Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.7 November - december 2015

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2015 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves en række fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden. Begge sager omhandler re-godkendelse af plejefamilier. På auditmødet deltog ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra plejefamilieområdet. Ligeledes deltog Anne Mette Larsen som ekstern vidensperson. Anne Mette Larsen er leder i Videnscenter for Anbragte Børn og Unge, der er Visoleverandør på plejefamilieområdet. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet to anbefalinger og to fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. 3

4 At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger Afdækning af plejefamiliers tilknytningsevne Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i det fremadrettede driftstilsyn, er særlige opmærksomme på plejefamiliers tilknytning til plejebørn. Tilsynene kan med fordel på tværs af de fem tilsyn anvende/udvikle egnede metoder, faglige tilgange og redskaber, der kan understøtte en mere systematisk, vidensbaseret og tværfaglig tilgang til at afdække og vurdere plejefamiliers tilknytningsevne. Borgeren i centrum Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse i forbindelse med det løbende driftstilsyn ved de enkelte plejefamilier sikrer, at barnets/børnenes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. Det anbefales derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan barnets perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. I situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med barnet, anbefales det, at det overvejes om andre datakilder eller andre metoder så som observationer kan anvendes til at afdække barnets perspektiv. Hvis ovenstående ikke er muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: 1. Socialstyrelsen ser behov for, at socialtilsynet i deres risikobaserede tilgang har fokus på hvordan fagligt udfordrende sager håndteres, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn. Jf. Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn betyder det, 4

5 at tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene. Tilsynsintensiteten kan eksempelvis omhandle intensiteten af tilsynsbesøg, indhentning af yderligere data, fokus på hvordan data indhentes, fokus på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet, kvalitetssikring af fagligt udfordrende sager etc. 2. Socialstyrelsen ser behov for, at socialtilsynet har opmærksomhed på og erfaringsudveksler på tværs af de fem socialtilsyn i forhold til spændvidden af, familiedynamikker, familiestrukturer og kompetencer en plejefamilie tilbyder. Ligeledes ser Socialstyrelsen behov for at socialtilsynet tydeligt kobler plejefamiliens dynamik, struktur og kompetencer til den opgave familien godkendes til. Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb var to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge re-godkendelser af plejefamilier, der havde været udfordrende for tilsynet. I begge sager havde der været tvivl i forhold til at afgøre om plejefamilierne kunne godkendes, og tilsynene havde i den forbindelse gjort sig mange overvejelser om den fortsatte godkendelse og lagt et stort arbejde i sagerne. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderet/auditerede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger. Auditeringen af sagerne tog afsæt i temaerne Familiedynamik og familiestruktur samt Kompetencer og de underliggende kriterier 7 og 8. På auditmødet deltog i alt 8 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra plejefamilieområdet: - Fra Socialtilsyn Øst deltog 1 faglig leder og 4 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. Derudover deltog en repræsentant fra Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i København med særlig viden om familieplejeområdet. 5

6 Redegørelse for anbefalinger og fokusområder Fokus på auditforløbet var de faglige overvejelser, der lå til grund for vurderingerne af plejefamiliernes kvalitet herunder særligt de faglige udfordringer, der havde fyldt i de to sager. I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Redegørelse for 1. fokusområde vedrørende arbejdet med det risikobaserede tilsyn ved håndtering af fagligt udfordrende sager Deltagerne var blevet bedt om at udpege sager, der var fagligt udfordrende. I auditpanelets drøftelser, var der blandt alle deltagerne enighed om, at begge de udpegede sager var fagligt udfordrende, idet der i begge sager var tvivl i forhold til at afgøre om plejefamilierne kunne opretholde deres godkendelse. I begge sager var plejefamilien blevet godkendt. I den ene sag var familien dog blevet godkendt til et lavere antal børn end ønsket, og i den anden sag var plejefamilien blevet godkendt med vilkår. I den ene sag handlede socialtilsynets udfordringer primært om, at plejefamilien i nogen henseender mere agerede som et opholdssted end en plejefamilie. Det var således plejefamiliens familiestruktur, familiedynamik og tilknytningsevne, der var en udfordring for tilsynet at vurderer kvaliteten af set i forhold til plejefamiliens opgave. I den anden sag handlede socialtilsynets udfordringer om plejemoderens evne til at samarbejde med myndigheder, idet samarbejdet mellem plejemoderen og socialtilsynet viste sig meget vanskeligt og konfliktfyldt. Karakteren af samarbejdet gav desuden overvejelser i auditpanelet over, hvorvidt tilsynet havde indhentet nok data til at kunne vurdere plejebarnets trivsel. I drøftelsen af de to sager var der blandt deltagerne i auditpanelet enighed om, at sagerne fortsat gav anledning til tvivl. I den forbindelse blev det drøftet, hvilke tilsynsmæssige overvejelser og praksis, der kunne have medvirket til at belyse sagerne yderligere og give tilsynskonsulenterne mere fast grund under fødderne. Auditpa- 6

7 nelets drøftelser pegede samlet set på behovet for at arbejde mere risikobaseret og dermed tilrettelægge og udføre tilsynet efter de forhold, der viste sig udfordrende i sagerne. At arbejde risikobaseret betyder, at tilsynsintensiteten tilrettelægges efter forholdene. Tilsynsintensiteten kan omhandle hyppigheden af tilsynsbesøg, indhentning af yderligere data, fokus på hvordan data indhentes, fokus på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet, kvalitetssikring af fagligt udfordrende sager etc. I begge sager kunne indhentning af yderligere data, herunder at benytte flere og forskelligartede datakilder, have medvirket til i højere grad at kunne underbygge bedømmelser og vurderinger. Særligt viste der sig i auditpanelets drøftelse af begge sager behov for i højere grad at inddrage barnets/børnenes perspektiv i tilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. Dette for at kunne be- eller afkræfte den tvivl, der eksisterede om familiernes kvalitet og dermed i sidste ende om plejebørnenes trivsel. Som nævnt var det særligt i én af sagerne kommunikationen mellem Socialtilsynet og plejefamilien, der gav udfordringer. Denne sag gav således anledning til at have særligt fokus på forholdet omkring kommunikation. I de efterfølgende drøftelser af kommunikation pegede auditpanelet på to fokuspunkter. Dels, at der som tilsynskonsulent er behov for at være opmærksom på den i udgangspunktet ulige magtrelation, der er mellem tilsynet og plejefamilie. Dels, at der er behov for, at tilsynskonsulenterne har de rette metoder og værktøjer til rådighed til at kunne indgå i den svære samtale. Det kan være metoder, der underbygger en anerkendende og respektfuld dialog, metoder til at kunne håndtere konflikter eller metoder til at kunne afslutte samtaler, der ikke vurderes konstruktive. Herunder hører også tilsynskonsulenters adgang til supervision o.lign. Endelig pegede den tvivl, som tilsynskonsulenterne oplevede i sagerne, på vigtigheden af en intern sparringsstruktur/organisering, der kan understøtte en grundig kvalitetssikring og give mulighed for at spørge ind til medarbejdernes analyser og konklusioner, herunder at sætte spot på eventuel manglende data i fagligt udfordrende sager. Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet peges der på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i det videre arbejde: 7

8 Socialstyrelsen ser behov for, at socialtilsynet i deres risikobaserede tilgang har fokus på, hvordan fagligt udfordrende sager håndteres, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn. Jf. Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn betyder det, at tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene. Tilsynsintensiteten kan eksempelvis omhandle intensiteten af tilsynsbesøg, indhentning af yderligere data, fokus på hvordan data indhentes, fokus på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet, kvalitetssikring af fagligt udfordrende sager etc. Redegørelse for 2. fokusområde vedrørende spændvidden af plejefamilier. Auditpanelets drøftelse af familiedynamik og familiestruktur samt kompetencer i de to udfordrende sager gav anledning til overvejelser over, hvad man kan forvente af en plejefamilie for, at de kan siges at være en kompetent plejefamilie. I den ene sag var tilsynet i tvivl om plejefamilien i højere grad skulle betragtes som et tilbud frem for en plejefamilie. Dette blandt andet begrundet i at hovedparten af plejefamiliens 5 plejebørn fra alderen 14 år og opefter boede i en separat bygning. Her fungerede de uafhængigt af familiens dagligdag, blandt andet sørgede de selv for egen mad. Plejefamilien var derudover eksplicit på, at de ikke knyttede tæt kontakt de unge, idet plejetilbuddet i høj grad handlede om at træne de unge til at kunne klare sig selv. F.eks. hvis en ung var syg, skulle den unge opholde sig på sit eget værelse. Endeligt blev de unge ikke inkluderet i familiens relationer udenfor hjemmet. Derudover var der fra tilsynets side også en opmærksomhed på, at plejefamilien havde en relativ høj alder i forhold til en fortsat generel godkendelse. I den anden sag blev det drøftet, at det kan være et dilemma for plejefamilier på den ene side at skulle kunne knytte sig til barnet og på den anden side kunne samarbejde og agere i henhold til myndigheders beslutninger omkring barnet beslutninger, som plejefamilien ikke altid er enige i. I den konkrete sag bestod plejefamilien af en enlig kvinde, der ikke havde egne børn, og en del af bekymringen angik, hvorvidt plejemoderens behov gik forud for plejebarnets behov. Der var enighed i auditpanelet om, at de to sager på forskellig vis gav anledning til overvejelser om, hvorvidt plejefamilierne kunne godkendes. Drøftelserne kredsede her omkring det svære ved klart at definere, hvad en plejefamilie skal kunne for at være en plejefamilie. Der var ligeledes enighed i auditpanelet om, at der skal være plads til, at plejefamilier kan være meget forskellige. 8

9 Drøftelserne af de to sager gav anledning til at auditpanelet fremkom med flere opmærksomhedspunkter, som tilsynet med fordel kan anvende til at pejle sig ind på om plejefamiliens dynamik, strukturer og kompetencer udgør et fundament, som kan understøtte børn og unges trivsel og udvikling. Auditpanelet pegede på følgende tre opmærksomhedspunkter: 1) Plejefamilien som rollemodel for plejebørnene: Heri ligger at plejebørnene ved at indgå i familien oplever og lærer, hvordan man som familie lever sammen, både i forhold til at kunne give plads og omsorg for hinanden, såvel som familiens liv med dagligdagens fællesskaber og gøremål, traditioner i løber af året og relationer udenfor familien. 2) Plejefamiliens villighed til at være fleksible i forhold til plejebørns behov: Heri ligger at plejebørn kan have forskellige behov for omsorg, støtte, rammer og struktur. Børn og unges behov er individuelle og udvikler sig afhængigt af modenhed, udfordringer og alder. 3) Plejefamiliens fokus på udviklingsperspektiv for plejebørnene: Heri ligger, at man som plejefamilie har nogle værdier, som er med til at præge plejebørnenes udvikling, mens de bor hos familien. Det er værdier, som omhandler hvad plejefamilien mener et godt barndomsliv består i, og værdier som afspejles i, hvad man som plejefamilie ligger vægt på i forhold til at understøtte plejebørn udvikling i retning mod et selvstændigt og så vidt muligt godt og selvhjulpent voksenliv. Refleksionerne hos auditpanelet blev ligeledes koblet til, hvilken betydning plejefamiliens kendetegn har for den opgave de godkendes til. I denne drøftelse ligger en refleksion over, hvilken betydning det kan have for plejebørn, at familien er kendetegnet ved en given struktur, dynamik og kompetencer, samt en afdækning af de udfordringer, det kan være forbundet hermed. Konkret indgik følgende opmærksomhedspunkter i auditpanelets drøftelser: - For plejeforældre der er oppe i årene, kan det give anledning til opmærksomhed på heldbred og det at være en ældre rollemodel. - For en enlig plejeforældre, kan det give anledning til opmærksomhed på eksempelvis mulighed for sparring med andre voksne. 9

10 - For plejeforældre uden egne børn kan det give anledning til opmærksomhed på erfaringer med at have med børn at gøre. - For plejefamilie der er udfordret på balancen imellem tilknytning og samarbejde, kan det eksempelvis give anledning til opmærksomhed på, hvilken betydning det kan have for plejebørnene. Særligt sagen med plejefamilien, der havde unge boede i en separat bygning, udgjorde et eksempel på et grænsetilfælde for spændvidden af, hvad der skal til for at kunne betragtes som plejefamilie, og der var ikke enighed i panelet omkring, hvorvidt man mente familien kunne betegnes som en plejefamilie. Samtidig med at auditpanelet var opmærksomt på, at spændvidden indenfor plejefamilieområdet skal være stor for at kunne tilgodese børn og unges forskelligartede behov, gav drøftelserne anledning til at panelet fremadrettet efterspurgte nogle klarere definitioner for plejefamilier. I dette fremadrettede arbejde kan der også med fordel være en opmærksomhed på, at tilsynet ved godkendelse laver en tydelig kobling af plejefamiliens struktur, dynamik og kompetencer til den opgave plejefamilien kan godkendes til. I den konkrete sag med plejefamilien, der havde unge boede i en separat bygning, havde tilsynet været opmærksomme på dette, idet det var blevet præciseret, at plejefamilien blev godkendt til unge, der ikke havde behov for en tæt tilknytning til plejefamilien, og hvor fokus var på træning i at bo selvstændigt. Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet peges der på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i det videre arbejde: Socialstyrelsen ser behov for, at socialtilsynet har opmærksomhed på og erfaringsudveksler på tværs af de fem socialtilsyn i forhold til spændvidden af, familiedynamikker, familiestrukturer og kompetencer en plejefamilie tilbyder. Ligeledes ser Socialstyrelsen behov for at socialtilsynet tydeligt kobler plejefamiliens dynamik, struktur og kompetencer til den opgave familien godkendes til. 10

11 Redegørelse for anbefaling om tilknytningsevne I begge de fremlagte sager viste der sig udfordringer med at afdække plejefamiliens tilknytningsevne. Der var i auditpanelet samtidig enighed om, at det dels er et meget vigtigt fokusområde i tilsynet med plejefamilier og dels, at det generelt på tværs af de to tilsyn opleves som svært at afdække. Fra den eksterne videnspersons side blev det ligeledes fremført, at plejefamiliens tilknytningsevne er vigtig ifht. at sikre barnets trivsel i familien. Der blev i den forbindelse refereret til en undersøgelse der viser, at det også for børn, der først i en sen alder anbringes i en plejefamilie, er centralt at arbejde med tilknytning. Den eksterne vidensperson fremførte, at en måde at undersøge plejeforældres tilknytningsstil på er ved at afdække plejeforældrenes baggrund og opvækst samt deres relationer til egne forældre. Dette giver værdifulde oplysninger om plejeforældrenes evne til at danne tryg tilknytning til plejebørn og om deres refleksions- og mentaliseringsevne, som er væsentlig i forhold til at kunne indgå i vedvarende meningsfulde relationer med andre. Det blev i den forbindelse foreslået, at der udvikles en spørgeguide, som et godt udgangspunkt til at sikre, at man får afdækket væsentlige forhold. I dette arbejde kan der med fordel være fokus på at identificere og lade sig inspirere af egnede (tvær)faglige tilgange/metoder og redskaber til at kunne afdække tilknytning. På den baggrund opstiller Socialstyrelsen følgende anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser i det fremadrettede driftstilsyn, er særlige opmærksomme på plejefamiliers tilknytning til plejebørn. Tilsynene kan med fordel på tværs af de fem tilsyn anvende/udvikle egnede metoder, faglige tilgange og redskaber, der kan understøtte en mere systematisk, vidensbaseret og tværfaglig tilgang til at afdække og vurdere plejefamiliers tilknytningsevne. Redegørelse for anbefaling om borgeren i centrum I lov om socialtilsyn er det præciseret, at borgerens perspektiv er centralt i tilsynsarbejdet. Som ovenfor nævnt pegede drøftelserne på, at der for begge sager var behov for at blive mere skarpe på plejebørnenes perspektiv i forhold til deres trivsel i plejefamilierne. I den ene sag havde tilsynskonsulenterne talt med 3 ud af 5 anbragte børn. Dog var der stadig spørgsmål om plejebørnenes trivsel i familien, der ikke var 11

12 besvaret. I den anden sag, havde tilsynskonsulenterne valgt ikke at tale med plejebarnet grundet barnets funktionsniveau. Der var enighed i auditpanelet om, at børnenes trivsel var central for at kunne vurdere kvaliteten af plejefamilierne. Det blev derfor drøftet, hvordan børnenes trivsel kunne have været undersøgt nærmere. Interviews med plejebørn blev drøftet som den primære kilde til at afdække plejebørnenes perspektiv på egen trivsel. Desuden blev der peget på, at observation af interaktionen mellem plejeforældre og plejebørn kunne have givet nyttige informationer om børnenes trivsel. Endeligt blev der peget på, at anvendelse af andre datakilder så som biologiske forældre, skole, unge der tidligere havde været anbragte i familien etc. kunne medvirke til at afdække plejebørnenes trivsel i familien. Socialstyrelsen har på baggrund af auditpanelets drøftelser formuleret følgende anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse i forbindelse med det løbende driftstilsyn ved de enkelte plejefamilier sikrer, at barnets/børnenes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. Det anbefales derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan barnets perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien. I situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med barnet, anbefales det, at det overvejes om andre datakilder eller andre metoder så som observationer kan anvendes til at afdække barnets perspektiv. Hvis ovenstående ikke er muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor. 12