EFFEKTANALYSE UDARBEJDET FOR PROJEKT POWER PUSH 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTANALYSE UDARBEJDET FOR PROJEKT POWER PUSH 1"

Transkript

1 Effektanalyse for projekter i EFFEKTANALYSE UDARBEJDET FOR PROJEKT POWER PUSH 1 Analyseafdeling 2 Januar 2015 ABSTRACT. Dette notat dokumenterer en ny metode til at analysere de forventede effekter af virksomhedsdeltagelse i s projekter på virksomheders omsætning, eksport og beskæftigelse. Metoden kan anvendes på flere typer virksomhedsrettede projekter til at anskueliggøre virksomhedernes prognosticerede resultater, der kan attribueres til deltagelsen i Væksthusets projekter. Udover effekter på virksomheders omsætning, eksport og beskæftigelse, udledes også en samfundsøkonomisk effekt målt ved return on investment. Nærværende notat dokumenterer metoden, anvender den på et konkret projekt og illustrerer resultaterne. Ambitionen er at videreudvikle metoden i samarbejde med partnere, der har interesse i effekterne på virksomheders omsætning, eksport og beskæftigelse ved at deltage i Væksthusets projekter. Derfor er nærværende notat en analyse heraf, og metoden vil blive udviklet fremadrettet. Resultaterne i det evaluerede projekt dokumenterer i dette notat en væsentlig virksomheds- og samfundsmæssig gevinst og en generel god return on investment. 1. INDLEDNING OG FORMÅL Dette metode- og baggrundsnotat vedrører effektanalyse i projekt, operatør. Effektanalysen er baseret på virksomhedernes forventninger og er således estimater, der p.t. viser, at deltagerne over en treårig periode forventer en samlet vækst i omsætning på 346 mio. kr., i beskæftigelse på 169 nye jobs og på eksport med 30 mio. kr. i plus på handelsbalancen. Notatet gennemgår beregningerne proces for proces, hvor formålet er at give interessenter i s projekter og generelt andre interesserede en indføring i de anvendte metoder og dermed et stærkere grundlag for at fortolke resultaterne vedrørende forventede effekter og samfundsøkonomisk afkast af investering i s projektportefølje. Estimaterne er opgjort blandt deltagere, der per 1. januar 2015 havde gennemført projektets slutmåling. Effektanalysen er således en prognose for disse deltagere og de forventede effekter, som potentielt fører med sig. I praksis er det umuligt at isolere projektets effekter, men med statistiske metoder kan vi ofte få et tilnærmet estimat. Estimaterne vil ændre sig ved nye opgørelser, når flere virksomheder har gennemført slutmålingen. Næste opgørelse er forventeligt marts Virksomhederne har angivet deres vækstforventninger i slutmålingen efter at de har gennemført projektforløbet, hvor angivelserne vurderes at have høj validitet i forhold til, hvilken andel en kommende vækst kan tilskrives. De samlede resultater af både nulpunkts- og slutmåling findes i hovedrapporten over, hvori effektanalysen er en del af de samtlige resultater. Notatet skal forstås som et metode- og baggrundsnotat til de metodikker, der ligger til grund for de effektanalyser, der foretages på tværs af projekterne i. De samme metodikker benyttes således også på projekterne Lån en Leder, Global Vækst og Klar til Bygge- og Anlægsopgaver. Notatet beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for effektanalysens to afsnit: 1) forventede effekter af de økonomiske nøgletal hos virksomhederne og 2) estimat af det samfundsøkonomiske afkast af investeringen i projektet. Effektanalysen er udviklet i 2013 og forfinet i 2014 på grund af styrket datagrundlag fra projekterne. Den metodiske tilgang har været den samme i hele processen. 1 Dette baggrundsnotat er udarbejdet af Anders Møller og Martin Lindberg Kristensen under ledelse af Liselotte Hohwy Stokholm. Antagelser og forbehold er diskuteret ved intern workshop oktober 2013 og justeringer er lavet på baggrund af dette. Synspunkterne i dette baggrundsnotat er alene forfatternes og reflekterer ikke nødvendigvis s eller dennes ledelses synspunkter. 2 Ved spørgsmål rettes henvendelse til Anders Møller, Analysefagchef; 1

2 Effektanalyse for projekter i Effektberegning af de økonomiske nøgletal hos deltagerne består af fem processer: Proces 1: Dataregistrering af nøgletal og vækstforventninger i pct. Proces 2: Nedjustering af resultater på to parametre: merværdifaktor og optimismefaktor. Proces 3: Datarens for outliers på nøgletal og vækstforventninger - deltagere med ekstreme nøgletal eller vækstforventninger tages væk. Proces 4: Beregning af vægtet gennemsnitlig mervækst. Proces 5: Beregning af forventede samlede merværdi skabt af projektet. Estimat af det samfundsøkonomiske afkast af investeringen i projektet består af tre processer: Proces 6: Beregning af projektets værditilvækst. Proces 7: Estimat af samlet samfundsmæssig værdiskabelse. Proces 8: Samfundsøkonomiske afkast (ROI 3 ) - investering i forhold til opnået effekt. Statistisk usikkerhed Proces 9: Samlede forventede effekter inkl. statistisk usikkerhed. 2. BAGGRUND Ét af de vigtigste formål med et strukturfondsprojekt er at bidrage til vækst. Både i virksomheden og i samfundet. I effektanalysen har vi blandt andet målt på vækstforventningerne på de hårde effektmål 4 : omsætning, beskæftigelse og eksport i. Dog har vi som projektoperatør en udfordring i at måle den sande effekt, både mens projektet er i gang og lige efter. Det har alle operatører ved erhvervsrettede programmer, så hvordan kommer vi nærmere sandheden og det mest realistiske bud på en effekt, når det er i forløb? Det nytter ikke at kigge på virksomhedernes aktuelle regnskabstal, da effekten af et projekt vil tage tid (år) at slå igennem. Vores bud er derfor at spørge dem, som kender virksomheden bedst og er involveret i projektet og derved kender alle præmisserne. Vi spørger først, hvor meget vækst de helt overordnet vurderer deres virksomhed vil skabe inden for de kommende tre år. Det vil sige uden at skele til betydningen af deres projektdeltagelse. Dernæst spørger vi til, hvor meget den angivne vækst vurderes at kunne tilskrives projektet. Herved kan vi fastsætte en merværdifaktor, som netop er den andel, projektet vurderes at have som indflydelse på virksomhedernes generelle vækst. Vi relativerer med andre ord deltagerens vurdering om generel vækst og sætter det i forhold til den effekt, de vurderer projektet vil bidrage til. Dette kaldes også selektionsbias (andelen af den samlede vækst, som ikke kan tilskrives deltagelsen i projektet). Metoden er behæftet med statistisk usikkerhed (i forhold til stikprøvestørrelsen), da den ud over virksomhedernes initiale nøgletal ved projektstart også er baseret på svar i et spørgeskema fremfor på historiske registerbaserede nøgletal fra fx Danmarks Statistik (Moms-statistikken osv.). Det er deltagernes egne men bedste bud på en forventet effekt, og ingen kan i dag vide, om det forholder sig sådan om tre år. Som projektbetingelserne ser ud, har vi - som operatør omvendt ingen mulighed for at effektberegne om tre år, idet projektet stopper (vi må ikke have udgifter herefter). Derfor vurderes denne tilgang at være det nærmeste, vi i dag kan komme en valideret sandhed om effekten, mens projektet er i forløb og med den bias og usikkerhed, der er ved det. 3 ROI = Return on investment. 4 Modsat bløde effektmål, som er udvikling af nye kompetencer/viden, indføring af nye samarbejder/organisationsformer eller produkter/processer, at blive mere omstillingsparate osv. Disse måles også i projektanalysen. 2

3 Effektanalyse for projekter i 3. PROJEKTFAKTA Målgruppe Population (pr ) Opnået stikprøve i spørgeskemaundersøgelse (pr ) Godkendte virksomheder i 141 deltagere/virksomheder (Samlet mål 195 deltagere/virksomheder) 107 respondenter (virksomheder) Responsgrad (pr ) 76 % Dataindsamlingsperiode Dataindsamlingsmetode Vægtningsprocedure Målingens styrke Løbende mellem august 2013 til den sidste virksomhed afslutter i marts Webinterview Iterativ +/- 9,4 %-point på totaler ved 95 % KI-interval 4. GENNEMGANG AF PROCESSER PROCES 1: DATAREGISTRERING AF NØGLETAL OG VÆKSTFORVENTNINGER I PCT. Første proces er en afgørende grundforudsætning for hele effektanalysen. Proces 1 består af to trin: 1. Indsamling og registrering af virksomhedernes officielle nøgletal fra deres seneste årsregnskab på starttidspunkt i projektet 2. Virksomhedernes egne forventninger til vækst, og andelen denne vurderes kan tilskrives Power Push Når virksomhederne ansøger om deltagelse i projektet, skal de blandt andet oplyse deres officielle nøgletal fra deres seneste årsregnskab. Nøgletallene omfatter omsætning, antal ansatte (fordelt på funktionærer og timelønnede) og eksportandel i procent. Oplysningerne samles og forankres i Analyseafdelingens deltagerliste med et respondent-id, så data altid kan parres med resultaterne i spørgeskemaundersøgelserne. Når en virksomhed har fået godkendt sin ansøgning og er i gang med at starte sit projektforløb, skal den udfylde et spørgeskema, den såkaldte nulpunktsmåling. Den handler om deltagernes initiale forventninger til projektet, udbytte og tilfredshed indtil videre. Når projektforløbet slutter for den enkelte deltager, skal deltageren gennemføre en afsluttende undersøgelse, den såkaldte slutmåling. I slutmålingen spørger vi blandt andet om virksomhedernes egne forventninger til vækst i procent på de tre nøgletal inden for en treårig periode. I et efterfølgende spørgsmål beder vi respondenterne om at angive den andel, de vurderer, væksten kan tilskrives. Deres vurdering skal de vægte på en fem-punkts skala, som omregnes til en merværdifaktor mellem 0 og 1 (se proces 2). Ved først at stille et spørgsmål om vækstforventninger og dernæst et spørgsmål om, hvor meget dette kan tilskrives projektet, kan der holdes en forholdsvis høj validitet i svarerne. Tilgangen gør os i stand til at rense vækstforventningerne mellem den andel, virksomhederne vurderer, de alligevel ville have vækstet, (selektionsbias) og den andel, de vurderer, skabes ved deres deltagelse i (merværdifaktor). Rent teknisk kan respondenterne ikke gå tilbage i spørgeskemaet og ændre sine vækstforventninger og kan dermed ikke efterrationalisere sine svar. 3

4 Effektanalyse for projekter i I slutmålingen spørges virksomhederne på det tidspunkt, hvor de netop har afsluttet deres forløb i projektet. Det må antages, at virksomhederne har indgående indsigt i, hvad deltagelsen potentielt kan føre med sig af effekt og udbytte. Virksomhederne formodes at have en saglig viden til at svare forholdsvis realistisk - på de nævnte spørgsmål om vækstforventninger og andelen projektet kan tilskrives væksten. PROCES 2: NEDJUSTERING AF RESULTATER PÅ TO PARAMETRE: MERVÆRDIFAKTOR OG OPTIMISMEFAKTOR Da det må forventes, at virksomhederne i nogen tilfælde angiver sine vækstforventninger med en vis optimisme, er resultaterne justeret ned på to områder i beregningerne. Først på en merværdifaktor, som er den merværdi (additionalitet), som virksomhederne har angivet deres vækstforventninger kan tilskrives deltagelsen i. Det vil sige, der korrigeres for (fjernes) den andel, som ikke kan tilskrives (selektionsbias). Samtlige deltagere (efter at der er fjernet outliers - se proces 3) forventer, at deres vækst vil kunne tilskrives projektet med et gennemsnit på 3,29 (på føromtalte fem-punkts skala). Gennemsnittet indekseres for at kunne sætte det i forhold til (relativere) virksomhedernes generelle vækstforventninger. Der indekseres til en værdi mellem 0 og 100 ved at bruge formlen 3,29 * (100/4)-(100/4). Herved bliver den laveste værdi i fem-punkts skalaen 1 omregnet til scoren 0, mens den højeste værdi 5 omregner til 100. Det giver indeksværdien 57, som divideres med 100 for at få indekstallet til at fungere som en faktor mellem 0 og 1, der senere kan ganges på ligningen for det vægtede gennemsnit (se proces 4). Herved fås en merværdifaktor på 0,57, som udtrykker den andel af væksten, der vurderes skabt fra. Der fratrækkes med andre ord en andel på 0,43 (ud af 1) i beregningerne, da den andel vurderes ikke at have noget med projektet at gøre (selektionsbias). Det er virksomhedernes individuelle faktor, der senere ganges på deres procentuelle vækstforventninger (se proces 4 for beregningerne). Ud over merværdifaktoren nedjusteres resultaterne yderligere på en anden parameter, nemlig optimismefaktoren. Da beregningen er baseret på svar i nulpunktsmålingen og dermed behæftet med en statistisk usikkerhed, vælger vi ud fra et forsigtighedsprincip at benytte det nederste niveau i spændet af den statistiske usikkerhed. Herved tager vi også højde for en del af den optimisme, vi må antage, respondenterne har, når de angiver deres vækstforventninger. Merværdifaktoren på 0,57 svinger i et interval mellem 0,52 og 0,62, når statistisk usikkerhed inddrages. Vi vælger derfor at benytte det nederste niveau på 0,52 som merværdifaktor i beregningerne. Herved trækker vi bevidst resultaterne endnu længere ned for at skrælle et lag af optimisme væk (se desuden proces 9 for de samlede forventede effekter inkl. statistisk usikkerhed). PROCES 3: DATARENS FOR OUTLIERS PÅ NØGLETAL OG VÆKSTFORVENTNINGER - DELTAGERE MED EKSTREME NØGLETAL ELLER VÆKSTFORVENTNINGER TAGES VÆK Når data fra proces 1 skal viderebearbejdes, er det afgørende, at det samlet set er så validt og robust som muligt. Herved kan resultaterne generaliseres og projektets samlede effektresultater estimeres. Generaliseringen kan blive påvirket uhensigtsmæssigt (sænke validiteten) ved observationer (virksomheder) med ekstreme nøgletal eller vækstforventninger. Tilstedeværelsen af ekstreme observationer kan forvrænge effektberegningerne og mindske præcisionen af hele målingen. Data kan indeholde ekstreme værdier som følge af fejltastning eller ved deltagelse af virksomheder med fx en markant højere omsætning end hovedparten af deltagerne. Derfor fjernes outliers typisk i prognoseberegninger for at sikre, at resultaterne ikke hviler på og forvrænges af nogle få ekstreme observationer. I nærværende effektanalyse bruges en videnskabelig tilgang, som er beskrevet flere steder i statistisk litteratur (Aczel & Sounderpandian, 2005; Bowerman et. al., 2010). Ved hjælp af den tilgang er det udelukkende matematiske beregninger og ikke tilfældigheder, der afgør, hvilke observationer der bør fjernes. 4

5 Effektanalyse for projekter i Det gøres på følgende måde: Alle observationer rangordnes i numerisk rækkefølge (fra mindst til størst) Herefter findes medianen (midterste observation), lower quartile QL og upper quartile QU. Dernæst udregnes interquartile range : Ved at bruge IQR udregnes de såkaldte inner hhv. outer fence -områder på begge sider af QL og QU. Disse fences beskriver intervaller for, hvorvidt outliers er suspected outliers eller egentlige outliers. Lower inner fence (QL) udregnes: 1,5 Upper inner fence (QU) udregnes: 1,5 Lower outer fence (QL) udregnes: 3 Upper outer fence (QU) udregnes: 3 Ved at bruge ovenstående tilgang på omsætningen hos -deltagerne får vi et interval for både suspected og egentlige outliers. Vi ønsker så sikre data som muligt og fjerner derfor outliers uden for området mellem lower og upper fence (dvs. både suspected og egentlige outliers). Disse skal ifølge teorien, ligge uden for dette interval: Outer fencelower Outer fenceupper tkr tkr. Det betyder, at observationer (deltagere), som har over 115,36 mio. kr. i omsætning, er en outlier, der skal fjernes. Samme beregninger foretages på antal ansatte og eksportandel i nøgletallene samt på de tre vækstforventninger. Værdierne fremgår af tabel 1. Samlet set fastsætter outlier-beregningerne altså seks grænseværdier for, hvornår en observation (virksomhed) skal indgå eller fjernes på grund af for høj værdi. Ved hjælp af tilgangen fjerner vi således outliers, hvis de på bare ét af de tre nøgletal overstiger grænseværdierne i tabel 1. Tilsvarende fjernes outliers, hvis de på én af de tre vækstforventninger overstiger grænseværdierne i tabel 1. TABEL 1 Grænseværdi omsætning Grænseværdi antal ansatte Grænseværdi eksportandel Nøgletal Over 115,36 mio. kr. Over 86 ansatte Over 83 % Vækstforventninger Over 90 % Over 65 % Over 80 % Udover outliers, som fjernes, fordi de overstiger en grænseværdi, så fjernes også observationer, som har 0 kr. i omsætning, 0 ansatte eller 0% i eksportandel, når effekten i vækst skal beregnes. Som proces 4 nedenstående beskriver, så skal nøgletallene ganges med vækstforventningen, men hvis nøgletallet er 0, bliver resultatet også 0, selvom vækstforventningen er positiv. Derfor fjernes også virksomheder med 0 kr. i omsætning, når omsætningsvæksten beregnes. Ligeledes fjernes virksomheder med 0 ansatte, når beskæftigelsesvæksten beregnes. Og tilsvarende fjernes virksomheder med 0 % i eksportandel, når væksten i eksport beregnes. 5

6 Effektanalyse for projekter i Dot plot på omsætning En nem visualisering af, hvilke observationer der fjernes i datasættet, er ved at lave et dot plot. Det viser alle godkendte deltagere på analysetidspunktet og præsenterer på en overskuelig måde helt eksakt, hvilke outliers og observationer med 0 kr. i omsætning, der tages væk. Eksemplet er vist på omsætning, og observationerne i den røde kasse fjernes inden effektberegning. PROCES 4: BEREGNING AF VÆGTET GENNEMSNITLIG MERVÆKST I proces 2 er merværdifaktoren (andelen af væksten, der vurderes skabt fra ) fundet, og i proces 3 er data renset for outliers på nøgletal og vækstforventninger. Næste skridt er at beregne virksomhedernes vægtede gennemsnit af deres vækstforventninger på de tre parametre: omsætning; antal ansatte og eksportandel. Ved at veje gennemsnittene tages der højde for, at nogle virksomheder har større omsætning (antal ansatte eller eksportandel) end andre og derved kommer til at have en større betydning (vægt) for det samlede resultat. En virksomhed med fx en vækstforventning på 10 % og en lille omsætning skal veje mindre end en tilsvarende virksomhed, der også har en vækstforventning på 10 %, men en stor omsætning. Sidstnævnte skal veje mere i gennemsnittet for at få et mere retvisende resultat af den samlede vækst. Derfor skal de enkelte vækstforventninger vægtes med den pågældende virksomheds andel af stikprøvens totalomsætning, når omsætningsvæksten skal estimeres (tilsvarende med antal ansatte, når beskæftigelsesvæksten skal estimeres). Til at beregne det vægtede gennemsnit benyttes følgende formel: Hvor: = Vægtet gennemsnit (alle virksomheder) af omsætningsvækst inden for 3 år. a1 = Virksomheds 1's omsætning (i kr.) i starttidspunktet. x1 = Virksomheds 1's vækstforventning (i pct.) i omsætning. Virksomheds 1's merværdifaktor (andel ml. 0 og 1) som skyldes projektet. b1 = Bemærk: her benyttes det nederste niveau i spændet af den statistiske usikkerhed. = Stikprøve (alle virksomheder i beregningen). Det betyder, at a, som er den enkelte virksomheds omsætning ved starttidspunktet (angivet i kr.), ganges med en procentdel, som består af: x gange b, hvor x er den enkelte virksomheds vækstforventning i omsætning (angivet i pct.), og b er den enkelte virksomheds merværdifaktor (angivet som andel mellem 0 og 1). Samme tilgang benyttes på alle virksomheder, som indgår i basen (dvs. renset for outliers og virksomheder med 0 kr. omsætning). Disse adderes og divideres slutteligt med totalen (n) i stikprøven. 6

7 Effektanalyse for projekter i Processen gentages for antal ansatte og eksport. Dog med den forskel, at eksport beregnes med tilføjelse af endnu en variabel: c1 som er eksportandelen (i pct.) ved starttidspunktet. c1 ganges med omsætningen a1, hvilket giver virksomhedens eksport i kroner ved starttidspunktet, som kan sættes i formlen og ganges med vækstforventningen. Vægtet gennemsnit på mervæksten pr. virksomhed Ved at gennemføre ovenstående beregning af det vejede gennemsnit, viser tabel 2 mervæksten pr. godkendt deltager (dvs. fratrukket deltagere med outlier-værdier eller 0 i nøgletallene). TABEL 2 Omsætning Antal ansatte Eksport 5 Vægtet gennemsnitlig mervækst pr. deltager Gennemsnitligt nøgletal ved starttidspunkt Antal virksomheder i beregningen 1,8 mio. kr. 0,9 0,318 mio. kr. 20,2 mio. kr. 16,9 4,3 mio. kr. 71 (19 frasorteret) 64 (14 frasorteret) 43 (64 frasorteret) 1,8 mio. kr. i mervækst i omsætningen er altså den andel, som projektet vurderes (af virksomhederne selv) at ville bidrage med af ekstra omsætning, og som ikke ville være skabt uden projektet. Tilsvarende 0,9 ny ansat og kr. i ekstra eksport. Virksomhederne forventer således derudover at vækste med ca. 1,5 mio. kr. i gennemsnit i omsætning, men det er en andel, som ikke kan tilskrives projektet, og som er fraregnet ved nedjusteringen i proces 2. PROCES 5: BEREGNING AF FORVENTEDE SAMLEDE MERVÆRDI SKABT AF PROJEKTET De vægtede gennemsnit af mervæksten i de tre nøgletal beregnet i proces 4 opgøres og generaliseres efterfølgende ved en total på samtlige deltagere i projektet. I er der 195 virksomheder, som forventes at gennemføre projektet. Ved eksportvækst er der dog kun estimeret for den andel, som ved starttidspunktet af projektet havde eksport. Det er ca. 50 % af alle deltagere, der havde eksport, hvorfor den samlede merværdi i eksport estimeres for 95 deltagere og ikke 195. Tabel 3 viser således mervæksten samlet set ved 195 deltagere (95 på eksport) på de tre nøgletal. TABEL 3 Omsætning Antal ansatte Eksport Samlet mervækst ved (approximeret til 195 deltagere 95 på eksport) 346 mio. kr mio. kr. Tabel 2 og 3 viser, at i gennemsnit forventes at bidrage med en mervækst på 1,8 mio. kr. per virksomhed i omsætning eller i alt 346 mio. kr. for alle 195 virksomheder over en treårig periode. Ligeledes forventes projektet potentielt at bidrage med 169 nye jobs og med 30 mio. kr. i plus på handelsbalancen (i øget eksport). Estimatet på eksportens mervækst er konservativt sat, da ca. 1/3 af dem, som ikke eksporterer ved starttidspunktet (og dermed ikke indgår i beregningen), forventer en eksportvækst inden for de næste 3 år. Den beregnede merværdi i omsætning giver endvidere mulighed for at beregne et estimat på s samfundsøkonomiske værdiskabelse se proces Mervækst i eksport er kun baseret på deltagere, som i forvejen har eksport ved projektstart (ca. halvdelen). Se uddybning i proces 5. 7

8 Effektanalyse for projekter i PROCES 6: BEREGNING AF PROJEKTETS VÆRDITILVÆKST Erhvervsstyrelsen har i 2013 gennemført en evaluering af væksthusene (IRIS Group, april 2013). I rapporten er der blandt andet beregnet den samlede merværdi, Væksthusene har skabt i perioden Ved at benytte de samme beregningsmetoder 6 er vi i stand til at give et estimat på s samfundsøkonomiske værdiskabelse over tre år. Konkret går det ud på at benytte tre beregningsparametre fra evalueringsrapporten sammen med den beregnede mervækst i på 346 mio. kr. (proces 5). Det første beregningsparameter er projektets værditilvækst. Denne opgøres i rapporten til 36 %. Definitionen er: På baggrund af oplysninger om Væksthusbrugernes fordeling på brancher har vi [IRIS Group] beregnet en omregningsfaktor for den gennemsnitlige Væksthusbruger svarende til, at merværditilvæksten udgør 36 procent af den samlede meromsætning. Denne omregning er foretaget med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over værditilvækst i forhold til omsætning, fordelt på brancher (jf. Danmarks Statistik, Generel Erhvervsstatistik 2010). (IRIS Group, 2013) Det betyder med andre ord, at af den samlede meromsætning på 346 mio. kr. i, er det kun 36 % heraf, der er egentlig værditilvækst, mens den resterende del (64 %) er omkostninger, som går til fx indkøb hos underleverandører, materialer etc. Som ovenstående citat indikerer, kan andelen på 36 % naturligvis være højere eller lavere afhængig af branche og andre forhold. Da Erhvervsstyrelsens undersøgelse stort set omhandler samme målgruppe og type virksomheder, som indgår i (begge er i Væksthus-regi), er det med så lav bias som muligt, at beregningstilgangen her benyttes. PROCES 7: ESTIMAT AF SAMLET SAMFUNDSMÆSSIG VÆRDISKABELSE Efter beregning af værditilvæksten kan estimatet af den samlede samfundsmæssige værdiskabelse beregnes. Hertil benyttes yderligere to beregningsparametre fra evalueringsrapporten: 1. Fortrængningseffekt på 30 % 2. Multiplikatoreffekt på 50 % Definition af fortrængningseffekt på 30 %: En del af den opnåede merværditilvækst sker på bekostning af produktion i andre virksomheder. Det vil sige, at der sker en vis fortrængning af økonomisk aktivitet i andre dele af økonomien. Vi [IRIS Group] estimerer denne fortrængningseffekt til at være på 30 procent. (IRIS Group, 2013) Det betyder med andre ord, at ved at virksomhederne i mer-omsætter, er der andre virksomheder i fødekæden (bl.a. konkurrenter), der går glip af aktivitet og produktion, som ville have skabt en merværdi, men som udebliver (fortrænges). Vi kan omvendt også sige, at virksomhederne i forbedrer deres konkurrenceevne, idet der fortrænges aktivitet og produktion et andet sted. Definition af multiplikatoreffekt på 50 %: Den merværditilvækst, som Væksthusbrugerne opnår, har en række afledte, positive multiplikatoreffekter på resten af økonomien. Vi [IRIS Group] antager en multiplikatoreffekt på 50 procent. (IRIS Group, 2013) Det betyder med andre ord, at virksomhedernes mer-omsætning ikke kun fortrænger økonomi, men også skaber ny økonomi. Mer-omsætningen skaber en pull-effekt omkring sig, der giver øget omsætning i andre dele af økonomien. Tabel 4 viser, at ved at benytte de tre omtalte beregningsparametre fra Erhvervsstyrelsens evaluering, giver det et estimat til en merværditilvækst svarende til 131 mio. kr. over en treårig periode fra. 6 Beregningsparametrene har IRIS Group tilvejebragt ved gennemgang af en række danske og internationale studier af samfundsøkonomiske effektvurderinger. Kilde: Evaluering af Væksthusene, IRIS Group, april 2013, boks 7.1., s

9 Effektanalyse for projekter i TABEL 4 Beregningsparameter 1 Værditilvækst (36 % af omsætning) Beregningsparameter 2 Fortrængning (30 %) Nettoværditilvækst Beregningsparameter 3 Multiplikatoreffekt (50 %) Samlet værdiskabelse Samfundsøkonomisk værdiskabelse 124,6 mio. kr. (36 % x 346 mio. kr.) -37,4 mio. kr. 87,2 mio. kr. 43,6 mio. kr. 130,8 mio. kr. PROCES 8: SAMFUNDSØKONOMISKE AFKAST (ROI) - INVESTERING I FORHOLD TIL OPNÅET EFFEKT Beregningen i tabel 4 viser en merværditilvækst svarende til 131 mio. kr. over en treårig periode. For at vurdere om dette afkast er fornuftigt, sættes det i forhold til den oprindelige investering, nemlig s samlede finansiering på kr. Estimatet for det samfundsøkonomiske afkast af investeringen i Power Push svarer altså til: 131 mio. kr. / 70 mio. kr. = 1,9. Konklusionen er, at én krone investeret i over en treårig periode skaber samfundsøkonomisk værdi svarende til 1,9 kroner. PROCES 9: SAMLEDE FORVENTEDE EFFEKTER INKL. STATISTISK USIKKERHED Da vækstforventningen som bekendt er baseret på svar i et spørgeskema, indeholder svarerne en vis statistisk usikkerhed. Som nævnt side 3 under projektfakta, er denne på +/- 9,4 %. Dvs. både mervæksten (proces 4 og 5) og det samfundsøkonomiske afkast (proces 7 og 8) kan endvidere fastslås inden for et interval, hvor resultaterne vil ligge med 95 % sandsynlighed. TABEL 5 Omsætning Nedre-øvre grænse Antal ansatte Nedre-øvre grænse Eksport Nedre-øvre grænse Vægtet gns. mervækst pr. deltager Samlet mervækst ved Power Push (approximeret til 195 deltagere 95 på eksport) 1,8-2,1 mio. kr. 0,9-1,1 0,318-0,384 mio. kr mio. kr mio. kr. TABEL 6 Merværditilvækst Nedre-øvre grænse ROI Nedre-øvre grænse Samlet værdiskabelse mio. kr. 1,9 2,3 9

10 Effektanalyse for projekter i 5. KONKLUSION Metode- og baggrundsnotatet giver et gennemsigtigt og objektivt billede som muligt af, hvordan effektanalysen på s projektportefølje gennemføres. Prognoserne ændrer sig i takt med, at flere virksomheder afslutter i projekterne. Der kommer nye nøgletal og vækstforventninger til, mens den statistiske usikkerhed mindskes med antallet af interviews. Når slutmålingerne således stiger i antal, vil effektprognoserne fremstå med større styrke og validitet. Metodikken og antagelserne i effektanalysen vil blive vurderet og gennemset af en ekstern uvildig analyseekspert i foråret Analyseeksperten har stor erfaring med analyse og evaluering af erhvervsrettede strukturfondsprogrammer i Væksthuse, Vækstfora, styrelser, stat, regioner og kommuner. Fremadrettet stiles der efter at forbedre beregningerne på det samfundsøkonomiske afkast ved en gennemgang og mulig opdatering af beregningsparametrene (jf. proces 7). De stammer fra IRIS Groups beregninger og analyser fra og må formodes at undergå en vis udvikling, som samfundet og markederne udvikler sig. Inddragelse af eksperter fra den akademiske verden stiles der ligeledes efter for at forfine metodikker og beregninger. 10

11 Effektanalyse for projekter i 6. APPENDIKS Eksempler på andre effektanalyser, som også beregnes ved prognoser og forventninger. COWI har gennemført en slutevaluering af både og Lån en Leder (operatør ) i oktober Disse to slutevalueringer viser større effekter end nærværende effektanalyse fra Væksthus Syddanmarks Analyseafdeling gør. COWIs effektopgørelse for : COWI tilføjer, at Langt hovedparten af projektets deltagere peger på, at deres årlige omsætning vil øges som følge af projektdeltagelsen og 85 % af dem, der regner med vækst i omsætning, regner også med at ansætte medarbejdere. Øget eksport indgår i omsætningsstigningen for halvdelen af dem, der forventer en stigning i omsætning. COWI konkluderer om s effektskabelse hos deltagerne: Svarene på spørgeskemaet viser, at 59 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 40 % fortæller, at projektet allerede har ført dette med sig. Alt i alt peger 99 % af deltagerne på, at projektet vil bidrage til at øge deres vækstpotentiale. Det er selvsagt en flot præstation af projektet. (COWI, Slutevaluering 2014) Tilsvarende effektanalyse leverer COWI på Lån en Leder: Svarene på spørgeskemaet viser, at 57 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 38 % fortæller, at projektet allerede har ført dette med sig. Med 95 % af deltagerne, som mener, at projektet gavner deres vækst, må projektet betragtes som en klar succes. (COWI, Slutevaluering 2014) 11

12 Effektanalyse for projekter i Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen har i 2012 gennemført en effektmåling på Væksthus Nordjyllands projekt Flere Virksomheder i Vækst (FVIV). Projektet forløb med samlet finansiering på 170 mio. kr. Effektmålingen er baseret på faktuelle nøgletal (registerbaseret data hos Damarks Statistik) og sammenholdes endvidere med en kontrolgruppe. Validiteten i målingen vurderes derfor meget høj, da den er baseret på realiserede nøgletal. Effektmålingen viser, at projektet har været med til at skabe 27 flere jobs hos 35 virksomheder på 1,5 år. Jobs som ikke ville være skabt, hvis ikke projektet havde eksisteret, som det lyder i rapporten. Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen konkluderer på målingen, at tabellen viser, at den faktiske beskæftigelse i de 35 deltagervirksomheder steg fra i alt 837 fuldtidsansatte i 2. halvår 2009 til 888 fuldtidsansatte i 1. halvår Hvis beskæftigelsen i deltagervirksomhederne havde udviklet sig som i referencegruppen, så var beskæftigelsen ikke steget til 888, men kun til 861 fuldtidsansatte. Dette er det bedste bud på, hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været i 1. halvår 2011, hvis de ikke havde deltaget i FVIV. Således bliver det bedste estimat, at FVIV har skabt 27 fuldtidsarbejdspladser (888 minus 861) i de deltagende virksomheder. Dette tal er ligesom den øvrige effektmåling behæftet med usikkerhed i både positiv og negativ retning, men det er det bedste (centrale) skøn. Der er med andre ord i gennemsnit skabt 0,77 jobs pr. virksomhed på 1,5 år (27 nye jobs pga. FVIV / 35 virksomheder). En estimeret opgørelse (approximering) ved 3 år giver det ca. 1,5 jobs (2 * 0,77). Det vil sige relativt tæt på nærværende effektanalyses prognosticerede estimat af s effekt på jobskabelse. 12

13 Effektanalyse for projekter i PwC har i september 2014 gennemført en undersøgelse blandt 125 af de dygtigste ejerledere i SMV er med 10 ansatte er flere. De konkluderer blandt andet, at ejerlederne forventer en omsætningsvækst på 32 % inden for de næste 3 år. PwC arbejder således også med forventninger i deres analyse (ikke realiserede tal). Prognosen ligger meget godt i tråd med effektanalysen på, hvor deltagerne (januar 2015) samlet set forventer en omsætningsvækst på knap 20 % over en treårig periode. 13

14 Effektanalyse for projekter i 7. LITTERATURLISTE Aczel, A. D. & Sounderpandian J. (2005), Business Statistics abridged fifth edition. McGraw-Hill Education, New York. Bowerman, B. L., R. T. O Connell, J. B. Orris & E. S. Murphree (2010), Essentials of Business Statistics third edition. McGraw-Hill Education, New York. COWI A/S (2014), Slutevaluering. COWI A/S (2014), Lån en Leder Slutevaluering. Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen (2012), Effektmåling af Flere Virksomheder i Vækst. IRIS Group (2013), Evaluering af Væksthusene. PwC Business Development (2014), Årets Ejerleder. Analyse af de interviewede virksomheder til kåringen af Årets Ejerleder

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Lån en Leder. Programanalyse af Lån en Leder Strukturfondsprojekt 2012-2015. Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015

Lån en Leder. Programanalyse af Lån en Leder Strukturfondsprojekt 2012-2015. Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015 Lån en Leder Programanalyse af Lån en Leder Strukturfondsprojekt 2012-2015 Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Programanalysens resultater

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Klar til Bygge- og Anlægsopgaver

Klar til Bygge- og Anlægsopgaver Klar til Bygge- og Anlægsopgaver Projektanalyse af Klar til Bygge- og Anlægsopgaver Strukturfondsprojekt 2013-2015 Benchmark mellem nulpunkt- og slutmåling Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Projektanalysens

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Power Push. Programanalyse af Power Push Strukturfondsprojekt Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015

Power Push. Programanalyse af Power Push Strukturfondsprojekt Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015 Power Push Programanalyse af Power Push Strukturfondsprojekt 2012-2015 Benchmark af udvikling mellem nulpunkt- og slutmåling, august 2015 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Programanalysens resultater

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

FUTURE FOOD INNOVATION

FUTURE FOOD INNOVATION SPETEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND FUTURE FOOD INNOVATION TILLÆG TIL SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

FLERE VIRKSOMHEDER I VÆKST

FLERE VIRKSOMHEDER I VÆKST FLERE VIRKSOMHEDER I VÆKST RAPPORT SLUTEVALUERING AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3 Programmets overordnede økonomiske effekter Side 6 3 Virksomhedernes tilfredshed Side 18 4 De fire indsatsområder

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2018

National aftale for Væksthusene i 2018 26. april 2017 National aftale for Væksthusene i 2018 Aftale mellem og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Indledning:

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning

9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Turismebarometer for Bornholm Oktober 2010 1 2 9. Scenarier for turistudviklingen og den afledte økonomiske betydning Udarbejdet som

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Personaleomsætning september

Personaleomsætning september Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Væksthus Syddanmark Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Tankesættet bag Væksthusene Forretningen Danmark (Erhvervsstyrelsen) betaler regningen for væksthusene ikke virksomhederne Hvis nu Væksthusene

Læs mere

Velkommen til Managementrådgivernes nye analyse af det danske konsulentmarked!

Velkommen til Managementrådgivernes nye analyse af det danske konsulentmarked! Velkommen til Managementrådgivernes nye analyse af det danske konsulentmarked! I det følgende har vi samlet regnskabsmæssige og forretningsmæssige nøgletal for en stor del af det danske konsulentmarked.

Læs mere

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter Bilag 2: Evaluering og effektmåling Af Væksthusenes internationale aktiviteter 2009-2012 Pluss Leadership A/S og estatistik November 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Datagrundlag og metode... 3 1.1.1

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN

Læs mere