Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehuset Hejls Leder: Helle Schneider

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehuset Hejls 213 Leder: Helle Schneider

2 Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 56 82,4% 67 84,8% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 11 16,2% 1 12,7% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 1 1,5% 2 2,5% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte,%,% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade,%,% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 2 4 Generel indsats 2 #####,% Fokuseret indsats,%,% Særlig indsats,%,% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ##### ,5% Antal timer - Pædagogiske assistenter ##### 94 15,% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ##### 13 16,5% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig), 6,8 1 1 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 2,81% 2,44% 2,4%,4% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Nej Nej 2 PC + 3 Ipads Nej Ja Nej Nej 2 PC + 3 Ipads Nej Ja *212 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 213 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Stigningen i vores sygefravær skyldes en langtidssygemelding.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 213 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 213? 16,2 time pr. uge Hvad har i brugt pengene til? Vi har brugt timerne til børn med særlige behov, og her tænkes der specielt på sproget. Børn som er tosproget eller har udtalevankeligheder. Vi samler børnene en gang i ugen i en sproggruppe, hvor der arbejdes ekstra meget med sproget, via sprogpakken, diverse spil og lege.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Til arbejdet med børnemiljøet har vi brugt DCUM`s materialer. Vi har lavet en demografisk analyse, for at finde ud af hvilken brugergruppe vi har og hvilke behov vi skal opfylde i vores daglige arbejde. Samt en kortlægning af børnemiljøet, børneinterview + venskabsskemaer. Det er vigtigt for at kunne skabe et godt børnemiljø at vide hvilke børn man arbejder med. Børnene i vores institution er generelt meget selvstændige, initiativrige og vant til at få opmærksomhed. De kommer fra ressourcestærke familier, selvtillids- og selvværds kontoen er godt fyldt op og deres basale tillid til voksne er i orden. Nogle af børnene har ret travle forældre, oplever meget på hjemmefronten, er meget aktive i lokalområdets aktiviteter, og kommer meget rundt i verden. Alt i alt forhold, som kan give en til tider stresset hverdag. Ud fra denne beskrivelse, mener vi, at det er en gruppe børn, som har behov for rum og mange muligheder. Selvstændige og initiativrige børn har brug for at kunne vælge selvstændigt, være medbestemmende og have mulighed for at afprøve deres formåen og mod. Bl.a. derfor har vi åbne døre, hvor børnene har mulighed for at opsøge nye venner og meningsfulde udfordringer i deres eget tempo. De åbne døre giver større spillerum. Hele huset er børnenes, stuerne er baser, som de kan vende hjem til, og finde tryghed. Huset er en helhed og da vi er en "lille" institution, kender vi alle hinanden, hvilket giver en stor tryghed. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø Vi ønsker at skabe et godt trivsels-, børne- og læringsmiljø der muliggør fornyelse, fordybelse, udvikling, ro og stimulering både af det enkelte barn og hele børnegruppen. Vi ønsker: I vores indemiljø ønsker vi at tilgodese det enkelte barns muligheder for leg og fordybelse har rummene en funktion, såsom stillerum, dukkekrog, legerum, grupperum m.m. - Voksenstyrede zoner steder hvor de voksne er meget synlige og aktiviteterne er voksenstyrede. - Voksenfrie zoner mulighed for selvstændige, frie aktiviteter og hvor de voksne går til og fra. - Stille zoner mulighed for hvile, ro, lytte til en bog, stille musik eller bare være. - Lærings zoner indretning af temarum med læring for øje. - Stuer hvor børnene har baser. Vi har rigtig meget plads, da vi har til huse i en gammel skole som er ombygget til Børnehave & Vuggestue. Vi har vores helt egen gymnastiksal "Hoppeloppen" hvor både vuggestuebørnene og børnehavebørnene dagligt tumler, klatre, spiller bold, danser og meget meget andet. Udover ovenstående ønsker vi i Vuggestuen et trygt og overskueligt miljø, hvor legseager er inden for rækkevidde og i nå højde. Vi har forsøgt at indrette vuggestuen, så vi hver dag naturligt stimulere børnene motorisk. Vi har bl.a. en stor madras, hvor børnene kan hoppe, tumle og slå koldbøtter. Madrassen bruges også til at sidde og ligge på, når vi læser højt for børnene eller holder samling og synger. Vi har biltæpper hvor børnene kan lege med forskellige køretøjer. Vi har en dukkekrog, hvor børnene kan lege rollelege. Vi vil gerne have endnu mere plads til fysisk udfoldelse på selve stuen og planlægger derfor på i 214 at flytte alle stole og borde til vores køkken og fællesrum, hvor børnene kan spise alle deres måltider. Vi vil indrette stuen med stort legeskib, og stor legebil, bruge skabe og reoler til dannelse af små rum, hvor børnene kan lege lidt mere uforstyrret.

6 Børnemiljøvurdering Vi vil indrette stuen med stort legeskib, og stor legebil, bruge skabe og reoler til dannelse af små rum, hvor børnene kan lege lidt mere uforstyrret. Vores mål er at inddele udemiljøet i forskellige uderum. Lige nu er vores udemiljø inddelt i 4 store områder: Oasen, Junglen, Køkkenhaven og Legepladsen. Oasen: Den gamle skolegård med asfalt, har vi indrettet med grønne oaser. Et rum med 2 legehuse og 2 heste. Vi har sat hæk som vil vokse op og langsomt skabe et afgrænset område, hvor børnene kan lege rollelege. Junglen: Et grønt område bag ved børnehaven ( Det Lange Hus ) Her har forældre lavet balancebomme, lille lokomotiv, klatrebane af naturtræ, lille bakke og stor sandkasse, en bålhytte som bliver flittigt brugt. Børnene elsker bål mad. Køkkenhaven: Vi har 4 store plantekasser fyldt med jordbær, ærter, diverse urter og grøntsager som børnene passer godt på sammen med de voksne og nyder til maden om sommeren. Skolegården: Vi har bygget store plantekasser som vi har sat rundt om vores legetårn. Planterne vil langsomt gro op og danne et afgrænset område med fornemmelsen af et rum. Vi har en optegnet mooncarbane med små blinklys og diverse vejskilte. Vi har fugleredegynge og almindelige gynger. Vuggestuen Søhestene : har udgang fra stuen til lille løbegård, hvor de små kan kigge nysgerrigt på de store, men samtidig være skærmet fra de store børn. Vuggestuebørnene bruger også den store legeplads og de ældste Søheste leger ofte sammen med børnehavebørnene. Vi arbejder fortsat med vores uderum og 214 vil vi skabe vandleg/bane med gammeldags vanpumpe og kar, og flere uderum til træværksted. - Uderum for sanserne. - Uderum for motorikken. - Uderum for mooncar/cykler. - Uderum for træværksted. - Uderum for huler. - Uderum for vandlege, ild, sand, jord. - Uderum for urter og andre spiselige planter. - Løbegård til vuggestuen. Det psykiske børnemiljø Vi har lavet børneinterview + venskabsskemaer og kortlagt børnemiljøet og konklusionen er et godt børnemiljø. Børnene er glade, trygge og trives godt. Stemningen er rar. De voksne lytter til børnene og inddrager dem i hverdagens gøremål. Vi har de sidste mange år arbejdet med den anerkendende tilgang og det kan tydelig mærkes, ses og høres i huset. Børnene føler sig set, hørt og forstået. Vi har tumlerum hvor børnene kan lege vildt og vi har stillezoner hvor børnene kan slappe af. Der er rimeligt pænt, rent og ordentligt og legetøjet er i god stand. i følge venskabsskemaerne har alle børn mindst en eller flere bedste venner og der er masser af plads, med mulighed for at lege mere uforstyrret. Vi vil gerne inddrage børnene endnu mere i indretning, indkøb, arrangementer, aktiviteter etc. spørge ind til børnenes interesser og følge deres forslag til dørs, så de mærker de har indflydelse. Det æstetiske børnemiljø Børnehuset er en gammel skole, som 212 blev renoveret og bygget om til Børnehave og vuggestue. Rummene er nymalede og der er sat akustikplader op i samtlige rum. Vi har et dejligt hus, som er indbydende og med masser af plads. Vi drøfter ofte på vores personalemøder hvordan vi kan gøre tingene anderledes og om vi kan indrette rummene på en anden måde, så de bliver mere børne - og lege venlige. Vi vil inddrage børnene og lytte til deres

7 Børnemiljøvurdering

8 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 68 år Børnehuset Hejls: indskoling alle år 46 år 35 år 24 år 13 år 82 mdr 41 mdr Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

9 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

10 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Kompetenceprofilen viser en gruppe børn som er godt på vej og gennemsnitligt ligger på niveau eller lidt over. Noget af forklaringen på udslag et findes helt sikkert i de gode både udendørs og indendørs rammer vi har. Vi ligger i et godt område med en dejlig natur lige udenfor døren, hvor vi flittigt udforsker skov, strand, og bæk. Vi har en meget interresseret og harmonisk forældregruppe som vi samarbejder godt med, hvilket giver børnene en god fornemmelse, tryghed og dermed grobund for god udvikling. Sprogsøjlerne + personlig kompetence + Krop og bevægelse + socilae kompetencer ligger specielt godt. Vi har vores egen gymnastiksal (Hoppeloppen) som er i brug hver dag. Her udfolder børnene sig fysisk. Tumler, klatre, spiller bold, danser, etc. de bruger kroppen og udvikler en god motorik og fornemmelse for hvad kroppen kan, dette giver et godt selvvær og et godt grundlag for sproglig udvikling. Vi bruger den anderkendende tilgang i vores daglige virke som gør at børnene føler sig set, hørt og forstået. Hver dag samler vi børnene ca. en halv time inden de skal spise, hvor vi læser, snakker, fortæller...etc. og under selve spisningen lægger vi vægt på ro og stille snak. Vi skal arbejde lidt mere intensivt med selve lytte og lytte forståelsen, her ligger børnene lidt lavt. Børnene lærer her at fortælle, at blive lyttet til og selv lytte og det kan jo være lidt svært lige i den alder. De sociale kompetencer arbejder vi ekstra meget med i foråret, hvor førskole-børnene kører et forløb med trin for trin som er et arbejdsredskab til arbejdet med sociale kompetencer. Her tilegner børnene sig viden om hinandens følelser, udvikler forstålse for hinanden og lærer at tolke kropssprog. Indsatsområder: Natur og naturfænomener + kultur og kulturelle udtryksformer nogle søjler ligger på niveau eller lidt over, men enkelte søjler træder ud ved at ligge under niveau. Vi vil arbejde mere fokuseret med instrumenter, musik og sang. Vi vil holde en pædagogisk dag med fokus på musik, hvor hele persoanlegruppen bliver opdateret, og enkelte personaler vil deltage i kursus forløb vedr. musik. Vi vil snakke endnu mere med børnene om naturen, og være opmærksom på det som optager børnene nu og her. En gang i ugen er alle børn og voksne inddelt i 4 læringsgrupper på tværs af stuerne, grupperne arbejder med: Lille Nørd Som handler om bygge/konstruktionslege, eksperimenterer og laver forsøg etc. (Naturfænomener). Naturpatruljen Som handler om Kryb & kravl, strand, vand og bæk, dyr, årstiderne, miljøet, affald..etc. (Natur). PerSyvSpring Som handler om musik, sanserne, hvad har kroppen brug for, hvad kan kroppen og hvad har den ikke brug for etc. (Musik, Krop & Bevægelse). Flunkerne som handler om Malerier, skulpturer, byvandring, traditioner, designe, børn i andre lande etc. (Kulturelle udtryksformer, værdier og design). Pædagogerne har planlagt 2 måneders forløb inden for hver kompetence som består af forskellige oplevleser, som børnene vil blive præsenteret for og tage til sig i det omfang det enkelte barn er klar til. Vi vil på den måde sikre at vi når omkring alle 6 kompetencer og får dækket de huller der måtte være. Vi har en sproggruppe, som arbejder med sprogpakker og arbejde specielt med de særlige børn, som har det lidt svært med sproget.

11 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

12 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Ingen kompetenceprofil for vuggestuen for 213, da vuggestuen er nyopstartet og der var for lidt børn i den pågældende alder.