Aftale mellem Vinderslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Transkript

1 Aftale mellem Vinderslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision: Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution) Fælles bevillingsmål for (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge., Børne- og Familieafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab., Børne- og Familieafdelingen og Handi- og Børne- og Familieafdelingen og Handi- Side 1 af 11

2 cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner). cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelingen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. Handicap-og Psykiatriafdelingen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Fælles bevillingsmål for (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Der etableres et korps af ITpedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT-organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem Side 2 af 11

3 sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. børnene hentes, legeaftaler etc. Lokale samarbejder Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. 90 % af eleverne i udskolingen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede. s (Bevilling 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Side 3 af 11

4 tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Vinderslev Skole har følgende værdier: Alle parter (elever, forældre og ansatte) skal udvise engagement i hele tilgangen til det at gå i skole. Det betyder bl.a. at vi sammen skaber en kultur, hvor ansvarlighed, selvhjulpethed, robusthed, trivsel og faglighed er de bærende elementer. Overordnet mål for Vinderslev Skole at udvikle skolen i samarbejde med forældrene at skabe en god og tryg skole, der danner grundlag for dannelse af egne holdninger, og hvor børnene udvikler faglige og sociale kompetencer. Side 4 af 11

5 Målet for Vinderslev Skole er derfor at have et tæt samarbejde mellem skolen og hjemmet, hvor samarbejdet bygger på gensidig tillid og kendte formulerede forventninger at børnene udvikler selvværd og tro på egne evner at dagligdagen på skolen fremmer børnenes arbejdsglæde, initiativ, nysgerrighed og ansvarlighed at børnene udvikler viden, færdigheder og hensigtsmæssige arbejdsmetoder, som er nyttige for barnet nu og senere i livet at dagligdagen på skolen med udgangspunkt i fællesskabet giver mangesidige udfordringer og oplevelser til det enkelte barn at samværet på skolen er præget af tolerance, åbenhed og respekt for det enkelte menneske Side 5 af 11

6 3. Økonomi budgetforudsætninger for institutionen Driftsbudget for 2015 for Vinderslev Skole Driftsbudget for 2015 for Vinderslev Skoles SFO Se side i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet. 4. Mål for Vinderslev Skole for 2014/15 Mål Handlinger Succeskriterier Udvikle og etablere et pædagogisk læringscenter, hvor skolens ressourcepersoner er samlet, og hvor skolens lærere og pædagoger kan hente faglig og pædagogisk sparring og vejledning. At kunne planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning eller et forløb, som tager udgangspunkt i den didaktiske firkant. At den enkelte lærer/pædagog bliver fortrolig med formuleringerne i og anvendelsen af fælles forenklet mål indenfor egne undervisningsfag. At udvikle en dynamisk elevplan som kobles sammen med både fælles og individuelle læringsmål, og hvor både At skolen uddanner de nødvendige ressourcepersoner: - - én lærer tager endnu ét modul omkring medier og kommunikation - én lærer har fået ansvar for at fordybe sig i, samt udbrede kendskab til og anvendelsen af digitale medier i undervisningen - én lærer starter uddannelsen til matematikvejleder - at vi indhenter den nødvendige sparring hos både kommunale skolekonsulenter og biblioteker. At sætte fokus på konkrete forsøg med opstillet læringsmål dvs. afsætte tid til både i fællesskab og individuelt at formulere, afprøve og evaluere læringsmål ind i egen praksis f.eks. gennem mindre aktionslæringsforløb og fælles på p-møder. At arbejdet med læringsmål prioriteres højt som et fælles pædagogisk udviklingsprojekt. At der afsættes tid til at udforske de muligheder, som At vi finder en lokal model som understøtter de læringsmæssige og pædagogiske udfordringer, som både lærere og pædagoger står med. At vi får uddannet ressourcepersoner eller i hvert fald startet. At både lærere og pædagoger gør sig konkrete erfaringer, som kan bringes i spil ind i udviklingen af den pædagogiske praksis. At både lærere og pædagoger bliver fortrolige med og kan anvende den didaktiske firkant. At der udvikles en skabelon for en dynamisk elevplan, som kan bruges af både lærere, pædagoger, elever og forældre. Side 6 af 11

7 elever og forældre bidrager. Udvikle og etablere et tættere samarbejde med den lokale børnehave og det lokale plejehjem. At udvikle samarbejdet på tværs af lokale institutioner, samt med lokale foreninger. At implementere og udvikle anvendelsen af en fælles ITbaseret lærings- og samarbejdsplatform (Google Apps for Education). At udforske platformens muligheder ind i læringsrummet. bl.a. bringer i spil vedr. arbejdet med læringsmål. At der afsættes tid til at lærere og pædagoger i fællesskab kan gøre sig erfaringer med den nye skabelon for elevplaner og derigennem bidrage til udviklingen af en fælles skabelon for elevplaner. Fortsat at invitere børnehaven og plejehjemmet til skolens arrangementer f.eks. generalprøven på 4. klasse teaterforestilling. At 5. klasse påbegynder samarbejdet med den ældste børnegruppe i børnehaven (kommende store venner ). At afprøve nye kontakter mellem skolen og børnehaven/plejehjemmet. At inviterer lokale foreninger til fællesmøde om samarbejde og muligheder. At én lærer bliver fortrolig med Google Apps gennem lokale kurser for derefter at videreformidle viden og muligheder til både elever og kollegaer evt. suppleret af fælles workshop på skolen. At skabe rammer (udstyr, viden og tid) hvor elever og lærere sammen udforsker platformens muligheder. At det bliver naturligt for både elever og personale at tænke både de yngre børn og de ældre borgere ind i skolens aktiviteter. At vi får udviklet flere gode traditioner mellem byens institutioner og foreninger. At alle elever og lærere i mellemtrinnet bliver fortrolige med anvendelsen af Google Apps, samt løbende udfordre nye muligheder for anvendelsen. At indskolingselever bliver fortrolige med Google Apps og finder brugbare muligheder for at inddrage plarformen i undervisningen. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. Side 7 af 11

8 I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar Side 8 af 11

9 Bilag Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra institutionen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbedringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutionen skal arbejde efter det kommende år. Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi 1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde? 1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås? 1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser? Tema 2: Ressourcer 2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag? 2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne? 2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden? 2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr? Tema 3: Medarbejdere 3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdspladsens mål? 3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere? Side 9 af 11

10 3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne? Tema 4: Metoder og processer 4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål? 4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 5: Brugerresultater 5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte brugertilfredshedsmålinger 5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutionen Tema 6: Medarbejderresultater 6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger 6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image Tema 7: Faglige resultater 7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder Tema 8: Øvrige nøgleresultater 8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrative mål Side 10 af 11

11 8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen 8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået? Side 11 af 11