EKSEMPEL 02 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet.

Transkript

1 EKSEMPEL 02 (ICS) Eksemplet tager udgangspunkt i en sag fra en kommune. Eksemplet er efterfølgende blevet bearbejdet. FAKTA: Søskendeparret Peter på 7 år og Tilde på 12 år har begge et højt skolefravær og svært ved at skabe og fastholde sociale relationer til jævn aldrene børn og voksne. Børnenes vanskeligheder skyldes forholdene i hjemmet. FORANSTALTNINGER: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet og kontaktperson til begge børn. I eksemplet præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse og handleplanen. Eksemplet kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene SYMBOLERNES BETYDNING Se film med sagsbehandlere, der forholder praksis til socialfaglige overvejelser Socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter

2 INDHOLD Titel: Eksempel 2 Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting A/S og Publico Kommunikation i samarbejde med Socialstyrelsen. Layout: Ineo Designlab Udgiver: Socialstyrelsen Udgave: 1. udgave Oplag: 1. oplag EKSEMPEL 2: BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE 1. Oplysninger om barnet/den unge 2. Forældreoplysninger m.v. 3. Sagsbehandler 4. Baggrund for undersøgelsen. Undersøgelsesaktiviteter 6. Sammenfatning og analyse 7. Faglig vurdering på baggrund af undersøgelse og analyse 8. Barnets/den unges forhold 9. Familieforhold familie og omgivelser 10. Kommentarer til undersøgelsen 11. Status Udgivelsesår: EKSEMPEL 2: HANDLEPLAN BØRN OG UNGE EFTER SERVICELOVENS Barnet/den unge 2. Faglig vurdering af barnets/den unges forhold 3. Formål og forventet indsats 4. Indsatsens forventede varighed. Sundhedsforhold 6. Skoleforhold og læring 7. Fritidsforhold og venskaber 8. Udvikling og adfærd 9. Familieforhold familierelationer 10. Forældrekompetencer 11. Familie og omgivelser 12. Kommentarer til handleplan, herunder partshøring 13. Underskrifter 2

3 Undersøgelsesperiode Startdato Slutdato OPLYSNINGER OM BARNET / DEN UNGE Navn Tilde Knudsen (12 år) Peter Knudsen (7 år) Personnummer xxxx xxxx Adresse Thorøgade 8, 2. sal, Thorø 2. FORÆLDREOPLYSNINGER M.V. Forældre Mors navn Pia Knudsen Mors personnummer xxxx Mors adresse Thorøgade 8, 2. sal, Thorø Fars navn Karsten Knudsen Fars personnummer xxxx Fars adresse Thorøgade 8, 2. sal, Thorø Forældremyndighedsindehaver Fælles L Moderen L Faderen L Andre Forældremyndighedsindehaver (hvis andre end mor eller far) Navn Personnummer Adresse 3

4 3. SAGSBEHANDLER Navn Sara Jacobsen, Thorø Kommune 4. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Underretning / henvendelse (jf. 13 og 14 i Serviceloven) modtaget fra L Kommunens eget initiativ L Fritidshjem L Anden kommune L Sundhedsplejerske L Barnet / den unge selv L Øvrige sundhedsvæsen L Forældremyndighedsindehaver L Politi L Anden i familiens netværk L Domstol L Anden i familiens bekendtskabskreds L Naboer Skole L Anonym L Dagtilbud L Andre Hvem: Skoleleder Mogens Justesen, Thorøskolen, har underrettet Forældremyndighedsindehaver orienteret om henvendelse eller underretning L Unge over 1 år orienteret om henvendelse eller underretning Dato Dato Undersøgelsen er gennemført efter 0 i serviceloven L 1 i serviceloven Sagsbehandlerens indledende vurdering samt begrundelse for afgørelse (kopieret fra henvendelse eller underretning) Tidligere eller igangværende foranstaltninger: Der har tidligere været en social sag i familien i Da Peter var 3 måneder, underrettede sundhedsplejersken om, at hun var bekymret for særligt mors forældrekompetencer. Sundhedsplejersken havde observeret tegn på svigt i forhold til Peters basale pleje, ligesom der var bekymring for, om storesøster Tilde fik nok opmærksomhed fra forældrene. Der blev på baggrund af underretningen iværksat en børnefaglig undersøgelse, og i forbindelse hermed blev en forældrekompetenceundersøgelse udarbejdet (med samtykke fra far og mor). Forældrekompetenceundersøgelsen viste, at der ikke var tegn på tilknytningsforstyrrelser hos børnene, men konkluderede, at mor og far manglede viden om spædbarnets basale pleje. Familieafdelingen vurderede, at familien havde behov for særlig støtte. En praktisk, pædagogisk støtte blev iværksat i hjemmet, jf. serviceloven 2. stk. 3, nr. 2. Støtten skulle hjælpe forældrene med at organisere dagligdagen. Samtidig fortsatte sundhedsplejersken indsatsen med familien og aflagde hyppige besøg i hjemmet med fokus på råd, vejledning og praktisk støtte til at passe et spædbarn (søvn, kost og hygiejne). Indsatsen havde god effekt, og sagen afsluttedes efter seks måneder. Der findes ikke underretninger eller henvendelser fra de skoler, hvor Tilde og Peter tidligere har gået. 4

5 1 Indledende vurdering: Familieafdelingen har truffet afgørelse om at sætte en børnefaglig undersøgelse af Peter i værk. Det sker på baggrund af en underretning modtaget fra Thorøskolen og et underretningsmøde afholdt Det fremgår, at Peter har et bekymrende højt skolefravær (29 pct.), og at Peters klasselærer vurderer, at fraværet går ud over hans indlæring. Det fremgår af underretningen, at skolelederen vurderer, at Peter har vanskeligt ved at indgå i sociale relationer med jævnaldrende, og skolelederen er bekymret for, om far og mor drager tilstrækkelig omsorg for Peter. På baggrund af underretningsmødet , hvor det fremgår, at Tilde også har et omfattende skolefravær, og at skolelederen også er bekymret for far og mors omsorg for Tilde, bliver der truffet afgørelse om, at den børnefaglige undersøgelse skal omfatte Tilde. 2 Familieafdelingen er bekymret for børnenes fravær i skolen og vil undersøge, hvad grunden til fraværet er. Familieafdelingen vil samtidig undersøge, om børnene mangler sociale kompetencer, og hvad der eventuelt kan ligge til grund herfor. I den forbindelse vil familieafdelingen undersøge, om Tilde og Peter får den relevante og tilstrækkelige omsorg og støtte i hjemmet. Mor og far har givet samtykke til, at der bliver udarbejdet børnefaglige undersøgelser for både Peter og Tilde. Sideløbende med den nuværende børnefaglige undersøgelse er der truffet afgørelse om at iværksætte praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet, jf. servicelovens 2, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 2., 2. pkt. Støtten skal hjælpe forældrene med at sørge for, at Peter og Tilde kommer i skole. 3 Undersøgelsens fokus: Den børnefaglige undersøgelse er iværksat med det formål at undersøge Tildes og Peters behov for særlig støtte og har især fokus på følgende: Peters fremmøde i skolen Tildes fremmøde i skolen Peters sociale kompetencer i skolen Tildes sociale kompetencer i skolen Omsorgssituationen i hjemmet, herunder fars og mors forældrekompetencer.. UNDERSØGELSESAKTIVITETER (SE EVT. UDDYBENDE UNDERSØGELSESPLAN) Allerede foreliggende oplysninger Forældrekompetenceundersøgelse foretaget af psykolog Hans Hansen. 1 Her giver sagsbehandleren indblik i de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Sagsbehandleren har foretaget begrundelsen ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som er kommet frem i underretningen og på møder i forbindelse med underretningen. 2 Her begrunder sagsbehandleren kort, hvorfor familieafdelingen er bekymret og vil iværksætte en undersøgelse. Børnenes trivsel og udvikling er i centrum. 3 Her konkretiserer og indsnævrer sagsbehandleren fokus for undersøgelsen, så det står klart, hvad der skal undersøges. Det fokus er en ledetråd igennem hele undersøgelsen. På den måde er det lettere for sagsbehandleren at strukturere og fokusere den efterfølgende beskrivelse af de relevante fokusområder. Samtidig bliver det mere tydeligt for familien, hvad der skal undersøges, hvorfor, og hvad familiens rolle er i forløbet Underretning vedrørende Peter fra skoleleder Mogens Justesen, Thorøskolen Underretningsmøde vedrørende Thorøskolens underretning om bekymringen for Peter. Klasselærer Morten Rasmussen, skoleleder Mogens Justesen, Peters far og mor samt sags - behandler deltog på mødet. Oplysninger indhentet fra forældremyndighedens indehaver Samtale med mor og far. Samtalen fandt sted i Familieafdelingens lokaler Samtale med mor og far. Samtalen fandt sted i hjemmet Møde med forældrene vedrørende den mulige foranstaltning i Familieafdelingen. SE FILM Anna Tyszecka, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Anna Tyszecka fortælle om, hvordan hun arbejder med at afgrænse undersø gelsens formål.

6 Oplysninger indhentet fra barnet Samtale med Peter. Samtalen fandt sted i hjemmet Samtale med Tilde. Samtalen fandt sted i hjemmet. Oplysninger, ydre netværk Statusudtalelse vedrørende Peter fra klasselærer Morten Rasmussen og skoleleder Mogens Justesen, Thorøskolen Statusudtalelse vedrørende Tilde fra klasselærer Mette Eliasen og skoleleder Mogens Justesen, Thorøskolen Statusudtalelse fra Peters tidligere skole, Thuleskolen, fra klasselærer Thomas Nielsen Statusudtalelse fra Tildes tidligere skole, Thuleskolen, fra klasselærer Iben Simonsen Udtalelse fra sundhedsplejersken Tove Helm vedrørende Peter Underretning fra skoletandplejen vedrørende Peter fra tandlæge Edith Tobiasen Telefonsamtale med socialpædagog Lise Rask vedrørende familien. 6

7 6. SAMMENFATNING OG ANALYSE En sammenfatning og analyse af undersøgelsens beskrivelse ud fra de tre sider i ICS-trekanten. Det vil sige barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt familie og omgivelser. SE FILM Peter (Barn 1): 3 Peters udækkede behov: Udvikling og adfærd: Peter har behov for at føle sig godt tilpas med sit udseende. Peter har behov for at blive bedre til at tage kontakt til jævnaldrende uden at overskride grænser. Peter er udfordret af, at han har svært ved at begå sig socialt i skolen. Han trækker sig ind i sig selv, er utryg ved nye voksne og har behov for støtte til at skabe positiv kontakt til sine jævnaldrende. Det vækker bekymring, at Peter er mistroisk over for andre og ofte er i forsvarsposition. 4 Peter har behov for at træne sine sociale færdigheder. Peter vil være i alvorlig risiko for at få store og vedvarende problemer med at omgås andre mennesker, hvis han ikke hurtigt kommer tilbage i sociale sammenhænge. I fritiden er Peter delvist overladt til sig selv uden at deltage i faste fritidsaktiviteter, SFO eller lignende. Peter ser ud til at have nogle gode kammeratskaber på frilegepladsen, men ud fra Peters udsagn, synes de primært at handle om, at de foretrækker de samme aktiviteter. Peter er ikke særlig knyttet til nogen af børnene. Peter synes at være ked af den måde, han ser ud på. Konkret viser det sig ved, at han ikke vil deltage i idræt. Undersøgelsen afdækker ikke, hvad det præcist handler om. Måske hænger det sammen med hygiejneproblemerne og den lette overvægt, som sundhedsplejersken bemærker. Måske stikker det dybere. Opmærksomhed på Peters kropsbevidsthed og kropsidentitet kan eventuelt være med til at fremme hans trivsel. I den fremadrettede støtte bør der under alle omstændigheder være fokus på at sikre, at Peter bliver mere tilfreds med sig selv og sit udseende. En vigtig ressource er, at Peter før i tiden havde en alderssvarende faglig udvikling, og at han har en interesse for undervisningen. Fælles for familiens børn/unge På baggrund af de forskellige parters beskrivelse af Peters og Tildes ressourcer og problemer analyseres børnenes samlede situation med 6 fokus på de indledende delanalyser af børnenes udækkede behov: Sundhedsforhold: Peter og Tilde har behov for, at far og mor sikrer, at de får dækket deres behov for søvn, sund kost og passende personlig hygiejne. Skole og læring: Peter og Tilde har et behov for støtte til at få en regelmæssig skolegang og til at blive en del af klassens fællesskab. Derudover har de behov for hjælp til som minimum at komme fagligt på niveau med resten af klassen. Fritidsforhold og venskaber: Peter og Tilde har behov for, at far og mor kommer tættere på deres fritidsforhold og venskaber, så de kan støtte børnene i at etablere og vedligeholde sociale relationer og venskaber med andre jævnaldrende. Familieforhold og familierelationer: Peter og Tilde har behov for, at far og mor tager ansvar og sikrer, at børnene får dækket deres basale behov for omsorg. 7 Undersøgelsen viser, at Peters og Tildes omsorgssituation i hjemmet er mangelfuld. Det kommer til udtryk ved, at en række af børnenes basale behov ikke bliver dækket. Det ses i form af højt skolefravær, manglende opbakning til børnenes skolegang, snavset og slidt tøj, så dårlig hygiejne, at det giver problemer rent socialt og helt generelt et for lille voksenansvar hos forældrene. Begge børns skolefravær præger deres faglige og sociale udvikling. Både Peter og Tilde har i skolen en verbalt grænseoverskridende adfærd over for børn og voksne, de ikke kender. De beskrives som frembrusende og provokerende, og de taler grimt og bander. Tilde og Peter synes at mangle forståelse for sociale spilleregler. De har vanskeligt ved at afkode andres behov, ligesom de fokuserer på deres egen position. Begge børn bevæger sig på kanten af at blive ekskluderet socialt, men der er forskel på Peters og Tildes ressourcer og udfordringer. Martina Thøgersen Dagø, Sagsbehandler Se filmen på sagsbehandlingsfilm, og hør bl.a. sagsbehandler Martina Thøgersen Dagø fortælle om, hvordan hun formulerer analysen, så den er underbygget af relevant viden, men så familien stadig kan forstå den. 3 Her har sagsbehandleren valgt at tage højde for individuelle forhold og udækkede behov, som er særlige for et af børnene. 4 Her peger sagsbehandleren på en faglig antagelse om udviklingen af barnets fremadrettede vanskeligheder herunder konsekvenser af ikke at sætte ind i forhold til barnets vanskeligheder. I analysen giver sagsbehandleren et overblik over børnenes samlede situation ved at se på mønstre, afvigelser, sammenhænge etc. 6 I analysen vælger sagsbehandleren at tage afsæt i de indledende delanalyser af børnenes udækkede behov. Samtidig forholder sagsbehandler sig også til det indledende undersøgelsesfokus, for at se om nye oplysninger har bidraget til, at fokus skal ændres. 7 Her vælger sagsbehandleren at give en samlet analyse af de to børns situation. Beskrivelsen har nemlig vist, at børnene reagerer på forældrenes adfærd med nogle af de samme faresignaler. 7

8 8 Tilde (Barn 2): Tildes udækkede behov: Udvikling og adfærd: Tilde har behov for at kunne se jævnaldrende børns behov og i højere grad forstå de sociale spilleregler, så hun kan fastholde venskaber. Familieforhold og familierelationer: Tilde har behov for at være barn i hjemmet uden at blive involveret i forhold, som er forældrenes ansvar. Det er en ressource, at både 9 Peter og Tilde har opbygget bærende og tillidsfulde relationer til bestemte voksne i skolen. Børnene bliver trygge og lægger den provokerende adfærd fra sig, når de lærer de voksne at kende. For eksempel følger Peter uden problemer anvisninger fra kendte voksne, og Tilde bliver beskrevet som charmerende og humoristisk. Den omsorg, som børnene får fra voksne på skolen, er vigtig. Den kan sammen med den gode voksenkontakt blive afgørende i arbejdet for, at børnene igen bliver en del af fællesskabet. Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om barnets konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelsesog risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. 9 Her fremhæver sagsbehandleren, hvordan ressourcer hos og omkring børnene kan bidrage til at løse børnenes vanskeligheder. 10 Her vælger sagsbehandleren at se på forældrenes adfærd i undersøgelsesperioden og bruge den som en pejling på forældrenes evne og vilje til at arbejde på at løse børnenes og familiens vanskeligheder. 8 Tildes ressourcer viser sig ved, at hun deltager i sociale fællesskaber i og uden for skolen, og at hun kan skabe relationer. Hun er blevet positivt modtaget i klassens pigegruppe i modsætning til tidligere skoler. Det kan være en vigtig beskyttelsesfaktor men kun, hvis Tilde kan finde et ståsted i gruppen og blive ved med at være en del af fællesskabet. Tildes til tider frembrusende adfærd, mangelfulde hygiejne og høje skolefravær tyder dog på, at hun er på vej i modsat retning. Bekymringen for eksklusion bliver forstærket af, at Tilde rent fagligt ligger under middel, og at hun har svært ved at følge med i skolen. Tilde påtager sig i et vist omfang det ansvar over for Peter, som forældrene ikke påtager sig. Hun prøver at give Peter den omsorg, som han mangler i hverdagen. (Hun følger ham i skole, og hun påtager sig en beskyttende rolle). Det er bekymrende, da Tilde ikke er gammel nok til at påtage sig det ansvar. Rollen gør det endnu sværere for hende at koncentrere sig om sin egen udvikling. Der er behov for, at far og mor bliver bevidste om, hvilke konsekvenser det har for Tilde, at de lader hende have ansvaret. Det er også en udfordring for Tilde, at hun ikke taler med sine forældre eller andre voksne om, hvordan hun har det også set i lyset af, at hun er ved at blive teenager. Familieafdelingen finder det stærkt bekymrende, at far og mor tager et alt for lille voksenansvar. Far og mors grænsesætning virker flydende og tilfældig og sikrer ikke, at børnene får en sund døgnrytme, kommer op om morgenen, skånes for voksenfilm mv. Far og mor synes at have svært ved at sætte sig ud over egne behov og forstå, at der skal tages særskilte hensyn til Peter og Tilde, hvis de skal trives og udvikle sig. Det betyder, at far og mor har svært ved at skabe stabilitet og regelmæssighed i børnenes liv. Udadtil virker far og mor umiddelbart velfungerende. I samtaler sætter de ord på, hvad de mener, et omsorgsfuldt børneliv indebærer. Men den indsigt, de giver udtryk for, synes svær at omsætte til deres eget liv. En del af forældrenes vanskeligheder bunder måske i, at de ser anderledes på tingene end omverdenen. Der er markant forskel på, hvordan skolen og forældrene oplever og beskriver Tildes og Peters trivsel. Der er også forskel på, hvad forældrene anser som normal og god hygiejne, og det som skolen og kammeraterne ser. Forældrene beskriver heller ikke, at det er et problem, at Peter leger alene ude med børn, de ikke kender. 10 Det tyder på, at forældrene kan udvikle sig, hvis de får den rette støtte. I undersøgelsesperioden har forældrene med støtte i hjemmet arbejdet på at nedbringe børnenes skolefravær. Socialpædagogen vurderer, at forældrene med støtten har formået at støtte børnene i deres skolegang. Det blev også vurderet, at indsatsen for familien i havde en god effekt for familien. Det tyder på, at forældrene er i stand til aktivt at indgå i forandringsprocesser vedrørende deres børn. Det er en stor ressource, og det fremgår tydeligt af undersøgelsen, at familien har et stærkt sammenhold, og at både Tilde og Peter giver udtryk for, at de trives i hjemmet. Det er imidlertid en risikofaktor, at der er en vis lukkethed i familien i forhold til at tale om de udfordringer, som kommer til udtryk hos børnene i skolen. Det er uklart, i hvilket omfang den nære familie, som er far og mors eneste netværk, fungerer som en understøttende ressource for Tilde og Peter. 8

9 11 Ud over fars og mors forældrekompetence er der nogle risikofaktorer i spil, som knytter sig til familiens socioøkonomiske situation. Et opmærksomhedspunkt er, at familien er be lastet af væsentlige ændringer i forældrenes indtægt, fordi mor aktuelt er uden for arbejdsmarkedet, og fordi far i perioder er langtidssygemeldt med rygproblemer. Ifølge far og mor har det betydet, at familien har flyttet til billigere lejemål, hvilket har medført flere bekymrende skoleskift og en generel mangel på kontinuitet for Tilde og Peter. 11 Her sammenholder sagsbehandleren sin viden om barnets og familiens konkrete forhold med teoretisk viden om beskyttelses- og risikofaktorer og egne erfaringer fra praksis. 7. FAGLIG VURDERING PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSE OG ANALYSE En afvejning af barnets/den unges problemer og ressourcer på baggrund af analysen. Begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger. Vurdering af, hvilken indsatstype, der evt. kan anvendes, og parternes indstilling til denne. I forbindelse med den individuelle støtte til at danne, indgå i og fastholde sociale relationer, er det centralt, at de respektive fagpersoner afdækker, hvorvidt Peter er hæmmet af sin sociale usikkerhed. Herunder skal der arbejdes med, at Peter får en mere positiv kropsbevidsthed. 12 I forhold til Tilde er det vurderingen, at Tilde har et særskilt behov for støtte til at være barn i hjemmet. Og at hun kan fortælle om de ting, som er svære i familien, uden at hun føler sig illoyal over for forældrene. Samtidig har Tilde en alder, hvor det vigtigt, at hun frem for ansvaret for sin lillebrors behov får støtte til at tage ansvar for sine egne behov. Herunder egen pleje og hygiejne. Fælles for familiens børn/unge 13 Sagsbehandler vurderer, at far og mor har brug for massiv daglig støtte for at stoppe den stigende sociale og faglige marginalisering af Peter og Tilde. En støtte, der skal hjælpe til at opbygge rammer og strukturer i hverdagen, så børnenes basale omsorgsbehov bliver dækket. Sagsbehandler vurderer, at den nuværende indsats i hjemmet skal fortsætte. Der vurderes ikke at være personer i familiens eget netværk, der kan bidrage til at klare vanskelighederne. Opfølgning bør ske hver måned de første tre måneder for at sikre, at der sker fremskridt i Peters og Tildes udvikling. En fortsat mangelfuld omsorgssituation for Tilde og Peter kan betyde varige problemer med at indgå i sociale relationer. Konkret har far og mor behov for fortsat praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til at påtage sig et voksenansvar og sikre, at både Tilde og Peter får et stabilt fremmøde i skolen. 12 Her vurderer sagsbehandleren, hvilke individuelle behov hvert af børnene har for støtte. 13 Her giver sagsbehandleren en begrundelse for, at der skal iværksættes foranstaltninger for børnene. Begrundelsen er baseret på de forhold, der er afdækket i undersøgelsen. 14 Her vurderer sagsbehandleren hvilke behov, som er fælles for børnene. 14 Sagsbehandler vurderer, at både Peter og Tilde skal have individuel støtte til at kunne danne, indgå i og fastholde sociale relationer både på skolen og i andre sammenhænge. Far og mor kan ikke løfte denne opgave alene. Sagsbehandler vurderer, at skolen spiller en vigtig rolle i at styrke Peters og Tildes faglige læring og i at arbejde mere generelt med kammeratskaber og venskaber blandt eleverne i skolen. På den måde kan indsatsen i skolen og den sociale indsats supplere hinanden. Sagsbehandler overvejer, om Peter vil opnå bedre social støtte, hvis han begynder i SFO. Men da hverken Peter eller forældrene ønsker det, har sagsbehandler valgt ikke at foreslå det. 9

10 Sagsbehandler vurderer dog, at der løbende bør være opmærksomhed på SFO en som en mulig arena for Peters sociale relationer og venskaber. 1 Her redegør sagsbehandleren for, hvilken type foranstaltning der vil være egnet til at afhjælpe børnenes behov. Endelig vurderer sagsbehandler, at far og mors sårbare økonomiske situation er et opmærksomhedspunkt i indsatsen. Det bør forebygges, at skift i fars og mors beskæftigelse resulterer i flytning og yderligere skoleskift. Det kan derfor blive relevant at anvise en bolig, hvor huslejen er overkommelig på trods af perioder med ledighed eller sygemeldinger. På den måde vil eventuelle ændringer i fars og mors beskæftigelse ikke resultere i flytning og endnu et skoleskift for Tilde og Peter. 1 Jeg peger derfor på, at en fast kontaktperson til Tilde og Peter, jf. servicelovens 2, stk. 3, nr. 6, og en videreførelsen af den praktiske, pædagogiske eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 2, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 2., 2. pkt., vil være egnet til at afhjælpe børnenes og familiens behov. 8. BARNETS/DEN UNGES FORHOLD Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer En beskrivelse af: hvad der fungerer godt og mindre godt. hvad parterne har oplyst. 8.1 Sundhedsforhold 16 Her vælger sagsbehandleren at vise, hvordan forældrene i løbet af undersøgelsen ændrer opfattelse af børnenes forhold. Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn om Vedr. skoletandplejens bekymring for Peters dårlige tandhygiejne siger mor og far i samtalen , at de før i tiden ikke kunne få lov til at børste Peters tænder. Men det kan de nu. Mor siger, at Peter er glad for søde sager. Hvis han kommer hjem fra skole og er ked af det, hjælper det at give ham slik. Forældrene siger, at de har lidt svært ved at gøre Peter glad, når han er ked af det. Far og mor fortæller , at de kæmper med Tilde i forhold til hendes hygiejne. Far fortæller, at Tilde vil have det samme tøj på hver dag også selvom det er beskidt. Det er ikke altid, at forældrene gider diskutere dette med Tilde. Forældrenes udsagn om alle familiens børn/unge 16 Forældrene giver ved mødet udtryk for, at bekymringerne fra børnenes skoler om, at Peter og Tilde er usoignerede, er overdrevne. Far nævner, at han synes, der er alt for meget fokus i samfundet på, at alt skal være sterilt, og man skal se ud på en bestemt måde. Far synes hellere, at folk skulle interessere sig for det indeni. Men forældrene giver også udtryk for, at det er synd for Peter og Tilde, hvis de bliver drillet, fordi de andre børn synes, de lugter og er beskidte. Mor fortæller, at Tilde gik i bad tre gange om dagen, hvis hun selv kunne bestemme, men det kan hendes hud ifølge mor ikke tåle. Mor mener, at et bad én gang om ugen er passende. 10

11 Barnet/den unges egne udsagn Peter siger i samtale , at han ikke vil have, at andre bestemmer, hvornår han skal gå i bad eller børste tænder. 17 Han fortæller, at han hader at gå i bad efter idræt, fordi han ikke synes, hans krop ligner de andre drenges. Han kan ikke forklare, hvad der er anderledes, men han udtrykker ønske om at være tyndere og se ud som de andre drenge. Peter har ikke oplevet, at de andre har sagt noget om hans udseende. Derhjemme går han i bad og børster tænder, når forældrene siger det meget bestemt, eller når Tilde siger, at han lugter. Han fortæller, at Tilde synes, han er ulækker, fordi han ikke skifter tøj og går i bad. Det bliver han ked af, når hun siger men han gør det alligevel ikke. Peter fortæller, at han godt ved, at det, man spiser, betyder meget for, hvordan man ser ud. 17 Her vælger sagsbehandleren at gengive barnets egne beskrivelser af situationen præcist og konkret. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, barnet siger. Tilde fortæller , at forældrene ikke vil have, at hun går i bad hver dag. Hun giver udtryk for, at hun gerne vil i bad om morgenen for at blive mere frisk. Hun har favorittøj, som hun oftest går i, også selvom det er lidt beskidt. Der bliver ikke vasket tøj så ofte, og Tilde mener ikke, hun har så meget tøj at skifte mellem. Tilde oplever ikke, at hun bliver drillet i skolen på grund af sit tøj eller andet. Andres udsagn om I underretning fra skoletandplejen udtrykker tandlæge Edith Tobiasen bekymring for Peters meget dårlige tænder og mange fyldninger. Andres udsagn om alle familiens børn/unge I skoleudtalelserne hhv og fremgår det, at både Tilde og Peter lugter. I udtalelse fra skolen ved skolesundhedsplejerske Tove Helm beskriver hun, at Peter er lettere overvægtig. Sundhedsplejersken anbefaler, at der: ( ) i hjemmet er opmærksomhed på, at Peter spiser fedtfattigt mad og bevæger sig i det daglige, så hans vægt ikke øges yderligere. Det fremgår af skoleudtalelsen , at Tilde fremstår: ( ) usoigneret og uvasket. De andre elever har bemærket det, men siger indtil videre ikke noget. Sagsbehandlerens observationer af Sagsbehandlerens observationer af alle familiens børn/unge 18 Ved samtalerne med børnene bemærker jeg (sagsbehandler), at Tilde og Peter lugter uvasket. De er klædt på til årstiden og vejret, men Peter ser usoigneret ud med pletter på tøjet, og håret ser fedtet ud. Tilde ser umiddelbart soigneret ud med redt og opsat hår, men håret er uvasket, tøjet virker snavset, og hænderne er beskidte. Mors tøj er krøllet, og der er et hul i blusen. Hendes hår ser uvasket ud. Far fremstår ren, men tøjet ser slidt ud. 18 Her vælger sagsbehandleren at give konkrete eksempler på egne observationer af familien. På den måde sikrer sagsbehandleren, at beskrivelsen af familien er konkret, præcis og ikke-vurderende. Ressourcer Tilde er ifølge mor og far meget opmærksom på sin hygiejne. Ressourcer hos alle familiens børn/unge Problemer Peter har ifølge skoletandplejen dårlige tænder. Peter er ifølge sundhedsplejersken lettere overvægtig. Peter giver udtryk for, at han ønsker at være tyndere. Problemer hos alle familiens børn/unge Peter og Tilde er ifølge skolen og sagsbehandler uvaskede og lugter, hvilket de andre elever bemærker. 11

12 Forældrekompetence - forældrenes støtte til barnet/den unges udvikling Ressourcer Ressourcer i forhold til alle familiens børn/unge Problemer Far og mor synes, det er svært at holde igen med søde sager til Peter, der ifølge sundhedsplejersken er lettere overvægtig. Mor synes, at et ugentligt bad er passende og forhindrer Tilde i at bade oftere. Forældrene oplever, at de kæmper med Tildes valg af påklædning. Problemer i forhold til alle familiens børn/unge Her formuleres barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Alle familiens børn/unge Peter og Tilde har behov for, at far og mor sikrer, at de får dækket deres behov for søvn, sund kost og passende personlig hygiejne Skoleforhold og læring Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af 19 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, at forældrene er enige i, at deres barn har et problem, som skal afhjælpes. Forældrenes udsagn om Forældrene giver ved underretningsmødet udtryk for, at de er overraskede over, at Peters fravær er så højt. Forældrene kan huske, at de tidligere har talt med skolen om Peters fravær, men er ikke enige i, at der blev lavet konkrete aftaler. 19 Forældrene kan godt se, at omfanget af Peters fravær er et problem, og at der skal gøres noget. Mor og far fortæller i samtalen , at de ikke ved, hvordan de skal få Peter i skole, når han ikke vil af sted. Mor fortæller, at det har stået på i nogle måneder, siden Peter startede i skole. Forældrenes udsagn om alle familiens børn/unge Forældrene fortæller , at Tilde ofte er god til at få Peter i skole. Det er deres opfattelse, at Peter godt kan lide at være i skolen, når han først er kommet af sted. Far og mor kører børnene i skole, og Tilde følger Peter ind i klassen hver dag. Forældrene siger , at de oplever, at Tildes skolefravær er begrænset og først og fremmest udløst af, at hun er på vej til at blive teenager. Far siger, at hun af og til er lidt rebelsk. Forældrene oplever, at Tilde kommer i skole hver morgen, når de kører hende. Mor fortæller, at det har været godt for Tilde at flytte skole, fordi hun er blevet mobbet på de tidligere skoler. 12

13 Børnenes/de unges egne udsagn 20 Peter giver i samtale udtryk for, at han synes, skolen er ok, men at han nogle gange bare ikke kommer op om morgenen. Når han er i skole, er det nogle gange svært med klassekammeraterne. De kender hinanden på en anden måde, end jeg gør, og den jeg gerne vil lege med, kan ikke altid lege. Peter fortæller, at han ikke er så god til at lege sammen med mange på en gang så bliver legen for svær. Peter synes, at nogle af fagene er spændende, og han kan lide alle lærerne når de bare ikke vil bestemme hele tiden. Idræt er det eneste fag, Peter slet ikke vil have, da han ikke gider spille boldspil og ikke vil i bad. Derfor vil han ikke i skole de dage, hvor der er idræt. 20 Her vælger sagsbehandleren at bruge barnets egne ord og beskrivelser af situationen. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, barnet siger. Peter fortæller glad om de fleste af lærerne, især sin klasselærer. Peter siger, at lærerne på skolen er søde og altid vil hjælpe ham, når han har brug for det. Tilde fortæller i samtale , at hun er blevet mobbet fra 0.-. klasse, og at hun har svært ved at følge med i skolen. Den nye klasse er bedre end den gamle. Hun fortæller, at hun har fået nogle veninder i klassen, men hun synes, at timerne er kedelige. Tilde siger, at hun pjækker engang imellem. Når hun pjækker, er hun enten hjemme eller går ned i byen, når hun har afleveret Peter i klassen. Tilde kan ikke fortælle, hvor tit hun pjækker. Men hun synes ikke, det er meget. Tilde fortæller i samtalen i hjemmet, at hun er glad for den nye skole, hvor hun oplever at have mange nye veninder, der gerne vil være sammen med hende. Tilde fortæller, at hun er meget glad for den nye skole og for første gang oplever, at de andre vil være sammen med hende. Hun forklarer, at hun nogle gange ikke går ind i klassen, selvom hun er mødt op på skolen. Hun fortæller, at hun hader at være den sidste, der kommer ind i klassen, fordi de andre så allerede har fundet sammen i grupper, og det derfor bliver svært for hende at finde dem, hun gerne vil være sammen med. Derfor er hun også selv ked af, at hun ikke altid kommer ind i klassen. Det, pigerne i klassen er sammen om, er hyggeligt og sjovt, og Tilde oplever, at der er et godt sammenhold i klassen. Tilde er selv bange for, at hendes fravær gør, at de andre piger ikke regner med hende mere, og det begynder at gøre det endnu sværere at komme ind i klassen. Hun fortæller, at mange af fagene er svære, men at hun synes, hun lærer meget, når hun er der. Tilde vil meget gerne have ekstra hjælp, så hun kan indhente det, hun er bagud, og hun vil også meget gerne have hjælp af andre end forældrene med lektierne. Hun tror ikke, at forældrene kan hjælpe hende, men har ikke spurgt det seneste års tid. Tilde fortæller, at hun er bange for, at forældrene skal bliver kede af, at hun er så langt bagud. Tilde fortæller også, at hun er glad for, at man på den nye skole ikke får skæld ud, når man ikke har lavet sine lektier. Hun har det dog alligevel bedst med at komme i skole, hvis hun har lavet lektierne. Hun synes, at lærerne er søde til at snakke med eleverne. 13

14 21 Her gengiver sagsbehandleren en vurdering af barnets forhold, der er fremkommet i form af oplysninger fra en skoleudtalelse. Sagsbehandleren vælger at citere direkte fra udtalelsen, så det fremgår tydeligt, hvem der har foretaget vurderingen og på hvilket grundlag. 22 Her har sagsbehandleren valgt at fremhæve forældrenes evne til at skabe forandring, hvilket er en ressource, der kan bygges videre på for at løse børnenes vanskeligheder. Andres udsagn om Ved underretningsmødet og i udtalelse fra Thorøskolen ved skoleleder Mogens Justesen og klasselærer Morten Rasmussen vedrørende Peter bliver det beskrevet, at Peter har en alderssvarende sproglig opmærksomhed. Peter virker interesseret og deltager i undervisningen. Peters høje fravær på 29 pct. betyder dog ifølge skolen, at han har svært ved at være en del af klassens hverdag og rutiner. Han skal have tingene gentaget for at kunne være med. 21 Skolen vurderer derfor, at Peters ellers aldersvarende faglige udvikling er gået i stå. Skoleudtalelsen påpeger, at Peters: ( ) skriveudvikling er gået i stå, og at indlæringen er stærkt påvirket af hans fravær. I skoleudtalelsen beskriver skoleleder Mogens Justesen også, at de på skolen har sat en ekstra lærer på i dansk og givet ekstra matematiktimer for at afhjælpe Peters faglige huller. Peter har dog fået et meget lille udbytte ud af indsatsen, fordi han ofte er fraværende. I skolen har man forsøgt at lave aftaler med far og mor om Peters fravær, hygiejne og forberedelse for eksempel om hvilke ting, der skal være i skoletasken. Men aftalerne er ikke altid blevet overholdt, og skolen oplever, at ( ) det ikke har været muligt at få et samarbejde op at stå med far og mor. I udtalelse fra Thorøskolen står at: ( ) Tildes faglige niveau er langt under middel. Hun har svært ved at koncentrere sig i timerne og kan ikke mestre aldersvarende opgaver selvstændigt. Ifølge skolen overholder Tilde ikke altid aftaler og tager ofte ikke mod anvisninger fra lærerne. Skolen oplever samtidig, at Tilde har tillid til sine lærere og tror på, at de vil hende det bedste. Skoleudtalelsen beskriver også, at Tilde i perioder har et ret stort fravær på op til 20 pct. Skolen har flere gange været i kontakt med mor om Tildes fravær, men uden at det har ændret på Tildes fravær. Andres udsagn om alle familiens børn/unge I udtalelser fra Tilde og Peters tidligere skole, Thuleskolen, ved klasselærere Iben Simonsen og Thomas Nielsen fremgår det, at skolen var opmærksom på et: ( ) begyndende fravær, og at børnene generelt var uforberedte. Skolen forsøgte at samarbejde med far og mor om problemet. Far og mor gav udtryk for, at de ville bakke op om skolegangen, men overholdt ikke aftaler om for eksempel opfølgende møder og telefonisk kontakt. Kort tid efter flyttede børnene skole. I telefonsamtalen oplyser socialpædagog Lise Rask, at forældrene i begyndelsen af undersøgelsesperioden var lidt skeptiske over for støtten til familien. De gav udtryk for, at de ikke ville have en dame fra kommunen rendende. Samarbejdet med forældrene er blevet gradvist bedre i løbet af de to måneder, socialpædagogen er kommet i familien. 22 Socialpædagogen fortæller, at forældrene i løbet af perioden har støttet op om både Tildes og Peters fremmøde i skolen. I en periode på to uger havde Tilde fire dage, hvor hun forlod skolen for tidligt. Mor er nu begyndt at sende sms er til Tilde i løbet af dagen for at sikre, at Tilde bliver i skolen. Forældrene har også hjulpet Peter med at komme op om morgen til tiden. Mor har enkelte gange fulgt Peter hen i klassen. I en periode på tre uger havde Peter tre dage, hvor han ikke kom i skole. Socialpædagogen vurderer, at der fortsat er et behov for at arbejde på, at forældrene formår at sikre, at børnene regelmæssigt passer deres skole. Sagsbehandlerens observationer Peter går i 1. klasse på Thorøskolen, hvor han har gået i fem måneder, da undersøgelsen begynder. Peter har skiftet skole én gang (i 2013). Tilde går i. klasse på Thorøskolen, hvor hun har gået i fem måneder, da undersøgelsen begynder. Tilde har skiftet skole tre gange (i 2011 og to gange i 2013). Sagsbehandlerens observationer af alle familiens børn/unge Ved samtalen med mor og far bemærker jeg (sagsbehandler), at forældrene virker opgivende over for Peters og Tildes skolefravær og ikke ved, hvad de skal stille op. 14

15 Ressourcer Peter har ifølge skolen en alderssvarende sproglig opmærksomhed. Peter deltager ifølge skolen interesseret i undervisningen. Peter har ifølge skolen mulighed for ekstra støtte i dansk- og matematiktimer. Peter giver udtryk for, at han kan lide lærerne på skolen. Særligt fremhæves klasselæreren. Ressourcer hos alle familiens børn/unge Tilde er glad for skolen og pigerne i klassen. Tilde har ifølge skolen tillid til lærerne. Der er ifølge skolen kontakt mellem klasselærer og mor om Tildes fravær. Problemer Peter har ifølge skolen et fravær på 29 pct. Han har derfor svært ved at være en del af klassens hverdag og rutiner. Peters skriveudvikling er ifølge skolen gået i stå, og den generelle indlæring er påvirket af fraværet. Problemer hos alle familiens børn/unge Tilde siger, at hun af og til pjækker fra skole, fordi skolen er kedelig. Tildes faglige niveau er ifølge skolen langt under middel. Tilde har ifølge skolen svært ved at koncentrere sig og arbejde selvstændigt. Tilde har ifølge skolen i perioder et skolefravær på op til 20 pct. Forældrekompetence forældrenes støtte til barnets/den unges udvikling Angiv ressourcer og problemer inden for området Ressourcer Problemer Mor og far siger, at de ikke ved, hvordan de skal få Peter i skole. Ressourcer i forhold til alle familiens børn/unge Ifølge socialpædagogen har forældrene i løbet af undersøgelsesperioden støttet børnene i deres fremmøde i skolen. Problemer i forhold til alle familiens børn/unge Forældre overholder ifølge skolen ikke aftaler om at støtte op om børnenes skolegang. Mor og far virker ifølge sagsbehandler opgivende over for Peters og Tildes skolefravær, og de ved ikke, hvad de skal stille op. Her formuleres barnets/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Alle familiens børn/unge Peter og Tilde har et udækket behov for støtte til at få en regelmæssig skolegang og i at blive en del af klassernes fællesskaber. Derudover har de behov for hjælp til som minimum at komme fagligt på niveau med resten af klassen. 1

16 8.3 Fritidsforhold og venskaber 23 Her vælger sagsbehandleren at gengive forældrenes holdninger til børnenes venskaber konkret og præcist uden at vurdere eller fortolke deres holdninger. Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn om Ifølge mor og far i samtalen har Peter aldrig gået til fritidsaktiviteter. De siger, at de gerne vil have, at han begynder til fodbold i lokalområdet, hvor der er flere idrætsforeninger og et kontingent, de kan betale. Men Peter vil ikke gå til fodbold. Forældrenes udsagn om alle familiens børn/unge 23 Forældrene fortæller , at de tror, at både Tilde og Peter har flere kammerater i området, som de leger med i fritiden. Men de siger, de ikke kender vennerne. Forældrene mener ikke, det er et problem, at de ikke kender børnenes venner. Mor mener, at børnene vil fortælle dem, hvis de er uvenner med nogen. Forældrene fortæller, at SFO til Peter er blevet fravalgt for at spare penge. Far fortæller, at Peter ikke gad at gå i SFO, men hellere vil gå hjem til mor efter skole. Barnet/den unges egne udsagn Peter går ikke til fritidsaktiviteter. Han fortæller i samtalen , at han godt kan lide at gå forbi frilegepladsen tæt på, hvor de bor. Han fortæller, at der nogle gange er andre børn fra skolen på frilegepladsen. Peter fortæller, at han har legekammerater på frilegepladsen. Nogle af børnene kender han fra skolen, men andre ved han ikke, hvor bor eller kommer fra. Peter har ikke haft venner med hjem, og han har heller ikke besøgt dem i deres hjem. Han ved ikke hvorfor. Peter siger, at der ikke er en af kammeraterne, han vil kalde sin bedste ven. Peter siger, at der kommer nogle drenge på pladsen, som driller ham, og som han er bange for. Peter har sagt til forældrene, at han gerne vil gå til karate, så han kan forsvare sig mod dem, der driller, men forældrene har sagt nej. Peter ved ikke hvorfor. Peter siger, at han ikke er bange for drengene, når Tilde er med på legepladsen. Peter synes, at dagene i skolen er lange, og han er glad for, at han ikke skal i SFO. Han vil hellere hjem eller hen til de andre på frilegepladsen. Tilde fortæller i samtalen , at hun kommer en del på frilegepladsen. Hun går mest derover for at passe og ride på hestene. Tilde og Peter går selv hen på legepladsen. Hendes bedste veninde kommer der også, og de aftaler næsten altid at mødes derovre. Tilde kommer en sjælden gang med veninden hjem, men veninden er aldrig hos Tilde. Tilde fortæller, at hun synes, deres hjem roder for meget, og hun ved aldrig, om der skal være ro, hvis hendes far skal sove. Tilde har et stort ønske om egen hest og om at gå fast til ridning. Hun har spurgt forældrene, om det kan lade sig gøre, men hun spørger ikke igen, da hun ved, de ikke har råd. Andres udsagn Andres udsagn om alle familiens børn/unge Sagsbehandler vurderer ikke, at det har været nødvendigt at indhente informationer fra andre om børnene. Sagsbehandlerens observationer Sagsbehandlerens observationer af alle familiens børn/unge 16

17 Ressourcer Peter siger, at han er glad for at komme på frilegepladsen. Peter siger, at han har venner i området. Ressourcer hos alle familiens børn/unge Tilde siger, at hun er glad for at ride. Hun drømmer om at få sin egen hest. Tilde fortæller, at hun har en bedste veninde. Problemer Peter siger, at han bliver drillet af nogle drenge på frilegepladsen, når han er der alene. Problemer hos alle familiens børn/unge Hverken Peter eller Tilde går til en organiseret fritidsaktivitet. Peter og Tilde tager ikke venner med hjem. Forældrekompetence - forældrenes støtte til barnet/den unges udvikling - Angiv ressourcer og problemer inden for området Ressourcer Problemer Ressourcer hos alle familiens børn/unge Problemer hos alle familiens børn/unge Far og mor siger, de ikke kender de venner, som Peter og Tilde leger med. De mener ikke, at det er vigtigt. Far og mor støtter ikke børnene i at lege med andre børn eller have venner med hjem. Her formuleres barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Alle familiens børn/unge Tilde og Peter har behov for, at far og mor kommer tættere på deres fritidsforhold og venskaber, så de kan støtte børnene i at etablere og vedligeholde sociale relationer og venskaber med jævnaldrende. 17

18 8.4 Udvikling og adfærd 8.4.a Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af 24 Her vælger sagsbehandleren at fremhæve, at forældrene og andre professionelle omkring barnet har forskellige perspektiver på barnets trivsel og adfærd. De forskellige perspektiver kan bidrage til et mere nuanceret billede af barnet. Samtidig kan det bidrage til en forståelse af forældrenes forældrekompetencer: Er forældrene bekymrede, eller deler de ikke den opfattelse af problemerne, som for eksempel skole eller andre relevante fagfolk omkring barnet peger på? 2 Her vælger sagsbehandleren at give forældrene mulighed for at forholde sig til andres oplysninger om barnet, der er kommet frem i undersøgelsen. Dette kan være med til at danne rammen for familiens egen erkendelsesproces. Forældrenes udsagn om 24 Ved underretningsmødet siger mor og far, at de ikke kan forstå, at skolen reagerer på Peters opførsel. De giver udtryk for, at de ser Peter som en rar og kærlig dreng, der måske er mere indadvendt end andre børn. Forældrene fortæller i Familieafdelingen, at Peters humør svinger meget. De beskriver, at Peter kan blive meget vred, når han bliver bedt om at gøre noget, han ikke gider. Men det er ikke noget, der bekymrer dem, da det er normalt at blive sur i den slags situationer. De siger, at Peter hurtigt bliver glad igen, hvis man lader ham være lidt i fred. Far og mor fortæller også, at Peter var forud i sin udvikling, da han var helt lille for eksempel i forhold til at gå og cykle. I forhold til Tilde giver far og mor i samtalen udtryk for, at Tilde ligesom Peter har været foran i sin udvikling, siden hun blev født. Mor fortæller, at Tilde som treårig kunne tale rent, at hun blev renlig lige efter, hun var fyldt to år, og at hun kunne alfabetet som fireårig. Forældrene fortæller, at en klasselærer i en skole-hjem-samtale i 2. klasse sagde, at Tilde var en lille voksen, og at det ville være godt, hvis hun legede noget mere med de andre børn i klassen. På spørgsmålet, om forældrene er bekymrede for Tildes trivsel, svarer mor, at hun ikke er bekymret for Tilde, da hun er blevet bedre til at lege med andre børn. 2 I samtalen spørger sagsbehandler far og mor, hvordan de oplever skolens bekymring om, at Tilde har svært ved at leve sig ind i andres behov samt hendes modvilje mod at gøre hvad lærerne beder hende om. Mor siger, at de godt ved, at Tilde af og til gør, hvad hun selv har lyst til. Men at det er almindeligt for børn, at de er optaget af deres egne behov. Forældrenes udsagn om alle familiens børn 18

19 Barnet/den unges egne udsagn I samtalen i hjemmet fortæller Peter, at han ikke kan lide at lege med de andre børn i skolen, da de ikke forstår hans lege. De andre børns lege er 26 dumme. Peter vil helst være udenfor i frikvartererne, og han fortæller, at han mest går rundt selv. Nogle gange leger han med klassekammeraterne udenfor men det er ikke så ofte. Andre gange går Peter med klasselæreren på biblioteket i frikvartererne. Her får han lov til at sidde og spille på computer. Skoleudtalelsen nævner, at Peter ind imellem bruger voldsomme ord, som både børn og voksne reagerer negativt på. Peters egen forklaring er, at han bliver vred, når de voksne eller andre børn ikke gør det, han gerne vil have. Peter siger, at hvis de lader ham være i fred, når han bliver vred, bliver han hurtigt glad igen. Han fortæller, at det også er det, der sker hjemme. Hans oplevelse er, at de andre børn enten driller ham eller bliver bange for ham, når han bliver vred. Det bliver han ked af. 27 Peters forklaring på, hvorfor konflikterne med de andre børn i klassen opstår, er, at de ikke forstår, at han bliver vred, når de blander sig i hans lege, eller når de siger til ham, at hans lege er mærkelige. 26 Her vælger sagsbehandleren at bruge barnets egne ord og beskrivelser af situationen. På den måde undgår sagsbehandleren at fortolke eller vurdere det, barnet siger. 27 Her vælger sagsbehandleren at lade barnet give sin egen forklaring på sin adfærd. Sagsbehandleren refererer barnets beskrivelser konkret, præcist og ikke-vurderende. Tilde fortæller i samtalen i hjemmet, at hun er glad for den nye skole, hvor hun oplever at have mange nye veninder, der gerne vil være sammen med hende. Andres udsagn om Ifølge skoleudtalelsen har Peter svært ved at etablere en fast kontakt til børn og voksne. Skolen oplyser, at Peter taler grimt til kammeraterne, når han ved, at der ikke er voksne til stede. Lærerne oplever, at han ofte går rundt for sig selv. De oplever ham som usikker og kejtet i kontakten med jævnaldrende. Han er ofte frembrusende, og han råber for eksempel højt og maser sig gennem klasseværelset, men han kommer sjældent i egentlig konflikt med de andre børn. Andres udsagn om alle familiens børn I udtalelse fra skolen beskriver klasselærer Mette Eliasen, at: ( ) Tilde tydeligt markerer sine egne behov og er god til at forfølge dem. Det er skolens oplevelse, at Tilde har en vis humor og charme. Hun har derfor, ifølge udtalelsen, været: ( ) god til at knytte kontakter til en pigegruppe. Men hendes indlevelse er ikke så veludviklet, hvorfor hun har svært at finde sit ståsted i gruppen. Når kammeraterne fortæller noget, er Tilde ikke interesseret i at lytte, men bliver i stedet ved med at snakke. Det er klasselærerens indtryk, at Tildes adfærd er præget af, at hun fremhæver sig selv og primært søger at tilfredsstille egne behov. Det er også lærerens oplevelse, at Tilde ofte bryder ind og ikke lader sig genere af, at læreren er i samtale med andre. Ifølge klasselæreren reagerer Tilde ved at råbe og bruge bandeord, når læreren stiller krav til hende. Sagsbehandlerens observationer om Sagsbehandlerens observationer om alle familiens børn 19

20 8.4.b Identitet Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn om Forældrene fortæller , at de oplever, at Peter skammer sig over sit udseende. Det er derfor, at han ikke vil have idræt i skolen. Forældrene mener, at Peter måske synes, han er lidt større og tungere end andre børn. Mor og far er ikke så bekymrede, men mener, det går over af sig selv, når Peter vokser til. Forældrenes udsagn om alle familiens børn Barnet/den unges egne udsagn Andres udsagn om Ved underretningsmøde og i udtalelse fra skolen fra skoleleder Mogens Justesen og klasselærer Morten Rasmussen bliver det nævnt, at Peter tilsyneladende ikke føler sig godt tilpas med sin krop. I skoleudtalelsen fremgår det, at: ( ) Peters motorik er ikke aldersvarende. Peter deltager aldrig i idrætstimerne. Lærernes vurdering er, at han er overvægtig og sveder meget, når han løber i frikvartererne. Peter har sagt til en lærer, at han ikke føler sig godt tilpas med sin krop, og at han ikke vil have idræt. Andres udsagn om alle familiens børn Sagsbehandlerens observationer om I samtalen med Peter forsøger jeg (sagsbehandler) forsigtigt at komme ind på hans kropsidentitet. Jeg spørger, hvorfor han ikke deltager i gymnastiktimerne. Peter svarer kort på mine spørgsmål, og han virker meget utilpas ved at snakke om emnet, hvorfor jeg vælger at forlade det. Sagsbehandlerens observationer om alle familiens børn 8.4.c Social fremtræden Barnets/den unges udviklingsmæssige behov - ressourcer og problemer Herunder beskrivelse af Forældrenes udsagn om Forældrenes udsagn om alle familiens børn Barnet/den unges egne udsagn 20