N O T A T Sag nr. 14/2602 Dokumentnr. Andrea Grandelag Tel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T A T Sag nr. 14/2602 Dokumentnr. Andrea Grandelag Tel"

Transkript

1 N O T A T Danske Regioners hørngssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus og vejledning om træning i kommuner og regioner Sag nr. 14/2602 Dokumentnr. Andrea Grandelag Tel Indledende kommentarer Bekendtgørelsen imødekommer nogle af de problemstillinger, hvor genoptræningsområdet har været udfordret efter kommunalreformen. Udkastet til revideret bekendtgørelse og vejledning vurderes overordnet set at bidrage til et bedre tværsektorielt samarbejde mellem hospitaler og kommuner om de borgere, som har behov for genoptræning og/eller rehabilitering. Reduktion i ventetider på den kommunale genoptræning, fokus på kompetencer og erfaring blandt personalet i alle sektorer og styrkede (tvær)faglige miljøer, kan være med til at øge kvaliteten og patientsikkerheden. Der er tilfredshed med, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i revisionsudkastet søger at imødekomme evalueringen af kommunalreformen i forhold til patienter med erhvervet hjerneskade. Det påpeges, at tilsvarende mangler for andre patientgrupper. En styrkelse af sygehusenes beføjelser vedr. patienter med meget komplekse rehabiliteringsbehov i form af en angivelse af tidsfrist for opstart af genoptræning og patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser vurderes positivt. Der er opbakning til kategoriseringen i fire grupper, men der er knyttet bekymringer dertil. For eksempel i forhold til, hvordan arbejdet med de fire grupper konkretiseres og at kategoriseringen kan give anledning til drøftelser med kommunerne, som kan være en forstyrrende for et godt samarbejde.

2 Ikrafttrædelsesdatoen den 1. oktober vurderes at være urealistisk både i forhold til den nødvendige it-løsning, men også i forhold til generel implementering. Side 2 Generelle kommentarer Regionernes skærpede myndighedsansvar i forhold til personer med særlige komplekse behov fremgår ikke tydeligt af hverken bekendtgørelse eller vejledning. Det fremstår endvidere uklart, om de nye grupper inden for genoptræningsplaner vil få afledte konsekvenser i forhold til afregning for genoptræningsplanerne. Generelt er bekendtgørelsen inklusiv bilag og vejledning et omfattende skrift, som til tider er præget af gentagelser. Nogle steder er der variation i formuleringerne, hvilket kan afstedkomme uklarhed i fortolkningen for de aktører, der skal forvalte og efterleve bekendtgørelse og vejledning. En gennemskrivning af materialet og bedre sammenhæng mellem teksten fra den nuværende vejledning og denne nye, vil være gavnligt. Eksempler på variation i formuleringer I bilag 1, under Gruppe 3. Genoptræning på specialiseret niveau varetages på sygehus Denne pragmatiske passus kan være uforenelig (i nogens fortolkning) med en sygehusorganisationsstruktur, der omfatter ambulante udgående funktioner. Andet sted i materialet står der leveres af sygehuset, hvilket må være den essentielle pointe. I bilag 1, under rehabilitering på specialiseret niveau. Der er forskellige fortolkninger af, hvordan man arbejder teambaseret, men betegnelsen multidiciplinær anvendes normalt om et flerfagligt samarbejde, hvor flere faggrupper arbejder i parallel, søjleopdelt struktur som altså ikke er nødvendigvis er teambaseret. Interdisciplinære forløb vil være en bedre betegnelse, idet kernen i begrebet rehabilitering er et koordineret teamsamarbejde med omdrejningspunkt i samme mål og plan for patienten. Rehabiliteringsbegrebet

3 Der mangler en klar definition af rehabiliteringsbegrebet. I indledningen beskrives kommunens ansvar for borgere med et rehabiliteringsbehov, og at rehabiliteringen omfatter indsatser efter flere lovgivninger. Sidst i afsnittet beskrives eksempler på forskellige lovgivninger, som rehabiliteringsindsatser kan iværksættes på baggrund af, f.eks. virksomhedspraktik på baggrund af beskæftigelseslovgivningen. Side 3 Når der så tales om specialiseret rehabilitering, beskrives rehabiliteringsindsatsen som en indsats, der varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre faggrupper i et tæt tværfagligt samarbejde. Af beskrivelsen i dette afsnit, er det vanskeligt at forestille sig, at der er tale om en vurdering af den samme samlede rehabiliteringsindsats, som man taler om i det indledende afsnit i vejledningen. Der er behov for en klarere definition af, hvad der skal indeholdes i vurderingen af rehabiliteringsindsatsen. Især fordi det samtidig fremgår af vejledningens afsnit om udvidede genoptræningsplaner, at der, for patienter, der har behov for rehabilitering på specialiseret niveau, i genoptræningsplanen skal indeholdes en beskrivelse af patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser. Hvis det er den brede forståelse af rehabiliteringsindsatsen, som beskrevet i vejledningens indledning, kan det i praksis, hvis det skal være meget specifikt, være svært for lægen at vurdere, hvilke andre rehabiliteringsindsatser, f.eks. inden for beskæftigelsesindsatsen, patienten har behov for. Forenkling af genoptræningsplanen I det indledende arbejde med udviklingen af den nye bekendtgørelse og vejledning, indgik også et formål om at sikre forenkling af genoptræningsplanen for ukomplicerede forløb. Den nye bekendtgørelse og vejledning lever kun i meget begrænset omfang op til dette. Det var en forudsætning for ud fra et ressourcemæssigt perspektiv at det øgede arbejde med komplicerede genoptræningsplaner skulle ledsages af mindre arbejde med de simple genoptræningsplaner. Dermed medfører den nye vejledning og bekendtgørelse formentligt øgede ressourcetræk, frem for at være ressourceneutralt som forudsat. Genoptræning og rehabilitering for psykiatriske patienter Det skal tydeliggøres at psykiatriske patienter også har ret til en genoptræningsplan. I den nye vejledning har man blot slettet sætningen der beskriver, at det alene gælder psykiatriske patienter med et somatisk genoptræ-

4 ningsbehov. Der skal ske en uddybning af funktionsevnebegrebet, så det er tydeligt, at psykiatriske patienter også er omfattet. Side 4 Det foreslås, at det fremstår tydeligere, hvordan psykiatrien som fagområde er omfattet af vejledningen, herunder hvordan psykiatriske patienter er stillet i forhold til genoptræning og rehabilitering efter indlæggelse på psykiatrisk sygehus. I forlængelse af sundhedsaftalernes fokus på at sidestille psykiatri og somatik, savnes en tydeligere angivelse af, at vilkår, definitioner og krav også gælder for psykiatriske patienter efter udskrivning fra psykiatrisk sygehus. Det fremgår af vejledningen, at træning (og rehabilitering) har til formål at fastholde eller forbedre funktionsevnen, bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Det er uklart om dette også gælder for indsatser, der målrettet følger af en psykiatrisk lidelse og efter udskrivning fra et psykiatrisk sygehus eller gælder vejledningen kun, hvis psykiatriske patienter har et genoptræningsbehov som følge af en somatisk lidelse/udskrivning fra somatisk sygehus. Psykiatrien vil i stort omfang have brug for at skulle vurdere, om der skal udarbejdes en genoptræningsplan efter sundhedsloven eller, om der skal henvises til socialpsykiatriske tilbud i kommunalt regi. Udarbejdelse af genoptræningsplaner fra psykiatrien har indtil videre været meget sjældent forekommende, og der vurderes derfor et noget større ressourceforbrug i psykiatrien til at foretage disse vurderinger og i flere tilfælde at skulle udarbejde genoptræningsplaner. Psykiatrien vil derfor være særligt ressourcemæssigt presset i forhold til denne opgave. Opdelingen i 4 genoptrænings-/rehabiliteringsniveauer Opdelingen i 4 genoptrænings-/rehabiliteringsniveauer er en relevant opdeling, men den mangler konkretisering. Der er således en bekymring for, om de fire niveauer vil give anledning til uforholdsvis mange uenigheder mellem sektorerne, da der nu er endnu flere kriterier, der skal fortolkes og sikres enighed om. Niveauerne åbner op for flere spørgsmål til, hvordan tværgående samarbejde og koordination skal ske mellem kommune og region. Arbejdet med at udvikle kriterier for de forskellige typer af patienter og diagnoser fordelt på de fire niveauer, må forventes at være et omfattende arbejde, som vil involvere mange både fagpersoner og administrativt personale fra de involverede sektorer.

5 Kategoriseringen er ikke mindst vanskeligt i krydsfeltet mellem den kommunale terminologi basal, avanceret og specialiseret genoptræning, Sundhedsstyrelsens terminologi i specialeplanlægningen hovedfunktion, regional funktion og højt specialiseret funktion og på hjerneskadeområdet ift. den måde, niveaudelingen beskrives i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram om rehabilitering af erhvervet hjerneskade, Side 5 Dernæst er vurderes den procentvis fordeling af de 4 grupperinger ikke at være realistisk. Der vil være store afvigelser i fordeling på diagnoseområder, idet nogle diagnosegrupper jf. nationale referenceprogrammer, sundhedsaftaler mv. klassificeres som specialiseret. Dertil kommer, at det vurderes fra psykiatrien, at genoptræningsplaner fra psykiatrien oftest vil være til avanceret niveau, hvilket også vil have indflydelse på tallene. Udviklingen på sygehusområdet går mod, at borgere der indlægges bliver dårligere. Derfor er der ligeledes usikkerhed om estimaterne fremadrettet. Der mangler desuden baggrund eller referencer for estimaterne. Gruppe 2: Genoptræning på avanceret niveau Det er uklart, hvad der forventes ved genoptræning på avanceret niveau, når der står, at der bliver behov for samarbejde med specialiseret niveau. Gruppe 3: Genoptræning på specialiseret niveau Forudsætninger for specialiseret genoptræning er i vejledningen uforandret ift. tidligere, og det fremgår fortsat, at det ikke er diagnosen alene, men patientens tilstand, herunder sygdommens sværhedsgrad og eventuelle komplikationer, der afgør, om patienten skal tilbydes specialiseret ambulant genoptræning. Det er uklart om det forventes, at den lægefaglige vurdering vil ændre sig fremadrettet ift. bl.a. genoptræning på avanceret niveau. Der savnes en mere klar skelnen mellem den specialiserede rehabilitering, der foregår i regionalt regi og den, der foregår i kommunalt regi. I praksis er der bekymring for, at den uklare sondring kan give anledning til fornyede diskussioner om, hvor meget af en specialiserede rehabilitering, der er en del af den regionale behandling, og hvornår indsatsen overgår til at blive specialiseret rehabilitering for kommunal finansiering. Generelt omkring leverandører af specialiseret rehabilitering Det har hele tiden været således, at kommunen har haft mulighed for at indgå aftaler med regionsråd, andre kommuner eller private institutioner om at tilbyde genoptræningsindsatser. Der savnes en afklaring af, hvem der

6 vurderer, om de specialiserede rehabiliteringstilbud, som kommunen tilbyder en borger med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering, lever op til de kriterier, der er formuleret i vejledningen. Der stilles også spørgsmål til, hvorvidt lægen, som udarbejder den specialiserede rehabiliteringsplan kan anvise, hvilken leverandør/institution, som skal løse opgaven (f.eks. Center for døvblinde, der er angives som eksempel i noten s. 12) Side 6 I forhold til rehabilitering på specialiseret niveau savnes en tydelig skærpet regional myndighedskompetence med øget kompetence til at beskrive både genoptræningsbehov og den nødvendige indsats. Det er vagt beskrevet i vejledningen. Gruppe 4: Rehabilitering på specialiseret niveau Det er og uklart hvilke enheder/centre, der er tale om og om disse udelukkende er regionalt forankrede. Egen træning Egen træning udløser ikke længere en genoptræningsplan, hvilket vurderes at være uproblematisk, både fordi der hidtil er udarbejdet ganske få af disse planer. Kompetencekrav Der er positivt, at der stilles faglige krav til kompetencer hos personalet, og at det ses i relation til patienternes symptomer og behov. Ligeledes er det positivt, at der opsættes krav til organisering for gruppe 2-4. Således med en forventning om opnåelse af faglig ekspertise ved kun at beskæftige sig med det enkelte speciale. At bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af, hvilke sundhedsfaglige kompetencer, der skal være til stede for at kunne varetage genoptræning og rehabilitering på de forskellige niveauer, kan ud over at angive et kvalitetsniveau, være vejledende for kommuner og regioner i forbindelse med rekruttering og kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale og i forbindelse med tilpasning af kapacitet til den aktuelle befolkningsprofil. Det er dog uklart, hvad det er for grunduddannelser og efter-/videreuddannelser der tales om. Det foreslås derfor uddybet. Det bemærkes, at kompetencer erhverves både ved formaliseret uddannelse og specifik læring samt erfaringsopsamling baseret på klinisk praksisudøvelse. I forhold til fysioterapeuter og ergoterapeuter indeholder grunduddannelsen meget sparsom praksiserfaring, og det er derfor nødvendigt, at

7 der bygges viden ovenpå fra dag et, når man skal varetage genoptræning efter sundhedsloven. Vi vurderer derfor, at der bør stå samt relevant efteruddannelse og erfaring under gruppe 1 i bilag. Side 7 Endvidere er det ønskeligt, at man i vejledningen præciserede visitationsretningslinjer for patient med meget komplekst genoptræningsbehov, herunder en tydeliggørelse af kommunernes forpligtelse til at gøre brug af særlige kompetencer og fagfolk i varetagelsen af indsatsen i genoptræningsforløbet. I praksis kan det være vanskeligt at sikre, at alle fagpersoner udelukkende beskæftiger sig med ét specifikt fagområde. Dertil er patientgrupperne for langt de flestes vedkommende for små. Det vil fagligt og organisatorisk ikke kunne lade sig gøre, måske med undtagelse af for ganske få grupper på enkelte sygehuse. Eksempel Eksempelvis vil der kun være få patienter med ALS (Amyotrof lateralsclerose) tilknyttet det enkelte sygehus og det vil ikke være muligt at fysio- eller ergoterapeuter udelukkende beskæftiger sig med dette. Det samme vil gælde på mange andre områder. Det hindrer dog ikke, at der på det enkelte sygehus kan sikres, at der er fagpersoner med specialiseret viden og kompetencer på højt niveau, der har opgaven. Det vil blot være nødvendigt, at de arbejder med mere end en enkelt patientgruppe. Det er uklart præcist, hvad der menes med det skal være specifikke fagpersoner, der sammen med lægen skal være med til at vurdere og udarbejde genoptræningsplan. Det beskrives, at regionen er forpligtet til at sørge for at de private sygehuse har de nødvendige kompetencer til at udarbejde en genoptræningsplan. Der mangler en præcisering af dette. Metode Generelt vil en tydeligere præcisering af krav til anvendte metoder, indsatser, herunder også træningsdosering (hyppighed, varighed og intensitet) i genoptræningsplaner være ønskelig. Det giver god mening, at der tages udgangspunkt i en individuel vurdering, men samtidig er der et ønske om at højne indsatsen over for specifikke grupper, hvilket giver sig udtrykt i eks. Sundhedsstyrelsens anbefaling om

8 rehabiliteringstilbud til hjerteklapopererede. Derfor er der behov for, at kunne definere en bestemt træningsindsats til en specifik patientgruppe. Det foreslås, at der udarbejdes et følgemateriale, som beskriver en række cases til hjælp i forbindelse med valg af niveau. Side 8 Forskning Det ønskes, at der på alle niveauer er krav om forskning og ikke kun på det specialiserede niveau. Eftersom estimatet er, at 90 % af patienterne vil modtage genoptræning på basalt eller avanceret niveau (i kommunerne eller fælles enheder) er det naturligt at indtænke forskning her også. Implementering Der må påregnes god tid til implementering. Der er mange uklarheder og ikke mindst et IT-system, som skal være klar. Derfor vurderes den 1. oktober vurderes at være urealistisk. Der udover er det meget vigtigt, at denne revision er klar og enkel at implementere i praksis, det store område taget i betragtning. Ændringer medfører, at tværfaglige og tværsektorielle lokale og regionale samarbejdsaftaler mellem de kliniske samarbejdspartnere skal justeres. Når den reviderede bekendtgørelse skal tages i brug, kræver det en informations- og implementeringsproces for de personalegrupper og institutioner der skal forstå og anvende de nye grupperinger, og en sådan proces kræver den nødvendige tid og et klart og understøttende skriftligt materiale (evt. en pixieudgave ). Sundhedsområdet er i disse år præget af store krav om effektiviseringer og det er afgørende, at den fremtidige praksis på træningsområdet understøtter disse effektiviseringskrav. Den elektroniske patientjournal er et uundværligt arbejdsredskab og det er helt nødvendigt, at MedCom standarden og ITsystemerne i både region og kommune er klar til at understøtte den nye bekendtgørelse, og det er vanskeligt at se, at det er realistisk med en ikrafttræden allerede 1. oktober Såfremt disse områder ikke er på plads inden bekendtgørelsens ikrafttræden vil der komme uhensigtsmæssige arbejdsgange, hvilket vil være en økonomisk belastning. Det vil desuden kræve en ændring i det tekniske opsæt, når Sundhedsstyrelsen efterspørger en genoptræningsplan per patientforløb. Det kan i dag ikke lade sig gøre f.eks. at starte et specialiseret genoptræningsforløb og derefter lade det gå over i et alment forløb uden der udarbejdes to genoptræningsplaner.

9 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 2. Det kunne være ønskeligt om et minimumsniveau for samarbejde med patienten blev beskrevet. Det er uklart om det er tilstrækkeligt, at patienten har givet samtykke til behandlingen og hermed til, at sygehuset udarbejder en genoptræningsplan eller skal patienten være med i udarbejdelsen af genoptræningsplanen. Side 9 2. Ændringen hvor genoptræningsplanen ikke længere skal indeholde oplysninger om patientens funktionsniveau før indlæggelse er positiv. 2. stk. 2. Det er positivt, med mulighed for angivelse af tidsfrist for opstart. 2. stk. 4. Vurderingen af genoptrænings- og rehabiliteringsbehovet sker for disse patientgrupper på speciallægeniveau og med fagpersoner og teams med de beskrevne kompetencer (Bilag 1 til bekendtgørelsen). Med henblik på at tydeliggøre denne styrkelse af beføjelser foreslås, at der i 2 stk. 4 tilføjes: samt angiver patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser, således at sygehusene definerer indholdet af rehabiliteringsindsatsen på samme vis, som der kan angives tidsfrist for opstart af indsatsen. 3. Det bør fremhæves, at hjerneskadekoordinatorfunktionen, som mange kommuner har etableret med projektmidler fra Sundhedsministeriet har været til stor gavn for samarbejdet og den tværsektorielle koordinering af patientforløbene. Der er bekymring for om kommuner nedlægger ordningen ved udløbet af projektbevillingen med udgangen af stk. 2. Det bør fremgå, at der kun kan vælges hospitaler, der har det aktuelle speciale. Det opleves, at der henvises til hospitaler, der ikke har det relevante speciale. Bilag 1 Side 3. En relevant opdeling i de forskellige grupper. Der er behov for lidt flere ord til beskrivelserne i gruppe 1 og 2 for at kunne skelne mellem dem. Side 3 gruppe 2 og 3. Her beskrives behovet for samarbejde med specialiseret niveau i forhold til konkrete patientforløb og i forhold til at vedligeholde høj faglig kvalitet i indsatserne. Det giver god faglig mening og regionen er imødekommende overfor dette, men der er bekymret for ressourcetrækket ift. dette.

10 Bemærkninger til vejledningen Afsnit 3.2 side 5. Det kan være vanskeligt for den enkelte læge at tage lægefagligt stilling til, om en patient har behov for genoptræning eller rehabilitering. Det kan ud fra krops-, deltagelses- og aktivitetsniveau vurderes, hvor stor funktionsevnenedsættelsen er, og hermed vurderer, om der er behov for genoptræning. Side 10 Formentlig kan der også tages stilling til, om der er behov for rehabilitering, men det vil være vanskeligt for lægen at vurdere hvilke rehabiliteringsindsatser, der skal iværksættes, hvis der tænkes på den brede definition af rehabilitering, som er beskrevet i indledningen til vejledningen. Afsnit 4.2 side 7. Vejledning om træning i kommuner og regioner en god vejledning til den praktiske forståelse og forvaltning af bekendtgørelsen. I sætningen; Det bemærkes, at kommunen ikke efter lovgivningen har kompetence til at tilsidesætte den lægefaglige vurdering [ ] Såfremt kommunen er uenig i sygehusets vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov på baggrund af genoptræningsplanen vurderes, kontaktes sygehuset med henblik på dialog. bør der tilføjes et krav om, at kommunen er forpligtet til at igangsætte genoptræningen /rehabiliteringen så borgeren ikke lider funktionstab i den tid dialogen varer. Hermed sikres, at fristen for genoptræningens start ikke overskrides, og at patienten ikke kommer i klemme mellem kommune og sygehus. Afsnit 4.4.1, andet afsnit, side 8 og 4.5.4: Der er flere uklarheder vedr. den nævnte neurofaglige vurdering. Sætningen; herunder forudsættes det, at der er taget stilling til behovet for at foretage en neurofaglig vurdering af patienten bør uddybes med hvilke patienter der skal have en neurofaglig vurdering, hvem der foretager vurderingen (læge/psylolog/tværfagligt team). Afsnit 4.4.2, side 9. Vedr. henvisningen til indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade bør det understreges, at uagtet om patienten får et sygehus- eller kommunalt tilbud, bør de kliniske retningslinjer følges. Det bør desuden understreges, at det er en generel forudsætning for alle indsatser i det omfang der findes relevante nationale kliniske retningslinjer. Afsnit 4.4.2, side 10. Det bør overvejes, om der skal stilles særlige krav til de kommuner, der ikke har et befolkningsunderlag, der er tilstrækkeligt til at kunne opnå og vedligeholde høj faglig kvalitet i indsatserne. Hvis der ikke stilles krav, formålet med at revidere den ikke være opfyldt.

11 Afsnit side 14, andet afsnit, sidste sætning. Her er det en forudsætning[.], at der i vurderingen og i udarbejdelsen af genoptræningsplanen er inddraget andre sundhedspersoner, herunder for eksempel neuropsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre, der skal forestå genoptræningen efter udskrivelse Det skal fremgå tydeligere om den udskrivende læge fra sygehuset altid, helt konkret skal inddrage kommunens personale eller det personale i den specialiserede rehabiliteringsenhed i udarbejdelsen, hvis der er tale om avanceret niveau eller specialiseret rehabilitering. Det er ligeledes uklart, hvordan det konkret forventes udført i praksis. Side 11 Afsnit side 15. Vedr. bestemmelsen om, at der kun må udarbejdes én genoptræningsplan for genoptræningsforløb knyttet til samme lidelse. I praksis medfører bestemmelsen manglende mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse og håndtering af patientens genoptræningsforløb. Patienter med langvarige eller kroniske sygdomsforløb kan ofte have ganske varierende behov for genoptræning eller rehabilitering i løbet af genoptræningsforløbet, dvs. have behov for at der varieres indenfor såvel gruppe som regi, hvori genoptræning eller rehabilitering tilbydes. Der er ikke nødvendigvis en lineær udvikling fra større til mindre behov for genoptræning, idet patientens tilstand kan forværres eller større problemstillinger erkendes efter en længere vurderingsperiode. Der kan således være behov for at opgradere til et mere specialiseret genoptræningstilbud, eller for at genoptage specialiseret genoptræning for samme lidelse igen efter en periode. Afsnit og Sammenholder man de to afsnit er det uklart, hvad der skal fremgå af genoptræningsplanen og hvem der skal samarbejde om at udarbejde den. I står der, at det er en tværfaglig gruppe i sygehusregi, som videregiver fyldestgørende informationer til kommunerne, så de har mulighed for at iværksætte en faglig relevant og tilstrækkelig genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. Det fremgår dermed ikke tydeligt, om det så betyder, at kommunens (eller den specialiserede enheds personale) skal deltage i udarbejdelsen af genoptræningsplanen. Endelig fremgår det sidst i afsnittet, at der skal formuleres mål for genoptræningsindsatsen, herunder forventet omfang og det præciseres, at det skal foregå i samarbejde med patienten og de sundhedspersoner, der tilrettelægger og udfører genoptræningsindsatsen. Forestiller man sig, at det samarbejde omkring mål skal ske for alle patienter, der får genoptræningsplaner? Eller er der tale om en manglende præcisering? I tilfælde af det første, er

12 der tale om en ualmindelig ressourcekrævende opgave, som vanskeligt vil kunne håndteres i praksis. Side 12 Der er behov for en præcisering af disse to afsnit, så det fremgår meget tydeligere, hvad der skal beskrives i genoptræningsplanerne, hvem der indgår i udarbejdelse af genoptræningsplanen og om der er forskel afhængig af niveauerne. Det er heller ikke helt klart om genoptræningsplanen for avanceret niveau og specialiseret rehabilitering skal indeholde både en beskrivelse af hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne, som genoptræningen skal rette sig mod og en beskrivelse af de konkrete indsatser, som skal iværksættes på den baggrund, hvilket kunne forklare, hvorfor det personale, der skal forestå genoptræningen, skal inddrages i udarbejdelsen af genoptræningsplanen. Afsnit side 17. Rådgivning, undersøgelse og behandling efter Servicelovens 11, stk4. (Børn) Her beskrives, at formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter 11, stk. 3 er dels at afhjælpe problemer og behov, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, fx, hvis de er opstået i forbindelse med en ulykke, dels at forebygge, at de vokser sig større. At ordet forebygge er kommet ind, håndterer den usikkerhed, der har været ift. forbyggende skinner til børn, der godt nok er i kontrol på sygehuset, men ikke i egentlig behandling/genoptræning, men som har brug for en skinne for at forebygge fejlstilling i et led. Disse skinner har ikke været at rubricere som et varigt hjælpemiddel, et behandlingsredskab, eller et genoptræningshjælpemiddel, men må nu kunne gives forebyggende efter Servicelovens 11, stk.3. Case Følgende case beskriver en udfordring, vejledningen ikke tager hensyn til En patient er neurologisk afklaret og skadens omfang er erkendt. Der er gået måneder til år. Så kan der opstå behov hos borgeren og et ønske fra kommunen om at give patienten et træningsforløb fysisk kognitivt. Skal kommunen selv løse denne opgave eller skal patienten henvises til vurdering ved en neurolog mhp. en genoptræningsplan? Samme spørgsmål var oppe i forbindelse med høringssvar på Nationale Kliniske Retningslinjer om fysioterapi og ergoterapi til voksne med erhver-

13 vet hjerneskade. Heri bliver der talt om brush up forløb. Det er imidlertid ikke beskrevet, i hvilket regi det skal foregå eller hvem, der kan henvise. Side 13

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Specialiseret vs. almen genoptræning

Specialiseret vs. almen genoptræning Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!

Sammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sammenhængende patientforløb Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sendt til høring 1. marts 2013 Fokus bl.a. på kompleks almen genoptræning Evaluering af kommunalreformen Rapporten behandles af Folketinget

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Godkendt: August 2016

Godkendt: August 2016 1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER 2018

KVALITETSSTANDARDER 2018 KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Servicetjek på hjerneskadeområdet Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner - M... Page 1 of 30 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Godkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Godkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Punkt 3. Godkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 2015-023300 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en

Læs mere

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Bornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift

Bornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift Udvidelsesforslag Udvalg: Bevilling: Center: Social- og Sundhedsudvalget 33 Sundhed Center for Sundhed Emne: Genoptræningen Forslag nr. 1.000 kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021 Nuværende budget 13.426

Læs mere

Svarfrister ved genoptræning efter hospitalsophold ( 140 i Sundhedsloven)

Svarfrister ved genoptræning efter hospitalsophold ( 140 i Sundhedsloven) 1 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har i henhold til bekendtgørelsen til 140 i Sundhedsloven pligt til at tilbyde genoptræning

Læs mere

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen 26. november 2014 Høring: Faglig visitationsretningslinje genoptræning og rehabilitering til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Høring: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86

Høring: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 Punkt 6. Høring: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 2015-023300 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at den reviderede kvalitetsstandard

Læs mere

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Høringsudkast til godkendelse: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86

Høringsudkast til godkendelse: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 Punkt 4. Høringsudkast til godkendelse: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 2015-023300 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til at den reviderede kvalitetsstandard

Læs mere

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en

Læs mere

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den

Læs mere

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet Indhold Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på

1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på Faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter Sundhedsloven på børneområdet Læsevejledning vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet

Læs mere

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet

Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet Bilag til Sundhedsaftalen om træningsområdet Bilag 1: Vejledende anbefalinger for differentierede tidsfrister for igangsættelse af rettidig genoptræning med udgangspunkt i faglig prioritering Bilag 2:

Læs mere

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Side 1 af 24 VEJ nr 9759 af 08/10/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i/ophæver VEJ nr 110 af 01/12/2009 Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Vejledning om træning i kommuner og regioner

Vejledning om træning i kommuner og regioner Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at give et samlet overblik over Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning

Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i arbejdsgruppen for implementering af ny vejledning på genoptræningsområdet tirsdag den 17. marts 2015 Dagsorden 1. Velkommen, kort introduktion

Læs mere

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

med erhvervet hjerneskade

med erhvervet hjerneskade Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. 1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere