AU BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I ODONTOLOGI, AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 AU BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I ODONTOLOGI, AARHUS UNIVERSITET Bilag vedr. akkreditering og godkendelse 11. januar 2010 Journalnummer: AU

2 Bilag til dokumentationsrapport Vedr. akkreditering af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i odontologi Indholdsfortegnelse BILAG 1 HØRING SST BACHELORSTUDIEORDNING...4 BILAG 2 HØRING SST KANDIDATSTUDIEORDNING...7 BILAG 3 KANDIDATUNDERSØGELSE ODONTOLOGI BILAG 4 CHEFUNDERSØGELSE ODONTOLOGI BILAG 5 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 2008, ANALYSE FOR DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET BILAG 6 DAGSORDEN ADVISORY BOARD BILAG 7 REFERAT ADVISORY BOARD ODONTOLOGI BILAG 8 ÅRSBERETNINGEN FOR ODONTOLOGISK INSTITUT ÅR BILAG 9 RAPPORT KANDIDAT- OG CHEFUNDERSØGELSE BILAG 10 OVERSIGT OVER ANSATTE ODONTOLOGISK INSTITUTS FAGLIGE ORGANISATION BILAG 11 STRATEGI FOR ODONTOLOGISK INSTITUT BILAG 12 STUDIEORDNINGEN BACHELORUDDANNELSEN I ODONTOLOGI BILAG 13 STUDIEORDNINGEN KANDIDATUDDANNELSEN I ODONTOLOGI BILAG 14A 14S CV ER OG PUBLIKATIONSLISTER, MEDLEMMER AF STUDIENÆVN OG AFDELINGENS PROFESSORER BILAG 14A ANN WENZEL CV BILAG 14B ANN WENZEL PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14C BENTE NYVAD CV BILAG 14D BENTE NYVAD PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14E BIRTE MELSEN CV BILAG 14F BIRTE MELSEN PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14G ELLEN FRANDSEN CV OG PUBLIKATIONSLISTE

3 BILAG 14H EVA KARRING CV OG PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14J HANNE HINTZE CV BILAG 14K HANNE HINTZE PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14L LISE-LOTTE KIRKEVANG CV OG PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14M PALLE HOLMSTRUP CV OG PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14N PETER SVENSSON CV BILAG 14O PETER SVENSSON PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14P SVEN POULSEN CV OG PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14Q SØREN SCHOU CV OG PUBLIKATIONSLISTE BILAG 14R VIBEKE BÆLUM CV BILAG 14S VIBEKE BÆLUM PUBLIKATIONSLISTE BILAG 15 BILAG DVIP LISTE ANSATTE ODONTOLOGI BILAG 16 BILAG VIP LISTE ANSATTE ODONTOLOGI BILAG 17 DANSKE UNIVERSITETERS NØGLETAL (PURE) BILAG 18 AKTIVITETER (PURE) BILAG 19 AARSBERETNING ODONTOLOGISK INSTITUT BILAG 20 STUDIEMÆSSIGE NØGLETAL FRA STUF ODONTOLOGI BILAG 21 KVALITATIVE OG KVANTITATIVE MINIMUMSKRAV FÆLLESKLINIKKEN BILAG 22 KVALITATIVE OG KVANTITATIVE MINIMUMSKRAV FÆLLESKLINIKKEN OVERSIGT BILAG 23 UNDERVISNINGSPORTFOLIO VED ANSÆTTELSE I VIDENSKABELIGE STILLINGER, AARHUS UNIVERSITET BILAG 24 AUS POLITIK FOR KVALITETSARBEJDET PÅ UDDANNELSESOMRÅDET BILAG 25 PROJEKT IMPLEMENTERING ECTS OG KARAKTERBEKENDTGØRELSEN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET BILAG 26 EVALUERINGSSKEMA ODONTOLOGI, PÆDODONTI BILAG 27 BESKRIVELSE AF ODONTOLOGISK FORENINGS AKTIVITETER BILAG 28 STUDIEMILJØUNDERSØGELSE 2007: RESULTATER OG NØGLETAL, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET BILAG 29 KGL. ANORDNINGER FOR TANDLÆGEUDDANNELSEN

4 Bilag 1 Høring SST bachelorstudieordning 4

5 5

6 6

7 Bilag 2 Høring SST kandidatstudieordning 7

8 8

9 9

10 10

11 Bilag 3 Kandidatundersøgelse odontologi Til Kandidat fra Århus Tandlægeskole 2008 Kandidatundersøgelse Det er Tandlægeskolens ønske at søge at optimere den uddannelse, der gives her, og at forberede jer godt, såvel i detaljer i de enkelte fag som i bredden af fag og områder, til hverdagen efter dimissionen, således at jeres patienter kan få den bedste behandling, at jeres chef trygt kan overlade sine patienter til jer og I selv kan være tilfredse med jeres arbejde. Vi er derfor interesserede i at blive orienterede om, hvordan den første tid efter, at I har forladt skolen, er forløbet, om I har følt jer vel forberedte, om I har følt, at der er mangler ved uddannelsen og områder, hvor undervis-ningen med fordel kunne forstærkes. Vi vil derfor bede dig besvare spørgsmålene som er vedlagt. Hvis du føler, at undervisningen og den kliniske træning har været utilstrækkelig, ser vi meget gerne, at du specificerer manglerne og stiller forslag til, hvorledes undervisningen kan forstærkes. Ikke alle tandlæger har i lige høj grad brug for alle fag, idet nogen beskæftiger sig med protetik og kroner, andre med små børn. Det vil være ønskværdigt, om du anfører, hvis du i den forløbne tid kun i begrænset omfang har haft brug for enkelte af fagene og derfor ikke har synspunkter på tandlægers behov i sådanne fag. I år har vi udover spørgeskemaet til jer vedlagt et spørgeskema til jeres chef, klinikejer eller klinikchef. Spørgeskemaet til chefen fokuserer ligeledes på, om vi har lært jer nok under uddannelsen eller om han med sin erfaring kan se, hvor vi kunne gøre mere ud af undervisningen. Jeg vil bede dig se materialet til chefen igennem og når du har fundet det tilfredsstillende, da at bede ham om at udfylde det og sende det tilbage til tandlægeskolen i den vedlagte kuvert. Undersøgelsen er aldeles anonym. Vi får ikke kendskab til hverken kandidatens eller chefens identitet. Vi er kun interesserede i at få oplyst, hvor vi kan gøre det bedre. Det er vigtigt, at vi får så mange besvarelser som muligt. Vi vil være glade for, at også ukomplette besvarelser bliver indsendt. På forhånd tak for hjælpen. Svarkuverter er vedlagt. De bedste hilsener Ellen V. G. Frandsen Studieleder Kirurgi Spørgsmål til nyuddannede tandlæger 1. Har den teoretiske undervisning i oral kirurgi på Tandlægeskolen været tilstrækkelig til, at du er godt rustet i dit daglige virke som tandlæge? Hvis nej, specificer venligst. 11

