Inspirationskatalog HJEMLØSHED. Fakta om hjemløse i Danmark. Indhold. Juni KKR Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationskatalog HJEMLØSHED. Fakta om hjemløse i Danmark. Indhold. Juni 2015. KKR Hovedstaden"

Transkript

1 Juni 2015 KKR Hovedstaden Inspirationskatalog HJEMLØSHED Den 18. maj 2015 afholdte Høje-Taastrup Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om hjemløshed. Temaet hjemløshed er et af i alt fem fokusområder, der indgår i hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale Høje-Taastrup Kommune har med en hjemløsestrategi baseret på Housing First mere end halveret udgifterne til området blandt andet som følge af en reduktion i opholdstiden på forsorgshjem. Kort og godt - hjemløsestrategien virker! Der er penge at spare, der er potentiale for bedre livskvalitet for borgerne i egen bolig, og så stiger antallet af hjemløse ikke i så høj grad i de kommuner, der arbejder ud fra hjemløsestrategien sammenlignet med øvrige kommuner i landet. Dette katalog opsummerer pointer og gode erfaringer præsenteret på konferencen, som kommuner og øvrige parter med fordel kan lade sig inspire af. Fakta om hjemløse i Danmark Den seneste hjemløsetælling viser en fortsat stigning i det samlede antal af hjemløse borgere fra i 2019 til i Særligt antallet af hjemløse unge og antallet af hjemløse borgere med psykisk sygdom er stigende. I 2013 havde hver anden hjemløs psykiske lidelser. Indhold Fakta om hjemløse i Danmark 1 Forsorgshjem 2 Fremskudt Sagsbehandling 2 Tættere samarbejde kan 3 forebygge unges hjemløshed Én indgang for alle unge 4 Utraditionelle boligløsninger til 4 unge Housing First 5 Det kan betale sig! 6 Vejen til at fastholde borger i 6 boligen Bevar og byg billige boliger 7 Den brændende platform 8 En ny gruppe af hjemløse, de såkaldte sofa surfere, er tiltagende. Det er hovedsageligt unge, der sover hos familie, venner og bekendte. De er i stor risiko for at blive hjemløse og udvikle sociale problemer. Gruppen bør derfor have en særlig opmærksomhed. Det er især i de københavnske omegnskommuner, at hjemløsheden er steget. Hovedårsagen til stigningen er mangel på billige boliger. Kilde: Hjemløshed i Danmark 2013, SFI.

2 2 Forsorgshjem - løsning i akut situation En brugerundersøgelse på forsorgshjem i landet viser, at beboerne betragter hjemmene som en løsning i en akut situation og kun i en kortere periode. Årsagen til længere ophold er typisk mangel på anvisning til en bolig. Ventetiden på bolig opleves ofte som frustrerende for beboerne. Beboernes tilfredshed med opholdet hænger tæt sammen med aktiviteterne på boformen. Særligt bør der være fokus på nytteaktiviteter uden for boformen, der forbereder beboerne på et liv i egen bolig. Omsorg og rehabilitering skal gå hånd i hånd! Omkring halvdelen af beboerne er bekymret for at skulle flytte i egen bolig. En bolig skal følges op af en social støtte, hvis borgerne skal fastholde boligen. Kilde: Livet på hjemløseboformer, SFI. Fremskudt sagsbehandling bidrager både til tidligere opsporing og hurtigere iværksættelse af indsatser. Fakta om Fremskudt Sagsbehandling Fremskudt sagsbehandling består af metoder og organisatoriske modeller, der kan bidrage til en fremskudt indsats. Sagsbehandleren er rykket ud af forvaltningen og møder borgeren, hvor borgeren er eksempelvis i en bolig, på væresteder, på gaden m.v. Sagsbehandlerens opgave er bl.a. at opspore, tilbyde hjælp og fungere som bindeled til de forskellige forvaltninger og behandlingssystemet. Den fremskudte sagsbehandler har typisk handlekompetence, og er dermed i stand til at træffe afgørelser hos borgeren eller umiddelbart efter mødet med borgeren. Få flere informationer herom på Fremskudt Sagsbehandling en vej til hurtigere og helhedsorienteret hjælp Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Det er en af regeringens målsætninger i hjemløsestrategien. Flere kommuner arbejder i kraft af hjemløsestrategien med fremskudt sagsbehandling. Det vil sige sagsbehandling direkte på gaden eller værestedet. Erfaringerne med fremskudt sagsbehandling er overvejende positive og omfatter blandt andet følgende: Kommunerne får nemmere kontakt til beboerne, der i mange tilfælde ikke ville møde op til samtaler hos kommunen. Dermed kan indsatserne også hurtigere iværksættes. Opholdstiden på forsorgshjemmene reduceres markant. Det tværgående samarbejde styrkes typisk mellem de forskellige enheder i kommunen, og det bidrager til mere helhedsorienterede løsninger for borgerne. En fast tilknyttet fremskudt sagsbehandler øger gennemgående trygheden og tilliden hos beboerne Københavns Kommunes er en af de kommuner, der arbejder med fremskudt sagsbehandling. Kommunens Hjemløseenhed arbejder med både opsøgende gadeplansmedarbejdere og fremskudte sagsbehandlere. Den fremskudte sagsbehandler besøger boformen ugentlig, og afholder blandt andet samtaler med beboerne på boformen. Samtalerne med beboerne tager udgangspunkt i metoden Feedback Informed Treatment (FIT), der bidrager til, at borgerens egne mål og ønsker i højere grad kommer i fokus. Hjemløseenheden arbejder fleksibelt, opsøgende og understøttende i forhold til at skaffe borgeren en fast bolig.

3 2 Ungeprojektet Ungeprojektet er baseret på en forebyggende, tidlig og helhedsorienteret indsats til udsatte unge i alderen år, Tættere samarbejde kan forebygge unges hjemløshed Flere kommuner har positive erfaringer med at arbejde målrettet med at forebygge, at unge bliver hjemløse og at sikre, at de unge, der bliver hjemløse, hurtigt kommer ud af det igen. Erfaringerne viser, at særligt tre trin er væsentlige for at opnå de bedste resultater: Identificering: Definer faktorer, der kan fungere som pejlemærker for en øget risiko for at blive hjemløs fx ustabil opvækst, dårlige familierelationer, står uden for uddannelsessystemet eller beskæftigelse. Samarbejdsmodel: Udarbejd handleplaner i samarbejde mellem den unge, UU, jobcenteret, myndighedskoordinatoren, bostøtten og andre relevante parter (fx fra den unges eget netværk). Afdæk i den forbindelse den unges netværk, og hvilke parter der er relevante for pågældende ung. Sammenhængende indsatser: Sikr koordination mellem enheder og kontinuitet i forløbet. Det er helt centralt, at der er ledelsesmæssigt fokus på at samarbejde på tværs af enheder. En styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de relevante enheder kan fremme samarbejde og sammenhæng. For at sikre en tidlig indsats er det afgørende, at den unge følges tæt fra starten, men også at der stilles krav og forventninger til den unge. Det er i den forbindelse også vigtigt at have fokus på, hvordan der kan opbygges tillidsfulde relationer til de unge. Her har den kommunale medarbejder en vigtig rolle som brobygger og tillidsskaber. Eksempelvis kan en kontaktperson fungere som et fast bindeled mellem den unge og kommunen. Desuden er der positive erfaringer med at ordinere fitnessmedlemsskaber eller medlemskab til holdsport til den unge. Det øger selvtilliden, sundhedstilstanden og bidrager til at opbygge sociale netværk. der er hjemløse eller i risiko for at blive det. Indsatsen organiseres i en samlet model, der består af to hovedkomponenter, som begge har vist gode resultater: En helhedsorienteret ungeindsats med udgangspunkt i Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Housing-First og de to bostøttemetoder CTI og ICM. Endvidere arbejdes med to sideløbende spor: En kontaktskabende indsats til unge i hjemløshed og unge i risiko herfor Udvikling af den boligrettede indsats med henblik på at skabe bedre adgang til boliger for ungemålgruppen. 11 kommuner arbejder med indsatsen fra oktober 2014 til november Få flere informationer herom på

4 4 Én indgang for alle unge! Frederiksberg Ungecenter er Jobcenter Frederiksbergs tilbud til unge mellem år. Ungecenteret samler alle relevante tilbud (ydelser, jobkonsulenter, UU m.v.) til den unge under ét. Det vil sige, at den unge har én indgang til kommunen. Denne organisering har positiv indvirkning på den unges møde med kommunen, der i højere grad virker overskueligt. Samtidig styrkes sammenhængen i indsatserne via det tværfaglige samarbejde, ligesom opsporingen og aftrækket til iværksættelse af indsatser er hurtigere. Få mere information på Til yderligere inspiration har Roskilde Kommune en tilsvarende organisering i form af Ungeguiden. Kommunerne skal turde udfordre sig selv på gængse opfattelser og tilgange, og turde ændre mindsettet for at finde kreative, individuelle og fleksible løsninger. Målgruppeforståelse En grundig målgruppeafdækning og - afgræsning er helt centralt for at implementere en målrettet hjemløsestrategi. En god målgruppeforståelse kombineret med en grundig udredning skaber et godt udgangspunkt for at vælge de korrekte metoder og indsatser. I den forbindelse kan det blandt andet være relevant at skelne mellem hjemløse og boligløse. Mens boligløs typisk er borgere, hvor mangel på en bolig er det største problem, defineres en hjemløs typisk som en borger, der har sociale problemer, der går ud over mangel på bolig. I Danmark findes der ikke en officiel definition på hjemløshed. I SFI s årlige hjemløsetælling indgår en afgrænsning af, hvem de hjemløse er. Denne afgrænsning er det, der kommer tættest på en officiel definition af hjemløshed i Danmark. Se Hjemløshed i Danmark 2013 på www. sfi.dk. Utraditionelle boligløsninger til unge En målsætning i regeringens hjemløsestrategi er, at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. Men det er svært - især i de store byer - at finde billige boliger, som er til at betale for unge på kontanthjælp. Hertil kommer, at satserne for eksempelvis kontanthjælp i de sidste år er reduceret, mens huslejen for almenboliger generelt er steget. Ventetiden på en egnet bolig er derfor i mange kommuner blevet længere. Nogle kommuner har derfor etableret nye boligløsninger til unge. Nedenfor er et par eksempler herpå: Akutboliger: Lindevangen har 8 akutboliger (SEL 110) målrettet unge mellem 18 og 25 år. Boligerne ligger i alment byggeri. Formålet er at få de unge væk fra botilbuddene og inkludere dem i samfundet. Kravet for at få en akutbolig er, at den unge ønsker at ændre sit liv i et eller andet omfang, ønsker at samarbejde med kommunen og er aktivt boligsøgende. Hver ung i en akutbolig har en kontaktperson, der hjælper med at opnå den unges mål, ligesom kontaktpersonen sikrer kontinuitet i møderne mellem den unge og kommunen. Cirka halvdelen af de unge ender i egen bolig efter at have boet 8-10 måneder i en akutbolig. Få mere information på Deleboligordning: Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt et forsøg med deleboligordninger for unge under 30 år, der i begrænset grad har sociale vanskeligheder. Det er således alene de bedste af de unge, der er opskrevet på den boligsociale venteliste, som bliver anvist til en deleordning. To unge deler en af de større og dyrere 2-3 værelsesboliger, som kommunen har anvisningsret til. De unge indgår lejekontrakt for det enkelte værelse. En kommunal medarbejder matcher de unge to og to for at skabe de bedste vilkår for at dele en bolig. Det opleves at skabe et rum til øvrige borgere på ventelisten og reducerer ventetiden. Få mere information ved kontakt til Susan Fiil Præstegaard, Københavns Kommune, Socialforvaltningen.

5 5 Fakta om Housing First Housing First-tilgangen er udviklet i USA fra 1990 erne, og har siden fundet udbredelse i en række europæiske lande. Housing First - en permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Grundstenen i Housing First er, at en bolig skal gå hånd i hånd med en helhedsorienteret støtte. Boligen er udgangspunktet for indsatsen - men boligen behøver ikke komme før igangsættelse af øvrige indsatser. Lige så vigtigt er det, at en bolig ikke er betinget af, at borgeren er stoffri eller i behandling for psykisk lidelse. Tre evidensbaserede bostøttemetoder (ACT, ICM og CTI) er tilknyttet Housing Firsttilgangen. De er alle funderet på et empowerment- og recoveryperspektiv samt individuelt tilpassede forløb, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Kom godt i gang med Housing First fem implementeringsdrivkræfter! Indsatsen: Start med at udfolde omfanget af problemet. Eksempelvis: Hvordan ser målgruppen ud? - Hvilke indsatser har virket før? - Hvilke resultater vil vi nå? - Hvordan opnår vi dem? Konteksten: Afdæk og inddrag alle relevante parter, herunder internt i kommunen, forsorgshjem, boligorganisationer, borgernes netværk m.v. Organiseringen: Det er vigtigt at etablere et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter i og uden for kommunen, således at roller fordeles og relevante oplysninger deles. Samarbejdsaftaler kan være en fordel heri. Menneskene: Det er vigtigt at have fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan arbejde med metoderne, og omsætte tilgangen så det er meningsfuldt for både medarbejdere og berørte borgere. Ledelse: Sørg for at få politisk og ledelsesmæssig opbakning. En styregruppe med repræsentanter fra administrativt og politisk niveau øger fremdriften. Housing First-tilgangen er i Danmark anvendt i forbindelse med Hjemløsestrategien. Housing First er en værdibaseret tilgang, der bygger på en evidens for, at med en intensiv social støtte, kan hovedparten af borgere med komplekse støttebehov bo i egen bolig (fx Nelson m.fl., 2007). De tre bostøttemetoder, der anvendes er Assertive Community Treatment (ACT), Intensiv Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI). Alle tre metoder er evidensbaserede. Hvilken bostøttemetode, der benyttes, afhænger af borgerens behov for støtte, herunder varigheden af støttebehovet, og i hvilket omfang borgeren er i stand til at benytte øvrige tilbud i det sociale system. Få mere viden og inspiration på Socialstyrelsen anvender implementeringsdrivkræfterne i udbredelsen af hjemløsestrategien i 25 kommuner. Få mere viden og gode eksempler på implementering af Housing First på K

6 6 Det kan betale sig! En samfundsøkonomisk analyse viser, at de tre bostøttemetoder, der er tilknyttet Housing First-tilgangen, er cost-effektive metoder. Det vil sige, at metoderne i udgangspunktet kan forventes at give en betydelig samfundsøkonomisk gevinst efter et par år. Dertil kommer også en øget livskvalitet for borgerne i form af egen bolig, færre hospitalsindlæggelser, mindre behov for misbrugsbehandling m.v. Det er nødvendigt, at kommunerne evner at have tålmodighed i forhold til at se resultaterne vokse frem. To af bostøttemetoderne er tidsubegrænsede og skal måles på den livslange effekt for borgeren og kommunens økonomi. Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af metoder Hjemløsestrategien, Rambøll og SFI, Når man vælger at implementere hjemløsestrategien skal kommunerne evne at skifte fokus fra de umiddelbare gevinster til de langsigtede gevinster. Gode tips til at fastholde borgere i boligen En grundig udredning er afgørende for det bedste match mellem borger og bolig En social vicevært (SEL 79) kan hjælpe borgere, der har brug for moderat støtte. Typisk er der tale om pædagoger, der er ansat til at yde omsorg, støtte i hverdagen, opbygge netværk og aktiviteter m.v. Et stærkere samarbejde på tværs af parterne kan bidrage til gennemsigtige organisationer og tydelige organisationsplaner. Tag udgangspunkt i borgerens ønske - det kan være nødvendigt at forny den måde, kommunen tænker boliger på. Tag ud til lokale boligafdelingers bestyrelser og fortæl om en udsat beboers vanskeligheder. Det giver tryghed, og bidrager til, at den lokale vicevært i højere grad kan håndtere borgerens adfærd. Vejen til at fastholde borgere i boligen er samarbejde og dialog At nå i mål med at nedbringe antallet af hjemløse kræver at fokus rettes mod to spor; nemlig 1) Bevar og byg billige boliger og 2) Fasthold borgeren i boligen. Odense Kommune har opnået markante resultater i forhold til at fastholde borgere i boligen, herunder er antallet af hjemløse fra faldet med 46 %. Dette er blandt andet som følge af en reduktion i antallet af fogedudsatte borgere og i antallet af borgere, der smides ud af sin bolig. Resultaterne er bl.a. opnået via en boligstrategisk og koordineret indsats med følgende elementer: Samarbejdsstrategi: Kommunen indgår partnerskaber med boligorganisationer. Dette bidrager til fælles ejerskab. Styringsdialog: Den boligsociale anvisning foregår dialogbaseret med boligorganisationerne. Dette bidrager til bedre match mellem borger og boligforening. Netværksmøder: Hver 3. måned afholder kommunen netværksmøder med boligorganisationer og politi. Dette bidrager til involvering og tillid. Én indgang: Kommunen etablerer én adresse (alternativt en vagttelefon), hvor boligorganisationerne/viceværter kan rette alle henvendelser til kommunen blandt andet omkring bekymringer for beboeres trivsel. Sociale viceværter: Kommunen tilknytter sociale viceværter til boligforeningerne. Dette har stor effekt i forhold til at fastholde borgeren i boligen. Erfaringen er desuden, at en revitalisering af måden kommunen tænker sociale indsatser ikke kræver ekstra penge, men kræver politisk opbakning, ledelsesmæssigt fokus og et ændret mindset med fokus på tæt koordinering og en opsøgende indsats.

7 7 Inspiration til billige og alternative boliger Bevar og byg billige boliger! Udfordringen med at finde egnede boliger er den største i forhold til at implementere Housing First-tilgangen. Det er afgørende, at der er et landsdækkende fokus på 1) at bevare de billige boliger, der allerede eksisterer, og 2) at huske at bygge billigt, når der bygges nyt. Bevar de billige boliger: Huslejeniveauet: Hold niveauet for leje af almene boliger stabilt. Helhedsplan: En angiven andel af de almene boliger bør udestå fra fuld boligrenovering. Der bør i den forbindelse være fokus på at sikre en vis geografisk spredning i, hvor de billige boliger ligger, således at de er fordelt over hele byen. Kreative løsninger: Udnyt eksisterende boliger på kreative måder. Hav i højere grad fokus på målet frem for systemet, så der skabes rum til gode og kreative løsninger. Kortlæg i den forbindelse den almennyttige boligmasse i kommunen. Det øger grundlaget for at tænke helhed og på tværs. Anvisningsretten: Bliv helt klar på, hvilke muligheder anvisningsretten giver, således den kan udnyttes til at indgå gode aftaler med boligorganisationerne. Netværk: Etabler netværk mellem kommunen, boligorganisationer og øvrige relevante parter. Det giver bedre grundlag for samarbejde og at finde løsninger. Byg nyt billigt: Kommunerne kan blive bedre til at udnytte lovgivningen til fulde i forhold til at etablere billige boliger. Kommunerne kan indgå aftaler med almensektoren om at bygge billige boliger. Kommunerne har behov for udvidede lovgivningsmæssige samarbejdsmuligheder med private, der kan understøtte flere typer af boligløsninger. Inspiration vedrørende samarbejde med private om etablering af billige boliger se: Bolig på anden måde, Inspiration til at bygge billige boliger kan findes på: basisboligen.dk Inspiration til billige alternative boliger se: Storbylandsbyen Marienlystvangen i Århus, Inspiration til alternative boliger se: Thorsholm - bomiljø målrettet socialt udsatte mennesker, som har været hjemløse eller er hjemløsetruede, Inspiration til alternative boliger: Opgangsfællesskaber målrettet mennesker over 30 år, som har problemer med hjemløshed og misbrug, Til orientering: Som led i Socialstyrelsens Ungeprojekt er der etableret et bolignetværk med repræsentanter fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og de 5 kommuner i landet, der har flest udfordringer med at skaffe billige boliger.

8 8 KKR Hovedstaden Fælleskommunalt Sekretariat for det Specialiserede Socialområde Find os på webben: Tak til Høje-Taastrup Kommune, der afholdte hjemløsekonferencen den 18. maj Program, deltagerliste og oplæg fra konferencen kan findes på webben. Den brændende platform! Den brændende platform i forhold til arbejdet med hjemløshed er de billige boliger! Hidtil har billige boliger været defineres ud fra en grænseværdi for huslejen på under kr. I 2015 kan en borger, efter reguleringerne af overførselsindkomsterne, dog kun betale kr. pr. måned for en bolig. I Københavns Kommune er andelen af billige boliger siden 2007 blevet halveret. Det har også den konsekvens, at kommunen grundet priserne må returnere 40 % af de boliger, som kommunen får til rådighed. Der arbejderes derfor med en række løsninger: Hovedaftale med almensektor: 1) Holde huslejesatsene stabilt og 2) 10 % af nybyggede boliger skal søges byttet til en månedlig husleje på kr. Udlejningsaftale: Deleboliger for unge, hvor der indgås lejekontrakt på hvert værelse. Kommuneplan 2015: En sammenhængende by. Bl.a. skal 10 % af de nybyggerier, der bygges i områder, der ikke er en del af byggeplanen, koste under kr. Planlov: 1) Øremærke grunde til almene boliger og 2) Tilbud om lån ved byggeri af almene boliger på dyre grunde.

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM) Bilag 2 Emne Til Kopi til Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 17. august 2012 I de 8 deltagerkommuner har i alt 1.681 borgere indtil nu været indskrevet i et metodeforløb under Hjemløsestrategien.

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien

Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien Titel Baggrund Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien i Viborg Kommune. Hjemløsestrategien 2009-2013 blev iværksat med henblik

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget

HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget HJEMLØSESTRATEGI Vejle Kommune 2019-2021 Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE en fælles indsats Tværgående hjemløsestrategi Vejle Kommune 2019-2021

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER Program opsøgende og kontaktskabende indsatser 10.00 10.30 10.30 11.00 11.00 11.15 11.15 11.45 11.45 12.00 12.00 12.45 12.45 13.45

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE Program - formiddag 10.00 10.30 10.30 10.45 Velkomst og introduktion til

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Udgangspunktet for en forandring 2016

Udgangspunktet for en forandring 2016 Udgangspunktet for en forandring 2016 Baggrund & formål Horsens Kommune har siden afslutningen af projekt Housing First i 2013 arbejdet med, at nedbringe opholdstiderne for hjemløse på forsorgshjem jf.

Læs mere

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet

Læs mere

Vidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet.

Vidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Vidensession At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Indhold Generel viden om projektet - Hvem, hvad, hvorfor og hvordan

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? KL s misbrugskonference 2013 Lars Benjaminsen 08-10-2013 1 Hjemløshed og misbrug Kategori Pct. af hjemløse mænd Pct

Læs mere

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse. Projektoplysninger Projektets titel: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem 18-24 år. Projektets formål og mål Formålet med projektet er at medvirke til at etablere et bedre grundlag for

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

STOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST. Koncernchef Susanne Kvolsgaard

STOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST. Koncernchef Susanne Kvolsgaard STOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST Koncernchef Susanne Kvolsgaard BSF S OVERORDNEDE ORGANISERING Uddannelse Fokus på de unge (under 30 år) Job Fokus på de voksne (over 30 år) Jobrehabilitering Fokus

Læs mere

Fokusområder for hjemløseindsatsen

Fokusområder for hjemløseindsatsen NOTAT Kontakt: Martin Fjording 17-08-2017 Fokusområder for hjemløseindsatsen Antallet af hjemløse er steget markant de seneste år, med 23 % flere hjemløse i 2015 end i 2009. Særligt antallet af hjemløse

Læs mere

Notat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs

Notat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs ALLE KAN BIDRAGE Notat Dato: 4. april 2017 Sagsb.: Sagsnr.: Dir.tlf.: E-mail: Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune Der er forskel på at være hjemløs og boligløs Begreberne hjemløs og boligløs bruges

Læs mere

Fremtidens forsorgsindsats. Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012

Fremtidens forsorgsindsats. Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012 Fremtidens forsorgsindsats Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012 Indhold i møde og konference Borgerfortællinger v. deltagere i projekt Housing First Jørgen Kratmann: Facts

Læs mere

Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)

Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?...

Læs mere

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Sagen: 2000 unge mangler et hjem

Sagen: 2000 unge mangler et hjem v Sagen: 2000 unge mangler et hjem I Danmark var der i 2009 1123 hjemløse mellem 18 og 29 år. I 2017 var tallet 2292 svarende til en stigning på 104 % Halvdelen af unge hjemløse har mindst ét misbrug af

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Puljeansøgning: Housing First

Puljeansøgning: Housing First Social- og Sundhedsforvaltningen Misbrusgorganisationen Overmarksgården Dato 10. februar 2014 Puljeansøgning: Housing First Implementering og forankring af bostøttemetoderne Critical Time Intervention

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed. Modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed. Modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed Modelbeskrivelse 1 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Telefon: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre

Læs mere

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET SOCIALUDVALGET 2014 SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET 1 Udfordringen Regeringens 2020 mål på udsatte området Regeringens udspil til sociale 2020 mål for de mest udsatte voksne: 1. Antallet af hjemløse i Danmark

Læs mere

Hvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde

Hvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde Hvad er Housing First Oplæg på SAND fællesmøde 23.8.2017 Housing First - grundprincipperne Boligen som en fundamental rettighed: Man skal ikke bevise, at man er parat til at få en bolig Selvstændige boliger

Læs mere

Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed. Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner

Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed. Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget 26-03-2014 Bilag 1. Pulje ansøgningen. NOTAT Dato: 25.02.2014 Af: Gitte Arndt Eierstedt Kommune: Gladsaxe Navn på tilskudsansvarlig: Simon Gahms Henriksen

Læs mere

Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT)

Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT) Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT) Grundprincipper og syn på borgeren Indsatsen fra et Assertive Community Treatment team (ACT team) er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet?

Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet? Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet? Behandlingscenter Nordenfjord, Hjørring KL s misbrugskonference i Kolding den 07.10 2014 Steen Bengtsson Kan metoderne fra hjemløsestrategien

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Boliger til socialt udsatte

Boliger til socialt udsatte Boliger til socialt udsatte Budgetforliget 2018 I disse år lægges sporene til fremtidens boligmarked i Horsens og forligspartierne lægger derfor vægt på, at der i alle store byudviklingsområder sikres

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Analyse af specialrådgivningen Strategi

Analyse af specialrådgivningen Strategi Analyse af specialrådgivningen Strategi Oplæg ved Chef for Specialrådgivningen Anne Leth Udvalget for Ældre og Handicappede d. 9. september Samlet strategi Beskrivelse af indsatser og effekt Ambition fra

Læs mere

STATUSNOTAT 2012 HJEMLØSESTRATEGIEN

STATUSNOTAT 2012 HJEMLØSESTRATEGIEN Statusnotat for Hjemløsestrategien 2012 November 2012 STATUSNOTAT 2012 HJEMLØSESTRATEGIEN STATUSNOTAT 2012 HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 2.1 Status på metodearbejdet

Læs mere

Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed

Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed Rapport Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed Afsluttende evaluering Lars Benjaminsen, Line Vistisen og Rune Agerskov Christensen Afprøvning af midlertidige

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

AFPRØVNING AF MIDLERTIDIGE OVER- GANGSBOLIGER MED ICM-BOSTØTTE TIL UNGE HJEMLØSE

AFPRØVNING AF MIDLERTIDIGE OVER- GANGSBOLIGER MED ICM-BOSTØTTE TIL UNGE HJEMLØSE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato Maj 2017 AFPRØVNING AF MIDLERTIDIGE OVER- GANGSBOLIGER MED ICM-BOSTØTTE TIL UNGE HJEMLØSE Midtvejsevaluering AFPRØVNING AF MIDLERTIDIGE OVERGANGSBOLIGER

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014

Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014 Vedrørende: Notat om koordinering mellem forvaltninger i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked Sagsnavn: Koordinering mellem forvaltningerne i Randers Kommune - mhp. Social- og Arbejdsmarked

Læs mere

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der: Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem

Læs mere

Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats

Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats Frederiksberg Kommune Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats Et projekt målrettet unge hjemløse

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Henrik Appel Esbensen, MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 12.8.2010 Sagsnr.: 2010-115927 Dok.nr.: 2010-526715 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel) Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

Styrket indsats på det sociale område i finanslovsaftalen

Styrket indsats på det sociale område i finanslovsaftalen Styrket indsats på det sociale område i finanslovsaftalen Tiltag Beskrivelse Relevans Bedre boligforhold og rimelig husleje for unge Udvidelse af ommærkningsordning: boligorganisationer og kommuner kan

Læs mere

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Ansøger type. Organisationens navn og CVR-nummer

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Navn og  adresse på tilskudsansvarlig. Ansøger type. Organisationens navn og CVR-nummer Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. København Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Anne Hare F678@sof.kk.dk

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Socialudvalget Borgmesteren Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Dato Sagsnr. 2013-0184456

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for hjemløse (beretning nr. 22/2013) 8. januar

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere