Faglig læring ved at læse og skrive. 19. marts 2013 Inger-Lise Lund,

Transkript

1 Faglig læring ved at læse og skrive 19. marts 2013 Inger-Lise Lund,

2 Vi formidler på to grundlæggende forskellige måder Fiktion Betydningen ligger mellem linjerne Teksttyper: Fortællende tekster Fakta Stoffet er systematiseret og kommunikeret klart Taksttyper: Berettende tekster Instruerende tekster Informerende tekster Forklarende tekster Argumenterende tekster

3 Strategier for god læsning når formålet er at lære.. FØR læsningen 40 % UNDER læsningen 50 % EFTER læsningen 10 %

4 Strategier for læring gennem fagtekst, før, under og efter. Før læsningen (40 %) Samtale om teksten teksttypen genren Læreren Give et kort resumé af teksten Udpege vigtig information Fortælle ud fra det faglige stof Bruge lyd og billeder til at indkredse det faglige stof Angive en læserute Forklare fagbegreber med hverdagsbegreber Eleverne Overblikslæse Gætte på indhold Gætte ud fra overskrifter Associere ud fra nøgleord, illustrationer, faktabokse, tabeller o.a. Brainstorme på det det faglige stof Arbejde med nye ord, slå op, gætte betydning Tage udgangspunkt i oplevelser og egne iagttagelser Inspiration fra Birgit Faber og Lisbeth Mulvad

5 Ord fra Raftehegn fra Jeg begyndte sådan set bare at gå Jeg tror det betyder Det betyder Granrafter Stolper Trykimprægnering Fag Galvaniserede søm Bejse

6 Strategier for læring gennem fagtekst, før, under og efter. Under (50 %) Nærlæse (fordybelseslæse) Markere nøgleord og vigtige passager Notere i fortrykte noteark nøgleord, vigtigt stof Stoppe op og formulere, hvad man nu ved/undrer sig over Markere fagudtryk og skrive ordforklaringer (i noteark) Lave skitser til oversigter og noteark Samtale om indhold afklare tvivlsspørgsmål Efter (10 %) Genlæse udvalgte steder Cooperative Learning-aktiviteter Udarbejde lister over fagudtryk Forfine noter udarbejde egne noteark Skrive resumé (3 metoder til et godt resumé) Skrive oversigter, modeller (grafisk visuelle udtryk) Inspiration fra Birgit Faber og Lisbeth Mulvad

7 Læseteknikker Punktlæse Nærlæsning Skimme Indholdslæse Skærmlæse Overblikslæsning

8 IRF-modellen En kendt og uhensigtsmæssig traditionel form 3. Lærer Feedback 1. Lærer Initiates 2. Elev Responds

9 PPP-modellen Endnu en kendt og uhensigtsmæssig traditionel form P Læreren præsenterer P Eleven øver/practices P Eleven producerer

10 Funktionel model af sprog i kontekst Kontekst Tekst Afsnit Sætning Ord Illu, Kilde: frit efter David Rose

11 Derewiankas snegl En god model for En god proces Kilde: Frit efter Beverly Derewianka 1990 Utterslev Skole og Natonalt Videncenter for Læsning

12 Teaching-learning-cycle

13 Naturfag 4. klasse Lærer Anette Vestergaard Nielsen Utterslev Skole Faglig skrivning i skolen

14

15 Frit efter Ruth Mulvad Sprog i skolen Teksttyper i faktatekster beretter instruerer beskriver informerer forklarer argumenterer a b c d Belæg/ argument Påstand Hjemmel/norm Fortællende tekster - fiktion

16 En udsendelse hvor vi møder forsker Lene Storgaard Brok og ser, hvordan 4.c på Hastrupskolen, Køge, undervises i at skrive af Manja Vestergaard Nielsen Videnomlaesning.dk TV om skrivning i skolen

17 Teksttyper Tekstens trin Kilde: Ruth Mulvad Sprog i skolen Britt Johansson m.fl. Lad sproget bære At berette At instruere At beskrive informerende At forklare At argumentere Tekststrukturer Trin 1 Emnet Rubrik Trin 2 Orientering Hvem, hvad, hvor Trin 3 Begivenheder kronologisk a: b: c: Trin 4 Kommentar Reorientering Trin 1 Målet Resultatet Trin 2 Ingredienser Trin 3 Fremgangsmåde Kronologisk Fase a 1. handling Fase b 2. handling Fase c 3. handling Trin 4 Evt. kommentar Trin 1 Fænomenet Rubrik Emnet Trin 2 Klassifikation i relation til rubrik Trin 3 Beskrivelse af dele I en logisk orden Ex: før-nu Ex: fødekæde, insekter, padder Trin 4 Reorientering Trin 1 Fænomen Rubrik Emnet Trin 2 Klassifikation Præsentation Trin 3 Kronologisk Sekventiel: først, så, derefter.. Årsags-: Fordi/når-så Faktoriel og Teoretisk: der får, hvis-så Trin 1 Emnet Trin 2 Standpunkt Status, forudgreb Trin 3 Argumenter med uddybning Trin 4 Konklusion

18 CYKEL En øvelse til træning i at skrive forskellige typer af tekster

19 Teksttyper med fokus på verbets tid og forbindere Kilde: Ruth Mulvad Sprog i skolen Britt Johansson m.fl. Lad sproget bære At berette At instruere At beskrive informerende At forklare At argumentere Tekststrukturer Datid/ præteritum Bydeform/ imperativ Passiv Nutid/ præsens Nutid/ præsens Ofte nutid/ præsens Tidsforbindere: Når, da, efter, mens, samtidig, endelig Logiske forbindere: Og, men, eller, for at (Nutid/præsens i anvisningen) Tidsforbindere: Først, senere, derefter, til sidst Og, også, samt, samtidig, mens, altså, mens, for eksempel, men Årsagsforbindere: Når, for at Årsagsforbindere: Når, fordi-så, når-så eftersom, da Kronologisk Sekventiel: først, så, derefter.. Faktoriel og teoretisk: der får, hvis-så Forbindere først og fremmest, på den anden side, derimod, fordi, i modsætning til, på den anden side

20 Teksttyper i faktakster her for de mindste beretter instruerer beskriver informerer forklarer argumenterer Fortællende tekster - fiktion Frit efter Ruth Mulvad Sprog i skolen

21 Om at holde kat Præsentation Pasning Pleje Mad/føde Søvn Renlighed Leg Tænder Pels

22 Navn Udseende Alder Om at holde kat præsentation Mad/føde Søvn Renlighed Leg Tænder Pels Pasning Pleje Allergi Mennesker sammen med dyr

23 Til at undersøge de sproglige mønstre bruges et nyt begrebssæt for ordgrupper Processer: om handlinger og hændelser, om hvad personer og ting gør eller er: at noget sker, nogen handler og gør noget (materielle processer) Noget er (relationelle processer) Nogen tænker, siger noget (mentale og verbale processer) Deltagere: Personer, der gør noget, føler og ting, der sker, er osv. Fx jeg gik, han er, hun har, Janus tænkte, den lange, firkantede klods er Omstændigheder: hvornår, hvor, hvordan, hvorfor, osv. Noget sker, nogen er eller føler Og siger, dvs. omgivelserne som ledsager hændelser og handlinger: Huset ligger på hjørnet, han henter mig med traktoren, museet er lukket på grund af ombygning. Forbindere Fx sætninger: da, fordi, mens, efter at, når, og, men osv. Fx tekstdele: først, senere, til sidst, efter et stykke tid osv.

24 Kilde: Søholmskolen, Silkeborg

25 Kilde: Søholmskolen, Silkeborg

26 Pyramidenotat/trædiagram Kemi i hverdagen Kosmos Grundbog A, s Krystaller dannes ved: Stoffer adskilles ved: Fordampning Afkølinga Mætning Sedimentering Dekantering Centrifugering Filtrering Inddampning

27 Flowdiagram eller rutediagram Velegnet notatform til forklarende tekster (proces) Hvorfor gaber man egentlig? 1. Indledning: Om hvad det er at gabe 2. Om pandiculation (gabe og strække sig på samme tid) og velvære (om dopamin) 3. Om hvorfor dyr gaber udover det at være træt 4. Om det, at gab smitter også bare ved at hører om eller taler om at gabe 5. Om at gabet udløser blodgennemstrømningen af hjernestammen og giver energi

28 Toulmin s argumentationsmodel Belæg Argument Underbelæg Norm Hjemmel (Styrkemarkør) Påstand Synspunkt Mening Rygdækning Gendrivelse Tekstens struktur kan variere, men elementerne indgår i tekster, der vil overbevise og overtale nogen til noget. Andre begreber, der påvirker kommunikationen, er: logos, etos og patos

29 Det over overflade er det, vi møder i teksten Det under overfladen må vi selv tænke os til. Vi læser og fortolker det, der ikke står. Det er her, vi bruger vores personlige skemaer. Ayoe Quist Henkel, 2012 Isbjergteknikken - efter Ernest Hemmingway

30 1. At læse mellem og bag linierne På Hvad står der direkte? (siger og gør) Side xx linje yy Mellem Hvad betyder det? (tænker og føler) Bag Hvad tænker jeg om det? s. l s. l

31 1. At læse mellem og bag linierne Kim Fupz Aakeson: Raftehegn På Mellem Hvad står der direkte? (siger og gør) Hvad betyder det? (tænker og føler) Bag Hvad tænker jeg om det? S 20 l 16 Det bliver godt. Faderen håber på, at det bliver godt Faderen er underlig, synes jeg s. 21 l 10 Du er med på hegnet. Faderen siger, at drengen skal hjælpe ham med at bygge hegnet med tryk på skal. Han lader slet ikke drengen bestemme over sig selv, synes jeg s. 26 l 9 Hov, da røg du sgu ud i kulden. Faderen prøver at sige noget sjovt om, at drengen kom på den forkerte side af plankeværket. Ud i kulden betyder væk fra familiens rammer. Lidt uhyggeligt, så er det jo lige der, at drengen opdager, at der er en mur mellem ham og faderen. Han er ikke ude i kulden, faderen er inde i kulden, fanget i sin egen afstumpethed, synes jeg.

32 På 2 At læse mellem og bag linierne Kim Fupz Aakeson: Raftehegn Hvad står der direkte? Mellem Hvad betyder det? Bag Hvad tænker jeg om det? s.20 l 14 Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden. s. 26 l 3 Det var som om vi så hinanden og ikke kunne komme fri. s. 26 l 21 små langsomme lys i det mørke der var på vej, folk der skulle andre steder hen. Moderen har det skidt hun fryser åndeligt. Hun kan ikke holde ud at se på faderen Drengen og moderen kigger på hinanden og kan slet ikke få sig selv til at kigge væk Betyder at andre mennesker bevæger sig rundt, og at man faktisk kan bevæge sig væk hjemmefra Uh, det er så synd for moderen her. Hun er helt alene og kuet Her er stedet, hvor drengen bliver klar over, hvad der er galt og det er et frygteligt øjeblik for ham. Nu må han da handle. Bare drengen nu forlader den diktatoriske far og gør, hvad han mener er rigtigt, men så lader han jo moderen i stikken med den rådne mand.

33 På 1. At læse mellem og bag linierne Kim Fupz Aakeson: Raftehegn Hvad står der direkte? (siger og gør) Mellem Hvad betyder det? (tænker og føler) Bag Hvad tænker jeg om det? S 20 l 16 Det bliver godt. s. 21 l 10 Du er med på hegnet. s. 26 l 9 Hov, da røg du sgu ud i kulden.

34 På 2 At læse mellem og bag linierne Kim Fupz Aakeson: Raftehegn Hvad står der direkte? Mellem Hvad betyder det? Bag Hvad tænker jeg om det? s.20 l 14 Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden. s. 26 l 3 Det var som om vi så hinanden og ikke kunne komme fri. s. 26 l 21 små langsomme lys i det mørke der var på vej, folk der skulle andre steder hen.

35 katerier-final