Afgiftsvejledning Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter

Transkript

1 Afgiftsvejledning 2019 Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter

2 Redaktionen er afsluttet december Afgiftsvejledning 2019 omhandler konkrete emner og forhold, som vi har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation. Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig heder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Stats autoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PwC har rettighederne til materialet. Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: ISSN:

3 Indhold Indledning....6 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger...7 Hvilke afgifter har vi i Danmark?....8 Energiafgifter Elektricitet Opdeling af forbruget af elektricitet...13 Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Måling af elektricitet Liberale erhverv specielle regler Brændsler olie, kul og gas Brændsler anvendt til proces Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Brændsler anvendt til særlige processer Måling af energi fra brændsler...22 Udlejningvirksomhed...25 Motorbrændstof...27 Landbrug m.m Væksthuse Afgift på affald Forbrænding af affald Affaldsvarmeafgift Tillægsafgift CO 2 -afgift på affald Deponering af affald NO X -afgift Metanafgift Svovlafgift...36 Overskudsvarme PwC s Afgiftsvejledning

4 Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker...39 El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Stilstandsvarme...40 Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Elfremstilling...42 Elfremstilling til eget forbrug på små elproduktionsanlæg Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v CO 2 -kvoter Vand...46 Vandafledningsbidrag Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag...47 Spildevandsafgift Privatforbrug Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter Angivelse og betaling af energiafgifter Forældelse af afgiftskrav PwC s Afgiftsvejledning 2019

5 Bilag Bilag 1 Godtgørelse af elafgift...55 Bilag 2 Godtgørelse af energiafgift på brændsler Bilag 3 Godtgørelse af energiafgifter ved særlige processer Bilag 4 Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m Bilag 5 Godtgørelse af vandafgift Bilag 6 Satser for energi- og CO 2 -afgifter...60 Bilag 7 NO X -afgift Bilag 8 Metanafgift på naturgas og biogas Bilag 9 Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk Bilag 10 Bilaget til CO 2 -afgiftsloven (proceslisten) PwC s Afgiftsvejledning

6 Indledning Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter. Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter. Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt kontaktoplysninger på Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt på PwC s kontorer i Aarhus og København. Aarhus København PwC s Afgiftsvejledning 2019

7 PwC s afgiftsgruppe kontaktoplysninger Hvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig opmærksom på. Du kan kontakte os på eller via nedenstående kontaktoplysninger: Michael Joan Faurskov Mette Lund Anne Neerup Troelsgaard Cordtz Hansen Jensen Aarhus København Aarhus Aarhus E: michael.troelsgaard E: joan.faurskov.cordtz E: mette.lund.hansen T: T: T: T: Maria Raabye Füchsel København E: T: Christian Bering Morsø Windberg København E: T: Charlott Boldrup København E: T: Christian Kjær Kristensen København E: christian.kjaer. kristensen@pwc.com T: Simone Jull Jørgensen København E: simone.jull.jorgensen@ pwc.com T: Simon Skovsgaard Pedersen København E: simon.skovsgaard. pedersen@pwc.com T: PwC s Afgiftsvejledning

8 Hvilke afgifter har vi i Danmark? I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende): Energiafgifter Elektricitet Naturgas Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.) Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.). Miljøafgifter Affald Batterier (lukkede NiCd-batterier) Bekæmpelsesmidler (pesticider) Blyakkumulatorer (startbatterier) Bæreposer af papir og plast Dæk til motorkøretøjer (gebyr på dæk) Emballager til drikkevarer Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.) Glødelamper og sikringer Kvælstof i gødning Kvælstofoxider (NO X ) Kuldioxid (CO 2 ) Metan PVC og ftalater (blødgøringsmidler) Smøreolie Spildevand Svovl Vand. Afgift på nydelsesmidler (punktafgifter) Chokolade og sukkervarer Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak Kaffe Is (konsumis) Øl Vin Mandler, nødder, kokos, kerner m.m. Spiritus. Andre afgifter og gebyrer Registreringsafgift (på biler) Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater) Skadesforsikringer Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift). Elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) 8 PwC s Afgiftsvejledning 2019

9 Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende godtgørelse af energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til afgifter på nydelsesmidler (punktafgifter) eller andre afgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen. EU-harmoniserede afgifter Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler. Dette gælder for følgende afgifter: Energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Energiafgift af naturgas Energiafgift af kul Energiafgift af elektricitet Afgift af spiritus Afgift af vin Afgift af øl Afgift af tobaksvarer. Elektronisk ledsagerdokument (EMCS) Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug. For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU-lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette både som vareafsender (sælger) og varemodtager (køber). EU s minimumsafgifter For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette medfører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog vælge, at afgiften er højere end EU s minimumsafgifter. PwC s Afgiftsvejledning

10 Energiafgifter De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og betaler derfor energiafgifter. Betalingen af afgifter sker typisk via fakturaen fra forsyningsselskabet. Energiprodukterne kan opdeles i følgende: Brændsler Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v. (mineralolieafgiftsloven). Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven). Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven). Brændsler er som udgangspunkt belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover skal der ofte betales NO X -afgift og i nogle tilfælde svovlafgift og metanafgift. Elektricitet Elektricitet (elafgiftsloven). Ændring af afgiftssatserne Satserne for elafgift, energi- og CO 2 -afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NO X af bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8. Afgiftssatserne bliver som udgangspunkt ændret hvert år 1. januar enten baseret på afgiftssatser fastsat i lovgivningen eller på baggrund af ændringer i nettoprisindekset. Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne. En del virksomheder kan også få godtgjort CO 2 -afgift og i visse tilfælde svovlafgift, NO X -afgift og metanafgift. 10 PwC s Afgiftsvejledning 2019

11 Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifter I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan få godtgjort en andel af energiafgiften: 1. Energien skal være forbrugt af virksomheden, og omkostningerne hertil skal være afholdt af virksomheden. 2. Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget. 3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof. 4. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5. Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien, og at virksomheden afholder omkostningerne. Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx: Energi, der videresælges. Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom dette gælder uanset, hvem der betaler for energien. Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes. - dog mulighed for delvis godtgørelse af elafgift og særlige regler for visse kraftvarmeværker. Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget Det er som udgangspunkt en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms. Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som den enkelte virksomhed har fradrag for moms på fakturaen. Det vil sige, at en virksomhed med delvist fradrag for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist. Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof Det er som udgangspunkt en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt energien til motorbrændstof. Dette gælder alle former for motorbrændstof også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer. Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer. Se afsnittet Motorbrændstof og Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug herunder jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Se afsnittet Landbrug. Endelig gælder der særlige regler for brændstof til skibe, fly og tog. PwC s Afgiftsvejledning

12 Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Dette gælder, uanset om energiforbruget er baseret på olie, gas eller kul. Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkøling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1. Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. 12 PwC s Afgiftsvejledning 2019

13 Elektricitet Afgiften på elektricitet (elafgiften) har siden 1. januar 2014 kun bestået af én afgift kaldet elafgift. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag. Elafgiftssatsen, der er gældende for 2018 og 2019, fremgår af bilag 6. Opdeling af forbruget af elektricitet Virksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en reduceret andel af elafgiften. Elektricitet anvendt til proces det vil sige til fx belysning, drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektricitet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1. Hvornår er der tale om procesenergi? Procesenergi er fx: Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg. Belysning og edb-udstyr. Pumper og motorer. Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke rumvarme og komfortkøling). Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering af varme og kulde. PwC s Afgiftsvejledning

14 Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet, der anvendes: til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper, i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition). Den andel af elafgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1. Midlertidig rumvarme Virksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan få godtgjort afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme. Elektricitet anvendt til varmetæpper Virksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til lagerlokaler med luftvarme såkaldte varmetæpper anses for rumopvarmning, og virksomhederne kan få godtgjort en reduceret andel af elafgiften af elektricitet anvendt hertil. Elektricitet anvendt til airconditionanlæg Virksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet, som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkøling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende, samt lokaler, hvor kølingen sker af hensyn til varerne. Der vil dog skulle foretages en konkret vurdering af formålet med køling i det enkelte lokale. Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v. Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er anvendt til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opvaskemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller opvaskemaskinen. 14 PwC s Afgiftsvejledning 2019

15 Måling af elektricitet Hvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til proces, som udgangspunkt kunne opdele deres elforbrug efter måling. Forbruget skal kunne opdeles i: proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivningen. Anvendes en standardmetode, vil det ofte medføre, at virksomheden kun får godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var målt. Se afsnittet Standardmetoder. Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb, som de ikke kan få godtgjort. Standardmetoder Virksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre elforbruget efter standardmetoder. Der er fem standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan få godtgjort: 1. Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand. 2. Den fremstillede mængde varme/kulde opgjort efter måler, ganget med 1,1 og omregnet til kwh. 3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 5. Forbruget af elektricitet til opvarmning af vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned (håndvask) og 0,4 GJ pr. ansat pr. måned (håndvask og bad). PwC s Afgiftsvejledning

16 Eksempel efter punkt 3 (2019-satser) Betalt elafgift ( kwh 0,884 kr. pr. kwh) = kr. Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres ( kwh 0,004 kr. pr. kwh) = 400 kr. Fradrag for rumvarme (2.000 Watt¹ / timer = kr. 12 mdr. 0,88 kr. pr. kwh) Tillæg for rumvarme (2.000 Watt 1 / timer = kr. 12 mdr. 0,625 kr. pr. kwh) Elafgift virksomheden kan få godtgjort = kr. 1) Effekt Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering af målere er dyr og/eller teknisk/administrativt vanskelig. Komfortkøling i sommermånederne Virksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m 2 i månederne maj, juni, juli og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder. Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhederne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned. Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, eller virksomheder som ikke har fået godtgjort elafgift, har mulighed for efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år. 16 PwC s Afgiftsvejledning 2019

17 Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt for, at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske efter forudgående tilladelse fra Skattestyrelsen. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. For virksomheder, der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift, er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder, vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift, og betingelsen vil derfor altid være opfyldt. PwC s Afgiftsvejledning

18 Liberale erhverv specielle regler Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort elafgiften af deres elforbrug. Advokater Arkitekter Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration) Landinspektører Mæglere Reklamevirksomheder Revisorer Rådgivende ingeniører. Hidtil har også forlystelser, herunder teatre, været omfattet af listen over liberale erhverv. Fra og med 1. januar 2017 har de dog kunnet få godtgjort elafgift på samme vilkår som andre momsregistrerede virksomheder. Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige aktiviteter. Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling, kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen. Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. Af regeringens lovprogram for 2018/2019 fremgår et ønske om, at liberale erhverv skal have ret til godtgørelse af elafgift i lighed med øvrige momsregistrerede virksomheder. Denne mulighed forventes gradvist indfaset frem mod Der er dog endnu ikke fremsat lovforslag herom. Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag PwC s Afgiftsvejledning 2019

19 PwC s Afgiftsvejledning

20 Brændsler olie, kul og gas Hvilke afgifter er der på brændsler? Brændsler er i de fleste tilfælde belastet med både energi- og CO 2 -afgift. Derudover vil brændsler ofte være belastet med NO X -afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift. Opdeling af forbruget af brændsler Brændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virksomheder få godtgjort energiafgiften. Brændsler anvendt til proces Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der anvendes til procesformål. Hvornår er der tale om procesenergi? Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien er anvendt til følgende: energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning. Eksempler på procesforbrug Energi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi: Produktion og forarbejdning af varer. Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg. Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor kølingen sker af hensyn til maskiner og produkter. Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift? Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2. Kan man få godtgjort CO 2 -afgift? Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO 2 -afgift på brændsler. Dog godtgøres CO 2 -afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksomheder, der har tilladelse til udledning af CO 2 (i henhold til CO 2 -kvoteordningen). 20 PwC s Afgiftsvejledning 2019

21 Tilsvarende godtgøres CO 2 -afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksomheder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). Se afsnittet CO 2 -kvoter. CO 2 -afgiften kan i visse tilfælde godtgøres ved anvendelse af brændsler til skibe, fly og tog. Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, se bilag 10. Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling Virksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling. Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx opvarmning af rengøringsvand, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet Brændsler anvendt til proces. Brændsler anvendt til rumvarme Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler, der anvendes til fx: Produktion Lager Salg Kontorer Pakkerier. Brændsler anvendt til opvarmning af vand Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger eller fx anvender til: Rengøring af lokaler og produktionsanlæg Bad Opvask Vask af hænder. Brændsler anvendt til komfortkøling Ved komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. PwC s Afgiftsvejledning

22 Brændsler anvendt til særlige processer Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der skal ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om særlige processer. Hvornår er der tale om særlige processer? Der er anvendt brændsler til særlige processer, når brændslet er anvendt til følgende processer: Kemisk reduktion og i elektrolyse. Direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud. Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af proceslisten, se bilag 10. Vedrørende godtgørelse af CO 2 -afgift, se afsnittet Kan man få godtgjort CO 2 -afgift?. Kemisk reduktion og elektrolyse Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten). Metallurgiske processer Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten). Mineralogiske processer De mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, fremstilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten). Måling af energi fra brændsler Når energiforbruget anvendes både til proces og rumvarme mv., skal virksomhederne som udgangspunkt måle sit samlede energiforbrug samt energiforbruget til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne anvender brændsler i anlæg, som fremstiller varme/kulde, der anvendes til både: proces og rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling. 22 PwC s Afgiftsvejledning 2019

23 Ved manglende måling vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til at få godtgjort energiafgifter. Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling. Standardmetoder Virksomheder kan i nogle tilfælde undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til opvarmning af vand efter følgende standardmetoder: Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m 2 pr. måned (omfatter ikke energiforbruget til opvarmning af vand). Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badefaciliteter, skal der regnes med et større forbrug. På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med. Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug, har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fastsættes fra det tidspunkt, hvor der første gang sker en korrekt direkte måling. Ønsker virksomheden at anvende denne mulighed, skal følgende betingelser være opfyldt, for at en regulering kan finde sted: Regulering kan kun ske efter forudgående tilladelse fra Skattestyrelsen. Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomhederne skal betale kr. for at foretage en regulering det vil sige, at det kun vil være beløb over kr., der udbetales. Reguleringsbeløb over kr. skal være attesteret af en revisor. Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode. Virksomhedernes produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede. PwC s Afgiftsvejledning

24 Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Denne betingelse vil reelt set kun være aktuel, såfremt virksomhederne har fået godtgjort for meget i energiafgifter. Dette skyldes, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder, vil de som hovedregel have fået godtgjort for lidt i energiafgifter, og betingelsen vil derfor være opfyldt. Særregel for fordeling Der kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis: anlægget har en fremløbstemperatur på over 90 C (hedtvandsanlæg og dampanlæg) energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, varmt vand og kulde, som ikke kan godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, opvarmning af vand og produktion af kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, og energiforbruget skal kunne sandsynliggøres. Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke beskrives i denne vejledning. 24 PwC s Afgiftsvejledning 2019

25 Udlejningsvirksomhed Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af fx elektricitet og vand, som forbruges af lejerne. Dette uanset, om lejerne betaler for forbruget eller ej. Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften. Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter. Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation af afgifterne til lejeren, herunder det seneste års forbrug. Det er herefter forholdene ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort afgifter helt eller delvist. Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra forsyningsvirksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter. Elektricitet og vand opkrævet via huslejen Hvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet, vand m.v. via huslejen, kan lejer anvende den specifikation af energiforbruget eller afgiftsbeløbene, som udlejer fremsender minimum én gang årligt til at få godtgjort el-, vand- og energiafgifter. Udlejers godtgørelse Udlejer kan få godtgjort el- og vandafgift for forbruget på fællesarealer fx trappeopgange og p-plads hvor udlejer ikke har udspecificeret afgifterne for lejer. Feriehoteller, svømmehaller, forsamlingshuse m.m. Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet og vand i forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgift efter de almindelige regler i samme omfang, som de har fradrag for moms. Dette uanset, at der er tale om udlejning. PwC s Afgiftsvejledning

26 26 PwC s Afgiftsvejledning 2019

27 Motorbrændstof Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof. Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, er drift af: Registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler Stationære motorer, fx kølemaskiner Entreprenørmateriel m.v. Trucks Motorkompressorer. Trucks Virksomheder kan ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af motorbrændstof, som anvendes i trucks. Virksomheder kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektricitet i eldrevne trucks efter de almindelige regler, se afsnittet Elektricitet. PwC s Afgiftsvejledning

28 28 PwC s Afgiftsvejledning 2019

29 Landbrug m.m. Elektricitet anvendt til landbrug m.m. Virksomheder inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, som anvender elektricitet til dette formål, kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til landbrug m.m. For energiforbrug inden for ovenstående typer erhverv nedsættes godtgørelsen af energiafgiften for forbrug til procesformål med en mindre procentandel, se bilag 4. Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en virksomheds aktiviteter kan henføres til en af ovenstående typer erhverv. Motorbrændstof anvendt til landbrug m.m. Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug m.m., er omfattet af specielle regler i forhold til godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof. Dette medfører, at disse landbrugsvirksomheder m.m. kan få godtgjort energiafgiften på motorbrændstof efter særlige regler, der gælder for landbrugssektoren m.m. Disse virksomheder kan dog ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, der er anvendt i fx personbiler og lastbiler. Virksomhederne kan ikke få godtgjort CO 2 -afgift, svovlafgift og NO X -afgift af energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. PwC s Afgiftsvejledning

30 Væksthuse Elektricitet anvendt til væksthuse Væksthuse kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet Elektricitet samt bilag 1. Brændsler anvendt til væksthuse Nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift af brændsler i forbindelse med procesformål gælder ikke for energiforbrug af brændsler i væksthuse. Væksthuse kan i stedet få godtgjort hele energiafgiften undtaget den andel der udgør EU s minimumsafgift. EU s minimumsafgift afhænger af hvilket type brændsel der anvendes. Dette skyldes, at der gælder særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af væksthuse. CO 2 -afgiften på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Væksthuse kan i stedet opnå et fast bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgift på brændsler, som baseres på historiske data. Er væksthuset kvoteomfattet, kan væksthuset få godtgjort CO 2 -afgiften på brændsler anvendt til proces. Dette gælder ligeledes for CO 2 -afgift af varme anvendt til proces, der leveres fra en produktionsvirksomhed eller et fjernvarmeselskab med tilladelse til udledning af CO 2, se afsnittet CO 2 -kvoter. 30 PwC s Afgiftsvejledning 2019

31 Afgift på affald Afgift på affald kan deles op i følgende: forbrænding af affald og deponering af affald. Forbrænding af affald Brændbart affald betragtes i dag som et brændsel på lige fod med fx olie, kul eller gas. Afgiften på affald, der forbrændes, er derfor fastsat med udgangspunkt i niveauet for de fossile brændsler som fx olie, kul og gas. Afgiften på forbrænding af affald er opdelt i tre afgifter: Affaldsvarmeafgift afgift på den mængde varme, der leveres fra affaldsforbrændingsanlægget, og den varme, som virksomheden selv anvender fra anlægget til rumvarme og varmt vand. Tillægsafgift der skal betales en tillægsafgift pr. GJ produceret varme. Tillægsafgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. CO 2 -afgift på ikke-bionedbrydeligt affald der skal betales en afgift af mængden af CO 2 -indholdet i affaldet. Afgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald. Der skal desuden beregnes NO X -afgift og i mange tilfælde svovlafgift ved forbrænding af affald, se afsnittene NO X -afgift og Svovlafgift. Affaldsvarmeafgift Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6. Fritaget for affaldsvarmeafgift Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift: Biomasseaffald Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineralolieprodukter mv.) i hele selvstændige læs. PwC s Afgiftsvejledning

32 Kan man få godtgjort affaldsvarmeafgiften? Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. Tillægsafgift Tillægsafgiften er en afgift på den brændværdi, der er i affaldet, og skal betales, uanset om energien udnyttes eller ej. Som eksempel skal der også betales tillægsafgift af bortkølet varme. Den effektive afgiftssats er fastsat på baggrund af den producerede mængde varme, se bilag 6. Fritaget for tillægsafgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineraloliepprodukter mv.) i hele selvstændige læs. Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Kan man få godtgjort tillægsafgiften? Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene Brændsler anvendt til proces og Brændsler anvendt til særlige processer. CO 2 -afgift på affald Der skal betales CO 2 -afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag PwC s Afgiftsvejledning 2019

33 Fritaget for CO 2 -afgift Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO 2 -afgift: Biomasseaffald. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.). Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %. Deponering af affald Der skal ligeledes betales afgift ved deponering af affald. Afgiften fremgår af bilag 6. Afgiften ved deponering af affald gælder ligeledes for affald, der deponeres med henblik på senere forbrænding. PwC s Afgiftsvejledning

34 NO X -afgift Udledning af NO X Der skal betales NO X -afgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NO X (NO 2 -ækvivalenter) til luften. Størstedelen af udledningerne af NO X kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas og afbrænding af biomasse, som eksempelvis sker i en række forskellige produktionsprocesser. Registrering for NO X -afgift og måling af udledningen af NO X Energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en indfyret effekt på mere end 10 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter, skal som udgangspunkt registres for NO X -afgift hos Skattestyrelsen. Disse virksomheder skal foretage måling af udledningen af NO X til luften og betale NO X -afgift på baggrund af den udledte mængde, se bilag 7. Målergrænsen på 10 MW er dog kun gældende, hvis en lignende målergrænse skal overholdes efter Miljøstyrelsens regler. Standardsatser og ingen måling af udledningen af NO X Hvis virksomheder ikke foretager (og ikke skal foretage) måling af den udledte mængde NO X, betales NO X -afgiften ud fra standardsatser på de enkelte brændsler, se bilag 7. Godtgørelse af NO X -afgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort NO X -afgift. Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en reduktion af deres udledning af NO X, kan dog anmode om at få godtgjort en del af NO X -afgiften. Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et bundfradrag i betalingen af NO X -afgift. Denne mulighed er pr. 1. juli 2016 ophævet. 34 PwC s Afgiftsvejledning 2019

35 Metanafgift Der skal betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Metanafgiften er bl.a. relevant for kraftvarmeværker. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor forbrug af natur- og biogas i gasturbineanlæg ikke er berørt af metanafgiften. Godtgørelse af metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for virksomheder at få godtgjort en andel af den betalte metanafgift, såfremt virksomhedernes faktiske emission af uforbrændt metan ligger under de standarder, som er fastsat i lovgivningen. Metanafgift af naturgas Metanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre virksomhederne er registreret for metanafgift. I sidstnævnte tilfælde skal virksomhederne selv afregne metanafgiften. Metanafgift af biogas Virksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos Skattestyrelsen og afregne metanafgift. Afgiftssatsen Se bilag 8 for en oversigt over afgiftssatserne på metan. PwC s Afgiftsvejledning

36 Svovlafgift Udledning af svovl Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af svovl til luften. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over 0,05 %. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm, træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og andre brændsler, der har et svovlindhold på over 0,05 %. Afgiftssatsen Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes ved forbrænding af produktet, se bilag 6. Godtgørelse af svovlafgift Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding af svovl, kan virksomhederne dog få godtgjort en andel af svovlafgiften. Virksomheder, der forbruger kul- eller olieprodukter til energitunge processer, kan i visse tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften. 36 PwC s Afgiftsvejledning 2019

37 Overskudsvarme Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål Virksomheder skal betale afgift af overskudsvarme, hvis de ved særlige installationer udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller opvarmning af vand. Der er således tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, som efterfølgende udnyttes til ikke-procesformål. Der kan eksempelvis være tale om overskudsvarme fra damp anvendt til papirfremstilling eller overskudsvarme fra virksomhedens procesovne. Udnyttelse af overskudsvarme i samme rum, som varmen produceres i Virksomheder skal ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra procesformål, motorer eller køleanlæg, når varmen umiddelbart anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen produceres i. Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der nyttiggøres i andre lokaler, se bilag 6. Betaling af overskudsvarmeafgift Virksomhedernes betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift af overskudsvarme i den afgift, som virksomhederne ellers kan få godtgjort til procesformål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen vedrører. De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 6. Kun betaling af overskudsvarmeafgift i vinterhalvåret Virksomheder skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret, det vil sige i perioden fra 1. oktober til 31. marts. I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der forbruges ofte varmt vand, fx til rengøring, bad m.v. Afgiftsmæssigt er det derfor ofte en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand i fx administrationsbygninger. Salg af overskudsvarme Der skal afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen sælges, og virksomheden dermed modtager et vederlag for varmeleverancen. Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften ofte en fast procentdel af det vederlag, som virksomhederne får for varmeleverancen. Procentdelen fremgår af bilag 6. Som en del af vederlaget skal også indregnes fjernvarmeselskabets eventuelle betaling af investeringsomkostninger til visse anlæg til nyttiggørelse af varmen. PwC s Afgiftsvejledning

38 38 PwC s Afgiftsvejledning 2019

39 Kraftvarmeværker og fjernvarmeværker El- og varmefremstilling kraftvarmeproduktion Der gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjernvarme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne. Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet, se afsnittet Elfremstilling. Fordeling af forbruget af brændsler til el- og varmeproduktion Fordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis elog varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og energiafgifter. Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af brændsler. De to metoder er benævnt: 1. Varmevirkningsgrad 1,20 2. Elvirkningsgrad 0,67. Godtgørelse af energiafgift på brændsler Kraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. Godtgørelse af CO 2 -afgift på brændsler For alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO 2 -afgift af brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen. For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgørelsen af CO 2 -afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO 2 -kvoteordningen. Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld CO 2 -afgift af brændsler til elproduktion. PwC s Afgiftsvejledning

40 Elforbrug til fremstilling af elektricitet ved samtidig produktion af varme Elforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker. For det elforbrug, der kan henføres til varmefremstilling, godtgøres elafgiften efter de almindelige procesregler. Godtgørelse af NO X - og metanafgift Det er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NO X -afgift og metanafgift. Der henvises til afsnittene NO X -afgift og Metanafgift. Stilstandsvarme Stilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi. Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgifter af dette energiforbrug efter de almindelige regler vedrørende procesforbrug. Det kræves dog, at forbruget er målt. Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper Kraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden (den såkaldte elpatronordning ). Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i varmepumper. 40 PwC s Afgiftsvejledning 2019

41 Krav til værkerne For at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende krav: 1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. 2. Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende fjernvarmenet Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v. 3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden, står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme juridiske enhed. Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO 2 -afgiften. Godtgørelse af miljø- og energiafgifter opgørelsen Der skal ske en opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO 2 -afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Der skal ikke længere foretages en modregning i godtgørelsen af energiafgiften i de tilfælde, hvor grænsen for godtgørelse af CO 2 -afgift er højere end den betalte CO 2 -afgift for det anvendte brændsel. Se bilag 6 og bilag 9 for de aktuelle satser. PwC s Afgiftsvejledning

42 Elfremstilling Elfremstilling til eget forbrug på små elproduktionsanlæg Ingen elafgift af elektricitet Der skal ikke betales elafgift af elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kw. Der er fx tale om elfremstilling på små dieselgeneratorer. I disse tilfælde kan virksomhederne dog ikke få godtgjort energiafgift og CO 2 -afgift af de brændsler, som anvendes til elfremstilling, fx dieselolie. Mulighed for registrering for elafgift Skattestyrelsen kan efter anmodning tillade, at der skal betales elafgift af elektricitet, der fremstilles på: anlæg med en kapacitet på mellem 50 kw og 150 kw, og som har en årlig produktion på mere end kwh, eller stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet. Det er en betingelse, at den fremstillede elektricitet er helt eller delvist godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se afsnit Elektricitet. Hermed kan virksomheder få godtgjort energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den elektricitet, virksomheden fremstiller. Virksomheder kan ikke få godtgjort CO 2 -afgiften på brændsler, der medgår til fremstilling af elektricitet, med mindre elfremstillingen er CO 2 -kvotereguleret. Pligt til registrering for elafgift Virksomheder, der fremstiller elektricitet på anlæg med en kapacitet på over 150 kw, skal registreres for elafgift og betale elafgift til Skattestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et anlæg, der fremstiller elektricitet på baggrund af vedvarende energi, fx et solcelleanlæg. Derudover skal virksomheder (net- og transmissionsvirksomheder), der leverer elektricitet til forbrug i Danmark, registreres for og betale elafgift. 42 PwC s Afgiftsvejledning 2019

43 Hvornår er en registrering relevant? Det kan være en fordel for momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstilling af elektricitet til eget brug på fx byggepladser m.v. at blive frivilligt registreret som elproducent. I denne situation vil virksomhederne skulle betale elafgift af den fremstillede elektricitet. Ved forbrug til procesformål, opvarmning eller komfortkøling skal der kun betales elafgift af den del, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Se satsen for elafgift i bilag 6 samt satserne for godtgørelse i bilag 1. Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v. Hvis man fremstiller elektricitet ved vindkraft, solcelleanlæg eller anden vedvarende energi, skal man som hovedregel ikke betale elafgift, såfremt man selv anvender elektriciteten. Det er et krav, at udnyttelsen foregår direkte. Elektriciteten må således ikke sendes gennem det offentlige elnet. Reglerne er imidlertid for komplekse til at beskrive i denne vejledning. Vi anbefaler, at der tages kontakt til PwC for yderligere rådgivning. PwC s Afgiftsvejledning

44 CO 2 -kvoter Kort sagt er formålet med kvoteordningen at begrænse udledningen af drivhusgasser ved hjælp af et system med omsættelige emissionskvoter. Hvem er omfattet? Kvoteordningen omfatter bl.a. følgende typer af virksomheder: Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, herunder kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. En CO 2 -kvote er en ret til at udlede 1 ton CO 2 pr. år. Godtgørelse af CO 2 -afgiften kvoteomfattede virksomheder Virksomheder omfattet af kvoteordningen kan få godtgjort CO 2 -afgiften af brændselsforbruget til procesformål, der er anvendt i produktionsenheder med tilladelse til udledning af CO 2. Godtgørelse af CO 2 -afgiften ikke-kvoteomfattede virksomheder Ligeledes kan ikke-kvoteomfattede virksomheder få godtgjort hele CO 2 -afgiften af CO 2 -kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesenergi (fx opvarmning af malekabiner med fjernvarme). 44 PwC s Afgiftsvejledning 2019

45 PwC s Afgiftsvejledning

46 Vand Vandafgift og drikkevandsbeskyttelsesbidrag Virksomheder kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget i samme omfang, som de har fradrag for moms se bilag 5. Se de aktuelle afgiftssatser i bilag 6. Det er underordnet for godtgørelsen, hvad virksomhederne anvender vandet til. Virksomheder kan således få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget, uanset om vandet er brugt til produktion af varer, til bad, til rengøring eller til kaffe m.v. Liberale erhverv også mulighed for godtgørelse Virksomheder med liberalt erhverv kan modsat elafgiften også få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget. Se desuden afsnittet Liberale erhverv specielle regler. 46 PwC s Afgiftsvejledning 2019

47 Vandafledningsbidrag Virksomheder betaler vandafledningsbidrag af den mængde vand, der ledes til kloakken. Vandafledningsbidraget beregnes normalt af den samme mængde som mængden af ledningsført vand. Vandafledningsbidraget opkræves af forsyningsselskabet, og størrelsen varierer fra kommune til kommune. Mulighed for at få godtgjort vandafledningsbidraget Virksomheder med erhvervsmæssig aktivitet kan få godtgjort vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen af varer eller af anden grund ikke ledes til kloaksystemet. Betingelsen for at virksomheder kan få godtgjort vandafledningsbidraget, er, at virksomhederne kan måle, opgøre eller beregne den vandmængde, hvoraf virksomhederne ønsker at få godtgjort vandafledningsbidraget. Virksomheder skal anmode den, der administrerer spildevandsanlægget, om at få godtgjort en del af vandafledningsbidraget. Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag Der er indført en trappemodel for betaling af den variable del af vandafledningsbidraget. Trappemodellen medfører, at virksomheder med et årligt vandforbrug over 500 m 3 kan opnå en reducering af deres betaling af vandafledningsbidrag i tre trapper alt afhængig af, hvor stort et vandforbrug virksomhederne har. Trappemodellen blev indført i 2014, og reduktionen i betalingen er gradvist blevet større frem til 2018, hvor trappemodellen er fuldt indfaset. Virksomhederne skal selv tilmelde sig trappemodellen, og tilmeldingen skal ske for hver af virksomhedernes ejendomme. Det er også muligt at tilmelde sig trappemodellen, hvis man lejer en ejendom. I denne situation skal der dog indgås en aftale (fx via en fuldmagt) med udlejer omkring tilmelding til trappemodellen. Det er en betingelse for at kunne tilmelde sig trappemodellen, at virksomhederne sælger varer eller tjenesteydelser mod vederlag fra ejendommen. Tilmeldingen sker via PwC s Afgiftsvejledning

48 Spildevandsafgift Virksomheder skal betale spildevandsafgift af hus- og industrispildevand, der enten: udledes i søer, vandløb, havet eller nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning. Godtgørelse af spildevandsafgift proces med stort vandforbrug Momsregistrerede virksomheder kan i særlige tilfælde få godtgjort en andel af spildevandsafgiften. Dette gælder for virksomheder, der har processer med et større vandforbrug, eksempelvis virksomheder i fiskeindustrien og virksomheder der fremstiller vitaminer eller papir. 48 PwC s Afgiftsvejledning 2019

49 Privatforbrug Man kan ikke få godtgjort afgifter af energiforbrug til private formål. Det kan eksempelvis være relevant i forbindelse med landbrugsvirksomhed eller frisørsaloner, som drives fra privaten. Der er ikke krav om, at virksomheder skal måle energiforbruget til privatforbrug, hvis der udelukkende skal ske en fordeling af energiforbruget mellem energi, der er anvendt til privat og erhvervsmæssigt forbrug. Fordeling af energiforbruget standardsatser Virksomheder kan derfor foretage en fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse med udgangspunkt i følgende standardsatser: Energitype Standard privatforbrug pr. år Elektricitet til opvarmning Elektricitet til opvarmning af vand Elektricitet til belysning 80 kwh pr. m 2 til opvarmning kwh til opvarmning af vand for 1-4 personer kwh til lys og husholdning for lejligheder kwh til lys og husholdning for parcelhuse Olieforbrug liter for et enfamiliehus på m 2 Gasforbrug m 3 for et enfamiliehus på m 2 Hvis boligen er større eller mindre, skal virksomhederne foretage en forholdsmæssig beregning ud fra ovenstående standardsatser. Der er ikke fastsat et standardforbrug for privatforbrug af vand. Virksomheder kan dog normalt fastsætte privatforbruget af vand til 170 m 3 pr. år for en helårsbolig. PwC s Afgiftsvejledning

50 Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter Virksomheder kan udelukkende få godtgjort energiafgifter og vandafgift, hvis virksomhederne kan fremlægge fakturaer, der opfylder fakturakravene. Fakturakravene er blevet udvidet, således at bl.a. også virksomhedens (elkundens) eget CVR-nr. skal fremgå af elfakturaen. Dokumentation udlejning Virksomheder, der som led i udlejning leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation, der kan danne grundlag til brug for de momsregistrerede lejeres godtgørelse af energiafgifter. Acontofakturaer Elleverandører må fra 1. april 2016 ikke forudfakturere elafgift på en acontofaktura. Virksomheder kan derfor ikke længere få godtgørelse af elafgiften ved acontofakturering af elforbruget. Virksomheder kan få godtgørelse, når elleverandøren sender en faktura med opgørelse af det endelige elforbrug og elafgift for perioden. Virksomheder kan dog også få godtgjort elafgift, i det tilfælde elleverandøren på eksempelvis 2. acontoregning har faktureret elafgift for 1. acontoperiode. Det afgørende er, at der er faktureret en elafgift. For brændsler og vandforbrug gælder som hidtil, at virksomheder, som kun får aflæst forbrugs-/afregningsmåler én gang om året, løbende kan få godtgjort afgifterne på baggrund af acontofakturaer. Disse virksomheder skal foretage en korrektion af de afgifter, de har fået godtgjort, når årsopgørelsen modtages. 50 PwC s Afgiftsvejledning 2019

51 PwC s Afgiftsvejledning

52 Angivelse og betaling af energiafgifter Godtgørelse af energiafgifter Virksomheder får i praksis energiafgifter og eventuelt CO 2 -afgift godtgjort ved et fradrag i momstilsvaret på momsangivelsen. Fristen for at angive og betale moms afhænger af virksomhedens årlige omsætning. Derudover kan virksomhederne foretage en regulering af deres godtgørelse af energiafgifter og eventuelt CO 2 -afgift ved hjælp af efterangivelser til Skattestyrelsen. Afregning af miljø- og energiafgifter Det vil i de fleste tilfælde være forsyningsvirksomhederne, der varetager afregningen af miljø- og energiafgifter til Skattestyrelsen. Derfor vil de fleste virksomheder også betale deres miljø- og energiafgifter til forsyningsvirksomhederne via en faktura fra forsyningsvirksomhederne. Forbrugsregistrering Virksomheder med et stort energiforbrug til proces har mulighed for at blive forbrugsregistreret og foretage en nettoafregning af miljø- og energiafgifter af gas, elektricitet og varme til Skattestyrelsen. Dette indebærer, at virksomheden kan få leveret energien uden miljø- og energiafgifter. Virksomheden skal herefter afregne de miljø- og energiafgifter, som virksomheden ikke kan få godtgjort. Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at blive forbrugsregistreret: 1. Virksomhederne skal have et årligt forbrug over m 3 gas, kwh elektricitet, GJ varme eller have en lagerkapacitet til olie eller kul på over m³. 2. Godtgørelsen af energiafgift af gas-, varme-, olie- eller kulforbruget skal udgøre mindst 80 % af energiforbruget, og mindst 30 % af virksomhedens energiforbrug anvendes til aktiviteter omfattet af bilag 1 til CO 2 -afgiftsloven ( proceslisten ), se bilag 10. Godtgørelsen af elafgift af elforbruget skal udgøre mindst 87 % af den samlede elafgift. 52 PwC s Afgiftsvejledning 2019

53 Forældelse af afgiftskrav Virksomheder For afgiftskrav gælder en 3-årig forældelsesfrist regnet fra momsangivelsesfristens udløb. Det vil sige, at fx en godtgørelse af elafgift for elektricitet faktureret i marts 2016 forælder 25. april 2019 (såfremt der er tale om en virksomhed, der afregner moms hver måned). I særlige tilfælde kan virksomheden søge om genoptagelse ud over 3-års-fristen. Dette gælder fx, hvis hidtidig praksis ændres. Myndigheder Der gælder også en 3-årig forældelsesfrist for myndighedernes mulighed for at korrigere et afgiftskrav tilbage i tiden. Myndighederne har dog mulighed for at korrigere et afgiftskrav 10 år tilbage i tiden, hvis det vurderes, at virksomheden har handlet groft uagtsomt. Dette vil specielt være tilfældet for områder, hvor myndighederne mener, at afgiftsreglerne er klare og præcise, og at virksomhederne derfor burde være bekendte med reglerne og overholde disse. Denne opfattelse har Skattestyrelsen i stigende omfang fået vedrørende reglerne for godtgørelse af energiafgifter. PwC s Afgiftsvejledning

54 54 PwC s Afgiftsvejledning 2019