a) Danskfaglige møder og henvendelse til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg b) Dansk sprognævn c) Nordspråk

Transkript

1 SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE 8. oktober 2015 Årsberetning Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde a) Danskfaglige møder og henvendelse til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg b) Dansk sprognævn c) Nordspråk 5. Valg til bestyrelsen DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 1. Indledning Formålet med foreningens arbejde er sammen med de andre sektioner af Dansklærerforeningen at varetage medlemmernes fælles faglige og pædagogiske interesser og repræsentere danskfaget over for offentlige myndigheder. Vi har derfor også i dette år arbejdet sammen med de øvrige sektioner med henblik på hvervning af nye medlemmer og på nye medlemsformer. Igen i år har der i sektionen været etableret forskellige former for kommunikation med medlemmerne via nyhedsbreve, ny hjemmeside, danskfaglige møder og ikke mindst på sektionens facebookside. Her har der til tider været livlig debat og reaktioner på de forskellige politiske og faglige tiltag i forbindelse med reformen af folkeskolen og læreruddannelsen. Vi opfordrer (igen) til at vi i Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen må udnytte de muligheder der potentielt er til stede i de sociale mediers betydning for kontakt og kommunikation mellem foreningen og medlemmerne, og ikke mindst medlemmerne imellem, i forhold til at føre danskfaglig samtale med hinanden. Side 2/7 Vi går ind i det tredje år med en læreruddannelse der ikke er så ny længere. Bestyrelsen har løbende drøftet betingelserne for danskfaget i læreruddannelsen og de tilstande som de faglige miljøer befinder sig i. Samlet set er det ikke opmuntrende at konkludere hvordan danskfaget er presset på tid, indhold og ressourcer. Derfor har bestyrelsen taget initiativ til at rette henvendelse til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg vedrørende afgørende mangler i danskfaget i læreruddannelsen og som følge heraf med markante forslag til forbedring (se under punkt 1a). 2. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består oktober 2015 af følgende medlemmer: Torben Mundbjerg UCC, Læreruddannelsen, Zahle, formand, repræsentant i Fællesbestyrelsen Lene Reichstein Lund UCSyddanmark, Læreruddannelsen i Haderslev, næstformand, formand for Nordspråk Hanne Beermann UCNord, Læreruddannelsen i Hjørring, medlem af redaktionsudvalget og Dansk sprognævns Repræsentantskab Jacob Buris Andersen UCSyddanmark, Læreruddannelsen i Haderslev, sekretær, formand for Fællesbestyrelsen, Fællesskriftet Bettina Buch UCSjælland, Læreruddannelsen i Roskilde, kasserer

3 3. Medlemsstatus Den seneste opgørelse pr viser at Dansklærerforeningen har i alt medlemmer. Det er et fald på i alt 454 medlemmer sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det er et lidt mindre medlemsfrafald end året før, men samlet set er medlemsfaldet i Dansklærerforeningen stadig en aktuel og akut problemstilling som foreningen i samarbejde med Dansklærerforeningens Hus forsøger at imødegå og ændre med flere forskellige og målrettede tiltag. I L-sektionen er der en lille stigning. Antallet af ordinære medlemmer er nu 120 (mod 118 samme tidspunkt sidste år), 12 ledige, 4 pensionister og i alt 36 interessemedlemmer (mod 44 sidste år). Som sagt ser vi i Dansklærerforeningen med vedvarende bekymring på medlemsfaldet, for uden medlemmer, ingen forening. Vi har brug for flere nye medlemmer, og igen i år har foreningen brugt mange resurser på dels at diskutere og dels indføre nye og tidsvarende medlemsformer, kommunikations- og distributionsformer. Vækstpotentialet i forhold til medlemmer er og bliver i folkeskolen og i læreruddannelsen, og derfor har vi som sektion en særlig udfordring i hvordan tilslutningen til foreningen øges herfra så der kan skabes et løft i forhold til Dansklærerforeningens gennemslagskraft og liv. Bestyrelsen ønsker at sektionens medlemmer har en bred repræsentation fra de syv professionshøjskoler. På den måde opretholdes en faglig platform for danskunderviserne i læreruddannelsen på nationalt plan, især fordi læreruddannerne udgør et vigtigt bindeled til de kommende medlemmer, nemlig de danskstuderende i læreruddannelsen. Side 3/7 3. Bestyrelsens løbende arbejde a) Danskfaglige møder og henvendelse til Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg. Det er nu to år siden moduliseringen af læreruddannelsen blev indført. Det har sat sine markante spor alle vegne i læreruddannelsen, ikke mindst i danskfaget der er blevet reduceret fra 72 ECTS til 40 ECTS, og efterfølgende har adskillige organisatoriske forandringer og faglige justeringer fundet sted siden. De to sidste års censorrapporter viser at der er grund til stadig større bekymring for det danskfaglige niveau samt de muligheder vi har for at give de studerendes tilstrækkeligt danskfaglige kvalifikationer der kan imødegå de mål som er grundlaget for aftaleteksten bag LU13. Vi er kommet dertil hvor vi må gøre særligt markant opmærksom på den til stadighed større disintegration af danskfaget i læreruddannelsen og de heraf følgende konsekvenser for danskfaget i Folkeskolen. Derfor har vi til hensigt at henvende os til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg med følgende brev, som blev forelagt og drøftet på de to nationale danskfaglige møder afholdt i august 2015 på hhv. Læreruddannelsen i Aarhus og Læreruddannelsen Zahle:

4 Efter afholdelse af to nationale statusmøder i august 2015 efterfulgt af en grundig behandling på Dansklærerforeningens generalforsamling den , sender vi hermed nedenstående henvendelse til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Side 4/7 Danskfaget i læreruddannelsen kan ikke realisere ønsket om at uddanne kvalificerede dansklærere der skal bidrage til et fagligt løft i skolen. I aftaleteksten til LU13 hedder det: Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole. Vi støtter dette ambitiøse projekt, men med de nuværende rammer for danskfaget er formålet desværre ikke muligt at opfylde. Det danskfaglige uddannelsesmiljø på landsplan er, som i andre faglige miljøer, under kraftig afvikling, og den undervisnings- og arbejdstid, der er afsat til faget i læreruddannelsen, er for lille. Ambitionen om at professionshøjskolernes faglige miljøer skal underbygges af forskningsbaseret viden, er ikke i tilstrækkelig grad integreret, og desuden demonstrerer de aktuelle prøveformer i dansk hvordan tilfældighederne har rådet i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Sammenhængskraften i en uddannelse skabes gennem Uddannelsens mål Uddannelsens undervisning Uddannelsens evalueringsformer og bedømmelsesformer Det fremgår af de foreløbige erfaringer med LU13, at denne sammenhængskraft ikke er til stede. Vi ser to hovedproblemer i forhold til faget dansk i LU13. Det første omhandler det faglige niveau, og det andet omhandler fagets prøveformer. Ad1. Danskfaget i LU13 er et svækket fag. Sammenligner man med danskfaget under den forrige læreruddannelse, er faget gået fra 72 ECTS til 40 ECTS. Hertil skal dog lægges muligheden for at den studerende kan supplere sit danskfag med specialiseringsmoduler. Men praksis har vist, at der ikke tilbydes ret mange monofaglige moduler i faget og at de tværfaglige moduler ikke fører til den nødvendige fordybelse i faget. Der anvendes ressourcer på professionshøjskolerne til forsknings- og udviklingsarbejde, men en forsvindende lille del af disse ressourcer anvendes til fagenes indhold. Det medfører desværre at for få fagdidaktiske forskningsresultater finder vej til undervisningen. Statussamtalerne og den seneste censorrapport peger på, at der er stigende grund til en fremherskende og udbredt bekymring for det faglige niveau i danskfaget. I LU13 er der sat fornyet fokus på undervisningskompetence. Det hilser vi mere end velkomment, for det har betydet, at de studerende er blevet bedre til at planlægge undervisningsforløb, anvende modeller for didaktisk design og analysere undervisning og læring i praksis. Men det kniber gevaldigt med at integrere den forskningsbaserede viden i fagets discipliner. Faget har ganske enkelt for få undervisningstimer, hvilket ikke opvejes af de studerendes eventuelt øgede studieaktivitet jfr. den såkaldte studieaktivitetsmodel. Der

5 er ikke afsat tilstrækkelig tid til at den enkelte læreruddanner kan tilrettelægge moduler med den fornødne feed back til de studerende, og den enkelte læreruddanner er ikke i tilfredsstillende grad tilknyttet forskningsmiljøer. Side 5/7 Ad2. De afholdte prøver i faget viser tilsvarende, at det kniber med fordybelse i fagets discipliner, idet opmærksomheden nu er rettet mod almendidaktikken og ikke mod fagenes indhold (censorrapport 2014 og 2015). Kompetencemålstænkningen, som vi ellers ser adskillige perspektiver i, fungerer ikke på de nuværende præmisser. Censorinstitutionen og Dansklærerforeningen har tidligere på året rettet henvendelse til Uddannelses- og Forskningsudvalget vedrørende prøveformerne i danskfaget. De seneste to års censorrapporter peger begge på, at det har været særdeles vanskeligt at give en samlet karakter for de to delprøver i faget, der modsvarer de to afsluttende prøver i folkeskolen. Det forekommer derfor besynderligt, at man i stedet for at genindføre de to karakterer, en for det skriftsproglige felt og en for det mundtlige felt, har indført en skriftlig såkaldt gymnastiksalsprøve i et af fagets moduler med udgangspunkt i dette moduls færdighedsog kompetencemål. Den nye prøve skal afprøve de studerendes skriftlige færdigheder på et instrumentelt sprogligt niveau og skal afdække om den studerende kan formulere sig tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i forhold til gængse sprognormer og retskrivningsregler. Hvis man havde genindført to karakterer i faget, kunne man have undværet denne nye modulprøve, der reelt står i modsætning til intentionen om frie modulvalg. Det skaber tvivl om forskellen på en modulprøve og en kompetencemålsprøve. Det har man erkendt i Styrelsen for Videregående Uddannelser, der i et dokument d.1.9. udlægger en (meget åben) fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013, idet der henvises til Prøvereglerne som de er beskrevet i i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 593 af 1. maj Dokumentet behandler følgende emner: a) Prøvernes formål, b) Moduler og kompetencemålsprøver, c) Delprøver og d) Bestemmelsen om demonstreret undervisningskompetence. Det er svært at få øje på logikken og en sammenhængsforståelse mellem denne nye prøve og kompetencemålsprøven. Eksemplet illustrerer ganske godt, hvor tilfældigt udviklingen foregår i LU13. Dansklærerforeningens medlemmer konkluderer på baggrund af ovenstående erfaringer, at LU13 ikke i tilstrækkelig grad vil være i stand til at honorere de krav, der stilles til dansklæreren i fremtidens skole. Den danske lærerstand er klemt fra mange sider. At komme ud som nyuddannet uden tilstrækkelige kvalifikationer, vil ikke gøre sagen bedre. På den baggrund vil vi anbefale, at ministeren snarest muligt tager initiativ til at følge den norske model, således at vi i 2017 kan få etableret en femårig masteruddannelse til lærer med genskabelse af de faglige miljøer i uddannelsen og sammenhæng mellem fagligt indhold, prøveformer og de forventninger og krav der kan stilles til det professionelle arbejde som lærer i folkeskolen. I Norge har man stået i en situation, der minder om den danske læreruddannelse. Også her viste utilstrækkeligheden sig. Som en konsekvens af det fremlægges i Norge den 1. november et udkast til høring om en femårig masteruddannelse til lærer:

6 Regjeringen vil omgjøre begge de fireårige grunnskolelærerutdanningene for trinn 1-7 og 5-10 til masterutdanninger. Dermed vil alle de store integrerte lærerutdanningene innen få år være masterutdanninger, i tråd med regjeringserklæringen. Lektorutdanningen er allerede en masterutdanning. Side 6/7 Her tilføjer den norske undervisningsminister, Torbjørn Røe Isaksen: En av regjeringens viktigste satsinger er å skape en skole som gir muligheter for alle, en kunnskapsskole hvor elevene lærer mer. Mastergrad for alle lærere er et viktig tiltak for å realisere kunnskapskolen. 1 Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse vil opfordre de danske politikere til snarest muligt at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan udarbejde et grundigt gennemarbejdet forslag til en ny femårig læreruddannelse i Danmark. Henvendelsen vil blive drøftet på Generalforsamlingen den klokken med mulighed for kommentarer og forslag. b) Dansk Sprognævn Hanne Beermann er fortsat medlem af repræsentantskabet for Dansk Sprognævn. c) Nordisk udvalg og Nordspråk Lene Reichstein Lund er fortsat formand for Nordspråk. Torben Mundbjerg fortsætter som medlem af Nordisk udvalg. d) Nye initiativer, hjemmesiden, papirserien Dansklærerforeningen har valgt ny udbyder af hjemmeside, hvilket blandt andet betyder mulighed for salg af bøger gennem en webshop. L-sektionen er stadig tydelig, og systemet med online kursustilmelding vil fortsætte. Der er to arbejdspapirer på vej i L-sektionens arbejdspapirserie. Vi opfordrer medlemmerne til at tænke på serien som kan rumme bidrag af forskellig art fra undervisningsforløb og resultater fra projekter over faglige artikler og analyser til uddannelsespolitiske bidrag om danskfaget i læreruddannelsen. 1

7 5. Valg til bestyrelsen Side 7/7 Ifølge vedtægterne er bestyrelsen på valg i ulige år. På valg til bestyrelsen for perioden er: Torben Mundbjerg Lene Reichstein Lund Hanne Beermann Bettina Buch Jacob Buris Andersen Bestyrelsen konstitueres på førstkommende møde i januar Torben Mundbjerg, formand for Sektionen for læreruddannelse Oktober 2015