Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Gerontopsykiatrisk team Søndersøparken 1, 1 etage 8800 Viborg Tlf Psykiatri og Social i Region Midtjylland varetager indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske patienter på psykiatrisk hospital, i lokalpsykiatrien eller i distriktsteam. Gerontopsykiatrisk team er en del af det samlede ambulante behandlingstilbud i Region Midtjylland, og er organisatorisk tilhørende i regionspsykiatrien i Viborg Skive, Klinik for affektive lidelser. Der er en delt afsnitsledelse der består af en psykolog og en overlæge Gerontopsykiatrisk team er med udgående funktion, hvilket vil sige, at pleje og behandling primært forgår i patientens eget hjem. Vi kører i private biler. De patienter som kan komme til samtale her i ambulatoriet foregår samtalerne i samtale rum Vi arbejder efter kontaktpersonsordningen, hvor 2 sygeplejersker primært er tilknyttet Skive Kommune og 2 sygeplejersker primært er tilknyttet Viborg Kommune Læs mere om Psykiatri og Social i RM: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Ud over patienten er der tæt samarbejde med personale i primærsektoren, praktiserende læger, speciallæger, somatisk behandlingssteder og ikke mindst patientens pårørende. Patienterne henvises til gerontopsykiatrisk team af praktiserende læger og indimellem fra hukommelsesklinikken, som er beliggende på regionshospitalet Viborg/skive. Ved behov for indlæggelse sker dette via psykiatrisk modtagelse og senere overflyttelse, primært til sengeafsnit for affektive lidelser. Gerontopsykiatrisk team er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, lægesekretærer og rengøringsassistent. Der er en klinisk ansvarlig sygeplejerske samt nøgleperson i forhold til kvalitetsudviklingsarbejde. Teamet er uddannelsessted for lægesekretærer og sygeplejestuderende på modul 8 og 12. Patientkategorier/borgerkategorier Gerontopsykiatirsk team er et udgående team, som dækker Viborg og Skive kommuner. Side 1 af 10

2 Patient målgruppen er: Ældre over 68 år med alle psykiatriske lidelser. Personer som på baggrund af demens/mulig demens frembyder svære adfærds- eller psykiatriske symptomer Personer med mistanke om psykiatriske differentialdiagnoser (depression, delir) Patienterne henvises som hovedregel af de praktiserende læger Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger er som følge af en kronisk psykiatrisk lidelse og/eller demenssygdomme i let eller svær grad. Ligeledes optræder depressioner i forskellige grader og former, hvor ældres symptom billede kan være meget anderledes end hos voksne Af typiske centrale sygeplejefaglige problemstillinger kan nævnes: Angst Adfærdsforstyrrelser kan have svært ved at styre sine impulser og har ingen hæmninger Kognitive vanskeligheder som eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme med almindelige dagligdags opgaver problemer med at vedligeholde kontakt til de nærmeste pårørende, social isolation og ensomhed Brug for hjælp til medicinering Har glemt sin livshistorie og har problemer med at bevare sin identitet Svært ved at udtrykke sig og kommunikere med sine omgivelser Hukommelsesbesvær Da teamets målgruppe primært er ældre mennesker, foregår behandling og sygepleje primært i eget hjem. Herved undgås det, at den ældre belastes yderligere, og der gives grundlag for observation af patienten i vanligt miljø, hvilket giver optimal mulighed for en individuel og målrettet psykiatrisk sygepleje til patienten. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Distriktssygeplejerskerne i gerontopsykiatrisk team er forløbsansvarlig for opfølgning af behandling samt psykoedukation til patienten og pårørende samt evt. til plejepersonalet. Sygeplejersken har meget fokus på kommunikation, både i forhold til patienten og pårørende, men også i forhold til samarbejde til samarbejdspartnere i primærsektoren. Sygepleje udføres i form af vejledning, rådgivning og støttende samtaler på flere niveauer, til patienter, Side 2 af 10

3 pårørende og plejepersonale i primærsektoren. I forhold til sygeplejerskens fire virksomhedsområder, så arbejder sygeplejersken blandt andet på følgende måde: Udførende aspekt: optager journalen via samtale med patienten, pårørende og evt. hjemmeplejen. observationer af symptomer på sygdom samt virkning og bivirkning af medicinsk behandling kontakt til samarbejdsparter og pårørende deltager i lægesamtale med patient og eventuelt pårørende Sygeplejersken arbejder bevidst ud fra patientens livssituation. Når patienten er færdigbehandlet er det sygeplejerskens ansvar, at sikre sig at tilstanden er stabil, og at der er taget hånd om patienten i forhold til relevante plejefaglige tiltag og hensigtsmæssig boform. Dette sker selvfølgelig i samarbejde med patienten, pårørende og hjemmeplejen. Der afsluttes til forsat behandling hos praktiserende læge. Fokus på KRAM faktorer, via dialogen. Brug af screeningsinstrumenter til udredning af demens og depression (MMSE, GDS og Hamilton) Fokus på selvmordsforebyggelse, via samtale og ratings. Vurdering og opfølgning på i gangværende behandling Ledende aspekt visitering af nye patienter - sammen med lægen Planlægge opfølgende besøg Planlægge første lægesamtale og deltage i denne Dokumentere i MIDT EPJ Videregivelse af lægelige ordinationer og observationer til relevante samarbejdspartnere. Udviklende aspekt Der er fortløbende fokus på udvikling af sygepleje til patienter med depression og demens. Dette sker via inspiration ved deltagelse i relevante kurser/konferencer. (Se desuden punktet udviklings- og forskningsområder) Formidlende aspekt Sygepleje udføres i form af vejledning, rådgivning og støttende samtaler på flere niveauer, til patienter, pårørende og plejepersonale i primærsektoren. Der tilbydes gruppe psykoedukation til lette demente og deres pårørende med henblik på at bibringe dem forståelse/viden om patientens sygdom samt formidling af deres og vores observationer. Side 3 af 10

4 Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises via de praktiserende læger eller hukommelsesklinikken. Lægen og sygeplejersken visiterer henvisningen i forhold til diagnose og evt. tiltag inden patienten kan ses. Sygeplejersken giver patienten en tid til forsamtale, som tilstræbes at være ved sygeplejersken. Hvis patienten har kontakt til hjemmeplejen kontakter sygeplejersken hjemmeplejen i forhold til oplysninger omkring patientens medicin, samt observationer og informationer omkring patienten. Forsamtalen foregår i patientens hjem. Herefter planlægger sygeplejersken første lægesamtale, hvor formålet er behandling og diagnostik, som foretages af lægen Evt. medicinsk behandling iværksættes og der aftales hvilke observationer der skal gøres og hvornår der skal følges op på behandlingen ved besøg af sygeplejersken. Behandlingsplanen som er lavet af lægen udleveres til patient eller pårørende efter lægen vurdering. Sygeplejersken planlægger selv besøg med passende mellemrum i forhold opfølgning på patientens tilstand og medicinsk behandling. Her er der tæt samarbejde med hjemmeplejen og/eller pårørende i forhold til vurdering af patientens tilstand. Når patienten er færdig behandlet er det distriktssygeplejersken ansvar, at sikre sig at tilstanden er stabil, og at der er taget hånd om patienten i forhold til relevante plejefaglige tiltag og hensigtsmæssig boform. Dette sker selvfølgelig i samarbejde med patienten selv, de pårørende og hjemmeplejen. Der afsluttes til forsat behandling hos praktiserende læge. Metoder i klinisk praksis I teamet arbejder vi ud fra sygeplejeprocessen, der ligger til grund for planlægning og udførelse af vores sygeplejearbejde. Med patienten i centrum arbejdes der ud fra en helhedsvurdering af ressourcer og behov. Dokumentationen foretages i MIDT EPJ. Desuden arbejdes der ud fra gældende regler og procedurer for forskellige diagnoser og behandlingsforløb som findes i e- Dok. Ligeledes arbejdes der efter sundhedsaftalerne indenfor demensområdet som trådte i kraft De sværeste problemstillinger omkring en patient drøftes på tværfaglig konference eller monofaglig på sygeplejemøde. Der er fastlagt supervision af psykolog. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der arbejdes med implementering af standarder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Dette for at synliggøre og ensarte behandlingen og sygeplejen i de enkelte patientforløb. Side 4 af 10

5 Sundhedsaftalerne for personer med demens er i Region Midt indgået mellem somatiske sygehuse, praktiserende læger, kommunerne og regionspsykiatrien. Aftalerne trådte i kraft den , og der arbejdes på at få indført disse aftaler i planlægning og behandling til patienternes bedste. Der tilføres konstant ny viden til teamet, dels ved kurser og efteruddannelse, men også ved samarbejde og erfaringsudveksling med andre kollegaer. Viden og erfaring drøftes på planlagte undervisningsdage. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeres på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne. Side 5 af 10

6 Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglige klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at Side 6 af 10

7 deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange á 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende Side 7 af 10

8 evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Der tilstræbes at der er computeradgang samt et kontor hvor den studerende uforstyrret kan læse, reflektere og nedskrive disse. Der er et tværfagligt samarbejde i teamet, hvor der via konferencer sker vidensdeling og drøftelse af svære problemstillinger. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Side 8 af 10

9 Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejledersum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og hertil kommer et bredt funderet viden og Side 9 af 10

10 erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje og en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: sider Pensum for den kliniske undervisning: sider, heraf opgiver den studerende sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Udarbejdet af: Gerontropsykiatrisk team, august 2012 Klinisk vejleder: Malene Hald Leder: Ulrik Bøttern Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted August 2012 Side 10 af 10