Bilag: Forslag om borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé

Transkript

1 24. januar 2017 Bilag: Forslag om borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé Kort beskrivelse af det grønne område på Kong Hans Allé Det grønne område syd for Kong Hans Allé indgår i klimatilpasningen af Buddinge og skal ved skybrudssituationer rumme store mængder regnvand fra lokalområdet. De vandtekniske løsninger er anlagt, så der er mulighed for at anlægge rekreative funktioner i området. De rekreative funktioner er endnu ikke anlagt. Området ligger på samme matrikel som Børnehuset Stjernen og indskolingen til Vadgård Skole. Området var tidligere en delvist indhegnet græsplæne. Det grønne område er indtegnet med en rød firkant på luftfotoet på side 2. Det rådgivende udvalg for byliv og klimatilpasning af Buddinge ( 17, stk. 4-udvalget) har foreslået, at borgerne får medansvar for udformningen af byrummet. Derfor vil By- og Miljøforvaltningen (BMF) i 2017 samarbejde med borgere bosat i området omkring Kong Hans Allé om det grønne områdes rekreative funktioner og udtryk. Formålet er at samskabe udviklingen af et rekreativt område med borgerne, for at der kan opstå større ejerskab til området, for at bringe lokal viden i spil i udviklingen af området og for at gøre erfaringer med borgerbudgetforløb som metode til samskabelse i Gladsaxe Kommune. 1

2 Boligområdet omkring Kong Hans Allé Det grønne område syd for Kong Hans Allé ligger i et boligområde, der geografisk afgrænses af Buddingevej mod øst, S-togslinjen mod syd og sydvest og motorring 3 mod nord og nordvest (Se luftfoto ovenfor). Området består primært af boliger, men i området ligger også Vadgård Skole, SFO Vadgård, Børnehuset Stjernen, Børnehuset Humlebien og Club 222. Området består af blandede boligtyper med en fordeling af 45% parcelhuse, 36% rækkehuse, 17% etageboliger, herunder boligafdelingen Vadgårdsparken og dele af boligafdelingen Stengårdsparken, og 2% øvrige boligtyper. I det boligområde, der er afgrænset af de to veje og S-togslinjen bor lige under borgere, fordelt mellem forskellige aldersgrupper (se nedenfor). FORDELING AF ALDER I LOKALOMRÅDET år 5% år 4% år 0% 0-10 år 11% år 11% år 10% år 13% år 19% år 13% år 14% 2

3 Kort om borgerbudgetforløb som metode Borgerbudgetforløb er en metode til samskabelse, der giver borgere direkte demokratisk indflydelse. Et borgerbudgetforløb er en proces, hvor borgere i et område udvikler idéer eller projekter og stemmer på konkrete forslag. Borgerbudgetter kan gælde en hel by/kommune eller et lokalområde. Borgerbudgetter har blandt andet potentiale til at skabe øget engagement i lokalsamfund og til at engagere flere og andre borgere end de, der normalt deltager i kommunale processer. Borgerbudgetter som metode til samskabelse er forholdsvist ny i Danmark. Flere danske kommuner har dog i de senere år benyttet borgerbudgetter til udvikling af lokalområder, bl.a. grønne områder. Danske kommuner der indtil videre har gennemført borgerbudgetforløb tæller Kolding, Hedensted, Faaborg- Midtfyn, Odense, Aarhus og Holbæk Kommuner. Aarhus Kommune definerer borgerbudgetforløb ved: I borgerbudgetter er det borgerne, der bestemmer, hvordan kommunens penge skal bruges. Borgerne kommer selv med idéer til projekter eller aktiviteter, de ønsker gennemført, og prioriterer ved en afstemning hvilke projekter, der skal gennemføres for det afsatte beløb. Kommunens rolle er at facilitere og understøtte en god beslutningsproces for borgerne uden at påvirke resultatet. Metoden er opfundet for at skabe demokratisk forandring og større gennemsigtighed i brugen af offentlige midler. For en uddybende beskrivelse af borgerbudgetter og erfaringer fra andre danske kommuner, se bilaget: Notat om borgerbudgetter. Forslag om udvikling af det grønne område og borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé Det rådgivende udvalg har som nævnt anbefalet, at borgerne får medansvar for udviklingen af det grønne område. Desuden har udvalget fremhævet, at det skal defineres hvilken rolle det grønne område skal have i forhold til resten af Buddinge. Borgerne, der bor i området, er eksperter i det lokale behov, og deres kendskab til lokalområdet i Buddinge kan kvalificere definitionen af det grønne områdes fremtidige rolle i forhold til rekreative funktioner i resten af Buddinge. For at give borgerne medansvar for udviklingen af parken, foreslår forvaltningen at gennemføre et borgerbudgetforløb for det grønne område. Fra tre gennemførte borgerbudgetforløb i 2015 har Aarhus Kommune gode erfaringer med at lave borgerbudgetforløb i forbindelse med renovering eller nyanlæg af grønne områder. Med det grønne område på Kong Hans Allé er der mulighed for at give borgerne direkte indflydelse på, hvilke rekreative funktioner området skal rumme, fordi der endnu ikke er anlagt rekreative funktioner. Erfaringerne fra andre danske kommuner er, at borgerbudgetforløb har potentiale til at skabe et større lokalt engagement, ejerskab til området og øget sammenhængskraft, der rækker ud over borgerbudgetforløbet og en bedre relation mellem borgere og kommune. Processen for anlægsarbejdet på Kong Hans Allé blev forsinket flere gange og det grønne område blev første gang gravet op i foråret Derfor er flere borgere meget interesserede i at vide, hvornår der etableres rekreative funktioner på området. Vadgård Skole og de omkringliggende børneinstitutioner har tidligere tilkendegivet interesse for at deltage i udviklingen af området. Borgerbudgetmetoden er endnu ikke afprøvet i Gladsaxe Kommune og her er mulighed for, at afprøve metoden som et eksperiment og at opnå erfaringer med denne type samskabelse med borgere. Der er behov for at lave et grundigt forarbejde for processen for at skabe forankring både internt og eksternt. 3

4 I et informationsbrev til borgere i området omkring Kong Hans Allé, udsendt i oktober 2016, informerede forvaltningen om, at en inddragelsesproces med borgerne indledes i foråret Sideløbende med Kong Hans Allé arbejder det rådgivende udvalg og BMF med midlertidige tiltag i Rådhusparken, hvor det er foreslået at lave et mindre eksperiment i foråret eller sommeren Rådhusparken er også del af Buddinge og for ikke at udføre de to processer på samme tid, foreslår forvaltningen at gennemføre borgerbudgetforløb for det grønne område syd for Kong Hans Allé i efteråret Det giver desuden tid til en god forberedelse og at skabe forankring internt og eksternt forud for borgerbudgetforløbet at gennemføre forløbet i efteråret Borgerne i lokalområdet er dog interesserede i, at der snart sker en synlig forandring af det grønne område. Derfor foreslår forvaltningen, at udviklingen af det grønne område indledes i foråret/sommeren Det grønne område fremstår i dag relativt råt, og forvaltningen foreslår, at udviklingen af det grønne område indledes med anlæg af nogle landskabelige basisgreb, som f.eks. slåning af en sti gennem området, såning af enårige planteblandinger og lignende, og et midlertidigt tiltag. De landskabelige basisgreb skal danne ramme for, at det grønne område kan bruges til rekreative formål, allerede fra forår/sommer Det midlertidige tiltag kan skabe opmærksomhed om det grønne område og kan være i området sommeren over, for at området bliver et grønt byrum, som borgere har lyst til at bruge, allerede i sommeren. Det midlertidige tiltag kan være et fysisk tiltag suppleret af et arrangement, der kan skabe opmærksomhed. Ved at udviklingen af det grønne område indledes i foråret/sommeren 2017 gives desuden mulighed for, at borgerne får tid til og mulighed for at deltage i udviklingen af det grønne område og at engagere sig i borgerbudgetforløbet. Tidsplan Forvaltningen foreslår, at udviklingen af det grønne område og borgerbudgetforløbet gennemføres ud fra følgende tidsplan: Retningslinjer/kriterier for borgerbudgetforløb Forud for et borgerbudgetforløb på det grønne område, skal der opsættes kriterier for, hvad borgerbudgetmidlerne kan finansiere. I et borgerbudgetforløb udvikler borgerne idéer eller projektforslag, som sendes til afstemning blandt borgerne. Kriterierne for idéer eller projekter, der bringes til afstemning opsættes for, at sikre, at de(t) projekt(er) der vinder ikke hindrer funktionen af det regnvandstekniske anlæg, er realiserbar(e) på det grønne område og kan benyttes af skolen, SFO en og børnehuset. 4

5 Da det grønne område ligger på samme matrikel som børnehuset og indskolingen til Vadgård Skole er det en forudsætning, at de(t) projekt(er) der anlægges kan anvendes af skole, SFO og børnehus. Der er dog utallige muligheder for, at et projekt, som kan anvendes af skole, SFO og børnehus også kan være attraktivt for øvrige lokale borgere. Forvaltningen foreslår, at retningslinjerne for idéer eller projekter udarbejdes i dialog med Børne- og Kulturforvaltningen og nøgleaktører i området. Det rådgivende udvalg for byliv og klimatilpasning af Buddinge ( 17, stk. 4-udvalget) diskuterede udviklingen af det grønne område på et møde i marts Udvalgets anbefalinger til principper for udformningen af det grønne område er, at: - Det skal forsøges at indarbejde flest mulige funktioner i området. - Stedet skal være robust: Funktioner på området skal være dynamiske og kunne ændres over tid, området skal kunne bruges på alle årstider og have funktion både i dags- og aftentimer. Det anbefales, at der tænkes i risiko for hærværk. - Det skal defineres, hvilken særlig funktion området har i forhold til resten af Buddinge. - Ejerskab og engagement fra lokale borgere skal være med til at afgøre hvilke aktiviteter, der skal være i området. - Det skal overvejes om der kan være frie felter, der kan ændre karakter over tid, i forhold til hvem der benytter området. Det anbefales, at forvaltningen undersøger hvilke frivillige, lokale borgere der er interesserede i at engagere sig i området og at skabe et sted. Disse anbefalinger til principper for udviklingen af det grønne område indgår i forvaltningens overvejelser om et borgerbudgetforløb på området, og kan indgå i det videre arbejde med retningslinjer for borgerbudgetprojekter. Forvaltningen foreslår, at realiseringen af projekter udviklet i borgerbudgetforløbet finansieres med midler fra den præmiesum på kr., som Gladsaxe Kommune modtog i forbindelse med, at Friluftsrådet kårede kommunen som årets Friluftskommune Disse midler skal anvendes til projekter, der fremmer friluftsliv og naturformidling, og skal anvendes inden udgangen af Præmiepengene fra Friluftskommunekåringen er midler der lægges oveni forvaltningens øvrige økonomi, og er givet til Gladsaxe Kommune på grund af kommunens udmærkelse med friluftsliv og naturformidling, særligt i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Hvis friluftskommunepræmiepengene anvendes til borgerbudgetprojekter, medfølger naturligt nogle kriterier for, hvilke projekter/aktiviteter, der kan realiseres på området. Risici ved borgerbudgetforløb og hvordan vi håndterer det Borgerbudgetforløb er som nævnt en ny metode i Gladsaxe Kommune, og må forstås som et eksperiment, der skal gøre forvaltningen klogere på borgerbudgetter som metode til samskabelse. Det kan give Gladsaxe Kommune mulighed for at være blandt nogle af de første kommuner, der arbejder med denne metode. Metoden er forholdsvis ny i danske kommuner, og der er derfor risici forbundet med at gennemføre borgerbudgetforløb. I det følgende beskrives de risici der kan være ved at gennemføre borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé, og hvordan forvaltningen forholder sig til dem. 5

6 1. Borgerbudgetforløb er afhængige af, at borgerne i lokalområdet har lyst til at deltage. En risiko er, at der ikke er tilstrækkeligt med deltagere til at gennemføre forløbet. Forvaltningen håndterer denne risiko på flere måder. Dels vil forvaltningen med den midlertidige aktivitet og forberedende arbejde skabe opmærksomhed om borgerbudgetforløbet før og under forløbet, dels vil forvaltningen afsætte ressourcer til løbende kommunikation og slutteligt vil forvaltningen have dialog med nøgleaktører i området. BMF er allerede i dialog med Vadgård Skole, børneinstitutionerne og bestyrelsen i Vadgårdsparken. Denne dialog fortsættes i løbet af foråret. Forvaltningen håber, at nøgleaktørerne kan bidrage til at skabe opmærksomhed og engagement om det grønne område og borgerbudgetforløbet. 2. I borgerbudgetforløbet er der afsat et bestemt beløb til at realisere projekter for og opsat kriterier, som danner ramme for projektforslag. En risiko ved metoden er, at borgernes forslag ikke ligger inden for kriterierne eller overstiger det afsatte beløb. Før forløbet igangsættes opsættes kriterier for forslag, der kan indsendes. Erfaringerne fra bl.a. Aarhus Kommune er, at det er fordelagtigt at planlægge borgerbudgetforløbet sådan, at der undervejs i forløbet afholdes workshops eller møder, hvor borgerne får sparring om deres idéer. Fagpersoner kan her hjælpe til med at sikre, at idéerne er inden for det afsatte budget og de opsatte kriterier. Efter afleveringsfrist vil forvaltningen desuden screene de indsendte forslag og hjælpe med forslag til ændringer, så forslagene er realiserbare, inden de sendes til afstemning blandt borgerne. 3. Aarhus, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner har oplevet utilfredshed med resultatet af afstemningen i borgerbudgetforløbet, fordi hele beløbsrammen blev vundet af ét projektforslag. Flere borgere var ærgerlige over, at kun et projekt kunne realiseres. Kommunerne anbefaler derfor at opdele beløbet i mindre beløb, så flere projekter kan vinde og dermed blive realiseret. Disse anbefalinger skeler forvaltningen til i udviklingen af borgerbudgetforløb idet der er tale om værdifulde erfaringer, baseret på borgerbudgetforløb i andre danske kommuner. 4. En risiko ved at gennemføre borgerbudgetforløb er desuden, at der kan være utilfredshed med, at kommunen eksperimenterer med penge, der ellers kunne bruges i forlængelse af en traditionel kommunal proces hvor politikere træffer beslutninger om brug af økonomi. I dette forslag lægger forvaltningen op til, at beløbsrammen for projekter i borgerbudgetforløbet finansieres med Friluftskommunepræmiepenge. Med denne finansieringsmodel tages beløbet ikke fra andre områder. Derimod er der tale om nogle penge, der blev givet som led i kåringen af Gladsaxe Kommune som Årets Friluftskommune 2015 fordi kommunen er tidligere er gået forrest med interessante klimatilpasningsløsninger i andre projekter. 6