Til inspiration og diskussion

Transkript

1 Til inspiration og diskussion

2 Skema til analyse af/ refleksion over læring fra Tønders Science-strategi m.h.t. 1) interessenter, 2) med/modspil og 3) Effekt/virkning Planlagt/forudset under formulering af strategien Realiseret set i bakspejlet efter strategiens færdiggørelse og implementering og hvad vil jeg så gøre anderledes næste gang 1) Interessenter fra det formelle og uformelle science-landskab i Tønder 1) Med- og modspil fra kræfter i det formelle og uformelle science-landskab i Tønder (f.eks. medspil fra erhvervslivets mangel på relevant arbejdskraft og modspil fra Folkeskolereformens implementering) 1) Effekt/virkning af sciencestrategien (f.eks. øget inddragelse af uformelle læringsmiljøer i science-undervisning, flere elever vælger science-relateret ungdomsuddannelse, øget erfaringsdeling imellem science-lærer)

3 Udgangspunkt Planlagt/forudset under formulering af strategien Der skulle være fokus på det fælles ved naturfag/der skulle tales et fælles naturfagligt sprog Begreber som fx science skulle være veldefineret Det der skulle skrives, skulle kunne læses af alle Implementeringen skulle bestå af initiativer/happenings som være lette at igangsætte og at udføre Der skulle involveres eksterne partnere og medspillere hurtigst muligt Der skulle fra start af være kommentarer fra de parter der skulle involveres

4 Vi står i en verden i hastig forandring med store og stigende udfordringer for klodens stigende befolkning. Her tænker jeg blandt andet på adgangen til rent drikkevand og en miljømæssig korrekt bortskaffelse af spildevandet og affaldet. Dette er områder, Tønder Forsyning arbejder med, og hvor vi i fremtiden får brug for mange kloge hoveder, der skal komme med de rigtige løsninger. Susanne Nicolajsen, Informations- og affaldskonsulent, Tønder Forsyning

5 Med- og modspil De eksterne læringsmiljøer vil gerne profileres og udvikles Erhvervsvirksomhederne er i gang med nye initiativer Aftale omkring Science region Danish Science Factory NTS-centret MEN Ikke mange virksomheder i kommunen der betegner sig selv som Science virksomheder Eksterne læringsmiljøer har meget fokus på natur og historie Lærerne synes der er for mange initiativer/krav der kommer som top-down 1)!irksomheder ekt/virkning af science-strategien (f.eks. øget inddragelse af uformelle læringsmiljøer i science-undervisning, flere elever vælger science-relateret ungdomsuddannelse, øget erfaringsdeling imellem science-lærer)

6 Virksomheder Tønder Erhvervsråd er i fuld gang med at udvikle en ny hjemmeside til glæde for medlemmer, samarbejdspartnere, virksomhederne i Tønder Kommune og mange andre. Den nye hjemmeside forventes at blive lanceret omkring april måned 2014.

7 De eksterne Læringsmiljøer Skærbæk Uldspinderi Højer Mølle Tønder Kunstmuseum Hjemsted Oldtidspark Sort Safari Zeppelin Museet Fotohistoriskmuseum Danmarks Jægerforbund

8

9 Effekt/virkning af science-strategien Mål med strategien 1. at der iværksættes tiltag, der synliggør og kvalificerer overgangene inden for det naturfaglige område for 0-18 årige 2. at alle børn får indsigt i natur, teknik og sundhed gennem dagtilbud, skole, uformelle læringsmiljøer og erhvervsliv 3. at flere unge vælger ungdomsuddannelse inden for det naturfaglige område herunder natur, teknik og sundhed

10 Set i bakspejlet Medspil Institutioner Tønder Forsyning De eksterne læringsmiljøer Modspil Ungdomsuddannelserne Skolelederne

11 Grønt Flag og et samarbejde med Tønder Forsyning

12 Tendensen til, at lærerne bliver presset i defensiven, startede for ca. 20 år siden. Da de første undersøgelser med internationale sammenligninger af elevpræstationer kom i midten af 1990 erne msitede lærene deres afgørende indflydelse på den skolepolitiske dagsorden. Politikernes, embedsmændenes og offentlig meningsdanneres krav om opstramning, ledelse og kontrol har i de sidste 20 år stået øverst på dagsordenen. Men det behøver det ikke blive ved med at gøre Lærene kan forsøge at tilbageerobre indflydelsen på skolepolitikken. Øverst på dagsordenen bør stå en krav om, at politikere og embedsmændende holder reformpause i nogle år. Ændringer i love og bekendtgørelser er væltet ned over skolen med en accelrerende hasstighed. NBår de, der vil reformere skolen udefra har oplevet at deres tiltag ikke virkede efter hensigten, har de tænkt, at så må vi bare vedtage endnu flere tiltag. Selve grundtanken at politikerne og embedsmændende er i stand til ved nye bestemmelser og forvaltningspraksisser at kvalitetsforbedre folkeskolen kunne være forkert, er tilsyneladende ikke faldet dem ind. (Fibæk Lauersen 2015:23)

13 Hvad vil jeg så gøre anderledes næste gang Der skal være en trinvis implementeringsplan Der skal være et konkret sammenligningsgrundlag fx. tal for hvor mange unge der vælger naturfag og efterfølgende naturvidenskabelige uddannelse Der skal laves noget lækkert materiale til vidensdeling Der skal løbende være mulighed for input via kurser mv. for de involverede De forbindelser der er til ungdomsuddannelserne, skal kortlægges og udnyttes Der skal arbejdes med synliggørelse af hvad samspilsparterne, får ud af samarbejdet

14 Science stafet Grønt Flag konceptet Inno-forløb som inspiration

15 Teknik og Miljø Tønder! Skov- og Landskabsingeniør! Cand. Scient. i Landskabsforvaltning! Geolog (glaciolog)! Jordbrugsteknolog! Landinspektør! Agronom! Biolog! Planlæggere! Arkitekter (måske ikke så hardcore naturvidenskabelig)! Ingeniører og Teknikere af div. oprindelser (vej, kemi, miljø, etc.)! Arkæolog

16 Evaluering fra lærere Det har været fint med opsamlingerne i forhold til arbejdsprocessen Det har været lidt langsommelig Fint at være 2 repræsentanter fra hver skole. Fin proces med virksomhedssamarbejde Vi mangler hjælp til at finde virksomheder Ikke involveret andre Helt sikkert. Jeg kunne godt forestille mig at der kommer nogle flere uvforløb (med henblik på andre klassetrin til. Jeg endte med at bruge en hele del flere timer end de tildelte, men det har været spændende og lærerigt Jeg vil være mere tilbøjelig til at henvende mig til en til en virksomhed en anden gang og vil helt sikkert også kaste mig ud i at lave et forløb selv igen Eleverne har været positive og har syntes at det var spændende, at være med til at udvikle noget nyt Eleverne får øjnene op for hvor meget i deres hverdag, der handler om naturfag, men det kan være svært at finde virksomheder hvor personalet er naturfagsuddannet

17 Løgumkloster en stikprøve Hej Bettina Jeg har forsøgt at give svar ud fra hvad vi har emperisk evidens for. I forhold til de tiltag med et valgfag omkring Science som valgfag og de initiativer dig og Helene i øvrigt har gang i, ved du så noget om virkningen af dette. Søger flere af de elever fx naturfag når de skal videre i gymnasiet? * Vi er gået fra at have mindre hold på 25 elever (første privoitet valg), til at vi i år har 44 elever (første privoitets valg). Heraf er 18/44 9.kl. elever som ønsker naturfag til videre uddandelse i form af erhvervsskole (4), gymnasier (14). Hvis vi kigger på 7 og 8 klasser ser vi samme tendens forme sig, ud fra en forespørgsel hvor eleverne skulle svare pr. håndsoprækning. Fra tidligere år har vi haft 9 kl. elever som specefikt søger naturvidenskablig uddannelse. Vores opgave i forhold til disse er at vække deres "indre forsker" og give dem et bust ifht. deres individuelle ønsker. * På Helenes initiativ sender vi 6 science talenter til Sorø i år, disse er valgt ud fra "mønsterbryder princippet". Helene har argiteret for at niveauet for dette års sciencetalenter skal hæves en smugle så eleverne kommer til at lave ting, som vi ikke kan/må lave i skoleregi. Gør I stadig brug af nogle af de kontakter, I har knyttet i forbindelse med udarbejde af undervisningsforløb i naturfagsnetværk regi? * Vi har fast aftale med dansk jegtforbund- med "jord til bord projekt" for for 7 årgang, hvor alle naturfag og hjemkundskab er inddraget. * vi bruger stadig fjernvarmesamarbejdet * vores første aftale fra første år med SolarPark er ikke i brug, men vi arbejder på det ifht. den fællesnaturfaglige afgangsprøve. Har du eksempler på at kommunes science strategi er brugt som argument for initiativer/arrangementer, inden for naturfagsområdet på din skole? * Vi kan ikke bruge science strategien som argument for initiativer, da dette er økonomiskstyret og vi får midlerne via de fonde vi søger. Vi bruger den til at streamline naturfag på skolen så der er en rød tråd fra bh.kl. til 9 klasse. Kvalitetsrapport

18 Bettina Brandt Korsør 30. september 2015

19

20