KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 272 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Centrum-karreen Vesterbro Byfornyelse Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996

2 Ksbenhavns Kommunes Planorientering Lokalplan nr. 272

3 Kebenhavns Kommune Lokalplan nr. 272 Lokalplan for området begraenset af Helgolandsgade, Halmtorvet, Abel Cathrines Gade og Istedgade. I henhold til lov om planlaegning (lovbekendtgarrelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsaettes herved folgende bestemmelser for området Formfl Formålet med lokalplanen er at tilgodese bl.a. folgende hensyn: - Lokalplanen skal udgarre plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. - Der skal laegges vaegt på områdets funktion som boligområde. - Istedgade skal opretholdes som handelsgade. - Kvarterets karakteristiske bebyggelsesstruktur med overvejende sluttet randbebyggelse i 5 etager samt udnyttet tagetage onskes viderefarrt. Den eksisterende randbebyggelse bidrager til et vaerdifuldt gadebillede, der så vidt muligt skal bevares. Eventuel ny randbebyggelse skal opfarres efter en bebyggelsesplan, der respekterer bebyggelsesstrukturen. - Gadebilledet i kvarteret er karakteristisk ved korte facadelaengder, markante gesimser, taetsiddende, sprossedelte vinduer i hojformat og variation i detaljer. Eventuelt nybyggeri skal indpasses i gadebilledet og skal ved proportionering af facader, herunder vinduer, og ved valg af materialer, farver og lignende harmonere med omgivelserne. - Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal der kunne tages funktions- og byarkologiske hensyn. Der skal således på gårdsiden kunne påbygges installationstårne, glasinddzkninger, altaner og lignende. - De nuvaerende friarealforhold arnskes forbedret med hensyn til starrrelse, lysforhold og indretning bl.a. ved nedrivning af baghusbebyggelse. Der skal kunne etableres mindre, byarkologiske anlaeg i gårdrummet Omrfde Lokalplanområdet afgraenses som vist på vedhaeftede tegning nr og omfatter ejendommene matr.nr.ne 695, 701, 703, 705, 706, 7 10, 71 1 og 76 1 Udenbys Vester Kvarter, Kobenhavn, samt alle parceller, der efter den l. januar 1995 udstykkes fra de naevnte ejendomme Anvendelse Stk. Z. Området fastlagges til boliger. Mod Istedgade fastlaegges den nederste etage - stueetagen eller kaelderetagen, hvor dennes loft ligger mere end 1,25 m over gadeniveau - til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Mod Istedgade må den overliggende etage og mod Halmtorvet og undtagelsesvis mod de ovrige gader, må den nederste etage anvendes til de naevnte erhverv, samt andre serviceerhverv, håndvark m.v. der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Stk. 2. Der kan efter Magistratens naermere godkendelse indrettes kollektive anlaeg og institutioner, herunder vuggestuer og barmehaver, samt andre sociale, kulturelle og miljomaessige 1

4 servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Stk. 3. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlaegges. Stk. 4. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens naermere godkendelse opfores eller indrettes faellesanlaeg for bebyggelsens beboere Vejforhold Stk. 1. De eksisterende vejlinier opretholdes. Stk. 2. Der fastlaegges 3 m hj~rneafskaeringer bortset fra hjornet af Abel Cathrines Gade og Istedgade, hvor der fastlaegges en hjorneafskaering på ca. 1 O m svarende til den eksisterende bebyggelse Bebyggelsens omfang og placering *) Stk. Z. Den eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsvaerdig sammenhaeng - på tegningen vist med krydsskravering - må kun nedrives efter Magistratens szrlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. Ny bebyggelse skal opfores i princippet som sluttet randbebyggelse i vejlinien svarende til den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen skal opfores i 5 etager samt udnyttet tagetage. Hojden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. l m. Husdybden må ikke overstige ca. 10 m. Gesimshojden og husdybden skal ved sammenbygning i skel efter Magistratens naermere godkendelse tilpasses gesimshojden og husdybden på naboejendommen. Stk. 2. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan der opfores enkelte mindre udhuse og lignende, herunder byskologiske anlaeg, i gårdrummet. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på gårdsiden af eksisterende randbebyggelse tillades påbygning af installationstårne, glasinddaekninger og lignende, hvor det er begrundet i okologiske ogleller funktionelle forhold, samtidig med at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmaessige hensyn. Der kan endvidere indrettes beboelse i eksisterende tagetager i randbebyggelsen. Det er en forudsaetning, at ejendommen indgår i et faellesgårdanlq med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i ovrigt 3 9. Stk. 4.Når arkitektoniske forhold g0r det påkraevet, kan Magistraten tillade enkelte mindre afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal og husdybder, fastsat i stk Bebyggelsens ydre fremtreden Stk. Z. Bygningerne skal med hensyn til materialer, udformning, farve og ovrige ydre fremtrzden efter Magistratens skon vme samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse må i naevnte henseender ikke aendres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. For eksisterende randbebyggelse gaelder saerligt: *) Gennemfmelse af den fastlagte bebyggelsesplan indebaerer, at bebyggelsesprocenten for enkeltejendomme vil variere fra ca. 260 til ca Bebyggelsesprocenten vil for karreen som helhed viere ca. 370, mens friarealet vil vaere af stmrelsesordenen 10 pct. af etagearealet. 2

5 a) Facadezndnnger mod Helgolandsgade, Halmtorvet, Abel Cathnes Gade og Istedgade skal udfarres således, at der efter Magistratens skarn tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende gadefacades arkitektoniske saerpraeg, herunder i forhold karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger af facaden. Endvidere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og darrindfatninger og lignende udformes under hensyntagen til facadens udtryk. b) Eksisterende vinduer i facader skal tilfaelde i af udskiftning erstattes med sidehzngte, ud- adgående dannebrogsvinduer af trae og de heraf afledte typer, jf. dog stk. 4 om butiksvinduer. Glas skal vzre af planglas. c) Magistraten kan tillade etableret tagterrasser mod gårdsiden, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden dog ikke må zndres, og tagflugten mod gaden skal respekteres ved placering af rzkvaerk m. v. Ved indretning af beboelse i tagetagen skal denne forsynes med kviste eller lignende opbygninger. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Opholdsaltaner må kun etableres på gårdsiden. d) Uanset pkt.erne a), b) og c) kan Magistraten tillade en anden facade- og tagudformning, såfremt en sådan udformning vil tilfarre gadebilledet en helt saxlig arkitektonisk kvalitet. e) Opgange i boligbebyggelse skal forsynes med adgang til begge facader. f) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Eventuelle opholdsaltaner mod gade skal udfarres som indeliggende opholdsaltaner med brystninger, der flugter med facaderne eller med et lodret altan/ karnapmotiv efter Magistratens naermere bestemmelse. Stk. 4. Faste baldakiner må kun opsaettes i szrlige tilfzlde, såfremt der efter Magistratens skarn kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhzng med facadens arvrige udformning. Der må ikke etableres sammenhaengende butiksfacader, der raekker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtraede med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blaendes ved tilklaebning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklzdning. Stk. 5. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsaetning af markiser, udhzengsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, Stk. 3. For ny randbebyggelse galder szrligt: a) Bebyggelsen skal opdeles i facadeenheder med laengder, der efter Magistratens skarn harmonerer med facadelaengderne på den pågaeldende gadestrzkning. Facaderne skal endvidere harmonere med nabobebyggelserne med hensyn til facadeudtryk og skal arvrigt i udformes med passende variation efter Magistratens skam. b) Vinduer skal harmonere med naboejendomudhzngsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skarn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågddende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklamebelysning samt lysskilte må ikke vzre til ulempe for omgivelserne eller mens vinduer med hensyn til placering, starr- virke skaemmende i forhold til gadebilledets relse, proportioner og udformning i arvrigt. c) Tage skal udformes som sadeltage eller med karakter og den pågaeldende bygnings arkitektoniske udtryk. anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skarn harmonerer med tagformerne på karreens eksisterende randbebyggelse og med tagformerne på den arvrige omgivende bebyggelse. Udnyttede tagetager skal fortrinsvis udfarres med kviste eller lignende opbygninger mod gadesiden. Udformningen Stk. 6. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af faellesantenneanlaeg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt faellesantenneanlaeg. skal godkendes af Magistraten. 3

6 6 7. Foranstaltninger mod forureningsgener **) Stk. 1. Bebyggelse skal efter Magistratens naermere godkendelse i overensstemmelse med miljomyndighedernes krav placeres (if. dog 9 5, stk. l), udfores og indrettes således, at beboere og brugere i fornodent omfang skaermes mod stoj og anden forurening fra vej. Det indendors stojniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 35 db(a).***) Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljomyndighedernes krav isoleres mod stej. ***) 0 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, for bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlaeg efter Magistratens anvisning. 9. Ubebyggede arealer Stk. 1.De ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang anlaegges som opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens naermere godkendelse. Stk. 2. Parkeringsdaekningen skal vaere af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkeringen må ikke indrettes på ter- raen, men skal etableres i underjordisk anlaeg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens naermere bestemmelse. Stk. 3. Opholdsarealer og parkeringsanlaeg skal efter Magistratens naermere bestemmelse indgå i faellesanlaeg. Stk. 4.Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevaegelseshremmedes faerdsel på arealerne. Stk. 5. Traeer skal bevares i videst muligt omfang Ledninger Der forudsaettes tinglyst fornedne deklarationer vedrerende sikring m.v. af ledninger Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene gør det påkraevet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlaegninger af ejendomsgraenser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens sken må anses for nodvendige til gennemforelse af den fastlagte bebyggelse Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens **) Opmarksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet er tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 9 19 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening af jorden, underette kommunalbestyrelsen (Miljskontrollen) herom. I henhold til samme lovs 9 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening af jorden, og arbejdet kan f~rrst genoptages, når et område frigives af kommunen (bekendtgsrelse nr. 582 af 13. august 1990). Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågaldende ejendom og den, som er ansvarlig for det pågzldende arbejde. ***) Jf. MiljerstyreIsens vejledning nr. 3/1984,,,Trafikstsj i boligområder". 4

7 Lokalplanen hindrer at ikke, den eksisterede Dispensationer bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen I henhold til planlovens 9 19, stk. l, kan der ikke strider mod de i givne byggetilladelser tag- dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, ne forbehold og i Øvrigt er lovlig. ~ hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Den Samlede Ma Påtaleret gistrat. Kgbenhavns Magistrat har påtaleret for overtrzdelse af bestemmelserne i nzrvzrende lokalplan. Naervzrende lokalplan nr. 272 med indhaeftede tegning nr er vedtaget af Borgerrepraesentationen i mnrdet den 29. februar 1996 og endeligt bekendtgjort den 27. marts Kgbenhavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling, den 4. juni 1996 p.0.v. Peter Hsiriis Nielsen Kontorchef KQIBENHAVNS BYRET Indfarrt den 4/ Lyst under nr K. Dimon /Annette Hansen fuldmzgtig 5

8 6 EMNE LOKALPLAN CENTRUM -KARREEN EJERLAV MAL 1:lOOO TEGN DATO JOURN NR PD 308 TEGN NR UDENBYS VESTER KVARTER, KBBENHAVN JAN OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET K0BENHAVNS RADHUS, 1599 K0BENHAVN V.