Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for læsning på Holmsland Skole"

Transkript

1 Handleplan for læsning på Holmsland Skole

2 Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7 Evaluering...7 Kendetegn for en læser på det niveau...7 Læsning i dansk 1. til 6. klasse...8 FORMÅL Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse...8 Læsning i dansk 1. til 6. klasse...9 MÅL Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse...9 Læsning i dansk 1. til 6. klasse...10 AKTIVITETER Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse...10 Læsning i dansk 1. til 6. klasse...12 EVALUERING Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse...12 Læsning i dansk 1. til 6. klasse...13 KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Klasse Klasse Klasse...13 Handleplan for læsning side 2 af 31

3 Holmsland Skole 4. Klasse klasse klasse til 6. klasse...14 FASTE TILTAG Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse til 6. klasse...14 MUSIK Klasse Klasse Klasse Klasse klasse klasse...14 I løbet af klasse arbejdes med...15 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE...15 Matematik...15 Natur/teknik...15 Kristendom...15 I løbet af klasse arbejdes med...15 MÅL FOR LÆSNING I FAGENE...15 Matematik...15 Natur/teknik...15 Kristendom...15 Faglærernes rolle...16 Teamet har ansvar for...16 Læsebånd...16 Formålet med læsebånd er...16 Kompenserende brug af IT...16 Pædagogisk læringscenter...16 Indsatser...17 Bilag 1 Læsemodellen:...18 Den interaktive læsemodel...18 Viden om verden...19 Viden om sprog...19 Viden om tekster...19 Bogstav-lyd og ordkendskab...19 Hukommelse om metabevisthed...20 Bilag 2 - Læseforståelsesstrategier...21 Hukommelsesstrategier...21 Organiseringsstrategier...21 Elaboreringsstrategier...21 Overvågningsstrategier Bilag 3 - Faglig læsning er at kunne anvende relevante angrebsteknikker/læsestrategier...23 Efter 2. klasse...23 Handleplan for læsning side 3 af 31

4 Holmsland Skole Efter 4. klasse...23 Efter 6. klasse...23 Bilag V-Ø-L strategi...24 NOTATER...24 Bilag 5 Faglig læsning klasse...25 ÅRSAG / FØLGEKORT...25 Bilag 6 Faglig læsning klasse...26 BRAINSTORM...26 Bilag 7 Faglig læsning klasse...27 BETYDNINGSKORT...27 Bilag 8 Faglig læsning klasse...28 BEGREBSTRAPPER...28 Bilag 9 - Anvendt bog materiale...29 Handleplan for læsning side 4 af 31

5 Holmsland Skole Indledning Læsning er et område, der har haft stor bevågenhed på Holmsland Skole genne de sidste mange år. Eleverne opnår som følge heraf pæne læseresultater. Hensigten med denne læsepolitik er at levere en samlet skriftlig strategi for skolens arbejde med sprog og læsning. Handleplanen kan medvirke til dels at konsolidere den allerede opnåede effekt dels at skabe endnu bedre resultater. Hvad er læsning? Læsning = afkodning x læseforståelse Mhp. God læsetilegnelse kan desuden knyttes en afgørende komponent: Motivation Læsning = afkodning x forståelse x motivation Afkodning, forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaver har hver deres navne og lyde og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodningen i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Læseforskere har fundet frem til, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er lang tid, og det er derfor vigtigt at understrege, at gode læsekompetencer ikke alene kan tilegnes ved undervisning i skolen. Det kræver i høj grad vilje, motivation og tid af den lærende selv, samt et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Med andre ord kommer læsningen ikke af sig selv, men kræver en høj grad af egen indsats. Motivation er derfor et nøgleord i enhver læseproces. Læseforståelse handler om: Have en god sprogforståelse Have baggrundsviden eller forhåndsforståelse Have evnen til at danne inferenser 1 Have evnen til at danne relevante, indre forestillingsbilleder Have et godt genrekendskab Have en aktiv læseindstilling Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det hel nødvendigt med en god læsefærdighed. Det generelle billede på landsplan viser, at læsefærdighederne i indskolingen er på et tilfredsstillende niveau, hvorimod det viser sig at det fra klasse fortsat er nødvendigt og vigtigt at arbejde med læsestrategier og læseforståelse. Formålet med en læsepolitik er: At støtte børn og unge i at tilegne sig sprog, begreber og symboler, så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn, unge og voksne At styrke såvel fagligt svage som fagligt stærke børn og unges læsefærdigheder At give børn lyst til at læse og skrive og der igennem udforske verden Mål: At højne og fastholde en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen At fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet At eleverne udvikler hensigtsmæssige læsestrategier At eleverne får kendskab til forskellige læsemåder At alle lærere er med til at skabe læseudvikling 1 Erfaring og viden overføres fra en situation til en anden Handleplan for læsning side 5 af 31

6 Holmsland Skole Delmål: At forældrene inddrages i ansvaret for deres børns læsning At der fokuseres på den enkelte elevs læseudviklingen At det sikres, at alle elevers læsekompetencer er i stadig udvikling At der foretages løbende evaluering af læsning At der tages vare på elever, hvis læseudvikling er bekymrende Særligt gælder at: Elevernes læsestandpunkt hæves Eleverne øger deres læsehastighed Eleverne får bedre læseforståelse Eleverne får gode læseoplevelser Læsning styrkes i og på tværs af fagene Forventninger til forældre På Holmsland Skole ønsker vi med en løbende og tidlig indsats at forebygge evt. læsevanskeligheder og stræbe efter en så høj andel af funktionelle læsere som muligt. Med denne læsepolitik ønsker vi at sætte fokus på relevante forhold desangående. Læsepolitikken henvender sig til såvel undervisere som forældre tilknyttet Holmsland Skole. Det er i skolen, barnet får læseundervisning, det forventes, at forældrene aktivt arbejder med på skolens læsepolitik. Det vil konkret sige, at forældrene tager ansvar for, at der bliver læst dagligt i hele skoleforløbet, enten i selvvalgt materiale eller et af læreren anvist materiale. Som forældre kan man give sit barn de bedste forudsætninger for at lære at læse ved at vise interesse for læsning og ved at støtte sit barn i at bevare interesse for bogstaver og ord. Som forældre viser man vejen. Barnets læsning påvirkes nemlig af, at de voksne viser, at læsning er en fælles og vigtig sag. Undersøgelser viser, at når forældrene deltager aktivt i børnenes læseudvikling, bliver de ofte gode læsere. Læsning skal til stadighed holdes ved lige. Forældre der har spørgsmål vedrørende læsestandpunkt e.l. ift. eget barn, bedes i første omgang henvende sig hos dansklæreren/klasselæreren. Denne kan evt. involvere skolens læsevejleder, hvis der er behov for yderligere information. Det er ikke nok at konstatere at barnet kan læse. Der skal læses utroligt meget og utroligt ofte før læsningen foregår automatisk og i et godt tempo, og den læsning der foregår i dansktimerne er bestemt ikke nok. Forældrene inddrages i elevernes læseudvikling gennem: orientering om læsning og om deres rolle i forhold hertil på forældremøde og forældreintra skole/hjem-samtaler (to gange årligt) elevplaner (en gang årligt) Handleplan for læsning side 6 af 31

7 Læsning i børnehaveklassen Formål Mål Det skrevne sprog Aktiviteter Evaluering Kendetegn for en læser på det niveau At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At give eleverne kendskab til sproget som kommunikationsmiddel og sammenhængen mellem det talte sprog og skriftsproget At styrke børnenes selvtillid m.h.t. det at lære at læse At eleverne tilegner sig lyst, viden og færdigheder I løbet af børnehaveklassen skal der arbejdes på at eleven kan: Fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form Deltage i samtaler og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig Koncentrere sig om oplæsning, fortalte historier og genfortælle tekstens indhold Videreudvikle og nuancere ordforråd, ordforståelse og begrebsforståelse 2 Læreren stiller spørgsmål til teksten mens der læses højt Kende læseretningen (fra venstre mod højre, oppefra og ned) Sammenhæng mellem bogstavnavn, lyd og ord Kende alfabetets store og små bogstaver med navn, form og lyd Vide ord kan tales, tegnes, skrives og blive til en historie Kunne opdele ord i stavelser Skelne mellem vokaler og konsonanter Kan skrive små tekster evt. børnestavning Kan evt. læse små tekster Daglig højtlæsning i klassen - med ordforklaring Dialogisk læsning med hv.-spørgsmål 2 Et ugentligt biblioteksbesøg Lege med: bogstavlyde stavelser begreber antonymer synonymer homonymer Lære forskellige tekstgenrer som rim og remser, eventyr og faglitteratur mv Storyline forløb Skrive på computer opgaveløsninger på computer Lege med bogstavskibet: Hop ombord i lyd og ord Der inspireres til at lege, skrive og læse. Magnetbogstaver, tavle og computer benyttes Sproglig opmærksomhed (efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstavlyd understøttes af håndfonemer) Kunne arbejde med en given opgave en tid Forældrene opfordres til Læseevaluering på begyndertrinnet i september/oktober og igen i slutningen af skoleåret Store bogstaver. Vokaler og Find billedet KTI-testen (kontrolleret tegneiagttagelse) i september efter behov. Eleven har lyst til at kunne læse, kan i et vist omfang sige rim og remser. Kender rimord Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Kan genfortælle og selv fortælle historier og indgå i dialog Eleven kender forskel på bogstaver og tal Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kender bogstavernes skrivemåde oppefra og ned Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og lyd Eleven har et begyndende kendskab til de 3 alfabeter

