Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF"

Transkript

1 Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning. For at undersøge dette blev der iværksat forsøg på 7 økologiske kvægbrug med forskellige produktionsniveauer, afgrødevalg og foderrationer. Formålet var at undersøge hvorledes typiske variationer i køernes optag af hvidkløver påvirkede mælkens sammensætning og smag. Design Forsøget blev gennemført to gange i løbet af afgræsningssæsonen med besætningen som forsøgsenhed, idet det ikke var muligt at håndtere en opdelingen af besætningen i hold. Variationen i behandlingen fremkommer derfor ved de forskelle, der enten direkte var planlagt før forsøget, som f.eks. fodertildeling på stald, eller indirekte via udviklingen i græsarealet indhold af hvidkløver. Indenfor forsøgsperioden blev det tilstræbt at besætningen afgræssede det samme areal, og at der kun blev foretaget mindre tilpasninger i besætningens fodertildeling på stald. Specielt i den sidste del af hver forsøgsperiode var dette vigtigt for at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem gårdregistreringer og mælk. Tabel 1. Forsøgsperioder, dato for tankmælkeprøve udtagning og pasteurisering Forsøgsperiode Forår Efterår Forsøgsstart 11 maj 24 august Forsøgsslut 30 maj 13 september Tankprøve til test 21, 23 maj 3, 5 september Tankprøve til forsøg 29, 30 maj 12, 13 september Metode Udtagning af tankprøve og foderprøver til smagspanel Efter afsluttet morgenmalkningen på de fire datoer i hver periode som fremgår af tabel 1, blev der udtages en repræsentativ mælkeprøve på i alt 60 liter. Tanken var omrørt og mælken afkølet til mindst 10 C før udtagning. Til anvendelse i forbindelse med smagspanelet blev udtaget prøver af frisk græs og staldfoder hos to af værterne. Prøverne blev udtaget samtidigt med afhentning af mælken for at få en frisk prøve ved at opgrave en tørv som blev forsigtigt placerede i en spand, således at der ikke kom jord i det friske græs. Herudover blev der afrevet en repræsentativ prøve i en almindelig prøvepose. Staldfoder blev udtaget fra fuldfoderblandingen. Koens præference for græs og hvidkløver. Græshøjden blev målt ved 100 stik på en på forhånd fastlagt rute, dog min 10 pr ha. I hver femte observation blev afgrødeudbuddet opdelt, visuelt, i græs, hvidkløver og blanding af græs og hvidkløver i en cirkel med ca. 0,6 m i radius og pladeløfter foden som centrum. Såfremt græs eller hvidkløver tydeligt var kraftigere nedbidt end blandingen af græs og kløver blev det noteret som enten Græs præference eller Hvidkløver præference. Botanisk bestemmelse og afgrødekvalitet af det græs som køerne optager. På en på forhånd fastlagt rute og intensitet, punkter, blev der udtaget en prøve af græsset, ved at afrive græsset til simulering af koens bid. For at sikre det bedst muligt blev græs afrevet i en halvcirkel svarende til en armslængde. Vraggræs blev undgået og afrivningshøjden og intensiteten afstemt efter områdets generelle udnyttelse. Prøven blev neddelt hvorefter der blev lavet en almindelig foderværdi bestemmelse og der blev foretaget en botanisk opdeling af prøven og

2 tørstofsammensætningen opdelt i græs og hvidkløver blev bestemt. Desuden blev der foretaget en visuel afgrødevurdering ved opdeling af afgrødemassen i græsser, bælgplanter og ukrudt. Resultater De tre første bedrifter i tabel 2 og 3 har sortbrogede køer, mens de fire sidste bedrifter har jersey køer, hvilket tydeligt ses af mælkens fedtindhold. Græsarealerne der blev afgræsset var typiske sædskifte marker, på bedrift 136 dog suppleret med et vedvarende areal. Kløverindholdet blev ikke styret i forsøgsøjemed, så de viste indhold af kløver afspejler den normale driftspraksis. På bedrift 166 blev der afgræsset i et stramt rotations system med afpudsning efter hver afgræsningsrunde, mens der på de øvrige bedrifter blev afgræsset i reguleret storfold; typisk med afpudsning og også på nogle bedrifter med delvist veksling mellem slæt og afgræsning. Den angivne græshøjde på 166 er højden før afgræsning. Græsset var i maj måned sukkerholdigt og på 3 ud af de 7 bedrifter faktisk med så højt indhold at der var mere sukker end protein. I overensstemmelse med det forventede var sukker indholdet væsentligt lavere og protein indholdet højere i august. Her ses det at proteinindholdet i græstilbuddet var over 25% på 2 af bedrifterne. Indholdet af NDF er højere i august end maj, og faldende med kløverandelen, hvilket er medvirkende til af fordøjeligheden også i august er på et højt niveau. Der blev ret store variationer i den beregnede optagelse af hvidkløver, men med stort set samme variationsområde i maj og august. Variationen i optagelsen skyldes dels andelen af afgræsning i køernes foderration dels græsmarkens indhold af kløver. I maj måned var der en enkelt bedrift 106, hvor afgræsning var eneste grovfoder, hvilket betød at 85% af rationen bestod af kløvergræs, svarende til et optag på ca. 16 FE. På de øvrige bedrifter udgjorde kløvergræs mellem 37 og 56% af rationen, som blev suppleret med græsensilage på alle bedrifter og på 4 af bedrifternes desuden med helsæds og/eller majsensilage. Andelen af korn og kraftfoder varierede fra 15 til 28% af rationens tørstof, og korn indgik på 5 ud af de 7 bedrifter. I august var andelen af kløvergræs i rationen som forventeligt lavere, og helt nede på 15-22% på de to bedrifter med mindst kløvergræs. Igen blev der suppleret med græsensilage (incl. ært) på alle bedrifter og herudover blev der tildelt helsæd på 3 bedrifter. Andelen af korn og kraftfoder var stort set på niveau med maj måned, dog med lidt variation mellem bedrifterne. Græstilbuddets sammensætning ud fra en volumen bedømmelse viser at hvidkløver udgjorde fra 21 til 41% i maj og væsentligt mere 32 til 48% i august. I de videre beregninger af foderoptaget er benyttet den botaniske sammensætning. Som det ses var der en variation i det botanisk bestemte indhold af hvidkløver fra 13,9% på 116 til 31,9% på 106 i maj. Da det høje indhold er på samme bedrift som havde det højeste optag af kløvergræs betyder det at bedrift 106 i maj måned har det markant højeste indtag af hvidkløver, 5,0 kg tørstof. De øvrige bedrifter havde et mere moderat optag, dog udgjorde det 17,1% på 166, da det samlede foderoptag her var lavere hos Jerseykøerne. I august var optaget af hvidkløver som gennemsnit lidt højere, primært pga. et højere indhold af kløver i græstilbuddet. Det højeste optag var på 166 med 4,8 kg ts svarende til af 28% af foderrationen var hvidkløver. På flere af bedrifterne indgik der også bælgplanter i ensilagefoderet. Der blev ikke lavet en bestemmelse af ensilagens sammensætning, men ud fra tidligere opgørelser er antaget et indhold på 19% hvidkløver i græsensilagen og 80% ærter i ærteensilagen. Det betyder at det samlede optag af bælgplanter i de fleste tilfælde er større end optaget fra afgræsning, mest udtalt i august, hvor 3 af bedrifterne tildelte ærteensilage. Når bælgplanteandel udtrykkes for hele rationen ses en variation i maj fra 8 til 27% og i august fra 12 til 52% af rationens tørstof. Nederst ses det, at produktionen udtrykt ved mejerileverancen (incl. forbrug til kalve) varierer fra 21 til 27 kg i de tre sortbrogende besætninger og fra 13 til 18 kg i de 4 jersey besætninger. Det ses at ureaindholdet stiger markant fra maj til august i alle besætningerne, hvilket stemmer overens med det stigende indhold af råprotein i kløvergræsset.

3 Tabel 2. Produktionsdata Maj 2007 Gård Græs - Areal, ha pr ko 0,27 0,17 0,12 0,15 0,11 0,11 0,14 - Græshøjde, mm Bedømmelser, volumen % - hvidkløver alm. rajgræs rødkløver <1 1 <1 Botanisk bestemmelse Hvidkløver, % af ts 31,9 13,9 1) 17,9 15,6 18,4 2) 21,5 15,7/30,5 Græskvalitet Tørstof, % 22,1 23,7 22,8 24,4 20,2 23,0 18,0 Indhold i tørstof - råprotein 18,5 15,9 18,2 15,3 18,6 16,7 15,1 - sukker 17,5 18,3 20,1 15,4 16,4 22,0 13,7 - NDF 36,8 42,4 35,6 43,6 39,1 38,7 46,8 - FK org. stof 80,7 78,9 82,0 80,3 80,7 82,2 83,0 Rationen, % af tørstof - afgræsning ensilage (græs) ensilage (helsæd, majs) hø, halm grønpiller korn ) kraftfoder Andet - timer på græs ) ) , ) Afgræsningsfoderet - bælgplanter, kg ts. * 5,0 1,1 2,0 1, ,6 2,9 - bælgplanter, % af ration ts 26,8 6,0 10,0 8,6 9,8 9,7 17,1 Rationen - bælgplanter, kg ts. ** 5,0 1,5 2,2 1,7 1,8 1,8 3,3 - bælgplanter, % af ration ts 26,8 7,9 10,9 10,8 10,5 10,9 19,1 Mælkeleverance - kg pr ko 27,1 21,1 25,1 16,5 16,1 17,6 17,6 - fedt % 3,56 3,87 4,04 5,79 5,41 5,34 5,69 - protein % 3,31 3,26 3,42 3,95 3,86 4,04 4,04 - urea mmol 3,8 3,6 Ingen reg 3,15 4,33 4,5 2,72 1) herudover 2,3% rødkløver; 2) herudover 5,7% rødkløver ved en bedømmelse. 3) Kartofler; 4) Ude i 18 timer 28-31/5; 5) Ude 18 timer 25-31/5; 6) Ude 18 timer 28-31/5. * bælgplantetørstof i optaget græs ud fra botanisk bestemmelse af andel hvid- og rødkløver. ** antaget græsensilage 13% (gns af reg på Studielandbrug), ært 80% bælgplanter

4 Tabel 3. Produktionsdata August 2007 Gård Græs - Areal, ha pr ko 0,37 0,27 0,38 0,27 0,13 0,16 0,38 - Græshøjde, mm Bedømmelser, volumen % - hvidkløver alm. rajgræs lucerne 2 <1 1 - rødkløver cikorie 1 <1 <1 1 Botanisk bestemmelse Hvidkløver, % af ts 47,5 1) 24,5 2) 30,2 3) 30,1 34,1 4) 34,3 35/55 5) Græskvalitet Tørstof, % 18,9 18,6 15,5 20,7 16,3 17,0 13,0 Indhold i tørstof - råprotein 26,1 22,7 23,9 20,6 22,8 21,9 25,7 - sukker 5,3 7,0 5,9 9,2 8,3 8,6 6,0 - NDF 38,5 43,4 41,5 40,6 41,0 43,2 37,1 - FK org. stof 75,9 74,6 74,6 74,6 77,4 75,3 79,7 Rationen, % af tørstof - afgræsning ensilage (græs) 39(ært) (ært) (ært) - ensilage (helsæd, majs) hø, halm grønpiller korn kraftfoder Andet - timer på græs 8, ,5 6) ,5 7,5 8,5 Afgræsningsfoderet - bælgplanter, kg ts. * 4,1 1,0 2,7 2,2 1,5 2,4 4,8 - bælgplanter, % af ration ts 20,5 5,0 13,5 13,5 8, Rationen - bælgplanter, kg ts. ** 10,3 4,4 4,6 2,9 2,1 3,0 5,3 - bælgplanter, % af ration ts 51,7 22,5 23,0 18,0 12,1 19,3 30,8 Mælkeleverance - kg pr ko 20,6 21,4 22,1 13,4 15,8 14,8 16,9 - fedt % 3,91 3,93 3,94 5,56 5,34 5,40 5,60 - protein % 3,30 3,24 3,46 4,06 3,82 3,98 4,05 - urea mmol 6,4 4,5 6,5 5,4 5,8 6,0 1) herudover 2,7% lucerne; 2) herudover 8,7% rødkløver; 3) herudover 1,2 % lucerne; 4) herudover 4,3 % rødkløver; 5) Lidt cikorie; 6) Fra 6/9 kun dagsafgræsning * bælgplantetørstof i optaget græs ud fra botanisk bestemmelse af andel hvid- og rødkløver samt lucerne. ** antaget græsensilage 13% (gns af reg på Studielandbrug), ært 80% bælgplanter

5 Afgræsning På 6 ud af de syv gårde blev der afgræsset i storfolde, mens der på gård 166 blev anvendt rotationsgræsning. Til at se lidt nærmere på afgræsningen er i figur 1 vist et eksempel på udviklingen i græshøjden i de to forsøgsrunder. På gård 106 var der i begge runder en meget ensartet afgræsning, de tre kurver ligger meget tæt. Figuren viser også at marken i runde 1 var meget ensartet, kurven er stejl som udtryk for at mange af observationer var med græs på samme højde omkring 5 til 7 cm. I efteråret var marken mere uens, specielt med en del observationer, ca. 30% med over 10 cm græs. gård maj 26. maj 1. juni 29. august 4. Sept. 12. Sept. Figur 1. Fordeling af græshøjden (% af observationer over en given højde) ved hver registrering i maj og august/september på en udvalgt gård Den sidste måling i maj Figur 2. Fordeling af græshøjden (% af observationer over en given højde) ved den sidste registrering på hver gård I figur 2 er vist fordelingen af græshøjderne på de syv gårde ved den sidste registrengen i forårsrunden. Det er tydeligt af afgræsningen har været styret markant forskelligt. Der er 4 gårde som er nogenlunde samme fordeling med ret stejle kurver, mens de øvrige 3 har mere flade kurver som udtryk for mere uens marker.

6 Appendix I appendix er vist nogle supplerende resultater som er et resultat af projektet, men som ikke indgår direkte i undersøgelserne omkring mælkens egenskaber. Gården De generelle informationer omkring markens anvendelse, produktion og dyrenes fodring og produktion er i tabel A1 vist for sommerhalvåret Formålet er i den sidste fase af projektet at bruge disse oplysninger til at modellere de bedriftsmæssige konsekvenser af ændringer i markanvendelsen ud fra hensyn til bestemte egenskaber i mælken.. Tabel A1. Oversigt vedrørende foderforsyning, fodring og produktion på projektgårdene sommeren Bedrift nr Ejer Heino Esben Kristen Jan Willem Uffe Ole Besætning - race HF HF HF Jer Jer Jer Jer - køer, årsdyr opdræt+stude, årsdyr ) Mælkeydelse - mælk, kg EKM lakterende 26,3 27,2 26,8 21,8 25,0 20,2 27,7 Foderration, % af ts - afgræsning ensilage, kl. græs andet grovfoder grønpiller korn o. lign kraftfoder Foderforsyning - ha sædskifte pr årsko 1,34 1,33 2,14 0,67 1,07 0,85 0,90 - ha vedv. græs pr årsko 0,23 0,07 0,18 0,06 0,12 0,12 0,07 - indkøb grovfoder, fe pr årsko Afgrødeudbytte, fe pr ha - kløvergræs ) ) ) ) ) majs vårkorn (kg/ha) Arealbenyttelse, % sædskifte - kløvergræs majs helsæd korn modenhed andet ) Delvist udliciteret Udbytte fra slæt og køernes afgræsning. Hertil kommer udbytte fra afgræsning med ungdyr

7 Præference for græs eller kløver Som en del af registreringerne i de to forsøgsperioden blev der lavet en vurdering af køernes præference for hvidkløver og græs. Der er tale om ny metode som ikke er valideret, så resultaterne skal tages med vise forbehold. Der blev lavet 2100 bedømmelser fordelt på de syv gårde og to runder i forhold til det afgræssede areal. Set på tværs af de syv gårde og de to forsøgsrunder i maj og august danner der sig et billede som er illustreret i figur A1, hvor observations numrene er fortløbende mellem gårde, således at 1-3 er gård 1, 1., 2. og 3. registrering i hver af de to runder. Det er tydeligt ud fra figur A1 at der betydelig mere sektion i maj end i august, og det er også tydeligt at der i maj er negativ selektion for kløver og positiv for græs. Omvendt i forhold til det, der ofte er angivet i litteraturen, nemlig at dyrene foretrækker kløver frem for græs. Årsagen kan være at der på de 7 bedrifter er tale om meget let fordøjeligt græs og græs med et betydeligt sukkerindhold. Som vist i tabel 2 var der mellem 13,7% og 22,0% sukker i tørstoffet i maj, heraf må det væsentligste indhold antages at være i græsset idet variationen i kløvers indhold af sukker er mere begrænset August kløver August græs Maj kløver Maj græs ,5 0 0,5 1 Præference, andel af observationer Figur A1. Andel af observationer med præference (negativ eller positiv) for enten kløver eller græs i forhold til blanding af de to. (7 bedrifter, 3 registreringer i henholdvis maj og august, i alt ca observationer)

8 Hvidkløver andel botanisk versus visuel bestemmelse Formålet med denne indledende opgørelse var at se på sammenhængen, mellem andelen af hvidkløver bedømt ved volumen andel af afgrøden ved en subjektiv vurdering i marken og andelen bestemt ved en botanisk analyse i laboratoriet, i græsmarker udnyttet til afgræsning. Som gennemsnit blev andelen af hvidkløver bedømt til 36,5% ved vurdering af afgrødevolumen, mens der blev bestemt en andel på 29,1% ved den botaniske analyse. Der var signifikant højere andel hvidkløver ved bedømmelserne i efteråret end i foråret, se figur A2, hvor gennemsnit bestemt ved de to metoder indenfor gård og sæson er vist i forhold til afgrødehøjden. Den estimerede volumen andel var på henholdsvis 31% i foråret og 41% i efteråret. Tilsvarende var andelen bestemt ved botanisk analyse 21% i foråret og 37% i efteråret. Kun ved to observationer var der en højere andel bestemt botanisk end ved vurdering af afgrødevolumen. Forskellen mellem de to metoder var højest i foråret; 10 procentenheder mod 4 i efteråret. Ved analyse af forskellen mellem de to metoder var der, ud over sæson, en signifikant (p<0,01) effekt af græshøjde. Forskellen blev reduceret med 0,8 procentenheder for hver 1 cm stigning i græshøjde. I figur A3 er alle observationer af botanisk og volumenbestemt andel hvidkløver plottet, og de udledte model estimater angivet og tilhørende ligninger indtegnet. Begge modeller forklarer omkring 2/3 af variationen. Ved at udvide modellerne med græshøjden og tidspunktet i sæsonen kunne forklaringsgraden øges til ¾. Andel hvidkløver afhængig af bedømmelsesmetode, tidspunkt og afgrødehøjde hvidkløver, % vol bot vol bot Afgrødehøjde, mm Forår Efterår Figur A2.

9 Andel hvidkløver i afgræsningmarker afhængig af bedømmelsesmetode botanisk, % y = 0,891x - 3,0466 R 2 = 0,6295 y = 7,5049e 0,0346x R 2 = 0, volumen, % Figur A3.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Hvad er økologi? Køer på græs

Hvad er økologi? Køer på græs Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv. Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere