m en ikke m indst var det idéen at forkæle em bedsm andsgrupperne for deres arbejde m ed lidt god underholdning 11. Der var positive tilbagem eldinger på sem inaret, og det blev opfattet positivt, at m an nu havde kendskab til hinanden og aktiviteterne i de øvrige regioner. Der var dog en vis tilbageholdenhed i forhold til, hvor m eget m an kunne lære af hinanden, da specielt efterm iddagens workshops afspej lede regionale forskelle hvad angår kultur, m ålgruppe og dem ografi, som m an m åske lidt overraskende ikke helt synes at kunne se ud over. 6HPLQDUGHQDSULO Det første fællesregionale sem inar fik positive tilbagem eldinger, og der blev sam - tidig udtrykt ønske om flere arrangem enter, hvor m an fokuserede på konkrete tem aer, som der skulle være god tid til at drøfte. På baggrund heraf blev der den 20. april 2005 afholdt tem a-sem inar for alle regionerne. Form ålet m ed sem inaret var at drøfte to tem aer og hertil relaterede problem stillinger, der gør sig gældende i alle regionerne Program er vedlagt som bilag. 12 Program er vedlagt som bilag.