Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen"

Transkript

1 By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen De følgende er konkrete kommentarer og forslag til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket, idet vores mere overordnede kritik er fremført i et høringssvar 1, som vi skal henvise til. Indledningsvis skal vi bemærke, at vi finder Energy s forslag til ændret brændselsindfyring på Avedøreværkets to blokke kvantitativt utilstrækkeligt beskrevet i Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. Der mangler således en mere detaljeret beregningsmæssig dokumentation for de i tabellen på side 8 angivne scenarier for brændselsindfyringen. Det er ikke hjælpsomt, at brændselsforbruget er angivet i ton og Nm3 i stedet for i samme energienhed (PJ). Det er heller ikke særlig præcist eller anvendeligt at angive den historiske brændselsindfyring ( forbrug ) som intervaller for brugen af hvert brændsel i stedet for det konkrete forbrug i hvert af årene i perioden. Der mangler angivelse af den antagne brændselsfordeling og CO2-udslippet for det middelforbrug, som man refererer til i prognose (fastholdt forbrug) og har beregnet prognosens CO2-reduktion på tons i forhold til. En præcis angivelse af det særskilte brændselsforbrug på henholdsvis Av1 og hovedkedel, biokedel (halm) og gasturbiner på Av 2 ville også have været ønskelig. Vi har derfor - så vidt det har været muligt ud fra de givne informationer - omregnet brændselsforbruget i tabellen på side 8 til samme enhed (PJ/år). Og vi har tilføjet andre brændselsforbrugs-kombinationer samt vores forslag til alternativer i tabel

2 Tabel 1 PJ/år Mid -del Prognose 4 Max. Drift 5 prognose Av1-6 kul Max. Drift Av1 kul 7 Greenpeace alternativer 8 Av2 Av1+2 u. kul u. kul Av1 9, 54 15, ,86 16,86 9, 32 0 Kul Av ,03 20,76 13,03 20, A v1+2 9,54 15,02 13,03 20,76 29,89 37,62 9,32 0 Av1 0,09 0,11 0,146 0,146 0,146 0,146 0,146 0,146 Olie Av2 6,34 8,40 0,150 0,150 0,150 0,150 0,150 0,150 A v1+2 6, 42 8,51 Av Natur-gas Av2 6,65 12,52 4,63 7,00 4,63 7,00 8,34 8,34 A v1+2 6, 65 12,52 4,63 7,00 4,63 7,00 8,34 8,34 Av ,86 16, ,86 16,18 Biomasse Av2 6,92 5, ,00 10,00 A v1+2 6,92 5,15 16, , ,86 26,18 Av , 68 0,68 Affald Av ,68 0,68 0,68 0, A v ,68 0,68 0,68 0,68 0,68 0,68 Av1 9,62 15,13 17,01 17,01 17,01 17,01 17,01 17,01 Brændsel Av2 19,91 26,07 18,49 28,59 18,49 28,59 18,49 18,49 A v1+2 29,54 41,19 35,50 45,60 35,50 45,6 35,50 35,50 CO2 Av1 0,91 1,44 0,01 0,01 1,61 1,61 0,90 0,01 Mio. Av2 0,87 1,37 1,51 2,38 1,51 2,38 0,49 0,49 tons 10 Av1+2 1,78 2,80 2, ,52 2,39 3,12 3,99 1,38 0,50 CO2- reduktion ift middel 0,525-0, ,785-0,085-0,815-1,685 0,925 1,805 Mio. tons CO2- reduktion ift middel 22,7-21,3 0 34,0-3,7-35,4-73,1 40,1 78,3 2 Se bilag 1. Tallene er fra Avedøreværket Grønt regnskab 2006, s. 15 og Den konkrete brændsels-sammensætning af middel fremgår ikke af Indkaldelse af ideer og forslag omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket 4 Indkaldelse af ideer og forslag omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket, tallene i tabellen på side 8 er omregnet til PJ. Kul: 24,4 GJ/ton, fuelolie: 40,65 GJ/ton, naturgas: 39,59 GJ/Nm3, halm: 14,5 GJ/ton og træpiller: 17,5 GJ/ton 5 Samme 6 prognose, men med 100 % kul på Avedøre 1. 7 max. drift, men med 100 % kul på Avedøre 1. 8 Her er det som alternativ til s foreslåede brændselssammensætning antaget, at Avedøre 2 fastholdes kul-frit. I det ene alternativ anvendes samme mængde biomasse som i prognose og derfor 9,32 PJ kul på Avedøre 1. I det andet holdes også Avedøre 1 kul-frit, hvorved det samlede brug af biomasse øges med knapt 10 PJ tons biomasse er beregnet til 16,86 PJ med en vægtet brændværdi på 16,98 GJ/ton udfra en anslået halm-andel på 17,3 % (i 2005 og 2006 anvendtes ca. 2,5 PJ eller godt tons halm på Avedøreværket). 10 Emissionsfaktorer anvendt: Kul: 95 kg CO2/GJ, fuelolie: 78 kg CO2/GJ, naturgas: 56,78 kg CO2/GJ 11 Af Indkaldelse af ideer og forslag omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket fremgår, at Prognose (fastholdt forbrug) vil føre til et fald på tons CO2 pr. år i.f.t. nuværende brændselsmix ( middel af forbrug ). 2

3 procent Vi skal kraftigt opfordre til, at der i VVM-redegørelsen ikke alene gives en langt mere detaljeret beskrivelse af de af Energy omtalte og ønskede brændselsomlægningsscenarier, men også en række alternative scenarier herunder de her omtalte Greenpeace- alternativer. Der bør for hver af blokkene Avedøre 1 og Avedøre 2 - og for Avedøreværket samlet - angives brændselsforbrug, benyttelsestid (driftimer), el- og varmeproduktion og CO2-udslip: For hvert af årene For det middelforbrug (for perioden ), som har brugt som reference For Prognose (fastholdt forbrug) For Prognose (fastholdt forbrug) med blandingsforhold 0/100, 10/90, 30/70, 50/50 og 80/20 procent biomasse/kul på Avedøre1 For Maksimal drift (7500 timer) For Maksimal drift (7500 timer) med blandingsforhold 0/100, 30/70, 50/50 og 80/20 procent biomasse/kul på Avedøre1 Prognose med et kulforbrug på AV1, der leder til samme totale CO2-udslip, som i middelforbrug For et alternativ, hvor Avedøre 2 fastholdes kul-frit men med samme biomasse-forbrug og samme brændselsforbrug på de to enheder, som i prognose /fastholdt forbrug) (Greenpeace alternativ 1 i tabel 1) For 5 alternativer, hvor Avedøre 2 fastholdes kul-frit og med 8, 6, 4, 2 og 0 PJ kul på Avedøre 1 (sidstnævnte som i Greenpeace alternativ 2 i tabel 1). Som det fremgår af vore beregninger i tabel 1, vil alternativet med Avedøre 2 fastholdt uden kul - som i dag og med samme samlet biomasseindfyring og samme brændselsforbrug på henholdsvis Avedøre 1 og Avedøre 2 som i prognose føre til en CO2-reduktion i forhold til dagens middelforbrug, der er betydeligt større end i s prognose : C O2-reduktion i.f.t. middelforbrug (tons) CO2-reduktion i.f.t. middelforbrug (procent) Prognose Greenpeace alternativ uden kul på Avedøre Så med Energy s udtalte ambition om, at de vil reducere CO2 udledningen fra deres kraftværker så meget som muligt 12 må man sige, at denne ambition ikke opfyldes med deres ønskede brændselsomlægning. En god grund til at deres ønske ikke bør imødekommes. Sagen er, at Energy kræver den størst mulige brændselsfleksibilitet for dermed til enhver tid at kun ne producere el og varme billigst muligt ikke for at opnå den størst mulige CO2-reduktion. 12 Indkaldelse af ideer og forslag omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket, side 5. 3

4 Energy s hovedargumentation for ophævelse af kul-forbuddet på Avedøre 2 har været, at det - uden at måtte bruge billige kul - kun har kunnet betale sig at anvende én af verdens mest effektive kraftværksenheder 13 i mellemlast (3200 timer). Og at man med en ophævelselse af kul-forbuddet ville kunne anvende Avedøre 2 i grundlast (5600 timer) 14. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at mens brændselsindfyringen i 2005 og 2006 var dobbelt så stor i Avedøre 2 som i Avedøre 1, så er den i Energy s prognose stort set den samme på de to enheder. Betydeligt mindre for Avedøre 2 og betydeligt højere for Avedøre 1 i forhold til brændselsfordelingen de seneste år. Altså en fordeling, der viser, at Energy med tilladelse til at bruge kul på Avedøre 2 slet ikke opfylder det, som var deres hovedargument for kravet om brændselsfleksibilitet. Årsagen hertil er, at Energy i forbindelse med tilladelsen til at fyre med kul på Avedøre 2 skal forpligte sig til anvende op til tons ekstra biomasse. Energy har valgt at indfyre hele denne mængde og yderligere tons på Avedøre 1. vil med andre ord i både prognose og maximal drift anvende tons biomasse i Avedøre 1 - den mindst effektive af Avedøreværkets to blokke. Men realiteten er, at Energy ønsker maksimal fleksibilitet altså mulighed for at bruge kul - på begge blokke: 15 Blok 1 Blok 2 Nuværende Kul Biomasse brændselsindfyring Olie Naturgas Olie Ønsket Kul Kul brændselsindfyring Biomasse Affald Olie Biomasse Naturgas Olie 13 Avedøre 2 har en elvirkningsgrad på 47,5 %. Elvirkningsgraden på Avedøre 1 er kun 41,5 %. 14 -notatet Fleksibelt brændselsvalg på Avedøre 2, 7. juni Tabel på side 5 i Indkaldelse af ideer og forslag omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket 4

5 16 I dag Fremover AVV1: AVV1: % kul % træpiller % kul AVV2 hovedkedel: AVV2 hovedkedel: 0-70 % træpiller 0-10 % kul % gas % træpiller % olie (0-100 % gas) (0-100 % olie) AVV2 biokedel AVV2 biokedel % halm % halm Det betyder i praksis, at Energy, hvis det kan betale sig for dem - eller det bliver vanskeligt at fremskaffe alle tons biomasse helt eller delvist også vil fyre med kul på Avedøre 1. Med alt andet lige i s prognose vil en indfyring af blot 48,3 % kul (8,2 PJ) sammen med 50,8 % biomasse (8,6 PJ) på Avedøre 1 føre til et samlet CO2-udslip fra Avedøreværket, som er det samme som i dag i middel (se tabel 1). s Maksimal drift vil uden kul på Avedøre 1 føre til et CO2-udslip, der er knapt 4 % højere end middel. Hvis der alt andet lige anvendes 100 % kul på Avedøre 1 ved maksimal drift (7500 timer), så vil CO2-udledningen fra Avedøreværket blive 4 mio. tons om året. Det er påfaldende, at Energy har valgt kun at regne på brændselindfyringer både i prognose og maksimal drift hvor man ikke bruger kul på Avedøre1. Derved får man fremstillet de for CO2-udledning og kulforbrug allermest gunstige situationer. Det forekommer ikke troværdigt, at det også skulle være de mest realistiske situationer i praksis, i betragtning af Energy s ønske om maksimal brændselsfleksibilitet på begge blokke. Hvor stor CO2-udledningen fra Avedøreværket med forskellige kombinationer af brændselsindfyringer risikerer at blive er illustreret i figur 1. Det ses, at alternativerne med et fortsat kul-frit Avedøre 2 m.h.t. CO2-udledning og kulforbrug er betragteligt bedre end de brændsels-konstellationer, som man må forvente - eller vil risikere - bliver resultatet af at sige ja til den totale brændselsfleksibitet, som Energy foreslår. Dette mener vi, at VVM-redegørelsen klart og detaljeret skal gøre rede for. 16 Oplæg af Henrik Noppenau, Energy d. 3 oktober 2008 på Avedøreværket. 5

6 Figur 1 CO2-UDLEDNINGEN FRA AVEDØREVÆRKET MED FORSKELLIGE BRÆNDSELSINDFYRINGER 4,5 4 3,5 MILLIONER TONS CO2 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Greenp. Greenp "Middel" "Prognose" "Prognose" "Prognose" "Prognose" "Maksimal" "Maksimal" Av2: 0 kul Av2: 0 kul 0 % kul 48 % kul 70 % kul 100 % kul 0 % kul 100 % kul 55 % kul 0 % kul på Av1 på Av1 på Av1 på Av1 på Av1 på Av1 på Av1 på Av1 Da det jo er lysende klart, at Energy med den ønskede totale brændselsfleksibilitet vil vælge den brændselsindfyring, der er billigst for dem. Derfor bør det være et uomgængeligt krav til en VVW-redegørelse, at der redegøres for de sammenhænge som ser dem - der er mellem forskellige fremtidige brændselspriser (for kul, naturgas, olie og biomasse) og CO2-kvotepriser og s brændselsindfyringsvalg. Vi skal henvise til vores høringssvar og et lille notat, som er vedlagt som bilag 2. Da brændselsfleksibilitet kombineret med varierende brændsels- og CO2-kvotepriser fører til stor usikkerhed m.h.t. det resulterende kulforbrug og CO2-udledning, så har samfundet krav på langt større åbenhed fra s side om de økonomiske forhold, der vil være afgørende for s konkrete brændselsindfyringsvalg. Også s og andres vurdering af tilgængeligheden af biomasse bør der redegøres for, da mindre tilgængelig af biomasse af vil erstattes af forøget kulforbrug og et større CO2-udslip. Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på 2 faktuelle fejl. På side 6 skriver man: ifølge FN s klimapanel er gennemsnitstemperaturen i verden blevet 1,6 grader C varmere. Den globale gennemsnitstemperatur er steget knapt 0,8 grader C i løbet af de sidste ca. 100 år. På side 9 skriver man: Brændselsomlægningen inklusive merforbrænding af affald på Avedøreværket vil medføre et fald i CO2-udledningen på omkring tons, hvilket vil 6

7 være et markant bidrag til reduktionen af Danmarks samlede udledning af CO2, der i 2007 var på ca tons. Danmarks samlede (faktiske) CO2-udslip i 2007 var 52,57 mio. tons. Henrik Noppenau fra Energy gjorde selv opmærksom på denne fejl på VVM-mødet på Avedøreværket d. 3. oktober Med venlig hilsen Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Bredgade København K (m) 7

8 Bilag 1 TH/Greenpeace Elproduktion, brændselsforbrug, CO2-udslip og fuldlasttimer på de to enheder på Avedøreværket Avedøre MW Netto elproduktion 1,6367 1,2980 1,6627 0,9521 1,5964 (Twh) Kul (PJ) 15,972 12,743 16,086 9,536 15,017 Fuelolie (PJ) 0,062 0,133 0,056 0,076 0,103 Letolie (PJ) 0,015 0,017 0,008 0,011 0,005 Brændsel i alt (PJ) 16,048 12,893 16,151 9,623 15,126 CO2-udslip (mio.tons) 1,523 1,222 1,533 0,902 1,426 Avedøre MW Netto elproduktion 1,6298 2,2030 2,3239 2,0812 2,8317 (Twh) Kul (PJ) Fuelolie (PJ) 6,527 9,316 7,387 6,336 8,397 Naturgas (PJ) 7,767 7,609 7,991 6,653 12,521 Halm (PJ) 1,269 1,707 1,978 2,445 2,540 Træ (PJ) 0,117 1,506 4,483 4,479 2,609 Brændsel ialt (PJ) 15,679 20,138 21,839 19,913 26,067 CO2-udslip (mio. tons) 0,950 1,163 1,033 0,878 1,372 Fuldlasttimer Avedøre Avedøre I Energy s notat af antager man, at Avedøre1 i dag i snit kører 6600 timer/år og Avedøre 2 med 3200 timer/år og at det med tilladelse til at omstille til kul på Avedøre 2 vil kunne betale sig for Energy at ændre drift-fordelingen, så Avedøre 1 går ned på 3000 timer/år og Avedøre 2 op på 5600 timer/år. I den forbindelse er det dog bemærkelsesværdigt, at Avedøre 2 i hele perioden faktisk har haft mere end 3200 drifttimer, at de to enheder i 2005 havde stort set samme drifttimetal, og at Avedøre 2 i 2006 havde mere end 5000 drifttimer. Det indikerer, at det i de seneste år øjensynligt kan betale sig for at lade Avedøre 2 køre mere end blot i mellemlast. 17 Avedøreværket Grønt regnskab 2006, s. 15 og Fuldlastimer/år = Netto elproduktion (TWh) / kapacitet (MW) x

9 Bilag 2. TH/Greenpeace AVEDØREVÆRKET DRIFTSØKONOMI Av 1 + Av 2 (hovedkedel) I dag Uden kul på Av 2 Med kul på Av 2 Greenpeace Uden kul på Av 2 Kul 14,31 14,35 5,17 Olie (eller naturgas) 4,74 0 4,74 Biomasse 4,35 8,07 12,51 Træ 4,35 4,35 11,17 Halm 0 2,45 0,88 Affald 0 1,27 0,46 Brændsel i alt 23,41 22,42 22,42 Med forudsætning om elproduktionspris for kul på 69 kr/gj, for biomasse på 40 kr/gj og for olie/naturgas på X kr/gj kan man beregne meromkostning/besparelse i forhold til i dag med de to forslag til ændret brændselsmiks. Greenpeace i forhold til i dag: Kul: - 9,14 * 69 mio. kr = - 630,66 mio. kr Biomasse: + 8,16 * 40 mio. kr = + 362,40 mio. kr Besparelse: 304,26 mio. kr i forhold til i dag: Kul: + 0,04 * 69 mio. kr = + 2,76 mio. kr Biomasse: + 3,72 * 40 mio. kr = + 148, 80 mio. kr Olie/naturgas: - 4,74 * X mio. kr = - 4,74*X mio. kr Meromkostning: 151,56 4,74*X mio. kr Der spares det samme (304 mio. kr) med s brændselsmiks som med Greenpeace s, hvis elproduktionprisen for olie/naturgas (X): Når 151,56 4,74 * X = - 304,26 d.v.s. for X = 96,16 kr/gj Hvis elproduktionprisen for olie/naturgas er under 96,16 kr/gj, så er Greenpeace s brændselsmiks (uden kul på Av2) billigere (for ) end s brændselsmiks (med kul på Av2). 9

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker)

Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) 4. april 2008 Det lykkedes DONG Energy A/S i løbet af foråret 2007

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Indkaldelse af ideér og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. September 2008

Indkaldelse af ideér og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. September 2008 Indkaldelse af ideér og forslag Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket September 2008 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig Bilag 2 - VP Morsø scenarie A etape 1+2+3, 8,6 MW fra Thy Bilag 2 Beregning af Energiomsætning for Morsø scenarie A etape 1+2+3, med 1 stk El-kedel, Morsø bioenergi, 8.6 MW fra Thy 14-6-21 17:23:52 / 1

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere