Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører organisatorisk under (AUH). Dermato-venerologisk afdeling S er fysisk beliggende på P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C i Marselisborg Centeret. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et servicecenter. Dermato-venerologisk Afdeling hører organisatorisk under Kræft- og Inflammationscenteret. Afdeling S har landsdelsfunktion, men kan modtage patienten fra hele landet. Dermato-venerologisk afdeling består af: et sengeafsnit S1, med 15 sengepladser i hverdagene og 12 i weekenden. S2 og Hudklinikken er ambulatorier med flere forskellige afdelinger blandt andet lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, organtransplantationsklinik og Sårcenter. I det ambulante regi er der ca patienter om året, hvilket svare til ca. 800 om ugen. der er til afdeling S tilknyttet et forskningslaboratorium I afdeling S er der specialklinikker indenfor forskellige hudsygdomme. Flere af disse klinikker har base i afsnit S2 eksempelvis klinikker for psoriasis, sclerodermi, lymfom, atopisk dermatit og urticaria. Afdeling S s afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og af administrerende overlæge Mette Deleuran. Den daglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske Susanne Grønne. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er et tæt samarbejde mellem afsnittene i afdeling S, i forhold til at koordinere patientforløbene. Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, læger, sekretærer, serviceassistenter og bioanalytikere. Der er rig mulighed for at sygeplejestuderende kan opsøge og indhente viden inden for de enkelte områder/afsnit i afdelingen. På afsnit S2 er der ansat 5 sygeplejersker. Sygeplejersker, sekretærer og læger mødes dagligt i afsnit S2 til kollegial supervision og/eller konference. Disse har en varighed på 15 min, og på møderne drøftes såvel generelle problemstillinger som problemstillinger knyttet til specifikke patienter. Der afholdes ugentlige driftsmøder og sygeplejekonference. Hvert halve år afholdes tværfaglige møder i afdelingen, hvor alle faggrupper fra de forskellige afsnit Side 1 af 10

2 deltager. De tværfaglige møder medvirker til at fremme samarbejdet og er dermed indirekte til gavn for patienterne. Patientkategorier/borgerkategorier Afdeling S2 modtager patienter i alle aldre og af begge køn til undersøgelse, udredning, diagnosticering og behandling for hudsygdomme. I afdelingen vil du møde patienter: med kroniske hud- og bindevævssygdomme i biologisk behandling med efterfølgende behandlingskontroller i afsnittet i forskellige former for i. v. medicinske behandlinger til fysiske tests for urticarie til dermatologiske bade til okklusionsbehandling samt oplæring i proceduren til oplæring i Wet-Wrap behandling generelt (voksne og forældre) til udredning, behandling og rehabilitering af sclerodermi til oplæring i injektionsteknik i forbindelse med selvinjektion til behandlinger med foto- og plasmaferesebehandling samt tilhørende lægekonsultationer til udredning og diagnose (lægekonsultation) til særlig sygeplejefaglig indsats for at kunne mestre liv med og behandling af diverse hudsygdomme eksempelvis atopisk dermatit eller psoriasis (voksne og børn) Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnit S2 har patienter med stor aldersspredning. Der udføres korttidssygepleje til voksne patienter, børn og deres forældre i korte eller længerevarende forløb. Der er mange mundtlige formidlingsopgaver og der udarbejdes skriftlige vejlednings- og behandlingsplaner til patienter, pårørende, primærsygeplejersker eller til personale på andre sygehusafsnit. I forhold til den pædagogiske dimension er målet, at patienten oparbejder viden om sin sygdom samt viden om hvordan forværring forebygges. Patienten skal opøve handlefærdigheder med henblik på at mestre behandling og pleje af egne hudproblemer. Dialogen er et vigtigt redskab for at møde patienten, hvor han er, og for at afdække hvilke udfordringer hudsygdommen giver patienten i sin dagligdag. Ud fra dialogen udarbejder sygeplejersken en behovs- og forudsætningsanalyse for den enkelte patient med henblik på at vurdere dennes parathed til at modtage vejledning. Dette gælder eksempelvis når patienterne skal oplære i selvinjektion af immundæmpende medicin. De specielle sygeplejemæssige opgaver kan omfatte soignering, lokalbehandling af hårbund, forskellige Side 2 af 10

3 medicinske bade, smøring af huden med forskellige medicinske cremer og fugtighedscremer samt anlæggelse af occlusion og wet-wrap forbindinger. Der er sygeplejemæssige opgaver knyttet til intravenøse behandlinger, injektion af biologisk behandling og oplæring af patienter til selvadministration af subkutane injektioner. Den dermatologiske patienter kan få forskellige udfordringer så som læderet hud, infektioner i hud, kløe, træthed, søvnbesvær, kroniske smerter, bevægeindskrænkning, nedsat aktivitet, truet erhvervsevne, kosmetisk skæmmende hud og ændret kropsopfattelse samt blive udsat for socialt belastede situationer. En stor del af sygeplejen består i at hjælpe patienten til at integrere deres sygdom i deres hverdag samt at øge deres egenomsorgskapacitet. Dette kan gøres ved at øge patientens viden og fokusere på patientens ressourcer. Det er centralt at tage udgangspunkt i patientens egen opfattelse og oplevelse af, hvad det vil sige at leve med hudsygdom og med de forskellige foreslåede behandlinger. I mødet med patienten er det centralt, at der udvises respekt, at der findes den rette balance mellem nærvær og distance, at støtte patientens integritet samt at yde omsorg og støtte til egenomsorg. I plejen vil der være fokus på patientens evne til og mulighed for mestring af situationen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i Hudklinikken og afsnit S2 omhandler sygepleje inden for hele sygeplejerskens virksomhedsfelt som er udførende, formidlende, ledende, koordinerende og udviklende sygepleje. Der er fokus på at overholde de etiske retningslinjer og udvikle sygeplejeprofessionen. Sygeplejen er rettet mod at tilgodese den enkelte patients behov i et pleje- og behandlingsforløb i en højtspecialiseret hudafdeling. Uddannelsen er tilrettelagt, så du med stigende selvstændighed varetager sygeplejens selvstændige virksomhedsområde til patienterne i afsnit S2. Patientantal og graden af selvstændighed i forhold til at varetage alle aspekter af sygeplejen hos den enkelte patient udbygges gradvist i dit studieforløb. Der er især fokus på de koordinerende og ledende funktioner herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Der lægges vægt på, at du opøver kompetencer indenfor nedenstående områder. Udførende og formidlende aspekter Klinisk vurdering og beslutningstagning: at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med den ambulante patient at identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger samt vurdere dennes ressourcer at anvende EPJ som dokumentationsredskab og derved medvirker til sikring af kontinuitet i Side 3 af 10

4 patientforløbet at forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje at fremlægge patientens situation og fremdrage de aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger ved monoog tværfaglige konferencer på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger Patientologi: at handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient at tilrettelægge sygeplejen med udgangspunkt i patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling samt på baggrund af viden om sygdom og fundamentale behov at samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg Sygeplejehandlinger. at vurdere huden tilstand og observere eventuelle ændringer at varetage komplekse problemstillinger knyttet til eksempelvis væskende hud, kløe og infektionsrisiko, infektioner som er kontraindicerede for medicinsk biologisk behandling, immobilitet, overvægt, underernæring og misbrug at indgå i et tværfagligt samarbejde med patient og samarbejdsrelationer med henblik på at udrede, diagnosticere, tilpasse og justere pleje og behandling at identificere patientens individuelle behov for vejledning og undervisning samt tilrettelægge og gennemføre vejledning og undervisning til den enkelte patient at formidle viden om hudpleje og behandling, som både er acceptabelt for patienten og som er hensigtsmæssig at blande medicin til intravenøs infusion (Remicade) ud fra instruks samt anlægger venflon og opsætter medicin at observere patienter som får i.v. medicin at oplære patienter i selvadministration af subkutan injektion og af forskellige former for immundæmpende medicin at oplære patienter i smøring af huden og i diverse behandlingsmetoder som eksempelvis Wet Wrap at planlægge og evaluere hensigtsmæssige patientforløb samt fastholder kontinuitet og målrettethed i pleje og behandling at beherske gældende hygiejniske principper Ledende aspekter Organisering og ledelse: at varetage de administrative og koordinerende opgaver ved egne patientforløb at lede, prioritere, koordinere og delegere sygeplejen for 2-4 patienter afhængig af patienternes Side 4 af 10

5 kompleksitet at være en ansvarlig samarbejdspartner i S2 teamet. En patient kan tage længere tid end beregnet og der skal uddelegeres opgaver til andre i gruppen. Det skal overvejes, hvem der kan udføre hvilke opgaver inden uddelegering. En patient kan udeblive eller tage kortere tid end beregnet, og her skal det overvejes om der kan overtages nogle opgaver fra de andre sygeplejersker. at indgå i samarbejde med 4-5 sygeplejersker i S2 i det daglige arbejde. at få ansvar for 2-4 patienter om dagen men samtidig indgå i et team med flere forskellige opgaver, som både er patientrelaterede og organisationsrelaterede at tilrettelægge og koordinere undersøgelsesprogrammer i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere eksempelvis i forhold til patienter i ferese-behandling, hvor der samarbejdes med Klinisk Immunologisk afdeling Skejby samt praktiserende læger og laboratorier i hele Jylland at dokumentere i EPJ herunder have overblik over pleje- og behandlingsforløb at deltage i telefontiden, hvor samarbejdspartnere og patienter ringer ind med spørgsmål at kontakte hjemmesygeplejersker telefonisk ved behov at planlægge næste dags program sammen med S2-teamet, under hensyntagen til det gode patientforløb og sygeplejerskernes kompetencer. Selv byder ind med hvilke fokusområder du som studerende har i forhold til din egen læring og din individuelle kliniske studieplan at prioritere arbejdsopgaver. Hvad er målet med konsultationen i dag? at bestille diverse prøver, undersøgelser og behandlinger at planlægge, prioritere og koordinere sygeplejen, således at patienten oplever et sammenhængende forløb både ved det ambulante forløb, ved indlæggelse og i samarbejdet med andre afdelinger og den primære sektor at lede sygeplejekonference i forbindelse med formidling af planlagt studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje at være aktiv på team- og afdelingsmøder Udviklende aspekter Kvalitetsudvikling: at udarbejde planlagt studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje at inddrage den nyeste viden fra kliniske retningslinjer samt udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling at deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejen Etik Professionel rolle og etik: at identificere og reflektere over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af sygepleje herunder at tage initiativ til etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient at kommunikere på en værdig og respektfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres Side 5 af 10

6 selvværd og integritet at vurdere patientens behov for støtte, kontakt, omsorg og sygepleje at udføre støttende sygepleje i forhold patienter, der grundet hudsygdom ikke længere kan indgå i vanlige sociale sammenhænge så som arbejde, fritidsbeskæftigelse og familiemæssige relationer. Dette kan både skyldes æstetiske aspekter som skællende og/eller væskende hud eller ængstelse over et liv med en kronisk hudsygdom at støtte i forhold til krisereaktion ved fastsættelse af kronisk diagnose som eksempelvis sklerodermi, lymfom, urticaria, poriasis eller atopisk eksem at varetage patientsamtaler og støtter patienten i beslutninger vedrørende egen sygdom og sundhed med respekt for patientens selvbestemmelse og integritet at vise respekt for patientens autonomi at medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten og eventuelle pårørende føler sig trygge til at fremkomme med individuelle ønsker og behov Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises til S2 via egen læge eller dermatolog. En dermatologisk overlæge visiterer alle henvisninger og kategorisere dem efter behandlingsbehov. Patienterne bliver indkaldt på baggrund af behandlingsbehovet. Ny henviste patienter, møder til lægekonsultation, hvor sygeplejerske deltager: lægekonsultation, med iværksættelse af undersøgelser, udredning og behandling sygeplejekonsultation med samtale om hverdagen med en kronisk sygdom samt afklaring af aktuelle sundhedsproblemer og om muligt aflastning af disse planlægge og iværksætte den ordinerede behandling tilbud om sygeplejekonsultationer/telefonkonsultationer frem til næste lægekonsultation opfølgende lægekonsultationer hver 3. til 6. måned Patienter med psoriasis, der skal starte biologisk behandling: lægekonsultation, hvor behandlingen ordineres sygeplejekonsultation med information om forløb med biologisk behandling udførelse af forundersøgelser samtale om patientens erfaringer med psoriasis og forventninger til det kommende forløb med biologisk behandling undervisning i selvadministration af biologiske lægemidler samt håndtering af medicin og eventuelle bivirkninger knyttet til behandlingen opfølgende 4 ugers sygeplejekonsultation eller telefonkonsultation med fokus på selvadministration af medicin og eventuelle bivirkninger til denne opfølgende 12 ugers læge- og sygeplejekonsultation med fokus på virkning af medicin, selvadministration, bivirkninger og forventninger til behandlingen Side 6 af 10

7 Patienter til behandling med Remicade: følger delvist ovenstående beskrivelse, men møder til intravenøs behandling i uge 0, uge 2, uge 6 og derefter hver 8. uge kontrolprøver 7-10 dage før hver behandling lægekonsultation hver 12. uge Patienter med sklerodermi ved intravenøs behandling med Orencia: behandling hver 4. uge med forudgående kontrolprøver Patienter med lymfom som modtager fotoferesebehandling: to behandlinger hver måned med forudgående kontrolprøver Patienter med atopisk eksem: sygeplejekonsultationer med fokus på pleje og behandling af atopisk eksem i hverdagen Patienter med urticaria: i okklussionsbehandling en til to sygeplejekonsultationer til oplæring i behandlingen ved behandling med Xolair en subcutan injektion hver 2. til 6. uge Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. De hygiejniske principper (findes i E-dok) er grundlæggende for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner. Der anvendes smertescoring. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes i afdelingen. Der er fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Den danske kvalitetsmodel anvendes. Til procedurer og retningslinier anvendes det elektroniske dokumentations redskab (E-dok). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling S er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklings- og kvalitetskoordinerende sygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, som har et samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen. I afsnit S2 arbejder vi løbende med at holde os opdateret indenfor afsnittets indsatsområder og sygeplejefaglige problemstillinger og implementere den nyeste viden. Aktuelt er vi i gang med: Screening for co-morbiditeter hos patienter med psoriasis i biologisk behandling Gruppeundervisning af patienter, der skal starte biologisk behandling Side 7 af 10

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Kirsten Gabriel i afdelingen koordinerer og tilrettelægger den kliniske undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Din tilknytning til den daglige vejleder ændrer sig i det kliniske studieforløb i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Indledningsvis deltager vejlederen i plejen/behandlingen af en patient sammen med dig. Senere vil større dele af sygepleje blive varetaget af dig og vejlederen tager sig eventuelt af enten det administrative eller plejende/behandlende. Sidst i forløbet forlader vejlederen konsultationen, er det er i højere grad op til dig selv at opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen, i relation til kliniske færdigheder. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, i ord og på skrift. Refleksion kan ske alene eller sammen med den daglige vejleder eller den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er blandt andet eportfolio. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan herunder læringsmål. Den individuelle kliniske studieplan justeres løbende i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling Afdelingssygeplejerske: sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted sikrer arbejdstidstilrettelæggelse, således at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb Kliniske vejleder: tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen sikrer, at der foreligger en individuel klinisk studieplan. underviser og vejleder studerende gennemfører planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale Side 8 af 10

9 rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende deltager i afvikling af den studerendes seminar planlægger og deltager som eksaminator ved den interne kliniske prøve godkender selvvalgt litteratur samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø samt give de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske undervisningssted vejleder og superviserer de kliniske vejledere og andre vejledere er overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner og at disse bliver fulgt Ad hoc vejledere: ad hoc vejledere er afdelingens sygeplejersker ad hoc vejlederen udfører vejlednings- og undervisningsopgaver i afdelingen og er rollemodel for den studerende Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: deltager ved seminarer og intern klinisk prøve indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer Tilstedeværelse Den studerende skal være i klinisk undervisning 30 timer om ugen. Det betyder 4 dage af 7,5 time plus en ugentlig studiedag, Mødetid er klokken Placering af studiedage afhænger af målsætningen for ugen og aftales med klinisk vejleder. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode har den individuelle kliniske studieplan klar i eportfolio inden for de to første uger er tilstede i klinisk undervisning i 30 timer pr. uge er deltagende i praksisfællesskabet er aktiv bruger af eportfolio herunder indskriver refleksion ind efter ugesamtaler arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan er forberedt til planlægningssamtale, uge-samtaler og afsluttende evalueringssamtale er opmærksom på, at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og varetagelse af Side 9 af 10

10 mere komplekse sygeplejeopgaver er forberedt til og deltagende i de planlagte studieaktiviteter Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk Vejleder er Kirsten Nørup Gabriel (i E-portfolio er brugernavn; xtgab). Kirsten er i gang med at tage en fuld diplomuddannelse, som forventes at være færdig med udgangen af Kirsten er ansat i en kombinationsstilling som uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal opgive sider selvvalgt pensum som dokumenteres i eportfolio og dette godkendes af klinisk vejleder. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: udarbejdet en individuel klinisk studieplan indenfor de to første uger deltaget i den daglige pleje og behandling af patienterne som beskrevet i Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og Typiske kliniske sygeplejeopgaver. fulgt op på og løbende justere den individuelle kliniske studieplan gennemført planlagte studieaktiviteter forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio dokumenteret og fået godkendt selvvalgt pensum i eportfolio 2 uger før intern klinisk prøve Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Afdeling S, AUH, Region Midt. Uddannelsesansvarlig Kirsten Nørup Gabriel, Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 10 af 10