læsning Genskab forbindelsen mellem læsning og skrivning Denne artikel analyserer, hvorfor skrive- og læseundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "læsning Genskab forbindelsen mellem læsning og skrivning Denne artikel analyserer, hvorfor skrive- og læseundervisning"

Transkript

1 Indledning Af: lektor Lene Herholdt, UCC Den hollandske professor Gert Rijlaarsdam har i en lang årrække forsket i skrivning og skriveundervisning set i samspil med læsning. Skrivning forstås her som tekstproduktion. Han rammer ned i et meget vigtigt område, også i den danske debat, om forholdet mellem læsning og skrivning, når han plæderer for at genskabe forbindelsen mellem disse to discipliner. Ud fra et kommunikativt synspunkt har forbindelsen hele tiden været der, idet skrivningen producerer mening, og læsningen genskaber og genererer den, men forbindelsen har ikke altid været udnyttet i undervisningen. I Danmark overså vi nok i en periode skrivningens betydning for og samspil med læsning til fordel for fokus på læsning. Det var f.eks. en almindeligt anerkendt anbefaling på mange skoler, at eleverne ikke skulle begynde at producere tekster i første klasse, men først kaste sig over denne disciplin, når koden var knækket. Lektor Elisabeth Hansen, tidligere DPU, har med sin forskning i 1990 erne været med til at sætte det på dagsordenen i Danmark. Hun fremhævede netop samspillet og gjorde opmærksom på, at såvel skrivekompetence som læsekompetence kunne fremmes ved vekselvirkning mellem læsning og skrivning. Blandt flere andre kunne også Caroline Liberg og Uta Frith fremhæves som inspiration til, at vi i Danmark har søgt at fastholde, at de må spille sammen og veksle med hinanden i skriftsprogsundervisningen. Det er derfor centralt, at Rijlaarsdam peger på at genskabe forholdet mellem dem og giver konkret bud på, hvordan didaktikken kan formes med en rollefordeling, hvor elever er både læsere, skribenter og observatører. Især observatørrollen tilfører et helt nyt perspektiv i undervisningen. Mange vil kende Rijlaarsdams arbejde fra hans oplæg på UCC s årlige læsekonference Når koden er knækket i 2009 og fra Nationalt Videncenter for Læsnings kursus Skriftlighed i skolens fag i Gennem min kontakt med skoler og læsevejledere ved jeg, at flere allerede har afprøvet hans ideer i deres egen undervisning og fået erfaringer med metoden i Danmark. Dette arbejde vil kunne styrkes af, at Rijlaarsdams forskning nu formidles på dansk. Imidlertid oplever jeg nu på skoler og blandt studerende et fokus på skrivningen, som næsten igen forskubber forholdet mellem læsning og skrivning, men nu til fordel for opmærksomhed på skrivning. 48 Nummer 10 september 2011

2 Genskab Forbindelsen mellem skrivning og læsning SPROGUndervisning som social kognitiv aktivitet af professor Gert Rijlaarsdam, Amsterdam Universitet Denne artikel analyserer, hvorfor skrive- og læseundervisning bør være tæt forbundet, og argumenterer for, at skriveundervisning bør prioriteres højere, idet skriveundervisning også støtter tilegnelsen af højere-ordens læsefærdigheder. Videre giver den en række eksempler på undervisning, hvor skrivning og læsning hænger naturligt sammen, og hvor oplevelse og observation er centrale læringsaktiviteter. Artiklen afsluttes med to regler for timeplanlægning. Genskab forbindelsen mellem læsning og skrivning I Holland er skrivning (som i denne artikel defineres som at producere tekst) et overset aspekt af undervisningen i indskolingen (4-12 år). En aktuel evalueringsrapport (Inspection of Education, 2011), som er baseret på omfattende undersøgelser, herunder skolebesøg og observation i klassen, fremhæver en lang række mangler. I 60 % af skolerne optager skrivning kun omkring 10 % af de 8 ugentlige timer, der er afsat til hollandskundervisning i klasse, dvs. maksimalt 45 minutter om ugen. Dette tal afspejler, at skriveundervisning ikke har nogen høj prioritet i læseplanen. Rapporten dokumenterer, hvor underudviklet skriveundervisningen er, og hvor ringe elevernes præstationer er. Et eksempel: Ved afslutningen af indskolingen har 20 % af elevernes tekster ingen grammatiske fejl, 45 % har en til to fejl, og 35 % har 3 til 18 ukorrekte sætninger. Det vil sige, at rigtig mange elever ved afslutningen af indskolingen må bruge mange kræfter på sætningskonstruktion, og vi ved fra forskningen, at gode færdigheder i sætningskonstruktion er en vigtig forudsætning for at producere tekst. Så længe eleverne er nødt til at bruge opmærksomhedsressourcer på mere basale færdigheder som håndskrift, sætningskonstruktion og stavning, har de mindre overskud til at fokusere på tekstens form og indhold (McCutchen, 2011). Observation af undervisningen viste, at den pædagogiske kvalitet i skriveundervisningen er ringe. I to tredjedele af de klasser, som panelet besøgte, blev tilgangen vurderet som utilfredsstillende. Lærerne fokuserer ikke på skriveprocessen (40 %); i mindre end halvdelen af timerne blev eleverne stimuleret til at samarbejde; 60 % af lærerne giver ikke fokuseret feedback vedrørende de centrale aspekter af skriveopgaven; 75 % giver ikke feedback vedrørende skriveprocessen; mindre end en tredjedel af lærerne benytter aktiviteter, der omfatter revision og omskrivning. Differentieret undervisning, hvor opgaver, undervisning og feedback er tilpasset elever med henholdsvis stærke og svage skrivefærdigheder, blev observeret i 4 (fire!) % af timerne. I en perspektivering antager panelet, at praksis ville blive forbedret, hvis lærerne havde større viden fra forskningen i effektive interventioner. Underligt nok anvender lærerne faktisk strategiorienterede undervisning i læseundervisningen, men ikke i skriveundervisningen. Forskning fra hele verden har imidlertid demonstreret, at strategiorienteret skriveundervisning er den mest effektive tilgang (for en metaanalyse, se Graham & Perin, 2007). Andre relativt effektive tilgange er at kombinere sætninger, at arbejde med tekstskalaer 1, samarbejdsbaseret læring, fokuseret feedback (jf. metaanalyser af Hillocks (1986); Graham & Perin, 2007; Rijlaarsdam et al., 2011). Det er interessant, at strategiorienteret undervisning observeres i læseundervisningen, men ikke i skri- Nummer Nummer 10 september 9 februar

3 veundervisningen. Man kunne måske forvente, at strategiorienteret skriveundervisning ville være let at implementere, når det nu allerede anvendes i læseundervisningen. Men der er andre og endnu vigtigere grunde til at skabe sammenhæng mellem skrive- og læseundervisning, ikke kun fra et implementeringsperspektiv. 1. Selv om læse- og skrivefærdigheder er forskellige, er de nært beslægtede. 2. Couzijn (1999) påviste i sin forskning, at en undervisning, der er baseret på modellering, styrker skrivefærdigheder, når der modelleres læsestrategier, mens læsefærdigheder i endnu højere grad styrkes af undervisning, hvor der modelleres skrivestrategier. Elever, der observerede kammerater, som tænkte højt, mens de udførte en skriveopgave, øgede deres læseniveau endnu mere, end de, der modtog decideret læseundervisning. 3. Læsning og skrivning er funktionelt forbundne. Kvaliteten af læsefærdigheder bidrager til kvaliteten af skriveprocessen på baggrund af aktiviteter som at læse og fortolke skriveopgaven, at læse informationskilder, løbende gennemlæsning af, hvad man har skrevet indtil nu, samt den kritiske gennemlæsning af den færdige tekst. Forskning i skriveprocessen viser, at personer med gode skrivefærdigheder benytter læseaktiviteter, mens de skriver, på en anden måde end personer med ringere skrivefærdigheder. 4. At lære at betragte tekster som strukturelle, retoriske enheder, der består af en række komponenter, trækker på den samme genreerkendelse som man tilegner sig, når man lærer at producere tekster. 5. At skrive tekster omfatter ofte, at man må tilegne sig information gennem læsning; læsning spiller en funktionel rolle for skrivning. 6. Praktisk brug af sproget knytter læsere til skribenter, og skribenter til læsere: At læse og skrive er kommunikative handlinger, selv om de i skolen ofte er isolerede. 50 Nummer 10 september 2011

4 Skriveundervisning: modellering som central undervisningsaktivitet Strategiorienteret skriveundervisning sigter, som beskrevet af Graham & Perin (2007), mod at lære børn at planlægge, revidere, redigere og tilpasse skriveprocessen. Overordnet består denne undervisningsstrategi i, at læreren modellerer, hvordan man gør, hvorefter eleverne får hjælp til at anvende den strategi, de har observeret, så de gennem praksis kan lære at anvende strategien selvstændigt. Velstruktureret samarbejde mellem eleverne er en anden effektiv undervisningsstrategi. Fra komponentstudier ved vi, at den første fase, modellering, yder det største bidrag til effekten (se Fidalgo, Torrance, Rijlaarsdam & Van den Bergh, 2011). Derfor fokuserer vores studier på at udforme effektive metoder og aktiviteter til observation, den læringsaktivitet, der stimuleres af modellering. Observation er en meget stærk læringsstrategi. Den består af 1. At observere (en videooptagelse af) to jævnaldrende elever, der skriver, og som tænker højt, mens de udfører en skrivestrategi (planlægning, revision, læsning og analyse af dokumenter). 2. At evaluere, hvilken af de jævnaldrende skribenter, eleverne evaluerede, der klarede sig bedst ( hvem af de to var bedst/dårligst? ). 3. At uddybe evalueringen (med udgangspunkt i spørgsmålet hvorfor synes du, at denne elev var bedst/dårligst? ). Observation er en læringsstrategi, som har vist sig effektiv for forskellige aldersgrupper, teksttyper og skrivestrategier: argumenterende tekster, lyrik, sætningskombination, revision, syntesetekster, kildeanalyse i forbindelse med skriveopgaver osv. Elever i alderen år styrkede deres skrivefærdigheder ved at se videooptagelser af jævnaldrende, der arbejdede med skriveopgaver, i stedet for selv at udføre opgaven. Det vil sige, at de kan lære at skrive uden at skrive En anden effektiv observationsaktivitet i skriveundervisningen er at observere læsere. Eleverne skriver fx en instruktion i, hvordan man udfører et enkelt kemi- eller fysikforsøg. Herefter ser de en videooptagelse af en elev, der udfører eksperimentet med udgangspunkt i denne manual. Undervejs tænker læseren højt, og herigennem lærer skribenter, hvad læsere gør, når de læser en manual, og hvilke oplysninger de har brug for. Alle forekomster af tøven eller fejl hos læseren fungerer som læringsinput. Skribenterne er meget motiverede for at revidere deres oprindelige manualer, efter at de har set disse videooptagelser. Revisionerne er meget effektive. Derudover bliver skribenterne mere bevidste om tekstgenren, hvilket hjælper dem med at overføre denne erfaring til andre skriveopgaver (Rijlaarsdam, Couzijn, Janssen, Braaksma & Kieft, 2006). En undervisningspraksis, hvor eleverne skal lære skrivning af læsere, kan antage mange former. Man kan først give eleverne en opgave med at skrive et brev til en adressat (et firma, skolens forstander); herefter observerer de en diskussion mellem nogle elever, der skal vælge et eller to af brevene (rollespil, hvor eleverne er virksomhedens bestyrelse eller forstanderen og et relevant udvalg på skolen, noterer argumenterne i diskussionen ned og derefter skriver deres første brev om). Her oplever lærerne igen, at eleverne er meget ivrige efter at revidere deres arbejde, fordi de føler, de har lært en masse nyt, som de gerne vil bruge i praksis. (Man kan finde mere information om dette undervisningsforløb i Rijlaarsdam et al., 2008 og i linket nedenfor til Yummy Yummy-modellen). Tilrettelæggelse af effektiv skriveundervisning: et kort kursus 4. Vi må huske, at den enkelte elev er både skribent og læser; selv om disse aktiviteter udefra set er forskellige, trækker man på stort set samme vidensgrundlag og delfærdigheder, når man læser indenad, og når man skriver. 5. Vi må huske, at det at udføre en skriveopgave er noget andet end at lære at skrive. At skrive en tekst kræver en stor indsats, og mange elever lægger alle deres kræfter i bare at skrive teksten uden at have overskud til at arbejde med formen. Skriveundervisning må være mere end bare at sige Skriv! (og en tynd omgang feedback). Skriveundervisning skal stimulere skrivning som en handling, men skrivehandlingen skal være et middel for at lære: Det overordnede mål er at lære at skrive. 6. At skrive er en kommunikativ handling; man kan ikke stille en skriveopgave uden læsere. Ingen læsere ingen skrivning! Overvejelse 1-3 fører til dette rørende enkle abstrakte billede af en skoleelev i sprogundervisningen (Figur 1). Nummer Nummer 10 september 9 februar

5 Læsende observatør Læser Skribent Figur 1: Eleven lærer at læse og skrive: tre forbundne kapaciteter. Første regel for timeplanlægning: Skab som minimum kommunikative par (eller et kommunikativt klassefællesskab) Når du tilrettelægger en time, der skal handle om at lære at skrive, bør den involvere alle elevens tre kapaciteter så meget som muligt. En skrivetime omfatter skrive-, læse- og læringsaktiviteter: Observation er en central læringsaktivitet. Se Figur 2. Denne rollespilsaktivitet minder meget om den reciprokke læringsstrategi i læsetimerne. Fra rolleteori ved vi, at man lærer mest om en anden rolle ved midlertidigt at indtræde i den. Man lærer ved at opleve den anden rolle. Den første regel om timeplanlægning fører til en kommunikativ skriveopgave, dvs. mindst en læse- og en observationsopgave. Herigennem skaber vi et kommunikativt fællesskab. Læseopgaven kan antage alle mulige former. Det kan blot være at læse højt med alle de almindelige afbrydelser og ophold ( Hvad? Det her forstår jeg ikke. ), det kan være at vise resultaterne af læsningen frem, mens man læser teksten (fx at udføre de handlinger der angives i en manual for et fysikeksperiment), det kan være at reagere på teksten som læser (fx ved en argumenterende tekst: Hvad er det, skribenten gerne vil have mig til at tænke? ), eller en gruppe af læsere, der diskuterer kvaliteten af forskellige tekster (idet de skal vælge én ud af fem tekster eller sætte dem i rangorden ( tekstskala ) eller fungere som tekstevaluator, som en underviser, der giver feedback elev til elev (se skema i Tabel 1)). Læser Læser Læsende observatør Skribent Læsende observatør Skribent Figur 2. I klassen er læsere og skribenter forbundne. A skriver, B læser A s tekster, A observerer/lægger mærke til B s skrivning; B skriver, A læser B s tekst, B observerer/lægger mærke til A s læsning. 52 Nummer 10 september 2011

6 Spørgsmål: Er der nok information i teksten til, at den opfylder sit mål? 1. Nej! 2. Nej 3. Ja, men 4. Ja 5. Ja! Der er brug for meget mere information, fx om a.... b.... Den nødvendige information er der. Man kunne tilføje et enkelt element, nemlig... Nogle detaljer kunne godt bruge mere opmærksomhed, fx de passager, jeg har markeret med et (3) i marginen. Den nødvendige information er der, der mangler ikke noget væsentligt. Al informationen er med til at nå målet. en anden kan læse, legen med fantasi og narrativer, legen med overtalelse (se case-eksemplet Yummy Yummy) og instruktion (se eksemplet med fysikmanualen) alt det skaber spænding og engagement i klassen. Skriveundervisning går ikke bare ud på at lade dem skrive. Det er ikke sådan, at elever automatisk bliver bedre til at skrive, når de skriver meget: Forskning viser, at det ikke er mængden af skriftligt arbejde i klassen, der er afgørende, men kvaliteten af undervisningen. Det er som minimum afgørende, at teksterne bliver læst, efter at de er skrevet. Eleverne skal have lejlighed til at opleve, at tekst skrives til læsere. Det gælder ikke kun for sprogundervisning. Skrivning indgår ikke kun i dansk/hollandsktimerne: naturfag, historie, geografi, projekter de rummer alle sammen lejligheder for at skrive og læse i en funktionel relation. Tabel 1: Uddrag af kommentarblanketten: spørgsmål 3 fra aspektet målorientering. Anden regel om timeplanlægning: Skab læringsdialoger Erfaringerne i fase et, de kommunikative aktiviteter, indgår som data til anden fase. Der er skrevne tekster, observationer af respons, alle mulige data at lære af. Meget af læringen fandt allerede sted, da skribenterne oplevede og observerede deres læsere. De fleste elever vil være ivrige efter at revidere deres tekster på grundlag af observationen. Men det er også en lejlighed til at indsamle erfaringer; erfaringerne bør indsamles og udveksles, så eleverne kan udvide deres individuelle erfaringer og generalisere ud fra de indsamlede erfaringer. Det kan gøres som en aktivitet i klassen (ved at skrive nogle af erfaringerne op på tavlen) eller to og to og derefter i firemandsgrupper osv. Her bruger eleverne sprog, skriftligt eller mundtligt, til reelle formål. De bruger sprog til at lære. Konklusion Mange forskningsartikler om skrivning indleder med klicheen Skrivning er en kompleks aktivitet. Det er sandt: At skrive en tekst kræver langt større kognitiv indsats end læsning. Derfor kræver god skriveundervisning en kæmpe investering i indskolingen for at opbygge et stærkt grundlag for at fremstille tekster. Den positive side af skriveundervisningen i indskolingen er, at eleverne er glade for at skrive: Den magiske proces af at fæstne noget på papir, som Nummer Nummer 10 september 9 februar

7 Noter Mere information om Yummy Yummy-modellen: Link til timeplanen: Filmklip (med engelske undertekster) fra forløbet: webpresentations.htm Her ser man også elever, der arbejder med at læse og anvende fysikmanualen. Alle materialer kan frit anvendes til undervisningsbrug. Referencer Couzijn M (1999), Learning to write by observation of writing and reading processes: effects on learning and transfer. Learning and Instruction, 9(2), Rijlaarsdam, G., Braaksma, M., Couzijn, M., Janssen, T., Raedts, M., Van Steendam, E., Toorenaar, A. & Van den Bergh, H. (2008). Observation of peers in learning to write. Practise and research. Journal of Writing Research,1(1), s Rijlaarsdam, G., Van den Bergh, H., Couzijn, M., Janssen, T., Braaksma, M., Tillema, M., Van Steendam, E. & Raedts, M. (i trykken, 2011). Writing. I Graham, S., Bus, A., Major, S. & Swanson, L. (red.). Application of Educational Psychology to Learning and Teaching. APA Handbook Volume 3. Slutnoter 1 Dvs. at eleverne evaluerer teksteksempler og anbringer dem i rangorden. (Red.). Fidalgo, R., Torrance, M., Rijlaarsdam, G. & Van den Bergh, H. (august/september 2011). Analyses of Instructional Components in Strategy instruction in Writing. Foredrag holdt ved EARLI, 30. august 3. september 2011, Exeter, UK. Graham, S. & Perin, D. (2007). A meta-analysis of writing instruction for adolescent students. Journal of Educational Psychology, 99(3), Hillocks, G. (1986). Research on written composition: New directions for teaching. Urbana, Il: ERIC Clearinghouse on Reading and Communicative Skills. Inspectie van het Onderwijs (2011), Het onderwijs in het schrijven van teksten. De kwaliteit van het schrijfonderwijs in het basisonderwijs. [Education in written text production. The quality of writing education in primary education]. Utrecht, Holland: Inspectie van het Onderwijs McCutchen, D. (2011). From novice to expert: Implications of language skills and writing-relevant knowledge for memory during the development of writing skill. Journal of Writing Research, 3(11), Rijlaarsdam, G. Couzijn. M, Janssen, T., Braaksma, M. & Kieft, M. (2006). Writing Experiment Manuals in Science Education: The impact of writing, genre, and audience. International Journal of Science Education, 28, 2-3, s Nummer 10 september 2011

8 Nummer Nummer 10 september 9 februar

70 Nummer 15 marts 2014. Indledning. Om betegnelserne modellering og demonstration

70 Nummer 15 marts 2014. Indledning. Om betegnelserne modellering og demonstration krivedidaktik og modellering af tekst Hvordan kan man modellere skriveundervisning ved selv at demonstrere? Vibeke Hetmar, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus universitet Hvad

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

ALLE LÆRERE ER SKRIVELÆRERE

ALLE LÆRERE ER SKRIVELÆRERE ALLE LÆRERE ER SKRIVELÆRERE Læsevejlederkonference 2014 Roskilde. 30. oktober Mette Bak Bjerregaard Projektkonsulent AGENDA Skrivning og skriftlighed nogle definitioner Alle lærere er skrivelærere Strategiorienteret

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Strategisk læsning med læseteknologi

Strategisk læsning med læseteknologi Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19 Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Maria Schmidt, VUC Vest og SDU & Anke Piekut, postdoc, SDU Dat o mån Hvad er VUC? Voksen Uddannelses Center : Hf og avu Hf: Unge der har forsøgt sig i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere