Afslag til dispensation til lovliggørelse af fjernede diger på matr. nr. 581 Jegerup, Jegerup, ved Kastvråvej 1A, 6560 Sommersted.

Transkript

1 Thomas J. Hjort Kastvråvej 1A 6560 Sommersted Sendt til e-boks og via mail til: og konsulent: Haderslev Kommune Dir. tlf november 2017 Sagsident: 15/11908 Sagsbehandler: Birgitte Myrtue Afslag til dispensation til lovliggørelse af fjernede diger på matr. nr. 581 Jegerup, Jegerup, ved Kastvråvej 1A, 6560 Sommersted. Afgørelse Haderslev kommune meddeler hermed afslag til lovliggørende dispensation til nedlæggelse af to fjernede beskyttede diger (D og D ) på matr. nr. 581 Jegerup, Jegerup. Digerne er på hhv. ca. 286 m og 75 m lange og beliggenheden fremgår af kortbilag. Lovgrundlag Afslaget er givet efter 29j, stk. 2, jf. 29a, stk. 1 i museumsloven 1. Ifølge denne bestemmelse må der ikke uden kommunens forudgående dispensation foretages ændringer af sten- og jorddiger og lignende. Formålet med beskyttelsen er at sikre de kulturhistoriske, biologiske og landskabelige interesser, der er knyttet til diger. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet og viser tidligere tiders arealudnyttelse og ejendomsforhold, ligesom de bidrager til et afvekslende landskab. Desuden kan digerne fungere som vigtige biotoper og spredningskorridorer for plante- og dyrelivet. Sten- og jorddiger er beskyttede og omfattet af museumslovens 29a når de er angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark i målestoksforholdet 1: i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli Desuden omfatter beskyttelsen alle stendiger, alle offentligt ejede diger og alle diger i og ved beskyttede naturtyper uanset om de er vist på de trykte kort eller ej jf. dige bekendtgørelsens 2 1, stk. 1. De aktuelle jorddiger er angivet på kortværket jf. bilag 2 og er derfor omfattet af beskyttelsen efter museumslovens 29a. Museumsloven s 29a er forbudsbestemmelse, og der kan kun i særlige tilfælde meddeles dispensation til fjernelse af et dige, der er beskyttet. 1 Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 8. april Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende, BEK nr af 26. september 2013.

2 Baggrund for afgørelsen Haderslev Kommune har d. 31. marts 2015 gennem Landbrugsrådgivning SYD modtaget din ansøgning om dispensation til at lovliggøre de to fjernede diger på din ejendom, matr. nr. 581 Jegerup, Jegerup. Ansøgningen er foranlediget af at du d. 24. november 2014 er blevet kontaktet af Kulturstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) med et varsel af påbud og partshøring vedrørende ulovligt forhold på digerne. Det fremgår af ansøgningen, at du har fjernet rester af, hvad du opfattede som gamle læhegn på matr. nr. 581 Jegerup for at opnå en bedre arrondering og mere hensigtsmæssig drift af din landbrugsejendom. Det oplyses at du ikke var bekendt med, at der var tale om beskyttede diger. Endvidere nævnes det, at rest-læhegnene ikke menes at have haft den udstrækning (længde), som er angivet i Kulturstyrelsens brev (henholdsvis ca. 227 m og ca. 64 meter). Det påpeges endvidere i ansøgningen, at de aktuelle diger fremtræder som rester-diger uden direkte sammenhæng med dige-systemet ved Sommersted og derfor anføres det, at de fjernede diger ikke har nogen særlig interesse i beskyttelsesmæssig henseende i modsætning til digerne, som direkte indgår i dige-systemet. I mail af d. 14. august 2015 kommenterer du endvidere igennem Landbrugsrådgivning SYD udtalelsen fra Museum Sønderjylland. Udtalelsen fra museet konkluderer, at digerne har stor kulturhistoriske fortælleværdi, men du stiller spørgsmålstegn ved grundlaget for vurderingen, idet du lægger vægt på at der er tale om rest-læhegn/rest-diger uden direkte sammenhæng med et dige-system. Analyse Kommunen har analyseret digerne ud fra luftfotogennemgang og har der igennem konkluderet, at det nordlige dige har eksisteret indtil mellem 1995 og 1999, mens det sydligste dige har eksisteret indtil mellem 2002 og Digerne var indtil de blev fjernet bevokset med hegnstræer, som kan erkendes helt tilbage til sort/hvid luftfoto fra Der ses tydelige spor efter digerne på luftfoto helt frem til i dag altså år efter at digerne er fjernet, hvor jordbunden har en anden/lysere farve, der hvor digerne har været, se bilag 3. Det vurderes, at det i sig selv klart dokumenterer, at der har været jordvolde, som er fjernet. Havde det kun drejet som om hegnsbevoksning ville der ikke på samme måde fremstå et så tydeligt spor. På den baggrund vurderes digerne op til fjernelsen at have været relativt velbevarede jordvolde. Længden på de fjernede beskyttede diger, er hhv. 58 m for det nordligste og 227 m for det sydligste og altså tilsammen 287 m målt ud fra luftfoto, hvor det tydeligt fremgår hvor digerne er fjernet. Side 2 af 9

3 Det ses endvidere på luftfotomaterialet, at digerne har været bevokset med vedplanter helt tilbage til 1954 eller 1964 og at de begge har ført til et mindre fugtigt naturområde midt i marken på matrikel 581. Det er kommunens vurdering, at digerne højst sandsynligt har haft en funktionel betydning som levested for dyr og planter og en betydning som spredningsbiotop, idet digerne har medvirket til at skabe forbindelse mellem de små naturområder, diger og hegn i området. Terrænet, hvor digerne har ligget, er let kuperet med en højdeforskel på ca. 10 m, hvor digerne, som har strakt sig skråt over markmatriklen sikkert har været med til at give landskabet struktur og karakter ved at være et brydende element. Museum Sønderjylland har udarbejdet en kulturhistorisk udtalelse om de aktuelle diger, som konkluderer at de har stor kulturhistorisk fortælleværdi og at fjernelsen har betydet et stort tab for kulturlandskabet. Udtalelsen kan ses i bilag. Museum Sønderjylland har i den forbindelse besigtiget området og målt begge digers dimensioner ud fra bevarede rest-digestykker beliggende ved et vådområde i mellemstykket mellem digerne. Restdige-stykkerne er her målt til at være 70 cm høje, 2 m brede i bunden og 1 m brede i toppen for begge diger. Vurdering På baggrund af luftfotoanalyser, besigtigelse og museets udtalelse er det Haderslev kommunes vurdering, at begge digestykker har haft en stor kulturhistorisk fortælleværdi og at digerne i deres helhed har været relativt velbevarede og højst sandsynligt har haft en bevaringsværdig landskabelig og biologisk betydning. De aktuelle diger er registreret på det gamle 4 cm landkort fra før 1. juli 1992 og er dermed beskyttede diger efter museumslovens 29a. Der er tale om et omfattende indgreb, hvor 287 m diger er fjernet. Kommunen skal behandle ansøgningen som om, der var søgt på forhånd. Der kan kun meddeles dispensation i særlige tilfælde. Der henvises til at en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse ikke er en tilstrækkelig begrundelse for et indgreb i beskyttede sten- og jorddiger. Kommunen har på den baggrund vurderet, at der i dette tilfælde ikke findes tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at lovliggøre fjernelsen af de tilsammen 287 m lange digestykker og giver dermed afslag til en dispensation. Høring Afgørelsen har været i høring hos ansøger og konsulent fra d. 17. november Der er ikke indkommet kommentarer. Klagebestemmelser Indenfor 4 uger fra meddelelsen, kan afgørelsen påklages til Miljø- og Side 3 af 9

4 Fødevareklagenævnet. Afgørelsen kan påklages af adressaten og en række interesseorganisationer m. fl. Se vedlagte klagevejledning. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside d. 27. november Venlig hilsen Birgitte Myrtue Natursagsbehandler Bilag 1. Luftfoto kortbilag med digernes beliggenhed 2. Historisk kort, som viser at diget er beskyttet 3. Luftfoto fra 2017 og 2015 med spor efter digerne 4. Museets udtalelse 5. Klagevejledning Kopi af afgørelsen er sendt til: - Søren Ole Jensen, Landbrugsrådgivning syd, soj@lrs.dk - Danmarks Naturfredningsforening; dnhaderslev-sager@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, v/ Bent Karlsson; bent.karlsson@hotmail.com - Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev; m.martinsen@mail.tele.dk - Friluftsrådet; fr@friluftsraadet.dk - Dansk Ornitologisk Forening; natur@dof.dk - Dansk Ornitologisk Forening, Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev; haderslev@dof.dk - Museum Sønderjylland, Dalgade 7, 6100 Haderslev; tekr@museum-sonderjylland.dk - Slots- og Kulturstyrelsen; fortidsminder@slks.dk Side 4 af 9

5 Bilag 1: Luftfotokort med digernes beliggenhed, beskyttet natur og 2,5 m højdekurver. Side 5 af 9

6 Bilag 2: Historisk 4 cm kort fra før juli 1992, som viser at digerne er beskyttet. Side 6 af 9

7 Bilag 3: Luftfoto fra 2015 og 2017 som viser at digerne stadig kan spores i jordbunden den lyse streg i marken svarer til digets placering indtil fjernelsen før hhv og den lyse streg i marken svarer til digets placering indtil fjernelsen før hhv og Side 7 af 9

8 Bilag 4. Kulturhistorisk udtalelse fra Museum Sønderjylland Side 8 af 9

9 Bilag 5: Klagevejledning - Museumsloven Afgørelser truffet af kommunen i henhold til museumslovens 29a kan i medfør af 29t, stk. 1 påklages efter følgende regler: Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: - adressaten for afgørelsen, - ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, - offentlige myndigheder, - lokale foreninger og organisationer som har en væsentlig interesse i - afgørelsen, - landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er - beskyttelse af natur og miljø, og - landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører dette. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Er der klaget rettidigt, må tilladelsen ikke udnyttes medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Klage indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på Klageportalen er også tilgængelig fra og Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheders og organisationers vedkommende, som betales med betalingskort i Klageportalen. Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort (museumslovens 29x). Fritagelse for brug af Klageportalen Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 9 af 9