12 2. Har den kliniske undervisning i oral kirurgi på Tandlægeskolen været tilstrækkelig til, at du er godt rustet i dit daglige virke som tandlæge? Hvis nej, specificer venligst. Tandsygdomslære 3. Har du haft problemer med endodontiske behandlinger i praksis? I så fald hvilke? 4. Hvilke behandlinger med komposit plast har du haft særligt svært ved? 5. Har du indenfor faget tandsygdomslære haft behov for mere teknisk eller klinisk viden? Hvis du har, hvilken viden har du savnet? Ortodonti (Hvis du ikke har beskæftiget dig med ortodonti, skal de næste 4 spørgsmål ikke besvares) 6. Er du i stand til at se, hvornår en patient kan have gavn (cost/benefit wise) af ortodonti i relation til en rekonstruktion? 7. Kan du gennemføre de enkle ortodontiske behandlinger i børnetandplejen? 8. Kan du afgøre, hvilke behandlinger du skal gå i gang med tidligt? 9. Har du indenfor faget ortodonti savnet viden eller erfaring? Hvis ja, specificer venligst. Klinisk oral fysiologi 10. Kan du udfra din uddannelse diagnosticere og behandle de almindelige former for kæbeledsog muskelproblemer? Ja. Hvis nej begrund venligst hvorfor: 11. Hvilke emneområder kunne du ønske bedre belyst i KOF undervisningen? Mikrobiologi og hygiejne 12. Hvorledes har du kunnet anvende din viden indenfor mikrobiologi og hygiejne i dit arbejde? 13. Har du haft behov for yderligere viden indenfor mikrobiologi og hygiejne? Hvis ja, da på hvilke felter? 12

13 14. Er du i stand til i morgen tidlig at overtage ansvaret for alle aspekter af klinikkens hygiejne? 13

14 Protetik (Hvis du reelt ikke har beskæftiget dig med protetik, skal du ikke besvare de næste fire spørgsmål ) 15. Den undervisning, du har modtaget under tandlægeuddannelsen, har bragt dig i stand til at vurdere, behandlingsplanlægge og gennemføre behandling af dine patienter med behov for konventionel aftagelig protetik (partielle proteser og helproteser) stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 16. Den undervisning, du har modtaget i tandlægeuddannelsen, har bragt dig i stand til at vurdere, behandlingsplanlægge og gennemføre behandling af dine patienter med behov for konventionel fast protetik (kroner og broer) stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 17. Den undervisning jeg har modtaget under tandlægeuddannelsen bragt mig i stand til at vurdere, behandlingsplanlægge og gennemføre behandling af dine patienter med behov for implantat-retineret protetik (kroner, broer og aftagelige rekonstruktioner) stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 18. Har du indenfor faget protetik haft behov for mere klinisk træning eller teknisk viden? Hvis ja angiv venligst, hvad du har savnet. Parodontologi 19. Har den kliniske undervisning i parodontologi givet dig tilstrækkelig praktisk grundlag for at behandle patienter med moderate parodontale problemer? Slet ikke_ i høj grad 20. Har undervisningen i parodontalkirurgi givet dig tilstrækkeligt grundlag for at yde behandling af patienter, som kræver kirurgisk pocheeliminering? Slet ikke_ i høj grad 21. Har de parodontalbehandlinger, som du har gennemført, givet et tilfredsstillende resultat? Slet ikke_ i høj grad 22. I hvor høj grad synes du, at undervisningen i parodontologi omfatter de problemer, du er stødt på hos dine patienter med parodontale problemer? Slet ikke_ i høj grad 23. Angiv i tilfælde af mangler, hvilke forbedringer, der kunne være ønskelige. Radiologi 24. Jeg kan udføre intraorale optagelser med de teknikker, jeg har lært på ÅT 14

15 stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 25. Jeg kan vurdere kvaliteten af røntgenoptagelser og identificere eventuelle fejl stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 26. Jeg kan afgøre, hvornår der er indikation for en røntgenundersøgelse stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 27. Jeg kan diagnosticere, hvad jeg ser på et røntgenbillede stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 28. Har du i faget radiologi haft behov for mere teknisk eller klinisk viden? Giv gerne eksempler. Statistik 29. Nedennævnte spørgsmål besvares ved at krydse af på linien nedenfor i spørgsmålet. a) Jeg er i stand til, på baggrund af videnskabelig dokumentation, at foretage valget mellem to alternative behandlingsmetoder/-materialer stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig b) Jeg er i stand til at afgøre, hvorvidt jeg kan have tiltro til indholdet i en videnskabelig artikel inden for det tandlægefaglige område. stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig c) Jeg er i stand til at vurdere, hvorvidt et videnskabeligt resultat inden for det tandlægefaglige område har klinisk relevans stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 15

16 Pædodonti (Hvis du ikke behandler børnepatienter, skal du ikke besvare de næste 4 spørgsmål) 30. Jeg er i stand til at gennemføre effektiv smertekontrol ved behandling af børnepatienter stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 31. Jeg kan gennemføre operativ cariesbehandling af børnepatienter stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 32. Jeg kan informere og rådgive børn og forældre om mineraliserings- og tanddannelsesforstyrrelse hos børnepatienter stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 33. Har du savnet noget i din pædodontiske udrustning efter afslutningen af din tandlægeuddannelse? Hvis ja, hvilket? Generelle kliniske kompetencer 34. Jeg er i stand til at samarbejde effektivt med klinikkens øvrige personale stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 35. Jeg kan medvirke til at sikre en effektiv kommunikation med de forskellige medlemmer af det odontologiske team stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 36. Jeg er i stand til at udarbejde behandlingsplaner, der tilgodeser cariologiske, parodontologiske som protetiske synspunkter stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 37. Jeg er i stand til at sikre en effektiv kommunikation med mine patienteri forbindelse med behandlingsplanlægningen stærkt uenig uenig enig fuldstændigt enig 16

17 38. Bortset fra ovenstående, er der felter, hvor du har savnet viden eller klinisk træning? 39. Har du haft opgaver som tandlæge, hvor du har savnet forberedelse i tandlægeuddannelsen? 17

18 Bilag 4 Chefundersøgelse odontologi Til Klinikejer/Klinikchef Kandidatundersøgelse Du har modtaget en af vore kandidater på din klinik og har i den forgangne tid fået et indtryk af, hvordan det unge menneske klarer sig i praksis. Vi håber, at vi inden for rimelighedens grænser har leveret en god, all round kandidat. Vi betragter os dog ikke som perfekte og har derfor brug for en orientering om, på hvilke felter vore kandidater er stærke og velforberedte, og på hvilke felter vi med god grund kunne forstærke undervisningen. Vi kan selvsagt ikke give vore kandidater den erfarne kollegas behandlingsrutine og viden om praksisdrift, hvilket du bedes tage i betragtning. Nedenfor har vi en række spørgsmål om de kliniske, teoretiske og holdningsmæssige færdigheder, som vi vil bede dig besvare. Spørgsmålene stilles fag for fag. Hvis du har anledning til at ønske forbedringer af uddannelsen, er der efter hvert fag en linie eller to, hvor vi vil være glade for, om du ville uddybe dine synspunkter. Hvis du ingen kommentarer har, er det OK. Nedenfor gennemgår vi en række af vore afsluttende kliniske fag, hvor der kan være tale om dels en teoretisk komponent, dels et praktisk klinisk element, hvor sidstnævnte omfatter gennemførelsen af en given behandling med et smukt resultat. I regelen følger færdighederne indenfor de to elementer hinanden, men skulle det ikke være tilfældet, ser vi gerne, at du uddyber nærmere. Vi vil være glade for enhver uddybning. Sidst har vi et kort afsnit med spørgsmål, der vedrører holdninger såsom hensynsfuldhed overfor patienter og klinik, vurdering af egen kunnen, omstillingsparathed etc. Vi vil være taknemmelige for ethvert tilbagesendt spørgeskema, uanset om det er mangelfuldt udfyldt. Får vi et tilstrækkeligt svargrundlag, har vi til hensigt at offentliggøre de væsentlige observationer. Undersøgelsen er aldeles anonym. Vi får ikke kendskab til hverken kandidatens eller chefens identitet. Vi er kun interesserede i at få oplyst, hvor vi kan gøre det bedre. De bedste hilsener Ellen V. G. Frandsen Studieleder 18

19 Vil du angive din vurdering af den undervisning/uddannelse, vi har givet kandidaten, på nedenstående 10 cm skala: Sæt et X for hvert fag eller sæt et O, hvis kandidaten ikke har arbejdet med faget, eller du ingen mening har. Protetik, aftagelig Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Protetik, fast Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Endodonti Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Tandsygdomslære iøvrigt Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Pædodonti Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god 19

20 Parodontologi, kirurgisk Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Parodontologi, konservativt Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Radiologi Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Kirurgi Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Anaestesiologi Utilstrækkelig Tilfredsstillende Rigtig god Uddybning: Ortodonti Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Bidfunktion Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Nedenfor nogle spørgsmål vedr. holdninger: Rigtig god Hensynsfuldhed overfor patienter Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Hensynsfuldhed overfor klinik og medarbejdere Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god 20

21 Omstillingsparathed Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god Evne og lyst til at give sig i kast med vanskeligere behandlinger Utilstrækkelig Tilfredsstillende Uddybning: Rigtig god 21

22 Bilag 5 Beskæftigelsesundersøgelse 2008, analyse for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Analyse af beskæftigelsesundersøgelsen 2008 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Undersøgelsen er gennemført i 2008 og omfatter alle kandidater fra Aarhus Universitet, der har afsluttet deres kandidatuddannelse for henholdsvis 1 og 5 år siden. Undersøgelsen har til formål at afdække beskæftigelsessituationen for kandidater fra alle dele af Aarhus Universitet. Kandidaterne skal i alt svare på ca. 30 spørgsmål og en del handler om, hvor hurtigt kandidaterne kommer i beskæftigelse. Denne analyse behandler kun en lille delmængde af spørgsmålene, idet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet generelt set ikke har problemer med at få afsat deres kandidater 1. Derimod er der i forbindelse med akkreditering opstået et behov for at kunne dokumentere, at vores kandidater finder relevant beskæftigelse, og at de via deres uddannelse også får de kvalifikationer og kompetencer, som vi har angivet i uddannelsernes studieordninger. Det er med udgangspunkt i dette dokumentationsbehov, at denne analyse er foretaget. Hvad der her især springer i øjnene, er de medicinstuderendes vurdering af, i hvilken grad deres uddannelse giver dem praktisk anvendelig viden. Her angiver 40 %, at studiet i mindre grad har givet dem denne viden. Dette skal ses i forhold til, at de færdige lægekandidater fra dag 1 i deres professionelle liv møder en hverdag, med enormt stort behov for også at have praktiske færdigheder. Her må det konstateres, at der er et gap mellem det oplevede behov, og det, uddannelsen kan tilvejebringe af praktisk anvendelig viden. 697 kandidater fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har modtaget spørgeskemaet. De fordeler sig som angivet i tabellen på studieretninger: Tabel 1. Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi Antal Det vil ikke være hensigtsmæssigt at foretage sammenligninger på tværs af de forskellige uddannelsesretninger, da gruppernes størrelse varierer meget. Særligt skal resultaterne for de mindre uddannelser tolkes med forsigtighed. Resultaterne i det nedenstående er derfor også angivet ved frekvensfordelinger, så man kan se den reelle fordeling af svarene. I parentes er angivet den procentuelle fordeling. Svarprocent Svarprocenten for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er på 49,6 %. Tabel 2. 1 Beskæftigelsestal fra UBST for kandidater fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (4-19 mdr. efter dimission) Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi % 98 % 98 % 100 % 85 % % 98 % 100 % 100 % 100 % % 100 % 96 % 93 % 93 % 22

23 Sundhedsvidenskabelige fakultet Besvaret spørgeskemaet 346 (49,6) Ikke besvaret 351 (50,4) Total 697 Sektor Som det ses i tabellen, finder langt de fleste af fakultetets kandidater beskæftigelse i det offentlige. Den naturlige undtagelse herfra er kandidaterne i odontologi. En undersøgelse af kandidater, der har været i beskæftigelse i mere end 5 år, ville formentlig give en højere andel blandt selvstændigt erhvervsdrivende især for lægers og tandlægers vedkommende. Tabel 3. Ansat i det private erhvervsliv Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi 1 (0,4 %) 38 (84,4 %) 0 1 (6,7 %) 4 (10 %) Ansat i det offentlige 227 (99, 1 %) 2 (4,4 %) 34 (89,5 %) 13 (86,7 %) 5 (50 %) Ansat i en interesseorganisation Selvstændig erhvervsdrivende (2,6 %) (0,4 %) 4 (8,9 %) Andet 0 1 (2,2 %) 3 (7,9 %) 1 (6,7 %) 1 (10 %) Branche For de to autorisationsgivende uddannelser, medicin og odontologi, finder kandidaterne job inden for sundheds- og medicinalområdet. For kandidaterne i lægevidenskab er forskning også repræsenteret. Det kan måske undre, at ikke flere kandidater finder beskæftigelse inden for forskning, men det kan hænge sammen med, at overgangen til forskning i mange tilfælde først sker senere i kandidaternes karriere, når deres turnus er overstået. Undersøgelsen her er foretaget blandt kandidater, der har afsluttet deres uddannelse for hhv. 1 år og 5 år siden. Samtidig kunne det også tænkes, at respondenterne i høj grad betragter deres branche som værende sundhed og medicinalindustrien, idet forskningen i overvejende grad foregår i klinikken og evt. i medicinalindustrien. Herved kunne en del forskere også være skjult i denne svarkategori. For kandidaterne i odontologi kan det også undre, at ingen angiver at beskæftige sig med forskning. Men det er en kendt problematik, at forskningsområdet på odontologi har rekrutteringsproblemer blandt de unge kandidater. For de mindre uddannelsers vedkommende bredes spektret for deres ansættelse en smule ud, og her er offentlig administration, konsulent- og rådgivningsvirksomhed og itog telekommunikation også repræsenteret. Tabel 4. Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi Sundhed og medicinal 215 (93,9 %) 45 (100 %) 15 (39,5 %) 8 (53, 3) 4 (40 %) Bygge- og anlægsvirksomhed 1 (0,4 %) It og telekommunikation (10 %) Offentlig administration (2,6 %) 1 (6,7 %) 2 (20 %) Konsulent og rådgivningsvirksomhed (2,6 %) 1 (6,7 %) 0 23

24 Forskning 3 (1,3 %) 0 2 (5,3 %) 0 2 (20 %) Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Det er karakteristisk for professionsuddannelserne, at de retter sig mod en særlig branche og beskæftigelsestype, hvilket branchefordelingen ovenfor også viste. Når kandidaterne spørges om, hvordan den faglige sammenhæng er mellem deres uddannelse og deres nuværende job, afspejler tallene, at fakultetets kandidater også vurderer, at der er meget stort sammenfald mellem uddannelsens faglige område og det job, de varetager. Dette er i særlig grad tilfældet for kandidaterne i lægevidenskab, odontologi og de sundhedsfaglige kandidater. Tabel 5. Jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område Jobbet ligger uden for uddannelsens faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen Der er ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi 225 (98,7 %) 45 (100 %) 35 (92,1 %) 15 (100 %) 8 (80 %) 3 (1,3 %) 0 2 (5,3 %) 0 2 (20 %) Ved ikke (2,6 %) 0 0 Kandidaternes tilegnede kvalifikationer i løbet af uddannelsen Kandidaterne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de har tilegnet sig en række kvalifikationer i løbet af uddannelsen. Disse er: - teoretisk viden inden for fagområde - praktisk viden inden for fagområde - evnen til at håndtere komplekse problemstillinger - evnen til at tilegne sig ny viden - evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper - evnen til at arbejde projektorienteret - evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines - evnen til at arbejde selvstændigt - evnen til at finde relevant information - formidlings- og præsentationsteknik Undersøgelsen er lavet for kandidater fra hele Aarhus Universitet, og dette afspejles ved, at det er forholdsvis generelle kvalifikationer, der spørges til. For at lave en vurdering af svarfordelingen, må resultaterne derfor holdes op imod hver enkelt uddannelses kvalifikationsbeskrivelse og kompetenceprofil. 24

25 Teoretisk viden Generelt er det dog interessant at se på, i hvilken grad de studerende vurderer, at de har opnået teoretisk viden inden for deres fagområde. Her angiver langt de fleste kandidater, at de i høj grad har opnået denne viden. Ser vi samlet på, om kandidaterne enten vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har opnået teoretisk viden inden for deres fagområde, når vi i næsten alle tilfælde op på 100 %. Tabel 6.1 Teoretisk viden inden for fagområdet Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 201 (88,5 %) 42 (91,3 %) 29 (78,4 %) 11 (73,3 %) 6 (66,7 %) I nogen grad 24 (10,6 %) 4 (8,7 %) 8 (21,6 %) 4 (26,7 %) 3 (33,3 %) I mindre grad 2 (0,9 %) Slet ikke Ikke relevant Praktisk anvendelig viden Især for kandidaterne i lægevidenskab og odontologi er det relevant at se på, i hvilken grad de vurderer at have opnået praktisk anvendelig viden inden for deres fagområde. Her er billedet noget mere broget, idet kandidaterne i lægevidenskab i hovedtræk fordeler sig på svarkategorierne i høj grad, i nogen grad og i mindre grad, hvor den sidste kategori har overvægt. For odontologi vurderer ca. halvdelen af kandidaterne, at de i høj grad og den anden halvdel, at de i nogen grad har opnået praktisk anvendelig viden inden for deres fagområde. Nogle få har valgt svarkategorien i mindre grad. Tabel 6.2 Praktisk anvendelig viden inden for fagområde Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 45 (19,8 %) 23 (50 %) 9 (24,3 %) 5 (33,3 %) 2 (22,2 %) I nogen grad 88 (38,8 %) 20 (43,5 %) 12 (32,4 %) 8 (53,3 %) 6 (66,7 %) I mindre grad 91 (40,1 %) 3 (6,5 %) 13 (35,1 %) 2 (13,3 %) 1 (11,1 %) Slet ikke 3 (1,3 %) 0 3 (8,1 %) 0 0 Ikke relevant Der vil ikke blive kommenteret yderligere på fordelingen af svarene på de øvrige kvalifikationer, idet læseren selv må foretage vurderingen i forhold til de forskellige uddannelsers kvalifikationsbeskrivelser og kompetenceprofiler. Tabel 6.3 Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 44 (19,4 %) 9 (19,6 %) 13 (35,1 %) 11 (73,3 %) 2 (22,2 %) I nogen grad 107 (47,1 %) 23 (50 %) 14 (37,8 %) 4 (26,7 %) 5 (55,6 %) I mindre grad 74 (32,6 %) 13 (28,3 %) 10 (27 %) 0 2 (22,2 %) Slet ikke 2 (0,9 %) 1 (2,2 %) Ikke relevant Tabel 6.4 Evnen til at tilegne Medicin Odontologi Kandidat i Sundhedsfaglig Biomedicinsk 25

26 mig ny viden Sygepleje Kandidat Teknik/Teknologi I høj grad 151 (66,5 %) 21 (45,7 %) 26 (70,3 %) 13 (86,7 %) 5 (55,6 %) I nogen grad 68 (30 %) 19 (41,3 %) 11 (29,7 %) 2 (13,3 %) 4 (44,4 %) I mindre grad 7 (3,1 %) 6 (13 %) Slet ikke 1 (0,4 %) Ikke relevant Tabel 6.5 Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 23 (10,1 %) 5 (10,9 %) 2 (5,4 %) 9 (60 %) 1 (11,1 %) I nogen grad 54 (23,8 %) 15 (32,6 %) 10 (27 %) 6 (40 %) 5 (55,6 %) I mindre grad 107 (47,1 %) 23 (50 %) 18 (48,6 %) 0 3 (33,3 %) Slet ikke 43 (18,9 %) 3 (6,5 %) 7 (18,9 %) 0 0 Ikke relevant Tabel 6.6 Evnen til at arbejde projektorienteret Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 21 (9,3 %) 4 (8,7 %) 8 (21,6 %) 10 (66,7 %) 2 (22,2 %) I nogen grad 46 (20,3 %) 9 (19,6 %) 15 (40,5 %) 5 (33,3 %) 4 (44,4 %) I mindre grad 109 (48 %) 17 (37 %) 12 (32,4 %) 0 3 (33,3 %) Slet ikke 43 (18,9 %) 7 (15,2 %) 2 (5,4 %) 0 0 Ikke relevant 8 (3,5 %) 9 (19,6) Tabel 6.7 Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 110 (48,5 %) 18 (39,1 %) 21 (56,8 %) 11 (73,3 %) 2 (22,2 %) I nogen grad 69 (30,4 %) 20 (43,5 %) 13 (35,1 %) 4 (26,7 %) 5 (55,6 %) I mindre grad 37 (16,3 %) 3 (6,5 %) 3 (8,1 %) 0 2 (22,2 %) Slet ikke 8 (3,5 %) 2 (4,3 %) Ikke relevant 3 (1,3 %) 3 (6,5 %) Tabel 6.8 Evnen til at arbejde selvstændigt Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 148 (65,2 %) 23 (50 %) 30 (81,1 %) 9 (60 %) 5 (55,6 %) I nogen grad 61 (26,9 %) 17 (37 %) 6 (16,2 %) 6 (40 %) 4 (44,4) I mindre grad 14 (6,2 %) 5 (10,9 %) 1 (2,7 %) 0 0 Slet ikke 4 (1,8 %) Ikke relevant 0 1 (2,2 %) Tabel 6.9 Evnen til at finde relevant information Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 110 (48,5 %) 10 (21,7 %) 24 (64,9 %) 15 (100 %) 3 (33,3 %) I nogen grad 90 (39,6 %) 28 (60,9 %) 11 (29,7 %) 0 5 (55,6 %) I mindre grad 27 (11,9 %) 8 (17,4 %) 2 (5,4 %) 0 1 (5,4 %) 26

27 Slet ikke Ikke relevant Tabel 6.10 Formidlings- og præsentationsteknik Medicin Odontologi Kandidat i Sygepleje Sundhedsfaglig Kandidat Biomedicinsk Teknik/Teknologi I høj grad 23 (10,1 %) 5 (10,9 %) 11 (29,7 %) 7 (46,7 %) 1 (11,1 %) I nogen grad 82 (36,1 %) 18 (39,1 %) 12 (32,4 %) 6 (40 %) 5 (55,6 %) I mindre grad 95 (41,9 %) 18 (39,1 %) 11 (29,7 %) 2 (13,3 %) 2 (22,2 %) Slet ikke 26 (11,5 %) 2 (4,3 %) 3 (8,1 %) 0 0 Ikke relevant 1 (0,4 %) 3 (6,5 %)

28 Bilag 6 Dagsorden Advisory Board 2009 Møde den: Kl. 15 Bygning 1150 (Ved medicinerhuset) Lokale 115 DAGSORDEN Deltagere: Anne Mette Mørcke; Gerd Bangsbo; Kjeld Martinussen; Lis Almer; Lisbeth Nielsen; Mette Halbergstadt; Ole Marker; Per Ilsøe; Pål Brodin; Thomas Guldborg ; Katrine D. Kristensen; Eva Sidelmann Karring; Ellen Vogt Grønbæk Frandsen; Inge Molt Ipsen Dagsorden for møde med aftagerpanelet for odontologi, Aarhus Universitet. Velkomst Orientering om akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi Aftagernes behov og vores kandidaters kompetencer (Dimittend- og chefundersøgelsen) Ombygning af klinikken og følgerne heraf Siden sidst Studieordningsændring kirurgi Samfundsfag, adfærdsfag og psykologi Evt. I kan finde bygning 1150 på dette kort (bygningen markeret med rødt). 28

29 Bilag 7 Referat Advisory Board odontologi 2008 Advisory Board for Århus Tandlægeskole Referat fra møde Mandag den 15. september 2008 Deltagere og medlemmer af Advisory Board: Tandlæger fra børnetandplejen Gerd Bangsbo, Ålborg, gb-fb@aalborg.dk tlf Tandlæger fra privat praksis Per Ilsøe pimb@mail1.stofanet.dk Thomas Guldborg info@tandborg.dk Specialtandlæge Lisbeth Nielsen, specialtandlæge, ph.d. lisbeth.nielsen@tele2adsl.dk Ny kandidat (opdateres hvert 5. år) Casper Lemvig Kruse Tandlægeforeningen og Efteruddannelsen Ole Marker om@tdl.dk Sundhedsstyrelsen Mette Halberstadt: MEH@SST.DK Region Midt Kjeld Martinussen, vicedirektør, kjeld.martinussen@stab.rm.dk afbud Medicinsk Pædagogisk Enhed: Anne Mette Mørcke amm@medu.au.dk Københavns Tandlægeskole: Lis Almer, studieleder lan@odont.ku.dk Tandlægeskolen i Oslo: Pål Brodin, dekan, prof. pal.brodin@odont.uio.no Aarhus Tandlægeskole: Mogens Joost Larsen, studieleder, joost@odont.au.dk Hanne Hintze, Lektor, afd. Oral Radiologi, hhintze@odont.au.dk Ellen Frandsen, Lektor, afd. Oral Biologi, ef@microbiology.au.dk 29

30 Referat: Lise Lotte Steentoft Dagsorden: 1. Gennemgang af Tandlægestudiet i Aarhus 2. Turnusuddannelsen Det første år efter tandlægeeksamen 3. Nedskæringer på Århus Tandlægeskole 4. Gennemførelse 5. Nye tider 6. Evaluering 7. Hvad kunne vore aftagere i børnetandplejen savne hos vore kandidater 8. Hvad kunne vore aftagere i den private sektor savne hos vore kandidater 9. Hvad savner vore kandidater, når de møder deres patienter efter uddannelsen Inden mødet havde MJL udsendt til samtlige deltagere tandlægeuddannelsens studieplan med moduloversigt, krav til kursusattester (fyldninger, kroner, ekstraktioner, proteser, rodfyldninger) og et resume af undersøgelsen af kandidaternes møde med praksis efter dimissionen. Ad pkt. 1 MJL gennemgik Århus Tandlægeskoles studieopbygning og supplerede med information om: Århus Universitet har søgt EU om ECTS-label, hvorfor studiets opbygning bærer præg heraf herunder udløsning af 30 ECTS-point pr. semester, udprøvning af hvert fag hvert semester, og at hvert fag minimum skal fylde 5 ects. Dette resulterer i, at vi må bundte mange af vore kurser under en fælles overskrift f.eks. Kliniske Fag på 5. semester med delkurser i: Behandlingsplanlægning, patientbehandling, klinisk og teoretisk undervisning i fagområderne klinisk oral fysiologi, aftagelig protetik, fyldninger, parodontologi, radiologi og psykologi. De studerende deltager i et kursus i Førstehjælp/Genoplivning hvert år De første 2 år er overordnet undervisning i basale fag som Anatomi, Fysiologi, Kemi, Biokemi, Mikrobiologi, Patologisk Anatomi, Materialelære, Tandmorfologi, Genetik, Histologi m.v. På fællesklinikken har 1 klinisk lærer ansvaret for 11 studerende ad gangen, og der er 9 klinikstole med patienter til rådighed pr. dag. Klinikken kører kun 4 dage om ugen. Den fælleskliniske undervisning omfatter fagområderne: Almen Klinik (hygiejne, ergonomi, følordning), Behandlingsplanlægning, Tandsygdomslære, Parodontologi (bl.a. svinekæbeoperations-kursus), Klinisk Oral Fysiologi, Protetik (krone/bro, aftagelig, fast og helprotetik samt implantat), Oral Radiologi, Endodonti, Gerontologi og Psykologi. Den kliniske kirurgiske undervisning omfatter fagområderne: Anæstesiologi, Analgesi, Oral Patologi og Medicin, Anatomitillægsmodul i kirurgi, Almen Kirurgi, Speciel Kirurgi (ekstraktioner, operationer, 1 stk. implantat). Den kliniske undervisning i ortodonti indeholder klinisk træning i 4 semestre med visitationer, vækstanalyser, behandlingsplaner og patientbehandling Den kliniske undervisning i pædodonti indeholder ud over klinisk træning: 3 dages ophold i den 30

31 kommunale tandpleje, frivilligt tilbud om ophold i privat praksis, et arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje samt en temadag i offentlig støtte samt klageveje. Bachelorprojektets skriftlige besvarelse udarbejdes på baggrund af en færdig patientjournal. Kandidatspecialet er integreret i den afsluttende prøve i Odontologisk Klinik og er den patientjournal, der udarbejdes under prøven. Lis Almer fra Københavns Tandlægeskole oplyste løbende under dette punkt, hvordan tandlægestudiet i København var bygget op og gjorde opmærksom på, at de to studier slet ikke er ens. Bl.a. har man i København samundervisning med medicinstudiet på de første år, har afskaffet den kliniske fremstilling af helprotese (teorien er bibeholdt) og har ingen klinisk udførelse af implantater. Normeringen på klinikken er bedre end Århus der er 1 klinisk lærer til 8 studerende, samt antal stole til rådighed er passende. Hun gjorde opmærksom på de store problemer ved overføring af studenter fra den ene skole til den anden. Pål Brodin oplyste, at Masterprojektet (Kandidatspecialet) i Oslo blev betalt og foregik igennem forskningen. De studerende havde mulighed for at begynde allerede nede på 2. semester at forske med deres projekt og endte op med en godkendelse fra vejleder samt en fremlæggelse. Ad pkt. 2 MJL skitserede kort den nye turnusuddannelse: Praktikansættelse i børnetandplejen Praktikansættelse i voksentandplejen Obl. Kursusforløb: Love og bekendtgørelser, overenskomster Klagesagssystemet Arbejdsmiljø, APV Etik, kommunikation og konflikthåndtering Kvalitet og evidensbaseret behandling Klinikadministration, tandlægen som klinikleder Logbog, formaliserede udviklingssamtaler Alle var enige om, at den nye turnusuddannelse er god, og at den fuldender de nuværende to tandlægeuddannelser bedst mulig. Pål Brodin gjorde opmærksom på EU s standard for, hvad en tandlæge i EU skal kunne, og mente, at tandlægestudiet i Århus inkl. turnusuddannelsen leverede kandidater, der lever op til EU s standard. Ole Marker oplyste, at i forbindelse med en kandidataften i 2008 erfarede han, at i praksis er det nemmere for kandidater fra Jylland at få kombinationen af privat og offentlig ansættelse i turnusperioden til at lykkes end i Københavnsområdet, idet man her løb ind i modvilje mod ansættelse i kun 3 måneder, da det anses for at være for dyrt at investere oplæring for så kort en periode. Det er nødvendigt at arbejde på, at kombinationsstillingerne kommer på plads. Grønland har været inde i overvejelserne, men er ikke altid en mulighed. Gerd Bangsbo supplerede med, at Forsvaret er en mulighed, idet de har indvilget i at samarbejde om turnusuddannelsen. Endvidere måtte man i hvert fald indenfor den kommunale tandpleje overveje at etablere en mentorordning for de nye kandidater, idet de først efter ca. 4 måneder var i stand til at klare sig uden. 31

32 På baggrund heraf spurgte Ellen Frandsen om kandidaterne var blevet ringere end tidligere, hvortil Gerd Bangsbo svarede ja, klinisk! (Ved efterfølgende kontakt med klinikken oplyses det, at de kliniske krav til de studerende reelt ikke er formindsket siden 1982.) Lisbeth Nielsen supplerede med, at opgaverne i den kommunale tandpleje har ændret sig. Man arbejder nu i teams, undersøgelsesintervallerne er blevet længere pga. lavere cariesprogression og opgaverne mere komplekse. Lis Almer oplyste, at Københavns Tandlægeskole råder over børn i kommunalt regi, hvorfor de studerende har mange børnebehandlinger. Ad pkt. 3 MJL informerede om, hvordan nedskæringerne siden 1991 har svækket mulighederne for optimal uddannelse i Århus. Til dette kunne Lis Almer istemme, at det samme er sket for Købehavn, der også løbende har skullet skære ned. I 1986 rådede ÅT over 58 heltidsvip i heltidsvip I 1986 var der 7 stud. pr. lærer og 7 klinikstole i stud. pr. lærer og 9 klinikstole I 1986 optoges 55 studerende i 2005 optoges 67 studerende På trods heraf får de studerende mange timers klinisk træning og skal kvantitativt i fællesklinisk sammenhæng udføre min. 155 patientbehandlinger af alle arter. Hertil kommer patientbehandlinger på OR, Kirurgi og Pædodonti. Pål Brodin oplyste, at i Europa gives generelt meget mindre klinisk træning end i de skandinaviske lande, hvorfor udenlandske studenter er meget glade for at komme til Oslo på udveksling, hvor de får ordentlig klinik. Det var hans opfattelse, at vi ligger rimeligt godt klinisk og på højde med tandlægeskolen i Oslo, når turnusuddannelsen inkluderes. Pål gjorde endvidere opmærksom på Bologna-aftalens standard for undervisningsomfang, der skal ligge på 20 uger pr. semester - 19 ugers undervisning og 1 uges eksamen. Anne Mette Mørcke mente, at Bologna-kravene er opfyldt for tandlægeuddannelsen i Århus, idet både eksamen og selvstændig forberedelse skal medregnes i de 20 anbefalede uger og ECTS point tildelingen. MJL gjorde bl.a. opmærksom på, at det var vanskeligt at bemande de kliniske lærerstillinger. Thomas Guldborg foreslog, at man kunne overveje at udvikle nogle af kurserne til at være webbaserede. Ad pkt. 4 MJL gjorde rede for gennemførelsen på studiet, der viser at: 55 % gennemfører til normeret tid, 80 % gennemfører uddannelsen og 20 % falder fra. Forsinket gennemførelse skyldes vanskelighed med opstarten, graviditet, forskning, udveksling eller sygdom. Frafaldet finder hovedsagelig sted inden for de første 2 år. Pål Brodin fortalte at problemet med frafaldet var det samme i Oslo, og man havde forsøgt sig med pizzaordninger og udpræget nursing af de pågældende studerende, hvilket havde hjulpet en hel del. Alle i panelet var enige om, at det er ressourcespil at have så dyr en skole stående med en tom klinik 32

33 1 dag om ugen. Den burde bruges optimalt i forhold til mulighederne herunder mere forskning og en bedre uddannelse. Ellen Frandsen gav udtryk for, at den strategi, udvalget har ytret, er vanskelig at føre ud i livet med de nuværende ressourcer. Lis Almer oplyste, at EVA evalueringsinstituttet - tidligere havde meddelt Københavns Tandlægeskole, at curriculum var overloaded, hvorfor der i den nye studieordning er færre forelæsninger og ikke hele pensum bliver gennemgået. Derfor er der nu mere hjemmearbejde end tidligere. 33

34 Pål Brodin: Slutproduktet må være en tandlæge, der lever op til EU s profil. Desuden kan der findes inspiration i rapporten The first 5 years, udgivet af British Dental Counsil. MJL informerede om sin måde at skubbe til de studerende på med en personlig samtale inden det går helt galt og det virker! Pål Brodin: Enhver ny studerende i Oslo er tilknyttet en ældre studerende. Har man mere end 10 % fravær, rykker man et semester ned. I lighed med i DK har en studerende kun 3 prøveforsøg. Ad pkt. 5 MJL kom med stikord til Nye tider såsom globalisering, konkurrence, studieophold i udlandet, bachelorprojekt, kandidatspecialer, evaluering og auditering. Der var ingen bemærkninger hertil fra panelet. Ad pkt. 6 MJL gik herefter over til den evaluering ÅT laver årligt blandt nye kandidater og deres chefer. Der kommer ca. 50 % - 65 % tilbagemelding, nok hovedsagligt fra dem, der klarer sig godt. Kandidater, der klarer sig mindre godt, hører vi desværre ikke noget til. Man spørger sig, om de mon eksisterer? De studerende ønsker mere endodonti, aftagelig protetik, flere operationer, rodresectioner, implantater og akutte nødbehandlinger, men føler sig i øvrigt velforberedt. ÅT tager disse tilbagemeldinger til sig og forsøger at optimere undervisningen i de ønskede discipliner. Bl.a. har vi indført en temadag i Akut nødbehandling med succes. Cheferne ønsker mere endodonti, protetik og ytrer skær endelig ikke ned på klinikken. Mette Halberstadt fra Sundhedsstyrelsen måtte her oplyse om bagsiden af medaljen, hvor hun årligt behandler 500 klager. Nogle af disse klager afspejler, at nogle af de nye kandidater får lov at passe sig selv, og at andre ikke kender til deres egne begrænsninger. MJL spørger, om det er muligt at se aldersprofilen og arten af klagerne, hvilket MH ikke har mulighed for p.t., da der ingen samkøringsmuligheder foreligger. MJL foreslog, at man i fremtiden lavede en oversigt til tandlægeskolerne. Ellen Frandsen mener, at det kunne være dejligt men sandsynligvis er det ikke muligt, om vi kunne gardere os gennem prøver og eksaminer mod netop det, at de studerende skal kunne kende sine egne begrænsninger. EF spørger, om der er flere klager over tandlæger end over andre professioner. 34

35 Mette Halberstadt: Det er der intet overblik over, men oplyser, at det økonomiske aspekt har megen tyngde i klagerne. Ole Marker kan oplyse, at antallet af klager over tandlæger ligger lavere end klager over advokater. Mængden af klager er meget begrænset ca. 412 pr. år eller populært sagt én klage pr. tandlæge hvert 10. år. Ad pkt. 7, 8 og 9 Gerd Bangsbo mener generelt, at de nye kandidater er meget gode og meget reflekterende, dog mangler de noget klinisk. Pål Brodin gjorde opmærksom på, at tandlægeskolepatienternes sygdomsprofil smitter af på skolens behandlingsprofil og dermed på studenternes færdigheder. Lisbeth Nielsen gentog at de lange undersøgelsesintervaller stiller store krav til diagnostiske færdigheder, og det er vanskeligt at uddanne hertil. Men det forventes, at en tandlæge kan overskue et langt forløb i tandskifte og okklusionsudvikling i børnetandplejen og patologiske ændringer i okklusionen i voksentandplejen. Desuden skal de være i stand til at uddelegere opgaver til andre relevante behandlere i teamet. Herefter kom panelet ind på en diskussion om, hvor svært det er at stoppe de få dårlige studerende, der ikke egner sig til at blive tandlæge. Det er meget vanskeligt set i lyset af tillidsforholdet mellem lærer/studerende/patient. Desuden er det vanskeligt med eksamensbekendtgørelsen, der forlanger, at den studerende har 3 forsøg i alle discipliner, hvilket kan være hård kost for patienterne. Lis Almer opfordrede til, at man trænede de kliniske lærere i højere grad at være patienternes advokat. Der blev også opfordret til, at det er ok at tale om problemerne. Casper Kruse gjorde opmærksom på Aarhus Universitets Støttecenter for studerende med særlige behov, der på nogle felter kan støtte op om problemer herunder psykiske. Pål Brodin supplerede med, at i Norge har patientbeskyttelseslovgivningen, der ligger over uddannelseslovgivningen, givet skolen bedre betingelser for at standse uegnede studenter. Desuden har de i lighed med Danmark krav om Børneattest. Anne Mette Mørcke opfordrede til, at vi i fuld overensstemmelse med den nye 7-trins skala i vore målbeskrivelser tydeligt angiver, hvad der er en uacceptabel præstation. Desuden er det en god idé i beskrivelsen af professionsuddannelsen at henvise til 17 i fra Loven om autorisation, der bl.a. lyder En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Per Ilsøe, der selv har været klinisk lærer på ÅT i 17 år, gav udtryk for, hvor svært det er for den kliniske lærer at stoppe en studerende og den ringe opbakning, der er hertil oppe fra i systemet. Desuden er det meget tidskrævende i detaljer at udrede de mangler, den studerende udviser. Gerd Bangsbo foreslog, at andre faste lærere kunne overtage dette arbejde måske kliniklederen? Der blev foreslået en indførelse af en logbog for de studerende, der fulgt dem hele studiet igennem. MJL bekræftede, at der foreligger notater på hver enkelt studerende, der kan spores helt ned til de første år på studiet. Pål Brodin slog herefter over på spørgsmålet om at styre politikken for rekruttering af lærere. Hvordan sikrer man sig kvaliteten af lærerkræfterne, og hvordan ser det ud med specialiseringsfag? Nogle universiteter uddanner kandidater, der udover at være tandlæge, er specialist i et fagområde, som netop det universitet har specialister i at undervise i. Det er Pål s opfattelse, at fine lærekræfter kan lokkes ind på uddannelserne, såfremt man kan tilbyde specialistfelter og specialuddannelser. Ole Marker kunne supplere med, at i USA har de ej heller problemer med rekruttering her er det et privilegium at arbejde på en uddannelsesinstitution, og det gør man uden løn! 35

36 MJL gjorde opmærksom på, at lønningerne gjorde sit til den vanskelige rekrutterings-situation. Men i øvrigt arbejder instituttet på at få flere specialer ind i tandlægesektoren, men at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har meldt deres stillingtagen. I tandlægesektoren er der i DK specialer i kæbekirurgi og i ortodonti. I europæisk sammenhæng er der desuden specialer i protetik, parodontologi, endodonti, pædodonti. Gerd Bangsbo mente, at det ville styrke den kommunale tandpleje såfremt man kan få den faglighed og de specialer, der er brug for. Lisbeth Nielsen kunne supplere med, at arbejdet i den kommunale tandpleje i almindelighed må betragtes som low tech, - men at det er high brain, eftersom det kræver stor faglig indsigt og gode diagnostiske færdigheder bl.a. at efterleve kravene til tandlæger som de beskrives af SST 2007 vedr. ortodontivisitation. Ortodontiske kompetencer er helt nødvendige for at opgaven kan løses som beskrevet af SST. Pål Brodin oplyste, at 10 % af tandlægerne i Norge og Sverige har en specialeuddannelse. Det er uddannelser på 3 år og bruges bl.a. til at højne kvaliteten på grunduddannelserne. Ole Marker mente, at det ikke holder, at undervisningen på Århus Tandlægeskole i specialerne hænger på én person, og at det er nødvendigt i tide at tilrettelægge, hvem der overtager specialet, når én går på pension. Thomas Guldborg supplerede med en bekymring over, at klinikken er lukket om fredagen, og at man i forvejen har svært ved at få den basale undervisning til at hænge sammen. Man var enige om et klart behov for bedre økonomi for uddannelsen og en indsats for at få turnusuddannelsen til at fungere optimalt. Ole Marker henviste til ordningen i København, hvor tandlægestuderende havde faste vagter på nødbehandlingen i Tandlægevagten på Oslo Plads. Kunne dette overføres til Århus? 36

37 Per Ilsøe oplyste, at han ikke så dette som en mulighed, idet der i nødbehandlingen i Århus i gennemsnit behandles ca. 25 patienter af kun 1 tandlæge, hvorfor det kunne være vanskeligt for den vagthavende at undervise en eller to studerende samtidig med behandlingerne. Pål Brodin fortalte, at Oslo bruger 1,5 mio. på at sende de studerende ud i offentlig tandpleje i 5 uger på 10. semester. Dette ville den danske kommunale tandpleje have en vis parathed overfor, f.eks. med udvidelse fra de nuværende 3 dage til 1-2 uger? Lisbeth Nielsen efterlyste forslag til, hvordan studiet kunne strammes op/skæres ned, så der blev plads til mere klinik/praktik. Der kom forslag om nedskæring i kemi, biokemi og statistik. Thomas Guldborg mente, at det alligevel var vanskeligt at drive kun evidensbaseret tandbehandling. Ole Marker advarede mod at udvande det akademiske i uddannelsen, og mente i øvrigt ikke, at der var noget at spare væk i de første år, hvor den studerende alligevel ikke er klar til patientbehandling. Lisbeth Nielsen var enig i, at der skal bruges tid på at lære de videnskabelige metoder. Pål Brodin spurgte, hvor mange professorer, lektorer og ph.d.-studerende instituttet har. I Oslo har man 42 ph.d.-studerende i gang, hvilke sikrer fremtidig undervisning. På ÅT har vi p.t. ca. 10 i gang, i København er ca. 8 i gang. Anne Mette Mørcke oplyste, at der er mange penge til rådighed i ph.d.- puljen. Lisbeth Nielsen slog fast, at det er nødvendigt, at en højere uddannelsesinstitution som ÅT kan sikre forskningen og specialerne, idet aftagerne har brug herfor. Desuden er mange tandlæger interesseret i kurser i specialer, der kun vil kunne fås på tandlægeskolerne, hvor ekspertisen med videnskabelig tilgang til emnet befinder sig. Lis Almer oplyste, at i København kørte den slags som indtægtsdækket virksomhed. Diskussionen var slut kl , og Mogens Joost Larsen takkede for fremmødet og de mange og gode indslag. Det havde været givende, og ÅT vil forsøge at arbejde videre med de mange forslag og synspunkter. Lls/MJL

38 Efterskrift: Mail fra Lisbeth Nielsen af Kære kollegaer. Det var et fint og tankevækkende møde. Jeg har efterstående tænkt meget over det paradoksale i, at alle klinikfaciliteterne står ubenyttede hver fredag, medens ikke alle studerende har en stol til rådighed de øvrige 4 dage. I min logik bliver det til en 20 % reduktion af kliniktiden ( 5 dage -1 dag) og derefter igen det samme, ved at der er 9 stole til 11 studerende. Mon der er taget højde for de sidste 20% når kliniktiden for de studerende bedømmes. Jeg kan ikke gennemskue det. Når jeg taler med tandlægekolleger, føler man samstemmende, at de studerende er blevet mere usikre i det kliniske arbejde. Jeg tror ikke jeg har mødt nogen, der har sagt det modsatte. Jeg forstår de økonomiske begrænsninger, men måske er der alligevel påvirkningsmuligheder, så udviklingen kan bringes et lille skridt i "mere kliniktid"-retning. Jeg tænker videre, at når tiden er knap er det endnu mere vigtigt at den ikke bruges på opgaver /uddannelse i mindre relevante emner. Den skal helt målrettes og effektiviseres. Nå!... det var bare et lille efterskrift til mødet og vel et udtryk for, at vi blev sat i gang med at reflektere og det er jo kun godt. Venlig hilsen Lisbeth 38

39 Bilag 8 Årsberetningen for Odontologisk Institut år 2007 Årsberetning pure.rapport Organisationer listet hierarkisk med visning af årsberetning for udvalgte år Udarbejdet af Janne Lytoft Simonsen, jsimonsen@odont.au.dk, :42:15, au01 Organisationer Liste af organisationer, vist som Årsberetning, begrænset af 1 organisation(er) (Odontologisk Institut, Tandlægeskolen (2800)) baseret på "Valgte og alle underliggende", limited by 1 year ranges (2007) Odontologisk Institut, Tandlægeskolen (2800) ENHED: Lederens beretning Overordnet status Instituttet havde i 2007 en mindre nedgang i tildelte basismidler. Året blev alligevel gennemført med et positivt økonomisk resultat på grund af forskellige typer indtægtsdækket virksomhed. På trods af stigende udefrakommende krav af bureaukratisk art, har det været muligt at producere forskningsresultater af tilfredsstillende kvalitet og omfang. Mange medarbejdere, såvel administrative som forskningsaktive, føler det imidlertid stedse vanskeligere af disse grunde at forøge og videreudvikle instituttets kerneaktiviteter: undervisning og forskning. Instituttet er i gang med et generationsskifte, hvor varetagelse af kvalitativ undervisning skal sikres i overgangsperioden og fremover. Indenfor flere odontologiske fagområder er der både i Skandinavien og i den øvrige del af Europa for få kvalificerede til at erstatte de, der går på pension i de nærmeste år. Dette er til dels en følge af, at midler til odontologi er færre end for en del år siden -odontologi har både herhjemme og i Europa været præget af kontinuerlige nedskæringer, dvs. rekruttering af nye forskere har været vanskelig. Fagområder har således stået uden undervisere og forskere, og man har forsøgt at få undervisningen dækket fra de tandlægeskoler, som havde kapacitet indenfor områder, der var nødlidende. Således har Odontologisk Institut i Århus leveret radiologisk ekspertise til Københavns Tandlægeskole, og Århus har modtaget kvalificeret undervisning i Oral Patologi fra København. Hvis der kan findes kvalificerede "pendlere", kan det blive nødvendigt at udbygge dette system i fremtiden. Dette kan imidlertid også indebære en chance for at koordinere forskning og undervisning mellem to institutioner, og derved evt. opnå en bedre mulighed for at hente nødvendige forskningsmidler. En anden større opgave, som har krævet en betragtelig arbejdsindsats i 2007, har været planlægning af ombygning i forbindelse med fornyelse af klinikinventar. Flere grupper har arbejdet på at definere og vurdere behov samt undersøge muligheder i markedet. Dette projekt har krævet-og vil i flere år fremover kræve stor logistisk opmærksomhed. 39