8 Læsning i dansk 1. til 6. klasse FORMÅL 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder At give eleven mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden At stimulere eleven læseog skrivelyst At eleven kan anvende læsning i hverdagen At eleven bruger læsning til oplysning og information At eleven opnår læseglæde At eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genre At eleven anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene At eleven henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses At bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive At eleven sikkert og med passende hastighed læser skønlitteratur At eleven har en aktiv læseindstilling At eleven udvikler og vedligeholder hensigtsmæssige læserutiner og oparbejder en læsekultur At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven sikkert og med passende hastighed læser både skøn- og faglitteratur At eleven har en aktiv læseindstilling At eleven udvikler og vedligeholder hensigtsmæssige læserutiner og oparbejder en læsekultur At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven sikkert og med passende hastighed læser både skøn- og faglitteratur At eleven har en aktiv læse indstilling At eleven udvikler og vedligeholder hensigtsmæssige læserutiner og oparbejder en læsekultur At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål At eleven bevarer læselysten At eleven bevarer læselysten At eleven bevarer læselysten Vi vil fremme den enkelte elevs læselyst ved: at præsentere eleverne for forskellig litteratur (ældre, nyere, skønlitteratur, faglitteratur, forskellige genrer) at lade lærerens oplæsning spille en central rolle i undervisningen at skabe gode rammer for individuel læsning (læsebånd, læsekursus m.m.) at lade eleverne inspirere hinanden at give eleverne mulighed for at benytte skolens bibliotek at arbejde på at få fysiske rammer, der inspirerer til at læse

9 Læsning i dansk 1. til 6. klasse MÅL 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse I løbet af 1. klasse skal der arbejdes på, at eleven kan: Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Samtale om tekster, eleven har hørt eller set Erstatte lytte-/talesituationen med en læse-/skrivesituation Opdele lydrette ord i fonemer 3 og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. vha. børnestavning Korrigerer sin egen læsning ud fra læsestrategierne Udvikle begyndende læserutiner Læse enkle tekster med forståelse (lix ) I løbet af 2. klasse skal der arbejdes på, at eleven kan: Læse en ukendt tekst inden for egen erfaringsverden selvstændigt Gengive indholdet i en læst eller skrevet tekst Bruge forskellige elementære læsetrategier: stave, dele og lydere Gengive tekster i drama, lyd eller billeder Finde informationer forskellige steder Læse og forstå instrukser til div. opgaver i tilknytning til undervisningen: arbejdsbog, diktat, Stavevejen m.v. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse lette tekster uden hjælp (lix.10-15) Læse lette norske og svenske ord og sætninger I løbet af 3. klasse skal der arbejdes på, at eleven kan: Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Læse ukendte tekster med stigende hastighed Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Mestre de forskellige læsestrategier fleksibelt Fortælle og oplæse egne tekster. Reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper Begynde at skelne mellem fiktion og fakta Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen Selvkorrigerere sin egen læsning ud fra 3 Sproglig lyd 4 Læsbarhedsindeks metode til at bedømme hvor let eller vanskelig en tekst er at læse I løbet af 4. klasse skal der arbejdes på, at eleven kan: Læse skønlitteratur, faglitteratur og digitale tekster skrevet for aldersgruppen Læse en ukendt tekst med stigende hastighed Læse med en hastighed og sikkerhed, så de kan følge teksten på tv Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Læse og reflektere over forskellige slags tekster Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt I løbet af 5. klasse skal der arbejder på, at eleven kan: Læse sikkert, med god forståelse og passende hastighed Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier Anvende forskellige læseteknikker (nærlæse, punktlæse, skimme og orienteringslæse) Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske I løbet af 6. klasse skal der arbejdes på, at eleven kan: Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Forholde sig analyserende til tekster under læsning Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier

10 Læsning i dansk 1. til 6. klasse MÅL 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse forståelsen Læse længere tekster uden at give op Læse kapitelbøger med mere tekst og færre billeder Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20) Læse lette og korte norske og svenske tekster Orientere sig i en fagbog Læse sig til danskfaglig viden Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Læse lette og korte norske og svenske tekster ordbøger Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse højt og tydeligt med passende intonation Genfortælle, referere og besvare spørgsmål ud fra læste tekster Læse sig til danskfaglig viden Søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster Læse lette norske og svenske tekster Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internettet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Anvende forskellige læseteknikker (nærlæse, punktlæse, skimme og orienteringslæse) Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse højt og tydeligt med passende intonation både egne og andres tekster Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form Læse sig til danskfaglig viden Foretage målrettet og kritisk søgning af skønog faglitteratur på biblioteket og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster Læse lette norske og

11 Læsning i dansk 1. til 6. klasse MÅL 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse svenske tekster Læsning i dansk 1. til 6. klasse AKTIVITETER 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Lærerens oplæsning Leg og eksperimenter med ord, sprog og tekster Samtale om fælles tekster Arbejde med forforståelse Møde spændende bøger, der vækker interesse for bøgernes verden og giver lyst til læsning og skrivning (Læselyst) Hver dag læser læreren og den enkelte elev højt Arbejder med læsestrategier, vokalprikning, stavelsesdeling Lyderer sig gennem 1. stavelse og gætte resten Arbejde i værksteder: posthus, lav en historie, hop et ord, spil et danskspil, arbejd på computer Lærerens oplæsning Leg og eksperimenter med ord, sprog og tekster Samtale om fælles tekster Forberedt læsning, stillelæsning, højtlæsning med henblik på læseindlæring Arbejde med forforståelse Arbejde med genrekendskab Fri selvstændig læsning bogvalget løbende konfereret med skolens læsevejleder, der konsulterer klassen flere gange og læser med hver enkelt Perioder med projekt Læselyst (temalæsning) At læse er at rejse ind i bøgernes spændende verden.. Lærerens oplæsning Læsekursus for hele klassen Læsning af fællestekster Samtale om fælles tekster Arbejde med forforståelse Arbejde med genrekendskab Perioder med projekt Læselyst (temalæsning) At læse er at rejse ind i bøgernes spændende verden.. Eleverne præsenteres for forskellige læsemåder; søgelæsning, instruktionslæsning, dybde- og overblikslæsning Referere indholdet af det læste Arbejde med betydningskort og Målrettet læsning af skøn- og faglitteratur Stille-, højt- og skærmlæsning Lærerens oplæsning Arbejde med forforståelse Arbejde med genrekendskab Genrelæsning Skønlitterær læsekursus Fagligt læsekursus Fastlæggelse af læseformål inden læsning Procesorienteret læsepædagogik (før under efter - læsning) Introduktion af angrebsteknikkerne; skimme, punktlæse, oversigtslæse og nærlæse Arbejde med ordkendskab Arbejde struktureret med at sammenkæde Målrettet læsning af fagog skønlitteratur Stille-, højt- og skærmlæsning Lærerens oplæsningen Arbejde med forforståelse Arbejde med genrekendskab Genrelæsning Kursus i læseteknikker Fagligt læsekursus (læseformål, forforståelse, læseforståelse, ordkendskab, teksttyper) Læseteknikker (orienteringslæsning, skimning, nærlæsning, skærmlæsning) Husketeknikker og notatteknikker (nøgleord, referat, resume, notater) Læsestrategier Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: Målrettet læsning af fagog skønlitteratur Stille-, højt- og skærmlæsning Lærerens oplæsning Arbejde med forforståelse Arbejde med genrekendskab Genrelæsning Fortsat arbejde med læseforståelse (læse på linjerne, læse mellem linjerne, bag linjerne, forforståelse, ordkendskab, stille spørgsmål til teksten) Notatteknik (nøgleord, to-kolonne, referat og resume) Læseteknikker (orienteringslæsning, skimming, nærlæsning, punktlæsning) Kursus i læseteknikker (hastighedstræning, notatteknik, VØLmodellen,

12 Læsning i dansk 1. til 6. klasse AKTIVITETER 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Møder sammen mange forskellige former for børnebøger (Børnebogen) Perioder med projekt Læselyst (temalæsning) At læse er at rejse ind i bøgernes spændende verden.. Kryds og tværs Udbygge ordforråd ved oplæsning og samtaler Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Biblioteksbesøg Frilæsning i faste rammer Skærmlæsning: forskellige undervisningsopgaver: Stavevejen, Ordhuset m.fl. Iagttagelse af og evt. udarbejdelse af medieproduktioner I perioder laves læsekontrakt med hver enkelt i forbindelse med læsning hjemme Faglig læsning i forbindelse med emner samt ved eget valg Makkerlæsning Gruppelæsning Læsning af egne og kammeraters opgaver/historier/ Læse fidusens Dagbog Desuden læsning af skilte, avis, tidsskrifter, tavler mv. Sange Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. tankekort Arbejde med resume Arbejde med VØLmodellen (hvad ved jeg allerede?, hvad ønsker jeg at vide?, hvad har jeg lært?) Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Biblioteksbesøg Frilæsning i faste rammer forhåndsviden (brainstorm) og læseformål (VØLmodellen) Kursus i læseteknikker Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Arbejde med en aktiv læseindstilling Arbejde med opstillede læsemål Biblioteksbesøg Frilæsning i faste rammer 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Arbejde med en aktiv læseindstilling Arbejde med opstillede læsemål Biblioteksbesøg Frilæsning i faste rammer ordkendskabskort) Fagligt læsekursus (læseformål, forforståelse, læseforståelse, ordkendskab, teksttyper) Læsestrategier (genrekendskab, dobbelt-notat) Læsehastighed (fartkort, træning) Læsemotivation (boganmeldelser, læseteater, forfatterbesøg, læsebarometer) Læsevejleders særlige indsats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`4 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Specialundervisningsind sats for læsesvage: 5 ugers tilbud a`3 gange ugentlig læsning i ca.15 min. Arbejde med en aktiv læseindstilling Arbejde med opstillede læsemål Gode biblioteksvaner Frilæsning i faste rammer

13 Læsning i dansk 1. til 6. klasse AKTIVITETER 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Biblioteksbesøg Frilæsning i faste rammer Læsning i dansk 1. til 6. klasse EVALUERING 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Læseevaluering på begyndertrinnet i september/oktober (Alle bogstaver, Forlyd og rimdel, Find billedet) Læseevaluering på begyndertrinnet i maj/juni LUS - læseudviklingsskema Tekstlæseprøverne SL 40 og OS 400 LUS - Læseudviklingsskema National obligatorisk test (marts/april) Tekstlæseprøve SL60 i efteråret. Staveprøve ST 3 i løbet af skoleåret LUS - læseudviklingsskema Tekstlæseprøve SL 40 Staveprøve ST4 i løbet af skoleåret LUS læseudviklingsskema Nationale obligatoriske test (marts/april) Tekstlæseprøve LÆS 5 Staveprøve ST5 i løbet af skoleåret LUS læseudviklingsskema Tekstlæseprøve TL1 i september Staveprøve ST6 i løbet af skoleåret LUS læseudviklingsskema Nationale obligatoriske tests (marts/april)

14 Læsning i dansk 1. til 6. klasse KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Eleven med skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad LET 8-12 med et alderssvarende indhold Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 6-9(10) i LUS Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 8-13 i LUS Læsernes læseniveau vil typisk være spredt inden for 2 hovedgrupper: Læseren anvender og skifter mellem tillærte strategier, vil stoppe op undervejs i læsningen, der kræver megen opmærksomhed og derfor går langsomt Den lidt bedre læser afkoder selvstændigt en ukendt tekst af et begrænset omfang inden for barnets erfaringsverden. Læseren kan gå i stå under afkodningen. Læsningen er endnu ikke helt flydende Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold Eleven skal ved slutningen af året være nået til punkt 15 i LUS Eleven skal ved slutningen af skoleåret opnå en læsehastighed på ord pr. minut med en rigtighedsprocent på 95 Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med en alderssvarende indhold Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 16 i LUS Eleven skal ved slutningen af skoleåret opnå en læsehastighed på ord pr. minut med en rigtigheds procent på ca. 95 Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med en alderssvarende indholdsfortegnelse Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 17 i LUS Eleven skal ved slutningen af skoleåret opnå en læsehastighed på ord pr. minut med en rigtighedsprocent på 95 Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med en alderssvarende indhold Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 19 i LUS Eleven skal ved slutningen af skoleåret opnå en læsehastighed på ord pr. minut med en rigtighedsprocent på 95

15 1. til 6. klasse FASTE TILTAG 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Morgenlæsning Læseløft Der tilstræbes at læse i alle fag Biblioteket har skiftende udstilling af aktuelle bøger og forfattere Forfatterbesøg Morgenlæsning Læseløft Det tilstræbes at læse i alle fag Biblioteket har skiftende udstilling af aktuelle bøger og forfattere Forfatterbesøg Morgenlæsning Læseløft Det tilstræbes at læse i alle fag Der er altid lettilgængelige bøger i klassen Morgenlæsning Læseløft Det tilstræbes at læse i alle fag Biblioteket har skiftende udstillinger af aktuelle bøger og forfattere Forfatterbesøg Morgenlæsning Læseløft Det tilstræbes at læse i alle fag Biblioteket har skiftende udstilling af aktuelle bøger og forfattere Forfatterbesøg Morgenlæsning Læseløft Det tilstræbes at læse i alle fag Biblioteket har skiftende udstilling af aktuelle bøger og forfattere Forfatterbesøg 1. til 6. klasse MUSIK 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. klasse 6. klasse Billedlæsning Der arbejdes på at (illustrerede eleven i 2.kl. kan følge sangtekster). en sangtekst f.eks. i Begyndende læsning af Læsefidussangbogen, notation af rytme og lyd. i Se og syng 1 samt sange på transperant på stor tavle Desuden begyndende læsning af notation af rytme og lyd Bruge sangbog gøre rede for dens opbygning Kunne læse og støtte sig til notation i forbindelse med sammenspil I forbindelse med sang kunne læse/synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog først og fremmest engelsk, norsk og svensk I forbindelse med sang kunne læse/synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog først og fremmest engelsk, norsk og svensk

16 I løbet af klasse arbejdes med MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik Natur/teknik Kristendom Aktivere elevernes for-forståelse. Hvad tror I, vi skal her?, Hvad mon denne opgave går ud på? - læsemål Høre fagudtryk gentagne gange og selv lære at bruge dem i sine forklaringer Udvikle en forståelse af det matematiske sprog, som indeholder både ord og tegn (symbolsprog) og øves i selv at gøre brug af det Læse tal fx 135. Læsningen er ikke kun fra venstre mod højre. Aflæse fx søjle-diagrammer Finde og bruge oplysninger i tabeller som fx prislister Koble matematikholdige tekster som fx reklamer med på forhånd erhvervet viden. Fx decimaltal i reklamer og på frimærker Kan tyde hvad der er relevante oplysninger, og hvad der er opgaver, der skal løses i en matematikfaglig tekst Introduktion til faglig læsning Fortrolighed med fagudtryk (begrebskort) Brainstorm mindmapping Følge en arbejdsbeskrivelse Bestemt læseformål Fortrolighed med begreber vedrørende kristendom og almene tilværelsesspørgsmål (begrebskort) Skelne mellem fagtekster og skønlitteratur I løbet af klasse arbejdes med MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik Natur/teknik Kristendom Kendskab til matematikbog genre (vigtig for læseforståelsen at kende læsegenrens formål) Beherske forskellige repræsentationsformer og relationerne i mellem dem (tegninger, diagrammer, skemaer) Kendskab til og anvendelse af fagtermer Forståelse af tekststykker Kendskab til læseformål Perspektivering Eleverne skal læse enkelte faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber og lære at fastholde den væsentlige i en læst tekst i skriftlig form Eleverne skal notatteknik Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktionfiktion Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resume, referat, tidslinje og kolonnenotat

17 Faglærernes rolle Faglærerne er med til at sikre den enkelte elevs læseudvikling ved at arbejde med: forforståelse begrebsafklaring fagets/emnets terminologi diverse modeller som redskab i læseprocessen for at øge læseforståelsen forskellige læseteknikker herunder især notatteknikker informerende teksters opbygninger løbende træning af strategier og færdigheder Implementering i den daglige undervisning Teamet har ansvar for: At sætte mål for faglig læsning At faglig læsning kommer ind i årsplanen At skabe sammenhæng mellem indlæring af nye metoder i danskundervisningen og implementeringen af det indlærte i den øvrige faglige undervisning Læsebånd Undervisning i faglig læsning Arbejde med læseforståelse i både skønlitteratur og faglitteratur Arbejde aktivt med relevante læseteknikker, læsemåder og læseforståelsesstrategier Formålet med læsebånd er At der hver dag bliver afsat tid til at arbejde med læsning At eleven får forbedret sine læsekvalifikationer At eleven får lyst til at læse og dermed fortsætter gennem hele skoleforløbet At eleven får mulighed for gode oplevelser og fordybelse Kompenserende brug af IT Elever, der har afkodningsvanskeligheder, skal tilbydes brug af CD ORD, som kompenserende læse-og skriveværktøj. Ved hjælp af it, bliver eleven i stand til at læse med ørerne, og på den måde opnås en funktionel læsefærdighed, der giver elever med læsevanskeligheder mulighed for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne tekster og dermed udvikle sprog og viden. På skolen stilles computer til rådighed. CD ORD kan downloades på hjemmets computer, således at der også arbejdes med læsetekster hjemme. Det er vigtigt at begynde med CD ORD tidligt i skoleforløbet, for at give eleven positive oplevelser i forbindelse med læsning og skrivning for at undgå, at der udvikles en negativ holdning til læse/skrivearbejde for at eleven kan blive fortrolig med programmet Pædagogisk læringscenter

18 Indsatser Alle klasser har en halv lektions bibliotekstid om ugen At have en overskuelig placering af de skønlitterære bøger henholdsvis i et indskolingsområde med letlæsningsbøgerne At have alle de lette fagbøger og alle billedbøger placeret i indskolingsområdet At alle nye bøger kommer frem i lyset og bliver bemærket og måske ledsages af spændende udstillinger At give hjælp til elever og lærere mht. bøgernes egnethed på forskellige niveauer At være sparringspartner ved udarbejdelse af læsekurser At alle børnenes produkter kan udstilles i området både de produkter, som er af rumlig karakter og de produkter, som er af skriftlig karakter Handleplanen er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter for lille- og storteam og skolens læsevejleder. Handleplanen er tilpasset de aktuelle forhold og skal derfor revideres løbende.

19 Bilag 1 Læsemodellen: Den interaktive læsemodel Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med, for at opnå en god læsefærdighed Viden om verden Viden om sprog - syntaks - semantik - pragmatik metabevidsth ed Den centrale meningsskaben de funktion Viden om tekster Hukommels e for tekst Bogstav lyd kendskab Ordkendskab - ordbilleder - ordforråd

20 En kort gennemgå indholdet af modellen. Viden om verden Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi meget lidt udbytte af det læste. Til Viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbytte af teksten. Viden om sprog Elevernes viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end sætninger uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner, men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens Viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for det mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlag for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab

21 Bogstav-lyd kendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser em et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et mindre ordforråd. Hukommelse om metabevisthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med an aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning.

22 Bilag 2 - Læseforståelsesstrategier Der er grundlæggende fire læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier: Er de mest grundlæggende læsestrategier og bruges for at kunne huske tekstens indhold, det kunne være i form af genfortælling, referat og resume Organiseringsstrategier: At eleven er i stand til at gengive og huske det centrale i en tekst, viser ikke nødvendigvis, at eleven har forstået teksten. Organiseringsstrategier hjælper eleven til at sammenfatte og ordne tekstens indhold og derved skaffe sig overblik over teksten. Det kunne eksempelvis være tankekort (mind-map), to- eller flere kolonnenotater, styrkenotat, tidslinje og årsag virkning. Elaboreringsstrategier: Ved at anvende elaboreringsstrategier kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Det læste kan føjes til en kendt viden. Det kan være personlige oplevelser eller tidligere læst stof, som bruges til at forstå det nye indhold. Det kunne være at stille spørgsmål til teksten, V-Ø-L-modellen, kommenteret referatstil og selvevaluering. Overvågningsstrategier: Den gode læser er den læser, der konstant tjekker sin forståelse af det læste, som stopper og læser igen, hvis der opstår usikkerhed i forståelsen, og som af sig selv søger forklaring på ukendte ord og søger hjælp om nødvendigt. Det kan ske i form af højtlæsning

23 Læseforståelsesstrategier Tekst: Navn: Hukommelsesstrategier Kan genfortælle indholdet Klasse: Kan referere indholdet af læst tekst Kan skelne mellem vigtig og mindre vigtig information Kan understrege nøgleord og forklare sine valg Organiseringsstrategier Kan udforme et tankekort om indholdet og forholdet mellem over- og underbegreber Kan udarbejde en tidslinje og gøre rede for begivenheders rækkefølge Kan udarbejde styrkenotat om indholdet Kan udarbejde dækkende to- og flerkolonnenotat Kan udlede tekstens overordnede ide Kan give teksten en passende overskrift Kan gøre rede for forholdet mellem tekstens personer Elboreringsstrategi Kan perspektivere teksten til personlige oplevelser og tanker Kan sammenligne teksten med lignende tekster Kan sammenligne indholdet med kendt og allerede læst stof Kan stille spørgsmål til tekstens overordnede ide Kan stille perspektiverende spørgsmål til teksten Overvågningsstrategier Spørge, hvad nye ord betyder Overvåger sin egen læsning Standser sin læsning, når forståelsen svigter Korrigerer undertiden sig selv Kan gætte hvad der videre sker Kan fortælle om der er noget der forvirrer Læser af sig selv teksten igen, hvis forståelsen mangler Andet Iagttagelses dato:

24 Bilag 3 - Faglig læsning er at kunne anvende relevante angrebsteknikker/læsestrategier Efter 2. klasse overskrifter som støtte for hukommelse Efter 4. klasse nærlæse læse så grundigt, at man får detaljerne med nøgleord tidslinje punktlæsning finde og understrege vigtigt ord i teksten gøre teksten overskuelig ved hjælp af tidslinje æsning i f.eks. telefonbog, leksikon o. lign. Efter 6. klasse hurtig læsning man læser så hurtigt, at man får styr på det vigtigste i teksten orinteringslæsning overskrifter skimming skærmlæsning man orienterer sig i teksten, før man begynder den egentlige læsning ved f.eks. at læse indholdsfortegnelse æsning ved f.eks. at læse indholdsfortegnelse, og se på illustrationer og figurer for at få overblik over, hvad teksten handler om eller for at finde bestemte oplysninger kunne orientere sig på en hjemmeside

25 Bilag 4 - Dette ved jeg V-Ø-L strategi Dette ønsker jeg at lære mere om.. Dette har jeg lært NOTATER Overskrift delemne notater

26 Bilag 5 Faglig læsning klasse ÅRSAG / FØLGEKORT

27 Bilag 6 Faglig læsning klasse BRAINSTORM

28 Bilag 7 Faglig læsning klasse BETYDNINGSKORT Ordet Hvordan ser det ud? Forklaring Hvilke egenskaber har det? Synonym Sætning Tegning

29 Bilag 8 Faglig læsning klasse BEGREBSTRAPPER Merete Brudholm: Læseforståelsen Dyr Hest Ko Hund Puddel Bulldog Labrador Skoven Dyr Planter Miljø Ræv Orm Ugle Mos Træer Blomster Luften Skovsvin Forurening

30 Bilag 9 - Anvendt bog materiale En grundbog om læsning, mest for indskolingen kan lånes af BF Læseforståelse hvorfor og hvordan både om skøn- og faglitteratur. For mellemtrinnet. Kan lånes af BF LUS er et rigtigt godt redskab til at få ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet. Kan lånes af BF Super materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Vi har den på lærerbiblioteket. Læsedetektiven er et undervisningsmateriale for mellemtrinnet, der handler om faglig læsning i dansk. Materialet stiller krav om store faglige læsekompetencer hos eleverne ikke kun i forhold til deres afkodning af de enkelte ord, men også deres evne til at læse med indholdsforståelse. Men det giver naturligvis læreren mulighed for at differentiere sin undervisning, da alle opgaver ikke er lige vanskelige at gå til, og eleven kan springe rundt i materialet, uden at det giver forståelsesproblemer. Lærervejledningen giver en god støtte til arbejdet med elevhæftet og metoder til, hvordan de enkelte opgaver kan gribes an. Vi har alle tre på lærerbiblioteket. Læseevaluering på begyndertrinnet samler den nyeste læseforskning i et pædagogisk redskab, der følger klassen og den enkelte elev gennem den første læse- og staveudvikling fra skolestart til slutningen af begyndertrinnet. Vi har bogen. Faglig læsning er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. Kan lånes af BF Læsevanskeligheder Forskningsbaseret oversigt over læse- og skrivevanskeligheder, deres årsager og hvad man kan gøre ved det. Især om ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning. Kan lånes af BF Læsning teori og praksis Femten forfattere skriver om basisviden, tidlig læsning, fortsat læsning, ideer til læseundervisning, it og læsning, læsning og de tosprogede, svage læsere, test og evaluering. Bogen giver et godt overblik over den viden og de brydninger, der er på læseområdet. Hver artikel er forsynet med fyldige litteraturhenvisninger, så der er mulighed for fordybelse. Carsten Elbro har en vægtig artikel "Hvad er Læsning - og hvad bør en læseunderviser vide?" Tid til læseforståelse henvender sig til elever i klasse. Materialet lægger op til systematisk arbejde med læseforståelsesstrategier på både fagtekster og skønlitterære tekster. Teksterne er korte og kan inddrages i

31 undervisningen i kortere eller længere forløb med hele klassen, i grupper, parvis eller som selvstændigt arbejde. Den har vi på lærerbiblioteket Omme bag klædeskabet. Læs litteratur i klasse er en grundbog, hvor eleverne både oplever og arbejder fokuseret med moderne og ældre børnelitteratur. Der er tale om litteraturundervisning, der fører til noget, forstået på den måde at eleverne skal blive bevidste om sig selv som litteraturlæsere, og hvad det er, der gør læsning af litteratur værdifuld. De skal udvikle deres fiktionskompetencer og lære de danskfaglige begreber og udtryk, som knytter sig til læsningen af litteratur på mellemtrinnet. Vi har bogen Fra en anden klode. Læs litteratur i klasse følger op på materialet Omme bag klædeskabet. Læs litteratur i klasse. Begge bøger lægger op til, at eleverne både oplever og arbejder fokuseret med moderne og ældre børnelitteratur. Der er tale om litteraturundervisning, der fører til noget, forstået på den måde at eleverne skal blive bevidste om sig selv som litteraturlæsere, og hvad det er, der gør læsning af litteratur værdifuld. De skal udvikle deres fiktionskompetencer og lære de danskfaglige begreber og udtryk, som knytter sig til læsningen af litteratur på mellemtrinnet. Læsning og læseundervisnig Læsning og læseundervisning er en grundbog om læsning. Bogen rummer centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. Kan lånes af BF Sproglig vejleder Om hvordan lærere kan hjælpe elever med at blive bedre til at skrive gode tekster, bl.a. ved at vejlede eleverne under skriveprocessen. Kan lånes af BF

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen...

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2010-2011

Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere