Uddannelsespolitik. Skole. Barnet i dagtilbud. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse eller beskæftigelse

Transkript

1 Uddannelsespolitik Barnet i dagtilbud Skole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse eller beskæftigelse

2

3 Uddannelsespolitik Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau har en positiv betydning for både den enkeltes livsmuligheder og for samfundets udviklingsmuligheder. Målet med denne uddannelsespolitik er at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at flere tager en videregående uddannelse. Samtidig er det afgørende, at vores børn og unge uddannes til at være demokratiske og livsduelige medborgere, der bidrager til og indgår i udviklingen af samfundet og kan agere i en globaliseret verden. Desuden er det vigtigt, at vi kan imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I regeringsgrundlaget og Vision 2017 for Randers Kommune indgår målsætningen om, at 95% af de unge på en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er en meget ambitiøs målsætning, som der også stræbes målrettet efter i Randers Kommune. Vi er godt på vej, men der er dog stadig et stykke til målet. En status på 1103 elever, der afsluttede 9. og 10. klasse i 2011, viser, at 81% året efter var påbegyndt en ungdomsuddannelse 1. Men først om 20 år vil vi have et egentligt billede af, hvor mange der fra en årgang har påbegyndt og afsluttet en ungdomsuddannelse, idet nogle unge først sent i livet vælger at starte på en ungdomsuddannelse. I uddannelsespolitikken beskrives de oveordnede visioner og mål for området. I den sammenhæng er der opstillet en række indsatser, der skal være med til at gøre politikken til virkelighed og dermed hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune. Styregruppen for uddannelsespolitikken takker den store gruppe af interessenter, som har bidraget til at gøre denne uddannelsespolitik til virkelighed. Både via deltagelse i arbejdsgrupper og ved deltagelse i uddannelsesworkshoppen i Randers Kommune. Vision Uddannelsesniveauet skal hæves og flere unge skal gennemføre en uddannelse I skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse 60 % gennemføre en videregående uddannelse, 25 % gennemføre en lang videregående uddannelse 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning, juli

4 Hvad har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves? En tidlig og målrettet indsats har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves. Forskning viser således, at kvaliteten i dagtilbuddet har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder dette blandt andet i forhold til gennemførelse af uddannelse senere i livet. Dermed er det vigtigt at sætte fokus på kvaliteten og den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Desuden ved vi, at vores børn har behov for stærke faglige og sociale kompetencer, når de skal videre på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen. Denne uddannelsespolitik retter sig både mod den mindre gruppe af børn og unge, der har behov for særlig støtte for at trives og udvikles, og den retter sig også mod den store gruppe af børn og unge, som har stærke faglig og sociale kompetencer og alle dem midt imellem. Uddannelsespolitikken har til formål at løfte det faglige niveau for alle børn og unge. Og vi starter ikke på bar bund. Mange gode initiativer er allerede iværksat, og det er i vid udstrækning en videreudvikling af disse tanker og indsatser, der indgår i denne uddannelsespolitik. Denne uddannelsespolitik refererer endvidere til og har sammenhæng til øvrige relevante politikker vedtaget af Randers byråd fx erhvervspolitikken, bosætningspolitikken, handicappolitikken og børn og unge politikken. Hvad virker og hvor skal vi sætte ind? Vi ved, at vi skal starte tidligt allerede inden barnet starter i skole. Endvidere er det vigtigt, at barnet/ den unge oplever, at der er sammenhæng i det, der sker. Vi arbejder allerede i Randers Kommune med at forbedre overgangene, men der er stadig behov for at forbedre overleveringen af viden, når barnet / den unge bevæger sig fra det ene trin til det næste fra dagtilbud til skole og videre i uddannelsessystemet. I skolen er der endvidere behov for at sætte særskilt fokus på overgangene fra indskoling til mellemtrin og udskoling. Vi skal lære af hinandens erfaringer og forskellige måder at arbejde med børnenes læring og udvikling på. Nødvendig viden og opnåede erfaringer må ikke gå tabt, når barnet / den unge går fra en fase til en anden. Derfor tager uddannelsespolitikken udgangspunkt i det langsigtede perspektiv og overgangene i barnets og den unges liv. Især i forhold til de udsatte børn og unge er det helt centralt, at der er sammenhæng og helhed i den pædagogiske praksis. De udsatte børn dækker alle de børn, der af forskellige årsager, som fx personlige, sociale, sproglige og helbredsmæssige årsager, kan have vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Meget viden omkring det enkelte barn / den unge er personbåren, og i forbindelse med skoleskift, flytning, personalefravær mv. er det ekstra vigtigt, at den nødvendige viden overleveres. Med uddannelsespolitikken har vi prioriteret tre tværgående fokusområder, som udgør fundamentet i denne uddannelsespolitik. 4

5 De tre prioriterede tværgående fokusområder: 1) En meningsfuld hverdag Barnet /den unge skal opleve en meningsfuld hverdag, så der skabes de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Der sættes målrettet fokus på at styrke alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer. 2) Forældresamarbejde Forældrene er barnets vigtigste ressource og spiller en afgørende rolle for barnets læring og trivsel og den unges valg af uddannelse. Inddragelse af forældreressourcer og tydeliggørelse af forventninger er centralt i denne uddannelsespolitik. 3) Overgangene og fastholdelse Barnet/den unge skal opleve en tryg overgang og god start, når det starter i henholdsvis vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Den unge skal styrkes i valg af uddannelse, og frafald af unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal minimeres. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Barnet i Barnet i Den unge på Den unge på dagtilbud skole ungdoms- videregående uddannelse uddannelse eller i beskæftigelse En meningsfuld hverdag Forældresamarbejde Overgange og fastholdelse 5

6 1. Barnet i dagtilbud Langt de fleste børn går inden skolealderen i et dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave). Kvaliteten i dagtilbuddene har stor betydning for senere skoleresultater og muligheder, og det gæl-der især for udsatte børn. For at fremme målet om, at uddannelsesniveauet skal hæves, skal der være fokus på den røde tråd i børns læring, udvikling og trivsel, fra de er ganske små og frem i livet.

7 En meningsfuld hverdag i dagtilbuddet Der har stor betydning, at der arbejdes målrettet med indholdet i hverdagen i dagtilbuddet. Siden 2004 har dagtilbuddene arbejdet ud fra pædagogiske læreplaner med klare mål og forventninger til den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Der kan imidlertid være grund til at styrke den pædagogiske praksis med fokus på barnets læring, trivsel og udvikling. Det skal ske ved at tage udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger. Det enkelte barn skal mødes med passende udfordringer, og der skal arbejdes for, at alle kan indgå i fællesskaberne. Fokusområde Dagtilbuddet skal bruge de fagprofessionelles kompetencer optimalt. I det enkelte dagtilbud er der altid særlige specialistkompetencer tilstede fx inden for sprog eller eksterne fagpersoner som for eksempel naturvejledere. De fysiske rum skal i endnu videre udstrækning tænkes ind i det pædagogiske arbejde. Det vil sige, at der arbejdes bevidst med, hvordan inde- og udemiljøer anvendes i forhold til børnenes læring og inklusion. Dagtilbudsledelsen skal udvikle praksis og sikre den pædagogiske faglighed ved at inddrage, motivere og supervisere personalet og ved at sikre en plan for kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Professionel supervision og kollegial feedback kan støtte refleksionen og bidrage til at udvikle personalets kompetencer. Forældresamarbejdet i dagtilbuddet Barnets verden er delt i to den derhjemme og den i dagtilbuddet. Jo bedre kontakt der er imellem disse to verdener, jo bedre basis er der for, at barnet oplever kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet. Forældrene er den mest betydende faktor for et barns muligheder i livet, og forældre er således særdeles vigtige, når børns læring og udvikling skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde handler derfor om at sikre sig, at ressourcerne i hele forældregruppen bliver inddraget. Forældrene kan bidrage til læring og inklusion blandt andet ved at tale anerkendende til og om de andre børn og personalet. Personalet har en særlig rolle i forhold til at vejlede forældrene, særligt familier i udsatte positioner, i forhold til barnets læring, trivsel og udvikling. Forældresamarbejdet bør derfor differentieres, således at det kan intensiveres efter behov. Overgange og sammenhæng Dokumentation skal være meningsfuld og målrettet. Det skal overvejes, hvilken dokumentation forskellige interessenter har behov for børnene, forældrene, det modtagende dagtilbud/skole samt forvaltningen og politikerne. Målet er at sikre en sammenhængende indsats på tværs af tilbuddene, og at indsatsen er målrettet, ressourceorienteret og kvalificeret. Der skal arbejdes på at udvikle et dokumentationsværktøj, der understøtter samarbejdet i forbindelse med overgange i barnets liv. Fokusområde Fokusområde 7

8 Målet er et samarbejde, hvor der ikke blot udveksles informationer i forhold til det enkelte barn, men også erfaringsudveksles i forhold til opnået viden om relevant pædagogisk praksis. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken der vedrører den periode af barnets liv, hvor det går i et dagtilbud Mål og indsatser i dagtilbuddet Mål 1: Målet er at styrke kvaliteten af den pædagogiske praksis, så der arbejdes systematisk og reflekterende med barnets læring, trivsel og udvikling Indsats: Læringsmiljøet i dagtilbuddet skal styrkes. Det skal ske ved en øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Dagtilbudslederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved anvendelse af observation, sparring og feedback. Opfølgning: Forvaltningen vil i forbindelse med tilsynet af dagtilbuddene følge op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling. Mål 2: Målet er, at det enkelte barn mødes med passende udfordringer og indgår i en række forskellige fællesskaber Indsats: Den pædagogiske praksis kan i højere grad rette sig mod at arbejde med børn i mindre grupper med henblik på at skabe fordybelse og refleksion hos børnene. Når der arbejdes med børn i mindre grupper, er der større mulighed for at differentiere indsatsen og styrke alle børns deltagelse i fællesskabet. Emner i grupperne kan være eksempelvis kulturklasse/kulturstue, læring gennem leg (motivation), viden gennem sanserne samt inddragelse af erfaringer fra hjemmet. Opfølgning: Dagtilbuddenes indsats i forhold til at skabe passende udfordringer og sikre barnets deltagelse i fællesskaber indgår som en integreret del af de pædagogiske læreplaner og erfaringerne formidles ved de løbende samtaler med forældrene. Mål 3: Målet er at etablere et tættere samarbejde med de uformelle læringsmiljøer med henblik på at styrke barnets nysgerrighed og læring Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Udviklingsafdelingen i Børn, Skole og Kultur iværksætter et pilotforsøg, hvor få udvalgte dagtilbud arbejder tæt sammen med et eller flere af de uformelle læringsmiljøer med henblik på at udvikle en pædagogisk praksis, der styrker børns nysgerrighed, kreativitet og læring. 8

9 Opfølgning: Udviklingsafdelingen samler op på erfaringerne fra pilotforsøget og sikrer videreformidling til relevante samarbejdspartnere. De udvalgte institutioner der indgår i pilotforsøget formidler endvidere erfaringerne på deres hjemmesider. Mål 4: Målet er at sikre barnet en tryg overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole Indsats: Børn, Skole og Kultur nedsætter en arbejdsgruppe, der har til formål at iværksætte et pilotforsøg med udgangspunkt i de eksisterende retningslinjer for de gode overgange. Forsøget har til formål, at optimere og systematisere overgangsrutinerne mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. I pilotforsøget skal der udvikles en rutine for både den forholdsvis enkle overgang, hvor for eksempel ét dagtilbud afleverer til én skole, og for den mere komplekse overgang, hvor et dagtilbud afleverer til mange skoler, og én skole omvendt modtager børn fra mange dagtilbud. Der er under uddannelsespolitikkens udarbejdelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at belyse overgangen fra dagtilbud til førskolegrupper. Førskoleordningen blev oprindeligt etableret for at skabe ekstra pladser i børnehaverne og for at tilgodese en glidende overgang fra børnehave til skole. I takt med indførelsen af førskoleordningerne har disse efterfølgende fået karakter af at være et fagligtpædagogisk tilbud, som aktivt efterspørges af forældrene. Dette kombineret med udmøntningen af indskolingsordningen gør det relevant at belyse området på ny og beskrive grundlaget for en fremtidig førskolestruktur i Randers Kommune. Opfølgning: Erfaringerne fra pilotforsøget anvendes og indarbejdes med henblik på at kvalificere de udarbejdede retningslinjer for de gode overgange. Erfaringerne formidles og spredes til de øvrige dagtilbud og skoler. Arbejdsgruppen vedrørende førskoleordning udarbejder et inspirationsnotat med en række anbefalinger vedrørende førskoleordningen i Randers Kommune. Mål 5: Målet er en fortsat kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis overfor de udsatte børn, så flest mulige børn inkluderes i fællesskaberne Indsats: Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er en vigtig del af hverdagen i dag i dagtilbud og skoler. Randers-trappen er et nyligt introduceret værktøj, der beskriver praksis i forhold til den tidlige og målrettede indsats over for udsatte børn og unge. Randers trappen handler om at sikre en fælles forståelsesramme blandt de mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere omkring barnet. Derudover er de fremskudte socialrådgivere et andet eksempel på en indsats, der skal medvirke til at fremme den tværgående og tidlige indsats i såvel dagtilbud som skole. Med henblik på at videreudvikle den pædagogiske praksis overfor udsatte børn og deres familier deltager Randers Kommune i et forskningsprojekt (VIDA) finansieret af Socialministeriet og ledet af Aarhus Universitet. Randers Kommune deltager i projektet med 20 institutioner fra 2011 til Opfølgning: Erfaringerne fra VIDA-projektet skal bidrage med konkret viden til fortsat at udvikle indsatsen overfor udsatte børn i Randers Kommune 9

10 2. Når barnet/ den unge går i skole Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen, - og der er for mange, især drenge, der har faldende motivation og engagement igennem skoleforløbet.

11 En af de faktorer, der har størst betydning for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, som de tilegner sig i folkeskolen 2. De faglige kompetencer kan imidlertid ikke stå alene, og i begrebet uddannelsesparathed indgår også en række personlige og sociale kompetencer, herunder vedholdenhed og evnen til at indgå i skiftende sociale sammenhænge. Kompetencer såsom ideskabelse, initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed er nødvendige for at imødekomme de mange forskellige typer af krav, som stilles fra samfundets side. En meningsfuld hverdag i skolen Lærere og pædagoger skal i fællesskab lede det pædagogiske rum på en sådan måde, at eleverne får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. En særlig opmærksomhed er nødvendig overfor elever med et højt fravær, idet nogle af disse elever netop ikke oplever skoledagen som meningsfuld, og de er ofte i øget risiko for at glide ud af uddannelsessystemet. Også i forhold til skolebørn er Randers-trappen et vigtigt værktøj i den forebyggende og målrettede indsats overfor udsatte børn og unge. Fokusområde I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever udfordres fagligt og lærer mest muligt. Undervisningsdifferentiering forudsætter en helhedsorienteret tilgang til læring og afspejler de professionelles måde at være på i klasserumme 3. Undervisningsdifferentiering er dermed ikke en metode, man inddrager, når der er ekstra tid, men afspejler selve kulturen i klasserummet. Med denne uddannelsespolitik lægges der op til, at lærerne undervisningsdifferentierer i endnu videre udstrækning, end det ofte er tilfældet i dag. Et tæt og helhedsorienteret samarbejde med de uformelle læringsmiljøer uden for skolen, kan give nye muligheder for faglig inspiration og for, at eleverne ser viden anvendt i en praktisk sammenhæng. De faglige kompetencer kan styrkes og udvikles på andre måder end i den gængse klasseundervisningssituation. Skoler med en kultur, hvor lærerne samarbejder meget og bredere, opnår bedre resultater. Skoleledelsen skal sikre en struktur og en kultur, hvor samarbejdet om pædagogik og faglighed trives. I den sammenhæng er der ligeledes et potentiale i at dyrke netværk på tværs af skolerne som forum for videndeling. Forældresamarbejde i skolen Forældresamarbejdet er centralt, for at skolen kan lykkes med sin opgave. Her udgør klassen en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Skolernes generelle forældresamarbejde skal ses efter i sømmene. Det drejer sig om at få forældrene mere på banen og på at samarbejde på nye måder med fokus på indhold og forventninger til hinanden. Ikke mindst i forbindelse med inklusionsarbejdet er det vigtigt, at forældrene bakker op om, at alle klassens elever skal indgå som en del af fællesskabet i og uden for skolen. Fokusområde 2 Jf. Fx Egelund: Folkeskolens udfordringer, Aarhus Universitetsforlag Niels Egelund og Tomlinson, Danmarks Evaluerings-institut; Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip,

12 I forhold til familier i udsatte positioner kan forældresamarbejdet undertiden være svært at etablere og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at forældresamarbejdet er differentieret og ressourceorienteret, så det matcher barnets og forældrenes behov. Gennem forældrene skal der arbejdes for, at flere unge vælger den rette ungdomsuddannelse og gennemfører den. Børn af forældre med folkeskolen som højeste uddannelse er overrepræsenteret i gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Disse forældre skal i højere grad vejledes til at støtte deres børn i at vælge en ungdomsuddannelse. Overgange og fastholdelse det velovervejede valg i forhold til ungdomsuddannelse Udskolingen bør i højere grad markere starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på grundskolen. Sammenhængen mellem læring i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er helt centralt for at lykkes med at hæve uddannelsesniveauet. Fokusområde Alle skoler skal igennem skoleforløbet undervise de unge i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) 4. UEA udgør en god platform for dette arbejde, men er i praksis ofte noget forsømt, idet faget er et timeløst fag. Og manglende prioritering af UEA-undervisningen giver netop den gode overgangsvejledning store udfordringer. Vi skal derfor styrke elevernes viden om arbejdsmarkedet og den brede vifte af ungdomsuddannelser i Randers Kommune, således at de unge vælger rigtigt første gang i forhold til faglig formåen og interesser. På baggrund af ovenstående kan der formuleres en række konkrete målsætninger og indsatser i uddannelsespolitikken, der tager afsæt i barnets skolegang Indsatser mens barnet går i skole MÅL 1: Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via sparring, således at det enkelte barn mødes med passende udfordringer Indsats: Læringsmiljøet i skolen skal styrkes og kvalitetsudvikles ved øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Skolelederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved at skolen anvender observation, sparring og feedback. Der er allerede igangsat en række forskellige aktiviteter vedrørende sparring og observation på flere af kommunens skoler, og dette arbejde videreføres og styrkes yderligere i fremtiden. Opfølgning: I forbindelse med de årlige kvalitetssamtaler mellem skolechef og skoleleder vil der blive fulgt op på, hvorledes anvendelsen af sparring, feedback og observation fungerer i praksis som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling Undervisningen tilrettelægges i samarbejde/sparring med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers.

13 Mål 2 Målet er, at undervisningsdifferentiering er en integreret del af kulturen i klasserummet og anvendes til at sikre læring, trivsel og udvikling hos alle elever i klassen Indsats: Undervisningsdifferentiering er en af vejene til at sikre øget læring for både gruppen af ressourcestærke elever og for gruppen af udsatte elever. Børn og unge lærer mest, når de udfordres og stadig lykkes. Undervisningsdifferentiering er også et af værktøjerne, der skal anvendes til at understøtte og udvikle de inkluderende læringsmiljøer på skolerne, så flest mulige børn er en del af klassens fællesskaber. Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i udmøntningen af undervisningsdifferentieringen som et bærende pædagogisk princip. Dette sker bl.a. ved at sætte temaet på dagsordenen ved pædagogiske rådsmøder og teammøder. Skolernes pædagogiske råd er således et centralt omdrejningspunkt for at fremme bl.a. undervisningsdifferentieringen i skolernes daglige virksomhed. Herudover er der igangsat et større rotationsprojekt for folkeskolelærere i Randers Kommune, foreløbig i skoleåret 2013/14. Målet med projektet er blandt andet at medarbejderne får færdigheder til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser alle elever i klassen. Opfølgning: Skoleledelsen sætter som pædagogisk leder undervisningsdifferentiering på dagsordenen i teamsamtalerne. Fokus er refleksion over og udvikling af teamets anvendelse af undervisningsdifferentiering i praksis. Læringsudbyttet fra rotationsprojektet evalueres og forankres i henhold til projektbeskrivelsen. Mål 3 Målet er at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis via praksisnær læring og samarbejde med de uformelle læringsmiljøer Indsats: Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers Bibliotek, Østjysk Museum, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Et øget samarbejde med de uformelle læringsmiljøer åbner for nysgerrighed og nye veje til læring. Hadsundvejens Skole er en musisk og kreativ skole, og det er vigtigt, at erfaringerne herfra også gøres til genstand for læring og udvikling af den pædagogiske praksis på de øvrige folkeskoler. Den praksisorienterede læring medvirker til, at flere kompetencer kommer i spil, ligesom det synliggøres, hvordan både de faglige og sociale kompetencer kan anvendes i forhold til fx fritidsinteresser og senere i erhvervslivet. For at koble læring i skolen til praksis uden for skolen, skal skolen i videre udstrækning have kontakt med de lokale virksomheder. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at fremme og videreudvikle konkrete samarbejdsrelationer mellem skoler og lokale virksomheder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra UUR, Randers Ungdomsskole samt Børn, Skole og Kulturs udviklingsafdeling. 13

14 Desuden har Randers Kommune en samarbejdsaftale med Landsforeningen Talentspejderne, der stiller mentorer fra det lokale erhvervsliv til rådighed for elever i klasse, der vil kunne profitere af ekstra voksenkontakt. Opfølgning: Erfaringerne fra Hadsundvejens Skole opsamles og videreformidles. Dette kan inspirere skoler og uformelle læringsmiljøer til at iværksætte yderligere samarbejdsprojekter. UUR og Randers Ungdomsskole udarbejder inspirationsmateriale til samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Materialet ajourføres løbende. Samarbejdet med Landsforeningen Talentspejderne evalueres i henhold til samarbejdsaftalen. Mål 4: Målet er et differentieret og ressourceorienteret forældresamarbejde, der skal sikre gode rammer for klassen og det enkelte barns trivsel og læring Indsats: Forudsætningerne for et velfungerede og udbytterigt forældresamarbejde er, at det tilrettelægges, så det tager højde for det konkrete samarbejdsbehov set i forhold til skolen, klassen og den enkelte elev. Forældrene skal inddrages i et omfang og på en sådan måde, at forældrene og de fagprofessionelle omkring barnet oplever hinanden som berigende samarbejdspartnere i forhold til at sikre barnet læring, trivsel og udvikling. Dette gælder ikke mindst samarbejdet omkring børn med særlige behov. Skoleledelsen sætter i samarbejde med skolebestyrelsen rammerne for, hvordan lærere og pædagoger udvikler deres ledelse af et differentieret forældresamarbejde. Opfølgning: Skolerne beskriver på deres hjemmeside og via forældreintra, hvorledes de arbejder sammen med og vil involvere forældrene i forhold til klassen og det enkelte barns trivsel og udvikling. Beskrivelserne formidler det øgede fokus på det differentierede og ressourceorienterede forældresamarbejde. Mål 5: Målet er, at eleven er i stand til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse Indsats: Uddannelses og erhvervsorienteringen (UEA-undervisningen) i folkeskolen skal styrkes. Det kan blandt andet ske via et øget samarbejde og inddragelse af forældrene, ungdomsuddannelserne, UUR, Studievalg Østjylland samt aftagerfeltet bestående af erhvervslivet i Randers og de videregående uddannelser i både Randers, Aarhus og Aalborg. En kvalificeret vejledning af de unge kan imidlertid ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at der samtidig lægges op til udvidet brobygning til ungdomsuddannelserne, samt at der etableres flere aftaler om praktikforløb med ungdomsuddannelser og det private erhvervsliv. Uddannelsespolitikken lægger desuden op til et tættere samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Det vil udover den faglige læring også fremme elevernes kendskab til fremtidige erhvervsmuligheder.. UUR udformer et oplæg til, hvordan UEA-undervisningen kan styrkes. Oplægget diskuteres på er skoleledermøde, hvorefter der tages beslutning om udmøntning. 14 Opfølgning: Den enkelte skole følger i samarbejde med UUR op på, hvor mange elever fra en årgang der henholdsvis vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse i et femårigt perspektiv. Disse oplysninger kan anvendes lokalt og målrettet på den enkelte skole, så skolen kan blive klogere på, om arbejdet med elevernes uddannelsesparathed kan optimeres.

15

16 3. Den unge på ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne kan ikke på samme måde som dagtilbud og folkeskole underlægges en kommunal politik. Imidlertid har ungdomsuddannelserne i lighed med de kommunale institutioner og Randers Kommune en fælles interesse i, at målsætningen for uddannelsespolitikken virkeliggøres. Unge fra familier uden tradition for uddannelse falder i højere grad end gennemsnittet ud af uddannelsessystemet. Fastholdelsen af de unge er dermed en afgørende faktor for at nå målet om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse

17 En meningsfuld hverdag - eleven skal tilhøre et fællesskab På ungdomsuddannelserne, såvel som i folkeskolen, er det afgørende at skabe optimale rammer for den studerendes læring og trivsel. Dette stiller krav om, at alle studerende indgår i anerkendende og forpligtigende fællesskaber med andre unge, både på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Samtidig skal de fagprofessionelle være i stand til at lede og tilrettelægge en undervisning, hvor de studerende får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. Dette stiller krav til de fagprofessionelles faglige og didaktiske kompetencer. Det er vigtigt, så de unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd og livsglæde. Forældresamarbejde Mens den unge går på en ungdomsuddannelse, er der fortsat behov for et målrettet forældresamarbejde. UUR vægter forældresamarbejdet højt også efter grundskolen, og UUR opfordrer forældrene til at tage del i de vejledningsaktiviteter, der pågår fx i forbindelse med den unges valg af ungdomsuddannelse, omvalg eller ophør. Opbakning fra hjemmet og forældrenes opmærksomhed på eventuel begyndende mistrivsel kan være afgørende for at fastholde den unge i uddannelse. Igen bør forældresamarbejdet differentieres, så det skaber de bedste rammer for den studerendes læring, udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. I den sammenhæng skal ungdomsuddannelsen være opmærksom på, om der er andre, der har en positiv betydning for den unges trivsel og dermed fastholdelse i uddannelse. Det kan fx være andre ressourcestærke unge, primærpersoner fra familie og omgangskreds eller folk fra foreningslivet eller erhvervslivet. Overgange og fastholdelse I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er det vigtigt, at den rette viden overleveres dette er særligt relevant i forhold til de unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. I den sammenhæng sikrer UUR at den studerendes uddannelsesplan indeholder den viden, der er relevant for, at ungdomsuddannelsen kan støtte den unge bedst muligt gennem uddannelsen. Fokusområde Fokusområde Fokusområde Ungdomsuddannelserne har studievejledere, som vejleder og støtter de studerende i forhold til de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre ungdomsuddannelsen. Det kan fx være praktiske, faglige, sociale og personlige udfordringer. Ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsvejledere samarbejder med Studievalg Østjylland. På både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vejledes om relevante videreuddannelsesmuligheder. 17

18 3.1. Indsatser i forhold til ungdomsuddannelserne MÅL 1 Målet er, at ungdomsuddannelserne gennem et formaliseret samarbejde med kulturog erhvervsliv styrker de unges faglige og innovative kompetencer Indsats: Samarbejde mellem ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og de uformelle læringsmiljøer i bred forstand, især kultur- og erhvervsliv, kan med fordel styrkes og udvikles. Randers er en vækstkommune med mange små og mellemstore virksomheder, og virksomhederne skal i videre udstrækning inddrages som meningsgivere for det faglige indhold i ungdomsuddannelserne. Opfølgning: Det anbefales, at ungdomsuddannelserne løbende følger op på udviklingen af samarbejdet med virksomheder og de uformelle læringsmiljøer og synliggør og formidler indsatsen på deres hjemmesider. Mål 2 Målet er, at ungdomsuddannelserne i højere grad inddrager forældre og andre betydningsfulde personer fra den unges netværk Indsats: Elever på ungdomsuddannelserne er stadig afhængige af støtte fra deres forældre. Ud over forældrene kan andre personer bidrage positivt til at sikre den unges udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. Derfor skal ungdomsuddannelserne tænke bredt, når de inddrager ressourcer i den studerendes netværk dette gælder i særdeleshed i forhold til udsatte unge. Undervisere og vejledere skal derfor tænke primærpersoner ind i forbindelse med fx samtaler med eleven. Det kan eksempelvis være andre ressourcestærke unge, rollemodeller fra ungdomsklubben eller foreningslivet eller virksomhedsejere, der kan støtte, opmuntre og guide den unge i den rigtige retning. Opfølgning: Det anbefales, at den enkelte ungdomsuddannelse informerer eleverne og deres pårørende om, hvordan skolen samarbejder med forældre og andre ressourcepersoner fx på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Mål 3 Målet er, at der etableres mentorforløb, der hjælper usikre unge videre i uddannelse Indsats: For unge mennesker mellem år, der har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og som måske er skoletrætte tilbydes et mentorforløb, der drives af UUR i samarbejde med Jobcentret i Randers Kommune. Forløbet hedder JOB 15+ og består af tilbud om virksomhedspraktik (3-12 måneder) eller et rent mentorforløb kombineret med praktik eller undervisning i skolefag. Mentorforløbet foregår i UU-regi og består af fx fysisk træning, besøg på uddannelser, besøg på virksomheder og styrkelsen af motivationen hos den enkelte. JOB 15+ skal medvirke til at styrke den unge i at få lyst og mod til at gå i gang med en uddannelse. Opfølgning: UUR og Jobcenter Randers evaluerer mentorprojektet jf. projektbeskrivelsen. Mål 4 Målet er, at den unge får en vejledning, der sikrer, at den unge gennemfører sin uddannelse og får et godt grundlag for at vælge erhvervs/videregående uddannelse Indsats: Studie- og erhvervsvalget for den unge skal styrkes og præciseres. Den unge skal være klædt bedst muligt på til at træffe et kvalificeret valg og holde ved det. Også i de perioder af studiet, hvor der er konkrete udfordringer og stor risiko for frafald. En 18

19 styrkelse af studie og erhvervsvalget sker ved et vidtgående og videreudviklet samarbejde mellem ungdomsuddannelser, UUR, Studievalg Østjylland samt erhvervslivet og de videregående uddannelser. Konkret kendskab til erhvervsliv og til de videregående uddannelser kan styrkes via eksempelvis praktik og studiepraktik. De unge skal have indsigt i de krav, der følger i forhold til faglige og sociale kompetencer, ligesom de skal have selvindsigt forhold til egne kompetencer og ambitioner, så de er i stand til at reflektere over fremtidige uddannelsesveje og muligheder. UUR og Studievalg Østjylland udarbejder oplæg/anbefalinger til, hvordan vejledningen af de unge kan styrkes, herunder hvordan de unge får øget viden om det brede felt af konkrete erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Opfølgning: Også i forhold til ungdomsuddannelserne er det vigtigt, at der følges op på, om vejledningsindsatsen virker. Derfor er det relevant, at den enkelte ungdomsuddannelse følger gennemførelsesprocenten på tæt hold og sætter fokus på de faktorer, der kan minimere frafald. I forlænge heraf bør ungdomsuddannelsen følge op på, hvor mange af de unge der over tid fx påbegynder eller gennemfører en videregående uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Dette i tæt samarbejde med UUR. 19

20 4. Den unge (og andre borgere) på videregående uddannelse eller i beskæftigelse Der er en positiv sammenhæng mellem vækst og innovation på den ene side og arbejdskraftens uddannelsesniveau på den anden side. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at i 2020, skal 60 % gennemføre en videregående uddannelse, og 25 % en lang videregående uddannelse.

21 Talrige analyser peger på, at fremtidens vækst er betinget af virksomhedernes adgang til højtuddannet arbejdskraft. I den forbindelse er det vigtigt at udbygge Randers styrkeposition indenfor de erhvervsfaglige uddannelser. Samtidig bør Randers arbejde målrettet efter at tiltrække arbejdskraft med en lang videregående uddannelse og gøre det attraktivt at pendle til eller bosætte sig i Randers på grund af beskæftigelse. I Randers Kommune fokuseres der allerede på samarbejdet mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i og uden for Randers. Dette gøres for at øge innovationen, produktiviteten og indtjeningen i Randers Kommune, og for at sikre en velkvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke i kommunen. Uddannelsespolitikken sigter på initiativer, der kan medvirke til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne og derefter få flere studerende til at læse videre og bosætte sig i Randers. Uddannelsespolitikken skal derfor ses i nær sammenhæng med kommunens erhvervspolitik Partnerskab for Vækst og kommunens bosætningspolitik. En meningsfuld hverdag under uddannelse Det er afgørende, at den unge føler sig hjemme både på uddannelsen og i bylivet i Randers Kommune. Der skal derfor skabes et godt og stærkt studiemiljø, som appellerer til den unge både fagligt, socialt og personligt. I den sammenhæng forudsættes det, at et godt studiemiljø automatisk vil tiltrække flere unge til de videregående uddannelser i Randers. At skabe et godt studiemiljø stiller krav om et tæt samarbejde imellem kulturliv, uddannelsesinstitutioner samt erhvervsliv og virksomheder i Randers Kommune. Målet er, at dette vil føre til, at flere studerende vælger Randers som uddannelsesby eller flytter tilbage efter endt uddannelse. Samarbejde med de unges ressourcepersoner og netværk Også den unge på en videregående uddannelse kan have behov for støtte og vejledning, hvorfor en kvalificeret og målrettet vejledningsindsats på de forskellige uddannelsesinstitutioner skal søge at fastholde de unge på uddannelsen og afhjælpe svære problemstillinger. Yderligere skal der rækkes en hånd ud til de studerendes alternative netværker, eksempelvis studenternetværker, arbejdspladser (studiejob), foreninger mv., som har en indflydelse på de studerendes hverdag. De gode overgange I kraft af at Randers geografisk er placeret midtimellem Aarhus og Aalborg, som begge er byer med større uddannelses- og studiemiljøer, har den unge i Randers mulighed for at vælge mellem mange forskellige typer af videregående uddannelser og fortsat være bosat i Randers. I den forbindelse er det, i tråd med bosætningspolitikken, afgørende, at der arbejdes målrettet med at skabe attraktive transportmuligheder til og fra Randers, hvis flere unge skal være bosat i Randers, mens de studerer i de større byer. Fokusområde Fokusområde Fokusområde 21

22 4.1. Indsatser for den unge på videregående uddannelse og i beskæftigelse. Mål 1 Målet er at skabe et fagligt og socialt levende studiemiljø i Randers Kommune, så flere unge vælger at uddanne eller bosætte sig her Indsats: Det kræver en tålmodig, vedholdende og fokuseret indsats at gå målrettet efter at tiltrække kvalificeret og højtuddannede arbejdskraft. Her kan Randers Kommune lære meget af andre aktører på arbejdsmarkedet. De virksomheder, der vinder i kapløbet om den dygtigste arbejdskraft, er typisk de virksomheder, som er i direkte kontakt med deres kommende medarbejdere, allerede mens disse er under uddannelse. Der skal derfor etableres et studenternetværk faciliteret af Randers Kommune og drevet af studerende i samarbejde med virksomheder i Randers. Der er allerede via Erhverv- og udviklingssekretariatet igangsat en proces, der skal realisere studenternetværket. Hensigten er at udnytte de studerendes lokalkendskab og tilhørsforhold som et aktiv i tiltrækningen af de dygtigste, uanset hvor de kommer fra. Samtidig er hensigten, at netværket skal medvirke til at udvikle tiltag, der kan gøre byen mere attraktiv at bo i for højtuddannede og deres familier. Sådanne tiltag vil også have den effekt, at det understøtter den studerende i deres studieliv og skaber et positivt kendskab til Randers gennem samarbejder mellem studerende og virksomheder om praktikforløb, specialskrivning og studierelevante jobs. Konkret kan der etableres et visionært studiemiljø, der er fysisk forankret omkring J.O. Krags Plads med VIA, Underværket, Ungemiljøet og Randers Bibliotek som centrale aktører og samarbejdspartnere. Ungemiljøet under Randers Ungdomsskole foreslås, i samarbejde med Randers Bibliotek, at være tovholder på at få igangsat og beskrevet det visionære projekt omkring studiemiljøet ved J.O. Krags Plads. Opfølgning: Erhvervs- og udviklingssekretariatet følger løbende udviklingen og fremdriften i studenternetværket og arbejder desuden med den løbende rekruttering til studenternetværket. Der følges op i henhold til målene i projektbeskrivelsen vedrørende udviklingen af J.O. Krags Plads. Mål 2 Målet er at styrke samarbejdet mellem Randers Kommune, Aalborg og Aarhus universiteter samt lokale videregående uddannelsesinstitutioner i Randers Kommune Indsats: Den eksisterende samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (matchmaking) og den heri indeholdte bestræbelse på at matche studerende med randrusianske virksomheder fastholdes. Det tilstræbes, i endnu højere grad end hidtil, at formidle samarbejder mellem private virksomheder i Randers og studerende ved Aalborg Universitet. Samarbejdet med Aarhus Universitet styrkes gennem indgåelse af nye samarbejdsaftaler mellem forsknings- og uddannelsesmiljøer, kommune og virksomheder på baggrund af konkrete indsatsområder som beskrevet i Randers Kommunes politikker. Samarbejdet mellem Randers Kommune og Aalborg og Aarhus universiteter udbygges særligt i forhold til de lokale videregående uddannelsesinstitutioner i Randers Kom- 22

23 mune med særligt henblik på efter- og videreuddannelse samt forskningssamarbejde og samarbejde om udvikling af uddannelsesforløb. I dag er der allerede et velfungerende samarbejde mellem Randers Kommune og fx VIA University College vedrørende praktikdelen på de videregående uddannelser. Dette samarbejde udvikles og styrkes fortsat. Opfølgning: Erhverv- og udviklingssekretariatet forestår koordineringen af aktiviteter i relation til Aalborg Universitet. Koordineringen af samarbejdet med Aarhus Universitet varetages af de respektive fagforvaltninger, hvori de konkrete projekter er forankret. Mål 3 Målet er at styrke iværksætteri blandt studerende og færdiguddannede Indsats: Randers er kendetegnet ved en høj grad af etablering af nye virksomheder. Men mange af disse virksomheder bliver kun på markedet i kort tid og har vanskeligt ved at vækste. Iværksætteri blandt studerende har allerede fokus i Randers - dels i regi af Tradium og Erhvervsakademi Dania, dels i forbindelse med etableringen af studentervæksthuset i regi af VIA University College Campus Randers. I et samarbejde med relevante samarbejdspartnere bør iværksætteri blandt studerende ved lange videregående uddannelser ligeledes have fokus. Hensigten er at tiltrække videntunge virksomheder til Randers, allerede mens de er under etablering og modning, således at disse virksomheder understøttes i deres fortsatte eksistens og fremtidige vækst. Denne indsats kan med fordel favnes inden for den kommende iværksætterpark i AutoC Park Randers. Her kan studenteriværksættere kobles sammen med erfarne virksomhedsejere og til de erhvervsfremmende indsatser på et tidligt tidspunkt i opstarten af nye projekter, hvilket kan fremme både vækst og økonomisk bæredygtighed. Opfølgning: Erhvervs- og udviklingssekretariatet deltager i projektet og følger udviklingen og fremdriften af den kommende iværksætterpark. Mål 4 Målet er at skærpe indsatserne overfor de særligt udsatte borgere, så de bliver arbejdsmarkedsparate Indsats: Et samarbejde imellem Randers uddannelsesinstitutioner, virksomheder, vejledningsinstitutioner og jobcentret er afgørende for at sikre særligt udsatte borgeres arbejdsmarkedsparathed. Med særligt udsatte borgere henvises til borgere med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller beskæftigelse pga. af enten sociale, psykiske eller misbrugsrelaterede problemer. Et samarbejde imellem UUR og uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune skal medvirke til at fastholde socialt udsatte unge på en ungdomsuddannelse og samtidig afklare, hvilke muligheder der foreligger for den enkelte unge med henblik på senere beskæftigelse. Virksomhederne i Randers erhvervsliv og Jobcenter Randers skal udvikle og udbygge praktikordningerne med henblik på at afklare dels den enkelte praktikants mulighed for senere beskæftigelse, dels den enkelte udsatte borgers ønsker for beskæftigelse og uddannelse inden for den pågældende virksomhed, hvor borgeren er praktikant. Opfølgning: UUR og Jobcenter Randers evaluerer indsatserne overfor udsatte borger jf. projektbeskrivelserne. 23

24 Retningen er sat! Med denne uddannelsespolitik er retningen sat i forhold til, hvad vi prioriterer at sætte fokus på de næstkommende år. Vi vil starte tidligt - allerede inden barnet starter i skole - med at sætte fokus på kvalitet og pædagogisk praksis i dagtilbuddet. Og vi vil i endnu videre udstrækning involvere forældrene i vores arbejde. Sammenhæng i overgangen til skole skal gøre skolestarten tryg og god, og en kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i skolen skal styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer Dette samt fokus på overgangen til ungdomsuddannelsen skal sikre, at flere påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er endvidere helt centralt, hvis vi skal indfri målsætningen om, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Nøgleordene er dermed en tidlig indsats, en sammenhængende indsats, en kvalificeret og kvalitetsudviklende indsats samt en indsats der involverer og inkluderer. Dokumentation og opfølgning er vigtigt i vores arbejde, men det må ikke sætte begrænsninger for nye og eksperimenterende arbejds- og samarbejdsformer. Der skal være plads til læreprocesser, hvor læringsmålene ikke er beskrevet snævert, og hvor nye tanker og ideer kan forfølges undervejs. Vores børn og unge skal trives for at lære, og samtidig skal de udfordres for at udvikles. 24

25 25

26

27

28 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C