Store skoler og skoler med høje klassekvotienter har bedre vilkår end skoler med små klassekvotienter, fordi elevparameteret vægter tungt.
|
|
- Frederikke Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N OTAT Evaluering af ressourcemodel på folkeskol e- området Roskilde Byråd besluttede i 20. januar 2013 en ny ressourcemodel for folkeskolerne. I forbindelse med denne beslutning besluttede man også, at der skulle foretage en evaluering af modellen efter det første års virke Sammenfatning Den nuværende model består af en halv snes parametre, hvoraf elev- og klasseparametrene er de afgørende, idet disse fordeler ca. 60 % af de samlede ressourcer. Modellen er overvejende dynamisk og følger den demografiske udvikling, men enkelte elementer i modellen er statiske. Den 21. marts 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: NHO@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/16 Baggrunden for modellen var harmonisering, gennemsigtighed og forenkling. Dette lever modelen kun delvist op til og sammenholdt med de ændringer, der følger af folkeskolereformen, er der behov for en revurdering af modellen. Store skoler og skoler med høje klassekvotienter har bedre vilkår end skoler med små klassekvotienter, fordi elevparameteret vægter tungt. Tildelingen for små skoler og ikke vestlig oprindelse er arbitrært fastsatte, og derfor ikke hensigtsmæssige i en model, som i øvrigt er dynamisk og følger elevtalsudvikling. De sociale kriterier og niveauet for disse foreslås fastholdt. Småreguleringer for aldersreduktion, fællesfinansieringer m.m. bør ikke være en del af ressourcemodellen, og tildelingen af ressourcer til ledelse og TAP bør ikke kun følge elevtallet.
2 I en eventuel fremtidig model bør parametrenes antal reduceres. Der bør ske en omfordeling fra store skoler med høje klassekvotienter til mindre skoler med lavere klassekvotienter. Der er i slutningen af dette notat lavet nogle simuleringer over, hvordan den samlede ressource kan fordeles efter blot fire parametre. Baggrunden for omlægningen af ressourcetildelingen Ved kommunesammenlægningen i 2007 skete der en vis harmonisering af de tre tidligere kommuners skolevæsener. Niveauet for økonomi var ret forskelligt, og måden man allokerede ressourcer på ligeså. Det var derfor behov for harmoniseringer, fordi de tre måder at tildele ressourcer på lå langt fra hinanden. Kommunen vurderede derfor i 2012, at der var behov for at revidere ressourcetildelingsmodellen og skabe yderligere harmonisering.. Modellen blev endelig godkendt i januar I arbejdet med ressourcetildelingsmodellen var der ikke ekspressive politiske mål, om hvad man ville opnå med ændringer i forhold til skolernes arbejde. Ifølge forvaltningen var der et ønske om at forenkle ressourcetildelingen og skabe større budgetsikkerhed for såvel kommune som den enkelte skole gennem en gennemsigtig tildeling og styring. Modellen skulle i udstrakt grad basere sig på den demografiske udvikling. Nøgleordene for ændringen var harmonisering, gennemsigtighed og forenkling. Modellens grundlæggende logik I den nuværende model følger tildelingen af ressourcer budgetåret og ikke skoleåret, dog reguleres der pr. august for antallet af børnehaveklasser. Antallet af børnehaveklasser fastsættes af byrådet, mens antallet af klasser på den enkelte skole fastsættes af skolen under lovens bestemmelser om maksimalt 28 elever i en klasse. Tildelingen til lønninger gøres med udgangspunkt i kommunens gennemsnitlige lønninger uafhængig af den konkret lønprofil på den enkelte skole. I 2014 er der lagt samlet set budgetter på mio. kr. ud til skolerne. Heri indgår ikke budgetter til bygningsdrift, skoleledelse og SFO Modellens elementer Den nuværende model består af en halv snes parametre, hvor flere af disse vægter ganske lidt, og kun tildeler skolerne små beløb. Nogle parametre 2
3 vedrører kun få skoler som f.eks. tildeling af ressourcer til idrætsklasser, modtageklasser m.m.. Der er tre parametre der fylder særlig meget i tildelingen. Det er parametrene for hhv. elev, klasse og vidtgående specialundervisning 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% parametrenes vægtning I nedenstående gennemgås parametrene. Elev og klassetildeling Der tildeles kr. for hver klasse skolen har. Hvis der er over 26 i gennemsnit på en årgang formeres en ny klasse i ressourcetildelingen. Ca. 10 % af ressourcerne fordeles via dette parameter. For hver elev tildeles i 2014 et beløb på ca kr. En klasse på 17 elever udløser således ca kr. og en klasse på 26 udløser ca kr. Elev nummer 27 på en årgang udløser ca kr. ( ). Elev- og klassetildelingen udgør tilsammen ca. 60 % af de samlede decentraliserede ressourcer til skolerne. Den vidtgående specialundervisning Den vidtgående specialundervisning indgår som sådan ikke i ressourcefordelingsmodellen, men er medtaget her, fordi den udgør en relativ stor del af skolernes økonomi. For at fremme arbejdet med skolernes inkluderende indsatser, blev økonomien til den vidtgående specialundervisning i 2013 udlagt til skolerne med den aktuelle udgift for den pågældende skoles elever i specialtilbud. Skoler- 3
4 ne skal således selv betale for specialskoletilbud, og hvis skolerne inkluderer i større omfang, kan frigjorte midler anvendes på skolen til andre formål. Skolernes tildeling harmoniseres over en femårig periode Halvdelen af budgettet fordeles efter antallet af børn, der bor i skolens distrikt (bopælsdistriktet), uanset hvor barnet går i skole, og den anden halvdel fordeles efter de elever, der faktisk er indskrevet på skolen, og der vægtet efter det sociale indeks. Der er i alt 96 mio. kr. til den vidtgående specialundervisning. Det svarer til ca. 19 % af skolerne ressourcer, men spredningen er ganske stor - svarende til mellem 10 % og 26 % af den samlede ressource på de pågældende skoler. Sociale kriterier Der tildeles 23,5 mio. kr. i forhold til skolernes sociale belastning. Det svarer til ca. 4,5 % af den samlede tildeling. Skolerne er rangeret efter, hvor socialt belastede de er. I opgørelsen indgår en række vægtede faktorer herunder forældrenes uddannelse, beskæftigelse, ikke vestlig oprindelse etc.. Der er udarbejdet en skala, hvor TCR viser sig at være mest belastet og Himmelev Skole mindst belastet. Himmelev Skole får faktoren 0 og TCR faktoren 1. Andre skoler ligger derimellem. Skolerne får tildeling efter faktoren og elevtal. Også her er forskellene mellem skolerne ganske store. For Himmelev Skole medfører de sociale kriterier ingen tildeling, men for TCR betyder den sociale belastning, at skolen henter 12 % af skolens samlede ressource via dette parameter Elever med ikke vestlig oprindelse Der tildeles ressourcer til skoler med over 10 pct. børn af ikke vestlig oprindelse. Beløbene er faste og reguleres kun af den almindelige pris- og lønfremskrivning, men ikke i forhold til udviklingen i antallet af tosprogede elever og ej heller i forhold til, hvorvidt disse elever har behov for særligt tilrettelagt undervisning. Det er kun ca. 1 % af de samlede ressourcer, der ligger i dette parameter, og det er kun fem skoler, der er berørt. Men for disse skoler betyder det op til 6 % af den samlede ressource, der tildeles via dette parameter. Beløbende er politisk fastsatte. Små skoler Da ressourcemodellen ikke tager højde for, at der er visse grundomkostninger, der er uafhængig af skolestørrelse, favoriserer modellen større skoler. Derfor kompenseres der ift. kommunens to mindste skoler med et særligt fast beløb. Vindinge Skole får 1 mio. kr. og Vor frue ½ mio. kr. årligt. Be- 4
5 løbene reguleres ikke automatisk ift. udsving i elevtal og ændringer i andre strukturelle forhold. I forbindelse med den seneste ændring af ressourcemodellen i 2012, hvor TAP-personale også blev gjort elevtalsafhængigt har de ni mindste skoler afleveret ressourcer til de øvrige større skoler. Dermed er der sket en yderligere skævvridning til fordel for de større skoler. Aldersreduktion Lærere over 60 år kan få nedsat deres årlige arbejdstid med 165 timer uden lønmæssig nedgang. Det medfører meromkostninger for skolerne, hvorfor modellen kompenserer herfor. Der er afsat en fast ramme på 3,2 mio. kr. til fordeling mellem skolerne på baggrund af ansatte over 60 år. Det er en meget lille del af det samlede budget svarende til 0,6 %, men med udsving på mellem 0,1 % og 1,4 af den samlede ressource for skolerne i ydrepunkterne. Puljens størrelse er fast og reguleres ikke i forhold til faktiske antal lærere på aldersreduktion. Puljen fordeles forholdsmæssigt mellem skolerne, efter hvor mange lærere med aldersreduktion skolerne har 1 Særlige klasser Der er modtagerhold på to skoler; et modtagerhold på Hedegårdenes Skole og to modtagerhold på Tjørnegårdsskolen. Samlet får de tildelt 1,3 mio. kr. Fra skoleåret 2015/16 samles modtageklasserne på Hedegårdenes Skole. Ligeledes tildeles særlige ressource til seks skoler med særlig idrætsklasser Fællesfinansiering Dette er et område, hvor kommunens skoler fælles finansierer forskellige forhold, herunder udgifter til IT-afdelingen. Tidligere fik skolerne en faktura pr. PC, men nu er udgifterne samlet heri, og der sendes ikke regninger til skolerne. Desuden betaler skolerne for svømmelærerprøver, naturskolen, Hedeland mv. Ledelse Skolerne er normerede med et antal lederstillinger afhængig af skolernes størrelse. Niveauet for skoleledelse er politisk fastsat ved kommunalsam- 1 Det er i lov om lærernes arbejdstidsregler fastlagt, at ordningen afvikles over en årrække, hvor lærere, der ved dette skoleårs start var over 57 år, opretholder retten til aldersredu k- tion, mens lærere mellem 50 og 57 år får ret til at gå ned i tid mod tilsvarende lønreduktion men med pensionsopsparing som en fuldtidsansat. Det betyder, at der fra 1. august 2017 ikke kommer nye lærere på aldersreduktion, men at der i den efterfølgende periode på syv år, vil være en forhøjet pensionsbyrde for de ok-ansatte lærere, der vælger at gå ned i tid, men med fuldt pensionsbidrag. Fra 2024 ophører retten til den særlige overgang s- ordning. Hele aldersreduktionsordningen er i yderste konsekvens først helt udfaset i 2034 under forudsætning, at der ikke er lærere, der fortsætter ud over folkepensionsalderen. 5
6 menlægningen i Økonomi til ledelse indgår derfor ikke i ressourcetildelingsmodellen. 2 TAP Teknisk administrativt personale Til sekretær, pedeller, serviceassistenter og køkkenpersonale gives et beløb pr elev. Det var en ændring, der blev gennemført i Det er op til skolerne selv at prioritere vægtningen af de enkelte personalegrupper. Drift Til undervisningsmidler m.m. gives som et fast beløb pr. barn. Vurdering af ressourcetildelingsmodellen I forhold til intentioner om større gennemsigtighed synes modellen, at indfri disse intentioner delvist. Det er relativt nemt for den enkelte skole at gennemskue, hvor mange ressourcer skolen tildeles, og modellen sikrer også skolelederne et redskab til at forudsige de kommende års budgetter med rimelig sikkerhed. Skolelederne kan dermed estimere ressourceforbruget og planlægge strategisk. Men der er mange parametre, og nogle af parametrenes grundlag kan synes svært gennemskuelige. Det er f.eks. ret enkelt at afdække, hvor meget hver skole skal have på ikke vestlig oprindelse, men svært at forstå rationalet i de grænser, der er sat. I forhold til ønsket om enkelthed synes modellen ikke at komme helt i hus. Der er en halv snes parametre, hvoraf nogle af dem ikke har ret store omfordelingsmæssige konsekvenser og tillige synes tilfældige eller historisk betingede. Der er f.eks. en diskussion værd, hvorfor man tildeler ekstra ressourcer til lærere med aldersreduktion, når man tager i betragtning, at disse lærere oftest er tjenestemænd og langt mindre løntunge end visse grupper inden for de overenskomstansatte lærere 3. Denne problemstilling foldes yderligere ud senere. 2 Normeringen medfører for de fleste skoler, at den sidst normerede lederstilling ikke er en heltidsstilling. Da skolerne ikke kan ansætte deltidsledere, modregnes skolerne den del, der ligger over normeringen For ledelse ud over normeringen foretages en teknisk korrektion. Der er skoler, der e k- sempelvis har fået tildelt 2½ lederstilling. Skolen har så tre personer ansat på en lederko n- to, som økonomisk ligger et andet sted end skolen. Derfor flyttes der midler fra skolerne og over til lederkontoen. 3 Lærere i den såkaldte 93-gruppe får i dag et langt større pensionsbidrag end øvrige overenskomstansatte lærere, fordi 93- gruppen fik et pensionsmæssigt efterslæb ifm. med kommunaliseringen i
7 Tildelingen til skolerne med mere end 10 % med ikke vestlig oprindelse, og tildelingen til små skoler bryder med principperne i de øvrige parametre. Det er to fuldstændig statiske størrelser i en model, som ellers bygger på at være dynamisk og løbende tilpasse sig demografiske og strukturelle ændringer. I forhold til intentionen om budgetsikkerhed har modellen to modsatrettede konsekvenser. På den ene side er det nemt at forudsige indtægtssiden, men balancen mellem udgifter og indtægter synes noget vanskeligere. En skole er qua bestemmelser i folkeskoleloven bundet på sin måde at organisere sig på. Den væsentligste binding er formeringer af klasser. Selvom det er muligt at lave hold på tværs af klasser og samle små klasser i storklasser en del af tiden, er klassen fortsat det organisatoriske omdrejningspunkt for undervisningen. Etableringen af en klasse medfører en udgift på omkring kr. årligt, hvis der i alle timer skal være minimum en lærer pr. klasse. 4 Skoler med lave gennemsnitlige klassekvotienter har derfor sværere ved at få økonomien til at hænge sammen end skoler med høje klassekvotienter. På nedenstående diagram fremgår det, hvor meget den enkelte skole har i rest pr. elev af elev-klassetalsparametrene, når udgiften til at drifte en klasse er modregnet. Forudsætninger om, at der er en lærer pr. klasse i hver time kan naturligvis diskuteres, og særligt når det drejer sig om en skole som Vor Frue Skole. Her vil man i høj grad kunne organisere sig på tværs af klasser. På flere af de øvrige skoler kan dette kun gøres i mindre grad er beregnet som gennemsnit for klassetrin inkl. understøttende undervisning. 7
8 20000 rest pr. elev efter klasseudgifter opstillet efter klassekvotienter pr.elev (eks.vidtg.sp.und.) pr.elev (eks. Vidtg.sp.und.,soc.kri., "ikkevestlig") De grønne (venstre) søjler i diagrammet viser, hvor meget, der er tilbage pr elev af den ressource, der er lagt ud til lærerlønninger m.m. efter klasseudgiften er indregnet med fuldt gennemslag. Det er således forudsat i beregningerne, at der er en lærer i alle klassens timer inkl. timerne i den understøttende undervisning. Udgifter til vidtgående specialundervisning er ikke medregnet. De blå (højre) søjler viser, hvordan det ser ud, hvis sociale kriterier og ikke vestlig oprindelse heller ikke medregnes. Denne modregning kan være relevant, hvis man antager, at disse ressourcer fortsat vil være bundet til formål, der rækker ud over den almene undervisning. Beregningen viser, at skoler med små klassekvotienter på under 20 elever i gennemsnit som f.eks. Hedegårdenes Skole, Østervangskolen og Peder Syv Skole har relativ få midler i overskud til undervisning og andre aktiviteter ud over den almindelige undervisning. Det er i dette overskud skolerne skal finde ressourcer til holddeling, supplerende undervisning m.m. Skolerne stilles således forskelligt. Generelt har de store skoler flere frie ressourcer. 8
9 Skolerne er i diagrammet stillet op efter deres gennemsnitlige klassekvotienter for at vise, at der er en vis sammenhæng mellem klassekvotienternes størrelse, og de frie ressourcer skolerne har. Selvom der ikke er en entydig sammenhæng, viser det alligevel en tendens: høje klassekvotienter giver flere frie ressourcer, og dermed begunstiges skoler med høje klassekvotienter. Det kan der være en vis fornuft i, fordi behovet for holddeling stiger ved høje klassekvotienter, men skævdelingens størrelse bør overvejes. Udgifter pr. elev Kommunens skoler har et budget på ca kr. i gennemsnit pr. elev. Heri indgår alle udgifter vedrørende undervisning, ledelse og vidtgående specialundervisning. Nedenstående diagram viser, at der er store forskelle i, hvor meget den gennemsnitlige elevudgift er på de forskellige skoler. Udgiften ligger mellem kr. og kr. Den store forskel skyldes hovedsageligt udgifter til vidtgående specialundervisning, sociale kriterier og særlige tildelinger til skoler med over 10 % elever af ikke vestlig oprindelse m.m. Hvis der korriges for dette (den højre lilla søjle), falder den gennemsnitlige kommunale udgift til kr. pr. elev, og spredningen reduceres betydeligt. Den er mellem kr. og kr., og når man ser bort fra kommunens absolut mindste skole, ligger forskellene mellem kr. og kr. 9
10 udgift pr. elev opstillet efter skolestørrelse total eks.vidtgående sp.und. eks. Vidtgående, soc. Kriterier, tospr. Man kan altså med en vis rette konkludere, at antallet af elever er den afgørende faktor for tildelingen til almenområdet. På kommunen største skole Trekroner Skole koster en elev ca. 700 kr. mere end på Gadstrup Skole, når der er korrigeret for sociale kriterier. Gadstrup Skole har lidt over halv så mange elever, som Trekroner Skole har. Trekroner har i gennemsnit tre elever mere i klasserne end Gadstrup Skole har. Selvom forskellen er marginal, synes det lidt bagvendt, at udgiften på den største skoler er højere end på de mindre skoler. Alt andet lige bør udgiften pr elev falde med skolernes størrelse, fordi der er stordriftsfordele ved store skoler. Kompensation for aldersreduktion og de reelle lønudgifter Modellen kompenserer skoler for lærere med aldersreduktion. Det er relativ små beløb, og det kan forekomme ejendommeligt, at netop dette ulige forhold skal kompenseres. Hedegårdens Skole er den skole, der har flest lærere med aldersreduktion. Skolen kompenseres med ca kr. årligt. I den anden ende finder man Trekroner Skole med kr.. Der forekommer nok langt større uligheder end den skæve fordeling af lærere over 60 år, når man ser på skolernes reelle lønninger i forhold til den 10
11 kommunale gennemsnitslønning. Denne er på kr., men spredningen er ganske stor. Hedegårdenes Skoles gennemsnitlønninger er opgjort til kr. og Gadstrup Skole er opgjort til kr. Forskellen skyldes bl.a., at Hedegårdens Skole har flere tjenestemænd. 5 Modellen giver Hedegårdenes Skole en løntildeling, der overkompenserer skolen med ca. 1,6 mio. kr. udover ekstra tildelingen for de ældre lærere på kr. Gadstrup Skole mangler modsat ca , når de reelle lønninger holdes op mod de tildelte gennemsnitslønninger. Konklusion Der er en vis sammenhæng mellem udgiftsbelastningen og antallet af elever og klasser. Klasseparameteret dækker de estimerede gennemsnitsudgifter på ca kr. til en klasse med 25 %. Når reformen træder i kraft, vil udgifter til driften af en klasse stige til ca kr., fordi undervisningstimetallet i den fagdelte undervisning stiger, og fordi elever skal have understøttende undervisning. 6 Modellen giver dermed skoler med høje klassekvotienter meget bedre vilkår end skoler med små klassekvotienter. Det bør derfor overvejes et andet miks mellem disse to parametre, men under hensyntagen til, hvilken rolle incitamenter til at organisere på tværs af klasser og til at tiltrække elever skal spille fremover. Tildelingen for små skoler og ikke vestlig oprindelse er arbitrært fastsatte, og derfor ikke hensigtsmæssige i en model, som i øvrigt er dynamisk og følger elevtalsudvikling. Der er i dag ikke svar på, hvad man vil gøre, hvis f.eks. antallet af børn af ikke vestlig oprindelse stiger til over 10 % på en af de øvrige skoler. Det bør i øvrigt også overvejes, hvorvidt og hvor længe, det skal anses for at være en belastende faktor, at man ikke er af vestlig oprindelse. De sociale kriterier bør inkludere forhold omkring indvandrerbørn som skønnes at være i vanskelligheder i læringsmæssig forstand, så der ikke uddeles særlige tildelinger til skoler med mange indvandrerbørn. 5 Tjenestemænd i folkeskolen er mindre løntunge en overenskomstansatte generelt set, fordi det er staten, der betaler tjenestemændenes pension. 6 Beregninger over de kommende estimerede klasseudgifter er baseret på det gennemsnit s- lige undervisningstimetal på 1 9. klassetrin. Der er i beregningerne ikke taget højde for den del af den understøttende undervisning, som skolepædagogerne varetager, idet dette forudsættes finansieret over SFOens budget. Beregninger baseres desuden på de komm u- nale gennemsnitslønninger, selvom disse varierer med + 2 % og -8 % ift. gennemsnittet 11
12 De sociale kriterier synes relevante alt den stund, at skoler med børn fra hårdt belastede sociale områder traditionelt viser sig at have mange elever med særlige undervisningsmæssige behov. Hvorvidt sammensætningen og fordelingen af de 23,5 mio.kr. er den rette, er ikke muligt for konsulenten at gennemskue, men dog synes det fornuftig, at udgangspunktet for fordelingen fortsat tager udgangspunkt i indekseringer, der er fastsat på nationalt plan. I den fremtidige fastsættelse af sociale kriterier og andre parametre, der skævdeler ressourcer, skal det også tages i betragtning, at folkeskolereformen stiller krav om, at alle elever skal lære mere. De stærke elever skal således også gives muligheder for at udvikle deres potentiale i højere grad fremover. Reguleringer for aldersreduktion og andre småreguleringer som fællesfinansieringer bør ikke være en del af ressourcemodellen. Hvis der skal finansieret noget til IT m.m., bør det forlods tages ud af den samlede ressource. Ressourcer til TAP-personale synes at falde ret uhensigtsmæssigt ud, fordi de alene afhænger af elevtallet. De reelle udgifter til sekretærer og pedeller er ikke ligefrem proportionale med elevtallet. Det bør ændres, så det indgår på en måde, så det i højere grad afspejler både nogle grundomkostninger og skolens størrelse. Ledernormeringen er ikke en del af ressourcemodellen. Den bør også indgå fremover og dermed indgå som et dynamisk element, således at der sammenhæng mellem omfanget af ledelse og skolens størrelse samtidig med, at der tages højde for visse grundomkostninger på samme vis som med TAPpersonalet. Den vidtgående specialundervisning er som sådan ikke en del af modellen i dag, og der er lavet en særskilt plan for harmoniseringen af denne pulje. Der synes umiddelbart ikke anledning til at ændre på denne En fremtidig model I en fremtidig model bør parametrenes antal reduceres. Der er i nedenstående model lavet simuleringer over, hvordan den samlede ressource kan være fordelt efter en anden model, hvor der kun indgår fire parametre: Grundtildeling Klassetildeling Sociale kriterier Elevtildeling 12
13 Alle skoler tildeles uden hensyn til skolens størrelse et beløb til dækning af grundomkostninger til en skoleleder, administrativt personale m.m. beløbet fastsættes på baggrund af en vurdering af det estimerede behov for ledelse administration m.m. på kommunes mindste skole. 7 På store skoler må meromkostninger til ledelse ud over grundniveauet tages fra elevparameteret. Til dækning af omkostninger af den obligatoriske fagdelte undervisning og den understøttende undervisning fastsættes et beløb pr. klasse. Beløbet skal ikke dække fuldt ud, fordi der er mulighed for holddeling ved specielt små klasser, og fordi der skal være incitamenter til øget brug af holddeling og andre organisationsformer. I forhold til den nuværende model, hvor det er elev nr. 27 på en årgang, der udløser budget til en ekstra klasse, bør det fremover være elev nr. 29. Den enkelte skole, kan selv afgøre antallet af klasser, men skolen tildeles altså ikke ressourcer efter det faktiske klasseantal, men med udgangspunkt i, at der ikke deles før klassekvotienten på en årgang er mere end 28. Der fordeles fortsat et beløb i samme størrelsesorden efter sociale kriterier, således at skolevæsenet samlet set understøtter skoler i socialt belastede områder. Hvis der er skoler, der har særlige opgaver, som de varetager på det samlede skolevæsens vegne, lægges disse udgifter ind forlods. Den sum, der ikke er fordelt efter ovenstående parametre, fordeles mellem skolerne efter elevtallet. Elevparameteret kan således ændre sig lidt fra år til år, fordi der kan være udsving i elev- og klassetallet i kommunen som helhed. Der er nedenfor opstillet et par modelforslag, hvor parametrene er vægtet forskelligt. Alle simuleringer tager udgangspunkt i den samlede udgift, der er i dag (inkl. udgifter til den decentraliserede specialundervisning). Modellerne generer således ikke yderligere udgifter til skolevæsenet. Det skal understreges, at det er simuleringer. Egentlige beregninger vil kunne ændre marginalt på tallene. Modelforslag 1 7 Det bør overvejes om Vor Frue Skole, skal indgå i dette, eller om denne skole skal beregnes efter andre principper. 13
14 I denne simulering er grundtaksten sat til 1,4 mio.kr. pr. skole dog ikke TCR, fordi den ikke har udgifter til pedelfunktion. Grundtildelingen på TCR er derfor reduceret med kr. For hver klasse tildeles skolen kr. og de sociale kriterier fordeles efter samme parametre og samme størrelsesorden som i dag. Dog er puljen til ikke vestlig oprindelse lagt oven i, så det samlet udgør 30 mio.kr. Der resterer herefter ca mio. kr. til elevparameteret. Det svarer til kr. pr. elev. Simuleringen viser, at 0,8 % af den samlede ressource omfordeles, og yderpunkterne er på hhv og kr. Diagrammet nedenfor viser de fordelingsmæssige konsekvenser Nedenstående diagram viser de fordelingsmæssige konsekvenser. model nuværende fordeling model 14
15 Modelforslag 2 I denne simulering er grundtaksten sat til 2,0 mio.kr pr skole dog ikke TCR, fordi den ikke har udgifter til pedelfunktion. Grundtildelingen på TCR er derfor reduceret med kr. For hver klasse tildeles skolen kr. og de sociale kriterier fordeles efter samme parametre og samme størrelsesorden som i dag. Der resterer herefter ca kr. til elevparameteret. Det svarer til kr. pr. elev. Simuleringen viser, at 1,0 % af den samlede ressource omfordeles, og yderpunkterne er på hhv og kr. Målt i procenttal ligger ydrepunkterne på hhv, % og - 3,2 %. Nedenstående diagram viser de fordelingsmæssige konsekvenser. Model 2 tildeling pr. elev ift. nuværende model nuværende fordeling model 15
16 Modelforslag 3 I denne simulering er grundtaksten sat til 1,0 mio.kr pr skole. For hver klasse tildeles skolen og de sociale kriterier fordeles efter samme parametre og samme størrelsesorden som i dag. Der resterer herefter ca kr. til elevparameteret. Det svarer til kr. pr. elev. Simuleringen viser, at 0,6 % af den samlede ressource omfordeles, og yderpunkterne er på hhv kr. og kr. Målt i procenttal ligger ydrepunkterne på hhv, +2,7 % og - 2,2 %. Nedenstående diagram viser de fordelingsmæssige konsekvenser. Model 3 tildeling pr. elev ift. nuværende model nuværende fordeling model Fælles for alle modeller er, at de omfordeler fra store skoler med store klasser til mindre skoler med relativt lave klassekvotienter. Omfordelinger i de tre simuleringer er marginale, og alene tjener til illustration af, at det er muligt at lave en enklere og mere rimelig ressourcetildelingsmodel ved at samlet set omfordele mindre en 1 % af de samlede ressourcer. 16
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereNOTAT: Forslag til ny model for ressourcetildeling på skoleområdet. Indhold:
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 296847 Brevid. 2962096 NOTAT: Forslag til ny model for ressourcetildeling på skoleområdet 1. november 2018 Indhold: 1. Baggrund og anbefaling 2. Den eksisterende model
Læs mereFormandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg
Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg Disposition for årsberetningen Først skolen i et kommunalt optik Kilde: Roskilde Kommune/http://www.roskilde.dk Kilde: Undervisningsministeriet/http://statweb.uni-c.dk
Læs mereFolkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret
Læs mereHermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereRessourcetildelingsmodel
Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
Notat Modtager(e): Børne- og udvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen Baggrund Den nuværende ressourcetildelingsmodel er fra 2011. I 2013 blev ressourcetildelingsmodellerne for dagtilbud, og SFO
Læs mereEvaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet
Evaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereBilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde
Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereOpbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde
1 Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde Principper for en ny budgettildelingsmodel.. 2 Forskelle mellem den nuværende budgettildelingsmodel og nye modeller.
Læs mereDen ny budgetmodel for folkeskolerne overordnet beskrivelse
Den ny budgetmodel for folkeskolerne overordnet beskrivelse 28. september 2007 1. Hovedprincipper for den ny budgetmodel Børne- & Ungdomsforvaltningen har besluttet, at der skal udarbejdes en ny budgetmodel
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5
Læs mereSkoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.
Skolernes ressourcefordeling for skoleåret 2015/16 Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Der er dog indarbejdet en enkelt ændring i forhold
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af
Læs mereEvaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet
Evaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet Indledning Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 30. marts 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til dagtilbudsområdet
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereForslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform
Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering
Læs mereNedenstående erstatter bilag til styrelsesvedtægt i forhold til ressourcetildeling:
Nedenstående erstatter bilag til styrelsesvedtægt i forhold til ressourcetildeling: TIMETILDELING LÆRERE Den enkelte skole tildeles et samlet timetal gældende for et skoleår, som skal dække alle lærernes
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereBeskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014)
Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014) Indledning Indledning tilrettet i forhold til ny skolereform, herunder en samlet ressourcetildelingsmodel for skoler,
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereSamlet Overskrift. Parametre/håndtag Lovkrav Bemærkninger
Samlet Overskrift økonomi () Fagdelt undervisning 539,5 Parametrene udgør i alt: - Grundtildeling (pr. klassetrin) 112,8 - Elevtildeling (klassetrinsafhængig tildeling pr. elev) 338,1 - Holdtildeling (afhængig
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereNOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet
NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereMiddelfart Analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet og forslag til ny model. København den 8. februar 2013
Middelfart Analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet og forslag til ny model København den 8. februar 2013 Middelfart/analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet Indhold 1 Resume...
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereAdministrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012
Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 Godkendt af SBU den 10. januar 2012 1 Nærværende administrationsgrundlag omfatter
Læs mereBilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato
Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.
Læs mereNotat med forslag til reviderede tildelingsmodeller.
Notat med forslag til reviderede tildelingsmodeller. Indledning Notatet præsenterer tre forskellige modeller for, hvordan Billund Kommune fremadrettet kan tildele budgettet til daginstitutioner. Billund
Læs mereUdfordringer til alle og uddannelse til flere
Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereForslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet
Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen
Læs mereArbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUK-udvalget:
Arbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUKudvalget: Modellen skal være ressourceneutral Modellen skal være retfærdig
Læs mereLønudgift, Solrød udvikling, index
SOLRØD KOMMUNE Økonomiafdelingen NOTAT Emne: Analyse af udviklingen i løn til lærere i perioden 2012-2017 Til: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget Dato: 30. maj 2018 Sagsbeh.: Pz/aj Sagsnr.: Skolerne i
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereBilag 1 Eksempler på timebevilling til fagdelt undervisning på forskellige skolestørrelser
Bilag 1 Eksempler på timebevilling til fagdelt undervisning på forskellige skolestørrelser Lille skole Mellem skole Stor skole Antal elever 100 350 700 Antal klasser 7 20 30 Grundtildeling 5.459 8.217
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereBaggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet
Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel
Læs mereDette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.
Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereØkonomi/BP Dok.nr
Dok.nr. 7272011145756 Arbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUKudvalget: Modellen skal være ressourceneutral Modellen
Læs mere, Side 1. Beslutningen betyder, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel til dagtilbudsområdet, der indfrier ovenstående kriterier.
, Side 1 2. Åbent punkt - Beslutning om høring om principper for ny tildelingsmodel til de kommunale dagtilbud - Sag nr. 17/23502 Sagsgang og sagstype Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge Beslutningssag
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse
Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold
Læs mereBudget for Højvangskolen 2014
Budget for Højvangskolen 2014 Skolens samlede økonomiske situation er som bekendt udfordret af tidligere års merforbrug i forhold til det udmeldte budget. Derfor blev der i januar nedsat en økonomisk taskforce
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017
BLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017 FORORD Et velfungerende samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte er betydningsfuldt for arbejdsmiljøet og tilrettelæggelse
Læs mereBeskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet
Beskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet Med udgangspunkt i det budgetforlig, der blev indgået den 02-09-2016, er der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et forslag til en ny
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereFolkeskolereformens økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,
Læs mereVejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018
Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 5 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mereForslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 316005 Brevid. 3241191 Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole 9. august 2019 Med budget 2019 blev det besluttet, at
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 25. februar 2019 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-19 Skoleafdelingen Notat - oprett 0. klasser 2019-20 Ifølge Styrelsestægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen, der
Læs mereTrykprøvning demografi UV
Trykprøvning demografi UV 2020-2023 Overordnet type: DRIFT Budgettype: Demografiregulering Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: BFU Sektor: Undervisning Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: 3010227002 Virkning
Læs mereForslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet
Forslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet Børn, Unge og Læring, september 2019. Indhold 1. Indledning 3 2. Hvad tildeles der økonomi ud fra? 4 3. Basisudgifter pr. klasse 6 4. Kompensations- og
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereTematiseret oversigt over afgivne udtalelser til forslag om ny tildelingsmodel på folkeskoleområdet
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 17.01.04-K04-1-15 Dato:23.2.2015 Tematiseret oversigt over afgivne udtalelser til forslag om ny tildelingsmodel på folkeskoleområdet Positive
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereForslag til ressourcetildeling fra skoleår 2019/2020 og frem. Workshop med Skolebestyrelser 7. november 2018
Forslag til ressourcetildeling fra skoleår 2019/2020 og frem Workshop med Skolebestyrelser 7. november 2018 Dagsorden Ny styring Grundforudsætninger Almen skolen: Budget 2019 2022 Forslag til ressourcetildelingsmodel/forudsætninger:
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereOplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne
Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning 12.03.19 April 2019 S. 1/11 Indhold 1 - Indledning...3 2 - Model 5 30/33 ugentlige timer
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereBilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt
Læs mereNotat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem Det specialiserede
Læs mereHøringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereEmne: Administrationsgrundlag SFO pr 1. august Administrationsgrundlag for SFO i Kolding Kommune pr. 1. august SFO omfatter børn fra
Emne: Administrationsgrundlag SFO pr 1. august Administrationsgrundlag for SFO i Kolding Kommune pr. 1. august 2008. SFO omfatter børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. SFO-klub omfatter børn fra
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereTILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET
TILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET Indhold Indledning... 3 Nuværende tildelingsmodel...4 Åbningstid...4 Enheder... 4 Vikar... 4 Ekstra tildelinger...4 Belastningsgrad...4 Overblik over nuværende ressourcetildeling
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mere0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0
Ressourceberegningsmodel for Norddjurs Kommune - Scenario m.strukturændring Forudsætninger: Kun ressource til almenundervisning. Der opereres med en "startsats" til de faste udgifter, der er uafhængige
Læs mereNy Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol
Beslutningsprotokol Mødedato: 21. juni 2006 Mødelokale: Skærbæk Rådhus, Mødelokale 3 Starttidspunkt for møde 15:00 Sluttidspunkt for møde 19:00 Fraværende: Gruppemøder: 21. juni 2006 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune (Ændringer er markeret med gult) Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet
Læs mereBilag 1. Teknisk gennemgang af nye bevillingsmodeller på fritidsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy og Administrativt Ressourcecenter BILAG 15-09-2015 Sagsnr. 2015-0081469 Dokumentnr. 2015-0081469-18 Bilag 1. Teknisk gennemgang af nye
Læs mere