Lokal uddannelsesplan for social- og sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Lokal uddannelsesplan for social- og sundhedsuddannelsen Generel information om skolen Velkommen til Social & SundhedsSkolen, Herning. Skolen uddanner både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter. Før start på disse uddannelser kan du gennemføre et grundforløb. Vision: Social & SundhedsSkolen, Herning giver stof til omtanke hver dag skaber lærerig hverdag for dem, der er med til at skabe hverdag for andre. Social & SundhedsSkolen, Herning Gullestrupvej 0 Herning 7400 Herning Tlf.: Fax: Send mail til skolen Skolens egen hjemmeside. Praktiske oplysninger Undervisere: Undervisningen på skolen varetages af undervisere med forskellig relevant faglig baggrund. Underviserne er organiseret i opgaveteam omkring de enkelte optag. Kontaktlærer: Elever på Social & SundhedsSkolen er tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlæreren støtter eleven i uddannelsesmæssige forhold. Revideret august 204

2 Fremmøderegistrering: Eleven fremmøderegistreres i Elevplan som dokumentation for, at eleven har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang til, at kunne indstilles til prøver. Der henvises i øvrigt til skolens ordensregler. Se endvidere uddannelsesbogen på Studievejledning: Ved uddannelsesmæssige spørgsmål i øvrigt kan der rettes henvendelse til skolens studievejledere. Studievejlederne træffes på tlf hver dag fra kl Se tider for studievejledning på it s Learning og i administrationen. Specialpædagogisk støtte: Elever med behov for specialpædagogisk støtte retter så tidligt som muligt henvendelse til studievejledningen. Se endvidere uddannelsesbogen på Forberedende Voksen Undervisning (FVU): Skolen tilbyder Forberedende Voksen Undervisning i dansk og matematik. FVU underviserne informerer holdene om screening og tidspunkter for FVU forløb umiddelbart efter uddannelsesstart. Se endvidere uddannelsesbogen på Praktikkoordinator: Til Hovedforløbene er tilknyttet praktikkoordinatorer, med ansvar for samarbejdet med praktikken. Administration: Grundforløb og hovedforløb har tilknyttet administrative medarbejdere med særligt ansvar for det enkelte område. Bibliotek: Som elev på skolen kan du benytte skolens bibliotek både i og uden for undervisningstiden. Se endvidere uddannelsesbogen på 2. Om undervisningen på Social & Sundhedsskolen Undervisningen baserer sig på Lov om erhvervsuddannelser nr. 7 af 2. marts 20 og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 54 af 5. december Principper for tilrettelæggelse af uddannelsen og det pædagogiske grundlag Revideret august 204 2

3 Erhvervsfaglig kompetence: I tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen udgør såvel de faglige som de personlige kompetencer en helhed. Undervisningen i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt undervisning og læring i praktikuddannelsen skal tilsammen lede frem til den erhvervsfaglige kompetence. Udviklingen af den erhvervsmæssige kompetence sker med henblik på at kunne deltage i et arbejdsfællesskab, hvor det at indgå i andre menneskers hverdagsliv er vigtigt, og hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Personlig kompetence: Samtidig skal eleven udvikle etik i forhold til at arbejde med andre menneskers hverdagsliv. Mennesker er forskellige og lever forskellige liv, og eleven skal derfor i sit daglige arbejde samarbejde med den enkelte. Eleven skal gennem uddannelsen tilegne sig rummelighed og opmærksomhed i medmenneskelige relationer. I såvel skole- som praktikuddannelse skal elevens læringssituation tilrettelægges sådan, at muligheden for at udvikle egne personlige og faglige kompetencer, og hermed fagidentitet, er til stede. Læring: Eleven skal kunne udvikle færdigheder i at være aktiv søgende, undrende, spørgende, kritisk og analyserende, samt udvikle kreativitet og åbenhed over for forandringer, herunder et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Ligeledes skal eleven kunne udvikle evne til selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund samt tage medansvar for fælles anliggender. Eleven skal også udvikle evne til at anvende evaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces, at erkende værdien af samarbejde og udvikle evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Endvidere skal eleven igennem uddannelsen udvikle forståelse og motivation for, samt eventuelt få interesse i at videreuddanne sig. I såvel skole- som praktikuddannelsen arbejder eleven med egne færdigheder i forhold til at anvende elektroniske medier i det daglige arbejde med henblik på kommunikation, formidling, dokumentation og vidensøgning. er tilrettelægges med progression således, at eleven hele tiden udvikler allerede erhvervede kompetencer, og der etableres et motiverende læringsmiljø, hvor eleven så vidt muligt inddrages i udformningen heraf. Revideret august 204 3

4 Informationsteknologi: Der undervises i brugen af informationsteknologi, som indgår som et pædagogisk redskab til at understøtte eleven i at være opsøgende og formidlende. Kildekritik og etisk vurdering af informationer indgår i forhold til elevens arbejde med at søge viden på Internettet. Praksisnær undervisning: Undervisningen på skolen tilrettelægges så praksisnær som muligt og skolens værksteder, idrætsfaciliteter og øvelseslokaler anvendes i høj grad i den daglige undervisning. Vejledning: I skoleundervisningen indgår tilbud om vejledning om uddannelse og erhverv, samt om personlige forhold i relation til uddannelsen. Til elever, der har behov for det, tilbyder skolen studiestøttetimer og anden specialpædagogisk bistand. 2.2 Skole- praktiksammenhæng. Generel skolepraktikplan trin, praktikstart Skole- Skole- Skole- Skole- Praktik Praktik 2 A Praktik 2B periode periode 2 periode 3 A Periode 3 2 uger 5 uger 3 uger 7 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin, teorimerit (godskrivning for Dansk og Engelsk = 6 teoriuger) periode 2 periode 3 A periode 3 Skole- Skole- Skole Praktik Praktik 2 A Praktik 2B 2 uger 9 uger 3 uger 7 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin, teoristart Skole- Skole- Skole- Skole- Praktik Praktik 2 A Praktik 2B periode periode 2 periode 3 A periode 3 7 uger 2 uger 5 uger 3 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin 2 Praktik somatisk 2 Praktik 2 psykiatri 3 Praktik 3 kommunal 4 6 uger 4 uger 7 uger 4 uger 5 uger 4 uger 4 uger Hovedforløbene på Social- og sundhedsuddannelserne er vekseluddannelser. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelse af deres del af uddannelsen, sådan at uddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed. Eleven skal opleve sammenhænge mellem skole- og praktikdele som meningsfulde, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skoledelen skal der så vidt muligt tages udgangspunkt i oplevede situationer fra praksis, og både i skole- og praktikdelen lægges der vægt på, at eleven får mulighed for at drøfte uddannelsens Revideret august 204 4

5 kerneområder, dilemmaer og sammenhænge. Ved hjælp af relevant faglig viden skal eleven kunne analysere og reflektere over, hvordan indsatsen over for det enkelte menneske kan gøres på den bedst mulige måde. Sammenhæng mellem teori og praktik indarbejdes i hele uddannelsesforløbet, sådan at eleverne kan få indsigt i og reflektere over egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer samt kan anvende forudsætninger og erfaringer fra tidligere læringssituationer. Eleven skal gennem såvel skole- som praktikuddannelsen indgå i et læringsmiljø, hvor eleven tager aktivt og forpligtende del i fællesskabet og har indflydelse på indholdet i og tilrettelæggelse af egne læreprocesser. I skoledelen skal eleven have reel indflydelse på og tage medansvar for skolens hverdag. I praktikdelen indgår eleven i praktisk arbejdsfællesskab, og her arbejdes der med udvikling af fagidentiteten. Skole- praktiksamarbejde: Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde, som understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikstederne uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved at være i dialog om læringssyn, begreber og faglige metoder. I både skole og praktikuddannelsen lægges der vægt på, at eleverne har adgang til vejledning i et tilstrækkeligt omfang, sådan at eleverne også herigennem kan tilegne sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser. Endvidere henvises til Veje til den gode praktik på 3. Undervisnings- og arbejdsformer Individuel læring: Den enkeltes individuelle læring er i centrum i hele uddannelsen, og der lægges vægt på, at læreprocessen tilrettelægges i varierende læringssituationer med respekt for, at eleverne har forskellige måder at lære på. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, til at udvikle bevidsthed om læreprocessens mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan og bog samt individuel vejledning i skole- og praktikuddannelsen. Til at skabe sammenhæng og styrke helheden i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven, i forbindelse med hvert skole- og praktikforløb, sammen med henholdsvis skole og praktiksted, egne personlige og faglige læringsmål for perioden i den personlige uddannelsesplan. Tematiseret undervisning: Skoleundervisningen organiseres i vid udstrækning i temaer og i perioder i projektorganiseret undervisning, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt Revideret august 204 5

6 i centrale temaer for elevens fremtidige virke som fagperson, og i projektarbejde får eleven mulighed for at fordybe sig i emner, som er tværfaglige, relevante og eksemplariske for arbejdsfeltet. Samtidig får eleven mulighed for, i et fagligt forpligtende fællesskab, at udvikle såvel faglige som personlige kompetencer. Den tematiserede tilrettelæggelse bibringer eleven faglighed, som er præget af overblik, sammenhæng og helheder, og hvor elevens udvikling er i centrum. Ligeledes skal den være med til at skærpe elevens nysgerrighed og kreativitet samt analyserende og kritiske refleksionssans i forhold til faglighed. Såvel områdefag som grundfag forekommer som selvstændige fag samt i tværfaglige sammenhænge. Sosu4u: Sosu4u er en læringsmetode, som anvendes i undervisningen på Social & SundhedsSkolen, Herning. Sosu4u er organiseret omkring tværfaglige og monofaglige opgaver, der tager deres afsæt i en række fortællinger der beskriver en ramme, som baserer sig på målene for de enkelte fag samt temaerne for den enkelte uddannelse. Opgaverne er udformet med en høj grad af variation, så de tilgodeser elevens mulighed for at kunne nå uddannelsens kompetencemål gennem forskellige læreprocesser. Eleven kan arbejde med opgaverne individuelt eller i en gruppe. Læringsmiljø: Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Eleven skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, som passer til eleven, med hensyn til udfordringer, indhold, niveau og måde at lære på. Ligeledes skal eleven have mulighed for selvrefleksion, hvor der arbejdes bevidst med at udvikle viden om egne læreprocesser. 4. er Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne tager sit udgangspunkt i Uddannelsesordningen for Social- og sundhedsuddannelsen, udstedelsesdato 2. oktober 202, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne nr. 272 af 6. november 200. Definition af begrebet. En læringsaktivitet er en afgrænset række af læringssituationer og/eller arbejdsopgaver, som eleven er engageret i med det formål, at nå ét eller flere konkrete uddannelsesmål. Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) 2..0 Revideret august 204 6

7 4. Undervisningen på hovedforløbet: Social- og sundhedsuddannelsen, Trin Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Faget bidrager til følgende kompetencer Fagnavn Præstationsniveau Grundfag 6 Dansk D niveau (inkl. E niveau) 4 2, 3, 5, 8 Naturfag E- niveau 2 7 Engelsk E- niveau 2 Områdefag, 6, Social- og sundhedssektoren Avanceret 2, 2, 4, 5, 6, 7, 8, Pleje og dokumentation Avanceret 5, 3, 5, 9, 0, Rehabilitering & social- og sundhedsfaglig indsats Avanceret 3,5, 2, 5, 6, 7, 2 Psykologi og kommunikation Avanceret 2,5 7, 9, 2 Arbejdsmiljø Avanceret Valgfri specialefag 2, 3, 5, 7, 0 Borgere med psykisk sygdom Avanceret 2, 7, 2 Palliation Avanceret 2, 5, 7, 9 Demens Avanceret 5, 7, 0 Rehabilitering Avanceret 9 Velfærdsteknologi Avanceret Valgfag Iværksætteri og innovation E Fag i uger, i alt 24 tid i uger Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Faget bidrager til følgende kompetencer Fagnavn Præstationsniveau Grundfag 9 Dansk C niveau 2 6, 7, 8 Naturfag C- niveau (inkl. D niveau) 4 20 Engelsk D - niveau 2 Områdefag 3, 4, 9, 22, 23 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Avanceret 3 3, 4, 5, 6, 8, 9, 20, 22, 24 Sygepleje Avanceret 5 3, 5, 6, 7, 8, Somatisk sygdomslære og 9, 22 farmakologi Avanceret 4 3, 4, 5, 6, Psykiatrisk sygdomslære og 7, 9, 20 farmakologi Avanceret 3 3, 4, 5, 20, Forebyggelse og Avanceret 3 tid i uger Revideret august 204 7

8 2, 22, 23, 24 rehabilitering 3, 5, 8, 20, 2 Sundhedspædagogik og kommunikation Avanceret 3 Valgfri specialefag 2 4, 6, 8, Den opererede borger / patient Avanceret 4, 6, 7, 20 Palliation 2 Avanceret 3, 5, 6, 7 Demens 2 Avanceret 5, 20, 2 Rehabilitering 2 Avanceret 23, 24 Velfærdsteknologi 2 Avanceret 3, 4, 22, 24 Organisation og ledelse Avanceret Valgfag Iværksætteri og innovation D Fag i uger, i alt 32 Præstationsstandarder: ) Begynderniveau: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3) Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse- og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv, at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Trin Praktikstart: Faglighed Det pro- Borgernes Det afhængige Det pro- Faglighed Revideret august 204 8

9 -at uddanne sig til socialog sundhedshjælper fessionelle møde at kunne se og beskrive forskellige hverdagsliv. Når hverdagen kræver professionel assistance hverdagsliv. Når borgerforløbet bliver komplekse fessionelle møde. At handle med omtankepå faglig viden at være social- og sundhedshjælper. Praktikstart med Teorimerit: Faglighed at være social- og sundhedshjælper. Teoristart: Faglighed at uddanne sig til social- og sundhedshjælper 2 Borgernes forskellige hverdagsliv Når hverdagen kræver professionel assistance 2 3 Det professionelle møde 2 4 Det afhængige hverdagsliv Når borgerforløbet bliver komplekse 2 5 At handle med omtanke på faglig viden 3 6 Faglighed at være social- og sundhedshjælper Trin 2 Faglighed -at uddanne sig til social- og sundheds assistent 2 Når hverdagslivet ændres og borgeren bliver afhængig af assistance 3 Det professionelle møde på somatisk hospital 2 4 Når hverdagslivet ændres og borgeren bliver afhængig af assistance 2 5 Det profes sionelle møde i det psykiatriske sundhedsvæsen 3 6 Det professionelle møde, når hverdagslivet ændres og borgeren 4 7 Faglighed at være social- og sundhedsassistent Revideret august 204 9

10 fra det somatiske hospital fra det psykiatriske sundhedsvæsen bliver afhængig af assistance fra det kommunale sundhedsvæsen Kompetencemålenes placering i læringsaktiviteter Trin Praktikstart: K3: udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg K5: i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver K2: selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand K: udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper K8: anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning K6: skriftligt og mundtlig anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer K4: kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde K9: anvende relevant velfærdsteknologi K2: i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø K0: understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret K7: benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø K: alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte Revideret august 204 0

11 6 i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmel -se med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser Praktikstart med teorimerit: K3: udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg K5: i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver K2: selvstændigt udføre omsorg og pleje samt K8: anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning K6: skriftlig og mundtlig anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer K4: kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb K2: i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø K0: understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret K7: benytte kommunikation som et redskab til at Revideret august 204

12 5 6 reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand K: udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde K9: anvende relevant velfærdsteknologi skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø K: alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser Teoristart: 2 K2: i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø K5: i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og syg- domsforebyg- K6: skriftligt og mundtlig anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i K0: understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og Revideret august 204 2

13 gende i udførelsen af de planlagte opgaver K3: udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg K2: selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand K: udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer K8: anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning K4: kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde K9: anvende relevant velfærdsteknologi selvbestemmelsesret K7: benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø K: alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser Revideret august 204 3

14 Trin K5: arbejde med borger- og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser K7: varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning K9: skriftlig og mundtlig anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer K6: selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/ patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand K8: anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom K22: med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelse af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver K20: som led i behandlingen gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler K2: alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende K24: med udgangspunkt i borgerens/ patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger Revideret august 204 4

15 6 7 K3: udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde K4: indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til et sammenhængende patient- og borgerforløb K 23: anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi Undervisningens organisering: Fagene er organiseret i temaer. Elevens læringsresultat i fagene bedømmes ved afslutningen af en skoleperiode, samt samlet ved uddannelsens afslutning. De enkelte temaer og målene herfor er beskrevet i Temabrikkerne i uddannelsesplanen, der kan ses på samt i Elevplan. 5. Valgfag og valgfri specialefag Skolen udbyder en række valgfag og valgfri specialefag på hovedforløbene. Valgfri specialefag og valgfag er normalt af én uges varighed og fagene indgår på lige fod med øvrige fag i sosu4u. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, trin Specialefag der udbydes: - Borgere med psykisk sygdom - Palliation - Demens Revideret august 204 5

16 - Rehabilitering - Velfærdsteknologi Social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 Specialefag der udbydes: - Den opererede borger/patient - Palliation 2 - Demens 2 - Rehabilitering 2 - Velfærdsteknologi 2 - Organisation og ledelse Udbudte valgfag: Social- og sundhedshjælperuddannelsen, trin : - Iværksætteri og innovation - Kreativitet og innovation Social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2: - Iværksætteri og innovation - Kreativitet og innovation Valgfag og specialefag præsenteres for eleven ved hovedforløbets begyndelse og eleven vælger fag. Der etableres hold, såfremt deltagerantallet på det enkelte valgfag eller valgfri specialefag er tilstrækkeligt højt. Valgfag Valgfag på hovedforløbene skal bedømmes med gennemført for at eleven kan gå til afsluttende prøve. Et gennemført valgfag forudsætter, at eleven har haft tilstrækkeligt fremmøde (ca. 90 %) og, at underviseren vurderer at fagets mål er nået. Når en elev ikke vurderes at have gennemført sit valgfag, skal eleven løse en relevant opgave i faget, som valgfagsunderviseren skal bedømme. Er det ikke muligt for eleven at gennemføre valgfaget ved hjælp af opgaven, skal der træffes bestemmelse om, hvorledes eleven kan gennemføre. Dette kan ske ved at eleven deltager i valgfaget på et andet hold i en praktikperiode eller gennem en forlængelse af uddannelsesforløbet, der muliggør, at eleven kan gennemføre faget. Specialefag Specialefag skal bedømmes med Bestået for at eleven kan gå til afsluttende prøve. Et gennemført specialefag forudsætter, at eleven har haft tilstrækkeligt fremmøde Revideret august 204 6

17 (ca. 90 %) og, at underviseren vurderer at fagets mål er nået. Når en elev får bedømmelsen ikke bestået i et specialefag, skal eleven løse en relevant opgave i faget, som specialefagsunderviseren skal bedømme. Er det ikke muligt for eleven at gennemføre specialefaget ved hjælp af opgaven, skal der træffes bestemmelse om, hvorledes eleven kan bestå. Dette kan ske ved at eleven deltager i specialefaget på et andet hold i en praktikperiode eller gennem en forlængelse af uddannelsesforløbet, der muliggør, at eleven kan bestå faget. 6. Elevens arbejdstid på Hovedforløbene Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på gennemsnitligt 37 ugentlige arbejdstimer. Skoleundervisningen gennemføres normalt indenfor tidsrummet 8.5 til Ved særlige arrangementer kan dette dog fraviges. Eleven må ud over almindelig mødetid påregne hjemmearbejde, både i form af almindelige lektier og færdiggørelse af opgaver og projekter. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen efter undervisningens ophør. 7. Uddannelsesplanen i Elevplan 7. Elevens personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af forløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikstedet er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund at den løbende bedømmelse af eleven. I skoleperioderne arbejder eleven med sin uddannelsesplan med kontaktlæreren og i praktikperioden med praktikvejlederen. Uddannelsesplanen skal fastholde de faglige og personlige læringsmål, understøtte læringsprocessen og medvirke til at skabe sammenhæng mellem læring i skole og praktik. 7.2 Kompetencevurdering Til brug for uddannelsesplanen skal skolen gennemføre en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden for 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Formålet er, at eleven vælger Revideret august 204 7

18 uddannelsesforløb på rette niveau uden dobbeltuddannelse og, at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. 7.3 Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer Eleverne arbejder i den personlige uddannelsesplan med egne kompetencer ved start og afslutning på hvert tema. Ved at sammenholde elevens kompetencer ved starten af temaet med kompetencerne ved afslutningen, konstateres det, om der er sket den fornødne progression i elevens uddannelsesniveau i forhold til målene og hvor i uddannelsesforløbet, eleven befinder sig. Der henvises til uddannelsesbogen på 8. Skolens bedømmelsesplan Trin Bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsesgrundlaget ved skolevejledning: I skolevejledning indgår: elevens fremmøde engagement elevens faglige udvikling i den afsluttede skoleperiode aflevering og løsning af de opgaver og øvelser der er præsenteret for eleven i de forskellige fag samt i sosu4u sosu4u tema opgaverne indgår i bedømmelsesgrundlaget i de fag, som opgaven relaterer sig til hvor eleven skal hente faglig viden for at løse temaopgaven. Ved manglende aflevering af obligatoriske grundfagsopgaver, vil skolevejledningen i berørte fag ikke kunne overstige 00. Det anføres på skolevejledningen, at eleven kun kan få den afsluttende standpunktsbedømmelse i faget, hvis alle obligatoriske opgaver er afleveret. Se endvidere Uddannelsesbogens afsnit om obligatoriske opgaver. Bedømmelsesgrundlag ved afslutning af fag. For at kunne opnå en afsluttende bedømmelse Standpunktskarakter i et fag, skal eleven have medvirket i undervisningen i fagenes mål og kompetencemålene. Eleven skal have udført det antal opgaver / øvelser, som er beskrevet i uddannelsens læringsaktiviteter, i sosu4u, i temaer og fagopgaver, samt i fagets lektionsplan. Alle elementerne indgår i den samlede bedømmelse af elevens faglige kompetencer i et fag. Bedømmelsesgrundlag ved den afsluttende prøve. Eleven skal have afsluttet alle uddannelsens fag med et standpunkt, for at kunne indstilles til den afsluttende prøve jævnfør punkt 6.5 i bilag 3 til Bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fælles indgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Revideret august 204 8

19 Eleven vil blive bedømt på det niveau eleven har opnået i forhold til de faglige kompetencer jævnfør: punkt 4. Kompetencemål for hovedforløbet. I bilag 3 til Bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fælles indgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Eksamen i ét områdefag og/eller et af grundfagene dansk eller naturfag Standpunktsbedømmelse i alle grund- og områdefag Standpunktsbedømmelse af praktik Afsluttende prøve på grundlag af projektopgaven Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt i social- og sundhedshjælperuddannelsen Fag 2 Grundfag Dansk Naturfag Engelsk Områdefag Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Standpunkt (afsluttende) Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Arbejdsmiljø Standpunkt + evt. eksamen Specialefag Bestået/ ikke bestået Valgfag Gennemført Praktikker (Praktik ) Praktik 2 bedømmelse Godkendt / ikke godkendt 3 / afsluttende Godkendt/ikke godkendt Den vejledende bedømmelse i slutningen af første praktikperiode er en vurdering af elevens standpunkt. Bedømmelsen går på hvorvidt det skønnes, at eleven kan nå de endelige praktikmål ved slutningen af sidste praktikperiode. Revideret august 204 9

20 Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt i social- og sundhedsassistentuddannelsen Fag Grundfag Dansk Naturfag Engelsk Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Standpunkt (afsluttende) 2 Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Sygepleje Somatisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation 3 Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen Standpunkt + evt. eksamen 4 / afsluttende Specialefag Bestået/ ikke bestået Specialefag Bestået/ikke bestået Valgfag Ingen bedømmelse Praktikker Praktik Praktik 2 Praktik 3 Godkendt/ikke godkendt Godkendt/ ikke godkendt Godkendt/ikke godkendt Revideret august

21 9. Skolens regler for eksamen 9. Generelle forhold vedrørende prøver i områdefag, grundfag samt afsluttende prøve. Kriterier for indstilling til prøve/bedømmelse: Det er en forudsætning for indstilling til prøve/bedømmelse at: eleven har deltaget i undervisningen i tilstrækkeligt omfang skolen vurderer, at fagenes væsentlige mål er nået eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde, jævnfør Fremmødebestemmelse i uddannelsesbogen. De, i uddannelsesbogen beskrevne opgaver og projekter, er afleveret rettidigt i forhold til aftale. Alle obligatoriske opgaver er udarbejdet og afleveret Hvis dette ikke er tilfældet, kan eleven ikke umiddelbart indstilles til prøve/bedømmelse, før uddannelseschefen har vurderet sagen. Rammerne for områdefag, grundfag og afsluttende prøver inden for de enkelte uddannelser følges som beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik, gældende uddannelsesordning, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Opgaven: Opgaven ved prøven stilles af den enkelte skole, og prøven tilrettelægges således, at det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Prøver: Prøven i det udtrukne områdefag, grundfag eller afsluttende prøve er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelser. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold. Ved en prøve, hvori indgår trækning af spørgsmål, ekstemporaltekst o.l. skal eleven have minimum 4 opgaver/spørgsmål at vælge imellem ved lodtrækningen. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Revideret august 204 2

22 Ved prøven deltager eksaminator og censor. Censor udpeges af skolen, eller beskikkes af ministeriet. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen, dog kan kommende eksaminatorer efter aftale med skolen overvære voteringen. Tidligere afgivet afsluttende bedømmelse: Har en elev uddannelsesforlængelse eller genoptaget uddannelse efter et afbrudt forløb, hvor eleven har fået afsluttende bedømmelse/prøvekarakter i et eller flere fag på det tidligere forløb, skal der ikke afgives ny bedømmelse, med mindre en karakter er 00 eller -3. Beståede prøver/bedømmelser kan ikke revurderes. 9.2 Prøve i områdefag Prøven er mundtlig. Opgaverne til prøven fordeles ved lodtrækning, og eleven skal have minimum 4 valgmuligheder. Samme opgave må højst anvendes 3 gange. F.eks. skal der på et hold med 4 eksaminander være opgaver, fordelt på 6 forskellige prøveopgaver. Til stede ved lodtrækningen er eksaminator samt repræsentant fra skolen. Det udtrukne områdefag meddeles holdet den første dag i sidste teoriforløb, dog tidligst 5 uger før prøven. Se i øvrigt skolens eksamensreglement. Formål med prøven: At dokumentere i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Prøveform og eksamination: Eleverne forbereder sig enten individuelt eller i grupper på max. 3 personer og der gives 6 timers forberedelse uden vejledning. Prøven er individuel. Prøveformen tilrettelægges af fagets ansvarlige undervisere i samarbejde med uddannelseschefen. Den af skolen formulerede ramme for prøven sendes til censor ca. uge før prøven. Den totale tidsramme for den enkelte prøve er 30 minutter. Heraf er 5 minutter afsat til elevens fremlæggelse, 5 minutter er afsat til eksamination og 5 minutter er afsat til eksaminators og censors votering og til meddelelse af karakter. Eleven disponerer over fremlæggelsestiden og vælger her selv et område i relation til det udtrukne emne. Notater til det mundtlige oplæg må medbringes til eksaminationen. Bedømmelse: En eventuel skriftlig opgave som oplæg til prøven indgår ikke i bedømmelsen. Vurdering af den mundtlige eksamination foretages af eksaminator og censor. Eksaminator meddeler eleven karakteren. I tilfælde af at en elev ikke består, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig begrundelse. Revideret august

23 Censor udarbejder begrundelsen, og eksaminator godkender (skema). Ved karaktergivning anvendes 7- trinsskalaen, jf. den til enhver tid gældende "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse" fra Undervisningsministeriet. 9.3 Prøve i grundfag: Meddelelse om prøvefag Social- og sundhedshjælperuddannelsen; Grundfagene dansk og naturfag indgår begge som et muligt prøvefag, og kan således blive det prøvefag, social- og sundhedshjælper eleven skal gå til prøve i, som afsluttende prøvefag i 3. skoleperiode. Se punkt 9.2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen; Social- og sundhedsassistent eleven skal gå til grundfagsprøve i enten dansk eller naturfag Prøvetidspunktet er midt i 3. skoleperiode. Prøvefagene meddeles i starten af 3. skoleperiode Dansk Danskprøve 2 Grundforløb og Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indstilling til prøven skal ske senest 0 uger før prøveafholdelse. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del udformes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den mundtlige del består af 2 delprøver. Heraf udformes den ene af eksaminator på baggrund af ministeriets retningslinjer og den anden del udformes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bedømmelse: Der gives karakter for prøvens tre dele: læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Ved beregning af gennemsnittet for prøverne tæller mundtlig kommunikation dobbelt. Karakterer: Der bedømmes efter 7-trinsskalaen Dansk på Grundforløb, Social- og sundhedsuddannelserne og Pædagogisk assistent uddannelse Niveau F: Der afholdes mundtlig prøve. Prøven, inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, valg af virkemidler, sprog, udtryksform samt sproglige form og indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne prøve skal Revideret august

24 demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Prøven former sig som en samtale om de udvalgte tekster mellem eksaminator og elev. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. Niveau E: Der afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Eleven har adgang til Internet under forberedelsen. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: ) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsenteret. Eleven skal minimum have 4 valgmuligheder. Samme opgave må højst anvendes 3 gange. F.eks. skal der på et hold med 4 eksaminander være opgaver, fordelt på 6 forskellige prøveopgaver. 2) Eleven skal, med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde, indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form, samt indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Skolen fremsender alt relevant materiale til censor, herunder: eksamensopgaver og eksamensspørgsmål skolens prøveregler oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen en liste, hvoraf det fremgår, hvilke tekster, der indgår i elevens præsentationsportfolio, og som indgår i eksaminationsgrundlaget ved eksamen opgaver og spørgsmål, der danner udgangspunkt for eksaminationen Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. Revideret august

25 Niveau D og C: Der afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Eleven har adgang til Internet under forberedelsen. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: ) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsenteret. Eleven skal minimum have 4 valgmuligheder. Samme opgave må højst anvendes 3 gange. F.eks. skal der på et hold med 4 eksaminander være opgaver, fordelt på 6 forskellige prøveopgaver. 2) Eleven skal, med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde, indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form, samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Skolen fremsender alt relevant materiale til censor, herunder: eksamensopgaver og eksamensspørgsmål skolens prøveregler oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen en liste, hvoraf det fremgår, hvilke tekster, der indgår i elevens præsentationsportfolio, og som indgår i eksaminationsgrundlaget ved eksamen opgaver og spørgsmål, der danner udgangspunkt for eksaminationen Bedømmelse: Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation Prøve i grundfag: naturfag Niveau F, E, D og C: Prøven er mundtlig. Eleven inddrager relevant natur- og erhvervsfagligt udstyr i prøven. Der afsættes ca. 30 minutter pr. elev, inklusiv votering. Revideret august

26 Eleven tilbydes 25 minutter før prøven til forberedelse af forsøg, der indgår i eksaminationen. Prøvegrundlag: Prøven tager sit udgangspunkt i et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Prøvegrundlaget fastsættes af skolen. Bedømmelse: Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Den elevudarbejdede dokumentation kan indgå i bedømmelsesgrundlaget. De til prøven stillede emner eller cases, samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor i god tid før prøvens afholdelse. 9.4 Afsluttende projekt og prøve for Social- og sundhedsuddannelserne Ved den afsluttende prøve udpeges censor fra praktikområdet. Kriterier for at gå til afsluttende prøve: For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse. Mindstekarakteren for at bestå er 02. Gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02. Ingen af karaktererne må være -3. Hvert af de valgfri specialefag skal være bedømt Bestået. Derudover: For Social- og sundhedsuddannelsen trin : Grundfaget naturfag skal være bestået. Standpunktsbedømmelsen for sidste praktikperiode skal være Godkendt. For Social- og sundhedsuddannelsen trin 2: Grundfaget naturfag skal være bestået. Standpunktsbedømmelsen for hver enkelt praktikperiode skal være Godkendt. Formål med prøven: At vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. Prøveform på social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin ) På social- og sundhedshjælperuddannelsen afsluttes uddannelsen ved at eleven går til mundtlig eksamen på baggrund af en case. Casen relateres til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Revideret august

27 Prøveform på social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som er elevens grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver. Ved en prøve, hvor eleven eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet projekt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Prøven er mundtlig. Den af skolen formulerede ramme for prøven sendes til censor ca. uge før prøven. Ved afsluttende prøver udpeges censor fra praktikområdet. Eksamination: Til selve eksaminationsforløbet er afsat 30 minutter. Eleven disponerer over 5 minutters fremlæggelsestid og vælger selv et område i relation til projektet. Eksaminationen varer 20 min. Eksaminators og censors votering og meddelelse af karakter 5 min. Noter i form af stikord til det mundtlige oplæg samt det skriftlige produkt medbringes til eksaminationen. Bedømmelse: Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven. Vurderingen af den mundtlige eksamination foretages af eksaminator og censor. Den mundtlige præstation bedømmes individuelt. Eksaminator meddeler eleven karakteren. I tilfælde af at en elev ikke består, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig begrundelse, som underskrives af censor og eksaminator. Censor udarbejder begrundelsen, og eksaminator godkender (på skema). Ved karaktergivning anvendes 7- trinsskalaen jf. den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse fra Undervisningsministeriet. Projektarbejdet ved afsluttende prøve (trin 2): Eleven udarbejder et projekt, baseret på fagenes pensum og med udgangspunkt i temaer fra uddannelsen. Projektet danner grundlag for eleven ved eksaminationen ved den afsluttende mundtlige prøve. Manglende aflevering ved skriftligt projekt eller manglende fremlæggelse og aflevering ved kreativt projekt betyder, at der ikke er grundlag for at gå til prøve. Dermed er første prøvegang brugt. Der afsættes 3 uger til arbejdet med det afsluttende projekt for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelse. Prøven ligger i forlængelse af projektarbejdet. Fremlæggelse af projektet (trin 2): Mod projektperiodens afslutning afsættes tid til fremlæggelse af både skriftlige og kreative projekter for eksaminator og en opponentgruppe. (Se projekthåndbogen) Revideret august

28 Projektets form er beskrevet i Projekthåndbogen og skal udarbejdes på én af følgende 2 måder: ) Skriftligt projekt. Et skriftligt projekt må maksimalt have et omfang på 5 maskinskrevne sider, jævnfør Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Projektet laves på baggrund af en relevant problembeskrivelse. Vejlederen meddeler fremlæggelses- og afleveringstidspunkt. 2) Kreativt projekt. Den skriftlige del af et kreativt projekt må maksimalt have et omfang på 5 maskinskrevne sider, jævnfør Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Den kreative del af projektet kan f.eks. bestå af rollespil, teater, fremstilling af folde/pjece, praksisbeskrivelser, planlægning af aktiviteter på en relevant arbejdsplads m.v. Vejlederen meddeler fremlæggelses- og afleveringstidspunkt. 9.5 Eksamensreglement for uddannelserne på Social & SundhedsSkolen, Herning a) Rammer for tilmelding til prøver: Eleven er tilmeldt prøverne på Grundforløb eller hovedforløb, når kriterierne for deltagelse i prøver er opfyldt. b) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske: Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Institutionen kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. Telefoner må ikke medbringes under forberedelse og eksaminationen. c) Det anvendte sprog ved prøven: Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. d) Sygeprøve: Hvis en elev bliver syg eller af anden væsentlig grund bliver forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Skolen skal have dokumentation for fraværet og afgør, om forhindringen er væsentlig. Udgifter i forbindelse med dokumentation afholdes af eleven. Klageadgang: se nedenfor. e) Ikke bestået prøve: Består en elev ikke en prøve eller er en elev udeblevet fra første prøvegang tilbydes eleven omprøve. Omprøven afholdes snarest muligt efter skolens bestemmelse. Skolen kan tillade deltagelse i en 3. prøvegang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Revideret august