Indholdsfortegnelse. Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen"

Transkript

1 Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 EfterMuhammed:Handlerummetfordenborgerligeudenrigspolitik NikolajPetersen 153 Denufuldendtestrategiskeaktør:Danmarkogsikkerhedspolitikken siden2001 LektorStenRynning 186 Detteerikkeenkrise:alliancer,globaliseringogkarikaturkrisen MikkelVedbyRasmussen 196 Dennordiskemodelforfredsbevarendeoperationer:fremkomst,fald, farvel? PeterViggoJakobsen 205 Artikler uden for tema HærensNRFbidrag MajorF.VangogmajorJ.Dinesen 221 ISTAR efterretningstjenesteniinformationsalderen OberstløjtnantP.M.WesterogmajorE.C.Gjerstad 231 PsykologiskeOperationeriinternationaleoperationer: propagandaellerkampstøtte? SeniorsergentT.E.NissenogpremierløjtnantK.Søndergaard 238 LittoralOperations ASharedEffort

2 Indholdsfortegnelse KommandørkaptajnTorbenMikkelsen Anmeldelseaf: Lars Bisgaard, Michael Bregnsbo, Fin Stendal Pedersen og Aage Trommer(red.)KrigfraFørsttilSidst:FestskrifttilKnudJ.V. Jespersen AnmeldtafPh.D.studerendeKjeldGalster Paul Bremer III (with Malcolm McConnell),MyYearinIraq:The StruggletoBuildaFutureofHope AnmeldtafPh.D.studerendeJensRingsmose David M. Glantz, StumblingColossus.TheRedArmyontheEveof WorldWar AnmeldtafbrigadegeneralMichaelHClemmesen Peer Henrik Hansen,Firmaetsstørstebedrift.Denhemmeligekrig moddedanskekommunister AnmeldtafkommandørPoulGrooss Helge Kroon og Knud Rasmussen,Paradokset:4.Division. GeneralløjtnantCaiDitlevHegermannLindencroneiNørrejylland underdendansktyskekrig1864 AnmeldtafoberstløjtnantFlemmingTandrup Florian og Stefan Lipsky,Ubådefraalverdenslande AnmeldtafkommandørPoulGrooss Yoichi Nagashima,Dødenskøbmand.BalthasarMünter,leverandør tildetkejserligejapanskehof AnmeldtafkommandørPoulGrooss Jürgen Rohwer & Mikhael S. Monakov:Stalin soceangoingfleet AnmeldtafbrigadegeneralMichaelHClemmesen BeretningomDetKrigsvidenskabeligeSelskabsvirksomhed Foredragssæson

3 Forord Reaktionerne på JyllandsPostens karikaturtegninger blev af såvel statsministerandersfoghrasmussenogudenrigsministerperstigmøllersom af mange iagttagere betegnet som den største krise i dansk udenrigspolitik siden anden verdenskrig. Den vurdering gør det nærliggende at spørge, om krisenvilfåvæsentligeoglangtrækkendekonsekvenserfordanskudenrigsog sikkerhedspolitik, herunder for forsvarets fremtidige rolle som instrument i udenrigspolitikken.deterbaggrundenfor,atredaktionenharbedttreforskere give deres bud på Muhammedkrisens udenrigs og sikkerhedspolitiske implikationer samt en forsker om at se på de fremtidige muligheder for en genoplivningafdetnordiskesamarbejdeomfredsbevarendeoperationer. ProfessorNikolajPetersenanalysererdanskudenrigspolitiks handlerum, dvs.somdentrekant,derdefinererogbegrænsesaf1)ambitionsniveauetiden officielleudenrigspolitik,2)deindenrigspolitiskebegrænsningerogmuligheder samt3)deydrebegrænsningerogmuligheder,somandrelandespolitikogdet internationale system udgør. Hans detaljerede analyse konkluderer, at handlerummetforenfortsættelseafregeringensaktivistiskeudenrigspolitiker blevet indsnævret af Muhammedkrisen. Både de interne, men især de eksternebegrænsningererblevetstørre.denudenrigspolitiskeaktivismevar tidligerebegunstigetaffavorableinterneogeksternerammebetingelser,hvor Danmarkkunnetrækkepåsammehammelsomligesindedepartnere,oghvor den danske deltagelse ofte blev betragtet som et plus for den pågældende aktion.denne uskyldstilstand ernubrudt,ogdanskudenrigspolitikogdens motiverogmålsætningermånuindstillesigpåatbliveanalyseretnærmereaf såvelmedsommodspillereiinternationalpolitik. LektorSteenRynningserdetdanskemilitæreengagementiAfghanistan ogiraksometbrudmedtraditioneldanskudenrigsogsikkerhedspolitik.fraat spille rollen som mægler og brobygger har Danmark forsøgt at blive en strategisk aktør, der primært sammen med USA er blevet en egentlig krigsførende stat. Den nye rolle mener Rynning ikke, at Danmark vil være i stand til at opretholde. Det skyldes, at den ikke har den tilstrækkelige indenrigspolitiske konsensus; at Danmark ikke er i stand til at engagere sig forsvarspolitiskieuropa(eu);elleratydedettilstrækkeligepolitiskogmilitære bidragtildenamerikanskepolitik.omdanmarkistedetkanvendetilbagetil sin tidligere rolle som en aktiv civil aktør har bl.a. krisen om Muhammed tegningernesatspørgsmålstegnved. Seniorforsker Mikkel Vedby Rasmussen diskuterer, hvorvidt sagen om karikaturtegningernereeltførtetilenudenrigspolitiskkrise.trodsdenhektiske stemning,menerhanikke,atder måltmedinternationalealenvartaleom en krise. Men situationen blev opfattet som en sådan i Danmark, fordi situationenefterlodlandetisoleretiforholdtilvoresallieredeogdermedsatte Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s

4 Forord spørgsmålstegn ved grundlaget for den hidtidige sikkerhedspolitik, der ikke længereertilstrækkeligtienglobaliseretverden. Den fjerde artikel i temaet tager ikke udgangspunkt i Muhammed tegningerne, men i det forhold, at den internationale udvikling siden begyndelsen af 1990erne har ændret forudsætningerne for den tidligere og succesrige nordiske model for fredsbevarende operationer. Afdelingsleder PeterViggoJakobsenanalysererårsagernetildenneudviklingogspørger,om detvilværemuligtatskabeennynordiskmodel.detforudsætterimidlertid,at Finland, Norge og Sverige overvinder deres modvilje mod at bruge magt ud over selvforsvar, og at de nordiske regeringer atter vurderer, at de kan opnå merevednordisksamarbejdeendvedsamarbejdemedandre.derudoverskal de nordiske lande kunne bidrage med noget nyt, som vil kunne gøredem til rollemodeller for andre stater. Peter Viggo Jakobsen mener, at en tilbagevendentilnordiskesamarbejdeogetableringafetciviltmodstykketil NORDCAPS kunne give de nordiske lande en fornyet førerposition inden for fredsstøttendeoperationer. Uden for dette nummers tema bringes tre artikler om hæren, der af pladsmæssige grunde ikke var med i det forrige temanummer om hæren. Major F. Vang og major J. Dinesen behandler hærens NRF bidrag. Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad giver en beskrivelse af ISTAR,dererenkoncept,somskalintegrereogsynkronisereanvendelsenaf indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten med henblik på at opnå informationsoverlegenhed. Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen og premierløjtnant Kristian Søndergaard behandler begrebet psykologiske operationerogderesrolleiinternationaleoperationer. Endelig afsluttes med en artikel om moderne maritime operationer i kystnærefarvandevedkommandørkaptajntorbenmikkelsen. Nummeretafsluttessomvanligmedenrækkeanmeldelsersamtberetning fradetkrigsvidenskabeligeselskabsgeneralforsamlingden1.maj2006. Godlæselyst. KartniWinther Chefredaktør Temaredaktører:IbFaurbyogOleKværnø 152

5 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Af Nikolaj Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. UansetomstatsministerAndersFoghRasmussensopfattelseafMuhammed krisensomdanmarksstørsteudenrigspolitiskekriseiefterkrigstidenholderfor historiensdomellerej,kandernu,hvorstormenerløjetaf,væregrundtilat tage bestik af situationen og vurdere dens konsekvenser for dansk udenrigspolitik. Specifikt søger artiklen søger at vurdere, om der fortsat vil være handlerum for en videreførelse af det borgerlige paradigme for dansk udenrigspolitik,somdennuværenderegeringharbragttilmodning,mensom harrøddertilbagetilomkring1980.deterderimodikkesigtetatanalysereden danskeregeringsogudenrigstjenesteshåndteringafkrisen. Detdanskestatsskiberunderstormvejretstødtpåundersøiskeskær,der ikke var aftegnet på rorgængerens søkort, og samtidig viste en række af positionsbestemmelserpåkortetsignogetupræcise.deterendnufortidligtat vurdere, om resultatet var et totalhavari eller en lækage, der relativt hurtigt kanudbedres,ogderforerdetogsåfortidligtatafholdesøforhørmedhenblik påatafgørehavarietsomfang,årsagognærmereomstændigheder,dvs.om grundstødningen skyldtes ustyrlige naturkræfter, et mangelfuldt søkort, en forkertkursellersletogretdårligtsømandskab.mendeterikkefortidligtat diskutere,omdererbehovforatopjusteresøkortetogrettepåkursen. Artiklen analyserer indledningsvis udviklingen og det aktuelle indhold af detpostuleredeborgerligeparadigme,hvorefterderuddragesnoglegenerelle erfaringerafmuhammedkrisen.dernæstdiskutereshandlerumsbegrebet,og detargumenteres,athandlerummetfordenhidtidigeudenrigspolitikerblevet indsnævret af Muhammedkrisen. Afslutningsvis diskuteres, hvorledes et brugbarthandlerumkangenetableres,entenvedatjustereudenrigspolitikkens ambitionsniveauog/ellervedatændredensretning.artiklenfokusererherisær på mulighederne for at skabe øget albuerum ved en genoptagelse af den kernelandsstrategi i EU, der blev forladt i Det vil især forudsætte en Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s

6 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik ophævelseafforbeholdenevedrørendeesdp,deneuropæiskesikkerhedsog forsvarspolitik,ogria,deretligeogindreanliggender.. Det borgerlige paradigme Brydningstid Siden slutningen af 1970 erne har et borgerligt paradigme for dansk udenrigspolitik gradvis fortrængt det indtil da dominerende socialdemokratiske paradigme. Dette var afgørende præget af en småstatsoptikogkendetegnetvedmagtskyhedogidealetometinternationalt samarbejde på rettens grund. I praksis fandt det udtryk i en forbeholden NATOpolitik og en defensiv EFpolitik kombineret med en aktiv afspændingspolitik og en højtprofileret politik over for den tredje verden.. Indtil 1979 var de borgerlige politikere stort set tilfredse med en mindretalsposition inden for dette paradigme, og tidens borgerlige udenrigsministre,olebjørnkraft(195053),poulhartling(196871)oghenning Christophersen (197879) gjorde kun få forsøg på at ændre det. Det skyldtes ikke mindst, at paradigmet var rammen om den brede enighed om NATO politikken, som de borgerlige havde en vital interesse i at holde Socialdemokratiet fast på. Hertil kom, især for Venstres vedkommende, en begrænsetinteresseforsikkerhedspolitiskespørgsmål. Enigheden begyndte imidlertid at sprække i forbindelse med dobbeltbeslutningenaf1979,idetsocialdemokratietnudriftedemodvenstre, mens de borgerlige partier efterhånden begyndte at bevæge sig i modsat retning, selv om de retorisk fastholdt, at de blot fortsatte den socialdemokratiske linje fra Hedtofts, H.C. Hansens og J.O. Krags dage. 1 Bevægelsen var særlig udtalt i Venstre, der nu overhalede de konservative indenomsomdetmestnatoloyaleparti.hovedarkitektenvaruffeellemann Jensen,deri1993vedsinafskedmedUdenrigsministerietspersonaleudtrykte ønsketom,athistorienvillesehanspolitiksomdendiametralemodsætningtil den politik, den radikale udenrigsminister P. Munch havde ført i 1930 erne 2. 1 DeborgerligepartiersbevægelseblevførsteganganalyseretiW.Christmas Møller, KrisenomkringDanmarkssikkerhedspolitikmedsærligthenblikpåen bestemmelseafdenborgerligeposition,danskudenrigspolitiskårbog1983,s I bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, s , har jeggjort nærmereredeforden borgerlige udenrigspolitikshistorieogindhold.seogså Hans Branner, Småstatens vanskelige dobbeltliv, JyllandsPostens kronik UffeEllemannJensen,Dinegendagerkort.Oplevelserogindtryk,København: Aschehoug,1996,s

7 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Udenrigsministerenspecificeredeikke,hvorihansmodeksempelbestod,men man tager næppe fejl i at antage, at det var den forsigtige småstatsadfærd med liggedød og hvadkandetnytte? tænkning,tilpasningtildentyske overmagtogeftergivenhedikrisesituationer,somhantænktepå. Under firsernes fodnoteforhold havde EllemannJensen begrænsede muligheder for at virkeliggøre disse tanker, men omvendt kom periodens erfaringer til at forstærke hans opfattelse af, at et sporskifte i dansk udenrigspolitikvarnødvendigt.konkretsøgtehantrodsdetalternativeflertal at styre Danmark så tæt som muligt på NATO s og EU s mainstream; det lykkedes ikke med NATO, men med EFpakken i 1986 nåede han et godt stykke i forhold til EU. Et andet, nyt træk var en skærpet retorik over for Sovjetunionen, der fra slog over i en realpolitik, hvis logiske konsekvens måtte blive unionens opløsning. Fra sovjetisk side blev udenrigsministerendaogsåbetragtetsomenafvestensmestantisovjetiske politikere. Aktivinternationalisme Den egentlige chance for at udfolde en borgerlig udenrigspolitik kom først i Allerede året forinden havde EllemannJensen formuleret begrebet aktiv internationalisme, foreløbig dog i en ganske forsigtig udgave med betoning af landets begrænsede ressourcer og handlemuligheder 3. Men fra 1990blevforsigtighedenkastetoverbord.Udenrigsministerenikkeblotsået mulighedernes vindue i den europæiske og globale udvikling, han sprang resolutigennemdet,oghvadmereer,hanbegyndtesnartatpressepåforat gørevinduetendnustørreogskabesigudvidethandlefrihed.kernenidennye politikvarenaktivogforpligtendedeltagelseideninternationalepolitik,hvad entendenfikformafensidigeinitiativersombaltikumpolitikken,videreførelse af den multilaterale kernelandsstrategi i NATO eller deltagelse i FN s fredsbevarende aktioner på Balkan. Også EFpolitikken blev omfattet af den nye aktivisme, der under et sigtede på at skabe en ny europæisk og internationalorden.. Gennembruddet for denne politik og selve symbolet på den blev udsendelsenafolfertfischertilgolfenieftersommeren1990foratdeltagei flådeblokaden af Irak. Som et kompromis med Socialdemokratiet blev Olfert Fischer,megetmodudenrigsministerensvilje,underlagtvissebegrænsninger. Den skulle i videst muligt omfang koordinere med de øvrige blokademagter gennemfn;denforblevundernationalkommandomedensnævermarginfor 3 Udenrigskommissionen, Udenrigstjenesten år 2000, Betænkning nr. 1209, Kbh.:Udenrigskommissionen,1990,s

8 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik magtanvendelse,ogderblevfrivillighedfordeudsendteværnepligtige.ogda flådeblokaden i januar 1991 overgik til en regulær krig mod Irak, fastholdtes Olfert Fischer i blokaderollen trods udenrigsministerens forsøg på at udvide densmission. Alligevel var udsendelsen af Olfert Fischer en grundlæggende nyskabelse ogbleverkendtsomsådan.dervartaleomdenførstedanskemilitæroperation udenfornatoområdet;denvarentvangsaktiontilforskeldentraditionelle fredsbevarelse og en FNsanktioneret koalition af villige under amerikansk ledelse ikke en FNaktion som sådan.det pegede frem mod de stadig tungereopgaverpåbalkani1990 erneogdeltagelseniusa skoalitionskrige efter2001.fnforankringenvardoglangtstærkerei1990endsenere. En anden udvikling, der ligeledes pegede fremad, var forsvarsforliget af november 1992, der udgjorde et betydeligt skridt til forsvarets internationalisering med oprettelsen af den internationale brigade, DIB en. DenneskullekunneløseopgaverudenforlandetsgrænseriregiafFN,CSCE ellernato.menikkeeu. Europapolitikkenikrise EllemannJensennåedebetydeligeudenrigspolitiskeresultater,mesttydeligti Baltikumpolitikken, men led også et dramatisk udenrigspolitisk nederlag. Nej et til Maastrichttraktaten i juni 1992 kuldkastede kernelandsstrategien i EUogførtetilEdinburghafgørelsensfireforbehold,somfortsatermedtilat definere dansk Europapolitik. Det kan diskuteres, hvor meget af nederlaget derskyldteshybris,overmod,hosudenrigsministerenoghansrådgivere;givet erdetihvertfald,atdervartaleomenalvorligfejlvurderingafdenhjemlige opinion, der har paralleller til fejlvurderingerne af den udenlandske opinion undermuhammedkrisen. Det er ikke siden 1992 lykkedes de borgerlige partier (eller danske regeringer i det hele taget) at formulere en politik til genoptagelse af kernelandsstrategien i EU. Nok fandt man snart i udvidelsesspørgsmålet en fremtrædende platform for en aktiv dansk EUpolitik, men efter at den var kronet med succes på topmødet i december 2002, var dens potentiale i det store og hele udtømt. Frem til 1998 var de borgerlige partier faste i mælet i kravet om snarlige folkeafstemninger om forbeholdene, men fra 1998, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog ledelsen af Venstre, ændredes partiets Europaprofil gradvis fra det supereuropæiske til det mere nøgterne. I euro debatteni2000omtaltepartiformandeneuivendinger,derlåmegettætpå tonen i det nationale kompromis, nemlig som et samarbejde mellem selvstændige lande, der frivilligt har besluttet at løse en række opgaver i 156

9 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik fællesskabpåfornuftigeområderogidentakt,viselvbestemmer 4.Således villeuffeellemannjensenaldrighaveudtryktsig.venstresogkonservatives indsats i euroafstemningen i september 2000 var da heller ikke ganske helhjertet og fulgte efter en hidsig kritik tidligere på året af EU s sanktioner modøstrigogdanmarksdeltagelseidem,isærfravenstresside. Den borgerlige udenrigspolitikskonsolidering TrodsEllemannJensensafskedsordbetødregeringsskiftetijanuar1993,hvor vi fik en socialdemokratisk statsminister og en radikal udenrigsminister, den førsteefterp.munch,kunbegrænsedeaccentforskydninger.detskyldtesflere ting.fordetførsteopmuntrededenhidtidigeudenrigspolitiksrelativesucces tilvidereførelse;fordetandetlådenstorevægtpåinstitutionsopbygningog multilateraltsamvirke,derhavdekendetegnetuffeellemannjensenspolitik, tæt på de ny regeringspartiers grundopfattelse; og for det tredje var både Socialdemokratiet og de radikale bevidst opmærksomme på behovet for at fjernesigfrafodnoteperiodensplettedeimage.endeligspillededetenrolle,at landetfikenforsvarsminister,hanshækkerup,dervaropsatpåatstyrkeden aktivistiske sikkerhedspolitik og dreje den i retning af øget anvendelse af militæreinstrumenteriudenrigspolitikken.udenrigspolitikkenmellem1993og 2001 var derfor præget af en militarisering 5 af dansk udenrigspolitik med deltagelsen i Kosovokrigen i 1999 som det foreløbige højdepunkt. Et andet træk var et stadig tættere samarbejde med USA, som ikke mindst Hans Hækkerupstodfor. Omendudenrigspolitikkenoftebleviklædtmereideellebegrundelser 6,var der derfor stort set tale om en videreførelse af den tidligere regerings borgerlige udenrigspolitik, dvs. en politik, der kombinerede en fortsat høj profilitredjeverdensspørgsmålmedenaktivsikkerhedsogordenspolitikbåde europæiskogglobalt.statsministerpoulnyruprasmussensudtalelseefter11. septemberomatstå skuldervedskulder medusavarbetegnendefordenne politik. Anders Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitik september 2001 vendte op og ned på både den internationale politik og dansk udenrigs og indenrigspolitik. Indenrigspolitisk blev den mest 4 Folketingstidende ,s.8070ff. 5 Begreberer(vistnok)brugtførstegangafBertelHeurlini Nyeprioriteringeri danskudenrigspolitik,danskudenrigspolitiskårbog1993,dupi1994,s Se Udenrigsministeriets redegørelse Principper og perspektive ri dansk udenrigspolitik,

10 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik iøjnefaldende reaktion en de factokobling af den nye terrortrussel med det udlændingeproblem,somdettrodsmangeårsbestræbelserikkevarlykkedes atløse 7.Deternæpperigtigtatsedennekobling,derdomineredevalgkampen i november 2001, som årsagen til borgerlige valgsejr, men den blev sandsynligvis udslaggivende for, at den VKregering, som Anders Fogh Rasmussendannedeidecember2001,kunneregerepåetflertalsammenmed DanskFolkepartiogudenomsåvelSocialdemokratietsomderadikale.Dervar hermed skabt betingelser for en skarpere profileret borgerlig udenrigspolitik samtforenbetydeligstramningafudlændingepolitikken.. Hovedarkitekten for regeringens udenrigspolitik siden da har været statsminister Anders Fogh Rasmussen, der dels har leveret dens ideologiske grundlag, dels taget styringen i afgørende situationer 8. Dette var evident i forbindelsemedregeringensstørstediplomatisketriumf,færdigforhandlingen afeu sstoreudvidelseunderformandskabetisidstehalvdelaf2002.uanset det gode forarbejde, tidligere formandskaber og det hjemlige udenrigsministeriumhavdeydet,varstatsministerensminutiøsestyringafde afsluttendeforhandlingerenselvstændigfaktorforsucces 9.Statsministerens hånd var ligeledes stærkt synlig i beslutningerne om at deltage i krigene i AfghanistanogIraksamtihåndteringenafsagenomMuhammedtegningerne i Foghregeringens udenrigspolitik ligger nok i forlængelse af de forudgående regeringers politik, men rummer også vigtige nyorienteringer, stramninger og nuanceringer, samtidig med at den er blevet indlejret i den bredereværdiellerkulturkamp,somikkemindststatsministerenhargjorttil regeringenscentraleprojekt.densvæsentligstekarakteristikaer: 1)Enaktivudenrigspolitik,deraccentuererdenaktivisme,somsiden1990 har præget dansk udenrigspolitik. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 går ind for en aktiv, offensiv, fokuseret og sammenhængende udenrigspolitik baseret på et klart værdigrundlag. 10 Udenrigspolitikken skal 7 SeDanskUdenrigspolitiksHistorie,bind6,s.43540, Se Thomas Larsen, Anders Fogh Rasmussen i godtvejr og storm, 3. udg., København: Gyldendal 2003; Anne Sofie Kragh, Fogh. Historien om en statsminister,københavn:people spress, Se bl,a, Michael Ulveman & Thomas Lauritzen, I spidsen for Europa, Det danskeeuformandskab,kbh.:people spress, Udenrigsministeriet,Enverdeniforandring.Regeringensbudpånyeprioriteter idanmarksudenrigspolitik,juni

11 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik altså ikke blot være aktiv, men også offensiv. Programmet uddyber dette således: Regeringen ønsker, at Danmark får maksimal indflydelse på verden omkringos.udvidelsen[afeu]harvistos,atetmindrelandvedenmålrettet indsatskanopnålangtstørreindflydelse,endmanumiddelbartskulleforvente. Men indflydelsen kommer ikke af sig selv. Indflydelse kræver fokusering, engagement,handling,konsekvensogvedholdenhed. Medandre,ofteanvendteformlerkanDanmarkikkelængere sejleunder bekvemmelighedsflag,menmå megetlængerefrempåbanen og indgåi skiftendealliancermedpartnere,viharinteressesammenfaldmed,ogkomme med udspil og sætte en dagsorden. Denne forestilling om dansk udenrigspolitik indicerer en ambition om Danmark som en mellemmagt 11, dvs. en magt, der kan gøre en forskel inden for de givne internationale rammer. Den ideologiske baggrund for den offensive aktivisme er en bevidst distanceringfrasmåstatstraditionenidanskpolitik.ligesomuffeellemann Jensen, men med en skarpere brod, har statsministeren placeret sig i oppositiontildensocialdemokratiskradikaletraditionmedrodi1864.ientale påkøbenhavnsuniversitetiseptember2003kaldtehansåledestil etopgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigspolitik fra nederlageti1864ogfremtilvoredage.somsærligproblematiskeudslagaf denne tradition udpegede han [s]amarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikkenifirserne,somhankarakteriseredesom aktivtilpasningtil fjenden, underkastelseogtilpasningiforholdtilnazistiskeogkommunistiske diktaturer 12.Hårde,menutvivlsomtvelovervejedeord. 2)Enværdibaseretudenrigspolitikmedliberaleellersnarere neokonservative værdier som demokrati, frihed, markedsøkonomi og frihandel i centrum Derskelnesofteilitteraturenmellemstormagter,derharindflydelsepådet internationale systems overordnede struktur, mellemmagter, der har indflydelseindenfordennestruktur,ogsmåstater,derhverkenharindflydelse påstrukturenellerpolitikkenindenfordenne.ommellemmagter,secarsten Holbraad,MiddlePowersinInternationalPolitics.NewYork:St.Martin spress, AndersFoghRasmussen, VisioneromDanmarksaktiveEuropapolitik,23. sept.2003, 13 Dersynesatværevisselighedermellemstatsministerensudenrigspolitiske synspunkter og synspunkter hos de amerikanske neocons.se Michael C. Wallace, WhatistheNationalInterest?TheNeoconservativeChallengetoIR 159

12 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Parallelt med indenrigspolitikkens forskydning fra interesse til værdikamp, forstås udenrigspolitik mindre som varetagelse af traditionelle nationale interesser end som fremme af danske/vestlige værdier. Kampen for demokratietindtagerherensærligplads,ogdenoftefremførtekonstatering af,atingenkanforholdesigneutraltilkampenmellemdemokratiogdiktatur, men må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet, ligger formentlig megettætpåkerneniregeringenspolitiskeideunivers.ifølgedetovennævnte udenrigspolitiske program juni 2003, ligger udfordringen i at skabe et internationaltsamfund,hvordendemokratiskeretsstatsprincipperhersker Demokratimålsætningen indgik ikke i det formelle grundlag for krigs deltagelseniirak 14,menpåpressekonferencenefterfolketingsvedtagelsenden 18. marts 2003 udtalte statsministeren, at krigen var nødvendig, fordi det handledeomvigtigeværdier:fred,demokrati,troværdighedogetstopforen hensynsløsdiktatorsfarligeoggrusommeregime.ioverensstemmelsehermed blev det efterfølgende hovedlegitimeringen af krigsdeltagelsen, at en farlig diktatorvarfjernet,ligesomdenfortsattetilstedeværelseiiraklegitimeredes medbehovetforatbiståmedopbygningenafetdemokratisksystemilandet, detførsteidenarabiskeverden. Demokrativarogsånøglemålsætningenforetselvstændigtdanskinitiativ overformellemøstenisommeren2003,detsåkaldtearabiskeinitiativ.sigtet med initiativet var at øge dialogen med landene i den arabiske verden og modvirke politisk radikalisering og religiøs ekstremisme ved at rette fokus mod demokratisering og opbygning af civilsamfund gennem bidrag til bl.a. kvinders rettigheder, adgang til information, og etablering af ombudsmandsinstitutioner. Dette skulle ske i et samarbejde med lokale aktører, der havde en reformdagsorden. Initiativet, hvis bilaterale del blev Theory,EuropeanJournalofInternationalRelations,September2005,s DetordknappebeslutningsforslagB118af ,dervargrundlagetfor Folketingetsbeslutning,nævntetoargumenterforaktionen:AttvingeIraktil at leve op til sin forpligtelse til at afruste samt at imødegå dets trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. Deltagelsen erklæredes desuden i overensstemmelse med Danmarks hidtidige Irakpolitik, med dansk ikke spredningspolitikvedr.masseødelæggelsesvåbenogmeddanskebestræbelser for at styrke folkeretten. Vedr. det sidstnævnte argument, se Tonny Brems Knudsen, Denmark and the War against Iraq: Losing Sight of Internationalism?,DanishForeignPolicyYearbook2004,p

13 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tildeltetårligtbudgetpå100mill.kr.,førteiførsterækketiloprettelseafet danskegyptiskdialoginstituticairo. 15 Også bistandspolitikken blev påvirket af værdiprioriteringen, idet demokratioggodregeringsførelsealleredefra1990 erneblevstadigvigtigere kriterier for tildeling af dansk bistand. Denne tilgang ligger langt fra den politiske neutralitet, der i dansk selvforståelse prægede den tidlige bistandspolitik.tværtimoderbistandennuetbevidstmiddeltilomformningaf dentredjeverdenefterdansk/vestligmålestok Den indenrigspolitiske pendant til opprioriteringen af danske/vestlige værdierudadtilharværetenmindskettoleranceoverforikkevestligeogisær muslimske kulturtræk og en stærk betoning af den nationale sammenhængskraft 16.Udlændingepolitikkeneristadighøjeregradpræget af krav om integration i en form, der stærkt minder om assimilation. Muhammedsagenkomsåledesiregeringensoptiktilatdrejesigomatfastslå ytringsfriheden som en absolut danskvestlig værdi med fortrinsret over for konkurrerendeislamisk/religiøseværdier.påsammevishargennemførelsenaf en national udlændingepolitik prioritet over deltagelse i EU s indvandringspolitik. 3)EnnærtilknytningtilUSA:VKregeringenharfortsatogaccentueretsine forgængeres tilnærmelse til USA og udviklet den til en decideret tilknytningspolitik. Denne er primært værdi eller ideologibaseret, men har også et vigtigt element af konkret interessevaretagelse. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 fremhævede således, at USA s engagementidanmarksnærområdeervigtigtforsikkerhedogstabilitet og måtte fastholdes. Mere generelt ser regeringen et nært forhold til USA som forudsætningenfor,atdanmarkkanøveindflydelsepåusaselvogdermedpå den internationale udvikling. Dette synspunkt afspejler den unipolaritet i det internationale system med USA som den eneste tilbageværende supermagt, der er blevet særligt synlig efter Bushadministrationens tiltræden i Unipolaritet stiller de øvrige magter over for valget mellem tilknytning (med Birthe Hansens formulering flocking ) og indflydelse eller en mere distant holdning og dertil svarende mindre indflydelse 17. Under den nuværende 15 Udenrigsministeriet,DetArabiskeInitiativ,bilateralbistand, marts 2005; Udenrigsministeriet, Analyse af det arabiske initiativ og anbefalingertilnæstefase.maj SeRalfPittelkowiJyllandsPosten, SeBirtheHansen,UnipolarityandtheMiddleEast,Richmond:Curzon,

14 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik regering har Danmark taget klarere parti for USA end de fleste europæiske landeogerdervedblevetenafusa sfastesteallieredeieuropa. Detharvistsigved.,atDanmarkerblevetfastdeltageriUSA s koalitioner af villige i Afghanistan og Irak. I den nytiltrådte regerings overvejelser over Afghanistanidecember2001indgikdetmedsærligvægtatsikresigdirekte danskdeltagelseioperationenduringfreedom,dvs.usa smilitærekampagne modtalebanogalqaida;detsketebådemedspecialstyrkerfrajægerkorpset og Frømandskorpset og fly. Denne indsats, der foregik under direkte amerikansk kommando, prioriteredes højere end deltagelse i den efterfølgende,affnsanktioneredestabiliseringsstyrkeisaf. DetklaresteeksempelpåtilknytningspolitikkenoverforUSAerdogIrak, hvor Danmark var blandt de kun fire lande, der leverede kamptropper til koalitionen.bidragetvarganskevistnoksåsymbolskiformafubådensælen, etlægeholdog endnuengang OlfertFischer.Menregeringensoprindelige tanke havde været at tilbyde specialstyrker til deltagelse i landkrigen.. Dette blevisidsteinstansopgivetsomenindrømmelsetiloppositionen,ogistedet for kom Olfert Fischer ind i billedet. Krigsdeltagelsen i Irak var især bemærkelsesværdig,fordidenikkesomafghanistanhviledepåetfnmandat. Efterregeringensopfattelsevardendog forankret ifnogdertilnødvendig foratopretholderespektenforfnogsikkerhedsrådet. Et tredje signifikant udslagaf tilknytningspolitikken varigalikuaftalen af august 2004, hvori Danmark gav grønt lys for, at Thuleradaren kunne moderniseres med henblik på indplacering i det amerikanske missilforsvar (MissileDefense).Thuleradarengenvandtdermednogetafdencentralerollei USA s strategiske forsvar, som den havde spillet mellem 1960 og den kolde krigsafslutningsomvarslingspostformissilangrebpåusa 18. Et centralt element i tilknytningspolitikken er statsministerens stærke ideologiske orientering mod USA. Han har ofte udtrykt en dyb taknemmelighedsgæld til USA for dets historiske indsats for Europas og Danmarkssikkerhedenfølelse,somhandelermedbredeborgerligekredse. Mensamhørighedenstikkerdybere.FoghRasmussenharfleregangeafvist,at derblotertaleomennyformfortilpasningspolitik;tværtimoddrejerdetsig som udtrykt i talen på Københavns Universitet i september 2003om et ligeværdigt samarbejde med en ven, en partner, en allieret, som hylder de samme principper og værdier, som vi gør: Demokrati, ytringsfrihed, 18 Nikolaj Petersen, Dansk Grønlandspolitik med særligt henblik på den amerikanske militære tilstedeværelse: Fra stille tosomhed til åbent trekantforhold, Grønlandsk kultur og samfundsforskning 2005, Nuuk: Ilisimatusarfik,

15 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik menneskerettigheder 19.Orienteringen mod USA hænger således nøje sammenmedregeringensværdiorientering. 4) Sikkerhedspolitikkens fortsatte militarisering : Et fremtrædende udviklingstræk i dansk udenrigspolitik er forsvarets rolleskift fra passiv afskrækkelsetilenaktivfunktioniudenrigspolitikken.opgennem1990 erneså manenstadigvægtigereanvendelseafmilitæremidlerijugoslaviengående fra fredsbevarelse over fredsskabelse til egentlig krigsførelse. Sideløbende hermedblevmilitærtsamarbejdeetvigtigtledistabiliseringenafdecentral ogøsteuropæiskelandeogderesintegrationidetvestligesamarbejde.efter 11. september øgedes det militære instruments betydning yderligere ved deltagelsen i to koalitionskrige. Herefter var det vanskeligt at påvise andre formellebegrænsningerpåforsvaretsanvendelseiudenrigspolitikkenendeu forsvarsforbeholdetaf1992. Itaktmed militariseringen ændredesforsvaretsrollefradenkoldekrigs territorielleforsvartilvaretagelsenafinternationaleopgaveraffredsbevarende ogfredsskabendekarakter,hovedsageligiregiafnato,fnellercsce/osce. Udviklingenfikennydrejningiforsvarsforligetaf2004,hvorerfaringernefra AfghanistanogIrakblevudmøntet 20.MedgeneralmajorPerLudvigsensordvar der tale om et regulært paradigmeskift, idet vægten nu blev lagt på en kombinationafinternationaleopgaverogtotalforsvar,mensdettraditionelle værnepligtsbaseredemobiliseringsforsvarblevafskaffet.derblevlagtoptilen fordobling af de styrker, Danmark til enhver tid skulle kunne have på internationalemissioner(fra1000til2000mand),ogvægtenidenneindsats skullelæggespåhurtigudsendelseafkortvarigeogfokuseredebidragsnarere endpålangvarigtilstedeværelseiområdermedlavkonfliktintensitet( Hurtigt ind hurtigt ud princippet). Sigtet var således at udvikle forsvarets interventionskapacitet i oversøiske konflikter med dertil hørende politiske aftryk,mensderblevlagtlidtlufttiloperationeralabalkanmeddereslange tidsperspektiv.deterklæredesigtevarattilpasseforsvarettilatsamvirkemed andre partnere, først og fremmest USA (Ludvigsen: vort vigtigste militære pejlemærke )ogstorbritannien. Samtidigmeddenøgedevægtpåevnentilegentligkrigsførelsesketeder en opblødning af kriterierne for deltagelse heri.det oprindelige krav om et 19 Note Se Per Ludvigsen, Fremtidens forsvar udvikling af danske militære kapaciteter gennem forsvarsforligets paradigmeskifte, i Festskrift. Forsvarsakademiets175.årsdag,Forsvarsakademiet2005,s.5566;PeterViggo Jacobsen, Forsvarets internationale engagement 15 år frem: hårdere, hurtigere,menikkekortereoperationer,smst.,s

16 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik obligatorisk forudgåendefnmandatblevalleredeafsvækketi1998/99under NyrupRasmussenregeringeniforbindelsemedKosovokrigenogenplanlagt, men ikke iværksat straffeaktion imod Irak 21. Disse aktioner havde dog bred international opbakning og foregik på baggrund af et kinesisk og russisk lommeveto isikkerhedsrådetbeggedeletilforskelfrairakkrigenssmalle koalition. Den danske deltagelse i Irakkrigen kom derimod tæt på en selv legitimering, forstået på den måde, at regeringen i høj grad legitimerede deltagelsenmedegneværdier,interesserogvurderinger.nårstatsministeren f.eks.henvistetil,ataktionenvarnødvendigforathåndhæverespektenforfn og Sikkerhedsrådet, var der strengt taget tale om en usurpation af en afgørelse,somkundepågældendeorganerselvkunnetræffe.. 5) En svækket Europapolitik var bagsiden af den aktivistiske, atlantiske udenrigspolitik..efterømuafstemningeniseptember2000blevdetborgerlig politik, at der nu skulle gå en rum tid, før vælgerne igen blev spurgt om ØMU en. Siden da har den stærke danske økonomi og Eurolands vækstproblemerikkegivetnogentilskyndelsetilattageømuforbeholdetop igen.derimoderdersketvigtigeudviklingerieu,derharanfægtetdetretlige og forsvarsforbeholdet. Hvad angår det retlige samarbejde, tog udviklingen fartefteramsterdamtraktatensikrafttrædeni1999.mensamtidigbegyndte denborgerligeoppositioni2001atudsendesignalerom,atforbeholdetkunne bliveendanskfordel,hviseu sudlændingepolitikudvikledesigimereliberal retning end den danske. Og i 2003 blev det under forhandlingerne om EU s forfatningstraktatregeringenspolitikatsplitteforbeholdetop,såledesatdet opretholdtes på udlændingeområdet, men i øvrigt blev ophævet. I den nu fastkørteforfatningstraktatlykkedesdetatfådennesondringgodkendtafde øvrigemedlemslandeiformafengenereloptinbestemmelse 22. Mens forsvarsforbeholdet i EU ikke betød stort de første år, ændredes situationen fra 1999, hvor NATO gav grønt lys for udviklingen af ESDP (Den Europæiske Sikkerheds og Forsvarspolitik), og hvor EU derpå besluttede at oprette en udrykningsstyrke på mand med det nødvendige planlægningsogføringsappparat.danmarkmåttemeldeframedhensyntilat bidragefysisktilstyrken,menlodsigrepræsentereidenyeesdporganer dogsåledes,atrepræsentantenimilitærstabenmåttenøjesmedatbeskæftige sig med de civile aspekter af krisestyring. Opbygningen af EU s krisestyringskapacitet fortsatte i 2004 med en beslutning om at oprette kampgrupper,enhederpåca.1500mand,derskalkunnedeployeresmedkort 21 DanskUdenrigspolitiksHistorie,bind6,s Forfatningstraktaten,20.protokolvedr.Danmarksstilling. 164

17 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik varsel.hellerikkedettekunnedanmarkdeltageiogmåttesetilfrasidelinjen, atikkemedlemslandetnorgesammenmedsverigeogfinlandgikigangmed atetablereenafdeførsteeukampgrupper. Fra 2003 begyndte EU at gøre sig gældende i fredsbevarende og fredsskabendeaktioner..detgjaldtiførsterækkeenmindreoperationicongo og overtagelsen af NATO s hidtidige opgaver i Makedonien og Bosnien. DanmarkdeltogikkeiCongoogtraksigtilbagefraMakedonienogBosnien, inden EU rykkede ind. Dette var ironisk, for så vidt der intet var ved de pågældende aktioner bortset fra EUflaget, der tilsagde ikkedeltagelse. Danmark forblev i Kosovo som del af NATOstyrken (KFOR) der, men måtte holde sig uden for en aftale om eventuel bistand fra KFOR til EUstyrken i Bosnien. Regeringen og ikke mindst forsvarsminister Søren Gade har ved flere lejligheder beklaget forbeholdets begrænsende virkninger, men samtidig fastholdt det synspunkt, at udskrivning af en folkeafstemning om dets ophævelse forudsætter en afklaring af EU s fremtid. Danskerne skulle ikke købekattenisækken,etargument,derforstærkedesmedhenvisningtilden tænkepause,derblevdekreteretieu,efteratforfatningstraktateni2005var blevetforkastetvedfolkeafstemningerifrankrigogholland. 23 Med forsvarsforbeholdet in mente kan man anskue den stærke USA orientering som en pragmatisk kompensation for de manglende handlemuligheder i europæisk regi. Til støtte for denne fortolkning kan man anføre regeringens gentagne formuleringner om det grundlæggende amerikanskeuropæiske værdifællessskab, f.eks. i regeringsgrundlaget af februar Men samtidig var der tale om en generel omprioritering af Europapolitikken. Det stod klart i valgsituationer som i januar 2003, hvor Anders Fogh Rasmussen var medunderskriver på et læserbrev i førende internationaledagblade,dermedklarbrodmodtysklandogfrankrigudtalte stærk støtte til USA i Irakspørgsmålet. I statsministerens øjne havde de to landemistetbetydningfordanmark,ogistedetstræbteregeringenefternye alliancer i det ny Europa, baseret på Danmarks goodwill fra udvidelsesprocessen og en fælles proatlantisk politik. I det nye EU ville det ikkelængereværesådan,atblotforditysklandogfrankrigerenige,bliverdet automatiskeupolitik 25 IdenneprocesnærmedeDanmarksigogsåsingamle 23 Forsvarsministeren argumenterede i maj 2006, at forbeholdet var træls, menatdetikkenyttedeatsættehestenforanvognen,daengenoplivettraktat kanændreforudsætningenforforbeholdet,jyllandsposten Nyemål,regeringsgrundlag,februar AndersFoghRasmussen,iTh.Larsen,anf.værk,s.356ff. 165

18 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik referencemagtstorbritannien,derellershavdespilletenreduceretrolleidansk udenrigspolitiksiden1970 erne. Muhammed-krisen og dens lære Muhammedkrisensopståenogårsagerellerdendanskeregeringshåndtering af den skal ikke vurderes her, hvor fokus er på de mulige konsekvenser for dansk udenrigspolitik og i særdeleshed for den kurs, som den nuværende regering har sejlet. Er denne politik havareret? Eller har stormen tværtimod givetvindisejlenetilenfortsættelseafkursen?vurderingenvilnødvendigvis være foreløbig, men de umiddelbare erfaringer med krisen giver alligevel vigtigefingerpegomfremtidigemulighederogbegrænsninger: 1) Globalisering og kaosteori. Muhammedkrisen er en af de mest overbevisende demonstrationer af kaosteori, som man kan forlange. Kausalkæden fra JyllandsPostens tegninger til ambassadeafbrændingerne i DamaskusogBeirutvarnæstenligesålangsomfradenberømtebrasilianske sommerfuglsvingeslagtilorkanenovertexas.detvilderforværeurimeligtat forvente, at den danske regering skulle have kunnet forudse de fulde konsekvenseraftegningerneogsinehandlingerellerundladelserafhandling. PÅ den anden side kunne nogle af de mulige konsekvenser have været forudset,såfremtglobaliseringsperspektivetvarblevetkonsekventindtænkt.i denofficielledanskeforståelseafglobaliseringliggertyngdepunktetpådens økonomiske konsekvenser og muligheder for Danmark og på, hvorledes det danske samfund kan håndtere denne udfordring. 26 Efter krisen erkendte udenrigsministerenimidlertid,atglobaliseringogsåindebærerensvækkelseaf grænsenmellemindenrigsogudenrigspolitik,såledesatdetsomsessomet indenrigspolitiskspørgsmåliendelafverdenkanudløseutilsigtedereaktioner i en anden del. In Denmark, we are currently learningour lesson the hard way. 27 Det nærmer sig en erkendelse af, at regeringen fra begyndelsen undervurderede spørgsmålets transnationale, politiske dimensioner ved at insisterepåatsedetsomenprincipielsagomytringsfrihedogdanskeværdier mellemregeringenogdensbaglandpådenenesideogdetfundamentalistisk muslimske miljø i Danmark på den anden. Men ikke som et udenrigspolitisk spørgsmål.spørgsmåleter,omikkelektienikkekunneværelærttidligerepå grundlag af de senere års mange indikationer af, at dansk udlændingepolitik 26 Detteperspektiverheltentydigtiregeringensstoreglobaliseringsrapportfra april2006.fremgang,fornyelseogtryghed.strategifordanmarkidenglobale økonomi.regeringenapril Udenrigsministerens åbningstale ved møde.. den 31. marts 2006 i det rådgivendepanelomglobalisering. 166

19 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik bliver fulgt nøje og kritisk i udlandet og indgår negativt i dets opfattelse af Danmark.Ogsåilysetaf,atDanmarkikkeholdersigtilbagemedkommentarer tiluheldigeudviklingerafmenneskerettighederneiandrelande. Indtil krisen var det stort set lykkedes konsekvent at afvise udenlandsk kritiksomuberettigetoguoplystindblandingiinternedanskeforhold,dvs.at afvise globaliseringens politiske implikationer. Havde regeringen kunnet fastholdespørgsmåletpådetteniveau,havdedetformentligkunnetklaresved enlignende stonewalling,dvs.ubøjelighedsstrategi.dervilleikkehaveværet nogetatkommeefterfordedanskemuslimerellerudenlandskekritikere.at det ikke gik sådan, sørgede de islamiske ambassadører, de ægyptiske og saudiskeregeringer,islamisktrossamfund,dearabiskefjernsynsstationerogi sidste instans gadens parlament for 28. Særlig betydning fik den egyptiske regerings reaktion umiddelbart efter offentliggørelsen af tegningerne, der sattedisseindienbrederekontekstafdanskudlændingepolitikogdebat,en sammenkobling,somgikigenideislamiskeambassadørersbrevaf12.oktober og OIC, Organisation of the Islamic Conference s brev af 15. oktober 2005 til statsministeren. 29 Det efterfølgende forløb blev en anskuelsesundervisning i globalisering konkret: at udlændingepolitik ikke blot fungerer i en hjemlig, men også i en udenrigspolitisk kontekst, der har konsekvenser. I dette tilfælde skete en uventet og dramatisk kobling til de arabiske massers frustration over deres politiske, økonomiske og kulturelle situation og i bredeste forstand til den historiske antagonisme mellem Vesten og Orienten. Den uheldsvangre symbolik i afbrændingen af den gamle korsfarerfane Dannebrog i Orientens gaderforblevdogformentliguerkendtafdeflesteafgerningsmændene. 30 2) Sårbarhed. Muhammedkrisens mest overraskende og problematiske erfaring var demonstrationen af Danmarks sårbarhed. Den aktive efterkoldkrigspolitikvarellersbaseretpådenmodsatteopfattelseafenstærkt 28 EnindgåendekortlægningafdisseaktørersadfærdfindesiJohnHansen& KimHundevadt,Provoenogprofeten.Muhammedkrisenbagkulisserne,Århus: JyllandsPostensForlag, Henrik Dørge, Før verden gik af lave, Weekendavisen Jf. Egyptenbagprofetkampagne,Politiken Brevenefremhævedefire forhold,nemligbemærkningeriradioholger,pålouisefrevertshjemmeside og i kulturminister Brian Mikkelsens landsmødetale samt Muhammed tegningerne,somudtrykforetgenereltantimuslimskdebatklimaidanmark. 30 Dannebrog går sandsynligvis tilbage til et gammelt korsfarermærke fra Estlandstogterne i begyndelsen af 1200tallet. Allerede omkring 1130 anvendtejohanniterridderordenenijerusalemenrødhvidkorsfane. 167

20 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik mindsket sårbarhed. Bortfaldet af den territorielle trussel indebar sammen med den stærke danske økonomi, at sårbarheden over for ydre påvirkninger forekomdrastiskreduceret enopfattelse,somhellerikketerrortruslenefter 2001 formåede at bortvejre.muhammedkrisen demonstrerede heroverfor dansk sårbarhed på en lang række punkter: Danske ambassader kunne angribesogødelægges,danskefirmaerogvarerkunneboykottes,detdanske flag og statsministerens portræt kunne afbrændes, og danske statsborgere kunnetruespålivet altsammenudenatdendanskestatkunnegørenoget effektivtherimod.danskerhvervslivsindsatsforatkommeindpådeislamiske markederforekommedéttabtpågulvet,dansketuristerblevopfordrettilat holde sig væk fra en bred vifte af traditionelle turistmål, og Danmark som brand varovernattenrutschetibundidenislamiskeverden. 3) Tab af kontrol: Sårbarhedens pendant var magtesløshed og tab af kontrol. Sagen var med statsministerensord blevet ustyrlig 31. Ligesom den aktive udenrigspolitik hvilede på en reduceret sårbarhed, havde den som forudsætningenøgetkontrol,dvs.atdanmarkkunnetrædeudafsinhistoriske småstatsrolleogageresomenmellemmagt.forstatsministerenpersonligtvar tabet af kontrol, det at ståover for det ustyrlige, formentlig en traumatisk oplevelse, hvad der forklarer, at han på krisens højdepunkt virkede rådvild. Indtil da havde regeringen søgt at afmontere sagen ved at forklare sin principielle holdning, men uden virkning. Da krisens alvor først var åbenbar, søgtesanslagetmoddanskeinteresserafbødetpåtremåder:vedatgivevisse (menbegrænsedeogseneredelvistilbagetrukne)verbaleindrømmelsertilden muslimskeverdensopinion,vedatsøgedialogmeddeislamiskeregeringerog foreholdedemderesansvarogvedatsøgestøttehossineallierede,usaog EUlandene.Densidstestrategivarvigtigstogafsløredeendnuensvaghedved dendanskeposition: 4)Afhængighed.Sårbarhedenogdenmanglendekontrolafsløredeendyb afhængighedafdanmarksallierede,bådeafeuogusa.pådetøkonomiske feltvardetafgørende,ateusamarbejdetfungeredesomenbeskyttendering, derganskevistikkekunnegørenogetveduoghalvofficielleforbrugerboykot mod Danmark, men dog afværge statslige skridt mod danske økonomiske interesser med trussel om repressalier og indklagen for WTO. På dette konkrete felt var EU s støtte vigtig. Politisk var støtte fra såvel USA som EU afgørende,mendenkomikkesåhurtigtellersåuforbeholdent,somforventet ellerihvertfaldønsket.perstigmøllermødtesmedsinamerikanskekollega, CondoleezaRice,allerededen31.januarforatorientereomsagen,mendetvar først den 3. februar, dagen før Damaskusbranden, at den første offentlige 31 VerdenifølgeFogh,BerlingskeTidende,

21 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tilkendegivelse kom fra amerikansk side. Det skete i form af udtalelser af talsmændforstastedepartment,dertildendanskeregeringsbekymringhelt fokuseredepåenskarpkritikaftegningernesomfornærmende(offensive)og uacceptable(notacceptable);lignendetonerlødfradethvidehus talsmand 32. Først efter et hektisk diplomatisk benarbejde og efter ambassadeafbrændingernelykkedesdetatfåenmere ubetingetamerikansk støttefrem,menudenatmanfraamerikansksidekunneskjule,atmangerne havdeværetkrisenforudenoghelsthavdesetdenløstafdendanskeregering påettidligttidspunkt.mestuforbeholdenvardethvidehusmedpræsident Bush opringning til statsministeren 7. februar for at forsikre denne om our supportandsolidarity,vedudsendelsenafenstærkamerikanskprotestmod afbrændingerne samme dag og ved vicepræsident Dick Cheney s møde med ambassadørfriisarnepetersen 33.DenfølgendedagfordømtepræsidentBush voldenoffentligtogfremhævedesintropåenfripresse,menogsåmedansvar for at udøve omtanke. 34 Også State Department skiftede efter ambassadebrandene til en mere balanceret position, der på den ene side proklamerede ubetinget solidaritet med Danmark og fordømte afbrændingerne, men på den anden side fastholdt, at tegningerne var fornærmende, og at ytringsfrihed også indebærer et ansvar. 35 For at understrege støtten blev viceudenrigsminister Daniel Fried den 13. februar sendt til København, hvor han fastslog fire punkter: 1) Tegningerne var fornærmende,2)enfripressekanikkekompromitteres,3)protestereriorden, men vold, boykot og trusler kan ikke undskyldes, 4) Frie og demokratiske 32 State Department s presseofficer Janelle Hironimus , talsmand Kurtis Cooper i WashingtonPost Flere skulderklap til Danmark, JyllandsPosten ; Bush rebukes Muslimviolence,chidespress, medcheneykanikkedateresnøjagtigt,menfandtstedidagene7.10februar. Det forhold, at ambassadøren blev modtaget på så højt niveau, kan formodentligtilskrivesdanmarkssærligestatussomkoalitionsmedlemiirak, måskeogsåetamerikanskønskeomatbortviskeindtrykketafdenindledende reaktion. 34 Smst. 35 Se viceudenrigsminister Daniel Fried på pressemøde ; udenrigsminister Condoleezza Rice s interview i CBS , samt viceudenrigsminister KarenHughes tale forusislamic World Forum i Doha Allepå 169

22 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik samfunderbedreistandtilatståforværdiersomtolerance,respekt,frihedog retfærdighed 36 Heller ikke EU s og medlemslandenes politiske støtte var ublandet, men komtidligereogmindreforbeholdentenddenamerikanske.solanagikpåeget initiativ ind i sagen den 26. januar med tilbud om en EUerklæring 37, og 31. januar truede Kommissionen og handelskommissær Mandelson med repressalier over for regeringer, der måtte stille sig bag den begyndende forbrugerboykotafdanskevarer.samtidigvareustøttenmereoperationeli formaf udenrigsminister SolanasdiplomatiskerejsetilMellemøstenoghans fælleserklæringmedfn sgeneralsekretærkofiannanoggeneralsekretæren foroic(organisationoftheislamicconference)den7.februar,derdoglålangt fradenofficielledansketolkning. 38.KommissionsformandBarrosoudtaltesig først den 14. februar, men da i vendinger, der lå ganske tæt på den danske regerings, idet han afviste at tage stilling til tegningerne og fremhævede, at ytringsfriheden ikke var til forhandling; også i EuropaParlamentet var der støtteathente 39 EndeligvardererklæringenfraEU sudenrigsministreden27. februar, der kom til at ligge tæt på den danske position ved at erkende og beklage,attegningerneopfattedessom(ikke,atde var )fornærmende,med tilføjelsenafatytringsfrihedmedføreransvar. 40 Menerklæringenvarikkeletat fåigennem.landesomfinland,sverige,spanienogstorbritannienvarstærkt skeptiskeoverfordendanskepolitik,ogisærdeellersnæreallierede,briterne varretuhjælpsomme.dentyskeregeringvarmerepålinjemeddendanskeog var hjælpsom ved at komme ud med støtteerklæringer før ambassadebrandene. Mest uforbeholden var den hollandske støtte så uforbeholden,atmanfradansksidemåttelæggeendæmperpåden 41. Når EU til trods for at den fælles udenrigspolitik fungerer tungtkom mere effektivt på banen end USA, skyldtes det i høj grad det institutionaliserede samarbejde i sig selv, men også at krisen truede EU s forsøg på en balanceret og konstruktiv politik over for den arabiske verden (Barcelonainitiativet), og at EUlandene med deres store muslimske befolkningsdelehavdeindenrigspolitiskemotiverforatsøgeatfåkrisenunder kontrol.for USA var det formentlig afgørende, at supermagten i forvejen 36 Weekendavisen Hansen&Hundevadt,anf.værk,s JyllandsPosten14.2.og nd External Relations Council Meeting, Brussels, 27 February Se ogsåhansen&hundevadt,anf.værk,s JyllandsPosten

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Temaartikler

Indholdsfortegnelse. Temaartikler Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen 153 Den ufuldendte strategiske aktør: Danmark og sikkerhedspolitikken siden

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Nikolaj Petersen Handlerummet for dansk udenrigspolitik efter

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten

Fogh: Danmark må gøre op med småstatsmentaliteten 6 INTERVIEW Mandagmorgen Danmark kan gøre en forskel i den globale værdikamp Men det kræver, at tidligere tiders tilpasningspolitik erstattes af en langt mere offensiv og fokuseret udenrigspolitisk indsats

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer, 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019 Krigsudredningen Hovedkonklusioner og anbefalinger Rasmus Mariager Forskningsleder Lektor, ph.d. & dr.phil. Anders Wivel Viceforskningsleder Professor (MSO), ph.d. 5. februar 2019 04-02-2019 2 Præsentationens

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende.

Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende. Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende. Næppe var Folketinget gået på sommerferie,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Gallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927

Gallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927 om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer

Læs mere

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Styrker, Udenrigspolitik og Danmark

Styrker, Udenrigspolitik og Danmark Styrker, Udenrigspolitik og Danmark 1. Sikkerhedsstudier og strategiske studier hvad står på spil? 2. Den danske case a. Hvad gjorde DK under CW? b. Hvad gjorde DK efter CW op til 911? c. Hvad har DK gjort

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Årsplan for historie i 9. klasse

Årsplan for historie i 9. klasse Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation

NYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Tema. 12 bøger. Om danske politikere

Tema. 12 bøger. Om danske politikere Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/31. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/31. Ændringsforslag 8.6.2015 B8-0455/31 31 Bodil Ceballos for Verts/ALE-Gruppen Punkt 3 a (nyt) 3a. udtrykker tilfredshed med valget af det mest inkluderende og repræsentative parlament i Tyrkiets nyere historie, som afspejler

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen 5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen 18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet

Læs mere

Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne

Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Jens Ringsmose & Christian Brøndum Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere