Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3. Essensen i tilknytningsteorien...5. Den undvigende og den ambivalente tilknytning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3. Essensen i tilknytningsteorien...5. Den undvigende og den ambivalente tilknytning..."

Transkript

1 Indhold Problemformulering...3 Indledning...3 Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3 Essensen i tilknytningsteorien...5 Den undvigende og den ambivalente tilknytning...6 Betydningen af arbejdsmodeller...9 Defensive exclusion...10 Afslutning...11 Litteraturliste...12 Bilag 2

2 Problemformulering Hvordan bliver den tidlige tilknytningsrelation internaliseret som træk ved personligheden? Hvor stabile er disse personlighedstræk, og hvad kan forandre dem? Indledning Cling as hard as you can to people they are likely to abandon you; hang on to them and hurt them if they show signs of going away, then they may be less likely to do so. Jeremy Holmes beskrivelse af ambivalent insecurity i John Bowlby and attachment theory, p Man kan fornemme mange af virkelighedens tragedier i en sådan sentens. Med udgangspunkt i tilknytningsteorien fortæller den om den vedholdenhed, som kendetegner et barns tilknytning, også i tilfælde af mishandling og voldsom afstraffelse, og de enorme implikationer det har for psykopatologien hos både børn og voksne. Det er derimod vanskeligt at forklare ud fra en indlæringsteori, der handler om belønning og forstærkning eller en psykoanalytisk teori, der også ser tilknytning som noget sekundært. Men det kan forklares ud fra tilknytningsteorien, fordi belastninger fører til en forstærkning af tilknytningsadfærd, også når kilden til disse belastninger er selveste tilknytningspersonen. I de sidste tredive år har der været utallige udviklingspsykologiske undersøgelser, hvoraf en stor del har taget udgangspunkt i John Bowlby s og Mary Ainsworth s arbejder fra 1950 erne og 60 erne. Der viser sig at være en bemærkelsesværdig konsistens i de forskellige undersøgelser af tilknytningsadfærd og personlighedens dannelse, når man går ud fra interaktionen mellem barn og omsorgsperson i de første leveår. Tilknytningsteori har to store fordele i forhold til psykoanalysen. For det første er den baseret på direkte observation af forælder-barn-interaktionen, fremfor på retrospektive rekonstruktioner af, hvad der måske er sket eller ikke sket i en persons fortid. For det andet bygger den på observationer af den normale udvikling, som så derefter kan bruges som målestok til at forstå psykopatologien - i stedet for at opbygge en teori om normaludviklingen fra slutninger, som drages ud fra patienter i behandling. Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt Bowlby tager udgangspunkt i to teoretiske områder: for det første psykoanalysen, som er hans egentlige teoretiske basis, og for det andet etologien, som han mente kunne levere et videnskabeligt grundlag for hans teori om tilknytning. Bowlby hævdede selv, 3

3 at tilknytningsteorien var en psykoanalytisk teori, og én af grundene til at omvurdere psykoanalysen var, at gøre den mere velegnet til empirisk undersøgelse. Psykoanalysen tilbød to forskellige forklaringer på mor-barn-relationen, nemlig en driftteori og en objektrelationsteori, men som begge ifølge Bowlby havde store mangler. Se bilag, plan 1. Den klassiske driftteori var Freuds værk. Her er det libido, som er forbindelsen mellem mor og barn. Det nyfødte barn lever i en solipsistisk verden af primær narcissisme, hvor det oplever en ophobning af spænding, hvis det ikke kan sutte på moderens bryst som et udtryk for den infantile seksualitet. Moderen stiller sig til rådighed for at give afløb for denne libido. Hvis hun(og dermed brystet) er fraværende, opstår der en spænding som følge af uforløst libido, og det opleves af barnet som angst. Barnet lærer at elske moderen, fordi hun giver det mad og således reducerer den indre spænding(oplevelse af angst). Freud ændrer ganske vist på sin angstteori fra at handle om ophobet libido og til at være en teori om signalangst. (Freud udviklede faktisk tre forskellige og modstridende teorier om denne tidlige fase uden at opgive nogen af dem. Jvf.: Objektrelationer og psykoterapi, p. 25). Men fælles for hans teorier er, at grundlaget for barnets kærlighed består i tilfredsstillelsen af fysiologiske behov. Det er alligevel dette skift i hans opfattelse, hvor han når frem til at betragte angsten som et resultat af en faktisk eller truende forventning om adskillelse fra moderen, d.v.s. angst baseret på objekt-tab, der er det afgørende skridt henimod den synsvinkel, som repræsenteres af det dominerende psykoanalytiske paradigme, nemlig objektrelationsteorien. Melanie Klein, som var den centrale skikkelse i teoriens udvikling, betragtede spædbarnet som forbundet med moderen og hendes bryst både fysiologisk og psykologisk lige fra fødslen. Hun ser altså en tæt forbindelse mellem den fysiologiske proces som madning og begyndelsen til mentale og etiske strukturer i spædbarnets bevidsthed. Det tilfredsstillende og trøstende bryst er prototypen på det gode objekt, og det fraværende eller afvisende bryst er det onde objekt. Ifølge Bowlby mangler Freud og Klein at tage det afgørende skridt frem til at anerkende tilknytningen mellem mor og barn som en selvstændig psykologisk relation og ikke et instinkt, som er afledt af madning eller infantil seksualitet. Det andet område, udover kritikken af psykoanalysen, som Bowlby baserer sin teori på, er som nævnt etologien. F.eks. Konrad Lorenz beskrivelser af nyudklækkede gæslinger, som følger deres mor og udviser tegn på frygt ved adskillelse, på trods af at hun ikke direkte giver dem mad. Her er deres indbyrdes forbundethed adskilt fra deres behov for føde. Hvis mad derimod opfattes som primært, og tilknytning (forstået som afhængighed) som sekundært, så skulle et lille barn på et eller to år f.eks. uden videre føle sympati for enhver, der giver det mad, og det er helt tydeligt ikke tilfældet (En sikker base, p.32). 4

4 Bowlby vil argumentere for, at tilknytningsadfærd i sig selv er meningsfuld i et evolutionært og udviklingsmæssigt perspektiv, og han mener derfor at kunne afsløre nogle fundamentale svagheder i psykoanalytisk metapsykologi. For det første overbetoner den de indre-psykiske farer på bekostning af de ydre trusler. Tilknytningsadfærd er en beskyttelse imod rovdyr, og det har også for mennesket været af vital betydning i forhistorisk tid. Bowlby kritiserer psykoanalysen for at se bort fra trusler i omgivelserne og i stedet fremhæve barnets projektion af indrepsykiske farer, som f.eks. følelser af raseri og had, ud på et neutralt og uproblematisk miljø. Selv i en moderne by er der utallige ydre farer, og børn, som bliver ofre for trafikulykker og uheld i hjemmet, er som regel børn, der mangler de voksnes opsyn. For det andet er Bowlby kritisk over for psykoanalysens beskrivelse af personlighedsudviklingen, hvor hver fase(oral, anal, fallisk og genital) følger efter hinanden på en lineær måde. Han stiller spørgsmålstegn ved den forestilling, at den normale udvikling kan udledes af patologiske tilstande og er i øvrigt utilfreds med idéen om regression som en tilfredsstillende model for psykisk sygdom. I stedet for en model, som retrospektivt afdækker hver fase i overensstemmelse med en forud eksisterende plan for udviklingen, er det ifølge Bowlby mere hensigtsmæssigt med en prospektiv model, hvor flere forskellige udviklingslinier er mulige og hvor den faktiske udvikling afhænger af interaktionen mellem individet og miljøet. D.v.s. at selvom barnet i sin udvikling har en naturlig tilbøjelighed til tilknytning, så afhænger arten af disse tilknytninger og deres dynamik af de forældre, som det er udsat for. Desuden kan udviklingen af tilknytningens dynamik betragtes ud fra sin egendynamik uafhængigt af andre dynamikker som f.eks. seksualitet og madning. Essensen i tilknytningsteorien Der bliver i litteraturen anvendt forskellige begreber omkring tilknytning: 1. Attachment - psychodynamic 2. Attachment behaviour - behavioural 3. Attachment behavioural system cognitive components Tilknytning(attachment) er det overordnede begreb, som refererer til kvaliteten af individets tilknytninger, og som i grove træk kan inddeles i sikker eller usikker tilknytning. At føle sig tilknyttet vil sige at føle sig tryg og sikker, hvorimod det at være usikker tilknyttet kan medføre en blanding af mange forskellige følelser overfor ens tilknytningsperson; f.eks. intens kærlighed og afhængighed, frygt for afvisning, irritabilitet og at være på vagt. Mere specifikt anvendes udtrykket attachment bond, fordi an attachment bond refers to an affectional tie (Handbook of attachment, p.12). Det er nemlig ikke en binding mellem to mennesker, men den binding, som et individ har til et andet individ, der opfattes som stærkere eller klogere. Tilknytningen behøver ikke at være gensidig. Det er en søgen efter sikkerhed, som er det definerende træk.(jf.: Bowlby s bogtitel: En sikker base). Men man kan ikke slutte fra forekomsten af tilknytningsadfærd og til eksistensen af et tilknytnings-bond. Børn kan godt søge 5

5 tryghed hos fremmede, hvis moderen er fraværende, uden at der dermed er et tilknytnings- bond og omvendt er et barn tilknyttet sin mor, selv om det ikke udviser tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærd(attachment behaviour) er enhver form for adfærd, der søger at opnå eller fastholde en nærhed til en bestemt tilknytningsperson. Men intensiteten i en tilknytningsadfærd må som sagt ikke betragtes som en afspejling af styrken i et tilknytnings- bond. Der er store variationer i tilknytningsadfærden hos forskellige børn og i forskellige kontekster, uden at der kan siges at være en tilsvarende variation i tilknytningen mellem mor og barn. De individuelle forskelle i tilknytningsadfærd har primært noget at gøre med tilknytningens kvalitet(sikker/usikker) end det har at gøre med tilknytningens intensitet eller styrke. Det vil f.eks. være en fejl at betegne et barn som meget tilknyttet, hvis det konstant klamrer sig til sin mor. En sådan tilknytningsadfærd afspejler enten en usikker tilknytning eller en brug af moderen som sikker havn i en situation, der opleves som truende. Både tilknytning og tilknytningsadfærd er baseret på en adfærdsmodel for tilknytning (attachment behavioural system), som er det konkrete tilknytningsmønster, der har udviklet sig mellem et barn og dets tilknytningsperson. Men som Jude Cassidy gør opmærksom på, er det ikke nogle konkrete adfærdsmønstre, der er constantly and uniformly operative (Handbook of attachment, p.5), men snarere en mangfoldighed af adfærdsmønstre, der vel at mærke har samme mening og tjener samme formål. Man kan ikke måle den samme adfærd hos et ét-årigt barn og et fire-årigt barn, fordi den ændrer sig så meget. Desuden vælger barnet den adfærd, der i en bestemt kontekst er mest nyttig og vil alligevel have et stabilt tilknytningsmønster. Det afgørende for tilknytningsteori er nemlig, at tilknytning først og fremmest er til en bestemt person, som for det meste er moderen.(bowlby talte om principal attachment figure eller mother figure i stedet for mother ). Der er nærmest tale om et hierarki med(for det meste) moderen øverst, efterfulgt af faderen(eller omvendt), derefter bedsteforældre, søskende o.s.v. Tilknytningsteori er således en psykologi om dyaden mellem mor og barn, (hvor det i psykoanalysen er triaden:far, mor og barn og dermed ødipuskomplekset), men en triadisk psykologi kommer ind via adskillelse og tab. Barnet må lære, at dets tilknytningsfigur må deles med en partner og andre søskende(den ødipale situation), hvilket gør adskillelse og tab til en central del af tilknytningens dynamik. For den unge og den voksne er det evnen til at fjerne sig fra sin(e) tilknytningsperson(er) og at skabe nye tilknytninger, der udgør den voksnes og den unges udviklingsmæssige udfordring. Den undvigende og den ambivalente tilknytning For at forstå de andre former for tilknytningsadfærd, som med en fællesbetegnelse kaldes usikker tilknytning, må man inddrage Bowlbys begreb om internal working models, som er de kognitive elementer i tilknytningsmønstret(the attachment 6

6 behavioural system). Barnet opbygger nogle modeller af sig selv og andre, som er baseret på de gentagne adfærdsmønstre i interaktionen med andre, især den primære tilknytningsperson.(bowlby distancerer sig fra Freud ved at lægge vægt på de virkelige erfaringer, hvorimod Freud betonede fantasiernes rolle). Disse repræsentationer af generaliserede interaktioner bruger barnet til at forudsige andres adfærd og hvordan det selv skal lave relationer til verden. Hvilken tilknytningsadfærd, der skal anvendes i en bestemt situation overfor en bestemt person, afgøres ud fra disse modeller. Et sikkert tilknyttet barn vil have en indre arbejdsmodel, der rummer en kærlig, pålidelig og forstående omsorgsperson og et billede af sig selv som en person, der fortjener kærlighed og opmærksomhed. Disse forudsætninger vil blive anvendt på alle andre medmenneskelige relationer. Tidligere troede man, at meget moderomsorg gjorde børnene afhængige af deres mor, men det forholder sig tværtimod sådan, at disse børn bliver mere selvstændige. Omvendt vil et usikkert tilknyttet barn betragte verden som et farligt sted, hvor man må nærme sig andre mennesker med forsigtighed, og hvor barnet ser sig selv som uværdig til kærlighed. Også disse forudsætninger er relativt stabile og vedvarende. De, der opbygges i de tidlige år er særlig vedholdende og utilbøjelige til at blive modificeret af senere erfaringer. Alle de negative antagelser om sig selv og andre bliver dermed til selvopfyldende profetier. Se bilag, plan 2. Bowlby bruger denne hypotese om de beskadigede indre arbejdsmodeller til at beskrive forskellige former for neurotisk tilknytning. Problemet opstår ved at fastholde en tilknytning til en omsorgsperson, som er uforudsigelig eller afvisende. De to basale strategier er enten at undgå denne omsorgsperson eller at klæbe til ham/hende, hvilket fører til enten den undvigende eller den ambivalente tilknytning. Se bilag, plan 3. Med en undvigende tilknytning forsøger barnet at minimere behovet for tilknytning ved at komme en afvisning i forkøbet, mens der samtidigt er en distanceret forbindelse med omsorgspersonen. Det kan f.eks. være en konsekvens af et tidligt hospitalsophold, som det er blevet fortalt af musikeren Peter Bastian. Halvandet år gammel kom han en måned på hospitalet med kighoste, og hospitalet forbød forældre at besøge deres børn for at slippe for scener; Og der føler man virkelig, at man er sparket ud af Edens Have. Så er der ingen tvivl om, at nu er man isoleret fra verden. Da de kom for at hente mig, ville jeg ikke have med dem at gøre. Tak, I har haft jeres chance, siger han(politiken, 2.sektion, d. 29/10, 2000, p.4). Derefter var jeg faktisk mere reserveret, fortæller min mor. Mindre rigtigt barn. Måske derfor havde jeg ikke så meget fysisk kontakt med min mor (ibid.). Det undvigende barn kan også have en mor, der slet ikke reagerer(f.eks. en depressiv mor) eller en mor, der er meget invaderende; d.v.s. hun har en rigid forestilling om, hvad der er den perfekte mor og dermed ikke lytter til barnets behov. 7

7 Den ambivalente strategi går derimod ud på at klamre sig til omsorgspersonen og ofte med en overdreven underdanighed; eller også sker der en rolle-ombytning, hvor barnet tager vare på omsorgspersonen i stedet for omvendt. Barnet er her ængsteligt tilknyttet, fordi det har en uforudsigelig mor. Det ved ikke, om moderen reagerer på den ene eller den anden måde, da hun reagerer ud fra sine egne behov. Man har derudover konstateret et tredje mønster for usikker tilknytning, som kaldes den usikkert disorganiserede tilknytning, men den er ikke så almindelig som de to første og rummer en meget mere alvorlig patologi end de her beskrevne former. Selvom disse strategier har den funktion at opretholde en tilknytning på trods af vanskeligheder, er resultatet ikke desto mindre nogle tilknytningsmønstre, der indebærer mange begrænsninger, f.eks. i den følelsesmæssige udvikling, og som ikke lader sig ændre af fremtidige relationer og erfaringer. Det er nemlig via de interne arbejdsmodeller, at barndommens tilknytningsmønstre fortsættes i voksenlivet og sågar videre til den næste generation; kommende forældres egen tilknytningshistorie er meget afgørende for deres evne til at opdrage barnet. Man kan også formulere det på den måde, at tilknytningsmønstre er lagret som (for det meste ubevidste) interne arbejdsmodeller. Først når de bliver bevidstgjort, er det muligt at forandre dem. Se bilag, plan 4. Det var Mary Ainsworth, der i slutningen af 1960 erne bidrog med en undersøgelsesmetode til at kortlægge børns tilknytningsadfærd. Hun arbejdede sammen med Bowlby i 1950 erne, men da hun senere arbejdede på egen hånd, opstod behovet for en standardiseret procedure, som er blevet kaldt strange situation. Den består af en tyve minutters session, hvor en mor og hendes et-årige barn føres ind i et legerum med en forsøgsdeltager. Moderen bliver derefter bedt om at forlade rummet i tre minutter, d.v.s. efterlade barnet sammen med forsøgsdeltageren, og derefter vende tilbage. Dernæst går både moderen og forsøgsdeltageren ud af rummet i tre minutter og lader barnet alene tilbage. Mor og barn bliver til sidst genforenet og hele proceduren bliver videofilmet med henblik på at fokusere på den reaktion, som barnet udviser ved adskillelse fra og genforening med moderen. Børnenes reaktionsmønster inddeles i fire kategorier: Secure attachment (B) Insecure avoidant (A) Insecure ambivalent(insecure-resistant) (C) Insecure disorganised (D) Hendes metode er blevet anvendt i over tredive forskellige undersøgelser og er generelt accepteret som en pålidelig procedure. Der viser sig at være signifikante tværkulturelle variationer, sådan at antallet af børn, der klassificeres som A, er større i Vesteuropa og USA, mens C er mere almindelig i 8

8 Israel og Japan. Men den intra-kulturelle variation mellem forskellige socioøkonomiske klasser er dog større en den interkulturelle varians. Betydningen af arbejdsmodeller Begrebet internal working models har mange fordele sammenlignet med andre termer som f.eks. skema og objektrepræsentation, der sigter til lignende indre strukturer; de kan nemlig føre til den opfattelse, at det drejer sig om noget statisk, som udelukkende handler om topografiske forhold. Ordet working gør opmærksom på de dynamiske aspekter af den indre repræsentation, og termen model indebærer en konstruktion, der gør det muligt, at tidligere versioner udvikles til mere og mere komplekse modeller. Internal working models tjener til at regulere, fortolke og forudsige både tilknytningspersonens og barnets egen adfærd, tanker og følelser. Men der ligger et patogent potentiale i arbejdsmodeller, der ikke opdateres. Det kan ske, hvis barnets og forældrenes komplementære arbejdsmodeller ikke tilpasser sig barnets mere og mere udviklede fysiske, sociale og kognitive kompetencer. Selv om der er et udviklingsmæssigt behov for at arbejdsmodeller bliver opdaterede, er de dog aldrig i konstant forandring. Der er indbygget en vis modstand imod forandring via assimilationsprocessen(piagets udtryk); d.v.s. at repræsentationer af tidligere interaktioner bestemmer, hvad individer forventer, og de regulerer, hvordan fremtidige erfaringer med tilknytningspersonen skal tolkes. Derfor vil en tilknytningspersons lejlighedsvise fejltrin og forsømmelser sandsynligvis ikke undergrave barnets tillid til denne persons emotionelle parathed. Måder at tænke og handle på, som før var under bevidst kontrol, tenderer mod at blive mindre bevidste eller utilgængelige for bevidstheden, når de bliver til vaner. Automatiske processer er mere effektive, fordi de i mindre grad lægger beslag på opmærksomheden, men prisen er et tab i tilpasningsevne og fleksibilitet, som Anders Gade bemærker(hjerneprocesser, p.208). Dertil kommer, at to individers arbejdsmodeller og forventninger er involveret i en tilknytnings-interaktion, hvilket i sig selv skaber en stabilitet. Disse stabiliserende processer bryder normalt først sammen, når et barn(eller en voksen) bliver bevidst om, at den gamle model ikke længere fungerer. Arbejdsmodeller forbliver affektivt stabile(d.v.s. de afspejler enten en sikker eller en usikker tilknytning), efterhånden som de bliver mere komplekse i barnets udvikling, medmindre der indtræffer en forandring af affektiv karakter hos tilknytningspersonen, f.eks. på grund af stress, depression, kronisk sygdom eller trusler om at forlade barnet eller at begå selvmord. Dermed bliver barnets tillid til ham eller hende rystet, således at barnet må rekonstruere dets arbejdsmodel af denne forælder og sig selv. Omvendt kan et usikkert tilknyttet barn revidere sin arbejdsmodel, hvis tilknytningspersonen begynder at reagere mere sensitivt på barnets tilknytningsbehov, sådan at barnet vil begynde at opleve sig selv som værdsat og forælderen som omsorgsfuld. 9

9 Defensive exclusion Bowlby s begreb til at beskrive modstanden imod opdatering af arbejdsmodeller, er begrebet: defensive exclusion. Det er en psykologisk proces, der tjener en selvbeskyttelses-funktion. Bowlby siger, at da barnets selvmodel er dybt præget af, hvorledes moderen opfatter og behandler det, vil det være tilbøjelig til ikke at anerkende det, som moderen ikke måtte anerkende hos det (En sikker base, p.147). Den er ikke nødvendigvis ubevidst, men strækker sig over et spektrum lige fra ufrivillig fortrængning og til en bevidst undertrykkelse af indtryk, adfærd og tanker. Patienter i behandling giver ofte nogle begejstrede generelle beskrivelser af deres forældres fortræffelige kvaliteter, men som så bliver modsagt af de efterfølgende mere detaljerede erindringer om, hvordan deres forældre faktisk opførte sig. Bowlby anså småbørn for at være særlig tilbøjelige til defensive exclusion på grund af den hyppighed og intensitet, hvormed tilknytningsadfærd aktiveres i de første år. Som en konsekvens af defensive exclusion mente Bowlby, at et barn kan komme til at operere med to uforenelige arbejdsmodeller af sig selv og sin tilknytningsperson: en model, der er tilgængelig for bevidstheden, baseret på falsk information og en model, der er utilgængelig for bevidstheden eller periodisk tilgængelig, og som reflekterer barnets erfaring og interpretation af en situation. Det kan f.eks. betyde, at fjendtlige følelser imod tilknytningspersonen rettes mod en anden, mindre betydningsfuld person; eller vreden imod denne person rettes imod barnet selv og dermed producerer selv-bebrejdelser. Begrebet fortrængning i psykoanalysen er et noget stærkere udtryk, da der her er tale om, at ønsker, forestillinger og tanker afvises og lukkes inde i det ubevidste (Politikens psykoanalytiske leksikon, p.63). Fortrængning forstås desuden som energikrævende og medfører, at jeg et får mindre energi til sin rådighed i de daglige funktioner (ibid.,p.64). Indenfor objektrelationsteori er det begrebet splitting, der kommer tættest på defensive exclusion, fordi det indebærer, at modsat rettede affektive tilstande holdes adskilt. De forskellige ego-tilstande er aktive, eller opleves som gyldige, på forskellige tidspunkter eller i forhold til forskellige mennesker (Borderline, p.26). Men det er igen et stærkere begreb end defensive exclusion, idet splitting er et symptom på en borderlinepersonlighedsstruktur hos voksne. Desuden betragtes årsagerne til, at nogle børn får en for stor ond selvobjektrepræsentation at være barnets subjektive oplevelser (ibid.,p.28). Tilknytningsteorien lægger vægten på barnets objektive erfaringer. 10

10 Afslutning De undersøgelser, der er foretaget med udgangspunkt i tilknytningsteorien, er enige om, at de relationsmønstre, der etableres i det første leveår vedbliver med at have en stærk indflydelse på børns senere adfærd, deres sociale tilpasningsevne, deres selvopfattelse og evnen til at fortælle deres selvbiografi. Resultaterne bekræfter, at de tidlige år spiller en væsentlig rolle i dannelsen af personligheden, og de viser kontinuiteten mellem det før-verbale spædbarne-selv og det sociale selv. Via den måde, som en forælder reagerer over for et barn, bliver der også kommunikeret et budskab om, hvorvidt barnet er eller ikke er værd at reagere på. Internal working models er et centralt begreb i skabelsen af en personlighed, og begrebet defensive exclusion er med til at forme denne personlighed, fordi når moderen kun reagerer velvilligt på nogle af sit barns emotionelle meddelelser, og vender det blinde øje til eller søger at hindre andre, har barnet fået et mønster til at identificere sig med de foretrukne reaktioner og til at fornægte de øvrige (En sikker base, p.147). Men det er vigtigt at tilføje, at eftersom forælder-barn-relationen er en kontinuerlig udviklingsproces, handler det ikke om nogle fuldstændig irreversible tidlige begivenheder, men snarere om en fortløbende relation med dens egen særlige stabilitet. Det kan nemlig let føre til, at mødre bliver udpeget som syndebukke, når der opstår en usikker tilknytning. Udviklingen af tilknytningen er en interaktiv proces, i hvilken barnet selv deltager aktivt, og som i øvrigt er utrolig følsom over for den sociale sammenhæng, den finder sted i(clinical implications of attachment, pp.219). Et negativt samspil kan f.eks. være et barn, der som følge af dets unikke temperaments-karakteristika er særligt irritabelt, samtidig med at moderen mangler støtte i sine omgivelser. 11

11 Litteraturliste Belsky, Jay(ed.): Clinical implications of attachment. New Jersey, Bowlby, John: At knytte og bryde nære bånd. Det lille Forlag, 1996/London, Bowlby, John: En sikker base. Det lille Forlag, 1995/London, Cassidy, Jude & Shaver, Philip R.: Handbook of attachment. New York, Evang, Anders: Borderline. Hans Reitzels forlag, 1999/Oslo, 1986). Fhanér, Stig: Politikens psykoanalytiske leksikon. Politikens forlag, 1991/1989. Gade, Anders: Hjerneprocesser kognition og neurovidenskab. Frydenlund, 1998/1997. Igra, Ludwig: Objektrelationer og psykoterapi. Hans Reitzels forlag, 1999/1983. Holmes Jeremy: John Bowlby and the attachment theory. London, 1999/

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise. Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist 7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution EUC Nordvest - Nykøbing Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Psykologi C Mette Horsager

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg) Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere