og praksis Mindst Digitale

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelsee 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og o matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Kompetencedækning Kommunale fokusområder Handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Bliver alle så dygtige, som de kan? Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale n testt Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år å for år Andelen af elever med dårlige resultater i dee nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og o matematik Midlertidige fokuspunkter og indikatorer Andel af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning Kompetencedækning Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Uddannelsesstatus 9 måneder efter grundskolen Overgang til ungdomsuddannelse 3 og 15 måneder efter folkeskolenn Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Ledelsee Digitale læringsformer/ it i undervisningen Inklusion/ inkluderende læringsmiljøer

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen 1. Målet med ændringerne er blandt andet at forenkle kvalitetsrapporten og gøre den mere resultatorienteret og fremadrettet. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet og en redegørelse for de opfølgende initiativer. De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. På skolerne er det de nye forenklede Fælles Mål i alle folkeskolens fag og emner, der træder i kraft fra skoleåret 2015/16, der er lærernes redskab til målstyret læring, mens den enkelte elev blandt andet vil kunne følge sine mål via den elektroniske elevplan. Formålet med forenklingen af målene har været at sætte elevernes læring i fokus. Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse. Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er altså resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør den såkaldte baseline. Favrskov Byråd har besluttet at fokusområderne ledelse, digitale læringsformer/ it i undervisningen og inklusion/inkluderende læringsmiljøer evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Resultater for den enkelte skole, der ikke fremgår af det følgende, kan derfor findes i skolernes egne kvalitetsrapporter. Her findes desuden en helhedsvurdering af den enkelte skoles niveau og eventuelle handlingsplaner. Rapporterne kan findes på eller på skolernes egne hjemmesider. Favrskov Kommune har valgt at anvende systemet Rambøll Hjernen og Hjertet Dokumentation Skole til at generere kvalitetsrapporter. Det er et system, der kan understøtte arbejdet med at dokumentere og udvikle kvaliteten i skolerne ved at indhente relevante data og præsentere dem overskueligt. Dette års kvalitetsrapporter er første generation, og systemet er under stadig udvikling. 1 Jf. Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. 3

4 Om det obligatoriske indhold i kvalitetsrapport for folkeskolen Kvalitetsrapporten skal indeholde resultater i form af: Karaktergennemsnitt ved folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver i alt. Inklusiv socioøkonomisk reference Andelen af de allerdygtigste elever, gode elever og dårlige elever i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund Elevernes overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Resultater af obligatorisk undersøgelse af elevernes trivsel (fra skoleåret 2015/ /16) Andelen af lærere med undervisningskompetence, det vil sige linjefag ellerr anden tilsvarende kompetence, i de fag, som de underviser i (til og med 2021/ /22) Andelen af folkeskoleelever der undervises i almenundervisningen (til og med 2019/ /20) Kvalitetsrapporten skal på baggrund af ovenståendee resultater indeholde: En vurdering af skolevæsenets samlede niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål En vurdering af de enkelte skolerss niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål (se skolernes kvalitetsrapporter) Eventuelle handlingsplaner Kvalitetsrapporten skal udarbejdes i såvel 2015 og Derefter udarbejdess den hvert andet år. Kommunale beslutninger om kvalitetsrapport for folkeskolen Favrskov Byråd har besluttet, at kvalitetsrapporten skal indeholdee en status påå målene for følgende fokusområder: Ledelse Digitale læringsformer/ it i undervisningen Inklusion/ inkluderende læringsmiljøer. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at skolerne skal udarbejdee deres egne kvalitetsrapporter med obligatoriske oplysninger og status på fokusområder, selvom det ikke er obligatorisk. 4

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne i afsnit 3-8. Det er de nationale mål og resultatmål, der er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er koncentreret om at levere data, der kan anvendes fremadrettet. Dette års rapport, der er den første efter de nye krav, leverer baseline for udviklingen fremover. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledernes selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Det er et af de tre nationale mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. For at gøre det muligt at følge, hvordan det går med at realisere målene, er de nedenstående to resultatmål fastsat. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (resultatmål) At være god betyder, at elevens testresultat ligger inden for de øverste tre niveauer på en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer (se evt. side 13). I foråret 2014 var over 80 pct. af eleverne i 2., 6. og 8. klasse i Favrskov Kommunes skoler gode til at læse. Eleverne i 4. klasse nåede derimod ikke andelen på 80 pct.gode læsere i 2014 (se evt. oversigten side 14). Hvad angår matematik på 3. og 6. klassetrin var andelen af elever med gode resultater ikke over de 80 pct. i 2013/14. Det har de heller ikke tidligere været. På landsplan lå gennemsnitsresultaterne i læsning og matematik under 80 pct. i skoleåret 2013/14. Favrskov Kommunes resultater i læsning og matematik dækker over store lokale forskelle. I skoleåret 2013/14 havde otte af tretten skoler mindst 80 pct. gode læsere i 2. klasse, fem skoler havde mindst 80 pct. gode læsere i 4. klasse og seks skoler havde mindst 80 pct. gode læsere i 6. klasse. I 8. klasse havde syv ud af ti skoler mindst 80 pct. gode læsere. Hvad angår matematikresultater i skoleåret 2013/14 havde seks ud af tretten skoler mindst 80 pct. elever med gode resultater i 3. klasse, og syv skoler havde mindst 80 pct. elever med gode resultater i 6. klasse. Skolerne er blevet bedt om at udarbejde handlingsplaner, hvis deres resultater ligger under 80 pct. Handlingsplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Det er vurderingen, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende. Favrskov Kommune har i en årrække haft fokus på læsning i indskolingen med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik, ligesom dagtilbud har haft fokus på sprogtilegnelse. Det har givet 5

6 medvirket til de gode resultater i læsning. Der er behov for at revidere sprog- og læsepolitikken, så den afspejler de nye mål. Det er samtidig vigtigt at fokusere yderligere på matematik i indskolingen (0.-2. klasse) og på mellemtrinnet (3.-6. klasse) (se evt. graferne side 15). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år (resultatmål) I Favrskov Kommune er der flere af de allerdygtigste elever i læsning i dansk i 4. klasse og i matematik i 6. klasse i foråret 2014, end der var året før (se evt. oversigten side 16 og graferne side 17). Denne udvikling ses ikke i de øvrige nationale test på kommuneniveau i samme periode. Året forinden var udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i fremgang i læsning i dansk for 2., 6. og 8. klasse og i matematik for 3. og 6. klasse. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau Skolerne er blevet bedt om at have fokus på dette mål, når de udarbejder handlingsplaner. Favrskov Kommune har ikke tidligere haft særskilt fokus på de allerdygtigste elever. Det er vurderingen, at kommunen som udgangspunkt ligger højt på området, og at udviklingen er tilfredsstillende. Området vil blive fulgt i fremtidige kvalitetsrapporter. Fokus er at andelen af de allerdygtigste elever vokser år for år. 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det er et af de tre nationale mål, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. For at gøre det muligt at følge udviklingen er det nedenstående resultatmål fastsat. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år (resultatmål) At have et dårligt resultat betyder, at elevens testresultat ligger inden for de to nederste niveauer på en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer (se evt. side 13). Favrskov Kommunes andel af elever med dårlige resultater i de nationale test i foråret 2014 er reduceret i læsning i dansk i 6. og 8. klasse i forhold til skoleåret 2012/13 (se evt. oversigten side 18 og graferne side 19). På de øvrige områder er andelen af elever med dårlige resultater ikke reduceret. Fra skoleåret 2011/12 til 2012/13 blev andelen af elever med dårlige resultater reduceret i læsning i dansk i 2. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse. Favrskov Kommune har generelt en lav andel af elever med dårlige resultater. Det vurderes, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger på et acceptabelt niveau, men at udviklingen skal i fokus. Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet med reducere andelen af svage læsere med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik. Det vurderes, at niveauet er tilfredsstillende, men at det er vigtigt fortsat at fokusere på udviklingen. Skolerne er blevet bedt om at have fokus på at nedbringe andelen af elever med dårlige resultater, når de udarbejder handlingsplaner 2.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det er et af de tre nationale mål, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at gøre det muligt at følge udviklingen er det nedenstående resultatmål fastsat. 6

7 Elevernes trivsel skal øges (resultatmål) Elevernes trivsel skal fremover følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang i perioden 26. januar til 20. marts Data fra trivselsmålingen kommer k til att indgå i kvalitetsrapporten fra 2015/16, som en del af de obligatoriske oplysninger. Resultaterne bliver tilgængelige på i maj Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når dee forlader folkeskolen Opfyldelsen af de tre nationale mål sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Favrskov Kommunes karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse i skoleåret 2013/14 ligger overlandsgennemsnittet i alle fag (se evt. tabeller side 20 og 21). Desuden ligger karaktergennemsnit over kommuneniveauet fra året før i fem af otte bundne prøver, der er de prøver, som allee elever skal op i. Karaktergennemsnittet i dansk læsning og retskrivning og matematiske færdigheder f ligger under kommuneniveauet for 2012/13. De kommunalee karaktergennemsnit dækker over lokale variationer. Tre skolers ligger også resultater ligger under landsgennemsnittet i faget dansk i skoleåret 2013/14. To af skolerne under landsgennemsnittet i faget matematik (se evt. tabellenn side 22). Det er vurderingen, at det faglige niveau ved det seneste års afgangsprøver er tilfredsstillende. Gennemsnitskarakteren for afgangsprøverne kan påvirkes af flere faktorer. Skolerne arbejder målrettet for at inkluderee flere elever i almenundervisningen jf. Favrskov Kommunes udviklingsplan for specialundervisningen. Samtidig har erhvervsuddannelserne indført adgangskrav på karakteren 2.. Det er tiltag, der kan få flere af de svage elever til at gåå op til afgangsprøve, og det vil være e en positiv udvikling. Generelt opnår pigerne højere resultater end drengene (se evt. nederste tabel side 21). Dog ikke i faget matematik.. Tendensen genfindes på landsplan. Et af midlerne til at opnå bedre resultater fremover vil derfor være at få drengene motiveret til att yde en større indsats. Projekt Fremtidens folkeskole nuu for ALLE drenge Projektet Fremtidens folkeskole nuu for ALLE drenge henvender sig til drenge på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Det gennemføres på Favrskov Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2015/16.. Formålet er at fastholde og skabe læringslyst og læring for alle drenge d gennemm målrettet differentierett og praksisnær undervisning. Fx gennem: : Inddragelse af it Kønsopdelt undervisning Autentiske problemer Hierarki og konkurrence bringes i spil Projektet tager overordnet udgangspunkt i folkeskolereformens intentioner om at skabe en varieret og anderledes skoledag og en målrettet undervisning med fokus på gruppen af udfordrede drenge. 7

8 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer viser, hvordan en skoles elever klarer sig til afgangsprøverne i sammenligning med elever på landsplan med tilsvarende sociale og økonomiske baggrundsforhold (se evt. tabel side 24). I Favrskov Kommune har eleverne på to af kommunens skoler klaret prøverne signifikant bedre end eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold i skoleåret 2013/14. Der er ingen, der har klaret sig signifikant dårligere. Det gælder også i sammenligningsårene 2.5 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Opfyldelsen af de tre nationale mål sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, herunder skal flere elever mindst opnå karakteren 2 i dansk og matematik. I skoleåret 2013/14 opnåede 94 pct. af samtlige 9. klasseelever i Favrskov Kommune mindst karakteren 2 i dansk og matematik mod knap 89 pct. på landsplan (se evt. grafen side 25). 98 pct. af pigerne og 90 pct. af drengene i Favrskov Kommune opnåede mindst karakteren 2, mens fordelingen på landsplan var knap 90 pct. piger og knap 88 pct. drenge. Tallene er inklusiv specialklasseelever. Andel af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning Andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning, skal fremgå af kvalitetsrapporten. Knap 97 pct. af folkeskoleeleverne i Favrskov Kommune blev undervist i den almene undervisning i skoleåret 2013/14 mod 95 pct. på landsplan (se grafen side 27). Favrskov Kommune har i Udviklingsplanen for specialundervisning formuleret det mål, at kun 3 pct. af eleverne udskilles i skoleåret 2019/20, så resultatet er tilfredsstillende. Data stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der får data fra Danmarks Statistik. Favrskov Kommunes egen opgørelse viser dog, at der var 83 elever i specialklasser på Skovvangskolen i perioden fremfor de 50 elever, der fremgår af LIS for skoleåret 2013/14. Reelt er resultatet derfor nærmere 96 pct. Desuden medtager Favrskov Kommune elever, som kommunen har sendt i pleje uden for kommunen, når der gøres status på specialundervisningen. 2.6 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Folkeskolen skal i højere grad understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Den seneste beregning fra Undervisningsministeriet viser, at 93 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af folkeskolen i 2013, forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. For Favrskov Kommune forventes tallet at blive 94 pct. Pigerne opfylder målsætningen såvel på landsplan som i kommunen. En ungdomsuddannelse er defineret som erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolen 82 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2011/12 og ikke fortsatte i 10. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 2 pct. havde afbrudt den og 16 pct. havde 8

9 ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse (se evt. grafen side 33) 2. På landsplan gik 81 pct. på en ungdomsuddannelse 9 måneder senere, 3 pct. havde afbrudt en ungdomsuddannelse, mens 16 pct. ikke havde påbegyndte en ungdomsuddannelse. 98 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der påbegyndte en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse i skoleåret 2011/12 blev fastholdt på uddannelsen mod 96 pct. på landsplan (se evt. øverste graf side 34). 82 pct. af kommunens unge, der afsluttede 10. klasse i skoleåret 2011/12, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere, mens 13 pct. ikke var påbegyndt en ungdomsuddannelse og 6 pct. havde afbrudt den. På landsplan gik 75 pct. af 10. klasseeleverne på en ungdomsuddannelse 9 måneder senere, 7 pct. havde afbrudt den og 18 pct. havde ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse (se evt. nederste graf side 33). 93 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der påbegyndte en ungdomsuddannelse efter afsluttet 10. klasse blev fastholdt på uddannelsen mod 91 pct. på landsplan (se evt. nederste graf side 34). Overgang til ungdomsuddannelse 3 og 15 måneder efter folkeskolen 42 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2012/13, gik på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter. 36 pct. gik på en gymnasial uddannelse og 6 pct. på en erhvervsfaglig uddannelse. Unge, der har valgt at fortsætte i et 10. klassetilbud indgår ikke (se evt. graf på side 35). 87,5 pct.af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2012 var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter. Godt 67 pct. gik på en gymnasial uddannelse, mens 20 pct. gik på en erhvervsfaglig uddannelse. Fordelingen svarer nogenlunde til tallene på landsplan (se evt. graf på side 36) pct. af disse unge fra Favrskov Kommune forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 6 år. På landsplan forventes 77 pct. af denne årgang at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 6 år. 2.7 Kompetencedækning Kommunerne skal sikre, at lærerne på folkeskolerne har undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller tilsvarende faglig kompetence i de fag de underviser i. Målet er fuld kompetencedækning (95 pct.) i skoleåret 2020/21. Delmålene er 85 pct. i 2016 og 90 pct. i Det er som udgangspunkt alene oplysninger om undervisningskompetence for kommunens samlede skolevæsen, der skal indgå i kvalitetsrapporten. Favrskov Kommune havde en kompetencedækning på 86 pct. i skoleåret 2013/14. Kommunen opfylder derfor allerede målet for 2016 på 85 pct. (se evt. graf på side 28) 3. Syv af kommunens 13 skoler lever op til målsætningen for 2016, mens fem skoler endnu ikke er nået så vidt (se graf på side 31). Det er vurderingen, at udgangspunktet er tilfredsstillende. Det er samtidig vigtigt, at skolerne allerede nu har fokus på området. Det vil tage tid at opkvalificere lærerne, og principper for organisering kan blive udfordret af det nye krav om fuld kompetencedækning. Arbejdet understøttes af kommunens kompetenceudviklingsplan, der er under udvikling i samarbejde med Via University College. De første lærere forventes at deltage i kompetenceudviklingsforløb fra august Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse dækker over produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 3 Datamaterialet i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem LIS, der skal anvendes ved udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, er dog ikke fuldkomment, idet to skoler mangler i opgørelsen. Deres data er ikke tilgængelige for LIS. Skolerne angiver dog selv deres kompetencedækning til henholdsvis 84 pct. og 88 pct. 9

10 2.8 Kommunale fokusområder Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (se afsnit 8 side 38): Ledelse Digitale læringsformer/ it i undervisningen Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Da det er første gang evalueringen gennemføres på denne vis, er der alene tale om en status på det enkelte område. Hvis Byrådet ønsker at evaluere disse områder fremover, vil man kunne følge udviklingen mellem årene. Skoleledernes samlede vurdering af, hvorvidt man har nået de ønskede tilstande for fokusområdet inklusion, ligger på 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 3 er i nogen grad og 4 er i høj grad Skoleledernes samlede vurdering af, hvorvidt man har nået de ønskede tilstande for fokusområdet ledelse, ligger på 3,6 på en skala fra 1-5, hvor 3 er i nogen grad og 4 er i høj grad Skoleledernes samlede vurdering af, hvorvidt man har nået de ønskede tilstande for fokusområdet digitale læringsformer/ it i undervisningen, vurderes til 3,5. på en skala fra 1-5, hvor 3 er i nogen grad og 4 er i høj grad. Formålet med selvevalueringen er blandt andet at styrke refleksionen over og kvalificere dialogen omkring udviklingen lokalt. Den enkelte skoleleders besvarelse indgår i skolens egen kvalitetsrapport. 2.9 Handlingsplaner Skolerne er blevet bedt om at udarbejde handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse eller regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Handlingsplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport, og skolelederen er ansvarlig for tiltagene. Skolechefen følger op på handlingsplanerne i teamudviklingssamtalerne med skoleledelserne. Den lokale udvikling de seneste år fremgår også af den enkelte skoles rapport. Se rapporterne på Den næste kvalitetsrapport skal udarbejdes allerede i 2015/16 på baggrund af de data - eksempelvis prøveresultater og resultater fra nationale test - der bliver skabt i perioden marts-juni Der gøres derfor første gang status på handlingsplanerne i kvalitetsrapport for folkeskolen 2015/16 og der følges samtidig op på handlingsplanerne. 10

11 3. Mål og resultatmål 3.1 Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis o Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4-7 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer 4. De er dermed også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 i rapporten) Mål og resultatmål følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 6 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. 4 De nye forenklede Fælles Mål i alle folkeskolens fag og emner indføres fra skoleåret 2015/16. Målene er for alle elever. Formålet med forenklingen af målene har været at sætte elevernes læring i fokus. De Forenklede Fælles Mål er lærernes redskab til målstyret læring i fag og emner, mens den enkelte elev blandt andet vil kunne følge sine mål via den elektroniske elevplan. 11

12 Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Endelig er det et midlertidigt krav til kvalitetsrapporten, at den skal indeholde oplysninger om andelen af kommunens folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning (behandles i afsnit 6 i rapporten). Det er for at belyse kommunens arbejde med inklusion. Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang i perioden 26. januar 20. marts Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil være tilgængelige via LIS (Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem) i maj Alle obligatoriske data til kvalitetsrapporten leveres af Undervisningsministeriet. Hvor det har været muligt at indhente data fra tidligere skoleår, er de medtaget. 3.2 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 8 i rapporten): Ledelse o o o Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) o Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring o Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag o Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer o Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer o Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer o Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Se de enkelte skolers rapporter på 12

13 4. Bliver alle så dygtige, som de kan? Dette kapitel gør status på de nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Undervisningsministeriet har udarbejdet tal, der kan bruges som en nulpunktsmåling for, hvordan det går med at realisere målene. Nulpunktsmålingen er baseret på de obligatoriske nationale test i matematik og læsning i dansk fra foråret For at kunne følge op på målene opgøres elevernes testresultater i matematik og læsning i dansk på en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer: Fremragende, rigtig god, god, jævn, mangelfuld, ikke tilstrækkelig. Resultater indenfor niveauerne fremragende/rigtig god/god defineres som gode resultater, mens resultater indenfor niveauerne mangelfuld/ikke tilstrækkelig defineres som dårlige resultater. Niveauerne på skalaen er baseret på faglige vurderinger af, hvad der fagligt kendetegner henholdsvis stærke og svage elever. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 1. Oversigt over den kriteriebaserede skala og de nationale resultatmål Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Nationale resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være god til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Oplysningerne om resultater i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres 5. Oplysningerne om resultater i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal altså ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Derfor står der enten ja eller nej i de oversigter og grafer, der viser om resultaterne er over 80 pct. og om udviklingen går fremad. Relevante personer i skolerne kender resultaterne og kan handle på dem, ligesom Børne- og Skoleudvalget præsenteres for de specifikke resultater. 5 Jf. folkeskolelovens 13, stk. 3 og 55b. 13

14 De nationale test i læsning i dansk gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Mens de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test I foråret 2014 var over 80 pct. af eleverne i 2., 6. og 8. klasse gode til at læse i Favrskov Kommune ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test. Eleverne i 4. klasse nåede derimod ikke andelen på 80 pct.gode læsere i Oversigten nedenfor viser, at mindst 80 pct. af eleverne i 2. klasse på de seneste tre årgange har været gode til at læse, mens mindst 80 pct. af eleverne i 8. klasse på de seneste to årgange har været gode til at læse. Hvad angår matematik på 3. og 6. klassetrin var andelen af elever med gode resultater ikke over de 80 pct. i 2013/14. Det har de heller ikke tidligere været. På landsplan lå alle gennemsnitsresultater under 80 pct. i 2013/14. Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle. Den nedenstående oversigt viser fordelingen: 2. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80 %, 2013/14, Favrskov Kommune Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bavnehøjskolen Nej Ja Nej - Ja Ja Hadbjerg Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hadsten Skole Ja Nej Ja Ja Nej Ja Haldum-Hinnerup Skolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Korsholm Skole Ja Nej Ja - Nej Ja Lilleåskolen Ja Nej Nej - Nej Nej Præstemarkskolen Ja Ja Ja Nej Ja Ja Rønbækskolen Ja Ja Ja Ja Nej Ja Skovvangskolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Søndervangskolen Nej Nej Nej Ja Nej Ja Tungelundskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ulstrup Skole Ja Ja Nej Ja Ja Nej Østervangskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Testresultaterne er inklusiv skolernes specialklasseelever. I alt er 1 pct. af alle elever blevet fritaget fra testen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 14

15 Skolerne er blevet bedt om at udarbejde handlingsplaner, hvis deres resultater ligger under 80 pct. Handlingsplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Den lokale udvikling de seneste år fremgår også af den enkelte skoles rapport. Nedenstående graf uddyber udviklingen i andelen af gode læsere på kommuneniveau. Resultatet i 2. klasse 2013/14 er 2,4 pct. dårligere end det resultat, der blev opnået af 2. klasse i 2012/13. Resultatet ligger dog samlet set stadig over 80 pct. gode læsere. Resultatet i 4. klasse er blot 0,3 pct. dårligere sammenlignet med året før. Resultatet er dog faldende for andet år i træk. Resultaterne i 6. klasse og 8. klasse er henholdsvis 2,2 pct. og 1,4 pct. bedre end resultatet fra 2012/13. De er desuden steget to år i træk. Landstallene viser knap så store udsving. 3. Læsning. Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Grafen herunder viser udviklingen i matematikresultaterne på kommuneniveau. Resultatet i 3. klasse 2013/14 er 0,8 pct. dårligere end det resultat, der blev opnået af 3. klasse i 2012/13, som til gengæld var steget 2,2 pct. i forhold til året før. Resultatet i 6. klasse er 0,5 pct. bedre end resultatet fra 2012/13, som til gengæld var steget 5,8 pct. sammenlignet med året før. Det er en positiv tendens. Landstallene viser knap så store udsving. 4. Matematik. Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Vurdering Det er vurderingen, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende. Favrskov Kommune har i en årrække haft fokus på læsning i indskolingen med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik, ligesom dagtilbudsområdet har haft fokus på sprogtilegnelse. Det har forbedret resultaterne. Der er behov for at revidere denne sprog- og læsepolitik, så den afspejler de nye 15

16 nationale mål. Det er samtidig vigtigt at fokusere yderligere på matematik i indskolingen og på mellemtrinnet for at understøtte udvikling. Skolerne er som tidligere nævnt blevet bedt om at udarbejde handlingsplaner, hvis deres resultater ligger under 80 pct. Handlingsplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år På kommuneniveau er der flere af de allerdygtigste elever i læsning i dansk i 4. klasse og i matematik i 6. klasse i foråret 2014, end der var året før. Denne udvikling ses ikke i de øvrige nationale test på kommuneniveau i samme periode. Året forinden var udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i fremgang i læsning i dansk for 2., 6. og 8. klasse og i matematik for 3. og 6. klasse. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. På landsplan ses en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i alle testresultater. Skolerne er blevet bedt om at have fokus på dette mål, når de udarbejder handlingsplaner. I den nedenstående oversigt ses fordelingen lokalt: 5. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, Favrskov Kommune Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bavnehøjskolen Nej Ja Nej - Nej Ja Hadbjerg Skole Ja Nej Ja Nej Nej Nej Hadsten Skole Ja Ja Ja Nej Nej Nej Haldum-Hinnerup Skolen Nej Nej Ja Ja Nej Ja Korsholm Skole Ja Ja Nej - Ja Ja Lilleåskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Præstemarkskolen Nej Nej Ja Ja Ja Ja Rønbækskolen Ja Ja Nej Nej Nej Ja Skovvangskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Søndervangskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Tungelundskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ulstrup Skole Nej Ja Ja Nej Nej Ja Østervangskolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. Ja Ja Ja Ja Ja Ja 2012/13 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen lokalt fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Grafen nedenfor gengiver udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning i dansk på kommuneniveau de seneste år. Generelt er der færre af de allerdygtigste elever i 2013/14 sammenlignet 16

17 med 2012/13, som nævnt ovenfor. Der spores dog en mindre fremgang, hvis udviklingen ses over en treårig periode. 4. klasse skiller sig ud. De har færre af de allerdygtigste elever i skoleåret 2012/13 og flere i 2013/ klasse har den tydeligste fremgang. 6. Læsning. Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nedenfor ses den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik på kommuneniveau de seneste år. Andelen af de allerdygtigste elever i 3. klasse er steget og faldet igen, mens andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse er steget gennem hele perioden. 7. Matematik. Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering Favrskov Kommune har ikke tidligere haft særskilt fokus på de allerdygtigste elever. Det er vurderingen, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i såvel læsning som matematik vil blive styrket gennem skolernes generelle handlingsplaner. Området vil blive fulgt i fremtidige kvalitetsrapporter. 4.3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i foråret 2014 er reduceret i læsning i dansk i 6. klasse og 8. klasse. På de øvrige områder er andelen af elever med dårlige resultater ikke reduceret. Året forinden blev andelen af elever med dårlige resultater reduceret i læsning i dansk i 2. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse. Favrskov Kommune har generelt en lav andel af elever med dårlige resultater. Landstallene viser færre elever med dårlige resultater i læsning i dansk i 4. klasse og 8. klasse. 17

18 Skolerne er blevet bedt om at have fokus på at nedbringe andelen af elever med dårlige resultater, når de udarbejder handlingsplaner. I den nedenstående oversigt ses fordelingen lokalt: 8. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, Favrskov Kommune Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bavnehøjskolen Ja Ja Nej - Nej Nej Hadbjerg Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Hadsten Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Haldum-Hinnerup Skolen Nej Nej Ja Ja Nej Nej Korsholm Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Lilleåskolen Ja Nej Nej - Nej Nej Præstemarkskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Rønbækskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skovvangskolen Nej Nej Nej Ja Ja Ja Søndervangskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Tungelundskolen Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ulstrup Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Østervangskolen Nej Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. Nej Ja Nej Ja Nej Nej 2012/13 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen lokalt fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Den øverste graf på den følgende side viser udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning i dansk. I foråret 2014 blev andelen af elever med dårlige resultater i læsning i dansk reduceret i 6. og 8. klasse set i forhold til året før, mens andelen af elever med dårlige resultater blev øget i 2. og 4. klasse. Året forinden blev andelen af elever med dårlige resultater alene reduceret i 2. klasse. Landstallene for 2013/14 viser mindre reduktioner af andelen af elever med dårlige resultater i 4. og 8. klasse, status quo i 6. klasse og en større andel af elever med dårlige resultater i 2. klasse. 18

19 9. Læsning. Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nedenfor ses den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik på kommuneniveau de seneste år. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 3. og 6. klasse er reduceret i 2012/13 og derefter steget igen i 2013/14. På landsplan er andelen af elever med dårlige resultater i matematik steget i 2013/ Matematik. Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Favrskov Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering Det vurderes, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik er acceptabelt, men at udviklingen skal i fokus gennem skolernes generelle handlingsplaner, så andelen af elever med dårlige resultater reduceres fremover. Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet med reducere andelen af svage læsere med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik. Det vurderes, at niveauet er tilfredsstillende, men at det er vigtigt fortsat at fokusere på udviklingen. Sprog- og læsepolitikken vil skulle revideres for at understøtte de nye mål. På dagtilbudsområdet har der siden 2011været særligt fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling, og der udarbejdes sprogvurderinger såvel i dagtilbuddene som i børnehaveklassen. Resultaterne af skolens arbejde med sprogvurderinger vil kunne indgå i kvalitetsrapporten fremover. 19

20 5. Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Eleverne i den danske folkeskole skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik. I dette kapitel gøres status på afgangselevernes faglige niveau i skoleåret 2013/14 i Favrskov Kommune. 5.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Favrskov Kommunes karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 2013/14 perspektiveres i det følgende gennem sammenligninger med tidligere år og med landsgennemsnit, hvor det er tilgængeligt. Desuden inddrages resultater fordelt på køn. Endelig vises skolernes overordnede resultater i dansk, matematik og bundne prøvefag. Nedenstående tabel viser resultaterne i dansk ved folkeskolens afgangsprøve de seneste år på kommuneniveau. Eleverne prøves aktuelt i fire danskdiscipliner. Karaktergennemsnittet længst til venstre er udtryk for det samlede gennemsnit af de fire fagdiscipliner i faget dansk. Resultatet i 2013/14 er faldet lidt (0,1) i forhold til året før. Det dækker dog over et noget lavere resultat i dansk læsning og dansk retskrivning og bedre resultater i dansk mundtlig og dansk skriftlig. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget dansk er højere end landsgennemsnittet. 11. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau, Favrskov Kommune Dansk Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Kommunen, 2013/14 7,1 6,7 7,9 6,9 7,0 Kommunen, 2012/13 7,2 7,0 7,8 7,4 6,7 Kommunen, 2011/12 6,9 7,2 7,8 6,0 7,1 6,7 Landstal, 2013/14 6, Note: Specialklasseelever er indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20

21 I tabellen herunder ses resultaterne i de øvrige bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve de seneste år på kommuneniveau. Bundne prøvefag er de fag, som alle elever skal op i. I faget matematik prøves eleverne i problemløsning og færdigheder. Karaktergennemsnittet matematik længst til venstre er udtryk for det samlede gennemsnit af de to prøver i matematik. Resultatet i 2013/14 er steget lidt (0,2) i forhold til året før. Det skyldes primært et noget højere resultat i matematik problemløsning. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget matematik ligger en del højere end landsgennemsnittet. Det samlede kommunale karaktergennemsnit i engelsk er steget for tredje år i træk og ligger over landsgennemsnittet, mens resultatet i fysik/kemi er steget en anelse og det ligger en del højere end landsgennemsnittet. 12. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau (fortsat), Favrskov Kommune Matematik Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2013/14 7,3 7,1 7,4 7,8 7,3 Kommunen, 2012/13 7,1 6,6 7,5 7,5 7,2 Kommunen, 2011/12 7,5 7,3 7,8 7,3 7,0 Landstal, 2013/14 6, ,6 6,5 Note: Specialklasseelever er indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er målsætningen, at eleverne skal opnå et højere niveau, når de fremover forlader folkeskolen. Nedenstående tabel viser, at pigerne generelt opnår højere resultater end drengene. Dog ikke i faget matematik. Tendensen genfindes på landsplan. Et af midlerne til at opnå bedre resultater fremover vil derfor være at få drengene motiveret til at yde en større indsats. 13. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau, Favrskov Kommune Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Kommunen, 2012/13 6,3 8,1 7,2 7,0 6,6 7,7 Kommunen, 2011/12 6,4 7,6 7,7 7,3 6,8 7,4 Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 Note: Specialklasseelever er indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Projektet Fremtidens folkeskole nu for ALLE drenge henvender sig til drenge på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og gennemføres på kommunens folkeskoler fra næste skoleår. Projektet tager overordnet udgangspunkt i folkeskolereformens intentioner om at skabe en varieret og anderledes skoledag samt målrettet undervisning med fokus på gruppen af udfordrede drenge, fx gennem praksisnær undervisning med inddragelse af it. De kommunale karaktergennemsnit dækker over lokale variationer. Tabellen herunder viser skolernes overordnede resultater i dansk, matematik og bundne prøvefag. Tre skolers resultater ligger under landsgennemsnittet i faget dansk i skoleåret 2013/14. To af skolerne ligger også under landsgennemsnittet i faget matematik. Skolerne har kommenteret deres resultater i den enkelte skoles kvalitetsrapport. 21

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål 1 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag...4 2. Nationale og kommunale mål...6 2.1 Nationale mål...6 2.2 Kommunale indsatser...7 2.3 Handleplaner...7

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Præstemarkskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kildebakkeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Lilleåskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Tungelundskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Tungelundskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Tungelundskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere