E-Modul og selvstudium materiale. E-Modul og selvstudium materiale.

Transkript

1 E-Modul og selvstudium materiale. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING: Hvad er en fagprøve? Erhvervsuddannelsens opgaver og målsætninger VEJLEDNING OG STØTTE FOR DE STUDERENDE: Hvordan og hvornår de studerende skal vejledes og støttes Studerende med særlige behov, særlige læringsstile og særlige behov for støtte og vejledning Indlæringsprocessen: Den studerendes personlige og faglige udvikling Information til de studerende om evalueringen og kriterierne Specielle regler for udenlandske studerende EVALUERING: Planer for Fagprøven De fysiske rammer for fagprøverne Principperne for en opmuntrende, vejledende og udviklende evaluering Evalueringskriterier og evaluering: kernefærdigheder, grundlæggende og specielle færdigheder Evaluatorer Evalueringsinstruktioner: Evalueringsmetoder og -teknikker Evalueringsamtaler, selvvurdering og feedback Karaktergivningsskalaer og omregning af karakterer Mislykket fagprøve, afbrydelse og genoptagelse af fagprøven SUPPLERENDE INFORMATION

3 1. INDLEDNING: 1.0 Hvad er en fagprøve? Studerende opnår erhvervsmæssige færdigheder, når de er kommet i gang med deres uddannelse. I skolen bliver de regelmæssigt testet af lærerne. Når de er praktikanter i en virksomhed skal de i henhold til dette projekt - imidlertid også testes. Det er det, der menes med en fagprøve. Grundlæggende arbejdsopgaver er det første fag, de studerende skal vise deres erhvervsmæssige færdigheder i. I den næste fagprøve skal de demonstrere mere krævende erhvervsfærdigheder og deres beherskelse af faget. Meningen med evaluering af de studerende er at vejlede dem og sikre, at de hele tiden opfylder uddannelsens målsætninger. Samtidig skal deres sociale evner vurderes. Formålet med denne håndbog er at etablere fælles standarder for fagprøver for studerende, der er i praktik i udlandet. Under opholdet i udlandet bør mindst en fagprøve gennemføres. 1.1 Erhvervsuddannelsens opgaver og målsætninger Erhvervsuddannelse har til opgave at forbedre befolkningens erhvervsmæssige dygtighed, udvikle erhvervslivet, imødekomme erhvervslivets krav og gøre det lettere at ansætte folk. Formålet med erhvervsundervisning og træning er at de studerende skal kunne skaffe sig den almene kundskab, de færdigheder, kvalifikationer og specialkundskaber, der kræves i den sektor af erhvervslivet, som de specialiserer sig i. Når de har kvalificeret sig, kan de finde arbejde, udføre forskellige opgaver inden for deres brancher selv under foranderlige forhold, og fortsætte med at udvikle deres erhvervsfærdigheder livet igennem. Med en god uddannelse har man også mulighed for at drive selvstændig virksomhed. Erhvervsuddannelsen skal også inspirere de studerende til at dyrke interesser og udvikle deres personlighed, og den skal støtte deres evner til at lære hele livet igennem. En positiv individuel udvikling og højere selvværd hos de studerende skal understøttes. Holdninger og adfærd er vigtige for en studerende. Man skal lære, hvad der forventes af en på en arbejdsplads. Hver branche og endda hver virksomhed kan have egne regler med hensyn til påklædning, opførsel og samarbejde med medarbejdere. Det er klart, at arbejdsgiveren skal tage hensyn til den studerendes rettigheder, men den studerende skal også passe sine arbejdsopgaver. Virksomhederne skal lave en kort beskrivelse af sig selv og hvad de forventer af studerende, som vil være praktikanter hos dem. 3

4 1.1 Uddannelsens struktur Erhvervsuddannelse er baseret på den kundskab og de færdigheder, som man har opnået i den elementære uddannelse. Studierne omfatter både den teoretiske og praktiske uddannelse, som kræves for at sikre den kundskab og de færdigheder og kvalifikationer, som erhvervslivet kræver. Grundlæggende færdigheder i erhvervsuddannelsen Erhvervsuddannelsen begynder med at man lærer de grundlæggende færdigheder, f.eks. at behandle og bruge materialerne, værktøjet, maskinerne og andet udstyr. Det er de grundlæggende færdigheder, som alle i branchen behøver, og som senere kan danne grundlag for specialiserede studier. Under grunduddannelsen lærer de studerende at udføre individuelle opgaver, dele af processer eller måske hele processer, alt efter deres færdigheder. For det meste gennemgås de basale færdigheder i erhvervsskolers værksteder, eller ved at man fungerer som medhjælper på arbejdspladser. I visse lande er der arbejdspladser, hvor studerende kan blive ansat efter grunduddannelsen (EQF-niveauerne 1 og 2). Praktisk erhvervsuddannelse Den praktiske erhvervsuddannelse er baseret på grunduddannelsen. Under den praktiske uddannelse specialiserer de studerende sig i nogle af branchens erhverv og lærer at udføre hele processer (planlægning, gennemførelse, kvalitetskontrol og evaluering, selvevaluering og arbejdsudvikling). De lærer mere detaljerede færdigheder samt de sociale, personlige og faglige kvalifikationer, der behøves på arbejdspladser. De lærer at løse problemer og udvikle deres fagkundskab. Selv om praktisk uddannelse for det meste finder sted på arbejdspladser, kan den også finde sted i skolers værksteder. Efter den afsluttende eksamen kan de studerende blive ansat som faglærte (EQF-niveauerne 3 og 4) 1.2 Definition af faglig kompetence Faglig kompetence kan defineres som kundskab, færdigheder og øget kompetence, som behøves i virkelige arbejdssituationer og på arbejdspladser. Som definition af faglig kompetence kunne vi bruge EQF s anvisninger (European Qualification Framework, , p. 11). Grundtanken er, at hver kvalifikation vil blive placeret på et af de 8 EQF-niveauer. Niveauerne beskrives efter følgende tre elementer: - kundskab (kognitiv kompetence) betyder at inkludere brugen af teori og begreber og også uformel, uudtalt eller tavs viden, som man har skaffet sig af erfaring - færdigheder (funktionel kompetence eller fagkundskab) er de ting, man skal kunne, når man fungerer i et givet område af arbejde, indlæring eller social aktivitet - øget kompetence: 1) personlig kompetence betyder at inkludere det, at man ved, hvordan man skal opføre sig i en vis situation, 2) etisk kompetence betyder at inkludere visse personlige og faglige værdier og 3) faglig kompetence betyder at bruge kundskab og færdigheder selvstændigt i en vis kontekst. Opnåelse af et vist niveau af kompetence kan ses som ens evne til at bruge og kombinere sine kundskaber, sine færdigheder og sin øgede kompetence alt efter de forskellige krav, der stilles af en vis kontekst, en situation eller et problem. 4

5 1.3 De forskellige deltageres roller og ansvar => forskellene mellem landene Studiernes struktur, længde og kontakter er forskellige i deltagerlandene (mere information i bilag A). I alle landene er det undervisningsministeriet, der træffer beslutninger herom; i nogle lande fastsættes bestemmelser i samarbejde med de sociale partnere (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) i det pågældende område, og disse er også aktive i evalueringen af de faglige eksamener. Deltagerlandene har også forskellige karaktergivningssystemer, men det er i projektet blevet vedtaget, at de studerende skal bedømmes efter deres egne landes system. Denne håndbog og evalueringssystemet vil sikre, at de studerende kan gennemføre deres praktiske uddannelse i udlandet i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer. De studerende skal have hjælp og vejledning under uddannelsen i overensstemmelse med håndbogen, og i slutningen af deres ophold i udlandet skal deres færdigheder evalueres på grundlag af identiske evalueringsaspekter. Når de er vendt tilbage til deres hjemlande, skal den kundskab de har opnået og evalueringen for deres uddannelse i udlandet udmærkes med et (Europass*). * Et Europass er et dokument, som konstaterer, at en studerende har studeret/arbejdet med et vist fag i en vis periode; det anerkendes i hele Europa. 2. VEJLEDNING OG STØTTE FOR DE STUDERENDE: 2.1 Hvordan og hvornår de studerende skal vejledes og støttes I alle fire lande vejledes de studerende af deres lærere, når de er i skolen, og af deres arbejdsgivere eller kolleger, når de er på arbejdspladsen. Når de er placeret i udlandet, er det ikke altid muligt for læreren at besøge dem; derfor anbefales det, at den afsendende skole finder en kontaktperson på den lokale erhvervsskoleskole. Før fagprøven skal følgende forholdsregler tages: 1. Vejlednings- og støttemateriale I begyndelsen af fagprøven skal den modtagende lærer, arbejdspladsens instruktør og den studerende diskutere den studerendes behov for støtte under fagprøven. Behovet indskrives i planen for fagprøven. Parterne aftaler, hvordan støtten skal påvirke vurderingen af fagprøven. 2. Vejledning og støtte Når fagprøven nærmer sig, skal man være meget opmærksom på eventuel vejledning af den studerende. Det er meget vigtigt, at den studerende rettidigt kan få tilstrækkeligt med vejledning og støtte, der er baseret på den studerendes behov. Dette giver den studerende selvtillid. 5

6 3. Vejledning og støtte før, under og efter fagprøven. Før fagprøven: - den studerende skal indføres i fagprøven i god tid - behovet for støtte skal udredes. - den studerende skal have mulighed for at sætte sig ind i de skriftlige instruktioner. - der skal være enighed om den studerendes personlige målsætninger og løsninger. - den studerende skal instrueres om fagprøven. 4. Under fagprøven. - åbne samtaler mellem den studerende og arbejdspladsens instruktør skal være mulige. - personlig vejledning ved behov; opmuntring, konkrete råd for at lette spændingen. - det skal fremhæves, at den studerendes læring udvikles hele tiden. 5. Efter fagprøven. - samtale om vurdering, personlig feedback og vejledning - behandling af erfaringerne med fagprøven - planlægning af en eventuel ny prøve og instruktion - den studerende skal have mulighed for at gå til den nye prøve snarest muligt 6

7 2.2 Studerende med særlige behov, særlige læringsstile og særlige behov for støtte og vejledning Vejledning og støtte, som specielle studerende har behov for: Enhver har sine unikke og særlige måder at lære på. Indlæringsvanskeligheder må aldrig betragtes som en hindring for læring der findes mange forskellige løsninger og støttemetoder. For at kunne støtte en studerende med indlæringsproblemer skal vi: - identificere problemet og dets art. - identificere den studerendes styrker. - vide, hvordan indlæringsproblemet påvirker studieevnen. Denne slags studerende får personlige studieplaner, som viser deres behov for støtte. Læreren skal i sin undervisning, ved fagprøverne og i erhvervspraktikken tage hensyn til den studerendes behov for støtte. Læreren skal informere arbejdspladsens instruktør om den studerendes indlæringsvanskeligheder og indføre den studerende i arbejdsmiljøet. 2.3 Indlæringsprocessen: Den studerendes personlige og faglige udvikling Hovedformålet med erhvervsuddannelse er at give de studerende de færdigheder og kvalifikationer, man skal have for at kunne udføre de arbejdsprocesser, der forekommer i ens erhverv. De skal kende de moderne tekniske procedurer og de nyeste materialer. De skal være selvsikre og kunne løse problemer. Alle de personlighedsfaktorer, der er vigtige for erhvervet og for mennesker i almindelighed, skal udvikles under uddannelsen. Arbejdet skal være fejlfrit med hensyn til arbejdssikkerhed. Mange opgaver kan kun læres i trin for trin, og det kræver øvelse. Organiseringen støttes af den dokumentation (timeplan, pensum osv.), der bruges i undervisningen. Hver proces skal måles for at sikre mere udvikling, og man skal først gå videre, når hver proces er godkendt. Under uddannelsen får de studerende grundlaget for forsat at kunne udvikle deres faglige færdigheder. 7

8 2.4 Information til de studerende om evalueringen og kriterierne Det er den afsendende skole, der skal informere den studerende detaljeret om evalueringsskemaerne og kriterierne. Dette skal ikke overlades til den modtagende skole/arbejdspladsens instruktør. 2.5 Specielle regler for udenlandske studerende Hvert land har regler for udenlandske studerende, som arbejder i landet i længere tid, f.eks. opholdstilladelse, skat, forsikring osv. Disse ting skal undersøges af det afsendende land. 3. EVALUERING: 3.1 Planer for Fagprøven. Formålet med fagprøven er at sikre udvikling af den studerendes faglige færdigheder og sikre en ensartet evaluering. Derfor bør en fagprøver gennemføres både i skolen, og når den studerende er praktikant i en virksomhed. Der skal udarbejdes en plan over, hvornår den studerende skal op til en fagprøve. Denne plan er så en del af den studerendes personlige uddannelsesplan. Resultatet af fagprøven bliver en del af vurderingen/evalueringen i hvert studiemodul. 8

9 3.2 De fysiske rammer for fagprøverne. Skolerne skal kontrollere, at virksomheden opfylder de krav, som stilles for en fagprøve med hensyn til materiel, arbejdsomgivelser og sikkerhedsanvisninger (for at undgå ulykker). I alle lande er virksomhederne underlagt lovgivningen om arbejdsforhold og bliver derfor ofte kontrolleret af myndighederne. 3.3 Principperne for en opmuntrende, vejledende og udviklende evaluering Moderne pædagogik er baseret på dialog mellem den studerende og læreren, hvor læreren er mere en træner end en lærer. Den studerende vil naturligvis lave fejl i begyndelsen af en indlæringsproces, men skal lære at se fejlene som en del af indlæringsprocessen og rette dem. Dette skal gøres i en åben dialog med læreren, så den studerende gradvis lærer selvvurdering og til sidst kan foretage sin egen kvalitetskontrol. Hvis det hele kun går ud på at finde fejl, bliver den studerende ikke opmuntret. En åben og konstruktiv diskussion giver den studerende meget mere motivation. Jo flere drøftelser den studerende har med læreren, desto bedre muligheder har den studerende for at opnå den fremgang, som passer ham eller hende bedst. Det samme skal gælde på en arbejdsplads, selv om den studerende må forstå, at der er mindre tid til samtaler der. 3.4 Evalueringskriterier og evaluering: kernefærdigheder, grundlæggende og specielle færdigheder Det centrale i fagprøverne er en evaluering af de færdigheder, den studerende har opnået. Karakteren bestemmes af kriterierne, der defineres i fagprøvematerialet, og måden, hvorpå arbejdet er udført. Den centrale kundskab, som kræves i erhvervslivet, defineres som vurderingspunktet i samarbejde med repræsentanterne for erhvervslivets organisationer. Som kriterium for evalueringen beskrives, hvilken slags faglig viden, hvilket niveau og hvilket resultat af arbejdet, der kræves, for at opnå de forskellige karakterer. 9

10 Det der skal evalueres er altid: Beherskelse af arbejdsprocessen Beherskelse af arbejdsmetoder, værktøj og materialer Beherskelse af sikkerhedsregler Beherskelse af den information, som arbejdet er baseret på. De fælles vigtige områder skal også tages i betragtning: internationalisering bæredygtig udvikling udnyttelse af teknologi og informationsteknologi foretagsomhed kvalitet og kundeorientering forbrugerviden opmærksomhed på arbejdssikkerhed og hygiejne og kernekompetencerne, der er fælles for al evaluering: indlæringsevnen problemløsningsevnen sociale og kommunikative evner samarbejdsevner etiske og æstetiske evner 10

11 3.5 Evaluatorer Vurderingen af fagprøven foretages af arbejdspladsens instruktør og læreren, som overvåger fagprøven, når de har hørt den studerendes selvvurdering. Læreren i den modtagende skole har hovedansvaret for vurderingen af fagprøven. Når det er nødvendigt, kan f.eks. en kunde eller en repræsentant for en anden interessegruppe høres, når en fagprøve evalueres. 3.6 Evalueringsinstruktioner: Evalueringsmetoder og -teknikker Evalueringsmetoderne, der anvendes ved fagprøverne, vælges sådan, at de måler det niveau, der er opnået i forhold til de fastsatte målsætninger, og understøtter den studerendes indlæring. Følgende metoder anvendes i evaluering af fagprøverne: 1) Direkte iagttagelse, dvs. overvåge, hvordan den studerende udfører arbejdet 2) Den studerendes selvvurdering 3) Spørgsmål og samtale med den studerende 4) Eventuel kundefeedback 5) Supplerende skriftlig opgave (valgfri) 6) Porteføljeanalyse (valgfri) 11

12 3.7 Evalueringsamtaler, selvvurdering og feedback Der afholdes evalueringssamtale efter fagprøven. Deltagerne er den studerende, arbejdspladsens instruktør, som iagttager fagprøven, og læreren. Evalueringen fokuserer kun på de arbejdsprocesser, der skal vurderes; disse vurderes i forhold til evalueringskriterierne. Evalueringssamtalen nedskrives i hovedpunkter som en del af fagprøven, og den underskrives af læreren, den studerende og instruktøren. Samtalen og spørgsmålene bør være åbne og opmuntrende til bl.a. selvevaluering. Den studerendes selvevaluering kræver en forståelse for evalueringskriterierne samt en evne og frimodighed til at vurdere sin egen præstation. 3.8 Karaktergivningsskalaer og omregning af karakterer Finland: Evaluering foretages med en karaktergivningsskala med fem niveauer: K 5 (udmærket) H 4 (godt) H 3 (godt) T 2 (tilfredsstillende) T 1 (tilfredsstillende) For at få karakteren K5 skal den studerende opnå alle vurderingskriterierne for niveauet udmærket. For at få karakteren H3 skal den studerende opnå alle vurderingskriterierne for niveauet godt. For at få karakteren T1 skal den studerende opnå alle vurderingskriterierne for niveauet tilfredsstillende. Hvis den studerendes færdigheder klart overstiger kundskabsniveauet for H3, vil deltagerne vurdere om, hvorvidt og på hvilke grundlag den studerende skulle have karakteren H4. Hvis den studerendes færdigheder klart overstiger kundskabsniveauet for T1, vil deltagerne vurdere om, hvorvidt og på hvilke grundlag den studerende skulle have karakteren T2. Beslutningen om den endelige karakter træffes af læreren og repræsentanten for erhvervslivets organisationer, hvorved der tages hensyn til den studerendes selvvurdering. 12

13 Danmark: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den helt uantagelige præstation. Den danske karaktergivningsskala, som indføres 1. august : For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller kun uvæsentlige mangler. ECTS-A 10: For den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. ECTS-B 7: For den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. ECTS-C 4: For den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. ECTS-D 02: For den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. ECTS-E 00: For den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. ECTS-Fx -3: For den helt uacceptable præstation. ECTS-F Ungarn: Udmærket gives til den studerende, som helt har lært arbejdsprocessen og kan anvende den specificerede teknologi, arbejder selvstændigt og producerer varer af udmærket kvalitet, kan fuldføre arbejdet inden for den af instruktøren fastsatte tid og anvender sin teoretiske kundskab og kreativitet i praksis. Godt gives til den studerende, som behersker arbejdsprocessen og teknologien uden at lave større fejl, arbejder selvstændigt og kun af og til behøver vejledning, producerer varer af god kvalitet, fuldfører arbejdet inden for den fastsatte tid og kan anvende sin teoretiske kundskab i praksis. Middel gives til den studerende, som tilfredsstillende behersker næsten al den specificerede 13

14 teknologi, af og til laver fejl, ikke arbejder selvstændigt, ikke kan anvende sin kundskab i praksis, har flere rettelser i sit arbejde og overskrider den fastsatte tid lidt. Tilfredsstillende gives til den studerende, som ikke behersker teknologien, laver alvorlige fejl, ikke kan arbejde uden instruktørens vejledning, laver mangelfulde varer på grund af sjuskeri og overskrider den fastsatte tid. Utilfredsstillende gives til den studerende, som ikke behersker eller følger teknologien, kun kan arbejde med instruktørens hjælp og ellers hele tiden ville lave mangelfulde varer og overskrider den fastsatte tid betydeligt. Holland: Skalaen går fra 1 til 10: 10 = udmærket 9 = meget godt 8 = godt 7 = meget tilfredsstillende 6 = bestået 5 = dumpet 4 = utilfredsstillende 3 = meget utilfredsstillende 2 = ringe 1 = meget ringe For sin erhvervspraktik skal den studerende have opnået mindst 5.5. Hvis karakteren er under 5.5, skal den studerende helt eller delvis gøre sin erhvervspraktik om.. For alle delene af eksamenen skal den studerende opnå mindst 5.5 for at bestå eksamenerne. Karaktererne er følgende: mindst 5.5 under 5.5 V O 14

15 3.9 Mislykket fagprøve, afbrydelse og genoptagelse af fagprøven. Det er instruktørens og lærerens pligt at gribe ind over for en fagprøve, hvis det er nødvendigt. En sådan indgriben eller en eventuel afbrydelse kan finde sted, hvis sikkerhedsregler ikke overholdes, hvis der er risiko for økonomiske tab, eller at kunders sikkerhed sættes på spil. Hvis en fagprøve ikke gennemføres acceptabelt, aftaler den studerende tid for en ny fagprøve med den overvågende lærer. Denne vil så sammen med den studerende og virksomhedens instruktør bestemme behovet for eventuel ekstra undervisning. Den studerende har ret til at klage over den karakter, som han eller hun har fået. 4.0 SUPPLERENDE INFORMATION For further information see _> outcomes -> E-module in English 15