Notat. Notatet indeholder følgende emner i relation til budgetproceduren: 1. Udmøntning af puljer fra budget

Transkript

1 Notat Vedrørende: Budget (budgetprocedure m.m.) Sagsnavn: Budget Sagsnummer: A Skrevet af: Brian Hansen Forvaltning: Budget Dato: 10. marts 2017 Sendes til: Byrådet via økonomiudvalget Dette notat indeholder forslag til budgetprocedure for Budgetproceduren har været drøftet på budgetseminar med byrådet den 2. marts Forslaget er generelt søgt udarbejdet ud fra de tilkendegivelser, der blev givet på seminaret. Notatet indeholder følgende emner i relation til budgetproceduren: 1) Udmøntning af puljer fra budget ) Dannelsen af basisbudget ) Fagudvalgenes rolle 4) Økonomiske styringsmål 5) Basisbudget i balance 6) Tids- og aktivitetsplan Udmøntning af puljer fra budget I budget er der som udgangspunkt ingen rammereduktion til udmøntning. Der er dog i budget afsat følgende 2 puljer til senere udmøntning. De to puljer blev anvendt som finansiering i budgetforliget for Puljerne er følgende: Tabel 1 Udmøntning af puljer fra budget Mio. kr Ingen prisfremskrivning -9,0-18,0-27,0 Moderniserings- og effektiviseringsprogram -8,6-17,1-25,7 Ingen prisfremskrivning i perioden Som en del af budgetforliget for blev det besluttet at der for årene ikke gennemføres prisfremskrivning af budgetterne til varekøb og tjenesteydelser. Beslutningen skal ses i sammenhæng med et fortsat arbejde for at styrke kommunens indkøbsfunktion. 1

2 Efter korrektion for kontraktlige forpligtelser forudsættes mindreudgifter på 9 mio. kr. i 2018 stigende til 27 mio. kr. i 2020 og frem. Beløbet er indtil videre placeret på en central konto til senere udmøntning. Forvaltningen vil i foråret 2017 udarbejdet forslag til udmøntning heraf til drøftelse i direktionen herunder vil der blive fastlagt såkaldte gennemførelsesprocenter for de enkelte bevillingsområder. Udmøntningen vil blive indarbejdet i basisbudgettet for og selve beløbene for de enkelte bevillingsområder vil fremgå af budgetmaterialet. Det foreslås dog, at det kun er de 9,0 mio. kr. (vedr. 2018) der udmøntes altså en reduktion på 9 mio. kr. varigt for 2018 og frem. De yderligere 9 mio. kr. årligt i hhv og 2020 afventer budgetlægningen for disse år. Fra og med 2021 forudsættes det som udgangspunkt i basisbudgettet, at der igen sker fuld prisfremskrivning af budgetter til køb af varer og tjenesteydelser. Moderniserings- og effektiviseringsprogram I stedet for omprioriteringsbidraget er der mellem regeringen og KL indført et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der sammenlagt betyder, at kommunernes serviceramme årligt reduceres med 500 mio. kr. fra 2018 og frem. Dette svarer for Randers Kommune til en reduktion på 8,6 mio. kr. i 2018, 17,1 mio. kr. i 2019 og 25,7 mio. kr. i Der er på den baggrund i kommunens budget indarbejdet et moderniseringskrav på udgiftssiden, som svarer til ovennævnte reduktion på indtægtssiden (reduktionen er indregnet som en pulje under konto 6). Det forudsættes således som udgangspunkt, at kravet kan udmøntes fuldt ud i Randers. KL og regeringen har ultimo oktober indgået aftale om udmøntningen af programmet. Programmet dækker i første bølge følgende fem temaer: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Bedre ressourceudnyttelse og styring Digitalisering Regelforenkling og afbureaukratisering Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer. En vurdering af mulighederne for at udmønte budgetforbedringer indenfor ovennævnte fem områder afventer i første omgang nærmere udmelding fra KL. Denne forventes først at ligge klar efter regeringsaftalen for Vurderingen af mulighederne for at foretage en konkret udmøntning i Randers Kommune vil således først kunne foretages efter sommerferien. Afhængigt af indholdet af KL s nærmere udmeldinger kan der blive behov for længere tid til at vurdere mulighederne. I givet fald vil udmøntningen for 2018 i forbindelse ned fremsendelse af basisbudgettet blive helt eller delvist foreslået overført til 2019, hvorefter der vil kunne ske en udmøntning af beløbet sammen med beløbet vedr og frem. 2

3 2. Dannelsen af basisbudget Basisbudgettet for dannes ved at tage udgangspunkt i overslagsårene fra det allerede vedtagne budget og som udgangspunkt sættes 2021 lig Dog således at overførselsudgifterne genbudgetteres konkret, ligesom det på anlægsområdet kun er midler der har karakter af rammebeløb der automatisk videreføres. Hertil kommer så byrådsbeslutninger (tillægsbevillinger), regeringsaftalen, demografi m.m Regeringsaftalen Ændringer demografi Byrådsbeslutninger Budgetoverslag fra det gamle budget Budgetoverslaget fra det gamle budget udgør langt den største del af det kommende budget. Men især regeringsaftalen har også stor betydning for basisbudgettet (derfor er denne boks større end de øvrige tillægsbokse ). Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte kasser ovenfor. Byrådsbeslutninger (tillægsbevillinger). I løbet af året gives en række tillægsbevillinger som skal indarbejdes i basisbudgettet for Tillægsbevillinger til og med byrådsmødet den 19. juni 2017 vil blive indarbejdet i basisbudgettet. Eventuelle tillægsbevillinger fra byrådsmødet den 4. september vil blive medtaget som teknisk korrektion til basisbudgettet. Demografi I Randers Kommune foretages demografireguleringer på følgende 4 områder: Småbørn Skole Social Ældre Demografibeløbene beregnes med udgangspunkt i de givne modeller og ud fra kommunens seneste befolkningsprognose. Som følge af ændret befolkningsprognose vil de allerede indarbejdede demografibeløb også ændres. 3

4 I lighed med tidligere år indstilles det, at disse ændringer indarbejdes i basisbudget dog først efter særskilt sag herom i økonomiudvalg (6. juni 2017). Den udarbejdede demografisag vil som sædvanlig indeholde en beskrivelse af demografien på de 4 nævnte områder, herunder de ændringer som den nye befolkningsprognose medfører. Størrelsen af demografiændringerne vil ligeledes fremgå i forbindelse med fremsendelsen af basisbudgettet til politisk behandling, ligesom disse kan beskrives i den efterfølgende forligstekst om budgettet for Det skal bemærkes, at ændringerne på indtægtssiden i form af ændringer i det aldersbestemte udgiftsbehov først kan opgøres i august måned, når KL/Ministeriet har opdateret beregningsgrundlaget for tilskudsmodellen. Dette betyder, at der i demografisagen i juni kun kan gives oplysninger om udgiftssiden (demografireguleringerne) men ikke den tilhørende indtægtsside (udligningen). Regeringsaftalen (herunder kommende udligningsreform) Regeringsaftalen udgør klart den største usikkerhedsfaktor i ovennævnte bokse, herunder især det ekstraordinære finansieringstilskud. Randers Kommune har i 2017 modtaget 92,4 mio. kr. men har ikke forudsat et tilskud i 2018 og frem, idet der på budgetlægningstidspunktet blev forventet en udligningsreform fra og med 2018 og resultatet af denne udligningsreform ville være yderst usikkert. Efter budgetvedtagelsen er tidsplanen for udligningsreformen blevet rykket til Det må derfor forventes, at det ekstraordinære finansieringstilskud kommer i spil igen i regeringsaftalen for I modsat retning trækker dog, at kommunernes likviditet på landsplan er steget markant det sidste år. Der er således et usikkerhedsspænd på det ekstraordinære finansieringstilskud på mellem 0 og ca. 90 mio. kr. for Randers Kommunes vedkommende. Hertil kommer, at resultatet af den kommende udligningsreform fra 2019 og frem er præget af meget stor usikkerhed. Randers Kommune må alt andet lige forventes at få en nettogevinst ved den kommende reform men sandsynligvis en gevinst, der er mindre end det ekstraordinære finansieringstilskud, som kommunen har modtaget de senere år. I forbindelse med regeringsaftalen fastlægges desuden nye pris- og lønskøn, kompensation for lovændringer, servicerammen for 2018 og det tilhørende balancetilskud, der beregnes på baggrund af en lang række forudsætninger om kommunernes indtægts- og udgiftsside. Desuden fastlægges også om der skal foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet som følge af ændringer i forudsætningerne vedrørende indkomstoverførsler. Der er således rigtig mange poster, der ikke kendes på nuværende tidspunkt. Det giver derfor ikke mening allerede nu at komme med et bud på hvordan basisbudgettet for vil ende. Når kommunens økonomiske styringsmål drøftes nedenfor, er det derfor med udgangspunkt i det allerede vedtagne budget for hvor 2021 sættes lig

5 3. Fagudvalgenes rolle I lighed med tidligere år foreslås, at fagudvalgene inddrages i budgetlægningen på følgende måde: Fagudvalgene gennemfører på møder i april og/eller maj måned en generel drøftelse af budget , herunder de opstillede mål på området. I regi af sekretariatschefgruppen er der igangsat en drøftelse om det videre arbejde med budgetmålene og hvad der kendetegner gode mål. Tanken er, at dette i første omgang kan være et indspark til processen og på lidt længere sigt kan bidrage til en forbedring af den samlede styringskæde fra vision over politikker/strategier til budgetmål og aftaler i regi af randersmodellen (jf. særskilt proces herom). Hvis det enkelte fagudvalg har forslag, som udvalget ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger om budget , så kan disse fremsendes sammen med fagforvaltningens bidrag til basisbudgettet. 4. Økonomiske styringsmål Af budgetforliget for fremgår at forligspartierne ønsker gennemført en revurdering af kommunens økonomiske styringsmål, jf. nedenstående klip fra budgetforliget: Forligspartierne er bevidste om, at rammerne for kommunernes økonomi fra 2018 og frem er forbundet med stor usikkerhed. Samtidigt er forligspartierne opmærksomme på, at styring efter kommunens kassebeholdning grundlæggende kan være kortsigtet og er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder. Likviditetsmæssige forbedringer, som eksempelvis øget låntagning, eller forskydninger som følge af udskudt forbrug mellem årene, indebærer ikke en realøkonomisk forbedring for kommunen. I et mere langsigtet styringsperspektiv bør sådanne forhold derfor ikke øge mulighederne for at afholde yderligere udgifter. Når der er skabt klarhed omkring de overordnede finansieringsmæssige rammer for kommunerne i 2018 og frem, ønsker forligspartierne at adressere spørgsmålet om den langsigtede strukturelle balance i kommunens økonomi. I sammenhæng hermed ønsker forligspartierne gennemført en revurdering af kommunens økonomiske styringsmål herunder muligheden for at det gennemsnitlige driftsoverskud fastsættes som det overordnede og rammesættende styringsmål for kommunens fremtidige budgetlægning. Forligspartierne ønsker altså udarbejdet et oplæg til, hvordan fokus i økonomistyringen kan flyttes fra den gennemsnitlige kassebeholdning til resultatet af den ordinære drift. Tankegangen bag dette fokusskifte er, at overholdelse af måltallet vedrørende den ordinære drift pr. automatik vil betyde at kassebeholdningen som minimum ikke falder. Som tidligere nævnt var forudsætningen i budgetforliget, at der i 2018 ville være større klarhed om de finansieringsmæssige rammer primært som følge af en ny udligningsreform fra og med Nu er udligningsreformen blevet udskudt til og først når resultatet af denne kendes vil der være større klarhed om de økonomiske rammer. Det foreslås derfor at en revurdering af de økonomiske 5

6 styringsmål udskydes til resultatet af udligningsreformen kendes og dermed først foretages af det nye byråd. 5. Basisbudget i balance Med afsæt i ovenstående kan der endnu ikke opstilles en forventning til den samlede økonomi i budgetforslaget for B Det er således heller ikke muligt at sige om der som følge af regeringsaftalen vil opstå et vist økonomisk råderum. Allerede nu kan det dog konstateres, at størstedelen af et eventuelt ekstraordinært finansieringstilskud skal bruges på at sikre målopfyldelse af kassebeholdningen i Til byrådets budgetseminar den 31/ vil direktionen udarbejde et budgetforslag i balance. I budgetforslaget vil bl.a. indgå, at der i lighed med sidste års budgetlægning - indregnes en anlægsbuffer i 2021, så byrådets målsætning på anlægsområdet som udgangspunkt er indfriet i det nye overslagsår. På baggrund af de foreløbige tal forventes det, at denne buffer vil udgøre ca. 12 mio. kr. Forudsætningerne for direktionens budgetforslag (basisbudgettet) vil blive beskrevet i det materiale, som fremsendes til og gennemgås på byrådets budgetseminar den 31/ Tids- og aktivitetsplan for budget På baggrund af ovennævnte kan der nu laves en tids- og aktivitetsplan for budget Som det fremgår af nedenstående tidsplan skal økonomiudvalg og byråd på møder ultimo august/primo september tage stilling til, om Randers Kommune skal ansøge om fritagelse for sanktion ved skatteforhøjelse. Ansøgningsfristen forventes at være den 1. september og derfor er det i tidsplanen indarbejdet, at økonomiudvalget drøfter sagen på møde den 28. august, således at der i givet fald kan sendes ansøgning afsted inden 1. september. Efterfølgende vil sagen også blive drøftet i byrådet (4. september). Det må forventes, at kommunen modtager svar på en eventuel ansøgning inden den 21. september. Herudover skal det oplyses, at forvaltningen vil stå til rådighed for besvarelse af spørgsmål op til de politiske forhandlinger, der ifølge planen finder sted den 21. september. Det forudsætter dog, at spørgsmålene er afleveret med en rimelig tidsfrist. Efter budgetforliget vil forvaltningen ligeledes stå til rådighed for de af byrådsgrupperne, der måtte ønske at udarbejde ændringsforslag til budgettet. Hvis der ønskes bistand til mere end den tekniske opsætning fx til at efterprøve juridiske eller andre forudsætninger bedes dette aftalt med 6

7 forvaltningen i god tid forud for afleveringen af de tekniske ændringsforslag (der ifølge nedenstående tidsplan skal afleveres senest den 27. september kl ). Tids- og aktivitetsplanen er angivet i skemaet på næste side. Dato Aktivitet 15. marts Ultimo marts (20/3 og 27/3) April - maj Hovedudvalget Orientering om tids- og aktivitetsplanen for budget Økonomiudvalg og byråd Godkender tids og aktivitetsplan for budget Fagudvalg (fagforvaltninger) Udarbejder bidrag til basisbudget for Drøfter fastlæggelsen af effektmål på området, herunder evt. forslag som ønskes fremsendt til budgetforhandlingerne Øvrige emner afhænger af processen 6. juni Forventet medio juni 28. august 31. aug. 1. sep. 1. sep. (kl ) sep. Økonomiudvalget Behandling af sag om befolkningsprognose/demografi Behandling af basisbudget for ØU s eget område. Drøfter det videre budgetforløb Økonomiudvalg/byråd Orienteres via kort notat om regeringsaftalen Økonomiudvalget Orienteres om hovedlinjerne i den aktuelle økonomiske situation Stillingtagen til eventuel ansøgning til Ministeriet vedr. skatteforhøjelse Byrådet holder BUDGETSEMINAR. Orientering om basisbudget herunder en eventuel ubalance i forhold til de økonomiske målsætninger. De politiske forhandlinger starter Efter seminaret offentliggøres budgetmaterialet. Orienteringsmøde Deltagelse af formænd, næstformænd i MED-systemet samt fra de 4 råd (ældreråd, medborgerskabsråd, handicapråd og udsatteråd) Høringsperiode MED-systemet samt fra de 4 råd (ældreråd, medborgerskabssråd, handicapråd og udsatteråd) 7

8 4. sep. 11. september 18. september 21. september 27. september kl oktober 12. oktober Byrådet Stillingtagen til eventuel ansøgning til Ministeriet vedr. skatteforhøjelse Økonomiudvalget 1. behandling af budget Byrådet 1. behandling af budget Politiske forhandlinger om budget Det indgåede budgetforlig offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med eventuelle mindretalsaftaler og udtalelser fra byrådets partier/lister. Frist for fremsendelse af ændringsforslag Økonomiudvalget 2. behandling af budget Byrådet 2. behandling af budget